Velkommen til dagens overblik på denne første fredag i februar.

Vi starter på Christiansborg, hvor Folketingets Granskningsudvalg har truffet en beslutning her til eftermiddag.

Ole Birk Olesen (LA), formand for Granskningsudvalget, fortalte pressen efter et møde i udvalget, at der skal indledes en forundersøgelse af sagen om Ahmed Samsam, der sidder fængslet i Spanien dømt for at have tilsluttet sig terrorgruppen Islamisk Stat.

Det er der et stort mindretal bestående af alle partierne uden for regeringen, der ønsker, lød det.

Næstformand i udvalget og socialdemokrat Christian Rabjerg Madsen sagde til pressen, at hans parti ikke bakker op om undersøgelsen af hensyn til efterretningstjenesterne.

- Og med det menes der, at der er forhold, som ikke kan lægges offentligt frem af hensyn til tjenesternes arbejde med at passe godt på danskernes sikkerhed og tryghed, sagde han.

Samsam selv hævder, at der er tale om et justitsmord, og at han arbejdede sammen med danske efterretningstjenester i forbindelse med rejser til Syrien.

Regionerne mistænker, at mere end 16.000 lokaliteter i Danmark er forurenede med evighedskemikalier – også kendt som PFAS.

Det kan betyde, at steder, du færdes, er forurenede med PFAS, som forbindes med en række potentielt sundhedsskadelige effekter.

TV 2 har udarbejdet en liste, hvor du kan slå adresser, der er under mistanke, op.

Historier om lange ventelister i det offentlige sundhedsvæsen har længe præget nyhedsbilledet. Og nu vil regeringen give privathospitaler lov til at udføre en række specialoperationer, som de ellers ikke har lov til i dag.

I sidste måned bragte TV 2 en historie om Kristoffer Holmberg, der først kan få hjælp til sin kæbelidelse i 2035 – det er altså om 13 år.

Det skal være slut med så lang ventetid. Det lægger regeringen op til med en ”fast track proces”, hvor de områder med lange ventelister, udpeges. Dernæst skal de private sygehuse, der lever op til kvalitetskravene, bringes i spil.

Til gengæld skal privathospitalerne levere nogle lavere priser til det offentlige, sagde Sophie Løhde (V), sundheds- og indenrigsminister.

Hun afviste at konkretisere, hvor lave priserne skal være. Hun kunne heller ikke sige noget om, hvornår en sådan aftale vil lande.

Tilbage i november var seks statsledere fra Rusland, Hviderusland, Armenien, Kasakhstan, Kirgisistan og Tadsjikistan samlet til møde. Sammen udgør de militæralliancen ODKB.

Der blev taget officielle billeder i den forbindelse, hvor Armeniens leder og værten for mødet stod med større afstand til Putin end til de andre statsledere. Adskillige medier pegede på, at det var et eksempel på, at Armenien også lagde afstand til Rusland, når det kommer landenes forhold som allierede.

Og det er krigen i Ukraine, der har stækket Ruslands popularitet blandt de gamle sovjetrepublikker, siger Flemming Splidsboel, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

- Jeg tror, at vi over de kommende år vil se dem benytte lejligheden til at forsøge at distancere sig yderligere fra Rusland, forklarer han overfor TV 2.

Michael Ziegler (K), der er borgmester i Høje-Taastrup Kommune, blev i oktober sidste år sygemeldt med akut leukæmi. Stamcelledonation er vejen tilbage til at blive rask.

Der er på verdensplan 30 millioner stamcelledonorer, men selvom det lyder af mange, er det ikke ensbetydende med, at der er et match. Men det har vist sig, at der er to mulige matches til Michael Ziegler ud af 30 millioner.

Det bedste match er en kvinde i Chile, og hun har sagt ja til at donere sine stamceller til Michael Ziegler, skriver han i et Facebook-opslag.

- Jeg er kvinden dybt og evig taknemmelig. (…) Vi kommer aldrig til at møde hinanden. Og alligevel vælger hun at gøre dette for mig. Det er rørende, skrev han.

***

Mens sygeplejersker, læger og andre ansatte på sygehusene klarer deres opgaver, er der et hold af frivillige, der er med til at forbedre oplevelsen af at komme på sygehusene.

En af dem er Kirsten Asmussen, der er frivillig våger, hvilket vil sige, at hun sidder sammen med døende, der enten ikke har pårørende, eller hvor de pårørende har brug for en pause.

- Jeg synes, det er en ansvarsfuld, alvorlig opgave og en meget vigtig opgave, siger hun.

Hun er tidligere ansat på sygehuset og har selv oplevet, hvor vigtige de frivillige er for sygehusene.

De frivillige yder den her ekstra service, som vi som ansatte ikke har mulighed for at yde

Derfor ville hun gerne yde en indsats, efter hun blev pensioneret, og det gør hun nu fra klokken to om natten til klokken seks om morgenen.

- Der er ingen, der skal dø alene, hvis man kan undgå det, mener Kirsten Asmussen, der anslår, at hun har siddet som våger omkring 20 gange sidste år.

På Sygehus Sønderjylland slår man fast, at de frivillige ikke overtager arbejdsopgaver, der bør udføres af lønmodtagere.

Det fortæller formand for udvalget for brugerinddragelse og frivillige, Anette Brink.

- De frivillige har en rigtig stor betydning for patienter og pårørende, men også for de ansatte. De frivillige yder den her ekstra service, som vi ansatte ikke har mulighed for at yde, siger hun.

Nu bliver de hyldet med en ny bog på initiativ af presseansvarlig Dorte Callesen, der gerne vil anerkende dem.

- De frivillige gør jo det, de gør, fordi de kan lide det, og at det nu står på skrift, det gør dem glade, oplever Dorte Callesen.

Lige nu er der 235 frivillige på sygehusets afdelinger i Aabenraa og Sønderborg. Her udfylder de frivillige roller som eksempelvis vejvisere og patientstøtte.

Birte Geertsen står ved indgangen som vejviser. Hun har det meste af sit liv været frivillig på den ene eller anden måde.

Hun er glad for at kunne hjælpe mennesker, der kommer og er utrygge, fordi de måske skal opereres eller besøge en syg patient.

- Det giver så utrolig meget. Folk er så glade og taknemmelige over den hjælp, de får i sådan et kæmpe hus, som kan være svært at finde rundt i, fortæller hun.

En yngre chilensk kvinde kommer til at få en afgørende rolle i Michael Zieglers liv.

Høje-Taastrup-borgmesteren blev i oktober sidste år sygemeldt med akut leukæmi, og lige siden har det været målet at finde en stamcelle-donor.- Næsten fra start, hvor jeg får konstateret den her sygdom og får forklaret forløbet, har det her stået som målet. Det er det, der er vejen tilbage til det normale liv, siger Michael Ziegler (K) til TV 2 Kosmopol.

Det har bare vist sig ikke at være helt let, da han har en ”vanskelig vævstype”, forklarer han.

En søgning blandt 30 millioner donorer i det internationale donorregister har fundet to matches til Michael Ziegler – og af de to er den chilenske kvinde det bedst mulige match:

- Jeg har nok haft et billede af, at det ville blive en tysk donor, fordi de er langt bedre til at registrere end mange andre lande.

- Så at det var i Chile, er da overraskende. Men jeg er utroligt glad og lettet for, at det nu er konkret, siger han.

Det chilenske kvinde har sagt ja til at være donor, og hun vil i slutningen af februar få noget medicin, der øger hendes produktion af stamceller, så de kan tages fra hendes blod.

Hvis der er noget, der kan blive fatalt meget hurtigt, så er det jo det her

Stamcellerne skal så fragtes fra Chile til København, hvor Michael Ziegler 2. marts vil få kvindens stamceller ført ind i blodet via et drop.

- Så handler det om at undgå afstødning, for ligesom transplanterede organer kan blive afvist af kroppen, så er det hele mit immunforsvar, der kan afstøde det her, siger han.

Og det er bestemt ikke ufarligt.

Derfor skal Michael Ziegler i minimum en måned møde op på hospitalet hver dag efter donationen for at få medicin, så lægerne kan sørge for, at alt går efter planen.

- Hvis der er noget, der kan blive fatalt meget hurtigt, så er det jo det her. Men jeg er ikke nervøs og har gennem hele mit forløb været meget overrasket over, hvor optimistisk jeg har været, siger han.

For et år siden var min viden om stamcelledonation lig nul

Partikollegaen Kurt Scheelsbeck (K) er Michael Zieglers afløser som borgmester i Høje-Taastrup Kommune, mens Ziegler er sygemeldt.

I et Facebook-opslag skriver Michael Ziegler, at han er den chilenske kvinde ”dybt og evig taknemmelig”, og at han ikke tør tænke på, hvor han ville være, hvis hun ikke havde registreret sig som donor.

Han slutter opslaget med en opfordring til andre om at melde sig som stamcelledonor.

En mulighed, han indrømmer, at han ikke vidste særligt meget om, før han blev syg.

- For et år siden var min viden om stamcelledonation lig nul. Jeg tror, mange har det på samme måde.

- Men jeg håber, jeg kan udbrede lidt om, hvor vigtigt det er. Det tager få minutter at melde sig i registret, og man kan redde et menneskeliv, siger han.

Det er muligt at melde sig som stamcelledonor her.

Der skal prioriteres skarpt, for der er, som det ser ud nu, hverken råd eller tid til at tage sig lige så godt af patienter fremover, når der kommer flere børn og ældre i fremtiden.

Sådan lyder et opråb til regeringen fra regionerne, der driver en stor del af sundhedsvæsenet i Danmark.

De vil blandt andet have klare retningslinjer for, hvordan der skal prioriteres fremover og har sendt et brev til sundhedsminister Sophie Løhde (V) med input til den kommende strukturkommission.

- Vores hovedbudskab er, at vi oplever et stort pres, som vi aldrig har set før i størrelse og omfang. Vi kan se, at udfordringerne bliver større i den nærmeste fremtid, siger Anders Kühnau, formand i Danske Regioner:

- Derfor er det ikke længere nok, at vi bare fortsætter med at gøre de ting, som vi gør i dag. Vi er nødt til at gøre tingene fundamentalt anderledes.

I fremtiden ventes flere børn og ældre, og der er fortsat meget lange ventelister efter udskudte operationer som følge af især coronapandemien og sygeplejerskestrejken i sommeren 2021.

- Vi vil have en risiko for, at vi i fremtiden ikke kan levere det samme gode sundhedstilbud, som vi kan til borgerne i dag, siger Anders Kühnau.

I valgkampen var sundhed et dominerende emne, og politikerne stod i kø for at love milliarder til området, som blandt andet skal gå til at fastholde personale og rekruttere nyt samt at nedbringe ventelister.

Regeringen har udskudt en omorganisering af sundhedsvæsnet og vil nedsætte en kommission, som skal se på det med friske øjne.

Den hedder Strukturkommissionen og skal komme med anbefalinger i starten af 2024. Regionerne opfordrer den til at se på, hvordan det samlede sundhedsvæsen fungerer.

Regionerne har fire fokusområder, herunder hvordan sundhedsvæsenet skal prioritere fremover.

De tre andre fokusområder bør være en bedre indsats uden for hospitalerne, som regionerne driver. Der skal være bedre lægedækning i yderområderne, og de offentlige hospitaler skal i højere grad aflastes af almen praksis, som bør være tovholder for borgernes sygdomsforløb.

Regionerne mener, at der bliver stillet for mange krav i dag.

- Det er ikke bare et råb om penge. Det er et råb om, at vi får fjernet nogle af de unødvendige krav, som gør, at vi bruger tiden på det forkerte.

- Det er et råb om at lave nogle strukturelle ændringer, som gør, at vi har bedre mulighed for at prioritere vores tid på det, der giver mening. Det er et råb om, at vi bruger pengene på den mest fornuftige måde, siger Anders Kühnau.

Sundhedsminister Sophie Løhde udtaler i et skriftligt svar, at regeringen med Strukturkommissionen tager initiativ til nogle grundlæggende forandringer, der er nødvendige for at skave et mere sammenhængende sundhedsvæsen.

- Kommissionen får til opgave at opstille forskellige modeller for, hvordan samspillet med sygehuse, kommuner og praksissektor kan organiseres bedst muligt.

Hun siger, at Strukturkommissionen vil blive nedsat inden udgangen af første kvartal i år.

Tusindvis af danskere er ikke klar over det, men de bor, arbejder eller har på anden måde deres daglige gang på grunde, der kan være forurenede med evighedskemikalier, også kendt som PFAS.

Det viser regionernes såkaldte mistankelister.

Vi må strække våben og ærligt erkende, at det vil tage meget lang tid for os at komme i dybden

PFAS er betegnelsen for en gruppe kemikalier med en række potentielt sundhedsskadelige effekter.

Hver region har udarbejdet en liste over grunde, som de mistænker for at kunne være forurenede med disse PFAS-kemikalier.

TV 2 har samlet listerne og præsenterer her mere end 16.000 adresser, hvor der kan være PFAS i jorden, græsset og vandet.

For regionerne er listerne et vigtigt redskab.

- Alle grunde, hvor der er en mistanke om, at der kunne have været en forurenende aktivitet i fortiden, indgår. Vi bruger listerne som et arbejdsværktøj til at kunne prioritere, hvilke grunde vi skal have mest fokus på, siger Mads Duedahl (V), der er formand for Danske Regioners miljøudvalg og regionsrådsformand i Region Nordjylland.

De fleste grundejere er blevet orienteret om, at deres grund kan være forurenet, men omkring 3000 ejere er ikke blevet informeret. Det skyldes, at regionerne ikke er færdige med at granske oplysningerne om lokaliteterne.

- Det er grunde, hvor vi ikke ved noget endnu ud over en registeroplysning. Det kan være, at vi så at sige har slået dem op i telefonbogen, siger Mads Duedahl.

Først når der foreligger en velbegrundet mistanke om, at der har været en forurenende aktivitet på en grund, bliver ejeren kontaktet.

Der er også andre personer, såsom lejere, der ikke er blevet informeret om de mulige PFAS-forureninger.

- Ejeren skal give informationerne videre. For det er svært for os at komme i kontakt med alle de personer, der for eksempel har et lejemål på en grund, der formodes at være forurenet, forklarer Mads Duedahl.

Danske Regioner vurderer selv, at de står over for et kolossalt arbejde med de potentielt PFAS-forurenede grunde.

- Vi må strække våben og ærligt erkende, at det vil tage meget lang tid for os at komme i dybden og klare alle de opgaver, der ligger foran os, hvis man ikke prioriterer det her, siger Mads Duedahl.

Regionerne vurderer selv, at de skal bruge 4,5 milliarder kroner til at klare udfordringerne med PFAS. Det skal tages ud af et samlet budget på 450 millioner årligt til al jordforurening i regionerne.

- Vi skulle smide alt, hvad vi har i hænderne i de næste ti år, for at klare opgaven. Det er selvfølgelig ikke realistisk, siger han.

PFAS er skadeligt for immunsystemet og specielt for små børn

Listen over de muligt forurenede grunde bruges derfor som et redskab til at udvælge, hvor man skal sætte ind. Ikke alle PFAS-forureninger vil blive fjernet eller oprenset, lyder det.

- Vores vigtigste opgave er at vurdere, om der er sundhedsskadelige virkninger for mennesker, der bor på grundene, eller det er til fare for drikkevandet, siger Mads Duedahl fra Danske Regioner.

Det er de grunde, der opfylder disse kriterier, der vil få opmærksomhed. Resten må klare sig uden.

- Det er selvfølgelig bekymrende at have en forurenet grund, men hvis det ikke er til direkte fare for mennesker eller drikkevand, så vil vi blot identificere det, gøre opmærksom på det og så må det ligger der, hvor det er, siger han.

Mads Duedahl ser frem, til at regeringen får udarbejdet en national handlingsplan på området, hvilket også er målet ifølge regeringsgrundlaget.

- Vi må som samfund have tålmodighed. Det her er ikke noget, vi kan klare i morgen, siger Mads Duedahl.

Hos Institut for Folkesundhed er meldingen, at PFAS kan have en række negative helbredseffekter.

Hos voksne kan PFAS blandt andet give forhøjede kolesteroltal og medføre hormonforstyrrende effekter. I store koncentrationer kan kemikalierne desuden medføre en øget risiko for kræft.

Men det er især børn, der er i farezonen, når det gælder PFAS.

- PFAS er skadeligt for immunsystemet og specielt for små børn. Det er der, vi ser de største effekter, forklarer Amalie Timmermann, der er forsker på Statens Institut for Folkesundhed.

Børn er særligt sårbare, fordi deres immunsystem udvikler sig rigtigt meget i de tidlige leveår.

- Der er immunsystemet inde i en stor udvikling, og når det bliver udsat for PFAS, bliver balancen ødelagt, siger Amalie Timmermann.

Børn er også mere udsatte af andre årsager.

- De spiser og drikker mere i forhold til, hvor lille deres kropsvægt er. Og de får mere jord og støv i munden, fordi de rører ved alting og putter hænderne i munden, siger Amalie Timmermann.

Hør mere om PFAS i TV 2s nyhedspodcast 'Dato':

Regeringen er nu klar til at tage et nyt værktøj i brug i forhold til at nedbringe de lange ventelister i det offentlige sundhedsvæsen.

Helt konkret vil den give privathospitalerne lov til at lave specialoperationer, som de i dag ellers ikke har lov til. Det fortæller indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) til TV 2.

- Når vi ser eksempler på patienter, der bliver bedt om at vente i 13 år, så bliver vi også nødt til at råbe vagt i gevær. For vi kan ikke være bekendt at lade mennesker vente så længe samtidig med, at der er relevant ledig kapacitet på de private hospitaler, siger hun.

Regeringen lægger derfor op til at lave en såkaldt ”fast track proces”, hvor privathospitalerne organiseret under Sundhed Danmark og regionerne hver især skal byde ind med de områder, hvor problemerne med ventelister er værst.

Dernæst skal de private sygehuse, som formår at levere op til kvalitetskravene, bringes i spil, så patienterne kan komme hurtigere til.

Ændringen kommer dog ikke uden krav.

Det skal ikke være sådan, at du er afhængig af at have en stor pengepung eller forsikring

For hvis privathospitalerne skal spille en større rolle på nogle områder, skal de til gengæld levere nogle lavere priser til det offentlige, lyder det fra indenrigs- og sundhedsministeren, der dog ikke vil konkretisere, hvor lave priserne skal være.

- Det skal ikke være sådan, at du er afhængig af at have en stor pengepung eller forsikring, som gør, at du kan komme foran i køen på et privathospital, mens du skal vente 13 år hos det offentlige, siger Sophie Løhde.

Hvornår sådan en aftale lander, kan Sophie Løhde ikke sige noget om.

Det afhænger i stedet af, hvad man kan nå frem til i forhandlingerne mellem regionerne og privathospitalerne, som fortsat pågår, siger hun, men understreger, at det er vigtigt, at der bliver handlet nu og her.

TV 2 har tidligere fortalt flere historier om, hvordan de lange ventelister påvirker adskillelige danskere.

Blandt andet 19-årige Marie-Louise Rasmussen, som stod mellem valget om at vente to år på en operation i hoften eller skaffe 120.000 kroner for at få lavet samme behandling på et privathospital.

At de private sygehuse indtil nu ikke har fået lov til at lave operationer for det offentlige danske sundhedsvæsen har mødt kritik fra både patienter og eksperter.

Især fordi det er mere end seks år siden, at Sundhedsstyrelsen åbnede en ansøgningsrunde, hvor privathospitalerne kan søge om at blive godkendt til foretage såkaldte højt specialiserede operationer – operationer som regeringens forslag altså nu vil gøre tilgængelige i privat regi.

Privathospitalerne har tidligere vist interesse for at påtage sig endnu flere opgaver.

Danmarks største arbejdsplads vil indføre muligheden for arbejdsuger på fire dage.

En enig borgerrepræsentation i Københavns Kommune har torsdag aften stemt for en forsøgsordning, hvor medarbejdere i dele af kommunen kan vælge at afvikle en fuldtidsarbejdsuge på fire dage i stedet for de gængse fem.

Det betyder, at flere afdelinger i den mere end 45.000 personer store arbejdsplads fra starten af 2024 kan indføre kortere arbejdsuger med længere arbejdsdage, såfremt flertallet prioriterer ordningen ved de kommende budgetforhandlinger dette efterår.

I første omgang er der tale om en forsøgsordning af et års varighed med mulighed for forlængelse yderligere 2025 med.

Det samlede forslag blev vedtaget uden afstemning - alle partier var altså for.

Til gengæld var der rygende uenighed blandt partierne om, hvornår ordningen skal kunne træde i kraft. Socialdemokratiet og SF ønskede, at ordningen indføres snarest, så medarbejderne allerede fra april skal kunne arbejde fire dage om ugen. Et flertal stemte dog for, at ordningen skal kunne gælde fra starten af 2024.

- I Danmark har vi en relativt høj rate af folk, der går ned med stress, og mange har generelt ondt i arbejdslivet. Det her er et forsøg på at give medarbejderne mere magt over deres eget arbejdsliv og en højere grad af selvbestemmelse, siger Troels Christian Jakobsen (Å) fra Alternativet, som står bag det forslag, der nu er blevet vedtaget.

- I kommunerne taler vi så meget om rekruttering og fastholdelse af personale, og her er det vigtigt, at vi finder ud af, hvordan vi kan gøre arbejdslivet mere attraktivt for medarbejdere. Nu laver vi det her forsøg med en arbejdsuge med færre dage og mere fleksible rammer for at se, om ikke det hjælper, siger Troels Christian Jakobsen til TV 2 Kosmopol.

Beslutningen betyder imidlertid ikke, at medarbejderne i Københavns Kommune skal arbejde færre timer end tidligere. Ifølge forvaltningen er der ikke lovhjemmel til at aflønne for det, der svarer til en fuldtidsarbejdsuge på 37 timer for 30 timers arbejde.

Dermed kan kommunens store embedsværk nu gå i gang med at udpege afdelinger og faggrupper i kommunen, hvor medarbejderne fra årsskiftet kan overgå til arbejdsuger på fire dage.

Der sker et opbrud i den klassiske forståelse af arbejdsugen og en større vilje til at eksperimentere med den fra arbejdsgivernes side af

Dermed tilslutter København sig en stigende tendens blandt offentlige såvel som private arbejdspladser i Danmark, når det kommer til mere fleksible arbejdsuger.

- Vi ser flere og flere eksempler på, at der sker et opbrud i den klassiske forståelse af arbejdsugen og en større vilje til at eksperimentere med den fra arbejdsgivernes side af, siger Thomas Bredgaard, der er arbejdsmarkedsprofessor ved Aalborg Universitet, til TV 2 Kosmopol.

- Det handler ganske enkelt om, at medarbejdere i stigende grad har et ønske om at arbejde mindre og få bedre balance mellem arbejde og familielivet. Det er så den tendens, vi nu ser kommunerne respondere på, siger han.

Ifølge professoren var det især under coronapandemien med stigende grad af hjemmearbejde, at strømningen mod kortere arbejdsuger begyndte at vinde frem.

- Og vi har siden set flere og eksempler på de kortere arbejdsuger, både i private og offentlige virksomheder. De foreløbige erfaringer er positive. Der er indtil videre ikke noget, der tyder på, at produktiviteten eller at oplevelsen af service falder. Til gengæld tyder det på, at medarbejdernes trivsel øges, siger Thomas Bredgaard.

Skal man pege på en udfordring, så kan det ifølge arbejdsmarkedsprofessoren være, at børnefamilier kan opleve problemer med at hente og bringe, hvis forældrene skal arbejde længere i fire dage for at kunne holde fri en ekstra dag om ugen.

Kortere arbejdsuger vil være et væsentligt konkurrenceparameter for kommuner i fremtiden

Flere kommuner har i løbet af især de seneste tre år indført kortere arbejdsuger og højere grad af fleksibilitet for udvalgte medarbejdergrupper.

Blandt andet har Solrød Kommune indført en lignende ordning for administrative medarbejdere, det samme har Egedal Kommune for både administrative medarbejdere og for teknisk servicemedarbejdere.

Odsherred Kommune var blandt de første af slagsen med forsøgsordningen, der siden er blevet permanent, og her har medarbejderne selv meldt om faldende sygefravær og færre rekrutteringsproblemer.

I Esbjerg Kommune har de 520 ansatte i jobcenteret siden 2020 kunnet vælge en arbejdsuge på fire dage – en ordning, der ifølge en rapport fra forsknings- og analysecentret VIVE har været en succes blandt medarbejderne.

Netop Københavns Kommune har i visse forvaltninger haft problemer med arbejdsmiljøet. Blandt andet hos socialrådgiverne, hvor en arbejdsuge på 30 timer har været på ønskelisten i et åbent brev fra de ansatte sendt til politikerne i Borgerrepræsentationen.

Spørger man Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet, så vil flere kommuner formentlig slutte sig til den stadig voksende liste over offentlige arbejdspladser, hvor kortere arbejdsuger er en mulighed.

- For en kommune som København kan det helt klart blive et konkurrenceparameter i forhold til at tiltrække medarbejdere, siger han.

Det skyldes ifølge eksperten, at kommunerne ofte har svært ved at konkurrere på lønnen, så i stedet må man konkurrere på arbejdsforholdene.

- Og jeg tror faktisk, at kortere arbejdsuger vil være et væsentligt konkurrenceparameter for kommuner i fremtiden. Samtidig er Københavns Kommune den største arbejdsplads i Danmark, så hvis forsøgsordningen her viser positive effekter, så kan det nemt komme til at sprede sig som ringe i vandet til de andre kommuner, siger Thomas Bredgaard.

København beskæftiger, som alle andre kommuner, et bredt udsnit af medarbejdere inden for forskellige jobområder.

Ifølge den seneste opgørelse fra Kommunernes Landsforening (KL) er de største faggrupper i landets kommuner sundheds- og pædagogisk personale efterfulgt af lærere, administration samt teknik- og servicepersonale.

Den kommende ordning definerer ikke nærmere, hvilke faggrupper i Københavns Kommune der vil kunne gøre brug af muligheden for en arbejdsuge på fire dage.

I andre kommuner har det dog især været medarbejdere inden for administration, der har skiftet til en kortere arbejdsuge.

Tiderne hvor coronavirus betød, at man ikke kunne kramme sin bedstemor, og at hospitalerne var i knæ, er overstået. Sådan kan man i hvert fald tolke de seneste dages udmeldinger fra de danske sundhedsmyndigheder.

Fra Statens Serum Institut (SSI) lyder det, at der var sket et markant fald i antallet af indlagte med covid-19 siden starten af året. I uge 3 var der således 227 nye indlæggelser med covid-19, mens det tal i uge 2 var 382.

Det har fået sundhedsmyndighederne til at ændre håndteringsprogrammet for covid-19 for løbende at sænke omkostningerne, oplyser indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

- Den sundhedsfaglige vurdering er helt klar. Derfor er det rettidig omhu at finde et nyt grundniveau for covid-19-indsatsen herhjemme. Sundhedsmyndighederne vil nu gå i gang med at nedskalere indsatsen, så der fortsat vil være et tilstrækkeligt beredskab, lyder det i en pressemeddelelse.

Helt konkret betyder det, at det er slut med den regelmæssige screeningstest af personale på plejehjem, i hjemmeplejen og på sociale tilbud med sårbare borgere.

I starten af januar efterlyste Danske Patienter, der er paraplyorganisation for en lang række patientforeninger som Lungeforeningen og Alzheimerforeningen, ellers handling fra sundhedsmyndigheder, der skulle beskytte de ældre og sårbare mod den stigende smitte.

Tal fra SSI viser da også, at det fortsat er borgere i aldersgruppen 70-89, der udgør den største andel af de nyindlagte, ligesom der også ses en forhøjet dødelighed i aldersgrupperne 75-84-årige og for borgere over 85 år.

Spørger man professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen, så er myndighederne nok ude en postgang for tidligt.

- Det afhænger af, hvor forsigtig man ønsker at være. Vi er jo næsten lige kommet ud af en periode, hvor der var udbrud på mange plejehjem, og hvor vi ikke var sikre på, hvordan vi skulle håndtere det – og den periode er jo knapt overstået, siger han til TV 2.

Sundhedsmyndighedernes beslutning skal nok ses med baggrund i, at antallet af bekræftede tilfælde blandt plejehjemsbeboere er faldet for fjerde uge i træk – senest til 82 tilfælde i uge 3. Samtidig udgør antallet af nyindlagte med covid-19 fra 38 i uge 2 til 17 i uge 3.

Faldet i indlæggelser kan meget vel hænge sammen med, at Sundhedsstyrelsen har oplevet en massiv opbakning til deres boostervaccine-program gennem efteråret.

Faktisk har opbakningen og ikke mindst effekten af vaccinerne været så god, at en ekspertgruppe under styrelsen har vurderet, at det ikke længere er nødvendigt at tilbyde udsatte grupper yderligere boosterstik.

Årsagen er, at man allerede efter en boostervaccine er cirka 74 procent bedre beskyttet mod indlæggelse på grund af covid-19. Det viser danske data ifølge Sundhedsstyrelsen.

- Det er svært at vurdere, hvor meget vi skal lægge i meldingen om boosterstik. Svært at spå om, hvad der sker, og kommer der en ny variant, så kan billedet jo ændre sig fra den ene dag til den anden, siger Allan Randrup Thomsen.