København er ramt af dårlig luft

Det viser målinger for de seneste ti dage, hvor EU's grænseværdier er blevet overskredet.

Den alarmerende høje luftforurening kan få konsekvenser for syge og sårbare borgere.

- Luftforurening er farlig for vores sundhed. Den kan påvirke folk med kroniske sygdomme, astmatikere eller folk med hjertekarsygdomme, så vi skal være opmærksomme, siger Zorana Jovanovic Andersen, der er professor i folkesundhed ved Københavns Universitet, til TV 2.

Kommer flere dage

EU's grænse for luftforurening med såkaldt "fine partikler" ligger på 25 mikrogram per kubikmeter. Men i den danske hovedstad har man nu i de mest forurenede områder ved store indfaldsveje målt 25,4 de seneste dage.

Luftforureningen lige nu er en følge af kølige temperaturer og forholdsvis mange vindstille dage, som ikke får luftet byens værste områder rene.

- Der vil komme flere af den slags dage, men hvis man ellers er sund og rask, skal man ikke være så bekymret. Folk kan leve, som de plejer, siger Zorana Jovanovic Andersen.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) opererer med lavere grænseværdier end EU's og har fastsat en grænse, der hedder fem mikrogram per kubikmeter.

- Vi kommer også til at se EU sætte deres grænseværdi ned på niveau med WHO's, for det er farligt, hvis forureningen konstant ligger over fem mikrogram per kubikmeter, siger professoren.

For at beskytte befolkningen mod sundhedsskadelige effekter af luftforurening er der opstillet grænser for, hvor meget forurening i luften der er acceptabelt.

EU skal følge WHO

EU-lovgivningen bestemmer, at myndighederne i Danmark skal orientere borgerne om udviklingen i luftkvaliteten. Det betyder også, at myndighederne skal meddele, når grænseværdierne bliver overskredet.

Zorana Jovanovic Andersen har netop været i Europa-Parlamentet for at aflevere sine anbefalinger til grænseværdier for luftforurening. Og her er budskabet klart:

- Vi anbefaler, at man følger WHO i det her spørgsmål, for overordnet vil det gavne vores sundhed, siger hun.

I den årlige gennemgang af luftkvaliteten fra Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune fra 2020 fremgik det, at 440 københavnere hvert år dør for tidligt på grund af luftforurening.

Men også, at hele 91 procent af dødsfaldene kan tilskrives forureningskilder uden for kommunen, mens 9 procent stammer fra udledning i hovedstaden, hvor vejtrafik og brændeovne er de største syndere.

Det var et af den slags opkald, man ikke kan forberede sig på, selvom man prøver.

Lena, det kan godt være, at de skyder mig i dag

33-årig russisk soldat

Stemmen i den anden ende var meget langt væk, og den lignede ikke sig selv.

- Lena, det kan godt være, at de skyder mig i dag, lød det.

Men der var intet, Elena Kashina kunne gøre.

Hendes 33-årige mand var sendt til frontlinjen i Ukraine som tvangsmobiliseret russisk soldat, og han havde allerede truffet sin meget farlige beslutning.

Han ville skrive en opsigelse.

Krigens rædsler

Efter ti dage ved fronten havde han fået nok af krig, og sammen med flere af sine soldaterkammerater planlagde han simpelthen at indstille arbejdet.

- Jeg har indset, at jeg aldrig kommer til at slå nogen ihjel. Jeg dækker mine øjne og ører med hænderne, og så må de simpelthen skyde mig, sagde den 33-årige ægtemand til Elena Kashina.

Hun kunne høre, at han var så langt ude, at han nok havde brug for professionel hjælp.

Men det fik han ikke.

Hverken på den ene eller den anden måde.

Der er ingen lys, vi sidder bare i mørket

Tekstbesked fra en kælder i Ukraine

Elena Kashina har selv fortalt om telefonsamtalen til de uafhængige russiske medier Insider og Meduza.

Hun står frem med sit ansigt og sit navn, men hun vil ikke fortælle navnet på sin ægtefælle.

At blive "oтказник"

På russisk findes der et særligt ord for det, Elena Kashinas 33-årige mand var blevet til.

Ordet er "отказник" på russisk og udtales otkaznik.

På engelsk er det "refusenik" og på dansk betyder det noget i retning af "nægter" eller "afvist".

Da Sovjetunionen eksisterede, blev ordet brugt om de mennesker, som ikke måtte forlade landet, fordi den kommunistiske stat ikke ville give slip på dem.

Siden har det ændret betydning, og ordet bruges nu om russiske mænd, der demonstrativt nægter at adlyde ordrer.

Nogle steder i Rusland stemples det også i deres personlige papirer.

- Tilbøjelig til forræderi, løgne og bedrag. Nægter at deltage i den militære specialoperation, står der på dette stempel, som er offentliggjort af en russisk borgerretsadvokat, der kalder sig 'Den militære ombudsmand'.

Efter Ruslands invasion af Ukraine er brugen af ordet blomstret op på ny, og nu handler det udelukkende om mænd, der ikke ønsker at udkæmpe Vladimir Putins erobringskrig i Ukraine.

Mænd som Elena Kashinas ægtefælle, der fandt ud af, hvor frygtelig krig kan være, da han pludselig befandt sig ude ved fronten.

Den ser sådan her ud lidt uden for Donetsk.

Billederne ovenfor snyder dog lidt, for Elena Kashinas ægtefælle fik ikke lov til at sidde i en kampvogn.

Efter at have oplevet frontlinjen på egen krop fandt han ud af, at man også kan få traumer af at opsige jobbet som russisk soldat.

Direkte i krig

Indtil 22. september 2022 havde den 33-årige mand arbejdet i den russiske metalindustri.

Det var over et årti siden, at han havde aftjent sin værnepligt, og ifølge Elena Kashina var hans opgave dengang at vedligeholde militærets køretøjer.

Den næstkommanderende sagde, at hvis de skrev noget, ville de blive skudt

Elena Kashina, hustru

Men så blev han indkaldt og fik to dages militærtræning.

- De kom på skydebanen og fik muligheden for at øve sig i at skyde en enkelt dag. Men sigtekornet på hans riffel var bøjet, så han kunne hverken ramme noget på 400 meters afstand eller på 100 meters afstand, fortæller Elena Kashina.

Næste dag blev der øvet i at grave skyttegrave, og så var det ellers afgang til Ukraine.

Elena Kashina hørte fra sin mand igen 2. oktober, hvor han var placeret i en skyttegrav i et af de skovbælter, der deler markerne i det frugtbare landbrugsland i Ukraines østlige del.

Hvad han præcist oplevede der, vides ikke med sikkerhed, men pårørende til soldater, som kæmpede i samme frontafsnit, fortæller hårrejsende historier.

Som du skal læse lige om lidt, siger flere af dem, at de blev tvunget til at angribe ukrainske kampvogne med gamle russiske rifler som eneste våben.

Farvel til våbnene

Der gik i alt ti dage ved fronten, før Elena Kashinas mand gav op.

12. oktober ringede han hjem og sagde, at han ville skrive en opsigelse sammen med flere andre soldater fra sin enhed.

- Inden de skrev dokumenterne, sagde den næstkommanderende, at hvis de skrev noget som helst, ville de blive skudt. Deres lig ville blive kastet i et hul, og deres slægtninge ville få at vide, at de var meldt savnet under kampene, fortæller Elena Kashina.

Hendes mand skrev opsigelsen alligevel.

Nu kunne man måske tro, at en håndskreven opsigelse fra en russisk soldat er noget af en sjældenhed, men faktisk har det længe været muligt for russiske soldater at nedlægge våbnene på den måde.

Inden Ruslands præsident, Vladimir Putin, gennemførte tvangsmobiliseringen af russiske mænd til krigen, benyttede flere af landets professionelle soldater sig af artikel 51 i Ruslands 'Lov om militærtjeneste'.

Denne lov har siden 1998 givet dem mulighed for at trække sig fra tjeneste på grund af dårligt helbred, sygdom i familien, manglende løn eller lignende.

- Soldaten skriver et dokument og giver det til sin umiddelbare overordnede sammen med sit våben, skudsikre vest og hjelm. Dernæst skal han ifølge loven vente på behandlingen og godkendelsen af dokumentet, hvorefter han vil blive transporteret til sin kaserne i Rusland, skrev det russiske medie Verstka om proceduren i juli måned.

Ifølge russisk lov er det dog ikke uden konsekvenser at skrive en opsigelse.

Vi sidder i en kælder uden mad. De siger, at vi skal sidde her i to dage

Tekstbesked fra russisk soldat

Kort efter tvangsmobiliseringen af russiske mænd i september 2022 blev der vedtaget en lov, der giver to til tre års fængsel til soldater, som nægter at kæmpe videre – i særlige tilfælde er straffen op til ti års fængsel.

Men én ting er, hvad loven siger.

Noget andet er, hvad der sker ved fronten i Ukraine.

Centrene

Allerede i juli måned kunne mediet Verstka berette om 234 professionelle russiske soldater, der nægtede at kæmpe videre, og som ifølge deres pårørende nu var fanger i den russiskbesatte del af Ukraine.

De var havnet i, hvad Ruslands militær kalder "centre til genskabelse af kampparathed".

Første kig ind i sådan et center fik omverdenen 20. juli 2022, da moren til en indsat soldat stod frem på tv-kanalen Current Time og fortalte, hvad der var sket med hendes søn.

Ingeniørsoldaten Artjom Gorshenin var ifølge hans mor Fatima Gorshenina blevet træt af at slås efter over tre måneders uafbrudte kampe i Ukraine, og sammen med flere andre soldater fra sin enhed skrev han en opsigelse og afleverede sit våben.

Men Artjom Gorshenins overordnede ville ikke underskrive nogen dokumenter, så soldaterne begav sig på egen hånd til en militærbase ved byen Dzhankoi på Krim, hvor de endnu en gang sagde, at de ikke ville slås mere.

Så skete der noget.

Ned i kælderen

Soldaterne troede, at en helikopter ville flyve dem hjem til deres kaserne i Rusland, men i stedet endte de i byen Brjanka i det østlige Ukraine.

Fatima Gorshenina fik en besked fra sin søn på Whatsapp:

- Vi sidder i en kælder uden mad. De siger, at vi skal sidde her i to dage. Vi ved ikke, hvad der så skal ske. Jeg har i hemmelighed fået en telefon med. De har taget vores ting. De telefoner, de fandt, blev smadret på stedet. Vi sover på en båre. Der er ingen lys, vi sidder bare i mørket, skrev han.

Der blev også sendt billeder hjem fra kælderen.

Da Fatima Gorshenina hørte, hvad der var overgået hendes søn, kontaktede hun hans militærenhed for at hjælpe.

- De fortalte mig, at han var på et nyt center for nægtere. Der skulle de have samtaler. De sagde, at han ikke ville være der i mere end to uger, siger hun til mediet Verstka.

Ifølge sønnen blev fangerne bevogtet af soldater, der blev kaldt for "musikere" af de andre.

Det viste sig, at de var lejesoldater fra Wagner-gruppen.

Soldaterne er kendt for at henrette desertører.

Kattens navn

Efter nogle dage ændrede tonen i Artjom Gorshenins beskeder sig pludselig.

- Jeg var dum nok til at skrive til ham, at min far og jeg forsøgte at finde nogen, der kunne hjælpe med at få ham ud mod betaling, siger hun.

Pludselig kom der en masse spørgsmål retur – hvor mange penge drejede det sig om? Og til hvem? Og var der andre forældre til indespærrede soldater med i projektet?

- Så stillede vi ham et spørgsmål om, hvad navnet var på hans elskede kat? Dernæst holdt han op med at kommunikere, siger Fatima Gorshenina.

Mor og søn mistede kontakten midt i juli – og om han nogensinde kommer hjem til katten Gnom, er uvist.

Rekrutterne kommer

Ifølge Fatima Gorshenina oplyste hendes søn, at han så cirka 200 soldater i samme situation som sig selv, da han blev fløjet til Brjanka.

Soldater, der alle var blevet trænet og udrustet til at gå i krig, før Artjom Gorshenin nedlagde våbnene, mens krigen i Ukraine stadig blev udkæmpet af Ruslands professionelle hær.

To måneder senere blev flere hundrede tusinde unge mænd så tvunget til fronten uden uddannelse og ofte med mangelfuld udrustning.

De russiske "centre til genskabelse af kampparathed" løb ikke tør for arbejde.

Jeg mener, at dødsstraffen bør genindføres, det er essentielt

Vladimir Solovjov, vært på russisk stats-tv

På sociale medier offentliggjorde kanaler med forbindelse til Ruslands militær videoer af, hvordan nægtere bliver skældt ud foran deres kammerater, anholdt og kørt væk.

På russisk stats-tv luftede en af Vladimir Putins faste støtter, propagandisten Vladimir Solovjov, en mere simpel løsning på problemet.

Dødsstraf.

- I alle hære i verden bliver desertører brutalt bragt til fornuft. Jeg mener, at dødsstraffen bør genindføres. Det er essentielt, sagde han i sit show på russisk stats-tv 15. november.

Nogle dage senere opfordrede han til straks at skyde soldater, der forlader deres post.

- Kujoner skal bøde for deres synder med blod, Derfor mener jeg, at vi skal oprette specialenheder, måske militærpolitifolk, der skal fange soldater, som forlader deres stillinger, sagde han 25. november og skældte ud på de tvangsmobiliserede mænd, som nægter at kæmpe.

- Hvem er I, som forlod jeres poster med jeres våben? I sked i bukserne, og nu forsøger I at retfærdiggøre jeres flugt og kujonagtige adfærd med beklagelser på sociale medier, lød det fra Vladimir Solovjov.

En ny situation

Så frygten hos den 33-årige ægtemand, der ringede hjem til sin hustru Elena Kashina og sagde, at han nok ville blive skudt, var ikke helt uberettiget.

Men det blev ved frygten.

De øverstbefalende officerer begyndte at true dem med henrettelse

Brev fra pårørende til tvangsmobiliserede soldater

I stedet for at blive skudt endte han i en kælder sammen med andre mænd i samme situation.

- De var fuldstændig deprimerede, psykisk nedbrudte. Jeg vil sige, at de skal til psykiater, hvis de kommer hjem. I den tilstand blev de smidt ned i en murstenskælder, hvor de måtte sidde på jorden i to dage, siger Elena Kashina.

Mediet Insider har været i kontakt med pårørende til de andre mænd i kælderen, som fortæller, hvad der skete.

- Officerer af forskellig rang kom igen og igen for at mødes med soldaterne og afhøre dem. Men efter at de indså, at de ikke kunne overbevise dem, begyndte de øverstbefalende officerer at true dem med henrettelse, skriver de pårørende i et brev, som Insider har set.

Kælderen, som mændene var havnet i, er langt fra det eneste "center til genskabelse af kampparathed", der er oplysninger om i det østlige Ukraine.

Efter at de tvangsmobiliserede mænd er begyndt at ankomme til fronten i stort tal, dukker der flere gange om ugen nye historier op fra centrene.

Kulturhuset i Zaitseve

Ifølge det uafhængige russiske medie Astra er der nu mindst ti kælderfængsler i det østlige Ukraine.

De historier, som er sluppet ud derfra, ligner hinanden.

Som for eksempel den historie to indespærrede mænd i kælderen under kulturhuset i landsbyen Zaitseve fortæller.

Her holder den russiske hær angiveligt op mod 300 tvangsmobiliserede soldater fanget.

Mindst to af soldaterne er fra Ruslands 27. motoriserede infanteribrigade, og gennem deres pårørende fortæller de til mediet Verstka, at de føler, at Rusland har forrådt dem.

Normalt rykker kampvognene frem først og så fodfolket. Ved os var det modsat

Indespærret russisk soldat

De to soldater siger, at de blev sendt direkte ud til frontlinjen ved landsbyerne Kuzemivka og Novoselivske i begyndelsen af november, selvom de var blevet lovet, at de skulle gøre tjeneste et stykke bag fronten.

Kanonføde

En af de mobiliserede mænd, der kaldes Nikolai af sin hustru, ringede hjem og fortalte, at soldaterne intet havde at kæmpe med.

Ingen højtstående officerer var til stede hos dem ude i skyttegravene.

Han lå og bad til Gud, fordi han troede, at det var den sidste dag i hans liv

Hustru til russisk soldat, der har nedlagt våbnene

Mændene kunne godt regne ud, at de var kanonføde, og Nikolai fortalte sin hustru, at de ikke fik hjælp af nogen.

- Normalt er det sådan, at kampvognene rykker frem først, og så kommer fodfolket. Ved os var det fuldstændig modsat. Drengene sad i skyttegravene uden dækning. Kampvogne skød mod os, og vi havde kun rifler og håndgranater, fortalte Nikolai ifølge sin hustru.

Soldaterne havde kun to magasiner med patroner hver, og ifølge Nikolais hustru var det ikke alle, som selv kunne finde ud af at skifte magasin på deres gevær.

- De lå i skyttegravene og kunne ikke stikke deres hoveder op, fordi der blev skudt så meget. Han lå og bad til Gud, fordi han troede, at det var den sidste dag i hans liv, siger hustruen.

Til sidst så russerne en ukrainsk kampvogn rykke frem.

- Vores drenge ramte ikke kampvognen, og så kom der flere pansrede køretøjer, siger Nikolais hustru.

Slagmarken var overstrøet med lig, da en af de få russiske officerer i skyttegraven gav ordre til tilbagetog.

Mændene flygtede til byen Svatove, hvor de blev standset ved en kontrolpost i byens udkant.

Der var ingen adgang i byen, og de blev bedt om at aflevere deres våben.

Soldaterne måtte tilbringe natten i et skovområde.

To muligheder

Næste morgen ankom en oberst, der ifølge Nikolais hustru hedder Javoroj, til skovområdet sammen med en general, hun ikke kender navnet på.

Nu fik mændene et ultimatum:

- Enten tager I tilbage til fronten, eller også bliver sagen overgivet til en militærdomstol, lød det ifølge Nikolais hustru fra de to officerer.

Mændene valgte det sidste og sagde, at de var ukampdygtige på grund af dårlig træning og manglende udstyr.

Så kørte officererne igen.

De blev truet på livet, fik sat en riffel til hovedet og tvunget ud af kælderen

Hustru til russisk soldat, der har nedlagt våbnene

Fem dage måtte mændene blive i skovområdet uden at få hverken vand eller mad fra militæret.

Flere af dem begyndte at blive syge i det kolde efterårsvejr.

Vejene blev langsomt til mudder, som man kan se på billederne fra en russisk krigskorrespondent herunder.

Soldaterne i skovområdet måtte købe mad fra lokale indbyggere for deres egne penge.

Penge, som deres pårørende derhjemme måtte overføre til de lokale indbyggeres telefoner mod et klækkeligt gebyr.

Men livet for mændene i skovområdet tog snart en drejning til det værre.

De var nemlig ikke blevet glemt.

En desperat situation

10. november fik de besøg af militærpolitiet sammen med oberst Javoroj.

Mændene blev kørt til en lejr bag et pigtrådshegn og anbragt i en kælder.

Alle ejendele blev konfiskeret, men det lykkedes Nikolai at gemme sin telefon.

I kælderen måtte 13 mænd dele en celle, og det første døgn fik de ikke noget at drikke.

Dagen efter fik de en dunk med fem liter til deling.

Hos de syge blev situationen hurtigt værre, og næsten alle havde nu en eller anden form for luftvejsinfektion.

Efter en uge i kælderen flyttede deres fangevogtere dem til byen Zaitseve, hvor de havnede i kælderen under kulturhuset.

Nikolai sendte kun få beskeder hjem, indtil han pludselig ringede til sin hustru ved middagstid 21. november.

- Han sagde, at han løb en stor risiko ved at ringe, men at det var vigtigt for ham at sige til mig, at de indsatte i Zaitseve var begyndt at blive bragt ud til fronten, fortæller hustruen til Verstka.

- De blev truet på livet, fik sat en riffel til hovedet og tvunget ud af kælderen. Han sagde, at de tog 100 mænd ud af 250. De tror, at de skal til fronten, men det er umuligt at vide, siger hun.

Opkaldet var et råb om hjælp.

- Han sagde: "Hvis du kan, så få os ud herfra. Hvis vi bliver sendt til fronten, finder du os aldrig", siger hun.

Er der en udvej?

Ifølge Nikolais hustru var situationen i kælderen desperat, fordi mange af mændene var meget syge på grund af infektioner og underernæring.

- Fangerne bliver ydmyget, truet og får kun mad én gang om dagen. I weekenderne får de slet ingen mad, siger Nikolais hustru.

Hun skrev en klage til myndighederne for at hjælpe sin mand, og hun siger til Verstka, at hun overvejer selv at tage til Ukraine for at få ham ud.

En af Nikolais medfanger i kælderen har fortalt en lignende historie til sin søster.

Hun bekræfter over for Verstka, at fangerne kun får mad én gang dagligt, at de må gå på toilettet to gange om dagen, og at militærfolk på stedet konstant forsøger at overbevise fangerne om, at de bør tage tilbage til fronten.

- Sidste gang, jeg talte med min bror i telefonen, sagde han, at han selvfølgelig ikke vil slås, og at han er skuffet over hæren. Her kan du kun overleve, hvis du lærer, hvordan man bekæmper en kampvogn med en riffel, siger soldatens søster.

Hvilken skæbne der venter de mænd, som lige nu frygter for deres liv i kældrene i den russiskbesatte del af Ukraine, har vi endnu til gode at se.

Indtil videre beretter uafhængige russiske medier kun om en enkelt tidligere fange fra kældrene, der er kommet hjem.

Det drejer sig om en mand, der kalder sig Mikhail, og som fortæller til mediet Astra, at han lige siden indkaldelsen i september har forsøgt at fortælle militæret, at han er ukampdygtig på grund af alvorlige følgeskader efter en hjernerystelse.

Han blev løsladt fra et kælderfængsel i landbyen Zavitne Bazhanya i begyndelsen af november, hvorefter han blev kørt til den russiske grænse og fik ordrer på selv at gå til nærmeste hospital.

Coronasmitten i Danmark stiger igen. Efter en længere periode med enten faldende eller stabile smittetal var sidste uge den første i syv uger med en stigning.

Det viser de seneste tal fra Statens Serum Instituts ugentligt opgørelse over luftvejsinfektioner.

Ud af 100.000 indbyggere var 77 smittet med covid-19 i uge 47 - den forrige uge var tallet til sammenligning 64.

Også antallet af indlæggelser af personer smittet med covid-19 er i samme periode steget fra 245 til 299.

Hos Statens Serum Institut understreger overlæge og sektionsleder Bolette Søborg, at smittestigningen ikke giver anledning til bekymring, selvom vi skal være forberedte på en tid, hvor flere bliver syge.

- Vi er rigtig godt rustet til en sæson med coronasmitte. Men det vi ikke kan undgå, det er at blive smittet, siger hun til TV 2.

Tendensen med den stigende smitte bliver ifølge Statens Serum Institut også bekræftet gennem overvågningen af spildevandet, hvor der testes for covid-19.

Her har der i Region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark været en kraftig stigning i vækstraten de sidste tre uger, mens man i Region Hovedstaden og Sjælland har oplevet henholdsvis en stigning og et stabilt niveau.

Ny variant er i spil

Den stigende smitte kommer samtidig med, at en ny undervariant af Omikron kaldet BQ1.1 er begyndt at sprede sig.

Ifølge de seneste tal stod varianten for 33 procent af de sekventerede coronaprøver.

Trods den stigende smittespredning giver den nye variant ikke panderynker hos Statens Serum Institut. Ifølge Bolette Søborg er varianten ikke farligere end andre af Omikrons undervarianter.

- Den har ikke mere alvorlig sygdom med sig. Når vi ser på antallet af indlæggelser, så ser det fuldstændig ud som med andre varianter, siger Bolette Søborg til TV 2.

- Vi er et rigtig godt sted i coronapandemien lige nu med et lavt antal indlæggelser på intensivafdelinger, og det er det, vi holder øje med, understreger hun.

På Københavns Universitet er der også beroligende toner fra professor i virologi Allan Randrup Thomsen.

Til Jyllands-Posten siger han dog, at laboratorieforsøg viser, at BQ1.1 har lettere ved at undvige den immunitet, vi har opbygget i befolkningen gennem vaccination og smitte.

- Umiddelbart er der ikke så voldsomt meget, vi kan gøre ved det, fordi vi ikke kan lave nye vacciner fra den ene dag til den anden. Så vi må regne med, at den immunitet, vi har opnået gennem pandemien, stadig giver god beskyttelse mod alvorlig sygdom, siger professoren til Jyllands-Posten.

Julen er for mange forbundet med glæde, nærvær og faste juletraditioner. Men for mennesker med psykisk sygdom kan julen også være en hård og ubarmhjertig tid.

Det vil Tina Kvist og Susanne Holgaard fra Viby nu være med til at lave om på.

De bager brunkager, jødekager og andre knasende godter, som de sælger for at gøre julen bare en lille smule sødere for mennesker, der er indlagt med psykisk sygdom.

Det betyder rigtig meget for Tina. Det er hendes projekt, og hende der går op i det med liv og sjæl

Susanne Holgaard, Viby

43-årige Tina Kvist er selv syg med psykisk sygdom og har været det i over 20 år. Hun har flere gange prøvet at holde jul på psykiatrisk afdeling.

- Jeg har selv siddet på psykiatrisk afdeling mange gange i december og over jul. Det er i forvejen ikke fedt at være indlagt, men især i december, hvor man ved, at alle hygger sig og holder julefrokost, er det virkelig hårdt, siger Tina Kvist.

Det gav hende idéen til at starte projektet med julekalendere.

Sammen med sin mor, Susanne Holgaard på 63 år, har Tina Kvist nu for sjette år i træk lavet julekalendere til i alt seks psykiatriske afdelinger på Aarhus Universitetshospital samt Psykiatriens Hus i Aarhus og Silkeborg.

Det er altid rart at blive tænkt på, og så er det jo lige i julens ånd

Inge Voldssgaard, chefsygeplejerske på Aarhus Universitetshospital

Og samarbejdet mellem mor og datter er helt på plads.

- Tina er chefen, og jeg laver alt det andet, griner Susanne Holgaard.

- Det betyder rigtig meget for Tina. Det er hendes projekt, og hende der går op i det med liv og sjæl. Når hun har en dårlig dag, går hun og hygger sig med at lave de her pakkekalendere og får ny energi ved det, siger Susanne Holgaard.

Også blandt modtagerne bidrager projektet med stor betydning. Chefsygeplejerske ved Afdeling for Psykoser på Aarhus Universitetshospital, Inge Voldsgaard, er taknemmelig for det kærlige bidrag.

- Det betyder rigtig meget, at der kommer nogle med så fine gaver. Det er altid rart at blive tænkt på, og så er det jo lige i julens ånd. Patienterne bliver enormt glade, siger Inge Voldsgaard.

Mor og datter har bagt og solgt omkring 10.000 julesmåkager for at samle penge ind til pakkekalendergaverne.

Selvom december kun lige er startet, er de allerede begyndt at gøre klar til næste år.

- Vi bruger hele året på det, og vi er allerede begyndt at forberede til næste år. Der er allerede kommet mange ting ind fra forskellige sponsorer, som vi skal have styr på, siger Tina Kvist.

En ny dansk vaccine mod coronavirus har startet tredje og sidste fase i de kliniske forsøg.

Selvom vaccinen ved navn ABNCoV2 kommer for sent til at lægge låg på pandemien, kan den have stor betydning ved fremtidige bølger.

Sådan lyder det fra hovedopfinder og lektor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet Adam Sander Bertelsen:

- Hvis man ser på det sådan, at man ikke kender fremtiden for coronavirussen, og at den kommer til at blive hos os, så kommer vi til at se ind i noget, der ligner influenzamarkedet, og der kommer vaccinen til at have en plads.

Vaccinen skiller sig lidt ud, men den vækker begejstring blandt andre forskere.

- Det er et lidt andet vaccinedesign, end det vi kender fra COVID-19 mRNA-vaccinerne, vi bruger i Danmark. Den er mere stabil, lyder vurderingen fra Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, i ‘Go’ morgen Danmark’.

Og nu skal vaccinen testes på omkring 4000 mennesker i Danmark, Belgien og USA.

Den bemærkelsesværdige forskel

Det, der ifølge Camilla Foged er særligt ved den nye danske vaccine, er, at den ikke skal fryses lige så langt ned som de vacciner, man i forvejen kender.

- Den kan opbevares i køleskab eller ved stuetemperatur. Derfor er den meget mere egnet til håndtering i udviklingslande, hvor man ikke har råd til de her meget kolde frysere, som vi bruger i Danmark, siger hun.

Camilla Foged forklarer, at mRNA-vacciner normalt skal fryses ned til omkring minus 70 grader, hvor den nye vaccine kan nøjes med minus 20.

Derfor er der en markant forskel.

Hun fortæller også, at Adam Sander Bertelsen og resten af holdet har været på en svær opgave. De andre vacciner er rigtig effektive, og derfor har det været svært at komme med noget bedre, vurderer hun.

Dog mener Adam Sander Bertelsen alligevel selv, at vaccinen har to store fordele.

- Man kan frysetørre den til en pulver og opbevare den ved stuetemperatur i et halvt år uden at se nogen reduktion i effekten af den. Der ligger store perspektiver i at udbrede en vaccine, der kan sådan nogle ting, siger han.

Adam Sander Bertelsen forklarer, at man derfra kan blande pulveret op i en saltvandsopløsning og bruge vaccinen.

Derudover har beskyttelsen fra den nye vaccine en væsentligt længere varighed i sammenligning med de nuværende mRNA-vacciner, tilføjer han.

- Bavarians midlertidige data viser, at beskyttelsen af vaccinen efter seks måneder ligger på omkring 90 procent, hvor de nuværende mRNA-vacciner ligger på et meget lavt niveau. Det er her, hele forskellen ligger, siger Adam Sander Bertelsen.

Fremtiden for ABNCoV2

Selvom fase tre er sidste fase, er det også den største.

Vaccinen er tæt på at være i mål, men den når ikke at blive klar i år, lyder det fra Adam Sander Bertelsen.

Sandsynligvis er den klar inden for et par år, når den er gået igennem en længere godkendelsesproces ved myndighederne.

Og fremtiden ser lys ud, vurderer han.

Ifølge Adam Sander Bertelsen kan vaccinen nemlig mere end at være effektiv mod corona.

- Det, der er meget unikt og pionerende, er, at den her teknologi har potentiale til at beskytte mod sygdomme som astma, allergier og cancer, fortæller han.

Se hele indslaget fra ‘Go’ morgen Danmark’ på TV 2 PLAY.

Privathospitalerne spiller en afgørende rolle i indsatsen for at nedbringe den såkaldte corona-pukkel af udskudte operationer. Men det viser sig, at patienter er blevet sendt hjem uden mulighed for hjælp til genoptræning, pleje og praktisk hjælp.

Det skriver Odense Kommune til både Region Syddanmark og Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Odense Kommune har den seneste tid erfaret, at flere borgere, der er blevet behandlet i regi af et privathospital, udskrives til hjemmet uden forudgående kontakt til kommunen. Dette på trods af, at borgeren efter udskrivelse har et behov for syge- og/eller hjemmepleje, skriver de.

Bekymringsskrivelsen er sendt til Region Syddanmarks såkaldte Følgegruppe for Behandling og Pleje, der arbejder med at sikre patientens overgang fra sygehus til eget hjem.

Jette Mark Sørensen, der er sygeplejefaglig leder i Odense Kommune, fortæller, at det handler om at beskytte de svageste borgere.

- Vi har heldigvis kun oplevet ganske få tilfælde. Men som kommune skal vi have besked om borgernes behov ved udskrivelse, ellers kan vi ikke sikre den rette hjælp. Vi reagerer nu for at sikre os, at det ikke sker igen, siger hun.

Kendt problem

Både offentlige og private hospitaler er forpligtede til at underrette patientens bopælskommune, hvis patienten har behov for pleje, sygepleje, praktisk hjælp eller genoptræning efter en indlæggelse.

Men det er ikke første gang, opgaven er glippet for privathospitalerne.

I bekymringsskrivelsen fremgår det, at Danske Regioner to gange tilbage i 2021 skrev til privathospitalerne for at minde dem om deres kontraktlige forpligtelse til at sende genoptræningsplaner og plejeforløbsplaner til deres patienters hjemkommuner.

Privathospitaler på himmelflugt

Antallet af patienter, som behandles på privathospital, er steget markant.

I 2019 blev knap 132.000 borgere henvist til udredning eller behandling på et privathospital. To år senere var det tal steget til mere end 172.000 borgere. Det viser tal fra Danske Regioner.

Årsagen er blandt andet coronapandemien, som fra foråret 2020 tvang de offentlige sygehuse til at udskyde mange operationer og behandlinger.

Samtidig er det offentlige sundhedsvæsen hårdt presset af blandt andet mangel på sygeplejersker.

Og i de første otte måneder af 2022 er 22 procent flere borgere henvist til et privathospital end i samme periode i rekordåret 2021.

På Fyn har corona også givet lange ventelister, hvilket har fået Odense Universitetshospital til at opfordre patienter til at gå til privathospitalerne.

I dag skal vi forbi et astronomisk beløb, der knytter sig til sagen om Roskilde Bank.

Vi skal også forbi et – ikke helt så højt – men stadig meget højt beløb for et juletræ, inden vi tager en tur til Kina og Rusland.

Velkommen til dagens overblik.

Tidligere direktør for Roskilde Bank skal betale 231 millioner kroner i erstatning

Tidligere direktør for Roskilde Bank Niels Valentin Hansen skal betale 231.725.168 kroner til Finansiel Stabilitet for sin rolle i bankens krak for mere end ti år siden. Det har Højesteret afgjort torsdag med en 61 sider lang dom.

Dermed har landets øverste domstol vurderet, at direktøren var erstatningsansvarlig for tab på fire aktiekreditter, der blev givet uden en kreditvurdering på forhånd.

Fire tidligere bestyrelsesmedlemmer er frifundet. Da sagen var for landsretten, blev alle de sagsøgte frifundet.

3. marts 2009 blev Roskilde Bank, som var en af de største provinsbanker, erklæret konkurs. Tabene løb op i cirka ti milliarder kroner. Særligt var engagementerne med fire ejendomsudviklere dyre.

690 kroner for et juletræ – stor forskel på land og by

Der er stor forskel på, i hvor høj grad man skal punge ud for et juletræ. Køber man det mest “almindelige” træ på to meter, skal man i gennemsnit slippe en 200-lap, men det kan blive meget dyrere.

Køber man sit juletræ på Østerfælled Torv i København, skal man eksempelvis af med 690 kroner, hvis man er på udkig efter et tre meter højt juletræ. Her koster træerne nemlig 230 kroner per meter.

Det er en pris, der er knap 73 procent højere, end hvis man køber sit juletræ på landet.

Ifølge brancheforeningen Danske Juletræer bliver der solgt halvanden million juletræer i Danmark om året.

Kina antyder opblødning på nulsmittestrategi efter protester

Kinesiske myndigheder antyder nu for første gang en opblødning i landets strenge nulsmittestrategi i bekæmpelsen af coronavirus.

Det sker efter store protester i en række af landets største byer med krav om mere frihed og et opgør med den kinesiske strategi.

I forbindelse med et møde i Kinas nationale sundhedskommission forklarede vicepremierminister Sun Chunlan, der står i spidsen for den kinesiske coronaindsats, at virussen er svækket og i mindre grad gør folk syge.

Derudover fremhævede hun, at flere kinesere bliver vaccineret, og at der er større erfaring med at inddæmme virussen. Det fremgår af et referat på den kinesiske regerings hjemmeside.

Rusland vedtager lovgivning mod LGBT+-personer

Rusland strammer grebet endnu mere om LGBT+-personers rettigheder.

Onsdag stemte Ruslands overhus enstemmigt for at skærpe en kontroversiel lov, der forbyder, hvad lovforslaget kalder for "LGBT+-propaganda".

Loven vil forbyde alle russere at "promovere" eller "rose" homoseksuelle forhold. Man kan også blive dømt for offentligt at sige eller antyde, at homoseksuelle forhold er normale. Det skriver CNN.

Landet forbyder også "pædofilipropaganda", som den russiske regering ofte blander sammen med homoseksualitet, og propaganda af kønsskifte i reklamer, bøger og film.

Klimaordførers arbejdsgiver undrede sig over høje taxaregninger

Den nyvalgte klimaordfører for Alternativet, Theresa Scavenius, har ved talrige lejligheder erklæret sin modstand mod biler. For de ”optager ekstremt meget plads”, som i stedet kunne have været brugt til ”grønne byrum for alle borgere”, som hun har formuleret det.

En aktindsigt, som TV 2 har fået, viser dog, at hendes arbejdsgiver, Aalborg Universitet, har stillet spørgsmål til de “forholdsvis mange penge”, Scavenius har brugt på taxaudgifter.

På et ni dages skriveophold i Stockholm i november sidste år kørte Theresa Scavenius eksempelvis i taxa for 2134 kroner.

Aalborg Universitet spurgte efterfølgende til, hvorfor billigere offentlige transportmidler ikke var valgt i stedet. Det fremgår ikke af aktindsigten, om Scavenius har svaret på spørgsmålet.

Theresa Scavenius har ikke ønsket at stille op til interview med TV 2.