Røgfrie nikotinprodukter hitter blandt de unge.

En ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen (SST) viser, at 12,9 procent af unge mellem 15 til 29 år dagligt eller lejlighedsvist bruger røgfrie nikotinprodukter.

For et år siden var der tale om 11,4 procent. Dermed er antallet af unge forbrugere af røgfrie nikotinprodukter steget med 13 procent.

Røgfrie nikotinprodukter omfatter blandt andet snus, tyggetobak og nikotinposer.

Sød smag lokker

Dataindsamlingen til den nye undersøgelse fandt sted fra september til november 2022. 37.506 unge deltog i den.

Enhedschef i Sundhedsstyrelsen Niels Sandø er bekymret over udviklingen.

- Dels skal man som ung ikke være afhængig af nikotin, og det bliver man meget hurtigt af de her stoffer. Dels har det konsekvenser for udviklingen af hjernen og forskellige sygdomme, som man kan få af at bruge nikotin.

Ifølge enhedschefen kan stigningen skyldes, at mange unge ikke ved, at nikotin kan være skadeligt. Derudover har produkterne en sød smag, som kan gøre dem tillokkende, siger han.

Undersøgelsen viser desuden, at 17,3 procent af de unge mænd bruger produkterne dagligt eller lejlighedsvist, mens det samme gælder for 9 procent af de unge kvinder.

- Det ser ud til, at unge mænd er mere risikovillige og prøver flere ting af. Der er jo ingen, som tager en velovervejet beslutning om at blive afhængig, siger Niels Sandø.

- Der har vi som samfund et ansvar for, hvordan vi passer på og sørger for, at ikke alt for mange bliver afhængige af nikotin.

Ulovligt salg

Det fremgår af undersøgelsen, at omkring halvdelen af de 15- til 17-årige forbrugere af røgfrie nikotinprodukter selv køber produkterne i supermarkeder, kiosker eller på tankstationer - og det er ulovligt.

Man skal nemlig være over 18 år for at kunne købe tyggetobak og nikotinposer. I Danmark er det forbudt at sælge snus.

- Det er et udtryk for, at den lovgivning, der er på området, ikke bliver overholdt, lyder det fra enhedschefen.

- Tilsyneladende tager man det ikke alvorligt i butikkerne, fordi de måske tror, at risikoen for at blive opdaget er lille, eller at konsekvenserne er for små, siger han.

Hvor mange sæbebobler kan man købe for en halv million kroner?

Det snakkede klovnene Pablo og Båt om, efter at medicinalvirksomheden Medicopack lørdag formiddag donerede 500.000 kroner til Danske Hospitalsklovne.

Om alle penge kommer til at gå til netop sæbebobler, vidste de to hospitalsklovne, der tog imod pengene, ikke. Der var nemlig også mange andre bud på spændende ting.

- Det er næsten ikke til at sætte ord på, men vi kan jo gøre det, vi gør, endnu mere nu, siger Båt.

Pengene kommer fra medarbejderne i Medicopack, der til daglig laver emballage til medicinalindustrien. De har før indbetalt til en hjælpefond. Og de penge, der er sparet op, skal altså bruges nu.

- Vi lavede en afstemning blandt medarbejderne om, hvad pengene skulle gå til, og førsteprioriteten var Danske Hospitalsklovne, siger Susanne Larsen, der er fællestillidsmand ved Medicopack.

Af den halve million er 250.000 kroner øremærket til OUH.

Penge øremærket til OUH

Pengene skal være med til at sende endnu flere kostumer og klovnenæser rundt til de danske hospitaler.

- Der kommer jo nye klovne nu, så vi kan komme ud til nogle andre steder og endnu flere børn, fremhæver Båt.

Derfor var der også stor begejstring fra de to klovne, da de så den store check, som medarbejderne på Medicopack havde udskrevet til dem.

- Det er temmelig overraskende, at den er så stor. Det er ret vildt, siger Pablo, der sammen med Båt næsten ikke kunne løfte de mange nuller på checken.

- Ja, vi skal faktisk være to til at bære den, lyder det fra Båt.

Hospitalsklovnene er ikke de eneste, der har fået gavn af de penge, som medarbejderne har samlet sammen. Scleroseforeningen og Kræftens Bekæmpelse har også fået betydelige checks.

I starten af januar kunne Statens Serum Institut (SSI) ikke udelukke, at en ny coronavariant ville blive den dominerende i Danmark til foråret.

Men faktisk er det gået endnu hurtigere, end seruminstituttet spåede: Omikron-varianten XBB.1.5, der er på eksperternes radar, blev fra sidste uge den mest dominerende variant i Danmark.

Det fremgår af den nyeste tendensrapport fra SSI.

Smitter bedre, undviger bedre og binder bedre

SSI oplyser i rapporten, at varianten ikke er forbundet med mere alvorlig sygdom.

Varianten breder sig, men ikke med den kraft, vi har frygtet

Allan Randrup Thomsen, professor

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, oplyser imidlertid i sin seneste risikovurdering fra fredag, at det endnu globalt er begrænset med data til ”fuldstændigt at kunne vurdere,” om varianten skaber mere alvorlig sygdom end tidligere varianter.

- Samlet tyder tilgængelig information ikke på, at XBB.1.5 udgør en større risiko for folkesundheden i forhold til andre cirkulerende Omikron-varianter, oplyste WHO dog også.

Ét er dog sikkert: XBB.1.5 er både mere smitsom, bedre til at undvige immunitet og kan samtidig bedre binde sig til cellerne i kroppen.

Eller som WHO oplyste i januar: Det er den hidtil mest smitsomme variant, der har cirkuleret, siden pandemien brød ud for tre år siden.

Det kan du læse mere om her.

Stigende smitte i spildevandsprøverne

XBB.1.5 skabte i januar omfattende smitte i blandt andet det nordlige USA, hvor den ifølge den verdensomspændende sundhedsdatabase GISAID også ser ud til at være opstået. I USA udgør varianten nu 85 procent af de sekventerede prøver.

Herhjemme er den gået fra at udgøre 1,5 procent af prøverne i uge 1 til i uge 7 at udgøre 26 procent af alle de sekventerede prøver.

Ifølge professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen ser det dog ikke lige nu ud til, at varianten vil forårsage en ny smittebølge i Danmark.

- Varianten breder sig, men ikke med den kraft, vi har frygtet, og som vi har set i andre lande. Set i forhold til hvor nervøse vi har været for denne variant, så vil jeg sige, at situationen er meget stille og rolig på nuværende tidspunkt, siger han til TV 2.

Efter et stødt fald i spildevandsprøverne siden slutningen af december sidste år viser den nyeste SSI-tendensrapport, at smitten i spildevandsprøverne er steget 17 procent de seneste tre uger.

Bliver kaldt Kraken efter skandinavisk mytologi

Varianten har fået øgenavnet Kraken efter den skandinaviske mytologi. Kraken er et havuhyre med mange tentakler, der ødelagde hele skibe og slæbte sømænd i døden.

Der er tale om en rekombination af to andre Omikron-varianter.

Det betyder, at Omikron-varianter på et tidspunkt har smittet den samme person og derved har byttet dele af deres genetiske kode med hinanden.

Der er nu mere end 650 under- og subvarianter af Omikron-varianten. XBB.1.5 er et slags tiptipoldebarn til XBB.

Det er svært at sige Sussi uden Leo. Og omvendt. Men det er nu engang realiteterne.

For lørdag løb tiden ud, og væk kørte Leo Nielsen med rustvognen.

Tilbage stod Sussi Nielsen, den ene halvdel af duoen Sussi og Leo, i et forsamlingshus nær Brønderslev, hvor den private bisættelse fandt sted sted, og hvor også pressen fik lov til at fotografere ude foran.

Den hvide kiste var udsmykket med bårebuket, navneskilt og en western-pistol, så man ikke var i tvivl om, hvem dagens hovedperson var.

Forud for Leos bisættelse har Sussi Nielsen takket for den omsorg, hun har mødt i Leos sidste tid, på sin Instagram-profil.

- Jeg føler mig som verdens heldigste, at jeg har haft en helt vidunderlig mand, har det mest fantastiske job. jeg glæder mig så meget til at komme ud og give den kærlighed tilbage, som I har sendt os, skrev Sussi Nielsen.

Kroppen gav op, men musikken lever videre

18. februar døde Leo Nielsen i sit hjem efter et opslidende sygdomsforløb. Ifølge Sussi Nielsen var han ikke kontaktbar den sidste uge, inden han sov stille ind.

- Denne gang er der intet at gøre. Nu er nyrerne også ved at stå af. Han ligger lige så stille og sover. Jeg kan ikke komme i kontakt med ham. Hold kæft, hvor jeg kommer til at savne ham, skrev Sussi Nielsen på Facebook 11. februar.

Tilbage i januar valgte Leo at indstille karrieren med et ønske om at gå på pension. Det var en beslutning, som blev truffet efter en hård jul, hvor Leo blev indlagt med blandt andet tarmslyng, som forvoldte ham store smerter og opkast. Efter sin indlæggelse mærkede han da også en forbedring.

På trods af de alvorlige omstændigheder er det kun blevet til én enkelt aflyst koncert i Sussi og Leos turné.

For allerede i januar var Sussi og drengene, som bandet nu hedder, tilbage på scenen uden sin duo gennem 50 år. Det var derfor en ganske særlig oplevelse for bandet.

- Pludselig skal jeg begynde at spille de numre, vi spiller, på en anden måde. For eksempel skal jeg til at spille Himmelhunden i nogle helt andre tonearter. Så jeg ligger vandret med at øve lige nu, fortalte Sussi i januar til TV2 Nord.

Har du selv planer om at stoppe i den nærmeste fremtid?

- Så længe helbredet kan følge med, så bliver jeg ved.

I Leos kælder fandt de melodien

Parret har kendt hinanden i over 50 år og har spillet på tusindvis af markeder, værthuse og til private fester.

Starten på en lang musikkarriere begyndte hjemme i Leos kælder for over 50 år siden i sommerferien, inden Sussi og Leo skulle starte i 9. klasse på Saltum Centralskole.

De blev kendt for deres folkelige og bramfrie optrædener. Duoen formåede at skabe en karriere uden nogensinde at udgive deres egen musik. I stedet spillede de udelukkende covernumre, som folk kan synge med på.

Sussi og Leo har været en sammentømret enhed igennem størstedelen af livet – både privat og professionelt, men nu er den sidste sang sunget.

Leo Nielsen blev 67 år.

Herunder kan du se programmet "50 år med Sussi og Leo":

En 11-årig pige er død efter at være blevet smittet med højpatogen fugleinfluenza H5N1 i det asiatiske land Cambodja.

Og nu viser tests af mindst 12 personer, der har været i kontakt med pigen, at også faderen er smittet med virussen.

Det oplyser landets sundhedsminister, Mam Bunheng, i en pressemeddelelse fredag, skriver flere medier, herunder nyhedsbureauet Reuters.

- Vi er i tæt kontakt med de cambodjanske myndigheder, og feltundersøgelser er i fuld gang, lød det fredag fra Sylvie Briand, der er direktør for epidemisk og pandemisk beredskab og forebyggelse i Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Flere eksempler på smitte til mennesker

Der har siden 2021 været et stort udbrud af højpatogen fugleinfluenza H5N1 blandt vilde fugle og fjerkræhold mange steder i verden, herunder også i Danmark.

Det er ikke første gang, at mennesker er blevet smittet med virussen efter at have været i tæt kontakt med smittede eller døde fugle. Også under det nuværende udbrud er det ifølge WHO sket flere gange – herunder hos to arbejdere på en fjerkræfarm i Spanien, en niårig pige i Ecuador og en person i USA, der slog smittede fjerkræ ned på en farm.

Den 11-årige pige er derfor formentlig blevet smittet af en inficeret fugl.

Men det er bekymrende, at der under dette store udbrud er et stigende antal indrapporteringer om smitte til pattedyr – blandt andet mennesker – forklarede Sylvie Brand fra WHO.

- WHO tager risikoen fra denne virus alvorligt og opfordrer til øget årvågenhed fra alle lande.

H5N1 er en alvorlig sygdom, siger WHO

Der er aldrig blevet konstateret smittet med højpatogen fugleinfluenza H5N1 fra et menneske til et andet.

Og netop af den grund er eksperters øjne rettet mod Cambodja, indtil undersøgelser viser, om andre i den 11-årige piges familie er blevet smittet, og om faderen er blevet smittet af en inficeret fugl, eller han er blevet smittet af sin datter.

Hvis det sidste er tilfældet, kan verden stå i en helt ny virussituation.

- H5N1-influenza er en alvorlig luftvejsinfektion med observerede symptomer fra milde til dødelige. Dødeligheden blandt de rapporterede tilfælde over årene er over 50 procent, oplyste Sylvie Briand på pressemødet fredag.

Mink smittede hinanden i Spanien

Der er den sidste måned over hele verden fundet smitte blandt et stigende antal forskellige pattedyr fra hundredvis af døde søløver i Peru til døde oddere og ræve i Storbritannien og bjørne, sæler, delfiner og vaskebjørne i USA.

Det er i sig selv ikke så overraskende, har eksperter forklaret til TV 2. For når der er tale om et omfattende udbrud, der tager livet af millioner af fugle, vil der også være flere pattedyr, der bliver smittet – alene af den grund, at flere vilde dyr spiser de smittede fugle.

Overraskende var det imidlertid, at en undersøgelse i starten af februar viste, at smitten for første gang nogensinde har spredt sig fra et pattedyr til et andet. Det skete blandt mink på en farm i det nordlige Spanien i oktober sidste år.

Danske fiskere får fra begyndelsen af maj mulighed for at ansøge om mere end 840 millioner kroner, hvis deres kvoter har tabt værdi som følge af Brexit.

Det oplyser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

- Brexit var et hårdt slag for dansk fiskeri, og det har ramt erhvervet på indtjeningen, efter kvoterne er reduceret. På tværs af Folketinget blev vi enige om en hjælpepakke til fiskere, følgeerhverv og lokalområder for de tab, de har lidt, siger fiskeriminister Jacob Jensen (V).

Pengene kommer fra en såkaldt Brexit-reserve, som EU har oprettet, efter briterne forlod Den Europæiske Union.

I alt udgør Danmarks del omkring 2 milliarder kroner, hvoraf 1,3 milliarder er afsat til fiskerisektoren.

Glæde i branchen

De 840 millioner kroner udgør den største del af ordningen, som skal kompensere de fiskere, der ved udgangen af 2020 ejede kvoter, der blev reduceret som følge af Brexit.

Ikke overraskende vækker det stor glæde i branchen, at de nu kan begynde at hive pengene i land.

- Vi har kæmpet benhårdt for kompensation for de fiskekvoter, som blev taget fra dansk fiskeri i forbindelse med Brexit-aftalen. Derfor er det glædeligt, at kompensationen nu er på plads, udtaler Svend-Erik Andersen, der er formand for Danmarks Fiskeriforening.

Samtidig understreger han, at de mange penge kan bidrage til flere sunde og klimavenlige fødevarer og arbejdspladser i yderkommunerne.

Grønomstilling og endnu flere penge

Foruden de mange millioner fra Brexit-reserven kan danske fiskere også se frem til yderligere penge fra Den Europæiske Hav Fiskeri og Akvakultur Fond (EHFAF).

Her vil der være mere end 250 millioner kroner til rådighed, som skal udbetales i den første halvdel af 2023.

Spørger man fiskeskipper og formand for Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Jens Rasmussen, lander fangsten på et tørt sted. For Storbritanniens brud med EU endte med at koste danske pelagiske fiskere – fiskere, der fanger fisk i store stimer, eksempelvis makrel og sild – mere end 650 millioner kroner.

- Det har sat udviklingen og omstillingen i sektoren i stå. Med muligheden for at søge kompensation for det tab genskabes nu fundamentet for nødvendig omstilling til et grønnere og mere bæredygtigt pelagisk fiskeri, siger Jens Rasmussen.

Også hos de danske kystfiskere ser de frem til kompensation.

- Det skånsomme kystfiskeri er motoren i den grønne omstilling i fiskeriet, og derfor er det vigtigt at blive kompenseret for tabet, så det skånsomme kystfiskeri fortsat spiller en central rolle i fremtiden, siger Søren Jacobsen, der er formand for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri.

TV 2 forsøger at få en uddybende kommentar fra fiskeriminister Jacob Jensen.

Se listen længere nede i artiklen.

Børnehuset Pyramiden i Horsens ligger som en lille oase klemt inde mellem villakvarterer på alle sider.

I dag huserer 100 børn på det store grønne areal med bålhytter, skovpletter og legepladser. Men engang lå der en møbelfabrik på adressen – og det skaber nu panderynker.

For møbelindustrien er en af de brancher, hvor man har anvendt PFAS-kemikalier. Og derfor optræder daginstitutionens adresse nu på regionernes mistankeliste over grunde, der kan være forurenede med de såkaldte evighedskemikalier.

Mindst 58 daginstitutioner fordelt på 26 kommuner optræder ligesom børnehuset Pyramiden på denne mistankeliste, som regionerne har udarbejdet, over 16.000 potentielt forurenede grunde landet over. Det viser en gennemgang foretaget af TV 2.

PFAS-kemikalier er ikke akut giftige, men de kan hobe sig op i kroppen, og de kan medføre negative helbredseffekter – især for børn.

Horsens Kommune vurderer, at risikoen for en forurening af Pyramidens grund er ret lille, men alligevel har man valgt at teste jorden for PFAS.

- Det er godt, at de tager det alvorligt og siger: ”Det her kan være noget, så det undersøger vi”, siger Jørgen Sørensen, der er dagtilbudsleder for Børnehuset Pyramiden.

Det er godt, at de tager det alvorligt

Jørgen Sørensen, dagtilbudsleder for Børnehuset Pyramiden i Horsens

Han fortæller, at der ikke gik mange dage, fra kommunen opdagede, at daginstitutionen optrådte på regionens mistankeliste, før der dukkede folk op for at tage prøver.

- Man ville tage hurtig action på det, selvom det kun var en mistanke, siger Jørgen Sørensen.

Samtidig med at prøverne blev taget, blev alle forældrene orienteret om mistanken.

- Der skal ikke være nogen, der går herude og spekulerer. Der skal ikke være forældre, der er bekymrede for at sende deres børn i institution, siger Jørgen Sørensen.

Artiklen fortsætter under listen:

Horsens Kommune kunne have valgt at afvente regionens vurdering af PFAS-mistanken, men besluttede altså i stedet selv at få foretaget prøver.

Det fortæller Mette Faust, der er direktør for Børn, Unge og Kultur i Horsens Kommune.

- I det øjeblik, at vi får kendskab til, at der kan være en risiko, der synes jeg, vi har et ansvar for at få kigget på, om der er noget i det. Vi har børn gående derude hver eneste dag.

- Det måtte godt gå hurtigt?

- Det synes jeg.

Vi har et ansvar for at få kigget på, om der er noget i det. Vi har børn gående derude hver eneste dag

Mette Faust, direktør for Børn, Unge og Kultur i Horsens Kommune Mistanke i Roskilde

I Roskilde Kommune har man også valgt at få testet jorden i en daginstitution, hvor der går lige under 100 børn.

Børnehuset Bullerby optræder på regionernes mistankeliste, fordi grunden tidligere har været anvendt til renovation.

- Vi ved godt, at institutionen ligger på gammel forurenet grund, men der er blevet lagt ny jord på vores to legepladser, fortæller Lone Ørnø, der er pædagogisk leder i Børnehuset Bullerby.

Roskilde Kommune blev først bekendt med forureningsrisikoen, da TV 2 henvendte sig om sagen, og man valgte med det samme at få taget jordprøver for at få be- eller afkræftet mistanken om PFAS-forurening.

- Der blev reageret ret hurtigt fra forvaltningens side, og der kom straks nogen ud og tog prøver. Vi nåede ikke at blive utrygge over det på nogen måde, siger Lone Ørnø.

Ligesom i Horsens Kommune valgte man i Roskilde at orientere forældrene i samme ombæring.

- Det var vigtigt at orientere forældrene. De kunne jo også have set børnehuset på mistankelisten og tænkt ”Hvad foregår der nu?”, fortæller Lone Ørnø.

Der kom straks nogen ud og tog prøver

Lone Ørnø, pædagogisk leder for Børnehuset Bullerby i Roskilde Kommune

Indtil videre fortsætter børnehuset sin hverdag på helt almindelig vis.

- Vi har fået at vide, at vi godt må bruge legepladsen, indtil resultatet foreligger. Det giver tryghed. Det havde været noget andet, hvis de havde sagt til os, at nu skulle vi blive indendørs, siger Lone Ørnø.

Børnehuset dyrker normalt deres grøntsager i højbede – og det er de glade for i den nuværende situation.

- Det er meget rart, at vi ikke har gravet direkte i jorden og lagt kartofler, hvis der skulle vise sig at være noget, siger pædagogisk leder Lone Ørnø.

Resultaterne fra jordprøverne forventes at være klar inden for nogle uger.

- Nu kan vi ikke gøre så meget andet end at vente og se, hvad prøverne viser, siger Lone Ørnø.

26 kommuner er berørt

På landsplan ligger mindst 58 daginstitutioner i 26 forskellige kommuner på grunde, som regionerne mistænker for at være forurenede med PFAS-kemikalier.

Det viser en gennemgang af regionernes mistankelister, som TV 2 har foretaget i samarbejde med analysefirmaet Kaas & Mulvad.

Der kan dog være flere institutioner, som bare ikke er blevet identificeret i forbindelse med analysen.

Hver fjerde kommune er berørt, og de afventer nu regionernes endelige vurdering af grundene. Men det kan have lange udsigter, for regionerne er kun lige gået i gang med at se på de omkring 16.000 grunde, der kan være forurenede med PFAS.

Faktisk fortæller 20 ud af de 26 kommuner, der har daginstitutioner på regionernes mistankelister, at de intet har hørt fra regionen – ikke engang at de optrådte på listen.

I de fleste kommuner er man dog overbevist om, at der ingen risiko er for børnene, typisk fordi en del af jorden på grundene i forvejen er blevet udskiftet for år tilbage på grund af en anden kendt forurening.

Bør afklares hurtigt

Men der er god grund til at få undersøgt forureningsrisikoen hurtigst muligt. Det mener Lisbeth E. Knudsen, der er professor i toksikologi ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

- Jeg synes, daginstitutionerne skal bede om hurtigst muligt at få afklaret, om de er forurenede. Er de det, så skal der jo laves nogle tiltag, siger Lisbeth E. Knudsen.

Daginstitutionerne skal bede om hurtigst muligt at få afklaret, om de er forurenede

Lisbeth E. Knudsen, professor i toksikologi, Københavns Universitet.

Hun mener ikke, at daginstitutionerne skal gribe til drastiske handlinger, inden de ved, om der er en PFAS-forurening på deres grund eller ej, men de bør dog tage nogle forholdsregler.

- Indtil de har fået svaret, så skal de lade være med at lade børnene komme i kontakt med jord og for alt i verden heller ikke afgrøder eller æg, hvis de har fritgående høns, siger professor Lisbeth E. Knudsen.

Hun peger på, at børn er særligt sårbare i forhold til PFAS.

- PFAS er farligt, og det er det særligt for børn. Så derfor er det ikke særligt hensigtsmæssigt, hvis de kan blive udsat. Og det kan de, hvis jorden er forurenet, og de leger og putter det i munden, siger Lisbeth E. Knudsen.

Hun mener, at regionerne derfor bør fokusere på de grunde, hvor der ligger daginstitutioner.

- Jeg vil mene, det er dem, der skal stå øverst på prioriteringslisten. Det er børnene, vi taler om. De er de mest følsomme. Det skal afklares hurtigst muligt, siger hun.

Snackbaren "Roo'bar Maca Cranberry" tilbagekaldes af producenten bag, Coalas Naturprodukter.

Det oplyser Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

Snackbaren, der forhandles i Søstrene Grene, indeholder - som navnet angiver - planten maca.

- En risikovurdering foretaget af DTU Fødevareinstituttet har konkluderet, at en sundhedsmæssig risiko ved indtag af Maca ikke kan udelukkes, skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

- Planten kan blandt andet være skadelig for både mænd og kvinders reproduktion, det vil sige evnen til at få børn.

Hvis man har købt en sådan snackbar, anbefaler Fødevarestyrelsen, at man leverer produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller kasserer det.