Nytåret nærmer sig, og dermed siger vi snart farvel til et år, der blandt andet vil blive husket for en krig på europæisk jord, den britiske dronning Elizabeths død og historisk lange regeringsforhandlinger.

Hvis du har svært ved at huske alt det, der er sket, hjælper TV 2 dig på vej med et udpluk af årets største billedhistorier her.

Velkommen til dagens overblik, der også er årets sidste.

Hver dansker har i gennemsnit tabt 300.000 kroner i år

2022 har ikke kun været et ekstraordinært år, hvad angår de store dagsordener. Det har også været et ekstraordinært dyrt år.

Faktisk er danskernes formuer skrumpet med så meget, at det svarer til, at hver eneste dansker er blevet cirka 300.000 kroner fattigere siden nytår.

Det viser en ny og foreløbig beregning, som Arbejdernes Landsbank har lavet for TV 2.

Det er særligt danskernes aktieinvesteringer og pensionsopsparinger, der har lidt store tab i 2022, hvor sidstnævnte i gennemsnit har tabt 10 procent i værdi.

Fodboldverdenen hylder afdød brasiliansk fodboldikon

Torsdag sagde fodboldverdenen farvel til det brasilianske ikon Pelé.

Efterfølgende er det strømmet ind med hyldester af fodboldlegenden, der gik bort efter længere tids sygdom i en alder af 82 år.

Blandt andet har den brasilianske stjernespiller Neymar delt en rørende hyldest til sin landsmand på Instagram, ligesom portugisiske Cristiano Ronaldo har sendt sine kondolencer til familien og delt et billede af ham og Pelé på sin Instagram-profil.

- Han vil aldrig blive glemt, og hans minde vil leve for evigt i hver af os fodboldelskere, skriver Cristiano Ronaldo blandt andet.

Trumps skattepapirer lagt frem efter års modstand

Han har ellers kæmpet imod det flere år, men fredag kan den tidligere amerikanske præsident Donald Trump se sine skattepapirer blive lagt frem for offentligheden.

Trump var den første præsident i årtier til ikke at fremlægge sine skatteoplysninger, men det har et udvalg i Repræsentanternes Hus nu ændret på og har fremlagt papirerne, som består af næsten 6000 sider.

Det betyder, at offentligheden får indsigt i den tidligere præsidents skattepapirer fra 2015 og gennem 2020, der altså dækker over hans præsidentperiode.

Offentliggørelsen sker få dage før, at det republikanske parti overtager kontrollen i Repræsentanternes Hus fra demokraterne.

Populært modetøj fyldt med farlige kemikalier

Fra USA til Kina, hvor flere af produkterne fra den populære kinesiske shoppingapp Shein har vist sig at være sundhedsskadelige og ulovlige.

Det viser en ny undersøgelse lavet af Greenpeace i Tyskland.

Organisationen har købt og testet 47 produkter fra Shein, og testen viste, at 15 procent af produkterne indeholdt farlige kemikalier i et omfang, der gør dem direkte ulovlige i EU.

Det bør ifølge Forbrugerrådet Tænk give anledning til stor bekymring i Danmark, og derfor anbefaler de, at man køber sit tøj i danske eller europæiske butikker.

Andrew Tate tilbageholdt og mistænkt for voldtægt og menneskesmugling

Det er ikke kun shoppingappen Shein, der har taget de unge med storm i 2022.

Også den kontroversielle internetstjerne Andrew Tate er vokset frem blandt unge mænd med sine råd om at tjene penge og score kvinder.

Den selverklærede sexist, der er blevet efterforsket siden april 2022 på grund af en mistanke om, at en amerikansk kvinde blev holdt på hans bopæl i Rumænien mod hendes vilje, er nu blevet tilbageholdt i Rumænien sammen med sin bror, Tristan Tate.

Andrew Tate er mistænkt for menneskesmugling, voldtægt og for at have startet en gruppe for organiseret kriminalitet. Han er desuden anklaget for sammen med sin bror og to rumænere at have seksuelt udnyttet seks kvinder.

***

Det var det sidste nyhedsoverblik for i år.

Nu er der kun tilbage at ønske godt nytår, og så ses vi igen til næste år, hvor dagens overblik er tilbage i sin vanlige form mandag til fredag.

Et tumultarisk år går på hæld – ikke mindst for danskernes økonomi.

Inflation, krig og corona har kastet grus i maskineriet, danskernes formuer er skrumpet dramatisk, og mange har fået svært ved overhovedet at betale deres regninger.

Men selv for et lille land som Danmark er vores økonomi en supertanker. For mens en lurende krise allerede er brudt ud i lys lue nogle steder, er den andre steder først lige begyndt at ulme.

Derfor har TV 2 bedt 12 økonomer om at komme med deres bedste bud på, hvad danskerne skal forvente sig af deres økonomi i 2023.

Hvem de er, kan du se i faktaboksen herunder, men fælles for dem alle er, at de er topøkonomer, der lever af at regne, analysere og spå om, hvilken vej økonomien bevæger sig.

Alligevel er det langt fra alting, de er enige om.

Om et år er inflationen på cirka 2 procent

Det første, økonomerne er blevet spurgt til, er de stigende priser. Prisstigningerne kaldes også inflation og er i år kommet i et langt højere tempo, end vi har været vant til.

Typisk sigter centralbanker som Danmarks Nationalbank efter en årlig inflation på cirka 2 procent, men fra november 2021 til november 2022 steg priserne i Danmark med 8,9 procent.

Spørger man de 12 økonomer, forventer de fleste dog, at vi ved udgangen af næste år vil se en inflation, der er tæt på normal:

Niels Rønholt, Jyske Bank (Har svaret "2 procent"): - Det er selvfølgelig usikkert, hvor vi præcist lander. Men alt taler for, at inflationen vil falde markant. Energipriserne kan næppe tage en ny himmelflugt, og får vi ret i, at 2023 bliver et kriseår i dansk økonomi, vil det i sig selv også dæmpe prispresset.

Las Olsen, Danske Bank (Har svaret "2 procent"): - Det kommer rigtig meget an på energipriserne. Vi har regnet ind, at de falder lidt, men det kan bestemt også godt gå anderledes, så usikker som situationen er. Og husk, at faldende inflation er ikke det samme som faldende priser. Det betyder bare, at de ikke stiger lige så hurtigt.

Danskernes løn bliver en smule mere værd

Fordi priserne er steget så kraftigt det seneste år, skal man bruge flere penge på at købe den samme mængde varer.

Er din løn ikke fuldt med op, er den derfor også blevet mindre værd, hvilket på økonomsprog kaldes et fald i reallønnen.

I Dansk Arbejdsgiverforenings seneste opgørelse fra tredje kvartal var danskernes realløn faldet med 5,2 procent sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.

Men i takt med, at der forventes at komme bedre styr på inflationen, forventer de fleste økonomer også, at vi igen kan købe en smule mere for vores løn om et år.

Jeppe Juul Borre, Arbejdernes Landsbank (Har svaret "2 procent"): - Vi forventer, at lønningerne vil stige med i omegnen af 4 procent til næste år. Derfor har danskerne igen udsigt til, at lønningerne bevæger sig hurtigere end priserne. Det kommer efter et 2022, hvor reallønnen er blevet banket godt og grundigt ned. Men der kommer til at gå adskillige år, før købekraften er genvundet.

Bo Sandemann, Aarhus Universitet (Har svaret "Minus 1 procent"): - Et beskedent reallønsfald kan dels fremkomme, hvis inflationen bliver lav – og det kræver så også lave lønstigninger – eller ved en højere inflation skabt af højere lønstigninger.

Frederik Imer Pedersen, 3F (Har svaret "Andet"): - Det er forventningen, at der vil komme en pæn reallønsfremgang, hvis inflationen aftager som forventet. Men hvor meget, det bliver, må vi afvente (overenskomstforhandlingerne, red.) OK23 for at finde ud af.

Ledigheden stiger med 25.000 til 35.000

Både forbrugere og virksomheder er hårdt pressede af de høje priser, men inflationen har ikke givet mange fyresedler. Endnu.

Faktisk var antallet af ledige personer på det danske arbejdsmarked nede på blot 71.200 personer i april. Det svarede til 2,4 procent af arbejdsstyrken, og sidst, der var så få ledige, var under finanskrisen.

Siden er ledigheden begyndt at kravle opad, hvilket er blevet kaldt et af de første håndgribelige tegn på en afmatning i økonomien.

Spørger man de 12 økonomer, er den stigende ledighed kun begyndelsen.

Tore Stramer, Dansk Erhverv (Har svaret "110.000 ledige"): - Med udsigt til en længere periode med faldende aktivitet i dansk økonomi forventer vi, at ledigheden vil stige med cirka 25.000-50.000 personer hen mod slutningen af 2023. I første omgang fremstår særligt byggeriet og dele af oplevelseserhvervene mest sårbare. Her bør man bemærke, at der fortsat vil være tale om en relativt lav ledighed i en historisk kontekst.

Palle Sørensen, Nykredit​ (Har svaret "100.000 ledige"): - Recessionstegnene begynder så småt at tårne sig op. Vi har blandt andet set tilbagegang i eksporten og i detailsalget. Det vil over tid også ramme arbejdsmarkedet, selvom det sker med en vis forsinkelse. Det skal dog ses i lyset af, at ledigheden faktisk var lidt over 100.000 inden pandemien.

Elprisen falder eller holder sit niveau

Det er nok de færreste, der nærlæste deres elregning for et år siden. Men i 2022 er de rekordhøje elpriser pludseligt kommet på alles læber.

Værst så det ud i slutningen af august, hvor den gennemsnitlige dagspris på en enkelt kilowatttime strøm kom op over fem kroner – og dertil skal man så lægge tariffer, afgifter og moms.

Forklaringerne er mange og indviklede, men kort fortalt udløste blandt andet krigen i Ukraine problemer på en række atomkraftværker og en knastør europæisk sommer en "perfekt storm", der sendte den europæiske energisektor til tælling.

Siden er prisen både gået op og ned, men i de første fire uger af december har den i gennemsnit ligget omkring 2,25 kroner.

Selvom det er uhyre svært at spå om elpriserne mere end et par uger ude i fremtiden, er det også cirka det niveau, økonomerne forventer om et år.

Helge Pedersen, Nordea (Har svaret "Ved ikke"): - Det er fortsat ekstremt usikkert, hvordan elprisen kommer til at udvikle sig. Forsyningssituationen er uklar, og vejret vil få stor betydning. EU’s prisloft burde alt andet lige betyde, at prisen ikke går grassat igen. Omvendt er der intet, der tyder på, at priserne på den korte bane skulle falde tilbage til niveauet fra før Ruslands invasion af Ukraine.

Søren Kristensen, Sydbank (Har svaret "2 kroner"): - Vi vil også til næste år være afhængige af den dyre LNG gas, når vejret ikke er med os, hvorfor meget afhænger af vejrudsigten. Man kan for alvor tale om, at noget er usikkert, når både økonomer og meteorologer skal involveres i forudsigelsen.

De lave renter vender ikke tilbage foreløbigt

I et forsøg på at få inflationen under kontrol har centralbanker over hele verden hævet renterne historisk hurtigt.

Forklaringen er kort fortalt, at når man hæver renterne, bliver det dyrere at låne penge, og når det bliver dyrere at låne penge, vil virksomheder og forbrugere bredt set bruge færre.

Det betyder til gengæld også, at boliglån bliver dyrere, hvorfor mange har været nødt til at skrue ned for boligambitionerne eller helt parkere planerne om at købe nyt lige nu. Det påvirker samtidig boligpriserne negativt, når folk får færre penge til rådighed.

I øjeblikket er den lange boligrente, som er den vigtigste rente, når man eksempelvis skal optage et 30-årigt fastforrentet boliglån, på det højeste niveau i et årti.

Ingen af de 12 økonomer forventer, at vi vender tilbage til de historisk lave renter, vi så før pandemien, lige foreløbigt.

Tore Stramer, Dansk Erhverv (Har svaret "5,5 procent"): - De lange boligrenter er steget betydeligt igennem særligt 2022. De finansielle markeder har dog en forventning om, at både den amerikanske og europæiske centralbank nu nærmer sig en afslutning på den historiske række af renteforhøjelse og dermed burde stigning i de lange boligrenter blive modereret i 2023.

Jeppe Juul Borre, Arbejdernes Landsbank (Har svaret "3,5 procent"): - Udviklingen i inflationen vil være altafgørende for udviklingen i renterne også. Der er mange jokere i spil på den front.

Boligpriserne vil fortsætte nedturen

Coronakrisen tvang danskerne til at bruge mere tid inden for hjemmets fire vægge og gav dem samtidig flere penge og mere tid på hænderne.

Det satte fuldt blus under boligmarkedet, og i juni toppede kurven med en historisk høj kvadratmeterpris på 17.700 kroner for villaer og rækkehuse.

Men de stigende renter og høje energipriser har siden fået priserne til at rasle ned med blandt andet det største månedlige fald nogensinde registreret hos Boligsiden.

Økonomerne forventer, at den udvikling vil fortsætte i det nye år.

Søren Kristensen, Sydbank (Har svaret "Minus 5 procent"): - Vi har slet ikke set den fulde effekt af rentestigningerne endnu. Derfor forventer jeg, at priserne også i 2023 vil falde. Det kan blive forstærket, hvis arbejdsløsheden også stiger i takt med vores forventning.

Tore Stramer, Dansk Erhverv (Har svaret "Minus 7,5-10 procent"): - Der er lagt i kakkelovnen til et betydeligt fald i boligpriserne i særligt første halvår af 2023. Boligprisfaldet vil være kraftigt omkring landets største byer, særligt hovedstaden. Prisfald på ejerlejlighedsmarkedet i København i størrelsesordenen 20-35 procent kan ikke afvises, som tingene ser ud nu.

C25 stiger måske en smule

Ligesom det var tilfældet med boligmarkedet, fik coronakrisen også almindelige danskere til at handle aktier som aldrig før.

Men selv hvis man aldrig har købt eller solgt en aktie i sit liv, er det de færreste, hvis fremtid ikke påvirkes af aktiekurserne.

For eksempel investeres mange pensionsopsparinger i aktier for at få dem til at vokse. Men indtil videre har 2022 været et blodrødt år med tocifrede tab på de største indekser.

Det er notorisk svært at spå om aktiemarkedet, og det er de færreste af de 12 økonomer, der selv er specialister i den slags.

Alligevel gætter halvdelen på, at det ledende danske C25-indeks enten vil stige en smule i løbet af det kommende år eller slet og ret gå i nul.

Helge Pedersen, Nordea​ (Har svaret "5 procent"): - Aktiemarkedet må forventes at fortsætte den ret omskiftelige kurs, som har kendetegnet 2022. Sker der ikke de store overraskelser på den pengepolitiske front, og ender verdensøkonomien ikke i en dyb recession, burde aktiemarkedet dog ende 2023 på minimum samme niveau som i 2022.

Niels Rønholt, Jyske Bank (Har svaret "0 procent"): - Det skal blive værre, før det bliver bedre. Så det kunne godt blive et V-forløb gennem året. Først ned, så op. Store udsving.

Den britiske regering indfører 5. januar 2023 krav om, at folk rejsende fra Kina skal have en negativ coronatest, før de kan tage til Storbritannien.

Den franske regering har også meldt ud fredag, at man indfører testkrav samt krav om mundbind på fly fra Kina.

Det sker efter en stigning i antallet af smittede med covid-19 i Kina.

Storbritannien og Frankrig slutter sig dermed til en række andre lande, der også har indført testkrav på rejsende fra Kina, heriblandt andre europæiske lande.

I EU har Italien og Spanien også indført testkrav, sidstnævnte så sent som i dag.

Det voksende smittetal kommer, efter Kina gik væk fra dets såkaldte nultolerance-politik over for covid-19 og åbnede samfundet mere op.

Samtidig har Kina meldt ud, at man for første gang siden marts 2020 helt genåbner grænserne 8. januar 2023.

Nultolerancen blev droppet, og smittetallet eksploderede

Efter landsdækkende protester opgav de kinesiske myndigheder i begyndelsen af december de skrappe restriktioner, der slog hårdt ned på selv den mindste smitte.

På få uger gik Kina fra omfattende nedlukninger og karantæner til at lade virussen løbe stort set frit i samfundet.

WHO-chef Tedros Adhanom Ghebreyesus appellerede torsdag i en række tweets til, at de kinesiske myndigheder bliver mere transparente og giver detaljeret data om smittesituationen. Fredag i sidste uge lød det fra Kinas udenrigsministerie, at epidemien var "forudsigelig og under kontrol."

- Kina har altid delt dets informationer ansvarligt med WHO og det internationale samfund. Vi står klar til at arbejde med det internationale samfund i solidaritet, lød det fra ministeriet ifølge Financial Times.

Krav i Europa, USA og Asien

Italien indfører også testkrav for alle rejsende fra Kina, der "skal beskytte den italienske befolkning", lød det fra sundhedsminister Orazio Schillaci. I Spanien vil rejsende fra Kina enten skulle vise en negativ test eller vaccinationsbevis ved ankomst. Lignende tiltag er indført i USA, der også gælder for rejsende fra Hongkong og Macao.

I Indien er kravene udvidet til også at omfatte rejsende fra Hongkong, Japan, Sydkorea og Thailand. Japan kræver ligeledes en negativ test ved ankomst fra Kina, og hvis testen er positiv test, er der krav om syv dage i karantæne.

Det skifter fra land til land, hvornår de pågældende krav bliver indført. I Japan træder det i kraft ved midnat fredag, mens de i USA bliver gældende fra 5. januar 2023.

TV 2 har henvendt sig til Sundhedsministeriet for at høre om de danske overvejelser om testkrav for rejsende fra Kina og afventer svar. I Norge tyder intet ifølge myndighederne på, at der er testkrav på vej, skriver mediet VG.

Da Ruslands præsident, Vladimir Putin, besluttede at indlede invasionen af Ukraine, var han påvirket af en slags kræftmedicin, hvis bivirkninger blandt andet indebærer en form for storhedsvanvid.

Storhedsvanvid er en af de kendte sideeffekter af den type hormonbehandling, som han fik

Joakim, Forsvarets Efterretningstjeneste

Det er en af flere betragtninger, som en anonym chef for Ruslandsanalyse i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har fortalt om til Berlingske. FE-chefen medvirker kun i artiklen med sit fornavn, Joakim.

- Storhedsvanvid er en af de kendte sideeffekter af den type hormonbehandling, som han fik, siger han til Berlingske.

- Det er ikke noget, jeg kan sige med sikkerhed, men jeg tror, at det påvirkede hans beslutninger, da han gik ind i krigen i Ukraine.

Senere i interviewet med Berlingske siger FE-chefen, at præsident Putin desuden havde såkaldt "måneansigt" i begyndelsen af året, da krigen brød ud, og at det er en "anden kendt sideeffekt af den samme hormonbehandling".

Forsvarets Efterretningstjeneste har bekræftet FE-chefens udtalelser over for TV 2.

Militærhistoriker: Det er værdifuldt

Udtalelserne fra FE-chefen er et "meget værdifuldt indspil i Danmarks vidensdatabase", siger Niels Bo Poulsen, der er militærhistoriker og chef for Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, til TV 2.

- FE råder over ekspertise og ressourcer til at indhente data, som hverken forskere eller journalister kan indhente, og kan sætte det i kontekst. Når de gør sig samme betragtninger, som en række journalister og eksperter i øvrigt også gør sig, så er de med til at validere nogle af de overvejelser, der allerede florerer, siger han.

FE har ikke bare "gættet henover frokostbordet"

Rygter om 70-årige Vladimir Putins helbred florerede allerede før krigens begyndelse, men siden 24. februar er de taget til. Putin er syg med kræft, har demens og Parkinsons sygdom, og han har også en kronisk rygskade, skal man tro rygterne, der lever på internettet.

Netop af den grund – rygterne som den russiske regering i øvrigt har afvist – hæfter Niels Bo Poulsen sig ved netop FE-chefens udtalelser om Putins helbred, og han kalder det "interessant", at Forsvarets Efterretningstjeneste nu bekræfter flere af formodningerne.

- Vi må antage, at når en højtstående medarbejder i Forsvarets Efterretningstjeneste siger, at FE vurderer, at Putin har haft kræft, og at han også har en række skader fra de mange fysiske aktiviteter, han har lavet i løbet af årene, så er det ikke noget, de har siddet og gættet på hen over frokostbordet, siger Niels Bo Poulsen.

Chefen fra Forsvarets Efterretningstjeneste mener at vide, at påståede adfærdsændringer og ændringer i Putins fysiske fremtoning, der er blevet omtalt i pressen, og som har fået stor opmærksomhed gennem videoer på de sociale medier, skyldes kroniske smerter, som Putin har fået efter en række fald og uheld.

Skaderne skulle stamme fra judo og ishockey.

- Det er derfor, at han sidder og krammer om ting. Det er for at lave smertelindring, siger FE-chefen til Berlingske.

Vladimir Putin har også selv forholdt sig til spekulationerne om sit helbred. Det skete i juni, da han han ifølge The Guardian citerede forfatteren Mark Twain, der af den amerikanske dagspresse i 1897 blev erklæret død.

- Rygterne om min død er stærkt overdrevne, lød det fra Putin.

Det er Putin, der træffer beslutningerne

FE-chefen Joakim siger, at han tror, at Putin var påvirket af medicin, da han traf beslutningen om at invadere Ukraine.

Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, kalder FE's betragtninger om Putins helbred for "spekulationer", som han "har svært ved at se, hvad vi skal bruge til".

Men han påpeger alligevel, at mange af Putins beslutninger er truffet af ham alene, og adspurgt om det er plausibelt, at beslutningen om at invadere Ukraine alene kunne skyldes storhedsvanvid hos Vladimir Putin, svarer Anders Puck Nielsen:

- Det russiske system er enormt topstyret, det er et personligt autokrati, og der er man jo enormt sårbar over for, hvis autokraten træffer dårlige beslutninger, siger Anders Puck Nielsen.

- Der er rigtig meget, der tyder på, at det er Putin, der på et personligt plan har truffet mange af de beslutninger, der har ført til den situation, vi har nu, men det har ikke været en impulsiv beslutning.

Chefen fra Forsvarets Efterretningstjeneste fortæller også til Berlingske, at FE's vurdering ved krigens udbrud var, at Rusland hurtigt ville vinde, men at en række fejlskøn fra Putins side forpurrede den forventede sejr.

Spanien har fredag meddelt, at det vil kræve negative covid-19 test fra rejsende, som kommer fra Kina - eller fuld vaccination.

- Alle passagerer, som ankommer til spanske lufthavne fra Kina, vil blive screenet for covid, siger sundhedsminister Carolina Darias.

- De rejsende skal bevise, at de har negative coronatest - eller er fuldt vaccinerede, sige Daris.

Krisemøde i Bruxelles

EU's sundhedsagentur sagde torsdag, at sådanne restriktioner, som Spanien og Italien har indført, ikke er nødvendige.

EU's sundhedskommissær, Stella Kyriades har opfordret medlemslandene til at ty til deres nationale overvågningsmekanismer, da det er nødvendig at handle hurtigt. Det skriver dpa.

Den usikre udvikling i Kina og den udbredte tvivl om de officielle data førte torsdag til et krisemøde i Bruxelles for at få koordineret EU-landenes reaktioner på ophævelsen af covid-19-restriktioner i Beijing. Krisemødet førte ikke umiddelbart til fælles indgreb.

Italien indførte onsdag krav om fremvisning af coronatest ved ankomster til landets lufthavne som følge af eksplosionen i antallet af smittetilfælde i Kina.

Det kinesiske styre har på kort tid skiftet kurs og ophævet landets covid-19-restriktioner. Landets hospitaler er nu under voldsomt pres, og der er tiltagende protester og uroligheder i det kinesiske samfund.

Flere og flere lande

Spanien har med beslutningen sluttet sig til lande som USA, Indien, Italien, Malaysia og Japan ved at reagere på udviklingen i Kina.

Eksperter i global sundhed er bekymrede for, at der nu kan blive smittet op imod en million personer i Kina om dagen.

Kinas regler om test og nedlukninger var tidligere blandt de mest indgribende i verden.

En stor andel af den kinesiske befolkning har derfor ikke tidligere har været udsat for coronavirus.

Besøgende til USA fra Kina skal fra 5. januar kunne fremvise en negativ coronatest, som ikke er mere end to døgn gammel. Ellers får de ikke adgang til landet.

En halskæde koster ofte under 20 kroner, og man kan finde sig en festkjole til under 100 kroner på den populære shoppingapp Shein, som har taget unge overalt i verden med storm. Men de billige produkter er ofte både sundhedsskadelige og ulovlige. Det viser en ny undersøgelse fra Greenpeace i Tyskland.

Organisationen har købt og testet 47 produkter fra Shein, og testen viste, at 15 procent af produkterne indeholdt farlige kemikalier i et omfang, der gør dem direkte ulovlige i EU. 32 procent indeholdt en mængde farlige kemikalier, som giver anledning til bekymring blandt eksperter.

Kan skade fertilitet og give allergi

Det bør ifølge Forbrugerrådet Tænk give anledning til stor bekymring i Danmark.

- Det er vi selvfølgelig meget bekymrede over, også fordi det er en meget populær webshop, som mange især unge bruger. Når der er mange forskellige kemikalier, risikerer der at komme en cocktaileffekt, som blandt andet kan påvirke fertiliteten og forøge risikoen for allergi, siger Mads Reinholdt, som er direktør for Forbrugerrådet Tænk.

Greenpeace fandt blandt andet ftalater i sko og formaldehyd i en babykjole, og i begge tilfælde oversteg mængden af kemikalier den koncentration, der er tilladt i EU.

Reglerne for grænseværdierne gælder naturligvis også importerede produkter, men lovgivningen bliver ikke altid håndhævet, når det gælder udenlandske webshops som Wish og Shein.

EU-regler bliver ikke overholdt

- Der er det problem, at når du som forbruger køber noget uden for EU, skal du være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis lever op til de regler, der gælder i EU. Det er der desværre ikke nok opmærksomhed omkring, siger Mads Reinholdt.

Derfor anbefaler Forbrugerrådet Tænk, at man køber sit tøj i danske eller europæiske butikker og kigger efter nogle af de kendte mærkninger som EU-blomsten eller Svanemærket, der viser, at produkterne er sikre og bæredygtigt produceret.

Der har været flere rapporter om dårlige arbejdsforhold på Sheins fabrikker i Kina, og Greenpeace kritiserer også konceptet med ”ultra fast fashion”, fordi tøjet er så billigt, at det ofte kun bliver brugt få gange.

TV 2 har tidligere interviewet en ung dansk kvinde, der fortalte, at hun ikke gider at sende tøjet retur til Kina, hvis det ikke passer i størrelsen.

Shein kom for alvor på det internationale landkort, da virksomheden i maj 2021 overhalede Amazon som den mest downloadede shopping-app i USA. I dag er den større end Zara og H&M, når det gælder onlinehandel, og det er især de unge, der kaster sig over den populære shoppingapp fra Kina.

Milliardforretning på otte år

Virksomheden blev grundlagt for blot otte år siden og er ifølge mediet Bloomberg mere end 100 milliarder dollars værd. En af årsagerne til, at salget er vokset så hurtigt, er, at virksomheden via en avanceret algoritme er tre gange hurtigere end Zara, når det gælder kunsten at spotte en ny modetrend og omsætte den til produkter, der kan afskibes til forbrugerne.

Desuden har Shein en meget aggressiv strategi om at rekruttere influencere på lokale markeder, som kan få gratis tøj mod at promovere virksomhedens produkter på sociale medier som Instagram og Tiktok.

Selskabet bag er indhyllet i mystik, og der er hverken telefonnummer, adresse eller pressekontakt på den officielle hjemmeside. Virksomhedens grundlægger stiller aldrig op til interviews, og i det hele taget holder virksomheden meget lav profil.

Derfor har det heller ikke været muligt for TV 2 at få en kommentar fra Shein.

Peter Haller Baggesen var ude at gå med sin hund i skoven ved Slangerup i Nordsjælland torsdag, da han så, at der lå et rådyr ude på den tynde is på en sø i skoven.

Med en gruppe ryttere, der kom forbi, ringede de til Dyrenes Beskyttelses alarmcentral på 1812, fordi rådyret blev liggende, og Peter Haller Baggesen kunne ikke komme ud til det.

- Man får ondt i hjertekulen. Det gør ondt ikke at kunne gøre noget, siger han.

Dyret lå med hovedet nede ude på isen. Noget, det ikke ville gøre, hvis det var ved godt helbred. Som Bambi på glatis lå det fladt på maven og lavede nogle høje skrig.

Alarmopkaldet endte hos dyreværnskoordinator Steffen Prehn, der arbejder for Dyrenes Beskyttelse, og som TV 2 fulgte torsdag eftermiddag.

Steffen Prehn mødte beredskabet ved søen, der skulle varetage bjærgningen af dyret. En række regler, blandt andre nogle, der er dikteret af forsikringsspørgsmål, gjorde, at Steffen Prehn ikke måtte være den, der bugserede dyret ind til bredden.

- Jeg vil gerne tage den ind for at mærke efter brud, siger Steffen Prehn.

Blev hentet ind

Umiddelbart så det ud til, at rådyret sad fast i isen.

Det gjorde det dog ikke, men det kunne ikke få fodfæste. Måske fordi det var nedkølet.

Beredskabet kom ud til dyret og viklede en sele om det. En dykker tog det i armene, og den anden dykker trak den oppustelige båd, de brugte, der kunne flyde oven på den tynde is, tilbage til bredden.

Inde på bredden sprang dyret ud af dykkerens arme, men det havde svært ved at holde sig stående. Bagbenene kollapsede under det, indtil det blev liggende i bladene i skovbunden.

- Det har ligget rigtig længe på kold is. Mit bedste bud er, at den ikke kan mærke sine ben og derfor går dårligt, siger han.

Men dyret tilbagevandt sine kræfter lidt efter lidt og kunne springe derfra og videre ind i skoven.

- Hvis den kommer sig hurtigere, end ræven kan finde den, er det godt for den. Hvis ræven finder den, før benene er gode, er det ikke godt, siger Steffen Prehn.

Steffen Prehn vurderede, at dyret var frisk nok til at blive reddet og ikke aflivet, men det kan blive ”skovens letteste bytte”, hvis det har skader, siger han.

Ikke sikker på, det overlever

Dyrenes Beskyttelse tager ud til opgaver som denne for at mindske dyrets lidelser. Nogle gange betyder det, at dyret skal aflives.

- Man gør det bedste, man kan, mens man er der, lyder det for Steffen Prehn, der tilføjer, at hvis man må aflive et dyr, skal man gøre det.

Det behøvede han ikke denne torsdag i Slangerup, selvom Steffen Prehn ikke er sikker på, om rådyret har lidt skade af at ligge på isen.

- Jeg er ikke sikker på, at denne overlever, men vi gjorde det så godt, som vi kunne.

Han kalder det ”fuldstændig essentielt”, at danskerne ringer ind, sådan som Peter Haller Baggesen og rytterne, han havde mødt, gjorde.

Peter Haller Baggesen blev der til at overvære redningsaktionen.

- Nu skal vi bare lade den være. Det gik så godt, som det kunne. Det kunne kun være gået bedre, hvis vi havde været her fem timer før, siger Steffen Prehn.

Hverken han eller Peter Haller Baggesen ved, hvor længe det lille rådyr havde ligget ude på isen, men sandsynligvis i adskillige timer.

Der har været rekordmange opgaver for Dyrenes Beskyttelse i 2022. I alt har der været 145.000 opkald.

Verden over stiger smitten med coronavirus, og Danmark er ingen undtagelse. Samtidig ser vi ind i kolde måneder, som bekendt giver virus ekstra gode vilkår.

Derfor er det helt afgørende, at vi følger udviklingen tæt og er klar til at sætte ind, hvis det bliver nødvendigt.

Sådan lyder opfordringen fra Jens Lundgren, overlæge og professor i infektionsmedicin.

- Det er særligt vigtigt at holde øje med belastningen på hospitalerne. Så er det op til myndighederne at vurdere, om der er behov for mere intensive anbefalinger, hvad der formentlig vil være tilfældet i første omgang, siger han til TV 2 og fortsætter:

- Jeg tror ikke, det kommer deciderede restriktioner nu og her, men det kan være, det bliver nødvendigt i januar.

I så fald skal restriktionerne vedtages med et flertal i det nye Folketing, da coronavirus ikke længere er kategoriseret som en samfundskritisk sygdom.

Der vil være folk, som får alvorlig sygdom og dør

Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin Ingen er urørlige

Tidligere torsdag udkom Statens Serum Institut (SSI) med sin ugentlige tendensrapport. Af den fremgår det, at der de seneste uger er sket en stigning i smitten med coronavirus – særligt på de danske plejehjem.

Samtidig var der en "betydelig overdødelighed" i uge 50 og 51, særligt blandt de på 85+.

Lasse Vestergaard, afdelingslæge hos SSI, fortalte til TV 2, at en del af forklaringen på overdødeligheden er den stigende coronasmitte.

Det er Jens Lundgren helt enig i.

- Vaccinerne er ikke 100 procent, så når vi har en smittebølge, skal man ikke tro, at man er urørlig, især ikke, hvis man tilhører den sårbare del. Der vil være folk, som får alvorlig sygdom og dør, siger han.

Er fortrøstningsfuld

Professoren understreger, at alle kan blive alvorligt syge af coronavirus, men at det først og fremmest er de ældre og sårbare, som vi skal passe på.

- Vi er ikke forsvarsløse, der er faktisk ting, man kan gøre. Det er de velkendte råd, alle kender, siger Jens Lundgren.

Han refererer blandt andet til, at man skal holde afstand, spritte af og blive hjemme, hvis man føler sig syg.

Tidligere i december droppede SSI corona-retningslinjer, således at man ikke længere skal i selvisolation, hvis man er konstateret smittet med coronavirus. Samtidig skal man ikke længere testes for corona, hvis man bliver akut indlagt.

Danmark er godt rustet

Selvom Jens Lundgren forudser, at der venter hårde måneder med stigende smitte, er han fortrøstningsfuld.

- Vi er så godt rustet, som vi kan være, primært fordi, så mange ældre har taget imod booster-stikket. Men vi skal være agtpågivende og følge udviklingen, siger han.

Tal fra SSI viser, at 89 procent af plejehjemsbeboere har modtaget et boosterstik, siden det blev muligt i september.

Det er ikke kun i resten af verden, at Kinas genåbning efter corona vækker bekymring.

Det gør den også internt i landet.

Ikke mindst i de tyndtbefolkede landområder, hvor kampen nu er gået ind for at ruste sundhedsfaciliteterne i tide til den forestående coronabølge, som ventes at skylle ind over landet de kommende uger, skriver The Guardian.

Millioner af migrantarbejdere fra Kinas landdistrikter forventes nemlig at vende tilbage på familiebesøg under det traditionsrige kinesiske nytår, som starter 22. januar i det nye år.

Migranterne arbejder typisk på store fabrikker nær de sydlige og østlige kyster, og det kinesiske nytår er en kærkommen mulighed for at vende hjem til fødeegnen.

Rejsefeberen ventes at vare 40 dage, fra 7. januar til 15. februar, har det kinesiske transportministerium meldt ud.

Og sammen med den bratte genåbning af landet er der tale om en potentielt farlig cocktail, der kan sende det i forvejen pressede sundhedssystem til tælling.

Frygter scener som i Bergamo

Og lægger man dertil, at den kinesiske befolkning er dårligt vaccineret, er udsigterne ekstra grelle, lyder det fra professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet Jens Lundgren.

- Ikke alene bliver der pres på hospitalerne, men der bliver et decideret nedbrud i hospitalskapaciteten, så man ikke kan modtage de patienter, der har behov for det, siger han.

I værste fald frygter Jens Lundgren, at situationen visse steder i Kina kan udvikle sig som i Bergamo i Italien, der var blandt de hårdest ramte områder i starten af pandemien i 2020.

Her døde folk hurtigere, end myndighederne kunne nå at begrave ligene.

Det er en hård situation, erkender Jens Lundgren. Men verden er også blevet klogere, siden de gruopvækkende scener i Bergamo udspillede sig, og derfor kan Jens Lundgren også regne sig frem til, at epidemien vil nå sit toppunkt i Kina omkring 1. februar.

- Her bliver belastningen mest intens. Så det er nogle hårde måneder, kineserne går igennem indtil forventeligt marts eller april, hvor epidemien vil stilne af igen, siger han.

Hospitaler søger desperat om hjælp

Torsdag oplyste China Daily, at Kina især opruster på medicinsk behandlingsudstyr og sengepladser i yderområderne.

Avisen beskrev i den forbindelse et hospital i Indre Mongoliet, hvor over 100.000 beboere i landområderne omkring hospitalet søgte hjælp til at opgradere hospitalets intensivenhed.

Og på Liancheng County centralhospital i den østlige Fujian-provins søger personalet bårer til ambulancer og medicinsk udstyr, der dækker alt fra vejrtrækningsmaskiner til hjertemonitorer. Ligeledes har et hospital i Hebei-provinsen oplyst, at de mangler udstyr.

Samtidig har flere landes bekymring for udviklingen i Kina udmøntet sig i krav om coronatests for indrejsende i blandt andet USA, Indien, Italien, Japan og Taiwan.

Derimod har blandt andet Australien, Tyskland og Thailand oplyst, at der for nuværende ikke vil blive indført nye restriktioner på baggrund af den kinesiske genåbning.

I Milanos Malpensa-lufthavn i Italien er man allerede gået i gang med at teste passagerer med ankomst fra Beijing og Shanghai fra 26. december. Indtil videre er knap hver anden indrejsende testet positiv.

Kina ophæver karantænekravet for indrejsende fra 8. januar.

Hader at have ret

Sammen med andre virologer har Jens Lundgren på bagtæppet af de seneste tre års pandemi kunnet regne sig frem til situationens alvor de seneste otte måneder.

- Vi har diskuteret, hvornår den her situation ville opstå. Når man ikke formår at få sin befolkning vaccineret, hvad vil der så ske? Man hader at have ret i sådanne situationer, men beregningerne passer fuldstændig med virkeligheden. Det er frustrerende at se på, for man kunne have gjort meget for at undgå det, siger han.