Min moster var næsten min mor nummer to. Der gik tre dage, fra jeg fandt ud af, at hun havde kræft, til hun døde.
Hun blev 61 år.
Selvom hun boede i Polen, var vi utroligt tætte. Hele min barndom boede vi hos hende og min onkel i seks uger i sommerferien. Og den fik én over forkælelsen.
Når vi var hos hende, fik min mor lidt ferie, og så tog min moster mig ud at spise is, på legepladsen, og vi fandt ud af, hvad vi skulle lave til aftensmaden.
Sidste gang jeg så hende var i februar 2016. Hun havde haft det op og ned i lang tid, hvor hun var træt, utilpas og havde rigtig ondt i ryggen, men lægerne vidste ikke, hvad hun fejlede. Min mor og jeg tog derfor til Polen for at besøge hende.
Jeg blev forskrækket, da jeg så hende. Hun så helt grå ud. Hun sagde, det var, fordi hun ikke havde farvet sit hår. Normalt var det orange, og nu var det lidt grumset.
Både min mor og jeg tænkte: ”Der er et eller andet”. Min moster blev også træt af bare at vaske op, sådan nogle hverdagsting.
Vi pressede på for, at min moster skulle til flere undersøgelser, men vi måtte tage hjem efter en uge, for vi skulle jo passe vores arbejde.
To måneder efter havde min moster det stadig dårligt, stadig uden at lægerne vidste hvorfor. Min mor tog igen til Polen for at være hos hende og fik hende indlagt.
Denne gang fandt lægerne ud af, at hun havde kræft i bugspytkirtlen.
Jeg arbejdede på et teater i München, så jeg kunne ikke bare tage fri. Men jeg planlagde at tage med et fly fra München to dage efter.
Mens jeg stod i lufthavnen og ventede på at boarde, ringede min mor. Hun fortalte, at det ikke gik så godt med min moster, og at vi ikke rigtig vidste, hvor lang tid vi havde.
Jeg fik sådan en klaustrofobisk følelse af, at nu skulle jeg sidde i en lukket flyver i to timer. Det var vanvittigt ubehageligt.
Jeg prøvede at lade være med at græde i flyet, men endte med at gøre det alligevel.
Da jeg landede efter to timer, tændte jeg min telefon, og en besked tikkede ind.
Min mor havde skrevet, at min moster var død.
Det kom som et chok. Jeg blev fuldstændig tom indeni og alt det, jeg holdt så meget af i min hverdag, gav pludselig ikke nogen mening.
Man skal gøre de ting, man virkelig ønsker sig i livet
Damian Czarnecki, 35 årDen efterfølgende tid var utroligt hård. Men jeg endte alligevel med at gøre de ting, jeg skulle. Jeg optrådte på teatret i München og koreograferede en forestilling i London.
Jeg kom virkelig ud på kanten. Jeg skulle stå og putte et happy face på, selvom jeg var i stykker indeni.
Men samtidig prøvede jeg hele tiden at forklare mig selv, at jeg skulle gøre det for min moster. Hun ville have ønsket, at jeg skulle de ting.
Og selvom jeg aldrig troede det, så blev det nemmere, som månederne gik.
Men jeg savner hende, og hvis hun stadig levede, ville hun helt sikkert være fløjet hertil for at se 'Vild med dans'. For hun har altid besøgt mig i de lande, jeg har boet.
Derfor har hendes død også mindet mig om, at man skal gøre de ting, man virkelig ønsker sig i livet. Før det er for sent.
Jeg ved godt, det ikke altid er muligt, men jeg prøver i hvert fald selv at huske på det, så godt jeg kan.
Læs de øvrige historier i serien her:
Se 'Vild med dans – Knæk Cancer' fredag klokken 20 på TV 2 og TV 2 PLAY.