Tiderne hvor coronavirus betød, at man ikke kunne kramme sin bedstemor, og at hospitalerne var i knæ, er overstået. Sådan kan man i hvert fald tolke de seneste dages udmeldinger fra de danske sundhedsmyndigheder.

Fra Statens Serum Institut (SSI) lyder det, at der var sket et markant fald i antallet af indlagte med covid-19 siden starten af året. I uge 3 var der således 227 nye indlæggelser med covid-19, mens det tal i uge 2 var 382.

Det har fået sundhedsmyndighederne til at ændre håndteringsprogrammet for covid-19 for løbende at sænke omkostningerne, oplyser indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

- Den sundhedsfaglige vurdering er helt klar. Derfor er det rettidig omhu at finde et nyt grundniveau for covid-19-indsatsen herhjemme. Sundhedsmyndighederne vil nu gå i gang med at nedskalere indsatsen, så der fortsat vil være et tilstrækkeligt beredskab, lyder det i en pressemeddelelse.

Slut med screeninger

Helt konkret betyder det, at det er slut med den regelmæssige screeningstest af personale på plejehjem, i hjemmeplejen og på sociale tilbud med sårbare borgere.

I starten af januar efterlyste Danske Patienter, der er paraplyorganisation for en lang række patientforeninger som Lungeforeningen og Alzheimerforeningen, ellers handling fra sundhedsmyndigheder, der skulle beskytte de ældre og sårbare mod den stigende smitte.

Tal fra SSI viser da også, at det fortsat er borgere i aldersgruppen 70-89, der udgør den største andel af de nyindlagte, ligesom der også ses en forhøjet dødelighed i aldersgrupperne 75-84-årige og for borgere over 85 år.

Spørger man professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen, så er myndighederne nok ude en postgang for tidligt.

- Det afhænger af, hvor forsigtig man ønsker at være. Vi er jo næsten lige kommet ud af en periode, hvor der var udbrud på mange plejehjem, og hvor vi ikke var sikre på, hvordan vi skulle håndtere det – og den periode er jo knapt overstået, siger han til TV 2.

Sundhedsmyndighedernes beslutning skal nok ses med baggrund i, at antallet af bekræftede tilfælde blandt plejehjemsbeboere er faldet for fjerde uge i træk – senest til 82 tilfælde i uge 3. Samtidig udgør antallet af nyindlagte med covid-19 fra 38 i uge 2 til 17 i uge 3.

Slut med booster

Faldet i indlæggelser kan meget vel hænge sammen med, at Sundhedsstyrelsen har oplevet en massiv opbakning til deres boostervaccine-program gennem efteråret.

Faktisk har opbakningen og ikke mindst effekten af vaccinerne været så god, at en ekspertgruppe under styrelsen har vurderet, at det ikke længere er nødvendigt at tilbyde udsatte grupper yderligere boosterstik.

Årsagen er, at man allerede efter en boostervaccine er cirka 74 procent bedre beskyttet mod indlæggelse på grund af covid-19. Det viser danske data ifølge Sundhedsstyrelsen.

- Det er svært at vurdere, hvor meget vi skal lægge i meldingen om boosterstik. Svært at spå om, hvad der sker, og kommer der en ny variant, så kan billedet jo ændre sig fra den ene dag til den anden, siger Allan Randrup Thomsen.

- Jeg håber virkelig, at hun er død af morfin.

- Hun skal helst være død af morfin.

Sådan lyder det på skjulte lydoptagelser fra sosu-hjælperen, der anklages for at have forgiftet fire beboere på plejehjemmet Tirsdalen i Randers.

Optagelserne afspilles torsdag i Retten i Randers, hvor sagen verserer på ottende dag.

Lydoptagelserne stammer fra samtaler, som den tiltalte har haft med sin mand, mens hun har siddet varetægtsfængslet.

Den 60-årige kvinde sidder i vidneskranken midt i lokalet og lytter til optagelserne. Hun er iført en sort cardigan over en blomstret bluse.

Hænderne ryster.

81-årig forgiftet

Anklageren vil vide, hvorfor den tiltalte på optagelserne giver udtryk for, at hun ønskede, at en beboer helst skulle være død af morfin?

- Jeg ønsker ikke for nogen ældre mennesker, jeg har draget omsorg for, at de skulle dø.

- Det var en gengivelse for min mand af en samtale, jeg havde med min tidligere advokat, lyder det fra den tiltalte.

Den pågældende beboer, en 81-årig kvinde, er en af de fire beboere, som sosu-hjælperen beskyldes for at have forgiftet.

Den ældre kvinde endte med at dø som følge af forgiftningen.

Dødsårsagen var en kombination af baclofen og morfin.

Det var lægerne, der gav morfinen, mens sosu-hjælperen anklages for at have givet midlet baclofen.

Anklageren vil høre, om sosu-hjælperen sagde, som hun gjorde, fordi det ville være mere belejligt, at beboeren var død af morfin end baclofen?

Det afviser den tiltalte.

Nægter forgiftning

Anklageren vil også vide, om hun har stjålet baclofen hos en af beboerne på centeret, der fik det ordineret, og givet det til den 81-årige, som ikke skulle have det?

Det får sosu-hjælperen til at hæve stemmen:

- I tror, at jeg har stjålet medicin hos hende (navnet på en beboer på plejehjemmet, red.). Det har jeg ikke, det kan slet ikke lade sig gøre, lyder det vredt.

Samtidig presser gråden sig på, og hun tørrer øjnene med en serviet.

Anklageren vil stille et nyt spørgsmål, men den tiltalte fortsætter:

- Ved du, hvor meget jeg har spekuleret, hvor mange tanker jeg har haft, hvor mange smerter jeg har haft.

- Jeg har ikke givet nogen ældre mennesker andet end det, assistenterne har doseret.

Den tiltalte nægter alle anklager om at stå bag forgiftninger på plejehjemmet, sådan som hun har gjort fra første retsdag.

Retssal G er fyldt med tilhørere, blandt andre pårørende til de beboere fra plejehjemmet.

Flere af dem tørrer tårer væk fra øjnene under afspilningen af lydoptagelserne. Andre ryster på hovederne.

Efter genafhøringen af den tiltalte er bevisførelsen færdig.

Onsdag i næste uge ventes de afsluttende bemærkninger fra anklager og forsvarsadvokat.

Der ventes at falde dom 22. eller 23. februar.

Hvis du vil høre mere om sagen, så lyt til TV 2s nyhedspodcast, "Dato".

Efter en række sager om forkert mærket kød har slagterivirksomheden Skare Meat Packers samt en række andre selskaber i koncernen begæret sig konkurs.

Beskeden blev onsdag overleveret til de mere end 300 ansatte på slagteriet i Vejen. Men nu tager kødkoncernens direktør og ejer Kurt Skare selv bladet fra munden.

Overfor TV 2 afviser han, at konkursen skyldes, at flere store supermarkedskæder har droppet slagteriet som leverandør.

- Vi har valg at begære virksomhederne konkurs, fordi det er den bedste måde at styre sagerne på lige nu. Jeg har ikke givet op, siger han til TV 2.

Ifølge direktøren vil han stadig ”kæmpe” for sine virksomheder.

Konkurs skyldes ”dårlig likviditetssituation”

Konkursen kommer kun få dage efter, at Rema 1000 droppede Skare Meat Packers som kødleverandør. Også Salling Group har stoppet samarbejdet med slagterivirksomheden.

Det skete i kølvandet på en sag, hvor Fødevarestyrelsen i december fandt 250 ton gammelt kød i et af selskabets frysehuse. En del af kødet var fra 2010.

Men ifølge Kurt Skare skyldes konkursen ”en dårlig likviditetssituation”, og ikke de mistede storkunder.

- Bygningerne, hvor min virksomheder er, er omkring 300 millioner kroner værd, og jeg skylder kun 10 millioner kroner i dem. Men det er umuligt at få likviditet ved at låne i bygningerne, så derfor har jeg taget det her skridt, siger han.

Alligevel håber den skandaleramte direktør at rejse ny kapital i samarbejde med ”udenlandske kollegaer”.

Samtidig diskuterer han løbende med en unavngiven bank om at hjælpe ham ud at situationen, fortæller Kurt Skare.

250 tons gammelt kød

Det var under et kontrolbesøg, som varerede mere end 12 timer, at Fødevarestyrelsens rejsehold fandt de 250 ton gammelt kød.

Det er ikke ulovligt at sælge gammelt kød. Faktisk må man sælge kød, der er op til 50 år gammelt. Det er til gengæld ulovligt at sælge kød, hvis ikke det kan spores.

Og det var endnu et problem, styrelsen opdagede under deres besøg, hvor der manglede anmærkninger på en del af kødet, som derfor ikke kunne spores tilbage til oprindelseslandet.

Dertil kommer, at virksomheden ifølge Jyllands-Posten to gange det seneste år er blevet taget på fersk gerning af netop Fødevarestyrelsen i at ændre etiketten på kødet. På den måde kom kødet pludselig ikke fra Italien, men fra Tyskland.

En række tidligere medarbejdere og chefer har også stået frem i dagbladet Politiken og fortalt om "systematisk snydt" med oplysninger om, hvor kødprodukter stammer fra.

De mange brud på reglerne førte til en politianmeldelse, men Kurt Skare har afvist, at virksomheden skal have ageret på kant med loven.

Styret i Hongkong går nye veje for at lokke udenlandske turister til storbyen ved Det Sydkinesiske Hav. For tre år med varierende coronarestriktioner har sat sit præg på turistsektoren.

Derfor vil Hongkong uddele 500.000 gratis flybilletter.

Det fortæller John Lee, der leder styret i storbyen, som er en delvist selvstændig enhed under Kina. Det skriver Reuters.

Den generøse uddeling af flybilletter til udlændinge er en del af en større kampagne, der skal få turismen op i gear igen.

- Hongkong er nu forbundet med det kinesiske fastland og hele den øvrige verden, og der er ikke nogen isolation, ingen karantæne og ingen restriktioner, siger John Lee i en præsentation torsdag.

Har været underlagt strenge restriktioner

Hongkong har været underlagt strenge restriktioner, siden coronapandemien brød ud for tre år siden. I en stor del af tiden har Hongkong teknisk set været afskåret fra resten af verden.

De fleste af storbyens restriktioner blev ophævet i december. Folk skal dog stadig bære mundbind i det offentlige rum, bortset fra når de motionerer.

Derudover skal de studerende i storbyen testes dagligt med hurtigtest for smitte med coronavirus.

Det fremgår endnu ikke, hvordan uddelingen af de 500.000 gratis flybilletter kommer til at foregå.

Først blev der indgået et nationalt kompromis, der skal hæve de danske forsvarsudgifter til 2 procent af bruttonationalproduktet i løbet af ti år. Siden blev målet rykket tre år frem og skal finansieres ved at afskaffe store bededag.

Nu viser det sig, at danskerne formentlig skal grave endnu dybere i lommerne for at finansiere fremtidens militære udgifter.

Vi kan udgøre en reel afskrækkelse på Rusland. Det gør vi ikke i dag

Hans Peter Michaelsen, forsvarsanalytiker

Forsvarsministeriet forventer, at NATO og USA til sommer vil kræve, at Danmark og andre NATO-medlemslande investerer endnu mere i soldater og våben.

Det fremgår af et internt notat fra Forsvarsministeriet, som TV 2 er i besiddelse af. Det fremlægger rammerne for det kommende forsvarsforlig.

- De seneste beslutninger i NATO betyder væsentligt forøget fokus på regionalt forsvar og flere styrker på højere beredskab. Samtidig forventer USA, at Europa i den nærmeste fremtid kan tage større ansvar for sit eget nærområde, samt at 2 procent-målsætningen er bunden og ikke loftet, lyder det i notatet.

Derfor forventer Forsvarsministeriet, at der på det kommende NATO-topmøde i Litauen vil være pres på at øge budgettet udover de 2 procent.

- Der må frem mod NATO-topmødet i Vilnius i juli 2023 forventes pres for endnu højere ambitioner, lyder det i notatet.

Ukraine viser, hvor alvorligt det kan blive

Flere militære eksperter er enige i, at presset på de danske forsvarsbudgetter vil stige frem mod NATO-topmødet.

- Der er helt åbenlyst kræfter i NATO, der presser på for at hæve budgetterne. Og det pres vil også ramme Danmark, siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, og fortsætter:

- Hvor stort presset bliver, det afhænger meget af, hvordan krigen udvikler sig i Ukraine. Hvis krigen stopper, vil det mindske presset. Det afhænger også af, hvor mange penge andre lande, især Tyskland, bruger på forsvaret. Typisk vil vi følge efter dem.

Ifølge forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen skyldes det amerikanske pres også, at medlemslande som Danmark "i alt for mange år har set stort på NATO's krav til vores forsvar".

- Krigen i Ukraine har vist os, hvad Rusland er parat til, og hvor alvorligt det kan blive. Samtidig har USA meldt klart ud, at man ikke længere vil finansiere Vesteuropas kollektive forsvar.

- Lige nu er der reelt ingen europæiske lande, der kan stille med troppeenheder, ammunition og logistik til at føre en landkrig, som den vi ser i Ukraine. Derfor vokser presset på, at vi bruger endnu flere penge på forsvaret, så vi kan udgøre en reel afskrækkelse på Rusland. Det gør vi ikke i dag, siger Hans Peter Michaelsen.

Skærpet trussel fra Rusland

NATO's målsætning om, at forsvarsudgifterne i alle 30 medlemslande skal udgøre mindst 2 procent af BNP blev vedtaget på NATO's topmøde i Wales i 2014.

De første mange år sakkede flere lande – deriblandt Danmark – langt bagefter. Men efter krigen i Ukraine har de fleste lande enten nået 2 procent-målet eller har konkrete planer om at nå det.

Med Det Nationale Kompromis, og senere regeringens fremrykning af de militære ambitioner, er det planen, at Danmark skal nå de 2 procent af BNP i 2030.

- Det er klart, at det virker voldsomt i Danmark allerede nu at have udsigt til, at NATO's 2 procent-krav vil vokse. Men det skyldes jo, at vi har været så lang tid om at indfri målet, siger leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet, Kristian Søby Kristensen.

- Set med NATO's briller og amerikanske briller, virker det helt naturligt. Altså, nu hvor den sikkerhedspolitiske situation er forværret i forhold til situationen i 2014, er vi nødt til at hæve forsvarsbudgettet tilsvarende, siger Kristian Søby Kristensen.

NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, har siden sidste års NATO-topmøde i Madrid argumenteret for, at de 2 procent ikke er loftet, men bunden. Og at der er behov for at hæve målsætningen.

Nu viser Forsvarsministeriets notat, at det er blevet forventningen i Danmark. Og at det skyldes en stigende trussel fra Rusland som følge af krigen i Ukraine.

- Ruslands invasion af Ukraine og stigende aggressive adfærd betyder, at Danmark i de kommende år vil stå over for væsentligt skærpede trusler – først og fremmest fra Rusland – som vil kræve store investeringer i Forsvaret og et øget fokus på vores civile samfundssikkerhed, lyder det i notatet.

- Jeg tør ikke sige, hvor meget vi skal hæve budgettet. Nu har vi sagt 2 procent i 2030, men formentlig er vi nødt til at arbejde med en målsætning om, at det derefter skal løftes, siger forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen.

Ekstra penge svarende til 20 supersygehuse

Selv uden de "højere ambitioner" er der sat et svimlende stort prisskilt på det næste forsvarsforlig, som ventes at række ti år ud i fremtiden.

I notatet fra Forsvarsministeriet lyder det samlede prisskilt på 130 milliarder kroner over en tiårig periode.

Det forudsætter en lineær stigning hen over årene. Hvis politikerne vælger at bruge flest penge i begyndelsen af forligsperioden, vil den samlede udgift vokse yderligere.

Prisen for den ekstraordinære oprustning er steget med yderligere 4,5 milliarder kroner, da regeringen fremrykkede NATO-målet.

Og det skal alt sammen lægges oven i det regulære forsvarsbudget, som i år er vokset til næsten 30 milliarder kroner.

Samlet er det en saltvandsindsprøjtning, der svarer til byggeriet af mere end 20 supersygehuse som det, der nu er på vej i Ålborg.

- Lige nu ser det ud til, at der er stor opbakning både blandt politikere og i befolkningen til at bruge flere penge på forsvar. Men om vi når op på 2 procent eller en endnu højere målsætning vil jeg se, før jeg tror det, siger lektor Peter Viggo Jakobsen og fortsætter:

- Hvis krigen slutter i Ukraine og danskerne igen bliver optaget af ventelister til sygehuse og normeringer i vuggestuen, så kan jeg godt set for mig, at vi igen skruer ned for de militære ambitioner, siger Peter Viggo Jakobsen.

Forhandlinger på vej

I disse uger er der konsultationer mellem partierne, mens nogle af de nyudnævnte politiske ordførere fra partier som Danmarksdemokraterne går til møder i Forsvarsministeriet for at få grundlæggende viden om forsvarets tilstand og fremtidige behov.

Det er fortsat uafklaret, hvilke partier der vil deltage i det kommende forsvarsforlig, som efter planen skal være på plads inden sommer. Udgangspunktet er partierne, der i marts sidste år indgik Det Nationale Kompromis. Det vil sige regeringspartierne samt SF, Radikale Venstre og Konservative.

De skal lægge hovedlinjerne for de kommende års massive investeringer i Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet. Når forsvarsudgifterne har nået de 2 procent af BNP, som indtil videre er planen, vil Forsvaret hvert år blive tilført cirka 20 milliarder kroner mere end i dag.

Udover investeringer i dansk forsvar skal pengene også bruges på at støtte Ukrainsk militær.

- Det er samtidig et rammevilkår, at Danmark skal kunne støtte Ukraine i de kommende år, lyder det i notatet.

Et nyt studie peger på, at konkrete regler for alkoholindtag og udskænkning på gymnasier måske ikke har den ønskede effekt.

I alt 41 gymnasier er omfattet i studiet, der er foretaget af Statens Institut for Folkesundhed (SIF).

13 af dem har haft en fælles alkoholpolitik med klare regler - resten havde ikke denne politik.

Studiet viser ikke nogen markant forskel i alkoholindtaget. I studiet er drukindtaget også sammenlignet med indtaget til gymnasiefester i 2014, og her er der heller ikke nogen signifikant forskel.

Veronica Pisinger er forsker på SIF og står bag undersøgelsen, og hun er overrasket:

- Der er ikke sket nogen særlig udvikling, og det gælder sådan set blandt unge på alle gymnasierne, siger hun.

Bedre fester

Den fælles alkoholpolitik på de 13 gymnasier blev udarbejdet i 2017, og reglerne lød, at der ikke måtte udskænkes drikke med en alkoholprocent på mere end fem, introture skulle være alkoholfri, og synligt berusede elever kunne sendes hjem.

Elever på gymnasier med denne alkoholpolitik drak 8,5 genstande i gennemsnit til den seneste gymnasiefest i 2019, mens elever på gymnasier uden drak 8,9.

I studiet er inkluderet data fra 20.000 elever, der har svaret på deres alkoholforbrug til festerne.

Formand for Danske Gymnasier Henrik Nevers, som også er rektor på Roskilde Gymnasium, er ikke så overrasket over, at de unge drikker lige så meget, som de plejer, trods alkoholpolitik og regler.

Men det gør alligevel en positiv forskel, at der på nogle gymnasier er sat rammer for festkulturen, vurderer han.

- Det har givet nogle helt andre fester, som fungerer bedre, for eksempel fordi eleverne ikke er meget berusede, allerede når de ankommer. Tidligere har der været flere elever, som blev rigtig dårlige.

Kulturændring tager tid

Hos gymnasieelevernes organisation er erfaringerne med alkoholpolitik på gymnasierne positive.

Især når eleverne har været inddraget i at formulere reglerne, siger formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Madeleine Steenberg Williams.

Studiets konklusion kommer bag på elevformanden. Men hun mener, at det kan hænge sammen med, at det tager tid at ændre en kultur.

- Det er en relativt ny proces. Det er ikke bare noget, der kan ske fra den ene dag til den anden.

- Det handler for eksempel om, at skolerne skal være gode til at understøtte eleverne i den proces, siger elevformanden.

Den seneste måned har været begivenhedsrig for Vejen-virksomheden Skare Meat Packers, efter at Fødevarestyrelsen under et besøg fandt 250 ton gammelt kød, hvoraf det ældste stammer fra 2010.

Nu har sagen fået alvorlige konsekvenser for virksomheden, som onsdag begærede sig konkurs.

Det fortæller tillidsrepræsentant hos Skare Meat Packers, Gunner Herman Straarup, til TV SYD.

- Vi er dybt berørte allesammen. Vi har godt kunnet se krisen gennem længere tid, men den seneste tid har været hård for alle i virksomheden, siger tillidsrepræsentanten.

Ifølge Gunner Herman Straarup fik medarbejderne klokken 13 onsdag at vide af virksomhedens ledelse, at slagterivirksomheden havde indgivet en konkursbegæring.

Helt konkret betyder det, at mellem 300 og 400 slagteriarbejdere vil blive afskediget. Det erfarer TV 2.

Kunderne smutter

Efter Fødevarestyrelsens fund af de 250 ton gammelt kød valgte flere forhandlere at afbryde samarbejdet med Skare Meat Packers.

- Vi har mistet en del kunder, og særligt Rema 1000 og Salling Group har været et stort slag for os, da det er nogle af vores største kunder. Det er ikke behageligt at være i denne situation som medarbejder, for det er surt ikke at vide, om man er købt eller solgt, siger Gunner Herman Straarup.

TV 2 har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Skare Meat Packers' direktør Kurt Skare.

Endnu flere kan miste deres job

De mange skandaler, der havde ramt Skare Meat Packers, betød, at forbrugerne mistede tilliden til produkterne, og så blev det kun et spørgsmål om tid, før dagligvarekæderne ville trække sig, og konkursen kunne blive en realitet - og det blev den så i dag, siger TV 2s erhvervskommentator, Ole Krohn.

- Da de store dagligvarekæder Salling Group og Rema 1000 afviste at modtage kød fra Skare Meat Packers, så var der heller ikke arbejde til slagterimedarbejderne, der dog har fået udbetalt løn i januar, siger han.

Det er allerede fremme, at mellem 300 og 400 slagteriarbejdere står til at miste deres job, og det er ikke i område, hvor der lige er et sted, som kan ansætte alle dem. Men det bliver nok ikke de eneste afskedigelser, forklarer Ole Krohn.

- Når vi taler konkurser, så er det ofte alle arbejdspladser i virksomheden, der forsvinder. Det betyder, at der også vil være en række administrative medarbejdere, der skal finde sig et nyt arbejde, siger erhvervskommentatoren.

12 år gammelt kød

Det var under et kontrolbesøg, at Fødevarestyrelsen fandt de 250 ton gammelt kød, hvor noget af det var dateret helt tilbage i 2010.

Det er ikke ulovligt at sælge gammelt kød. Faktisk må man sælge kød, der er 50 år gammelt, men det er til gengæld ulovligt at sælge kød, hvis ikke det kan spores.

Og det var endnu et problem, styrelsen opdagede under deres besøg, hvor der manglede anmærkninger på en del af kødet, som derfor ikke kunne spores tilbage til oprindelseslandet.

Dertil kommer, at virksomheden ifølge Jyllands-Posten to gange det seneste år er blevet taget på ferskgerning af netop Fødevarestyrelsen i at ændre etiketten på kødet. På den måde kom kødet pludselig ikke fra Italien, men fra Tyskland.

De mange brud på reglerne førte til en politianmeldelse, men direktør Kurt Skare afviste dengang, at virksomheden skal have ageret på kant med loven.

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) var onsdag forbi Rigshospitalet efter et ildebefindende, hvor han oplevede svimmelhed og hovedpine.

Det skriver han på Facebook.

- Der er heldigvis ikke noget alvorligt at melde, og jeg har det godt igen, oplyser Jakob Ellemann-Jensen i Facebook-opslaget.

- Jeg forventer derfor at være tilbage i arbejdstøjet igen i morgen, og så kommer jeg selvfølgelig til at være ekstra opmærksom på mit helbred i den kommende tid, skriver han videre.

Opslaget indeholder også et billede, hvor Venstre-formanden smiler uden for Rigshospitalets bygninger i København.

Han var på Rigshospitalet for en sikkerhedsskyld, lyder det.

Ramt af svimmelhed og hovedpine

Svimmelheden og hovedpinen kom onsdag formiddag.

- Det blev en lidt usædvanlig start på dagen. For efter et par møder her til formiddag fik jeg, hvad man nok bedst kan kalde for et ildebefindende, skriver Ellemann-Jensen.

Jakob Ellemann-Jensen startede ugen med et besøg i Ukraine.

Mandag var han i byen Mykolajiv, hvor han sammen med statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) mødtes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

En 60-årig sosu-hjælper, der er tiltalt for at have forgiftet flere beboere på plejehjemmet Tirsdalen i Randers, lider af en personlighedsforstyrrelse.

Det fremgår af en mentalundersøgelse af den tiltalte, som onsdag dokumenteres i Retten i Randers.

Lægerne har vurderet, at der sandsynligvis er tale om en såkaldt histrionisk personlighedsforstyrrelse.

Det er kendetegnet ved, at personen er dominerende, er tilbøjelig til at fremhæve sine egne kvaliteter og mangler omtanke for andre.

Det er samme type personlighedsforstyrrelse, som blev brugt om sygeplejerske Christina Aistrup Hansen, der blev dømt for fire drabsforsøg mod patienter på sygehuset i Nykøbing Falster.

Fik medhold af dommere

Retslægerådet, der også er blevet hørt i sagen om forgiftninger på plejehjemmet i Randers, deler vurderingen af, at sosu-hjælperen lider af en personlighedsforstyrrelse.

Rådet, der er landets højeste lægefaglige instans, finder ikke, at sosu-hjælperen er eller har været sindssyg eller psykotisk.

Derfor er der ifølge Retslægerådet ikke andre former for sanktion, man kan pege på som mere formålstjenlig end almindelig straf, hvis hun findes skyldig.

Anklagemyndigheden har højst usædvanligt fået lov at dokumentere mentalundersøgelsen og Retslægerådets konklusioner, før retten har taget stilling til skyldsspørgsmålet.

Specialanklager Jesper Rubow argumenterede for, at oplysningerne var så væsentlige, at de skulle lægges frem for dommere og nævninger, inden de tager stilling til spørgsmålet om skyld.

Det har dommerne givet ham medhold i.

Nægter sig skyldig i alle anklager

De sidste vidner i sagen ventes at afgive forklaring i sagen torsdag.

I næste uge ventes de afsluttende bemærkninger fra anklager og forsvarsadvokat, og herefter vil der formentlig blive afsagt en skyldkendelse i slutningen af februar.

Hvis sosu-hjælperen findes skyldig, skal der herefter tages stilling til straffen.

Den tiltalte nægter sig skyldig i alle anklager om drab og drabsforsøg.

Hvis du vil høre mere om sagen, så lyt til TV 2s nyhedspodcast, "Dato".

Der tilbydes ikke yderligere boosterstik i denne sæson.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse onsdag.

Styrelsen har sammen med en ekspertgruppe vurderet behovet for, at sårbare grupper bliver tilbudt en ekstra boostervaccination mod covid-19.

Og konklusionen er, at det ikke er nødvendigt at tilbyde udsatte grupper som eksempelvis personer over 85 år yderligere boosterstik.

Årsagen er, at man allerede efter en boostervaccine er cirka 74 procent bedre beskyttet mod indlæggelse på grund af covid-19. Det viser danske data ifølge Sundhedsstyrelsen.

Samtidig ligger smitten på et lavt niveau.

- Vi har den højeste vaccinationstilslutning i Europa, og vaccinerne har vist sig at være meget effektive, også for de allerældste og mest sårbare. Vi befinder os et godt sted i covid-19-epidemien. Det kan vi kun glæde os over, siger sektionsleder og overlæge Kirstine Moll Harboe i pressemeddelelsen.

Sundhedsstyrelsen forventer dog, at immuniteten og effekten af vaccinerne med tiden vil falde. Derfor vil styrelsen i løbet af foråret og sommeren lave planer for efterårets vaccinationsprogrammer.