Der var både vrede og frustration hos Venstres bagland for blot få dage siden.

Jakob Ellemann-Jensens beslutning om at give køb på en advokatundersøgelse af minksagen skabte mildest talt uro på bagsmækken hos det borgerlige parti.

Men et regeringsgrundlag ”med et tydeligt blåt aftryk” og "tunge ministerposter" har tilsyneladende lagt en dæmper på frustrationerne hos nogle af dem, der begyndte ugen med vrede – også selvom de ikke kendte "prisen på grisen".

I hvert fald fortæller Venstres kommuneforeningsformand i Esbjerg, Jan Lagoni, at han efter at have været ”voldsomt frustreret” søndag er faldet mere ned nu.

- Regeringsgrundlaget var det vigtigste for mig, og når jeg har læst de 60 sider igennem, kan jeg se, at der er rigtig meget Venstre-politik i det, og det er jeg rigtig godt tilfreds med, siger han til TV 2.

Der blev talt rigtig meget om, hvad prisen på grisen var. Nu hvor du kender prisen, var det så det værd?

- Når man gør det op på den måde, så synes jeg, at det var det.

Han siger videre, at det havde været bedre, hvis man havde kendt det fulde billede af regeringsforhandlingerne, da løftebruddet blev en realitet. Så havde han heller ikke været lige så frustreret.

Folk har fået luftet frustrationerne, og jeg kan også mærke, at de kigger fremad nu

Søren Schou (V), kommuneforeningsformand i Fredericia Ro på baglandet

Også kommuneforeningsformanden for Venstre i Holstebro, Tom Bach Nielsen, melder om tilfredshed, efter at han nu både er kendt med regeringsgrundlaget og ministerlisten, selvom han med egne ord var ”meget, meget frustreret” søndag.

Ligeledes er baglandet faldet ned, fortæller han.

- Efter at vi har talt sammen i baglandet, og vi har fået forklaret årsagen (til løftebruddet, red.), begynder der at komme ro på baglandet, siger Tom Bach Nielsen.

Tirsdag havde kommuneforeningsformanden i Holstebro modtaget seks udmeldelser af partiet på baggrund af Ellemanns kovending, men siden er nogle blevet trukket tilbage, fortæller han.

- De folk, der var på vej ud af båden, hvis ikke de er helt inde igen, så holder de i hvert fald fast i den og siger, at de kan godt se nødvendigheden af det (at skrotte advokatvurderingen, red.), og de er med endnu, siger Tom Bach Nielsen.

Han siger dog også, at der stadig skal arbejdes på at genoprette troværdigheden til Venstre med Jakob Ellemann i spidsen efter løftebruddet.

Ser flere gode takter i regeringsgrundlaget

Fredericias kommuneforeningsformand, Søren Schou (V), er stadigvæk ærgerlig og skuffet over, at Venstre gav køb på advokatundersøgelsen. Men han og medlemmerne i kommunen er ikke længere vrede, fortæller han.

- Folk har fået luftet frustrationerne, og jeg kan også mærke, at de kigger fremad nu. Det er dejligt, for det er der behov for, siger Søren Schou.

Han er især tilfreds med, at Jakob Ellemann-Jensen er blevet forsvarsminister, og at det indgår i regeringsgrundlaget, at man vil forsøge at fremskynde løftet om at bruge 2 procent af bnp på forsvar.

Derudover er han også glad for, at Venstre sætter sig på Økonomiministeriet med Troels Lund Poulsen (V) som minister.

Esbjergs kommuneforeningsformand peger på, at noget af det, han er tilfreds med, er jobindsatsen og det skattepolitiske, hvor regeringspartierne har kigget på topskatten.

Derudover bider han mærke i, at der i regeringsgrundlaget står frie valg flere steder – både til borgerne, men også mere frihed til kommunerne, siger Jan Lagoni.

- Det er rigtig vigtige retninger, og der er meget godt i det set med blå Venstre briller, siger han.

Jeg tror ikke, at der havde været noget, der var et godt nok bytte til at gå på kompromis med de retsprincipper, vi har

Emil Pedersen, Venstres Ungdoms lokalformand i Esbjerg Tilliden er indfriet

For Thomas Kristensen, kommuneforeningsformanden i Ikast-Brande, var der også ærgrelse at spore efter Ellemanns løftebrud. Men han sagde allerede mandag, at han fortsat havde tillid til Venstres formand.

Og den tillid, mener han, er blevet indfriet med Venstres præg på regeringsgrundlaget. Han fremhæver især CO₂-udgifterne på landbrugsområdet.

- Jeg har haft ondt i maven over, at vi kunne få et rødt aftryk på CO₂-udgiften i landbruget. Men det ligner, at det er en løsning, vi kan leve med, siger han.

I regeringsgrundlaget lyder det, at indførelsen af CO₂-afgiften skal ”udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, således at erhvervets konkurrenceevne ikke forringes”.

Udover hos baglandet var der også kritiske røster hos Venstres Ungdom i kølvandet på Ellemanns løftebrud, men også i forhold til Venstres regeringsforhandlinger med Mette Frederiksen (S).

Hos Venstres Ungdom har frustrationerne endnu ikke lagt sig helt.

- Jeg tror ikke, at der havde været noget, der var et godt nok bytte til at gå på kompromis med de retsprincipper, vi har, siger Venstres Ungdoms lokalformand i Esbjerg, Emil Pedersen, der desuden sidder i byrådet i Esbjerg.

Dog synes Emil Pedersen, at regeringsgrundlaget og ministerposterne ser positive ud.

Venstre har i alt syv ministerposter. Udover forsvar og økonomi tæller ministerierne også indenrigs- og sundhed, transport, fødevarer, landbrug og fiskeri, kirke, landdistrikter og nordisk samarbejde, ligestilling og digitalisering.

Det er slut med etpartiregeringen. Tre gamle politiske modstandere skal nu danne regering sammen, og de vil dermed stå i spidsen for et af de største politiske eksperimenter i nyere dansk tid.

Der er tale om en regering bestående af Mette Frederiksens socialdemokrater, Jakob Ellemann-Jensens Venstre og Lars Løkke Rasmussens moderater. Ministerlisten tæller i alt 23 personer, heriblandt flere navne, der fortsætter fra S-regeringen, men også stribevis af nye ministre.

- Partierne bag dette regeringsgrundlag har forskellige holdninger, prioriteter og historiske rødder. Sådan vil det fortsat være. Men der er også meget, der forener os, lyder det fra de tre partiledere i en fælles udmelding.

Der er 11 ministre fra Socialdemokratiet, 7 fra Venstre og 5 fra Moderaterne. 8 af de i alt 23 ministre er kvinder, og gennemsnitsalderen er knap 43 år.

Se den fulde liste over den nye regerings ministre nedenfor:

Mette Frederiksen (S)

Statsminister

45 år, bachelor i administration og samfundsfag fra Aalborg Universitet og en masteruddannelse i Afrikastudier fra Københavns Universitet. Hun har siddet i Folketinget siden 2001, været formand for Socialdemokratiet siden 2015 og har været statsminister i Danmark siden 2019. Tidligere har hun været beskæftigelsesminister og justitsminister.

Jakob Ellemann-Jensen (V)

Vicestatsminister og forsvarsminister

49 år, en længere karriere inden for militæret, hvor han i dag er premierløjtnant af Reserven, ligesom han har en kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi og jura fra Copenhagen Business School. Har siddet i Folketinget siden 2011, været formand for Venstre siden 2019 og har tidligere været miljø- og fødevareminister.

Lars Løkke Rasmussen (M)

Udenrigsminister

58 år, kandidatuddannet i jura fra Københavns Universitet og en politisk karriere, der strækker sig tilbage til 1986, hvor han var formand for Venstres Ungdom. Har været folketingsmedlem siden 1994, formand for Venstre fra 2009 til 2021 og sidenhen formand og stifter af Moderaterne. Har tidligere været statsminister, finansminister og indenrigs- og sundhedsminister.

Nicolai Wammen (S)

Finansminister

51 år, kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet. Wammen har siddet i Folketinget siden 2011 og har tidligere været forsvarsminister og finansminister, og sidstnævnte fortsætter han med at være. Inden da var han i en årrække borgmester i Aarhus.

Troels Lund-Poulsen (V)

Økonomiminister

46 år, har arbejdet som landmand og været medlem af Folketinget siden 2007 og tidligere været beskæftigelsesminister, miljøminister, skatteminister, undervisningsminister og erhvervs- og vækstminister. Han har besiddet ministerposter under både Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen i fire forskellige regeringskonstellationer.

Sophie Løhde (V)

Indenrigs- og sundhedsminister

39 år, uddannet i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation fra Copenhagen Business School. Medlem af Folketinget siden 2007 og tidligere sundheds- og ældreminister og minister for offentlig innovation.

Peter Hummelgaard (S)

Justitsminister

39 år, kandidatuddannet i jura fra Københavns Universitet. Hummelgaard har siddet i Folketinget siden 2015, og inden da var han formand for DSU og chefredaktør for Netavisen Pio. Han har tidligere været beskæftigelsesminister og minister for ligestilling.

Jakob Engel-Schmidt (M)

Kulturminister

39 år, uddannet i erhvervsøkonomi fra Copenhagen Business School. Sad i Folketinget mellem 2013 og 2015 som 1. suppleant for Gitte Lillelund Bech og igen i 2016 frem til 2017 i stedet for Morten Løkkegaard. Har ikke været minister før.

Morten Bødskov (S)

Erhvervsminister

52 år, bachelor i samfundsfag fra Aalborg Universitet. Bødskov har siddet i Folketinget siden 2007 og var justitsminister fra 2011 til 2013. Gik af som justitsminister efter sagen om den såkaldte 'nødløgn'. Han var skatteminister igen under Mette Frederiksen.

Dan Jørgensen (S)

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

47 år, kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet. Han blev valgt til Folketinget i 2015, men inden da var han minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. Tidligere medlem af Europa-Parlamentet og næstformand i Socialdemokratiets folketingsgruppe. Var senest klima-, energi- og forsyningsminister.

Magnus Heunicke (S)

Miljøminister

47 år, uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Han har været medlem af Folketinget siden 2007 og er tidligere transportminister. Før det arbejdede Heunicke blandt andet som journalist på Danmarks Radio. Var senest sundhedsminister, hvor han fik en hovedrolle i dansk politik, da coronapandemien lukkede store dele af verden ned.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S)

Social- og boligminister

45 år, bachelor i statskundskab fra Københavns Universitet. Sad mellem 2001 og 2007 i Folketinget for Enhedslisten. Siden skiftede hun parti, og fra 2011 frem til i dag har hun været folketingsmedlem for Socialdemokratiet. Hun var børne- og undervisningsminister under Mette Frederiksens første regering.

Ane Halsboe-Jørgensen (S)

Beskæftigelsesminister

39 år, cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Hun har siddet i Folketinget siden 2011 og var senest minister for først Uddannelse- og Forskningsministeriet og så Kultur- og Kirkeministeriet. Før sin politiske karriere har Halsboe-Jørgensen arbejdet som konsulent ved LO.

Mattias Tesfaye (S)

Børne- og undervisningsminister

41 år, uddannet murersvend ved Skanska og Århus Tekniske Skole. Tesfaye har siddet i Folketinget siden 2015 og har blandt andet været integrationsordfører for Socialdemokratiet. Startede som udlændinge- og integrationsminister, men blev i maj 2022 i stedet udnævnt til justitsminister, da Nick Hækkerup trådte tilbage.

Kaare Dybvad (S)

Udlændinge- og integrationsminister

36 år, cand.scient. i geografi og geoinformatik fra Københavns Universitet og bachelor i geografi/teksam fra RUC. Dybvad har siddet i Folketinget siden 2015. Var først boligminister under S-regeringen, men overtog sidenhen Integration- og Udlændingeministeriet fra Mattias Tesfaye. Han fortsætter i samme ministerstilling.

Jeppe Bruus (S)

Skatteminister

44 år, kandidatuddannet i statskundskab fra Københavns Universitet. Har været folketingsmedlem mellem 2013 og 2015 og blev det igen fra 2019. Han blev skatteminister 4. februar 2022 og fortsætter i samme stilling.

Jacob Jensen (V)

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri

49 år, uddannet fra Copenhagen Business School og folketingsmedlem siden 2005. Han er 2. næstformand i Region Sjælland. Har ikke før været minister.

Louise Schack Elholm (V)

Kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde

45 år, kandidatuddannet i økonomi fra Københavns Universitet og folketingsmedlem siden 2007. Hun har sin ministerdebut.

Thomas Danielsen (V)

Transportminister

39 år, uddannede sig først til lastvognsmekaniker og sidenhen som bankrådgiver. Han har siddet i Folketinget siden 2011 og blev i 2022 gruppeformand for Venstre. Danielsen har ikke erfaring som minister.

Christina Egelund (M)

Uddannelses- og forskningsminister

45 år, dansk erhvervskvinde og tidligere folketingsmedlem og gruppeformand i Liberal Alliance. Var i 2019 medstifter af partiet Fremad, der ikke blev valgt til Folketinget. Hun bliver hentet ind til en ministerpost af Lars Løkke Rasmussen.

Marie Bjerre (V)

Digitaliseringsminister og minister for ligestilling

36 år, uddannet i jura fra Københavns Universitet og University of California, Berkeley. Har været medlem af Folketinget siden 2019. Det er første gang, at Marie Bjerre skal være minister.

Mette Kierkgaard (M)

Ældreminister

50 år, valgt ind for første gang ved valget i 2022 for Moderaterne og har ikke politisk erfaring eller ministererfaring. Hun blev valgt ind med 2935 personlige stemmer i Sydjyllands Storkreds.

Lars Aagaard (M)

Klima-, energi- og forsyningsminister

55 år, kandidatuddannet i forvaltning og politologi. Har ikke erfaring fra Folketinget eller som minister, men har en lang karriere inden for klima- og energi i Dansk Energi, hvor han først var vicedirektør og sidenhen direktør mellem 2006 og 2022.

Den nye regering vil øge arbejdsudbuddet med 45.000 personer frem mod 2030.

Sådan lød det på onsdagens pressemøde, hvor fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) sammen med formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen og formand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen, fremlagde grundlaget for den kommende regering, som de tre partier har valgt at samarbejde omkring.

- Vi har et mål om at sikre endnu flere danskere i arbejde. Den strukturelle beskæftigelse skal øges med 45.000, sagde Mette Frederiksen på pressemødet.

At øge arbejdsudbuddet er ikke det samme som at skabe flere arbejdspladser. Tværtimod. Begrebet dækker over, at man vil øge antallet af personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det kan man eksempelvis gøre ved at få folk til at arbejdere længere, mere eller ved at skære i ydelser som dagpenge.

Regeringen vil blandt andet bruge øget arbejdsudbud til at finansiere skattelettelser og til at fremrykke forsvarsforliget, da de har forpligtet sig på at bruge 2 procent af BNP på forsvaret, lyder det fra Ulrik Beck, der er chefanalytiker i tænketanken Kraka.

Det her er en rigtig god begyndelse

Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri

Han fortæller, at det skaber økonomisk råderum for den nye regering at øge udbuddet og få flere mennesker til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

- Øget arbejdsudbud skaber vækst og øget økonomisk velstand i Danmark, siger økonomen.

”Ansvar for Danmark”

I regeringsgrundlaget, som har fået navnet ”Ansvar for Danmark”, er løsningen ikke detaljeret beskrevet, men der står:

- Regeringen vil i denne valgperiode træffe politiske beslutninger, der øger den strukturelle beskæftigelse med 45.000 fuldtidspersoner i 2030 samt tilvejebringe ny finansiering for 11 milliarder kroner i 2030.

Heraf skal der findes 31.500 personer gennem ”konkrete politiske beslutninger” fra regeringsgrundlaget og et reformprogram, som også er fremlagt.

4000 af de ekstra mennesker, der skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, skal findes gennem et nyt system for erhvervsstøtte, hvor man vil omprioritere penge.

Ikke en nødvendighed

Men ifølge økonom Ulrik Beck fra Kraka er det ikke strengt nødvendigt at øge arbejdsudbuddet.

- Der er ikke noget økonomisk, der tvinger dem (regeringen, red.) til at øge udbuddet. Der er sådan set penge nok i kassen. Finanspolitikken er holdbar, vurderer Ulrik Beck.

Han mener, at det er realistisk at finde de 31.500 ekstra sæt hænder gennem planerne i regeringsgrundlaget. Til gengæld kan han ikke se, hvordan man konkret vil finde de sidste 13.500 ekstra personer.

- Der er ikke konkret anvist forslag til alle 45.000 i øget arbejdsudbud i grundlaget. Man kommer en del af vejen, men en del af det har karakter af ambitioner og potentialer, siger Ulrik Beck.

Forpligter sig på flere hænder

Udover de 31.500 personer, som arbejdsudbuddet skal øges med gennem et større reformprogram, har den nye regering også forpligtet sig til at øge arbejdsudbuddet med 13.500 personer gennem en række indsatsområder.

Eksempelvis skal flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde. Der skal også sikres bedre mulighed for efteruddannelse af ufaglærte voksne.

For de unge, vil man styrke erhvervsuddannelserne, så flere søger mod dem. Man vil samtidig sikre, at uddannelsessystemet fra grundskole til ungdomsuddannelse har fokus på at give de unge bedre forudsætninger for at begå sig i livet.

Alle indsatsområderne er beskrevet i faktaboksen herunder.

Et af tiltagene er at mindske sygefraværet, og det er ikke sådan lige at regne på, siger Ulrik Beck.

- Det er en af de ting, der bliver ret svært. Der skal nogle konkrete beregninger på bordet. Lige nu har det karakter af fugle på taget.

Mere positiv er meldingerne dog fra nogle af erhvervslivets organisationer. I en kommentar til regeringsgrundlaget skriver direktøren i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, eksempelvis:

- Den nye regering vil øge arbejdsudbuddet med 45.000, og det er der som minimum brug for, hvis vi fremover skal sikre hænder og hjerner nok til både erhvervslivet og det offentlige.

Også Lars Sandahl Sørensen, der er administrerende direktør i Dansk Industri (DI), er "overordnet særdeles positiv".

- Når vi ved, at alene den grønne omstilling kræver over 100.000 flere sæt hænder, er DI’s ambitioner naturligvis højere end et øget arbejdsudbud på 45.000, men det her er en rigtig god begyndelse, siger Lars Sandahl Sørensen i en pressemeddelelse.

Der er brug for friske øjne, når fremtidens sundhedsvæsen skal tegnes.

Det lod Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne forstå, da de onsdag middag præsenterede regeringsgrundlaget 'Ansvar for Danmark'.

I stedet for at indgå et "lunkent kompromis" skal "tavlen viskes helt ren", sagde Lars Løkke Rasmussen (M) og lagde op til, at der skal nedsættes en sundhedsstrukturkommission.

Kommissionen skal det næste år udarbejde en langsigtet plan på sundhedsområdet.

Så trods historisk lange regeringsforhandlinger er de tre regeringspartier altså ikke nået frem til et bud på en omorganisering af sundhedsvæsenet.

Det er ifølge professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, Jakob Kjellberg en fornuftig måde at gøre det på.

- Det er sundt, at alle sætter sig ned og tænker sig om, i forhold til hvordan man omstrukturerer sundhedsområdet, siger han til TV 2.

Udfordringer kan ikke løses over natten

Ifølge Jakob Kjellberg er en samlet udviklingsplan for sundhedsområdet blevet forsømt i mange år, og der ligger ikke et færdigt bud på, hvordan planen skal se ud.

Det ville også have ærgret ham, hvis partierne i løbet af de seneste uger med regeringsforhandlinger havde fundet en løsning. Det er udfordringen for kompliceret til, mener han.

- Derfor må man æde, at det kommer til at tage noget tid, siger Jakob Kjellberg.

Strukturkommissionen skal blandt andet give bud på et sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen på tværs af landet. Med patienten i centrum. Kommissionen skal også se på, hvordan der kan "sikres mere personale, bedre arbejdsmiljø og mere tid til kerneopgaven".

På den kortere bane skal der dog også gøres noget her og nu.

Akutplan skal nedbringe ventetider

Et af hovedpunkterne i det regeringsgrundlag er således også en toårig akutplan, der skal nedbringe ventelisterne til operationer og undersøgelser på danske hospitaler.

Den nye regerings akutpakke har som mål at "stabilisere og styrke sygehusene på den korte bane", lyder det i grundlaget.

Det er et forspil til den større løsning

Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom

Det skal blandt andet ske gennem flere penge over en toårig periode: Der prioriteres 0,2 milliarder kroner i 2022, 0,8 milliarder kroner i 2023 og 1 milliard kroner i 2024. Det hele finansieres i finansloven for 2023.

Ifølge Jakob Kjellberg er det fornuftigt med en akutplan for at holde sundhedsvæsenet oven vande. Men han har også sine forbehold:

- Det er et forspil til den større løsning, og vi kan ikke basere sundhedsvæsenet på, at vi giver akutpakker, siger Jakob Kjellberg.

Derudover bliver behandlingsretten midlertidigt forlænget fra 30 til 60 dage, "uagtet at de mest syge patienter altid skal behandles først".

Et tredje middel til at forkorte ventelisterne og lette presset på sundhedsvæsnet er, at udenlandsk arbejdskraft hurtigere skal kunne få autorisation til at arbejde i det danske sundhedsvæsen.

Positive reaktioner

Hos Overlægeforeningen er man glad for regeringsgrundlagets afsnit om sundhedsområdet.

- Den overordnede følelse er, at sundhedsvæsnet er højt prioriteret, og at det ikke bare er luftkasteller, men rent faktisk har fokus på noget af det, vi også gerne har villet have fokus på, siger Susanne Wammen, der er direktør i Overlægeforeningen.

Susanne Wammen fremhæver blandt andet, at der bliver lagt op til, at speciallægerne i højere grad skal arbejde med deres specialer. Hun mener også, at den forlængede behandlingsgaranti vil gøre en positiv forskel i lægernes arbejde.

Også Danske Regioner har positive ting at sige om regeringsgrundlaget, som regionsrådsformand Anders Kühnau (S) kalder ambitiøst.

- Der er en klar vilje fra et flertal i Folketinget, der nu udgør regeringen, til at gøre noget på sundhedsområdet, og det er der brug for, siger han.

De tre regeringspartier er desuden enige om at løfte psykiatrien med ekstra milliarder.

Hæfter sig ved løfte om lønstigninger

Sygplejerskerne er lidt mere lorne ved regeringsgrundlaget, selvom formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen ser flere positive tiltag i aftalen.

Især løftet om flere penge – en milliard kroner i 2024 og tre milliarder i 2030 – til lønstigninger ud over de offentlige forhandlinger vækker glæde hos sygeplejerskerne. Også selvom det ikke fremgår af aftalen, hvem der er omfattet i forhandlingerne om den ekstraordinære lønramme.

- Problemløsningen her starter med løn, siger Grete Christensen til TV 2.

Hun er også glad for akutpakken, og at der skal nedsættes et prioriteringsråd.

Til gengæld er planerne om en strukturkommission ikke lige så nødvendige i sygeplejerskernes optik.

- For os er de strukturer, der allerede findes, udmærkede. Det handler om at finde løsninger, der kan holde fast medarbejderne, siger hun.

Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har dannet regering og offentliggjort et regeringsgrundlag.

Det 60 sider lange grundlag for SVM-regeringen har fået navnet ’Ansvar for Danmark’.

Her får du et overblik over, hvad den nye regering vil.

Denne artikel opdateres løbende.

Topskatten sænkes med ny reform

Regeringen vil øge lønmodtagernes rådighedsbeløb med en skattereform, som den vil afsætte fem milliarder kroner til. Det betyder blandt andet:

Beskæftigelsesfradraget skal forhøjes. Det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere skal forhøjes. Topskattesatsen skal nedsættes med 7,5 procentpoint for indkomster op til 750.000 kroner før arbejdsmarkedsbidrag. Topskattesatsen forhøjes med 5 procentpoint for indkomster over 2,5 millioner kroner før arbejdsmarkedsbidrag. Dermed reduceres provenuet fra topskat med 0,7 milliarder kroner. Øget arbejdsudbud

Regeringen vil i denne valgperiode træffe beslutninger, der øger den strukturelle beskæftigelse med 45.000 fuldtidspersoner frem mod 2030.

Det vil ifølge regeringen øge BNP med 1 procent, svarende til 26 milliarder kroner, i 2030. Det skal blandt andet ske ved:

Flere får mulighed for at gå fra deltid til fuldtid Flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde, blandt andet ved at indføre en ny arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet med et integrationsbehov Flere faglærte ved styrkelse af erhvervsuddannelserne Opkvalificering af flere ufaglærte voksne At give flere seniorer lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet

Jobcentrene nedlægges

Regering vil nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen så udgifterne hertil reduceres med tre milliarder kroner i 2030.

Det skal blandt andet ske ved at nedlægge jobcentrene, sætte kommuner fri af statslige proceskrav, så de i højere grad har frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen.

A-kasser og private aktører skal spille en større rolle i indsatsen for dem, der kun i korte perioder står uden arbejde. Den øvrige beskæftigelsesindsats skal i højere grad prioritere de borgere, der har større udfordringer med at finde et job.

Højere løn til offentligt ansatte

Regeringen inviterer til trepartsforhandlinger med ekstraordinær ramme til løn og arbejdsvilkår. En milliard kroner i 2024. Stigende til samlet tre milliarder frem mod 2030.

Pengene skal findes ved at spare på bureaukrati i kommuner og regioner. Til gengæld skal arbejdstager blandt andet have færre muligheder for at gå på deltid.

Ny Arne plus-pension

Regeringen vil afskaffe seniorjobordningen og seniorpensionen. Seniorpensionen skal lægges sammen med retten til tidlig pension, også kaldet Arne-pensionen.

Den nye ordning får to indgange: En rettighedsbaseret model og en visitationsmodel. Begge kan opnås op til tre år før folkepensionsalderen med et månedligt ydelsesniveau på cirka 15.000 kroner. Mette Frederiksen omtaler på et pressemøde ordningen som ”Arne plus”.

Mere inflationshjælp

Regeringen vil i januar fremlægge forslag til ny inflationshjælp, som finansieres over finansloven.

Der vil indgå 5000 ekstra skattefri kroner til de ældre, som modtager ældrecheck. Det kommer udover de 5000 kroner i inflationshjælp, der allerede er i gang med at blive sendt ud til de ældre.

Klimaafgift på landbruget

Landbruget og fødevareproduktionen skal pålægges en klimaafgift.

Det fremgår ikke, hvor stor en klimaafgift, landbruget skal pålægges. Det vil regering først fremlægge et forslag til, når en ekspertgruppe for en grøn skattereform har fremlagt sine konklusioner.

Det er et krav, at en CO2-afgift ikke må forringe erhvervets konkurrenceevne, og der må ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set. Provenuet fra afgiften skal føres direkte tilbage til landbruget og bruges på at understøtte den grønne omstilling i erhvervet.

Klimaafgiften skal bidrage til, at land- og skovbrugssektoren reducerer udledningen med 55-65 procent i 2030 i forhold til 1990.

Flyafgift på 100 kroner

Regeringen vil indføre en passagerafgift på gennemsnitligt 100 kroner ved flyrejser. Provenuet skal blandt andet anvendes til tiltag for lufthavnene og områderne omkring, finansiering af den grønne indenrigsrute samt en forhøjet ældrecheck.

Klimaneutral i 2045

Regeringen vil indfri målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030.

Desuden vil regeringen fremrykke målet om klimaneutralt, så Danmark er klimaneutral i 2045 i stedet for 2050.

Der fastsættes et nyt mål om, at Danmark skal reducere sin CO2-udledning med 110-procent i 2050 i forhold til 1990.

Danskerne skal væk fra gas- og oliefyr

Regeringen vil have flere danskere væk fra olie- og gasfyr for at sænke danskernes udgifter til energi i de kommende vintre. Derfor nedsættes en ny national energikrisestab under navnet NEKST efter inspiration fra den nationale operative stab, NOST.

Energikrisestaben skal sikre en national koordinering af udrulning af fjernvarme, og sikre tiltag, der kan få udbygningen af sol- og vindenergi til at accelerere. Derudover skal den udbygge elnettet de steder, hvor der i dag er udfordringer med kapaciteten

Togforbindelse over Vejle Fjord droppes

Der er ikke længere flertal bag forliget om Togfonden, og regeringen har besluttet, at togforbindelsen over Vejle Fjord skal droppes. Det frigiver cirka seks milliarder kroner, der reserveres til en fond, som for eksempel kan gå til at løfte børne- eller klimaområdet.

Akutpakke skal nedbringe ventelisterne

En akutplan skal stabilisere og styrke sygehusene på den korte bane, herunder robustgøre akutmodtagelserne og afvikle ventelister. Der prioriteres 0,2 milliarder kroner i 2022, 0,8 milliarder i 2023 og en milliard i 2024.

Pengene skal blandt andet gå til at honorere ekstravagter på sygehuse eller midlertidige ekstratillæg som eksempelvis belønning for at gå op i tid.

Omorganisering af sundhedsvæsnet

Regeringen vil nedsætte en strukturkommission, der skal se på den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet, så uligheden mindskes geografisk, socialt og fagligt. Derudover skal den sikre en bedre arbejdsdeling imellem sygehuse og det nære sundhedsvæsen.

Ny psykiatriplan

Regeringen vil i den kommende valgperiode indkalde til nye forhandlinger om en ny tiårsplan for psykiatrien.

Regeringen vil prioritere yderligere tre milliarder kroner til indsatser over den samlede tiårige periode, så planen er fuldt finansieret. Bevillingen kommer oven i løftet af psykiatrien i den foregående regeringsperiode.

Undersøgelse af børn og unges mistrivsel

Regeringen vil nedsætte en ”kommission for det gode børne- og ungdomsliv”, som det hedder i regeringsgrundlaget.

Den skal komme med anbefalinger til, hvordan mistrivslen blandt børn og unge kan forebygges.

Udgifterne til Forsvaret øges hurtigere

Regeringen vil fremrykke investeringerne i Forsvaret, så Danmark hurtigere kan efterleve NATO’s krav.

I Det Nationale Kompromis var det aftalt at øge forsvarsudgifterne til 2 procent af BNP inden udgangen af 2033. Det vil regeringen fremrykke, så målet nås i 2030.

For at finansiere øgede udgifter til Forsvaret vil regeringen foreslå at afskaffe en helligdag fra 2024. Det bliver givetvis store bededag, uddybede statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde.

Undersøgelse af FE-sagen

Regeringen vil nedsætte en undersøgelseskommission, der skal undersøge beslutningen om at hjemsende ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste. Kommissionen skal undersøge, om der blev varetaget usaglige hensyn ved hjemsendelserne.

Hårdere straffe for voldtægt

Regeringen vil gennemføre en ”strafreform”, hvor der skal sættes hårdere og mere konsekvent ind over for blandt andet alvorlig personfarlig kriminalitet såsom vold og voldtægt. Det skal ikke være muligt at afsone en dom for voldtægt med fodlænke.

Desuden vil regeringen etablere et nyt fængsel og nedbringe de lange ventetider ved domstolene ved blandt andet at forenkle retsplejen.

Vil udfordre konventionerne

Regeringen vil udnævne en ambassadør, der skal sikre, at Danmark engagerer sig i arbejdet med konventionerne, og hvordan de fortolkes. For eksempel skal Danmark være klar til at udfordre konventionernes rammer i forhold til at udvise kriminelle udlændinge og fratage dem deres statsborgerskab.

Ministerium for National Sikkerhed

Regeringen ønsker at styrke retsstaten og dens grundlæggende principper og vil derfor nedsætte en ekspertgruppe, der skal gennemføre en analyse af Justitsministeriets ressort.

I den forbindelse vil regeringen have belyst, hvordan der kan etableres et ny Ministerium for National Sikkerhed, som blandt andet får ansvar for politiet, den overordnede anklagemyndighed og rigets sikkerhed, herunder PET.

Kompensation for minkundersøgelse

Den nye regering lægger som bekendt ikke op til en advokatvurdering af minksagen. I stedet har den skrevet en række nye principper for god regeringsførelse ind i regeringsgrundlaget. Det betyder blandt andet:

Der indføres en regeringsledelse, der har ansvaret for at lede regeringen. Udvalget vil bestå af partilederne i regeringen Regeringen vil tage initiativ til, at Folketingets kontrol med regeringen og offentlighedens adgang til indsigt i regeringsarbejdet kan styrkes Regeringen vil lægge vægt på offentlighedens mulighed for at afgive høringssvar. Den vejledende høringsfrist på fire uger skal som klar hovedregel overholdes Som flertalsregering vil SVM-regering fortsætte traditionen i Folketinget for, at store samfundsmæssige beslutninger forankres bredt på tværs af partierne, herunder vil regeringen respektere gældende forlig Kandidatuddannelser forkortes

Regeringen vil omlægge op imod halvdelen af kandidatuddannelserne til etårige kandidatuddannelser. Med omlægningen skal kvaliteten af undervisningen desuden løftes gennem mere undervisning, mindre hold og bedre vejledning.

Regeringen vil foreslå, at det på videregående uddannelser fremover kun bliver muligt at modtage SU til normeret tid. Der skal være en maksimal SU-klipramme på 58 klip. I dag er den 70 klip.

Rwanda nævnes ikke

Den tidligere S-regerings planer om et modtagecenter for asylansøgere i Rwanda er ikke nævnt i regeringsgrundlaget.

I stedet står der, at ”regeringen vil engagere sig i alle løsninger, der er mulige, og som overholder internationale konventioner og Danmarks EU-retlige forpligtigelser”.

Regeringens mål er, at der etableres et modtagecenter uden for Europa af EU eller i samarbejde med en række andre lande. Det skal etableres et sikkert sted, der lever op til Danmarks internationale forpligtelser.

Hør Hans Redder fortælle om de vigtigste punkter i regeringsgrundlaget i TV 2s nyhedspodcast 'Dato'.

Det er ikke et spørgsmål om hvorvidt, men hvornår coronaundervarianten BQ.1.1 fylder mest i det danske viruslandskab.

Og ifølge Statens Serum Institut varer det ikke længe, før det sker.

- Inden for de næste par uger vil BQ.1.1 sandsynligvis være dominerende i Danmark, siger Tyra Grove Krause, der er faglig direktør i SSI, til TV 2.

Det er både en god og en dårlig nyhed.

For intet tyder på alvorligere sygdomsforløb hos folk, der bliver smittet med varianten, men BQ.1.1 kommer med en øget risiko for reinfektion.

- Den kan i højere grad smitte folk, der er vaccineret, eller som tidligere har været smittet, siger Tyra Grove Krause.

Driller vaccinerne

BQ.1.1 er en undervariant af BA.5, der lige nu dominerer herhjemme, men i den seneste tendensrapport fra SSI udgjorde den 38 procent af de positive coronaprøver, der blev undersøgt.

De boostervacciner, der er rullet ud hen over efteråret, er netop målrettet BA.5, og derfor er beskyttelsen mod sygdom ved den virusvariant bedre, end vi så med de tidligere vacciner.

Men BQ.1.1 er mere drilsk, fordi den har nogle forandringer på de virusdele, vaccinerne er målrettet mod.

- Så vi kan i Danmark se, at risikoen for at blive smittet med BQ.1.1 er lidt højere end for de øvrige BA.5-varianter, når man har fået en variantopdateret vaccine, siger Tyra Grove Krause.

Det samme bekræfter et studie lavet på University of Texas Medical Branch, der blev udgivet i Nature Medicine. Her var konklusionen, at niveauet af beskyttende antistoffer lå fire gange lavere hos vaccinerede, der blev smittet med BQ.1.1, end hos dem, der var smittet med BA.5.

Til gengæld dannede folk, der oven i vaccinen tidligere havde været smittet med en Omikron-variant af coronavirussen, et højere niveau af antistoffer og dermed en stærkere beskyttelse.

Og det er der en del danskere, der har: Tilbage i maj vurderede SSI, at syv ud af ti danskere havde været smittet med coronavirus over vinteren fra 2021 til 2022, hvor netop en bølge af Omikron skyllede ind over Danmark.

Statens Serum Institut forventer, at vaccinerne stadig giver god beskyttelse mod alvorlig sygdom – også for BQ.1.1.

- Det er jo hovedformålet med vaccinationsprogrammet, siger Tyra Grove Krause.

Et ens europæisk billede

Seruminstituttets vurdering bygger også på det, man oplever i en række andre europæiske lande samt USA, hvor BQ.1.1 allerede er dominerende eller på vej til at blive det.

Hverken Frankrig eller Storbritannien har oplevet "betydelige stigninger" i antallet af indlagte, selvom den nye undervariant har vundet indpas, siger Tyra Grove Krause. Blandt andet derfor maner hun også til ro.

- Der er heldigvis ikke tegn på, at BQ.1.1 giver alvorligere sygdom end de øvrige BA.5-varianter, siger hun.

Selvom sygdommen ikke er mere alvorlig, kan et højere antal af smittede dog godt gøre, at flere vil blive indlagt hen over vinteren.

- Hvis smitten stiger meget, kan der komme afledte indlæggelser og lidt mere pres på hospitalerne, siger Tyra Grove Krause.

Men selvom det er vinter – med alt, hvad det indebærer af gode smitteforhold for virussygdomme – er det noget anderledes, end det har været de sidste par år.

- Vi står et helt andet og bedre sted, end vi gjorde for eksempel sidste vinter, fordi immuniteten er meget mere robust, siger Tyra Grove Krause.

Projekt Sygesikring, som er kommunernes del af Danmarks nye sygesikringssystem, er "stærkt udfordret på kvaliteten". Go-live bliver nu atter rykket. Kombit har 'undervurderet kompleksiteten' af det problemfyldte kæmpeprojekt.

Han har tilsidesat sine faglige forpligtelser på det groveste og misbrugt sin stilling. Endda adskillige gange. Sådan lyder anklagerne fra Østjyllands Politi i sagen om en 30-årig mandlig læge.

Lægen sidder i dag på anklagebænken ved Retten i Aarhus.

Han er tiltalt for i fire tilfælde at have misbrugt sin stilling som læge til at blufærdighedskrænke patienter – i to af tilfældene i en sådan grad, at politiet mener, at han er skyldig i voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

Vaginalundersøgelse på influenza-patient

Sagen mod lægen begyndte i marts 2022 efter en episode på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Her var en ung kvinde indlagt med influenza og høj feber, og mens hun lå i isolation, kom en læge og undersøgte hende på en måde, der bagefter fik hende til at kontakte en bagvagt og fortælle om sin oplevelse.

Det har kvinden tidligere fortalt anonymt til Aarhus Stiftstidende.

Det viste sig ifølge kvinden, at manden slet ikke var ansat på den pågældende afdeling, men en anden på hospitalet, og at han slet ikke havde vagt. Alligevel havde han altså, ifølge tiltalen, været på hendes stue, hvor han havde undersøgt kvinden både vaginalt og rektalt samt befølt hendes bryster og hevet i hendes brystvorter.

Den episode førte til anholdelse af den unge læge, og sidenhen er antallet af episoder, hvor lægen nu er tiltalt for at have misbrugt sin stilling og tilsidesat sine faglige forpligtelser på det groveste vokset fra en til fire.

Tre tidligere tilfælde i Viborg

De tre øvrige tilfælde har ifølge anklageskriftet fundet sted på Regionshospitalet i Viborg i januar måned, mens lægen var ansat på ortopædkirurgisk afdeling.

Tre gange på under en uge er manden tiltalt for at have befølt patienter på brysterne samt at have udført en vaginal undersøgelse på en kvinde, der kom ind på afdelingen med skade på knæ og ankel.

De tilfælde er kommet frem, efter den første episode fra AUH i Skejby blev kendt.

Retssagen begynder klokken 9 ved Retten i Aarhus. Her skal den unge læge selv afgive forklaring og komme med sin version af, hvad der er sket.

Der ventes at falde dom den 21. december efter i alt fire retsdage.

Det skal være slut med jævnlig bålhygge i de danske daginstitutioner.

Sådan lyder det i opsummeringen af en undersøgelse af indeklimaet i en række daginstitutioner.

Undersøgelsen er lavet af Rådet for Grøn Omstilling i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Teknologisk Institut.

Den viser, at mange børn er udsat for skadelige kemikalier og høj partikelforurening.

Flere institutioner døjer desuden med utilstrækkelige ventilationsanlæg og for højt CO2-niveau.

Børns udvikling skades

Det kan skade børns udvikling at opholde sig i et dårligt indeklima og sætte spor i voksenlivet. Det siger Lone Mikkelsen, der er projektleder og seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, i en pressemeddelelse.

- Vi har i årevis vidst, at vores børn opholder sig i et dårligt indeklima i skolerne. Og nu finder vi igen usundt indeklima i en lang række daginstitutioner – blandt andet skadelige kemikalier, som i dag er forbudt i produkter til børn.

- Det viser, at der er behov for flere politiske tiltag. Både på kommunalt og nationalt niveau. Små børn opholder sig typisk i institution i op til otte timer om dagen, fem dage om ugen. Vi skylder dem et godt indeklima.

30 daginstitutioner i syv danske kommuner er blevet undersøgt i perioden fra november 2021 til april 2022. I dem alle blev der fundet hormonforstyrrende kemikalier.

Ftalater og flammehæmmere

Man har blandt andet målt på ftalater og flammehæmmere, som betegnes som sundhedsskadelige.

Ftalater kan bruges til at blødgøre plastikprodukter og er forbudt i legetøj til børn under tre år. Flammehæmmere tilsættes produkter med henblik på at hæmme brandudvikling.

Niveauet af både ftalater og flammehæmmere i de danske daginstitutioner er i undersøgelsen på højde med de niveauer, der blev fundet i en lignende undersøgelse i 2019, lyder det fra Rådet for Grøn Omstilling.

Det anbefaler blandt andet på baggrund af undersøgelsen, at man dropper hyppige bålaktiviteter i daginstitutionerne, da forbrændingspartikler hurtigt kan sprede sig til børnenes opholdssteder.

Samtidig bør rengøring have høj prioritering i daginstitutionerne, der også burde have moderne ventilationsanlæg, der kan styre CO2-niveauet.