Flere end 11.000 børn er blevet dræbt eller lemlæstet under borgerkrigen i Yemen, siden den eskalerede i 2014, siger FN's børneorganisation, Unicef.

- Tusindvis af børn har mistet livet, og hundredtusinder af andre risikerer at dø af sygdomme eller sult, siger Unicefs chef, Catherine Russell, efter et besøg i landet, hvor omkring 2,2 millioner børn er akut underernærede.

En fjerdedel af dem, som er under fem år, er ekstremt udsatte for kolera, mæslinger og andre sygdomme, som det er muligt at vaccinere imod.

Konflikter i Yemen blev optrappet, da iranskstøttede houthi-oprørere i 2014 tog kontrol over landets hovedstad, Sanaa. Det fik i 2015 Saudi-Arabien til at gå ind i krigen for at støtte den afsatte regering.

Al-Qaedas gren i Yemen og militante, der er loyale over for Islamisk Stat, er vokset i det kaos, krigen har skabt.

Hundredtusinder af mennesker er blevet dræbt - først og fremmest af sygdomme, sult og mangel på rent vand.

En seks måneder lang våbenhvile, som var forhandlet på plads af FN, løb ud i oktober. Parterne har ikke kunnet enes om en forlængelse af aftalen, og indtil nu er 62 børn blevet dræbt eller såret under nye kampe.

Catherine Russell siger, at det haster med at få en ny aftale om våbenhvile på plads, da det er en forudsætning for, at nødhjælpsorganisationer kan komme ind og hjælpe.

Houthi-oprørerne, som støttes af Iran, udgør den ene part i den komplekse borgerkrig. På den anden side af konflikten står Yemens regering. Den bliver støttet af koalitionen, som Saudi-Arabien står i spidsen for.

Krigen anses i høj grad som en stedfortræderkrig mellem stormagterne Iran og Saudi-Arabien, som strides om at være dominerende på Den Arabiske Halvø og i det øvrige Mellemøsten.

/ritzau/AFP

For første gang i år er inflationskurven knækket.

Mandag viser dugfriske tal fra Danmarks Statistik nemlig, at forbrugerpriserne – også kaldet inflationen – i november steg med 8,9 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

I oktober lå det tal på 10,1 procent, og dermed er inflationen nu efter 11 måneders stigning i træk bøjet af.

Danmarks Statistik kalder faldet for "markant".

Hos Sydbank får mandagens tal cheføkonom Søren Kristensen til at trække på smilebåndet, og han kalder det for "et ganske stort fald".

- Man skal dog ikke lade champagnepropperne springe endnu, for inflationen er fortsat enormt høj, siger han i en skriftlig kommentar.

Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre ser det nye inflationstal som "en yderst kærkommen nyhed for alle danskere", når kurven nu er knækket for første gang i næsten et år.

- Prisstigningerne har gjort det omkring 40.000 kroner dyrere for en gennemsnitlig dansk børnefamilie i årligt forbrug, udtaler han i en skriftlig kommentar.

Det er første gang siden december 2021, at årsstigningen er lavere end forrige måneds årsstigning, hvilket især skyldes lavere priser på gas, elektricitet, benzin og diesel i forhold til forrige måned.

Han giver faldet i energipriser æren for, at inflationskurven er knækket. Dog mener han også, at det er for tidligt at glæde sig for meget. Danskernes økonomi er stadig under pres, lyder det.

- Ser vi dog på inflationen over det seneste år, som stadig er høj trods faldet, så er det fortsat især energi og fødevarer, som lægger pres på de danske husholdningsbudgetter, udtaler Jeppe Juul Borre i en skriftlig kommentar.

Ser man kun på, hvordan forbrugerpriserne udviklede sig fra oktober til november, faldt de med 0,9 procent. Også her er det særligt hos de faldende energipriser, at man skal finde forklaringen.

Modsat trak prisændringer på blandt andet husleje, fødevarer samt spil og legetøj indekset op med 0,16 procentpoint.

Varer var i oktober i år steget med 16 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

I november var varer steget med 13,3 procent sammenlignet med november sidste år.

På trods af at inflationen i november både har en lavere årsstigning sammenlignet med oktober, og at inflationen er faldet fra oktober til november i år, ser vi ifølge Søren Kristensen ikke frem mod et 2023, hvor danskerne kan ånde lettet op.

- Vi forventer, at 2023 som helhed også vil byde på en inflation, som er højere end de lønstigninger, vi får skrabet sammen. Det betyder, at inflationen også i 2023 vil give modvind til dansk økonomi, udtaler han.

Det skulle være et "ekstra lag beskyttelse" for de mest sårbare danskere.

Derfor var det vigtigt, at sundhedspersonalet blev tilbudt endnu en dosis med coronavaccinen, lød det fra Sundhedsstyrelsen i et notat i efteråret.

Men den seneste statusrapport, hvor andelen af boostervaccineret sundhedspersonalet er opgjort, viser, at det kun er cirka hver femte af sundhedspersonalet mellem 18-49 år, der har takket ja til vaccinen.

Og det kan der være flere problemer i, lyder det fra eksperter, TV 2 har talt med.

- Jeg synes, det er et lavt tal, og jeg har svært ved at forstå, hvorfor flere ikke siger ja. For når sundhedspersonale er i tæt kontakt med patienter, er der en risiko for at smitte de mest sårbare, siger Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet.

De tilbudte boostervacciner ligger samtidig med efterårs- og vintermånederne, hvor smittetallene som regel stiger. Og under tidligere coronabølger var danske sygehuse og plejehjem især ramt af udbrud af virussen, når smitten i samfundet steg, lyder det fra Camilla Foged.

- Nu ser vi for første i lang tid stigende smittetal, ligesom smitten på plejehjemmene stiger igen. Det burde jo være endnu et argument for at takke ja til vaccinationen, siger hun.

Torsdag meldte Sundhedsstyrelsen ud, at det ikke længere er nødvendigt at gå i selvisolation, hvis man er smittet med coronavirus. Men det ændrer ikke på argumenterne for at få en booster som sundhedspersonale, lyder det fra styrelsen.

- Det er stadig vigtigt, at den her gruppe bliver vaccineret. Vaccinen til sundhedspersonalet er et ekstra sikkerhedsnet, der skal beskytte de sårbare, siger sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, Kirstine Moll Harboe, til TV 2.

Camilla Foged sidder med i Vaccinationsrådet, som har besluttet, hvilke målgrupper der skulle være med i efterårsudrulningen af vacciner. Og hun henviser til studier blandt amerikansk sundhedspersonale, der viser, at der er en vis beskyttelse mod videresmitte i de nyeste vacciner.

Så når sundhedspersonalet skal træffe valget – eller fravalget – af vaccinen, skal de først og fremmest gøre det for de mennesker, de er i kontakt med, og ikke kun for dem selv.

- Den her gruppe kan tage smitten med på arbejde, og en del smitter jo inden de får symptomer, mens andre ingen får. Så når der er sårbare i nærheden, er det ikke et optimalt match, siger Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi i Københavns Universitet.

Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, peger på en anden konsekvens af tilslutningsgraden, der giver ham anledning til "panderynken."

- Når den her gruppe i stor udstrækning ikke er vaccineret, så risikerer de at blive syge. Og det er ikke hensigtsmæssigt i et sundhedsvæsen, der i forvejen er presset, siger han.

Sundhedsstyrelsen har ikke sat en konkret ambition for, hvor mange sundhedsansatte, man gerne så takkede ja til boostervaccinen, fortæller Kirstine Moll Harboe.

I i Sundhedsstyrelsen har vurderet, at sundhedspersonalet skal inkluderes i efterårets udrulning. Så er det godt nok, at omkring hver femte har takket ja til tilbuddet?

- Det er ikke specielt godt. Vi vil jo godt have det højere op, og derfor er vi ved at undersøge sammen med regionerne og kommunerne, hvad den egentlige status er for planerne om vaccination af ansatte, og om der skal gøres mere nu, siger Kirstine Moll Harboe.

Kirstine Moll Harboe peger på en række forhold, der gør målgruppen af sundhedsansatte svær at opgøre - blandt andet, at den lige nu er baseret på tal fra databaser, der omfatter alt fra SOSU-ansatte og læger med tæt konktakt til sårbare til sekretærer, der sjældent har direkte patientkontakt.

Sent fredag udgav Sundhedsstyrelsen således en ny statusrapport, hvor andelen var udeladt, men det fremgik, at yderligere cirka 1000 sundhedsansatte havde taget imod vaccinen.

Det vigtigste mål med vaccinationsstrategien er at forhindre alvorlig sygdom og død, understreger Kirstine Moll Harboe. Sundhedsstyrelsen holder fast i, at gruppen af sundhedsansatte skal have vaccinen tilbudt, men også, at de vil nu "styrke indsatsen" for at øge tilslutningen.

- Vi har jo også bidt mærke i de 18 procent, fordi vi løbende holder øje med udrulningen. Så nu må vi se, om og hvor der skal flere tiltag til, siger Kirstine Moll Harboe.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at de ikke har tal på, hvor stor en andel af sundhedspersonalet over 50 år, der er vaccineret og henviser til Statens Serum Institut. SSI oplyser, at de tal ikke findes.

Hos paraplyorganisationen Danske Patienter er man bekymret over tilslutningen til vaccinen blandt det yngste personale.

- Det er en alvorlig situation, og det overrasker og ærgrer os rigtig meget, at det ikke er flere, der har sagt ja tak, siger Morten Freil, der er formand for Danske Patienter og kalder på handling "nu og her" fra myndighederne og de faglige organisationer.

En del af de sundhedsansatte arbejder på landets plejehjem og er medlemmer af fagforeningen FOA. Og de 18 procents tilslutning til vaccinen er ikke godt nok, lyder det fra Vinni Jakobsen, der er sektornæstformand i social- og sundhedssektoren hos FOA.

- Det er jo ikke særlig mange. Men jeg tror ikke, at det er et bevidst fravalg, siger hun til TV 2.

Ifølge Vinni Jakobsen ligger en del af forklaringen på den ringe tilslutning i, at det er for besværligt at få vaccinen. Derfor ønsker hun sig, at alle medarbejderne får mulighed for at få vaccinen på deres arbejdsplads og i arbejdstiden, ligesom det har været en mulighed under tidligere coronabølger.

Hun understreger, at selv om vaccinen er et frivilligt tilbud, opfordrer FOA sine medlemmer til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at tage imod den.

Sundhedsstyrelsen ser nu nærmere på muligheden for at vaccinere på kommunale arbejdspladser.

Da de første sendinger af coronavacciner kom til Danmark i 2020, argumenterede flere sundhedsansatte for, at frontpersonalet skulle stå først i køen, og da de første stik blev uddelt til personalet på Hvidovre Hospital blev det kaldt "et lys i mørket".

Men ifølge eksperterne er det lunkne tilslutningstal et billede på, at vores syn på coronavirus har forandret sig de seneste år: Testkøer og isolationsregler ligger langt væk, og sygdommen er ikke længere samfundskritisk.

- Især yngre grupper kan føle sig udødelige. Der tror jeg faktisk ikke, at sundhedspersonalet skiller sig så meget ud fra resten af den yngre gruppe af danskere, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Mange danskere har også opbygget såkaldt hybridimmunitet gennem både flere omgange vaccinedoser og smitte med virussen. Men alligevel er der rationale i, at sundhedspersonalet får lagt et ekstra lag immunitet ovenpå, mener Allan Randrup Thomsen.

- Kombinationen af immunitet fra smitte og vaccine er faktisk den bedste, men begge dele falmer over tid. Og beskyttelsen er højest omkring der, hvor man får vaccinen, siger han.

Et meget efterspurgt fedmemiddel kan fra mandag købes i Danmark som land nummer to i verden. Det er midlet Wegovy fra Novo Nordisk, der bliver lanceret på det danske marked.

Det skriver Berlingske og MedWatch.

Medicinalselskabets danske landechef, Jeppe Thiesen, siger til MedWatch, at de er stolte og glade for at bringe produktet til markedet.

- Vi ved, at der er mange danskere med svær overvægt, som gentagne gange har forsøgt at tabe sig, men har svært ved det, siger han til mediet.

Fedmemedicinen fra den danske medicinalgigant har hidtil alene været på markedet i USA, og Danmark er således land nummer to, det kommer til.

Det kræver en recept fra lægen at få medicinen, der skal hjælpe svært overvægtige med at tabe sig. Midlet blev mødt med en overvældende efterspørgsel, da det blev rullet ud på det amerikanske marked i 2021.

Der var så mange, der ville have fat i produktet, at der opstod forsyningsproblemer, og Novo Nordisk måtte stoppe markedsføring af produktet for en periode.

Også problemer hos en ekstern producent skubbede yderligere til forsyningsproblemerne. Novo Nordisk forventer dog i slutningen af dette år at have helt styr på leveringerne af alle doserne af Wegovy i USA.

Midlet Wegovy er godkendt til behandling af personer med et bmi over 30 eller et bmi på 27 i kombination med følgesygdomme som blandt andet diabetes.

Danmark giver ikke tilskud til Wegovy. Dermed skal de, der vil indtage lægemidlet, selv betale for det.

En opstartsbehandling med produktet koster ifølge medierne 47 kroner om dagen. På månedsbasis løber det op i cirka 1500 kroner ifølge Berlingske.

Selvom det er uretfærdigt, at der ikke er kommet en undersøgelse af fungerende statsminister Mette Frederiksens (S) rolle i minksagen, er det tid til at komme videre.

Det mener brancheforeningen Danske Minkavlere, der i en skriftlig udtalelse til TV 2 siger, at det er tid til at se fremad.

- I erhvervet er vi selvfølgelig selv blandt de mange, der hele tiden har ment, at fejlene i minksagen burde følges til dørs med vurdering og prøvelse hele vejen. Mette Frederiksen burde jo heller ikke være bange for at få det prøvet, hvis der ikke er noget at komme efter, siger formand Tage Pedersen.

Minkavlerne og deres familier er ”godt og grundigt” mærket af minksagen, og derfor er de nået til en konklusion om, at det er mere vigtigt at få en afklaring på deres erstatningssager, end at sagen advokatundersøgt.

De vil med andre ord gerne ”videre med livet”.

- Og der hjælper det jo ikke nogen af os, hvis man bliver ved med at bruge alle kræfterne på at kigge tilbage

Minkavlernes melding kommer i kølvandet på en lignende udtalelse fra Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, som mener, at et fokus på en minkundersøgelse vil være spildte kræfter lige nu.

Han vil hellere sætte ”et værdigt punktum” i sagen, siger han søndag på vej ind til regeringsforhandlingerne på Marienborg.

- De (minkavlerne, red.) venter fortsat på deres erstatning, og det er vi simpelthen nødt til at finde en måde, hvorpå vi kan få gjort noget ved – eventuelt acontoudbetalinger, siger han.

Derudover vil han styrke justitsministeriets evne til at holde snor i politikerne for at undgå fremtidige kriser med mulige grundlovsbrud, siger han.

Tidligere har han krævet en advokatundersøgelse af sagen, hvis Moderaterne skulle i regering med Socialdemokratiet.

Men ikke mere:

- Vi kan ikke føde en regering, som starter med at lave juridiske undersøgelser af landets statsminister.

Opfordringen fra minkavlerne til politikerne om at kigge fremad er direkte henvendt til en kommende regering, som, Tage Pedersen håber, vil sætte turbo på behandlingen af minkavlernes sager:

- Jeg håber på en ny regering med den helt nødvendige politiske handlekraft, der kan få forløbet med sagsbehandling, taksationskommissioner og nedrivninger til at gå meget hurtigere, end det gør lige nu.

Mere end 1200 minkvirksomheder har ifølge Fødevarestyrelsens hjemmeside ansøgt om kompensation.

Ifølge styrelsen er der i skrivende stund blevet udbetalt 6,7 milliarder kroner i kompensation til minkavlerne. Det svarer til knap seks millioner kroner per minkavler.

Men det er langt fra det fulde beløb på 19 milliarder eller knap 18 millioner per minkavler, som skal udbetales.

Derfor ønsker Danske Minkavlere, at sagerne kan nå en endelig slutning, så branchen kan komme videre.

- Ikke en eneste sag er færdiggjort endnu, og de sidste avlere i køen har udsigt til afgørelser helt ude i 2027-2028. Enhver kan se, at det er helt urimeligt, og det må en ny regering have top-of-mind fra første arbejdsdag, siger han.

Læger i Storbritannien har i weekenden lovprist en ny og måske banebrydende behandling af en aggressiv form for leukæmi, efter at en teenagepige er blevet helbredt for ellers tilsyneladende uhelbredelig kræft.

Den 13-årige Alyssa blev diagnosticeret med akut T-celle lymfoblastisk leukæmi (ALL) i 2021.

Efter at alle kendte behandlingsformer mod hendes leukæmi havde slået fejl, fik hun en ny type medicin. Og den virkede.

Læger på Great Ormond Street Hospital anvendte ved udviklingen af medicinen til pigen "base editing", hvor et enzym modificerer DNA.

I denne proces med udviklingen af medicinen blev der anvendt hvide blodlegemer (immunceller) fra en rask donor.

Efter 28 dages brug af medicinen var der tegn på bedring.

Seks måneder senere er kræftsygdommen ikke til at spore. Alyssa er dog stadig under overvågning.

- Hun klarer sig godt i sit hjem i Leicester i det centrale England, hvor hun efterbehandles.

- Uden den eksperimentelle behandling var den eneste mulighed at lindre Alyssas symptomer uden behandling af sygdommen, skriver hospitalet i en pressemeddelelse søndag.

En talsmand for Great Ormond Street Hospital, Robert Chiesa, siger, at der er tale om en "ret så bemærkelsesværdig udvikling".

Han understreger samtidig, at resultaterne af behandlingen skal overvåges og bekræftes i de kommende måneder.

ALL er den mest almindelige form for kræft hos børn. Den påvirker alle celler i immunsystemet, der er kendt som B-celler og T-celler, der bekæmper og beskytter mod virus.

Ifølge lægestaben bag behandlingen af Alyssa er hun den første patient, som har fået celler fra "base-editing".

I behandlingen ændres "bogstaver" i DNA-koden, så instruktioner om specifikke proteiner også ændres.

Forskere på Great Ormond Street Hospital og på Londons University College har været med til at udvikle brugen af "baseediterede" T-celler til brug i behandlingen af B-celle-leukæmi i 2015.

For at behandle andre former for leukæmi måtte forskerne blandt andet finde en løsning på, at T-celler, der skulle genkende og angribe kræftceller, dræbte hinanden.

En lang række ændringer af DNA var nødvendig for at få disse celler til at gå efter cancerceller, uden at de skadede hinanden.

Alle sygehuse i Region Syddanmark blev natten til søndag ramt af et it-nedbrud, som blandt andet påvirker de digitale patientjournaler.

Søndag formiddag er fejlen løst, og it-systemerne kører som normalt igen, oplyser koncerndirektør Kurt Espersen til TV 2.

Under nedbruddet har læger og sygeplejersker ikke kunnet skrive og redigere i patienternes digitale journaler.

Personalet kunne dog godt se og læse journalerne. Det betød, at personalet måtte opdatere patientjournalerne i hånden, og der derfor nu venter et efterarbejde i at overføre notaterne til de digitale journaler.

- Der er en del arbejde med at få ryddet op efter de timers nedbrud, der har været. Vi har været heldige, at det skete søndag nat, hvor der ikke er så meget aktivitet som i en hverdag i dagtimerne, siger Kurt Espersen til TV 2.

Han oplyser, at hver enkelt afdeling har taget stilling til, om der skulle indkaldes ekstra personale i forbindelse med nedbruddet.

- It-nedbrud sker indimellem, og der har vi nødprocedure til, hvordan vi håndterer det.

Alle sygehuse har meldt tilbage, at de har opretholdt normal drift over for patienter, oplyser Kurt Espersen, selvom man måtte gå over til at dokumentere på papir under nedbruddet. Men behandlingen er overordnet gået, som det skulle, og herfra kommer patienter ikke til at mærke noget til den ekstraordinære situation, lyder det.

- Det kan godt være, at enkelte har ventet en time eller to mere end normalt på at få sin medicin, men overordnet set er der ikke sket større forsinkelser på nogen ting.

Problemerne omfattede alle regionens sygehuse. Lægevagten, ambulanceberedskabet og alarmcentralen var dog ikke ramt.

Du kan se en oversigt med alle regionens sygehuse her.

Det står endnu ikke klart, hvad der er skyld i nedbruddet, men over de næste dage vil man i regionen klarlægge, hvad der ligger bag. Det oplyser både Kurt Espersen og Morten Lundgaard, der er it-direktør i Region Syddanmark.

- Det er for tidligt at komme med en forklaring på IT-problemerne i dag. Vi har haft fokus på at løse dem. Vi vil bruge de næste dage på at afdække sagen og finde ud af præcist, hvad der er sket, siger Morten Lundgaard i en pressemeddelelse.

For to måneder siden mistede Henrik Kriegbaum Plettner fra Videbæk livet, efter at være blevet bidt af en kat og fik en voldsom infektion.

Familien troede i første omgang ikke, det var noget særligt, men det viste sig at være meget alvorligt.

- Inden for få timer var hans hånd hævet til dobbelt størrelse, fortæller Anni Thyme, der er mor til Henrik.

Henrik Kriegbaum Plettner blev bidt i fingeren i august 2018, hvor han og hans daværende kæreste var plejefamilie for en kat med kattekillinger fra Brande dyreinternat. Han ville ifølge familien flytte kattemoren, og det resulterede i, at han blev bidt.

Han ringede derefter til vagtlægen, men blev bedt om at vente til næste dag. Og herefter gik det stærkt. Efter flere konsultationer endte han på Kolding sygehus, hvor han var indlagt i cirka en måned, hvor han gennemgik 15 operationer.

Det viste sig, at han havde fået en voldsom infektion.

- Katten havde bidt lige ned i en blodåre, og når en kat bider og trækker sin tand til sig, så lukker hullet og så spreder bakterierne sig, fortæller Anni Thyme.

Det var bare ikke normale bakterier, som havde spredt sig i kroppen på Henrik Kriegbaum Plettner - det var kødædende bakterier.

Fire måneder efter operationerne havde fingeren stadig ikke normal funktionsevne. Derfor blev pegefingeren amputeret. Og så stod følgesygdommene i kø.

- Han havde meget svingende helbred. Han fik nedsat immunforsvar, lungebetændelse, urinsyregigt og diabetes, fortæller Anni Thyme.

Og hvis man bliver ramt af den slags bakterier er det typisk med et sygdomsforløb, som er meget uforudsigelig.

- Lige præcis de her infektioner, det er nogle meget sjældne infektioner, som er karakteriseret ved, at de laver meget voldsom vævsdestruktion, der kan sprede sig hurtigt. Så det betyder, at det er nogle hurtige, dramatiske og sjældne forløb, siger Lars Skov Dalgaard, der er ledende overlæge på Regionshospitalet Gødstrup.

Derfor advarer familien nu andre i håb om, at man tager det alvorligt, hvis man bliver bidt af et dyr.

- Gå til lægen, det er vigtigt, lad være med at tage chancer - og kom afsted med det samme, siger Desirée Plettner, der er Henrik Kriegbaum Plettners ekskone.

Det er vigtigt for familien at fortælle, at et bid kan være farligt, selvom man måske har tilbøjelighed til at tænke, at det bare er en kat.

- Vi vidste godt, at han var dårlig, men jeg tror ikke, at der var nogen, der havde regnet med, at han var så dårlig, siger Desirée Plettner.

Hvert år bliver cirka 150 danskere inficeret med kødædende bakterier og hver fjerde dør af infektionen.