For to måneder siden mistede Henrik Kriegbaum Plettner fra Videbæk livet, efter at være blevet bidt af en kat og fik en voldsom infektion.

Familien troede i første omgang ikke, det var noget særligt, men det viste sig at være meget alvorligt.

- Inden for få timer var hans hånd hævet til dobbelt størrelse, fortæller Anni Thyme, der er mor til Henrik.

Henrik Kriegbaum Plettner blev bidt i fingeren i august 2018, hvor han og hans daværende kæreste var plejefamilie for en kat med kattekillinger fra Brande dyreinternat. Han ville ifølge familien flytte kattemoren, og det resulterede i, at han blev bidt.

Han ringede derefter til vagtlægen, men blev bedt om at vente til næste dag. Og herefter gik det stærkt. Efter flere konsultationer endte han på Kolding sygehus, hvor han var indlagt i cirka en måned, hvor han gennemgik 15 operationer.

Det viste sig, at han havde fået en voldsom infektion.

- Katten havde bidt lige ned i en blodåre, og når en kat bider og trækker sin tand til sig, så lukker hullet og så spreder bakterierne sig, fortæller Anni Thyme.

Det var bare ikke normale bakterier, som havde spredt sig i kroppen på Henrik Kriegbaum Plettner - det var kødædende bakterier.

Følgesygdomme

Fire måneder efter operationerne havde fingeren stadig ikke normal funktionsevne. Derfor blev pegefingeren amputeret. Og så stod følgesygdommene i kø.

- Han havde meget svingende helbred. Han fik nedsat immunforsvar, lungebetændelse, urinsyregigt og diabetes, fortæller Anni Thyme.

Og hvis man bliver ramt af den slags bakterier er det typisk med et sygdomsforløb, som er meget uforudsigelig.

- Lige præcis de her infektioner, det er nogle meget sjældne infektioner, som er karakteriseret ved, at de laver meget voldsom vævsdestruktion, der kan sprede sig hurtigt. Så det betyder, at det er nogle hurtige, dramatiske og sjældne forløb, siger Lars Skov Dalgaard, der er ledende overlæge på Regionshospitalet Gødstrup.

Derfor advarer familien nu andre i håb om, at man tager det alvorligt, hvis man bliver bidt af et dyr.

- Gå til lægen, det er vigtigt, lad være med at tage chancer - og kom afsted med det samme, siger Desirée Plettner, der er Henrik Kriegbaum Plettners ekskone.

Det er vigtigt for familien at fortælle, at et bid kan være farligt, selvom man måske har tilbøjelighed til at tænke, at det bare er en kat.

- Vi vidste godt, at han var dårlig, men jeg tror ikke, at der var nogen, der havde regnet med, at han var så dårlig, siger Desirée Plettner.

Hvert år bliver cirka 150 danskere inficeret med kødædende bakterier og hver fjerde dør af infektionen.

Det er ikke sket i 25 år, men i dag er det sket. Formelt.

Danske Morten Meldal, der er professor i kemi på Københavns Universitet, har lørdag eftermiddag modtaget den prestigiøse Nobelpris i kemi.

Lørdag stod han foran den svenske konge, Carl XVI Gustav, i Stockholms koncerthus til overrækkelsen en medalje, som allerede inden prisoverrækkelsen har vendt op og ned på professorens liv.

- Man får et adrenalinchok i hjernen i et øjeblik. Jeg tænkte med det samme, at det kom til at ændre min tilværelse fuldstændig. Og det gjorde det også, sagde Meldal tidligere til TV 2.

Afgørende betydning for kemien

Prisen vandt han 5. oktober sammen med de amerikanske professorer Carolyn R. Bertozzi fra Stanford University og K. Barry Sharpless fra Scripps Research i Californien.

Fra “kun” at være professor, måtte Morten Meldal efter hæderen anskaffe sig en personlig assistent, da mediebevågenheden pludselig eksploderede.

De fik prisen for en teknik kaldet klikkemi.

Ifølge Mogens Johansen, der er professor i retsmedicin på Aarhus Universitet, har klikkemi haft fundamental og afgørende betydning for forståelsen af kemiske processer i kroppen, som tidligere var omgærdet af gisninger.

Meldal modtager i dag prisen for at have udviklet den – tag en dyb indånding – kobberkatalyserede azidalkyn cycloadditionsreaktion, som har revolutioneret klikkemien siden starten af 00’erne.

Ønsker en forsker at binde to molekyler til hinanden, kan vedkommende med Morten Meldals metode gøre det ved at tilføre et såkaldt azid til det ene molekyle og et såkaldt alkyn til det andet. Når man tilfører kobberioner, reagerer azidet og alkynet med hinanden og klikker molekylerne sammen i et såkaldt triazol. Deraf navnet "klikkemi".

Metoden med den tunge betegnelse kan også forklares mere enkelt. Det lader vi her Mogens Johansen om, som giver et eksempel:

- I vores celler har vi en masse proteiner, som påvirker vores sundhed. Der er stoffer, der hedder ketonstoffer. Ketonstoffer binder sig til proteinerne, men det hele sker på så lille en skala, at man ikke kan se det med det blotte øje, siger han.

Et håndtag og en farve

Klikkemien har revolutioneret forskningen inden for sundhed og aldring og har kastet lys over processerne på den “lille skala”, som Mogens Johansen taler om. Selv før klikkemien vidste man, at motion er sundt. At det er sundt at tabe overflødige kilo, og man vidste også – i store træskolængder – hvorfor.

Når man dyrker motion over en længere periode, danner kroppen disse ketonstoffer, som Mogens Johansen nævner. Det er et affaldsstof, som skabes i den proces, der sker, når kroppen begynder at forbrænde fedt.

Man ved, at ketonstofferne binder sig til proteiner, men inden klikkemien vidste man bare ikke hvilke proteiner - eller hvorfor netop de proteiner spillede en rolle.

Med klikkemien sætter forskerne et “håndtag” på ketonstofferne, så det er muligt at trække dem ud af kroppen igen, efter de har bundet sig til proteinerne. Efterfølgende kan forskerne tilføre et farvestof, så det bliver muligt at se præcis, hvor i cellerne ketonstofferne befinder sig.

- Klikkemien spiller for os en afgørende rolle, for at vi kan sætte et håndtag på ketonstofferne. Efterfølgende kan man inde i cellerne sætte et farvestof på, så vi kan se, hvor i cellerne ketonstofferne er, siger Mogens Johansen.

Første dansker siden 1997

Dette er den helt (læs helt) simple forklaring på klikkemi, og man kan med fordel besøge en artikel fra Videnskab.dk fra oktober for at få den lidt mere nørdede forklaring.

I bund og grund handler metoden om at gøre processer, som inden for kemien hidtil har været meget komplekse, mere simple.

Og metoden afgrænser sig ikke kun til emner som motion og aldring, men til et væld af videnskabelige områder, hvoraf flere kan være med til at redde liv.

- Der er rigtig mange kemikere i Danmark, der bruger den på andre måder. Ved at klikke noget på og trække noget ud kan man isolere det, der hedder targetprotein, siger Mogens Johansen:

- Det er sgu et lækkert værktøj.

Før Morten Meldal har en dansker ikke modtaget en Nobelpris siden 1997, da Jens Christian Skou sammen med amerikaneren Paul D. Boyer og briten John E. Walker modtog Nobelprisen i kemi for opdagelsen af natriumpumpen i celler.

På trods af at blive genstand for ekstrem bevågenhed og at nå den ypperste hæder i sit felt, er der én ting, Morten Meldal ikke vil give afkald på.

- Der skal være tid til at undervise, det er det allervigtigste, vi laver her. Det er at uddanne de unge mennesker til at håndtere fremtidens problemer og være en kilde til ansættelser i vores vigtige medicinalindustri, sagde Morten Meldal til TV 2 i oktober.

Han kunne se lysene fra den lille by komme nærmere og nærmere.

Bebyggelsen lå lidt længere fremme, og situationen i cockpittet var desperat.

Der løb blod ned i øjnene på mig og forhindrede mig i at bedømme situationen

Vadym Voroshylov, jagerpilot, Ukraines luftvåben

Uanset hvor meget han hev i styrepinden, kunne piloten hverken styre sit jagerfly op eller ned.

Glasset i forruden var knust, og blodet løb ned i øjnene på ham, mens sekunderne inden flyet ville hamre direkte ned i landsbyen hastigt tikkede forbi.

Men Vadym Voroshylov ønskede ikke at opgive sit ekstremt kostbare MiG-29 Fulcrum-jagerfly, så han fortsatte stædigt med at forsøge at genvinde kontrollen.

Kort forinden havde piloten Vadym Voroshylov – med kaldenavn Karaya – haft en relativt almindelig dag på jobbet, hvor hans opgave var at skyde russiske krydsermissiler og kamikazedroner ned.

Det fortæller han på en video, der er offentliggjort af det ukrainske forsvarsministerium i forbindelse med, at Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj har besluttet at dekorere Vadym Voroshylov med landets højeste udmærkelse, "Ukraines helt".

Et anderledes billede

I første omgang var der ikke ret mange oplysninger om, hvorfor Vadym Voroshylov skulle have en medalje, men i løbet af de seneste dage er et foto af hans ansigt blevet delt igen og igen på sociale medier.

Jeg besluttede at lægge et uredigeret billede op

Vadym Voroshylov, jagerpilot, Ukraines luftvåben

Piloten har sin egen profil på Instagram, hvor han normalt deler fotos og videoklip fra livet som jagerpilot i det 21. århundredes hidtil største væbnede konflikt.

Normalt ligner Vadym Voroshylovs opslag mest af alt noget fra filmen 'Top Gun', men 6. december lagde han et foto op, der var helt anderledes.

- Videoerne af fly er gode. Der er fly, som flyver og raketter, der fyres af, men desværre er der ikke ret mange som forstår, hvad der foregår bag kulisserne, så jeg besluttede at lægge et uredigeret billede op, skriver han i ledsageteksten.

Vadym Voroshylovs opslag har i skrivende stund fået over 144.000 likes, og billedet er gået viralt på Facebook, Twitter og Telegram.

Piloten skrev imidlertid intet om, hvorfor hans ansigt var smurt ind i blod.

Det har Ukraines Forsvarsministerium nu rådet bod på ved at lade Vadym Voroshylov, der har rang af major, fortælle sin historie på video.

Forruden blev knust

Ifølge Vadym Voroshylov er billedet taget, mens han hænger i sin faldskærm over en mark i Vinnytsia-regionen cirka 200 kilometer sydvest for Kyiv 12. oktober 2022.

Det var under de første dages intense russiske angreb på Ukraines infrastruktur med droner og krydsermissiler, at Vadym Voroshylov var sendt op for at skyde så mange af dem ned som muligt.

På missionen 12. oktober siger han, at han skød fire russiske droner ned uden problemer, men den femte drone var lige ved at koste ham livet.

- Jeg indhentede det femte mål og sendte et missil efter det. Efter det blev ødelagt, ramte fragmenter fra eksplosionen mit fly. Det blæste min forrude ud – altså glasset i cockpittet, og ødelagde flyets næse, siger Vadym Voroshylov på videoen fra Ukraines Forsvarsministerium.

Han blev også selv ramt.

- Der løb blod ned i øjnene på mig og forhindrede mig i at bedømme situationen, siger han.

Flyet var ifølge Vadym Voroshylov på vej mod lysene fra en lille landsby, hvor det risikerede at dræbe mange mennesker, hvis det styrtede ned.

- Min første tanke var, at jeg ikke ville skyde mig ud, siger han.

Det var ikke muligt at styre flyet hverken op eller ned, men det kunne stadig dreje, så han satte i stedet kurs mod et mørkt område, han håbede var en mark, hvor det var muligt at foretage en nødlanding.

Der udbrød brand i cockpittet

Vadym Voroshylov, jagerpilot, Ukraines luftvåben

Men så udviklede situationen sig fra slem til værre.

- Der udbrød brand i cockpittet, og da flammerne nåede mig, skød jeg mig hurtigt ud, siger Vadym Voroshylov.

Livstegn fra luften

Efter at have udløst katapultsædet hang Vadym Voroshylov højt oppe i den ukrainske nat og vidste ikke selv, om han var hårdt såret.

Han kom i tanker om, at han havde sin telefon i lommen.

- Jeg tog min telefon frem for at bedømme min fysiske tilstand og beslutte, hvad jeg skulle gøre, efter jeg var landet, altså hvilken form for førstehjælp, jeg skulle give mig selv, siger han.

Vadym Voroshylov brugte først telefonen som spejl – og kom så i tanker om sine kammerater.

Når jagerfly falder ned, er det ikke altid piloten overlever, så mens han stadig hang i luften besluttede Vadym Voroshylov sig for at sende dem en hilsen.

Jeg er ikke storryger, men den aften forsvandt den ene cigaret efter den anden

Vadym Voroshylov, jagerpilot, Ukraines luftvåben

Kameraet blev rettet mod hans blodige ansigt, tommelfingeren blev vendt opad, og så sendte Vadym Voroshylov en billedbesked til sine kolleger.

- Hver gang et fly forsvinder fra radarskærmen, begynder alle at bekymre sig, indtil piloten giver livstegn fra sig, siger han.

Turen ned tog to minutter, og nede på jorden kunne Vadym Voroshylov slå fast, at han på mirakløs vis var sluppet med overfladiske skrammer i ansigtet og en smule ondt i ryggen.

Han ringede til sin overordnede, men nåede kun at sige få sætninger, før telefonen døde.

Så fandt han en pakke cigaretter i sin lomme, satte sig på faldskærmen og tændte sig en smøg.

Et ufatteligt held

Marken, han var landet på, lå nær en lille landsby, og Vadym Voroshylov begav sig hen mod lysene i det fjerne.

En lokal familie tog ham ind og ringede efter en ambulance, der bragte ham på hospitalet.

Her røg han resten af cigaretpakken.

- Jeg er ikke storryger, men den aften forsvandt den ene cigaret efter den anden, siger Vadym Voroshylov.

Piloten ved godt selv, at han var ekstremt heldig.

- Jeg forstår godt, hvor mange ting der gik i min retning, og det er skræmmende at nævne dem alle. Det var muligt at få flyet væk fra husene, at lande på en blød mark, at redde mine øjne under eksplosionen og at halspulsåren er intakt, siger han på videoen fra Ukraines Forsvarsministerium.

Videoen er offentliggjort med undertekster på engelsk, så historien kan nå ud til en bredere kreds, og på optagelserne kommer kommunikationsmedarbejderne fra de ukrainske myndigheder med en række opfordringer til Vesten om at forsyne deres land med flere våben.

Det er dog ikke kun ukrainerne, der benytter Vadym Voroshylovs historie i den informationskrig, der raser mellem Ukraine og Rusland.

Personer med sympatier for Rusland bruger den også.

Pilotens kaldenavn, "Karaya", er nemlig en smule kontroversielt.

En anden berømt pilot benyttede nemlig samme kaldenavn under Anden Verdenskrig.

Han hed Erich Hartmann, og var også kendt som "Der Schwarze Teufel" – eller på dansk "Den Sorte Djævel" – i Nazitysklands Luftwaffe.

I flere russiske medier bliver navnet udlagt som et bevis på, at Vadym Voroshylov har nazisympatier, hvilket understøtter Vladimir Putins påstand om, at Ukraines regering består af nazister.

Ifølge Vadym Voroshylov selv, er forklaringen dog en anden.

Erich Hartmann regnes af mange som den mest succesfulde jagerpilot i verdenshistorien, og hans karriere som pilot fortsatte i Vesttyskland indtil 1970.

- Karaya var kaldenavnet på den mest succesfulde pilot under Anden Verdenskrig. Jeg tog navnet med en smule ironi i 2014, siger Vadym Voroshylov på videoen fra Ukraines Forsvarsministerium.

Tidligere på året forklarede han det ukrainske medie Espreso, at navnet var en reaktion på, at russerne allerede i 2014 beskyldte ukrainerne for at være nynazister.

Han kendte historien om Erich Hartmann og tog kaldenavnet – blandt andet fordi tyskeren tilbragte 10 år i sovjetisk fangenskab, inden han blev en nøglemedarbejder i Vesttysklands luftvåben.

Og så styrtede Erich Hartmann i øvrigt ned 16 gange, fordi hans fly ramte resterne af de modstandere han skød i stykker.

Så Vadym Voroshylov er ikke på omgangshøjde endnu.

Men han fortæller, at lægerne formentlig snart giver grønt lys til, at han kan flyve igen.

Natten til lørdag blev tre personer sigtet for besiddelse af stoffer i den eksklusive natklub Museo – og det er tre personer for meget.

Sådan lyder det fra ejeren Remee Jackman, som også er kendt for at være musikproducer og tidligere dommer i TV 2s talentprogram X Factor.

- Museo samarbejder løbende med politiet om et sikkert natteliv, som på alle måder er i vores interesse, skriver han til TV 2.

Museo skal være en drug i sig selv

Københavns Politi foretog i løbet af natten en ransagning på Museo i det indre København, da der var en mistanke om, at der foregik organiseret og systematisk salg af narkotika til stedets gæster.

Under ransagningen blev både gæster og ansatte visiteret blandt andet ved brug af narkohunde.

Et større antal gæster blev fundet i besiddelse af såkaldte snifferør, som benyttes ved indtagelse af stoffer.

Selvom tre personer er blevet sigtet, mener Remee, at det er et godt tegn, at der ikke er flere. Det viser ifølge musikproduceren, at det forebyggende arbejde har virket.

- Hele mit koncept med Museo er at skabe en oplevelse, der er et drug i sig selv, så selvfølgelig er det ærgerligt at skulle lukke ned for en af årets største omsætninger og sende så mange glade gæster hjem, fortæller han og tilføjer:

- Men vi glæder os til at have åbent igen i aften og give folk endnu en på sinkadusen uden drillenisser og i tæt samarbejde med politiet.

Museo er især populær blandt de kendte og har ifølge Finans op mod 140 ansatte.

Politiet foretog natten til lørdag en ransagning på natklubben Museo i det indre København.

Det bekræfter vagtchef Henrik Brix hos Københavns Politi over for TV 2.

På Twitter oplyser politiet, at de i forbindelse med sagen har sigtet tre personer for besiddelse af stoffer.

Derudover er der blevet beslaglagt forskellige former for narkotika – primært kokain.

Ejeren er tidligere X Factor-dommer

Den eksklusive natklub er populær blandt de kendte. Desuden er den ejet af musikproducer og tidligere X Factor-dommer Remee.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Remee uden held.

I en pressemeddelelse skriver Københavns Politi, at "baggrunden for aktionen er en mistanke om, at der på stedet foregår organiseret og systematisk salg af narkotika til stedets gæster".

Både gæster og ansatte blev under ransagningen visiteret blandt andet ved brug af narkohunde.

Et større antal gæster blev fundet i besiddelse af såkaldte snifferør, som benyttes ved indtagelse af stoffer.

Når du løber efter bussen, støvsuger hjemmet eller går en tur, er der god grund til at gøre det i højt tempo. Ny forskning viser nemlig, at blot få minutters fysisk anstrengelse tre-fire gange om dagen kan forlænge dit liv.

Det er forskere fra University of Sydneys Charles Perkins Center i Australien, der står bag undersøgelsen. Med på holdet er også en dansker, Cecilie Thøgersen-Ntoumani.

Hun er professor i fysisk aktivitet og sundhed ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU.

- Vi kiggede på mange, mange tusinde mennesker, der har haft aktivitetsmålere på, som kan måle intensiteten og mængden af deres fysiske aktivitet.

- Og vi kiggede så på dem, der rapporterede, at de ikke dyrker noget struktureret motion. Og så målte vi effekten af meget korte og intense udbrud af fysisk aktivitet, og hvad det betyder for deres generelle dødelighed, dødelighed af kræft og dødelighed fra hjertekarsygdomme, siger hun.

Og det viser sig, at bare tre-fire udbrud af fysisk aktivitet om dagen kan mindske risikoen for alle de typer dødelighed, især hjertekarsygdomme.

Intensitet i de ting, vi gør alligevel

Med resultaterne håber Cecilie Thøgersen-Ntoumani og de andre forskere, at netop den type fysisk aktivitet vil henvende sig til mennesker, der ellers ikke kan lide at dyrke motion i fitnesscenteret eller ved at løbe en tur.

Den type målinger, der slog ud i forhold til intensitet på testpersonerne målere, var ting, som mange af os gør alligevel i dagligdagen - eksempelvis rengøring eller gåture.

- Det er simpelthen bare med at prøve at få intensiteten op i de ting, vi gør alligevel. Så hvis vi nu for eksempel gør huset rent - som måske ikke er det sjoveste at gøre - så kan vi jo få gjort det hurtigere.

- Hvis vi sætter tempoet lidt op, så vi får effekten af den her intense sporadisk fysisk aktivitet, der er integreret i en persons livsstil.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anbefaler 150 minutters fysisk aktivitet om ugen ved moderat intensitet eller 75 minutter ved høj intensitet.

Det mål opfylder cirka 42 procent af danskerne ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra 2021.

En tidligere politibetjent, der var med til at anholde George Floyd i maj 2020, er fredag blevet idømt tre og et halvt års fængsel for sin rolle i den ubevæbnede, sorte mands død.

Den tidligere betjent, J. Alexander Kueng, erklærede sig i oktober skyldig i anklagerne om, at han medvirkede til drab.

Han fik straffen udmålt via et videolink til den fængselscelle i Ohio, hvor han befinder sig.

Kueng var en af fire betjente, der blev kaldt til en forretning i Minneapolis i maj 2020. Her pågreb de George Floyd, som var mistænkt for at have betalt for en pakke cigaretter med en falsk 20-dollar seddel.

I forvejen er Kueng blevet idømt tre års fængsel, fordi han ikke hjalp George Floyd, da deres kollega Derek Chauvin pressede sit knæ mod Floyds hals i ni minutter.

Det førte til Floyds død.

Betjent allerede dømt

Også en tredje betjent, 36-årige Tou Thau, fik en dom på tre et halvt års fængsel, da retssagen sluttede tidligere i år.

Ifølge dommene er Kueng og Rhau skyldige i at berøve Floyd hans borgerrettigheder og i ikke at komme ham til hjælp.

Fredagens strafudmåling mod Kueng handler om hans rolle i drabet på Floyd.

I februar blev Derek Chauvin idømt 20 år og fem måneders fængsel for at have overtrådt Floyds rettigheder. Han var i forvejen idømt 22,5 års fængsel for drabet på Floyd.

Siden de første indberetninger i juni 2021 har budskabet fra både den danske og europæiske lægemiddelstyrelse været det samme:

Der er ikke en sammenhæng mellem vacciner og de kraftige menstruationsblødninger, som mange kvinder har oplevet efter at være blevet vaccineret mod coronavirus.

Men det er der måske alligevel.

I hvert fald kan den europæiske bivirkningskomité (PRAC) ikke afvise, at der kan opstå en kraftig menstruationsblødning efter vaccination mod corona med vaccinerne fra Pfizer og Moderna.

Og derfor er kraftige menstruationsblødninger nu angivet som en mulig ”bivirkning med ukendt hyppighed” ved de to vacciner.

Det fremgår af en ny offentliggjort sikkerhedsopdatering på den danske lægemiddelstyrelses hjemmeside efter en anbefaling fra PRAC.

Dokumentationen er øget i takt med flere vaccinationer

Lægemiddelstyrelsen oplyser til TV 2, at både de danske og europæiske myndigheder løbende har kigget på dokumentation. Det er sket i takt med, at der efter både første, anden, tredje og fjerde stik er kommet flere indberetninger og data fra kvinder.

Vi taler ikke om halve eller hele år

Line Michan, Lægemiddelstyrelsen

- Det tager tid at indsamle viden, men når man kigger på de samlede data, der foreligger i dag, i stedet for data hver for sig, så tegner der sig et mønster, der viser, at der kan være en mulig sammenhæng, siger enhedschef for lægemiddelovervågning i Lægemiddelstyrelsen, Line Michan, til TV 2.

Flere eksperter har det seneste år peget på, at forklaringen på menstruationsændringerne ikke skyldes selve vaccinen, men derimod immunforsvarets reaktion på vaccinen. Det er ifølge Line Michan stadig uvist.

- Den mest oplagte specifikke biologiske forklaring er, at det er en reaktion i immunforsvaret, som også skubber til de cyklusrelaterede ting hos kvinder, siger hun.

Udebleven menstruation er ikke en bivirkning

Kraftige menstruationsblødninger er af PRAC defineret som en kraftigere eller længerevarende, men forbigående blødning.

Det betyder, at uregelmæssig menstruation eller helt udebleven menstruation ikke er indskrevet som en mulig bivirkning ved de to coronavacciner. Dét på trods af, at kvinder også har oplevet netop disse forstyrrelser i deres cyklus.

Der er rigtig ærgerligt, hvis nogle kvinder har følt sig afvist

Line Michan, Lægemiddelstyrelsen

Det skyldes ifølge Line Michan, at de samlede data for eksempelvis udebleven menstruation efter vaccination mod coronavirus ikke er blevet vurderet til at være stærke nok af PRAC.

- Der bliver løbende fulgt op, og derfor kan der sagtens komme mere på andre blødningsforstyrrelser på et senere tidspunkt, siger hun.

Hun understreger samtidig, at meldingen fra PRAC er, at der er tale om forbigående, kraftige menstruationsblødninger. Selvom der er indberetninger fra kvinder, som oplever kraftige menstruationer i lang tid efter vaccination.

- Vi taler ikke om halve eller hele år. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt at gå til læge og få det undersøgt, siger Line Michan.

Kan du forstå, hvis nogle kvinder føler, at der ikke er blevet lyttet til dem, når de gang på gang har fået at vide, at deres ændrede menstruation ikke skyldes vaccination mod coronavirus?

- Der er rigtig ærgerligt, hvis nogle kvinder har følt sig afvist, og selvfølgelig skal man ikke føle, at de oplevelser, man har, ikke bliver anerkendt. Men det er også vigtigt, at vi kommunikerer så klart som muligt på den faktiske viden, vi har, siger hun.

Ændring har ikke den store betydning, for ingen under 50 år bliver tilbudt vaccinen

Og den faktiske viden er altså nu efter "en grundig gennemgang af tilgængelige data om indberettede tilfælde" ifølge PRAC stærk nok.

- På den baggrund vurderer PRAC, at det ikke kan afvises, at kraftig menstruationsblødning kan opstå efter vaccination (herunder booster) mod covid-19 med vacciner fra Pfizer og Moderna, oplyste Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse 28. oktober.

Med den nuværende vaccinestrategi har det dog ikke længere den store betydning for størstedelen af de danske kvinder.

For med den nye vaccinestrategi mod coronavirus er det kun danskere over 50 år, der får tilbudt vaccinen. Og kvinder kommer typisk i overgangsalderen, når de er mellem 45 og 55 år.

- Men vi ved ikke, om corona er kommet for at blive, eller hvordan vaccinationsstrategien bliver fremadrettet. Der er det stadig relevant at beskrive en kendt bivirkning, selvom det måske ikke er så relevant for så mange i øjeblikket, medgiver Line Michan.

Ingen tegn på øget risiko for gravide

Af sikkerhedsvurderingen fremgår det også, at der ikke er dokumentation for, at de ”menstruationsforandringer, som nogle oplever efter vaccination, kan påvirke fertiliteten".

På samme måde fremgår det, at der på baggrund af flere studier blandt cirka 65.000 graviditeter ikke er tegn på øget risiko for graviditetskomplikationer, aborter, for tidlige fødsler eller negative virkninger på fosteret efter covid-19-vaccination.

- PRAC overvåger fortsat tilfælde af kraftig menstruationsblødning og orienterer yderligere, hvis nye anbefalinger er påkrævede, står der i sikkerhedsvurderingen.

Lægemiddelstyrelsen har fra 27. december 2020 til nu modtaget i alt 979 indberetninger om kraftig menstruation efter vaccination med vaccinerne fra enten Pfizer eller Moderna.

Styrelsen har også modtaget mange indberetninger om andre menstruationsforstyrrelser – de tal er dog endnu ikke opgjort.