En bevægelse for såkaldt renblodede, som ikke er blevet vaccineret mod covid-19, er opstået som reaktion på håndteringen af coronapandemien.

Bevægelsen er fyldt med vaccineskeptikere, der uden nogen former for beviser påstår, at coronavaccinerne "forurener" kroppen. Og at kroppen også forurenes, hvis man modtager blod fra en vaccineret.

Nogle har sågar argumenteret for, at der skal oprettes blodbanker kun for "rene" personer, der ikke er blevet vaccineret.

Vaccineskeptikerne deler deres tanker i lukkede grupper på sociale medier. De kalder sig selv for "renblodede" og råber højt, selv om de er i mindretal.

Forældre blokerede babys hjerteoperation

Et nyligt eksempel, der fik verdensomspændende opmærksomhed, er fra New Zealand.

Her forsøgte et par at blokere for deres babys livreddende hjerteoperation, fordi blodet ved en transfusion i forbindelse med operationen kunne komme fra en vaccineret donor.

En domstol sørgede for, at babyen alligevel kunne blive opereret. Men sagen viser, hvor langt nogle vaccineskeptikere vil gå. Samtidig vakte den genklang hos ligesindede verden over.

Intet videnskabeligt belæg

- Det giver opmærksomhed til konspirationsteorierne imod vacciner, siger Katrine Wallace, epidemiolog og lektor ved University of Illinois Chicago i USA.

Hun understreger, at der intet videnskabeligt belæg er for konspirationsteorierne.

- Hvis du giver blod fra en vaccineret donor til en uvaccineret person, vil personen, der får blodet, ikke blive vaccineret.

Alligevel er der altså personer, der tror omvendt. Og tror, at det er skadeligt.

"Renblodede"

Blandt dem er schweiziske George Della Pietra, som har grundlagt Safe Blood Donation, der forsøger at forbinde uvaccinerede bloddonorer med andre "renblodede".

I organisationen, som ifølge sin hjemmeside er til stede i Europa, USA, Canada, Australien, Asien og Afrika, ser de coronavacciner som en sundhedstrussel.

Medlemmerne mener, at de beskytter "fremtiden og menneskeheden".

På organisationens danske hjemmeside står:

- Vi arbejder for at sikre, at vores medlemmer kan få uvaccineret blod, enten friskt eller præserveret, hvis de skulle få brug for det.

- Til gengæld stiller de sig til rådighed som bloddonorer. Alle kan blive medlem, uanset om de er vaccinerede eller ej – men kun de uvaccinerede kan donere.

- Jeg skriger og griber fat i mit ben. Min arm er alvorligt såret, og gennem sandet kan jeg se noget hvidt, der stikker ud af benet.

Den sårede mand i sandet er Jesper Aagaard Nielsen. Han er udsendt soldat i Afghanistan og på vej hjem fra en mission kun 200 meter fra sin lejr, da jorden under ham pludselig forsvinder.

- Det er ikke ligesom på film, hvor man hører et klik, og man kan nå at tænke, nu går det galt. Det siger bare bum, og så ligger du der, siger han.

I 2010 træder Jesper Aagaard Nielsen på en vejsidebombe i Afghanistan. Ti kilo sprængstof flår jorden væk under ham, kaster ham flere meter op i luften og kyler ham tilbage i det dybe krater, bomben efterlader.

Her ligger han ved bevidsthed i 15 minutter, inden han bevæger sig ind i en søvnlignende tilstand, han først vågner fra tre dage senere på Rigshospitalet, hvor flere nedslående nyheder venter.

På Rigshospitalet er Jesper Aagaard Nielsen i live, men noget mangler.

Begge ben er væk, og højre albue er ødelagt. Vejsidebomben har sprængt hans krop i stykker, og i hans indre begynder dårlige tanker snart at ulme.

For selvom Jesper Aagaard Nielsen er i sikkerhed langt væk fra Afghanistan og Taliban, så kigger han ind i en fremtid, der er alt andet end sikker. Han har svært ved at affinde sig med sit ændrede ydre og de udfordringer, der følger med.

- Jeg kan acceptere, at mine ben er væk, men min egen forståelse hænger fast i, at jeg burde have to ben, siger han.

Det bliver en flugt fra alt det, der er alt for svært

Jesper Aagaard Nielsen

Jesper Aagaard Nielsen forbinder sit liv og sit udseende med at have to ben. Han er vant til at bruge sin krop, og et arbejde i hæren er en drengedrøm. Men det er også en drøm, der nu er bristet.

- Det var det værste, der kunne ske. Jeg ville næsten hellere være død end at miste mine ben, siger han.

I mange år kæmper Jesper Aagaard Nielsen med sig selv. Han kæmper for at lære at leve uden sine ben, at håndtere sine indre dæmoner og mareridtene fra Afghanistan. Han kæmper for at finde sig selv og lære, hvem han er som mand og menneske uden den krop, han er vant til.

Det fører ham gennem en række uafsluttede uddannelser og korte ansættelser i jagten på at skabe en ny identitet. Han er ikke længere den, han plejede at være, og i 2018 bliver det hele for meget.

Det leder Jesper Aagaard Nielsen ind i et narkotikamisbrug. Kun kokainen kan holde de mørke tanker, der ødelægger og invaderer hans liv, nede.

- Det bliver en flugt fra alt det, der er alt for svært. Jeg har ikke lyst til at tage mit eget liv, men på den her måde kan jeg gøre det passivt ved ikke at føle noget, siger han.

Sådan er hans hverdag, indtil han i 2020 bliver henvist til et enestående tilbud, der giver ham nyt håb. Et tilbud, der, hvis Jesper Aagaard Nielsen vil det, kan få ham tilbage på benene. Helt bogstaveligt.

Efter flere operationer og mange års genoptræning er Jesper i 2018 stadig ikke på benene.

Proteserne, der kan få ham op at stå, generer og gnaver, og det lykkes aldrig Jesper Aagaard Nielsen at blive rigtigt glad for dem, selvom han i otte år efter ulykken fortsat prøver.

I 2018 opgiver han og ender derfor permanent i kørestol. Sådan sidder han i fire år. En ødelagt psyke, ændret fysik og mange smerter gør det umuligt for ham at arbejde, og han ender derfor på førtidspension.

- Jeg blev enormt indadvendt. Jeg gad aldrig noget, fordi jeg altid skulle tænke over, om jeg kunne være med, når jeg ikke kunne gå, siger han.

Jeg kæmper stadig med mit selvbillede

Jesper Aagaard Nielsen

Men i 2020 tændes et forsigtigt håb om, at det alligevel vil lykkes at komme på benene. Ikke hans egne ben, men en særlig benprotese, der indopereres i lårbenet, og som modsat de klassiske benproteser ikke generer.

For at det kan lykkes, venter dog en ny kamp. For operationen vil kræve, at Jesper Aagaard Nielsen taber sig, stopper med at ryge og opbygger en smidighed i sine hofter, så han forhåbentligt vil kunne komme op at stå.

Tilbuddet, Jesper henvises til, ligger på Aarhus Universitetshospital, og proteserne koster ifølge overlæge på AUH's afdeling for Ortopædkirurgi, Klaus Kjær Petersen, over en million kroner. Det er en af grundene til, at Jespers læger vil være helt sikre på, at han er klar til operationen og den hårde genoptræning.

- Der foregår en meget hård udvælgelsesproces. Vi skal være sikre på, at de, der får de her proteser, også er indstillet på det rent psykisk, siger Klaus Kjær Petersen.

Lægerne i Aarhus er de eneste landsdækkende specialister, der laver den særlige type protese, Jesper Aagaard Nielsen bliver tilbudt. Han henvises derfor til Aarhus, selvom han bor i Nordsjælland.

Lykkes det ham at opfylde de krav, lægerne stiller, vil han blive den første i Danmark med den særlige benprotese, der indopereres i lårbenet og med tiden vokser ind i knoglemarven, hvorefter en ydre protese klikkes på.

I 2022 får Jesper Aagaard Nielsen sine ben. Efter halvandet års kamp for at opfylde lægernes krav og en otte timer lang operation er proteserne indopereret, og starten på et helt nyt liv begynder.

16 centimeter oppe i begge hans lår er en metalstang fæstnet til lårbensknoglen. I bunden af lårene stikker spidsen af metalstangen ud, og her kan Jesper Aagaard Nielsen tilkoble den ydre del af protesen. Den del, der får ham tilbage på benene.

- Jeg er lykkelig for, at vi lever i et land, hvor det kan lade sig gøre. Det har ændret mit liv, siger han.

I dag har Jesper Aagaard Nielsen ingen mærkbare smerter i benene, han har parkeret kørestolen, og han har ifølge ham selv fået et helt nyt liv med langt færre bekymringer og frustrationer.

- I dag er det mig, der rejser mig fra sofaen og henter det, min kæreste mangler. Før var det omvendt, siger han.

Det er, som han siger, meget konkrete ændringer, der er sket i hans liv siden ulykken i 2010, hvor hans højre albue og begge ben blev sprængt i stykker. Ændringer, han for bare to år siden ikke troede på, ville lykkes.

- Det har været en sindssyg rutsjebanetur. Jeg kæmper stadig med mit selvbillede, og sommetider har jeg stadig svært ved at affinde mig med det, men at have fået ben igen har gjort alting meget nemmere, siger han.

I al den tid, hvor TV2 ØSTJYLLAND snakker med Jesper Aagaard Nielsen i telefonen, står han op. I over en time står, går og fortæller han sin historie. Så længe har han ikke stået op siden før ulykken i 2010. Derfor tør han i dag tro på fremtiden.

- I dag drømmer jeg om at blive endnu stærkere og bedre til at bruge mine ben. Jeg drømmer om at komme tilbage på arbejdsmarkedet, få kollegaer og bidrage til verden. Jeg ved ikke hvordan endnu, men jeg tør godt drømme.

På 10 år er antallet af voksne mellem 45 og 64 år, der er begyndt at ty til hjælpemidler for at kunne sove bedre, steget markant.

En ny opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der i 2011 var 8150 personer i alderen 45 til 64 år, der indløste en recept på sovepræparatet melatonin.

Jeg synes, at man gambler en lille smule med sit helbred

Birgitte Rahbek Kornum, søvnforsker

I 2021 var det tal vokset til hele 28.005 personer i samme aldersgruppe, skriver Berlingske, hvilket svarer til en stigning på 340 procent på ti år.

- Jeg bliver bekymret. Jeg synes, det er problematisk, at der er sådan en stigning. Især hvis folk tager det langvarigt, fordi vi kender overhovedet ikke konsekvenserne af langvarig brug af melatonin, siger Birgitte Rahbek Kornum, der er søvnforsker og lektor på Institut for Neurovidenskab ved Københavns Universitet, til TV 2.

Skærme og stress holder danskerne vågne

Birgitte Rahbek Kornum understreger, at der er bivirkninger ved al medicin, men at de ikke er grundigt undersøgt ved melatonin.

Ved andre stoffer, der på samme måde som melatonin går ind og påvirker hjernens funktion, ved man dog, at der er langvarige bivirkninger, forklarer hun.

- Så jeg synes, at man gambler en lille smule med sit helbred.

Mens de langvarige birkvirkninger ved melatonin i pilleform stadig er ukendte, er der intet problematisk i at tage dem kortvarigt, lyder det til gengæld fra søvnforskeren.

Det kan for eksempel være, hvis man ønsker at undgå jetlag efter en længere flyrejse.

I takt med, at man bliver ældre, falder det naturlige niveau af melatonin i kroppen, hvorfor mange voksne vil opleve, at deres søvnkvalitet bliver ringere, jo ældre de bliver.

Men ifølge Birgitte Rahbek Kornum producerer aldersgruppen mellem 45 og 64 år stadig nok melatonin til, at de ikke behøver en ekstra tilførsel af hormonet i form af piller.

- Det er ikke det, der er deres problem. Det er nogle andre ting, der holder danskerne vågne, og så bør man hellere se på det end at gå til lægen og klage, siger hun og peger på en stresset livsstil og skærmbrug sent om aftenen som årsager til, at søvnen ikke indfinder sig så nemt, som man kunne ønske sig.

Er lægerne blevet for rundhåndet?

Til Berlingske siger Poul Jennum, overlæge på Rigshospitalet og leder af Dansk Center for Søvnmedicin, at stigningen blandt andet skal ses i lyset af, at lægerne er gået væk fra at udskrive det stærkere sovemiddel benzodiazepiner, der er kendt for at have mange bivirkninger og en høj risiko for afhængighed.

Der er en tilbøjelighed til, at patienterne er mindre tolerante over for det, lægen siger

Bolette Friderichsen, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM)

Men han mener også, at de mange udskrivelser af melatonin er en konsekvens af, at lægerne er blevet for rundhåndede.

Dette er Bolette Friderichsen, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), ikke nødvendigvis enig i.

Hun mener først, man kan tale om et problem, når der forelægger tal for danskernes samlede forbrug af sovemidler, der også tager højde for, om stigningen af melatonin skyldes faldet af andre præparater.

- Men hvis du spørger mig, om befolkningen generelt er blevet mere krævende i forhold til at fikse et problem, så tror jeg, at der er kommet en mindre tålmodighed med ting, der ikke fungerer optimalt, og som man vil have lægen til at fikse, siger Bolette Friederichsen til TV 2.

Men er det ikke lægens ansvar at sige nej til patienten, hvis patienten ønsker at tage melatonin, men der ikke er grundlag for det?

- Det er jo altid lægens ansvar, hvad lægen udskriver. Men sådan nogle ting er jo altid til forhandling. En beslutning om at udskrive en recept er en afvejning af forskellige hensyn.

- Af samme grund er det vigtigt, at vi forventer noget af patienterne. Det kræver pædagogik at forklare, at hvis der skal findes en god løsning, så kræver det også noget af patienten, siger DSAM-formanden og tilføjer, at lægerne vejleder deres patienter i ikke-medicinske muligheder, før de tyr til melatonin.

En lille pige, en magisk gul lænestol og en verden af sæbebobler og sommerfugle.

Sådan lyder hovedingredienserne i historien i den nye børnebog 'Den magiske lænestol' af forfatter og tidligere Ramasjang-vært Jacinta Madsen.

Men bogen er dog ikke, som børnebøger er flest. 'Den magiske lænestol' handler nemlig om en lille pige, der onanerer.

I sidste ende er der risikoen for, at vi giver vores skam videre til vores børn

Jacinta Madsen, forfatter

Det er nemlig et tabu, at børn har en ubevidst seksualitet, og at de onanerer. Og det ønsker Jacinta Madsen at gøre op med med 'Den magiske lænestol', der udkommer 1. februar.

- Det er en del af børns virkelighed, ikke alle børn, men nogle børn, at de onanerer. Det er et tabu, og det er svært at tale om, og når vi gør det, bliver det akavet. I sidste ende er der risikoen for, at vi giver vores skam videre til vores børn, og det, synes jeg, er synd, siger Jacinta Madsen til TV 2.

Af samme årsag har hun med både sproget og illustrationerne i bogen skabt en fortælling, der er hundrede procent på barnets præmisser.

- Jeg har taget mange hensyn for, at det er en tryg oplevelse for alle at læse bogen. Der er ikke noget mellem linjerne, og alt er på barnets præmisser og helt i barnets verden, siger Jacinta Madsen.

Har ændret sig gennem historien

Ifølge Else Marie Buch Leander, der har skrevet ph.d. i det kulturelle syn på børns seksualitet ved Aarhus Universitet, har det så godt som altid været forbundet med stort tabu at tale om børn og seksualitet.

Tilbage i 1700 og 1800-tallet har der været deciderede onanipanikker

Else Marie Buch Leander, forsker

- Tilbage i 1700 og 1800-tallet har der været deciderede onanipanikker, hvor man både med religionens og lægevidenskabens synsvinkel har set det som en synd og noget, der kunne skade helbredet, siger Else Marie Buch Leander.

Springer man længere frem i historien, har synet på barnets seksualitet ændret sig herhjemme. Særligt i 1970erne og 1980erne var der ifølge Else Marie Buch Leander i Danmark et unikt frisindet syn på børns seksualitet inden for pædagogikken.

Noget, der dog ifølge forskeren ændrede sig brat omkring årtusindskiftet med Vadstrupgård-sagen, hvor en 30-årig mand blev dømt for seksuelle overgreb på flere end 20 børn. I samme periode gjorde tanker fra amerikansk pædagogik indtog i Danmark med et andet syn på barnets seksualitet.

- Fordi vi får frygten for overgreb, begynder det syn på barnets seksualitet som noget problematisk at vinde ind herhjemme, siger hun.

Vil skabe en nuanceret debat

Jacinta Madsen oplyser til TV 2, at de første reaktioner på bogen har været primært positive med forældre, der har fortalt hende, at de har manglet en bog som hendes til at starte en samtale med deres børn om emner som krop og seksualitet.

- Bogen er på ingen måde sat i verden for at polarisere, men for at åbne op for en nuanceret samtale om emnet. Jeg håber, at når folk læser bogen, vil de være åbne for at starte en samtale, siger Jacinta Madsen.

Og forsker Else Marie Buch Leander er enig i, at det er vigtigt, at forældre og voksne får mere viden og bliver bedre til at takle børns seksualitet.

- Seksualiteten vil jo dukke op, og som voksne er der ikke rigtigt noget, vi kan gøre ved det andet end at forholde os positivt til det. Og som forælder kan man øve sig i at tage det en lille smule afslappet og tænke, at det er helt naturligt og et sundhedstegn, siger Else Marie Buch Leander.

Hun råder forældre til at se på barnets udforskning af egen krop som noget, der forbereder barnet på den mere komplekse voksne seksualitet.

- Hvis man forsøger at tabuisere det eller forhindre dem i det, risikerer man, at de ikke får mulighed for at træne det seksuelle, siger Else Marie Buch.

De fleste husker nok billederne af den afroamerikanske mand George Floyds dødelige anholdelse i maj 2020.

Tidligere det år skete drabet på den sorte kvinde Breonna Taylor – og inden da blev teenageren Michael Brown skuddræbt i 2014. Alle tre mistede livet i hænderne på hvide politibetjente.

Nu er endnu en ung sort mand død som følge af amerikansk politis sommetider hårdhændede metoder.

Der er i nogen grad en frygtelig og forkert arbejdskultur i amerikansk politi

David Sausdal, lektor ved Lunds Universitet

Denne gang er de sigtede betjente i sagen alle sorte i alderen 24-32 år, og det har igen sat problemet med politivold i USA under lup – for hvis det ikke er racisme, der driver sagerne, hvad er det så?

Racisme, diskrimination og vold

7. januar blev den 29-årige afroamerikanske Tyre Nichols brutalt anholdt af fem betjente for hensynsløs kørsel ved et lyskryds i Memphis i den amerikanske delstat Tennessee. Tre dage senere døde han af sine kvæstelser.

De involverede betjente blev fyret fra deres job og siden anholdt og sigtet for drab.

Siden er amerikanere i hobetal endnu en gang gået på gaden for at vise deres utilfredshed med brutalitet i politiet – ganske som de gjorde det i kølvandet på George Floyds død.

Men spørger man David Sausdal, kriminolog og lektor ved Lunds Universitet, viser den seneste sag, at amerikansk politi står over for en omfattende udfordring, der ikke bare omhandler strukturel racisme, men en udpræget usund arbejdskultur.

Det skyldes for det første, at det helt lavpraktisk er forbundet med en større fare at være betjent i USA end i eksempelvis Danmark. Der er flere våben på gaden, og der er flere potentielt farlige situationer.

- Men en anden forklaring er, at der i nogen grad er en frygtelig og forkert arbejdskultur, hvor nogle betjente har ret beklagelige – for at sige det mildt – idéer om de borgere, de egentlig skal hjælpe, som kan lede til racisme, diskrimination og som i dette tilfælde vold, siger David Sausdal til TV 2.

Sorte i højere risiko

Ifølge David Sausdal forsøger man fra myndighedernes side derfor at træne og uddanne sine politistyrker til at tænke bedre om sine medmennesker. Desuden forsøger man at ansætte bredere, så politistyrken er så forskellig som muligt.

- Men det er også et større samfundsspørgsmål. Det er en fortælling om et samfund og en manglende sammenhængskraft i det amerikanske samfund, hvor vold er meget normalt, siger han.

- Det amerikanske samfund har et nærmest epidemisk forhold til vold i deres samfund, som man er nødt til at gå ind at pille ved.

Også Jørn Brøndal, leder for Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet, peger på de strukturelle forhold i USA som en afgørende faktor for de fleste sager om politivold.

Er en person tilmed afroamerikansk, bliver risikoen for vold udøvet af politiet yderligere høj, understreger han over for TV 2. Faktisk bliver den 2,5 gange så høj, som hvis personen er hvid:

- Problemet er, at der eksisterer nogle indre byområder i USA, hvor kriminaliteten er høj, og hvor der er en tendens til, at politiet generaliserer og opfatter alle, som om de nærmest er forbrydere, siger han til TV 2.

- Og det går selvfølgelig en gang imellem ud over uskyldige mennesker, hvis man som betjent går ind i et område og bare regner med, at der er problemer.

Ifølge statistikker er sorte amerikanere også i næsten tre gange så høj risiko for at blive ofre for drab begået af politiet end hvide amerikanere. Noget, der også kan hænge sammen med, at sorte amerikanere har en langt mindre grad af tillid til politiet end hvide.

Afroamerikanske mænd er i flere tilfælde også overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne, men det ændrer ifølge Jørn Brøndal ikke på, at sorte i mange tilfælde bliver arresteret uden at have gjort sig skyldige.

Sorte betjente er "lige så racistiske"

Hvis man ser på, hvilke sager der har fået størst medieopmærksomhed gennem årene – som eksempelvis George Floyds død, der pustede nyt og internationalt liv i Black Lives Matter-bevægelsen – er det altså hvide betjente, der har været omdrejningspunktet.

Men også Jesper Steinmetz, TV 2s USA-korrespondent, hæfter sig ved, at den seneste sag om politivold viser et større "strukturelt problem" i den måde, politiet mange steder i USA behandler sorte på:

- Når jeg taler med sorte mænd, siger de, at de sorte politibetjente i deres øjne er lige så slemme og racistiske i deres behandling af sorte mænd, som hvide politibetjente er.

Ben Crump, der er familien Nichols advokat i sagen om drabet på den 29-årige, siger til ABC News, at han ikke tror, at sagens dynamik vil ændre sig, bare fordi de involverede betjente er sorte:

- Efter 25 år med borgerrettighedsarbejde i USA er det gået op for mig, at det ikke er betjentens race, der er den afgørende faktor for, hvorvidt de gør brug af overdreven magt. Det er borgerens race. Og ofte er det sorte og brune borgere, der betaler prisen for politiets brutalitet.

USA's præsident, Joe Biden, har efter Tyre Nichols død opfordret til at holde de kommende demonstrationer rolige.

300.000.

Så mange ikkeakutte opkald modtager Akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden årligt. Det svarer til hvert tredje opkald.

Derfor lancerer akutberedskabet nu en kampagne, der skal minde borgerne om, hvornår det er relevant at ringe til Akuttelefonen 1813 – og hvornår det ikke er.

Kampagnens bærende element er en kampagnefilm, der primært retter sig mod borgere i alderen 20-40 år, der benytter Akuttelefonen i situationer, hvor det opleves lettere at ringe 1813 end at søge information på anden vis eller vente, indtil sin egen læge åbner.

Ifølge direktøren i Region Hovedstadens Akutberedskab, Jonas Egebart, er der eksempler på mange typer af opkald med forskellige nuancer.

Fælles for de ikkeakutte opkald er dog, at de godt kan vente til, at ens egen læge åbner den følgende dag.

- Det kan handle om recepter, som skal fornyes. Det er ikke sikkert, at det er i forbindelse med akut sygdom, siger Jonas Egebart og fortsætter:

- Et andet eksempel er, hvis man har været syg i længere tid og synes, at man gerne vil have en vurdering af det, siger han og understreger, at hvis der er tale om en akutforværring af en sygdom, skal man selvfølgelig kontakte 1813, siger han.

Akuttelefonen har særligt travlt i weekenden. Her modtager de 4000 opkald, hvorimod de i hverdagene modtager 2000 opkald.

I hverdagene har Akuttelefonen nået deres mål om, at de skal besvare 90 procent af deres opkald inden for 5 minutter. Det mål har de dog ikke nået i weekenden.

Her besvarer de 50 procent af opkaldene inden for fem minutter om søndagen, og 10 til 20 procent inden for fem minutter om lørdagen.

Jonas Egebart har derfor et klart budskab til dem, der skal til at kontakte 1813.

- Vi vil bede om, at man går ind på 1813.dk. Vi vil gerne hjælpe folk, men vi vil gerne kanalisere hjælpen hen til det sted, som passer til folks sygdom, fordi så har vi tid til dem, der kun har brug for hjælp hos os, siger Jonas Egebart og påpeger:

- Borgerne ringer selvfølgelig kun til os, fordi de har brug for hjælp. Men vi har desværre begrænsede ressourcer i sundhedsvæsenet, siger han.

Håber på faldende tendens

Akuttelefonen har dog allerede lavet initiativer, som skal sikre, at der ikke kommer ventetid på 1813. Blandt andet har de ansat flere sygeplejersker, og så har de lavet en aftale med de praktiserende læger om, at de hjælper med at tage telefonerne, når der er særligt travlt.

Derudover har de også indført hjemmearbejdspladser for medarbejderne.

Jonas Egebart håber da også, at de fremadrettet vil se ændringer i den tendens, de ser nu.

- Vi håber, at vi kommer til at se en faldende tendens i de opkald, som ikke er relevante for os, så borgerne får hjælp på anden vis, siger Jonas Egebart og uddyber:

- Vi håber, at vi får flere ind på 1813.dk, hvor man kan hjælpe sig selv, siger han.

Hvis du kan, så lad være med at aflevere dit barn i dag, eller hent dem tidligt.

Beskeder som denne har forældre fra hele landet fået fra deres daginstitutioner i løbet af de første uger af januar.

Det viser en rundspørge, som fagforeningen BUPL, der organiserer pædagoger i hele landet med undtagelse af kommunale tilbud i København, har lavet.

Jeg er ikke tilfreds med det, vi i dag leverer i vuggestuer og børnehaver

Mattias Tesfaye (S), børne- og undervisningsminister

I alt har 610 arbejdsmiljørepræsentanter fra landets daginstitutioner besvaret rundspørgen. Af dem svarer 369, at de i deres institution har oplevet ekstraordinært meget sygdom.

Hver tiende af de sygdomsramte institutioner har derfor opfordret forældrene til at holde deres børn hjemme eller hente dem tidligt.

Netop denne besked fik Sarah Winther, der er generalsekretær i Forældrenes Landsorganisation, 23. november, da hun skulle aflevere sin treårige datter i børnehave.

Der var ikke nok personale, skrev institutionslederen, som bad forældrene om hjælp.

"Vi er hårdt ramt af sygdom, og vi mangler derfor halvdelen af os voksne. Hvis nogle af jer har mulighed for at holde en fridag med jeres børn eller hente tidligt, vil det være en stor hjælp. På forhånd tak og øv", stod der.

Bekymret for sikkerheden

Sarah Winther stod allerede med sin datter i døråbningen til Børnehuset Jordbærvangen i Smørum, fordi hun ikke havde nået at læse beskeden på Aula. Hvis hun havde læst den, ville hun ikke have afleveret sin datter den dag.

- Hvis der var en alvorlig ulykke, og en var nødt til at køre på skadestuen, hvad sker der så? Det føltes også som en udmelding om, at man ikke kunne garantere ordentlig sikkerhed, siger hun til TV 2.

Nu sidder hun med en blandet følelse af, at det er godt, at institutionen viser ansvar og beder forældrene holde børnene hjemme, hvis de ikke kan overskue dagen.

Men omvendt er hun harm over, at det kan være så besværligt at skaffe vikarer i hele landet, at institutionerne må opfordre forældrene til at holde børnene hjemme og selv passe dem. Undersøgelsen fra BUPL viser, at over halvdelen af de hårdt sygdomsramte daginstitutioner i landet har svært ved at finde vikarer.

- Jeg synes, at det er bekymrende, hvis der er daginstitutioner, som ikke kan få vikarer. Det er rart at vide, når ens børn er i institution, at der er nogle, som holder øje med dem, siger hun.

BUPL’s formand, Elisa Rimpler, kalder det en ærgerlig nødvendighed i et overspændt system, når pædagogerne er nødt til at bede forældrene om at holde børnene væk fra institutionen.

- I sidste ende handler det om at tage hensyn til de børn, vi har ansvaret for. Det presser personalet ekstremt meget, når de mangler en kollega. Og så bliver kvaliteten herefter, siger hun til TV 2.

I Egedal Kommune, hvor Sarah Winthers datter går i børnehave, bekræfter dagtilbudsleder Line Rovelt udfordringerne med sygdom i november, som fik korthuset til at vælte.

- Institutionen var i efteråret helt ekstraordinært ramt af meget sygdom på en gang. Det er ikke en institution, der generelt har meget sygefravær eller har problemer med at få vikardækning i dagligdagen, men det var en periode med meget sygdom, der desværre også ramte vores vikarer, lyder det.

Tesfaye er utilfreds med dagtilbuddene

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) erkender, at der er "store problemer", som vil tage noget tid at få løst.

- Jeg er ikke tilfreds med det, vi i dag leverer i vuggestuer og børnehaver. Der skal være flere voksne og flere uddannede i dagtilbuddene. Vi som forældre, jeg har selv en datter i børnehave, bør kunne forvente det bedste. Det er trods alt vores børn, det handler om, siger han til TV 2.

Da der er rekrutteringsudfordringer i alle velfærdssektorer, er det nu endnu mere kompliceret at finde ekstra hænder til daginstitutionerne, mener Mattias Tesfaye.

Indtil hænderne er fundet, er det kommunernes ansvar at sørge for at opretholde pasningsgarantien, og det vil staten stille penge til rådighed for, siger ministeren.

Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at der i sidste halvår af 2022 var 4240 mislykkede forsøg på at udfylde pædagogstillinger svarende til hvert tredje job i branchen.

Tallet for mislykkede rekrutteringer af pædagogmedhjælpere lød på 1100.

Mattias Tesfaye, en tredjedel af alle forsøg på at ansætte pædagoger mislykkedes. Hvad vil du gøre?

- På kort sigt handler det blandt andet om at uddanne flere voksne til pædagoger på mere fordelagtige økonomiske vilkår. På længere sigt skal vi have en diskussion i det danske samfund om, hvad vi uddanner os til. Der er for mange i dag, der uddanner sig væk fra materiale og mennesker, og for mange, som uddanner sig ind bag skrivebordene.

Ministeren peger på den nuværende plan om at indføre minimumsnormeringer fra 1. januar 2024 som et løsningsforslag på udfordringerne. Indtil da vil det være nødvendigt at gøre brug af pædagogmedhjælpere og vikarer, siger han.

Vikarer løser ikke alle problemer

Selvom det lykkes at finde vikarer, er det i sig selv ikke en holdbar løsning for landets daginstitutioner i længden, mener BUPL-formand Elisa Rimpler. Hun frygter, at der går en ”særlig indsigt” i børns trivsel tabt.

- Vi ser en tendens i dag, hvor vi har svingdørsinstitutioner med mange vikarer og nye ansigter, som skaber utrolig stor usikkerhed for børnene. Pædagoger har uddannelse til at fremme børns trivsel og udvikling, men det kan ikke altid honoreres, fordi der er for mange vikarer.

For Sarah Winther handler børnepasning også om, at forældre skal kunne gå på arbejde med ro i maven. For hvis man går på arbejde og frygter, at "et barn klatrer over hegnet og forsvinder på grund af manglende opsyn", så vil det gå ud over effektiviteten i hele samfundet, mener hun.

- Det kan være alle mulige, der opfordres til at holde børn hjemme. Også pædagoger, sygeplejersker, betjente og fængselsbetjente, som der er behov for. Så hvad er det, der ikke skal laves eller produceres den dag? Det går ud over alle, siger hun.

Regeringen lover at prioritere, at pasningsgarantien overholdes, så der ikke er nogen forældre, som skal frygte for deres arbejde på grund af pressede pasningstilbud, siger Mattias Tesfaye.

- Det er derfor, jeg som politiker er meget opmærksom på det her. Hvis folk begynder at gå på deltid eller sige sit job op for at passe sit barn, så rammer det samfundsøkonomien virkelig hårdt. Derfor er det en vigtig prioritet for os, at pasningsgarantien overholdes.

Få hænder kan have store konsekvenser

Kvalitetsfaldet i dagtilbuddene har konsekvenser både for børn og voksne, mener Line Togsverd, der er lektor på UC Syd i Kolding og forsker i børns dannelse.

- Daginstitutioner er helt centrale velfærdsinstitutioner. Det er både en central opgave at skabe gode rammer for børnene her og nu, men det skal også være et trygt sted for forældre at aflevere deres børn, mens de er på arbejde.

Hun giver også Sarah Winther ret i, at det er vigtigt, at tilliden til daginstitutionerne vedligeholdes. Falder tilliden, kan det sprede sig som ringe i vandet ud i resten af velfærden, siger hun.

- Hvis ikke forældre er trygge ved, at deres børn har meningsfulde og trygge hverdage, så kan det betyde, at velfærdssamfundet bliver udhulet. Tryghed og velfærd hænger sammen med, at vi kan gå på arbejde og være trygge ved, at vores børn trives imens.

Jorden brænder under flere af landets akutafdelinger, og i desperate opråb lyder advarsler fra flere læger.

Særligt på Akutmodtagelsen på Regionshospitalet Gødstrup har lægerne råbt op, fordi de er bekymrede for patienternes sikkerhed.

TV MIDTVEST har fået aktindsigt i flere patientforløb, som speciallæger på Akutmodtagelsen på Regionshospitalet Gødstrup har sendt til hospitalsledelsen.

Der står blandt andet, at en patient med brystsmerter havde ventet på at blive tilset i 30 minutter trods gentagende henvendelser til sygeplejerskerne i modtagelsen.

Sådan bør det ikke være, mener formanden for Dansk Selskab for Akutmodtagelsen, Henrik Ømark, der også er speciallæge i akutmedicin.

- Sådan noget som brystsmerter er der en regel om, at de patienter skal tilses inden for 15 minutter af en læge. Så det er en længere tilsynstid, end systemet siger, det må være, siger formanden og tilføjer:

- Det er ikke sådan, at alle brystsmerter er farlige, men nogle er – såsom blodpropper i hjertet eller lungen. Men mange brystsmerter er ikke alvorlige, og derfor kræver det, at vi ser patienten hurtigt for at finde ud af, om det en tidskritisk tilstand.

Hejst det røde flag

Tidligere har overlæge Anders Jørgensen, der arbejder på akutmodtagelsen som speciallæge, brugt udtrykket ”dødeligt bekymret” om afdelingen.

- Vi kan se i studier, at når man har overbelægning på en akutafdeling, dør der flere patienter. Og vi har overbelægning. Og så er vi nødt til at drage den konklusion, at vi er i risiko for, at det kan ske, sagde Anders Jørgensen tidligere.

Og sådanne bekymringer har formanden for Dansk Selskab for Akutmedicin ikke hørt, at læger har delt med offentligheden før.

- Som læge er man meget bevidst om ikke at skabe bekymring blandt befolkningen. Det er jo vigtigt, at man har en tillid, når man kommer ind til os, og at de stoler på, at vi er der for dem, forklarer Henrik Ømark og fortsætter:

- Lige konkret sagen i Gødstrup, som jeg har fulgt på afstand, så må jeg sige, at jeg ikke har set kollegaer rejser det røde flag så alvorligt før, som der er blevet gjort her. Så jeg tænker, de må virkelig føle, at grænsen er noget, ellers går læger ikke ud og siger sådan nogle ting.

TV MIDTVEST har spurgt regionsrådets formand, Anders Kühnau (S), ind til arbejdsforholdene på akutafdelingen i Regionshospitalet Gødstrup. I en mail skriver han:

- Jeg følger situationen på akutområdet nøje og betragter personalets bekymringer med stor alvor. Jeg noterer mig derfor med tilfredshed, at hospitalsledelsen arbejder på højtryk for at finde gode og holdbare løsninger i dialog med medarbejderne.

- Samtidigt vil jeg gerne understrege, at man – travlhed til trods – trygt kan være patient på akutmodtagelser på alle hospitaler i Region Midtjylland, skriver regionsrådsformanden.

Ifølge formanden for hospitalsudvalget i Region Midt, Purnima Erichsen (K), har udvalget et møde om situationen på akutmodtagelsen på mandag.

95 sygeplejersker i akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup har fået nok at det store arbejdspres og de manglende ressourcer.

I forrige måned advarede hospitalets læger i et bekymringsbrev om, at patientsikkerheden er truet.

Og det er en bekymring, som sygeplejerskerne deler.

- Vi savner en hospitalsledelse, som træder i karakter, når indtaget af patienter overstiger antallet af sengepladser og personale i akutafdelingen, hvorved patientsikkerheden trues, skriver de i et støttebrev.

Stigning i sygemeldinger

Sygeplejerskerne fremhæver blandt andet, at "grundet arbejdspresset i afdelingen er det ikke muligt for sygeplejerskerne at indberette UTH i arbejdstiden".

UTH står for "utilsigtet hændelse". Det betyder, at der opstår en begivenhed, som medfører skade eller risiko for skade.

Det kan for eksempel være alt fra mangler i sikkerhedssystemer og tab af information til problemer med teknisk udstyr og uhensigtsmæssige forhold i tilrettelæggelse af arbejdet.

Akutafdelingens sygeplejersker beskriver også, at de over de sidste år har ydet "en ekstraordinær stor indsats for at imødekomme behovet for akut behandling".

- I samme periode er der set en stigning i sygemeldinger, rekrutteringsproblemer, gentagne påbud og et straks påbud fra Arbejdstilsynet, lyder det.

"Bekymrende og kritisabelt"

Sygeplejerskerne bakker op op lægerne, som i deres bekymringsbrev skriver, at akutafdelingen har været i såkaldt "rød tilstand" siden dens åbning i april og frem til november sidste år i over 30 procent af døgnets timer.

"Rød tilstand" vil sige, at behovet for akut behandling overstiger akutafdelingens ressourcer.

Ifølge sygeplejerskerne er der anledning til "stor bekymring for de planlagte besparelser på minimum 6,5 millioner kroner i akutafdelingens budget".

- Det er vores klare overbevisning, at besparelser på sygeplejerske- og speciallæge fremmøde vil være uforsvarlige i henhold til patientsikkerheden, skriver de.

Desuden lyder det fra sygeplejerskerne, at de finder det "bekymrende og kritisabelt, at der ikke fra hospitalsledelsen vises lydhørhed og handling i forhold til de alvorlige bekymringer."

- Vi savner en handlekraftig hospitalsledelse, som finder løsninger på de problemstillinger vi har påpeget i en årrække.

Ingen dokumentation

Jens Friis Bak, lægefaglig direktør for Regionshospitalet Gødstrup, fortalte i sidste uge, at det bliver taget alvorligt, når afdelingens speciallæger siger, at patientsikkerheden er truet.

Det gjorde han i en pressemeddelelse, som Region Midtjylland udsendte 19. januar.

Samtidig fortalte han, at ledelsen er bevidst om, at afdelingen er under stort pres.

- Vi anerkender, at akutmodtagelsens personale er presset i forsøget på at få tingene til at hænge sammen, sagde Jens Friis Bak.