I dag er det to uger siden, at danskerne satte deres kryds ved folketingsvalget og gav rød blok et snævert flertal.

Mette Frederiksen var gået til valg på en bred regering med både røde og blå partier, så den mulighed ville hun afsøge først. Flere politiske analytikere troede dog, at det i sidste ende ville ende med en ren rød regering alligevel.

Spørgsmålet er nu, om analytikerne stadig ser en rød regering som det mest sandsynlige udfald, eller om 14 dages regeringsforhandlinger har ændret ved det billede?

TV 2 har talt med tre politiske analytikere, der på trods af flere forbehold er enige om, at pilen i skrivende stund peger i en anden retning. Og til de flestes overraskelse – inklusive dem selv – er der tale om et regeringsscenarie, som tidligere er blevet betegnet som yderst usandsynligt.

Har Venstre blødt op?

Budskabet fra Venstre og ikke mindst formand Jakob Ellemann-Jensen var tydeligt under valgkampen: Partiet ville under ingen omstændigheder indgå i en regering med Socialdemokratiet.

Det er tydeligt, at Venstre er omdrejningspunktet

Noa Redington, politisk kommentator

Sidenhen er afvisningen gået fra at være urokkelig til at blive lidt mere vakkelvorn, og det er det, der har fået TV 2s politiske analytiker, Jesper Vestregreen, politisk kommentator Noa Redington og Jyllands-Postens politiske analytiker, Niels Thulesen Dahl, til at ændre mening.

De mener nemlig alle tre nu, at der er en god sandsynlighed for, at Danmark kommer til at få en bred regering, og at den regering både vil bestå af Socialdemokratiet og Venstre.

- Når man ser på det, der sker, og de signaler, der er blevet sendt, er det tydeligt, at Venstre er omdrejningspunktet, og at Moderaterne og Radikale Venstre ikke længere står øverst på statsministerens valgkort, siger Noa Redington til TV 2.

Sammen med de andre analytikere giver han flere forskellige grunde til, at et samarbejde mellem Socialdemokratiet og Venstre ikke længere lyder lige så umuligt, som det gjorde for 14 dage siden.

Én af grundene skal findes i et spinkelt rødt flertal, mens en anden grund skal findes hos Folketingets nye formand.

En ekstra terning på spillebrættet

I weekenden kom det frem, at Venstre-profilen Søren Gade er Folketingets nye formand.

Det stod klart, efter at flere partier, herunder Socialdemokratiet, meldte deres støtte til Gade.

Ifølge Jyllands-Postens politiske analytiker, Niels Thulesen Dahl, valgte Socialdemokratiet og Mette Frederiksen med den beslutning ”at kaste en ekstra terning ind på spillebrættet”.

Han tror, at trækket hænger sammen med, at Socialdemokratiet kun med et hængende hår fik flertallet, hvilket har gjort en rød regering usikker at basere et flertal på.

Desuden siger han, at formandsskiftet hos Radikale Venstre og Alternativets dobbelte kovending i forhold til en advokatvurdering af minksagen har gjort Mette Frederiksen i tvivl om, hvorvidt hun kan bruge et rødt flertal til noget.

Om den fungerende statsminister, som har serveretten til at forsøge at danne en ny regering, lykkes med en bred konstellation, er dog i sidste ende op til Venstre, mener Niels Thulesen Dahl.

Og det vil ifølge ham både kræve, at Venstre er villig til at ”kravle ned fra nogle meget høje træer” samtidig med, at Socialdemokratiet skal være parat til at give sig på nogle krav, som vil gøre rigtigt ondt på partiet.

Venstres landsmøde bliver et nøglepunkt i de her forhandlinger

Jesper Vestergren, TV 2s politiske analytiker Kampen om de politiske indrømmelser

De to partiers ideologiske uoverensstemmelser er årsagen til, at TV 2s analytiker, Jesper Vestergren, er den, der er mest forbeholden i forhold til at pege på en SV-regering som et muligt scenarie.

- De ser de samme udfordringer, men de er for det meste dybt uenige om, hvordan de skal løses, fortæller han.

Som eksempel nævner han manglen på arbejdskraft, hvor Socialdemokratiet har fokus på at opkvalificere ufaglærte og nedbringe sygefravær, mens Venstre vil gennemføre skattelettelser og skære i ydelserne til arbejdsløse indvandrere.

Jesper Vestergren gør dog opmærksom på, at forhandlingerne endnu ikke er gået ind i et stadie, hvor der forhandles politik. I stedet er de i gang med at finde ud af, om der overhovedet er grobund for at tale videre.

- Man kan sammenligne det lidt med at date. Det kan være svært at afgøre, om der er kærestepotentiale efter ét eller to stævnemøder, men når man har set hinanden otte-ti gange, ved man godt, om man vil gøre det til et mere permanent forhold, siger han.

Spørgsmålet er så, hvor lang tid der skal gå, før vi finder ud af, om Venstre og Socialdemokratiet har valgt at danne fast parforhold, eller om kærligheden brast, før den overhovedet begyndte?

Det næste store nøglepunkt

Ifølge de tre politiske analytikere skal vi over på den anden side af weekenden, før vi ved, om Mette Frederiksens tilnærmelser har båret frugt hos Venstre.

Der afholder Venstre nemlig landsmøde, og her vil de internt i partiet beslutte sig for, om de vil forsøge at forhandle med Socialdemokratiet eller ej.

- Venstres landsmøde bliver et nøglepunkt i de her forhandlinger. Beslutningen er i sidste ende Jakob Ellemanns, men hvis store dele af baglandet er imod, vil han ikke føle, at han har mandat til at indlede forhandlinger, siger Jesper Vestergren.

Indtil da må danskerne ligesom analytikerne lade sig nøje med gætterier. Gætterier, som spreder sig i lidt forskellige retninger, da TV 2 spørger ind til, hvornår analytikerne regner med, at en ny regering er faldet på plads.

Jesper Vestergren tør ikke sige mere, end at man skal forvente, at forhandlingerne trækker ud, Noa Redington tror på alt mellem to og fem uger, mens Niels Thulesen Dahl siger inden jul.

Danskeres forbrug af antibiotika, der er ordineret af praktiserende læger, er faldet markant under coronaepidemien.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Således ordinerede praktiserende læger 6,7 procent mindre antibiotika til behandling af infektioner i både 2020 og 2021 sammenlignet med 2019. Det vil sige, før coronaepidemien brød ud.

I gennemsnit blev der ordineret 279 recepter på antibiotika per 1000 indbyggere i 2021 i almen praksis.

Efter ophævelse af restriktioner er forbruget stegt igen

Resultaterne fremgår af en ny rapport, som er offentliggjort sammen med Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Rapporten udgives årligt.

Ifølge Statens Serum Institut har forbruget af antibiotika været støt faldende siden 2013. Men under coronaepidemien faldt det yderligere.

Det kan også ses i resistensen over for antibiotika.

Under corona var der ifølge SSI et fald i resistensen over for mange af de typer bakterier, som myndighederne overvåger.

Til gengæld er forbruget i slutningen af 2021 steget igen, som følge af at næsten alle coronarestriktioner blev ophævet.

Det steg fra august 2021 og frem i sådan en grad, at forbruget nærmede sig niveauet før epidemien.

Det siger Ute Wolff Sönksen, der er overlæge i afdelingen for bakterier, parasitter og svampe hos SSI.

Om status er det samme her et år senere, fremgår ikke.

- Antibiotikaforbruget har altid ligget relativt lavt i Danmark, og vi har været usikre på, om der ville være en gevinst ved at reducere det yderligere, oplyser hun i pressemeddelelsen.

- De nyeste tal peger altså på, at det fortsat giver mening med en aktiv antibiotikaindsats, siger Ute Wolff Sönksen.

Bakterier kan udvikle resistens overfor antibiotika

Når det giver mening at nedbringe forbruget, skyldes det ifølge SSI, at spredning af resistente bakterier er "et stort sundheds- og samfundsproblem". Det gælder ikke kun i Danmark, men globalt.

Problemet er ifølge Statens Serum Institut, at det påvirker behandlingen af infektioner. Men også forebyggelsen for eksempel i forbindelse med kirurgiske indgreb.

Generelt anvendes antibiotika til at behandle infektioner med bakterier i mennesker og dyr.

Når bakterier udsættes for antibiotika, kan de udvikle resistens over for det pågældende antibiotikum. Herved overlever bakterierne, og infektionen kan udvikle sig til det værre.

Jo mere antibiotika der bruges, jo mere resistens bliver der fundet.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, satte fingeren på det allerømmeste sted, da han tirsdag morgen talte til de forsamlede verdensledere på G20-mødet i Indonesien.

Via videolink opfordrede han USA's Joe Biden, Kinas Xi Jinping og resten af verdens mægtigste mænd til at få afsluttet krigen i Ukraine.

- Jeg er overbevist om, at det er tid til at få afsluttet Ruslands destruktive krig. Det vil spare tusindvis af liv, sagde han.

Han omtalte demonstrativt forsamlingen som ”G19” – og regnede altså ikke Rusland med.

Måske også en hentydning til, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, havde valgt at blive væk, så Rusland i stedet var repræsenteret af landets udenrigsminister, Sergej Lavrov.

Krigen i Ukraine hænger som en sort sky over G20-mødet i Indonesien.

- Hvis krigen ikke bliver afsluttet, vil det være svært for verden at bevæge sig fremad, sagde Indonesiens præsident, Joko Widodo, i sin tale til de andre topledere.

Kornaftaler udløber lørdag

Og det handler ikke kun om at få afsluttet krigen i Ukraine.

Faktisk står verden over for endnu et presserende problem.

På lørdag udløber den kornaftale, som Rusland og Ukraine har indgået med FN og Tyrkiet som mæglere. Aftalen sikrer, at der stadig kan sejles korn ud fra de ukrainske havne til de lande i verden, hvor befolkningen er desperat afhængige af leverancerne.

- Putin har sendt Lavrov til mødet, og han har sagt til pressen, at Rusland endnu ikke har besluttet, om man vil forlænge denne kornaftale. Det er vanvittig vigtigt for mange mennesker i verden, fortæller TV 2s Asienkorrespondent, Christina Boutrup, der følger G20-mødet på den indonesiske ø Bali.

Den globale fødevaresikkerhed er et tema på G20-mødet, og korneksporten er også af stor betydning for Ukraines økonomi.

- Jeg mener, at vores aftale om korneksport fortjener at blive forlænget uden udløbsdato, uanset hvornår selve krigen så måtte stoppe, sagde Volodymyr Zelenskyj i sin tale.

Så derfor venter alle nu på en reaktion fra Rusland, siger Christina Boutrup.

- Rusland har fået lidt at handle med. De vil gerne have Vesten til at lempe lidt på de sanktioner, der er indført over for Rusland, fortæller hun.

Rusland mener nemlig, at sanktionerne spænder ben for den russiske eksport af fødevarer og kunstgødning og dermed gør fødevaresituationen i verden endnu mere ustabil.

En splittet forsamling

Intet tyder på, at forsamlingen af verdens største lande kan blive enige om at støtte det vestlige pres på Rusland, fortæller Christina Boutrup.

Dertil er deltagerlandene for forskellige:

- Landede er splittede og opdelte. For eksempel køber Indien våben fra Rusland, men er samtidigt verdens største demokrati. Indien har ikke fordømt Ruslands krig. Kina forholder sig neutralt. Det samme gør værtslandet Indonesien, siger hun.

Fra tirsdag er det muligt at købe sig til et boosterstik mod covid-19 for et par hundrede kroner for alle dem, der er raske og under 50 år og dermed ikke er omfattet af det gratis tilbud i det offentlige.

Der kan være mange grunde til at blive vaccineret som selvbetaler, siger Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitet.

Nogle skal ud at rejse i vinter og orker ikke at ligge i sengen på feriestedet, mens andre tidligere har oplevet, at de nemt smittes og denne vinter vil nedsætte risikoen.

- Det kan også være personer, der har et job med mere smitte, for eksempel hvis de arbejder i en børneinstitution, siger Søren Riis Paludan.

Ikke alle med sygdomme er omfattet af gratis vaccine

Det gratis tilbud gælder, udover de plus 50-årige, personer med en række sygdomme, for eksempel diabetespatienter og lunge- og hjertesyge.

Men ikke alle med sygdomme er omfattet.

- Når man laver sådan nogle kriterier, kan de blive lidt rigide, og derfor er der nu mulighed for, at den enkelte selv kan træffe sin beslutning, siger Søren Riis Paludan.

De første doser af covid-vaccinerne til egenbetaling leveres fra Statens Serum Institut til vaccinationsstederne den 15. november.

Vaccinerne er varianttilpasset mod BA.1

I første omgang er det 200.000 doser af Pfizers vaccine og 200.000 doser af Modernas vaccine. Begge er opdateret til at modstå nye varianter af coronavirusset, oplyser Sundhedsministeriet.

- Begge vacciner er godkendte variantopdaterede BA.1-vacciner, som Sundhedsstyrelsen vurderer, er effektive vacciner, lyder det i en pressemeddelelse.

Vaccinerne kan herefter købes af interesserede borgere hos de apoteker, praktiserende læger, private vaccinationssteder med videre, der har valgt at tilslutte sig ordningen.

Det gælder blandt andet for omkring 100 apoteker fordelt i hele landet, oplyser Tina Andersen, specialkonsulent og farmaceut i Apovac, der er apotekernes vaccinationsselskab.

Apoteker har lavet firmaaftaler

På nogle apoteker skal man bestille tid til vaccinationen, mens man andre steder kan komme ind fra gaden og få sit stik. Det koster 229 kroner.

Hvor stor interessen vil være, har apotekerne svært ved at vurdere på nuværende tidspunkt, siger Tina Andersen.

- Men det vil nok blandt andet afhænge af, hvordan smitten udvikler sig i den kommende tid, siger hun.

Apotekerne har desuden lavet firmaaftaler med virksomheder, som i lighed med influenzavaccinen tilbyder deres ansatte at få et stik i arbejdstiden.

- Det kan være virksomheder, hvor de ansatte rejser meget, siger Tina Andersen.

Vaccinevirkning aftager over tid

Hos Danske Lægers Vaccinations Service koster en covid-vaccine 225 kroner, mens prisen kan variere hos de praktiserende læger.

Hvis man ikke tidligere er blevet vaccineret mod covid-19, anbefaler Sundhedsstyrelsen fortsat, at man får 1. og 2. stik mod sygdommen.

Boostervaccination er nødvendig, da virkningen aftager over tid, men det er altså kun personer i særlig risiko for alvorlig sygdom, der får tilbuddet gratis dette efterår.

Den amerikanske talkshowvært Jay Leno har aflyst et arrangement ved en konference, efter at han angiveligt er blevet forbrændt i ansigtet.

Det skriver de amerikanske kulturmedier People og TMZ.

TMZ skriver, at den 72-årige komiker blev forbrændt, da en af hans biler pludselig brød i brand i hans garage.

People har set en mail, som er sendt til deltagerne ved den konference i den amerikanske by Las Vegas, som Jay Leno skulle have deltaget i.

Her lyder det, at han har aflyst på grund af en "alvorlig nødsituation".

- Vi ved, at han er i live, og vi beder for ham og hans familie, lyder det.

Har brug for tid

Jay Leno siger selv i en erklæring til Variety.

- Jeg har pådraget mig nogle alvorlige forbrændinger fra en benzinbrand. Jeg er ok. Jeg har bare brug for en uge eller to for at komme på fode igen, siger han.

Ifølge TMZ blev Jay Leno forbrændt på den venstre side af ansigtet. Hans øjne og ører tog ikke alvorlig skade, erfarer mediet.

Leno blev bragt til et center for brandskader umiddelbart efter ulykken.

Jay Leno er en af USA's vel nok mest kendte talkshowværter.

Han var vært på "The Tonight Show" fra 1992 til 2009 og igen fra 2010 til 2014. Her blev han erstattet af den nuværende vært, Jimmy Fallon.

Har haft problemer med helbredet

Leno har også en stor interesse for biler, som han blandt andet har dyrket i flere sæsoner af programserien "Jay Leno's Garage".

Selv om TMZ skriver, at der mandag er tale om en forbrænding i ansigtet, vides det ikke offentligt, præcis hvad omstændighederne har været.

Jay Leno har tidligere talt åbent om sit helbred.

Han har forsøgt at skabe opmærksomhed om, at det er vigtigt at gå til lægen med jævne mellemrum og at have en sund livsstil. Det skriver People.

Han har også åbent delt detaljer om hjerteproblemer og højt kolesteroltal.

Risiko for metalsplinter i dets økologiske gær har fået producenten Skærtoft Mølle A/S til at tilbagekalde produktet.

Metalsplinterne skyldes en teknisk fejl hos en udenlandsk producent, skriver Fødevarestyrelsen om tilbagekaldelsen.

Den tekniske fejl betyder, at der er risiko for metalsplinter på en-to millimeter i Skærtofts økologiske gær.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at returnere produktet eller kassere det.

Metalsplinterne udgør en potentiel sundhedsrisiko, og styrelsen oplyser, at i forbindelse med spørgsmål angående symptomer bør man kontakte egen læge eller vagtlægen.

En 47-årig tidligere journalist fra Ekstra Bladet er blevet idømt tre år og seks måneders fængsel i en sag om seksuelle krænkelser mod mindreårige.

Anklageren havde ellers krævet forvaring, men med stemmerne seks for og seks imod undslap han altså med nød og næppe den hårde dom. Ved stemmelighed vil det mest gunstige udfald for den tiltalte gælde, og da forvaring anses som værende den hårdeste dom muligt, endte det ikke sådan.

Anklageren havde også krævet mindst seks års fængsel til manden, hvis ikke han skulle have en forvaringsdom, men heller ikke det var retten enig i.

Han forbydes dog samtidig på mange parametre at være i kontakt med børn og unge under 18 år. Han må heller ikke bo under samme tag som børn og unge under 18 år. Han skal ligeledes betale for sagens omkostninger og erstatning i forskellige størrelser til en række ofre.

Han blev anholdt i april 2021, og sagen mod ham begyndte i Roskilde i august året efter.

Mandag sad han igen i Retten i Roskilde iført en grå cardigan, med velfriseret hår og et skeptisk blik, der flakkede mellem anklageren, dommerne og den fremmødte presse.

I sagens begyndelse forsøgte han at få øjenkontakt med journalisterne her og gav et slet smil, men på retssagens sidste dag skuede han undersøgende i stedet for smilende til de nu tidligere branchefæller.

Til slut flyttede hans blik ned i håndfladerne, indtil dommen blev læst op.

Fortsat varetægtsfængslet

Anklageskriftet mod ham var 25 sider langt og talte hundredvis af tilfælde af blufærdighedskrænkelser mod mindst 40 børn og seks tilfælde af voldtægt.

De seks voldtægter omhandler anden seksuel omgang end samleje. Da de forurettede børn på tidspunkterne for overgrebene var under 12 år gamle, bliver det juridisk sidestillet med voldtægt. Han blev kendt skyldig i fire af dem.

Derudover var manden i besiddelse af 24.121 billeder og film, der viste nøgne børn eller børn, der udsættes for overgreb af forskellig karakter og grovhed.

For 20 år siden anskaffede den 47-årige mand for første gang seksuelt billede- eller videomateriale af mindreårige, og her to årtier senere skal han bøde for sine gerninger.

Forsvareren ville samtidig have manden løsladt frem til, at afsoningen skal begynde, men dommerne mente, at han skulle forblive varetægtsfængslet af hensyn til ofrene.

Der er ikke navneforbud mod manden, men TV 2 kan ikke bringe hans navn, da hans egne børn er en del af sagen og er beskyttet af en særlig paragraf, når de er mindreårige og ofre for seksuelle overgreb.

Svært seksuelt afvigende – men ikke psykopat

Manden optog et stort antal videoer i sit eget hus af sine børns venner samt af sine egne børn, hvor de var nøgne og blandt andet brugte toilettet eller hans spabad. Han optog dem også i skjul, ligesom han optog videoer, hvor han berørte deres kønsorganer.

I en mentalundersøgelse af den 47-årige mand beskrives han som afvigende personlighedsmæssigt, men også svært afvigende seksuelt. Han er dog ikke psykopat, vurderes det, men Retslægerådet mente dog, at han skal idømmes forvaring.

Manden har udtalt til lægerne, at han ikke mente, at der var nogle børn, som var traumatiseret af hans handlinger, da han ”bare havde lavet nogle videoer”, og at det er pressens skyld grundet dækningen af sagen, hvis børnene nu bliver traumatiseret.

Derudover håbede han også, at der måtte være en af tilhørerne, der protesterede på hans vegne under retssagen, fordi han ikke selv mente, at videoerne han optog var særligt grove. Han fortalte dog, at han fortrød sine handlinger, og at han godt kunne se, at det var forkert.

Derudover undskyldte han under sagen også over for sine egne børn, som han håbede på igen at kunne se en dag.

Han sagde også, at pressens dækning af sagen ifølge ham har været for unuanceret, og at han frygtede, at han ikke kunne få job som journalist igen efter hans afsoning.

Erkendte flere forhold

Den tidligere journalist erkendte selv – og gentog det flere gange under retssagen – at han var seksuelt tiltrukket af mindreårige.

Han kaldte sig netkærester med et par mindreårige piger fra udlandet, som han gennem sin rolle som ”konge” i et internationalt pædofilt netværk fik til at sende ham seksuelle videoer.

I en lydbesked, som retten spillede under et tidligere retsmøde, havde manden selv påtalt disse videoer og sagt, at den mindreårige aldrig ”kunne blive præsident”, når hun viste sig selv frem på video.

Det skete som led i et opgør mellem ham og en anden tilsyneladende pædofil mand på internettet, som udkæmpede en krig om nogle mindreårige pigers gunst, fortalte han.

Om den anden mand sagde den nu dømte journalist, at han forsøgte at få pigerne væk fra denne, da ”han var skingrende pædofil”.

Under hele sagen erkendte manden sig delvist skyldig. Han benægter dog at have krænket sine egne børn.

Levede et dobbeltliv

Under sagen var mandens ekskone forbi og vidne om deres 25 år lange ægteskab, som hun nu mener har været fyldt med løgn og bedrag.

Hun sagde blandt andet, at hendes mand har levet et dobbeltliv, og at hun og hendes børn er dybt påvirkede af sagen.

Hun lod sig skille fra manden efter hans anholdelse. Det var ligeledes hende, der fik ham arresteret i første omgang, da hun blev kontaktet af nogle amerikanske såkaldte pædofilijægere, der tippede hende om hendes mand opførsel på internettet.

Efterfølgende kontaktede hun politiet, og i samarbejde fik de planlagt en anholdelse af manden, hvor politiet samtidig ransagede huset.

Manden selv gav udtryk for under retssagen, at de såkaldte pædofilijægere i virkeligheden var en del af et rivaliserende netværk af pædofile, som ville have ham ned med nakken.

Der blev dog ikke præsenteret nogle beviser for denne påstand.

Rebecca Flensborg Andersen henvendte sig for et år siden til en okularist for at få en helt speciel øjenprotese.

I stedet for at forsøge at skjule, at hun har et glasøje, ønskede Rebecca Flensborg Andersen et blåt øje, som stod i kontrast til hendes højre brune øje.

- Jeg ville gerne have lavet en specialprotese i en anden farve. Det er min måde at skille mig ud på og aftabuisere, at jeg mangler et øje, fortæller hun i ’Go’ aften LIVE’.

Men i dag, et år efter, bruger Rebecca Flensborg Andersen meget sjældent det blå øje. For mødet med øjenprotesemageren endte ifølge hende i et dybt grænseoverskridende fotoshoot i hans private hjem, selvom hun ikke havde lyst.

Jeg følte, at jeg var nødt til at sige ja til de billeder

Rebecca Flensborg Andersen, studerende

Rebecca Flensborg Andersen meldte efterfølgende sin oplevelse til politiet, som to gange har lagt sagen ned.

Siden har Rebecca Flensborg Andersen forsøgt at råbe sundhedsmyndighederne op.

I Podimo-podcasten ’Protesemageren’ fortæller Rebecca Flensborg Andersen hele historien om, hvordan hun oplevede, at en sundhedsfaglig person i hvid kittel uden konsekvenser pressede hende til at få taget fotos i frækt undertøj og nøgenbilleder i hans private hjem.

En sjælden øjensygdom

Rebecca Flensborg Andersen opdagede som 16-årig, at hun havde den sjældne øjensygdom coats, og som 18-årig mistede hun sit venstre øje til sygdommen.

Efter et par år med en brun øjenprotese opsøgte hun en ny okularist, en øjenprotesemager, som sagde ja til at lave den blå specialprotese, hun ønskede.

Allerede ved første samtale fik han ifølge Rebecca Flensborg Andersen flettet ind, at hun skulle deltage i et fotoshoot som en betingelse for at få den blå specialprotese, hun skulle have lavet. Fotografierne skulle have fokus på øjnene og hendes nye protese, blev hun forsikret, fortæller hun.

Og som en form for tak for specialprotesen sagde Rebecca Flensborg Andersen ja, da hun tænkte, at det kunne aftabuisere det at mangle et øje.

Men det udviklede sig hurtigt fra at handle om hendes øjne.

På forhånd havde hun afvist at fået taget billeder af sig selv nøgen eller i undertøj, viser sms-korrespondancer, som TV 2 har set.

Men da Rebecca Flensborg Andersen dukkede op, havde øjenprotesemageren købt frækt undertøj og en pisk, som hun skulle posere med i hans private hjem, genfortæller hun.

Undervejs var hun også nødt til at sige fra, da han bad hende om at posere nøgen, siger Rebecca Flensborg Andersen.

Afviser at have bedt om nøgenbilleder

Øjenprotesemageren ønsker ikke, at hans navn eller klinik bliver omtalt i denne artikel.

- Jeg har på intet tidspunkt taget nøgenbilleder af de nævnte personer, ligesom jeg i øvrigt ikke har taget nøgenbilleder af nogen person, der er eller har været patient hos mig eller i klinikken, lyder det i et skriftligt svar til TV 2s 'Go' aften LIVE'.

Dog bekræfter han over for TV 2, at han tog billeder af Rebecca Flensborg Andersen.

Og ifølge øjenprotesemageren havde hun på forhånd accepteret det tøj, han havde udvalgt til hende. Blandt andet en rød bh, en leopardprikket nederdel og en lyserød kjole med bar ryg.

Rebecca Flensborg Andersen fortæller, at selvom han ikke gjorde hende noget fysisk, var hun hele tiden bange for, om han kunne finde på det.

- Jeg var inde i hans private hjem, han havde låst døren, min bagage lå ude i bilen, så jeg følte på en måde, at han havde taget al kontrol over mig, forklarer hun.

Men det var ikke kun derfor, at hun ikke stak af.

Godkendte 22 billeder

Bevillingen til øjenprotesen fra kommunen havde hun givet til øjenprotesemageren, og Rebecca Flensborg Andersen frygtede, at hun ikke ville få sin protese, hvis hun ikke forsøgte at samarbejde.

Hun fastholder, at hun adskillige gange sagde nej til nøgenbilleder, og at han pressede på og afkrævede hende svar. Rebecca Flensborg Andersen optog i al hemmelighed umiddelbart efter fotograferingen deres samtale om billederne, som TV 2 har hørt dele af.

Alligevel endte hun med at sige ja til at få taget flere grænseoverskridende undertøjsbilleder, hvoraf hun godkendte 22 undertøjsbilleder.

- Jeg følte, at jeg var nødt til at sige ja til de billeder, der var mest sobre, for hurtigst muligt at komme bedst ud af det, forklarer Rebecca Flensborg Andersen.

Ingen tilsyn eller patientbeskyttelse

Efter at Rebecca Flensborg Andersen var kommet hjem, var hun overbevist om, at det hun havde oplevet var forkert.

Derfor anmeldte hun det til politiet.

Ifølge Rebecca Flensborg Andersen fik hun under en af afhøringerne dog at vide, at øjenprotesemageren ikke kunne retsforfølges som autoriseret behandler, fordi øjenprotesemagere ikke er autoriserede behandlere.

Det er selvfølgelig ikke fedt, at jeg skal sidde og tale om det

Rebecca Flensborg Andersen, studerende

Det er uvist, hvordan sagen var blevet afgjort, men den manglende autorisation har haft en afgørende betydning for sagens forløb.

Det vurderer Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsjura på Syddansk Universitet, der har fået indsigt i sagen.

- Havde det været en autoriseret sundhedsperson, som havde udført behandlingen, havde vi været ovre i et helt andet regelsæt, hvor vi havde opfattet det her som en grov udnyttelse af patientrelationen, og det ville vi kunne have rejst sigtelse efter på grundlag af autorisationslovens paragraf 75, siger han til Podimo.

Yderligere ville sundhedsmyndighederne have haft mulighed for at rejse en sag om rettighedsfrakendelse og give kritik i forhold til patientbehandlingen og inddraget øjenprotesemagerens autorisation, siger Kent Kristensen til TV 2.

Men det skete ikke. I stedet blev sagen efterforsket som blufærdighedskrænkelse.

Og efter at have afhørt seks tidligere klienter hos øjenprotesemageren, blev efterforskningen standset.

I politiets afgørelse, som TV 2 har fået indsigt i, står, at ingen af de seks personer har ønsket at politianmelde øjenprotesemageren, og at ingen af de seks personer har følt deres blufærdighed krænket.

Dog har nogle af de afhørte beskrevet hans opførsel som ”upassende” og ”uprofessionel”, og TV 2 har talt med yderligere en kvinde, der kan fortælle, at hun fik et lignende tilbud om at få taget fotos, "som Gud havde skabt hende", af samme protesemager – et tilbud, hun dog afviste.

Og den manglende autorisation betyder også, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke holder opsyn med de øjenprotesemagere, der er i Danmark, og at patienter ikke har mulighed for at klage, hvis noget går galt.

Til Podimo udtaler Styrelsen for Patientsikkerhed, at det er en politisk beslutning, hvilke erhverv der kræver autorisation, og at styrelsen retter sig derefter.

Udstiller naivitet

Rebecca Flensborg Andersen har i dag ikke meget tillid til sundhedsvæsenet.

Da hun blev udnyttet og presset i det, hun selv beskriver som en meget sårbar situation, var der ingen at klage til.

Og selvom det er svært at stå frem, føler hun, at det er vigtigt, at hun får fortalt sin historie og peger på et hul i lovgivningen, som hun mener bør lukkes.

- Det er selvfølgelig ikke fedt, at jeg skal sidde og tale om det og på en måde også udstille min egen naivitet, men jeg tror, at det er meget vigtigt for, at der kan ske en forandring, slutter hun.

Se hele indslaget om Rebecca Flensborg Andersen i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY