Der er spændinger mellem Rusland og Vesten i Østersøen, hvor et russisk skib nu vil undersøge eksplosionerne ved Nord Stream 1 og Nord Stream 2.

Herhjemme er valgkampen i fuld gang, og TV 2 kan afsløre, at børne- og ungdomspsykiatrien er mere end almindeligt presset.

Men vi starter med Danske Bank og hvidvasksagen.

Danske Bank gør klar til gigantbøde – afsætter milliarder til skandalesag

Danske Bank afsætter 14 milliarder kroner, der skal bruges på at betale en bøde i forbindelse med bankens store hvidvasksag.

Det fremgår af en børsmeddelelse, som banken sendte ud torsdag.

Dermed tidobler banken næsten det beløb, som man hidtil havde afsat til sagen. I 2018 hensatte Danske Bank således 1,5 milliarder kroner til sagen, der omtales som Estland-sagen.

- Drøftelserne med de amerikanske og danske myndigheder om en afgørelse af Estland-sagen er nu på et stadie, hvor Danske Bank pålideligt kan estimere den samlede økonomiske konsekvens af en potentiel fælles myndighedsafgørelse til samlet 15,5 milliarder kroner, siger administrerende direktør Carsten Egeriis i børsmeddelelsen.

Russisk fartøj vil undersøge Nord Stream-eksplosioner

Et russisk fartøj befinder sig i Østersøen og er klar til at undersøge eksplosionerne på Nord Stream-gasrørledningerne.

Det skriver Nord Stream i en pressemeddelelse.

Ifølge selskabet bag rørledningerne, Nord Stream AG, har Danmark endnu ikke givet selskabet tilladelse til at undersøge skaderne.

Undersøgelser foretaget af Københavns Politi, Forsvaret og Politiets Efterretningstjeneste (PET), har bekræftet, at det var eksplosioner, der udløste lækagerne på Nord Stream 1 og Nord Stream 2.

Retten til udredning i psykiatrien bliver overskredet for seks ud af ti børn og unge

Det er efterhånden blevet hverdagsnyheder, at det danske sundhedsvæsen er presset. Der mangler hænder, og ventelisterne vokser, mens patienter må vente.

Det gælder også psykiatriens yngste patienter.

Nye tal viser, at børne- og ungdomspsykiatrien herhjemme er så presset, at udredningsretten ikke blev overholdt for knap 3800 børn og unge i første halvdel af 2022.

Det svarer til, at seks ud af ti børn og unge måtte vente længere end 30 dage på at blive udredt, og det er en fordobling på et år. Ifølge udredningsretten er 30 dage ellers det maksimale.

Kronprins Frederik bryder tavsheden om konflikt med prins Joachim

I knap en måned har kronprins Frederik ikke udtalt sig om den konflikt, der opstod mellem hans lillebror og mor i slutningen af september.

Torsdag fortalte kronprins Frederik, at han var ked af konflikten med prins Joachim og hans familie.

- Det er trist at se, hvor berørt han er blevet af beslutningen. Det gør selvfølgelig et indtryk på hans bror – hans eneste og min eneste. Men majestæten og min mor har taget en beslutning, som er hendes og hendes alene, og det har jeg fuld forståelse for, sagde kronprins Frederik, da pressen mødte ham torsdag.

Han er dog enig i sin mors betragtning om, at kongehusets fremtid bedst sikres ved, at færre personer i kongefamilien har opgaver.

Næste års Tour-rute præsenteret

Hvordan ser næste års rute ud, hvor Jonas Vingegaard formentlig skal forsvare sin Tour de France-sejr?

Det spørgsmål fik rytterne og holdene i store dele svar på, da sløret blev løftet for, hvordan Tour de France-ruten i 2023 ser ud.

Det var kendt på forhånd, at starten ville gå i Bilbao i Baskerlandet. Men torsdag kom der endnu flere højdepunkter.

3300 højdemeter venter allerede på 1. etape, hvor flere skrappe og stejle stigninger kan skabe forskelle. På 2. etape venter Jaizkibel-stigningen 20 kilometer fra mål. Den kommer til at trække tænder ud, da den er otte kilometer lang og stiger med 5,4 procent i gennemsnit. Få beskrivelsen af alle etaperne og af kvindernes Tour her.

Fagforbundene har lige nu travlt med at pege på sig selv som modtagere af regeringens tre milliarder kroner til bedre løn- og arbejdsvilkår i det offentlige.

Samtidig frygter flere fagforeninger, at det kan ende med stor uro – og i sidste ende konflikter – når pengene skal fordeles.

Regeringen vil ikke udpege, hvem der skal have højere løn.

Hos Politiforbundet regner man ikke med, at politibetjentene er tiltænkt en del af kagen.

Men formand Heino Kegel er bange for, at flere faggrupper får øjnene op for, at det kan betale sig at skabe konflikt.

- Næste gang, der skal forhandles overenskomst, tænker jeg, at der er rigtig mange faggrupper, der siger: Skal vi stemme ja til det her resultat, eller kan det bedre betale sig at konflikte? Derfor tror jeg, at det kan ende med mange flere faglige konflikter i fremtiden, siger han til TV 2.

Risikerer langt højere konfliktniveau

Akademikerne og HK mener, at udspillet er en trussel mod den danske model.

Den samme bekymring har flere eksperter givet udtryk for.

Lisbeth Lintz er formand for hovedorganisationen Akademikerne, en paraplyorganisation for 28 fagforbund, der tæller blandt andet ingeniører, speciallæger, fysioterapeuter, jordemødre og psykologer.

Hun mener, at mange af hendes foreninger lever op til Socialdemokratiets kriterier om rekrutteringsudfordringer.

Men det største problem med udspillet er, at det kan ende som "en rigtig farlig cocktail", hvis man ikke lader parterne forhandle løn uden politisk indblanding.

- Jeg er ikke i tvivl om, at regeringen befinder sig på en hårfin grænse i forhold til at hælde den danske model i afgrunden, og hvis man gør det, risikerer man et langt højere konfliktniveau, siger hun.

Stærk utilfredshed

HK Stat, der blandt andet organiserer ansatte i domstolene, kriminalforsorgen, skatteforvaltningen og laboranter, frygter, at deres medlemmer kommer til at "betale" for et lønløft til andre faggrupper.

- Det kan føre til stærk utilfredshed hos vores medlemmer, hvis man i overenskomstforhandlinger i 2024 siger på baggrund af den her beslutning, at der er brugt en masse milliarder, så I kan ikke få noget nu, siger næstformand Ulla Moth-Lund Christensen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) anerkendte onsdag også risikoen for, at det kan ende i et rivegilde blandt faggrupperne for at komme i betragtning til lønstigningen.

Er der ikke fare for strejker, hvis man som fagforbund kommer tilbage fra forhandlinger uden at have fået en lønstigning til sine medlemmer?

- Jeg håber jo, at alle vil gå ind i det her med det for øje, at vi har et unikt velfærdssamfund i Danmark. Men alle kan jo mærke, at der er rigtig store udfordringer med ventelister og ældre, som ikke får den værdige ældrepleje, som de bør have, sagde Mette Frederiksen i et interview med TV 2 onsdag.

- Jeg synes, at det er det, der bør være i fokus, når vi kommer i gang med forhandlingerne.

TV 2 samler vælgere og politikere i Aalborg til et stort valgtræf i valgkampens slutspurt. Følg det torsdagen igennem på TV 2, TV 2 NEWS og TV 2 PLAY – og se programmet her.

Tidligere summede burene i de store haller af liv. Her levede tusindvis af mink på farmen i Hjallerup i Nordjylland. 2500 tæver plus hvalpe for at være helt præcis.

I dag står burene tomme. Det har de gjort i snart to år nu.

- Det er da træls for at bruge et godt nordjysk udtryk, lyder det fra tidligere minkavler Hanne Møller Kristensen.

Vi havde få dage til at afvikle. Nu har regeringen brugt to år på at komme i gang

Hanne Møller Kristensen, tidligere minkavler

Hun er født og opvokset med mink. Hendes forældre insisterede på, at hun skulle tage en uddannelse, der ikke havde med mink at gøre, fordi "minkavlen går op og ned", lød formaningen.

Så Hanne Møller Kristensen tog en kontoruddannelse.

Men det var minkene, der blev hendes levevej sammen med hendes mand, Ole Kristensen.

- Det er jo en livsstil, så det er gerne noget, man skal være fælles om. Vi har dedikeret vores liv til de dyr, forklarer Hanne Møller Kristensen.

Venter stadig på afslutning

Men i november 2020 sluttede livet med dyrene på farmen, da hun og landets øvrige minkavlere blev beordret til at slå deres dyr ned.

Beslutningen om at aflive alle mink blev truffet i begyndelsen af november 2020.

En beslutning, der blandt andet blev begrundet med, at en ny smittevariant bredte sig på landets minkfarme, og at der var bekymring for, at det ville sætte effekten af en kommende vaccine i fare.

Men her knap to år senere står Hanne Møller Kristensen tilbage med en oplevelse af ikke at kunne komme videre.

Hanne Møller Kristensen afventer nemlig, at det bliver hendes tur til at få en afgørelse fra den erstatnings- og taksationskommission, der er nedsat, og som skal vurdere, hvilken erstatning hun og de andre minkavlere skal have.

- Vi havde få dage til at afvikle. Nu har regeringen brugt to år på at komme i gang, forklarer Hanne Møller Kristensen med tydelig frustration i stemmen.

Derfor har hun et spørgsmål til politikerne her i valgkampen.

- Hvornår kommer vi videre? Hvornår bliver det vores tur?

Har du et spørgsmål til politikerne – stil det her

Hanne Møller Kristensen er blot en af mange danskere, der gerne vil have et svar fra de politikere, der lige nu kæmper om en af de 179 pladser i Folketinget.

Den tidligere minkavler fra Hjallerup bor stadig på farmen, men er ikke afklaret med, om hun vil blive boende der, når der på et tidspunkt kommer en afklaring.

- Det hele afhænger af, hvordan det ender, forklarer hun og sætter yderligere ord på følelser og frustration:

- Det er lidt svært at komme videre med andre ting, hvis man gerne vil bruge sin matrikel til noget andet. Vi aner jo reelt ikke, hvad der står tilbage, når kommissionen har været her, siger Hanne Møller Kristensen.

Ifølge den seneste plan for erstatninger til minkavlerne skal alle avlere have udbetalt erstatning senest i 2024 – altså omkring fire år efter aflivningen af minkene.

Men i begyndelsen af september kunne Jyllands-Posten fortælle, at Trafikstyrelsen, der er sekretariat for de kommissioner, der arbejder med erstatningssagerne, varslede, at tidsplanen kunne skride yderligere tre år.

Det vil i givet fald betyde, at de sidste minkavlere først vil få erstatning i 2027.

- Vi aner jo ikke, om vi er købt eller solgt. Vi er stavnsbundet til noget, vi ikke rigtig kan komme videre med, forklarer Hanne Møller Kristensen.

I dag arbejder Hanne Møller Kristensen som tjener på en kro, og så har hun en lille gårdbutik, hvor hun sælger lokale varer fra Nordjylland.

Og så er hun ved at finde ud af, om hun kan få en opkvalificering af den uddannelse, hun tog efter hendes forældres insisteren, fordi "minkavlen går op og ned".

På vegne af tre tidligere minkavlere sagsøger Bæredygtigt Landbrug staten i minksagen.

Det skriver interesseorganisationen i en pressemeddelelse.

Det var på et pressemøde i november 2020, at statsminister Mette Frederiksen (S) sagde, at alle mink skulle aflives af frygt for en muteret variant af coronavirus.

Det kom efterfølgende frem, at der ikke var lovhjemmel bag beslutningen.

Og bæredygtigt Landbrug mener altså, at den manglende lovhjemmel til at kræve alle mink aflivet udgør en krænkelse af menneskerettighedskonventionen.

- Det er velkendt i offentligheden, at påbuddet var ugyldigt på grund af manglende lovhjemmel, lyder det fra chefjurist Nikolaj Schulz fra Bæredygtigt Landbrug.

- Mindre velkendt er det, at indgrebet formentlig udgør en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Indgreb i ejendomsretten

Det ændrer ifølge organisationen ikke på sagen, at lovgrundlaget senere kom på plads.

- Den omstændighed, at Folketinget efter det ulovlige indgreb etablerer et lovgrundlag, ændrer ikke på, at indgreb i ejendomsretten efter menneskerettighederne kræver hjemmel på tidspunktet, hvor påbuddet udstedes eller skal efterleves, siger Nikolaj Schulz i pressemeddelelsen.

Søgsmålet er i første omgang rettet mod Fødevarestyrelsen, idet det formelt var styrelsen, der udsendte påbuddet om aflivning.

- Afhængig af retssagens forløb kan det ikke udelukkes, at det endelige juridiske ansvar for overtrædelsen af menneskerettighederne ender i Statsministeriet, siger Nikolaj Schulz.

Et "symbolsk" beløb

Han henviser til, at Minkkommissionen, der undersøgte forløbet, har konkluderet, at Mette Frederiksens instruks på pressemødet var groft vildledende.

Kommissionen lægger dog til grund, at statsministeren ikke vidste, at der ikke var lovgrundlag for at kræve de op mod 15 millioner mink aflivet.

Et politisk flertal indgik i foråret 2021 en aftale om kompensation til minkavlere og følgeerhverv på mellem 16 og 19 milliarder kroner.

Bæredygtigt Landbrug kræver en godtgørelse på tre gange 17.000 kroner, hvis organisationen i retten får medhold.

Der er ifølge pressemeddelelsen tale om et "symbolsk" beløb.

Når dansk-italienske Sofia Carmen Jammello er iført sin stewardesseuniform med opsat hår og makeup, ligner hun enhver anden sund og rask 29-årig – af den særligt fotogene slags.

Der er intet ved hendes fremtoning, der antyder, at hun er ramt af en alvorlig og uhelbredelig kræftsygdom, kaldet kronisk myeloid leukæmi (CML).

En sygdom, der bor i hendes blod, og som hun skal leve med i resten af sit liv.

Udadtil er hendes liv tilsyneladende helt normalt, og den unge kvinde fra Esbjerg er i stand til at passe både fuldtidsjob, hus og kæreste.

Alt sammen takket være en lille pille.

For så længe hun tager den såkaldte "cancerpille" hver dag, kan hun holde kræftsygdommen og dens symptomer nede på et tåleligt niveau, der gør, at hun kan fungere i hverdagen.

- Jeg er selvfølgelig glad for, at jeg kan tage den her pille, der holder kræftcellerne nede, så jeg kan få lov at leve med sygdommen. For 15-20 år siden døde man af den, siger Sofia Carmen Jammello til TV 2.

Men selvom cancerpillen er revolutionerende for behandlingen af leukæmi, kan den ikke udrette mirakler.

Der er stadig bivirkninger, smerter og svære dilemmaer, som Sofia Carmen Jammello skal forholde sig til, og som gør, at hendes tilværelse er meget anderledes end andre jævnaldrendes.

En usædvanlig diagnose

Sofia Carmen Jammello fik konstateret leukæmi – eller blodkræft – i oktober 2020.

Tallene fra hendes blodprøver var så skæve, at hun straks blev indlagt og sat i akut kemobehandling for at slå kræftcellerne ned så hurtigt og effektivt som muligt.

I løbet af behandlingen viste det sig, at Sofia – helt uventet – var ramt af den kroniske form for leukæmi, CML.

Da CML oftest rammer folk i 70’erne og opefter, var det en ret usædvanlig diagnose at få stillet for den dengang 27-årige Sofia.

- Jeg kan huske, at jeg sammen med min familie sad og googlede alt muligt om sygdommen. Blandt andet hvor lang tid folk lever med den, og vi blev lidt skræmte, da vi så, at det var omkring 5-10 år. Men det hang selvfølgelig sammen med, at folk allerede er gamle, når de får den, fortæller hun.

Netop fordi det var den kroniske leukæmiform, hun var ramt af, fandtes der en særligt effektiv behandling: Cancerpillen.

En type medicin, som er specifikt udviklet til denne kræfttype.

Så efter en måneds kemokur kunne Sofia nu nøjes med at tage én cancerpille om dagen.

Føles som om, knoglerne brænder

Selvom det er muligt med cancerpillerne at holde sygdommen så meget nede, at Sofia kan passe et fuldtidsjob som V.I.P-stewardesse, går hun ikke helt fri af de gener, som følger med sygdommen.

En af de mere ubehagelige symptomer på leukæmi, som medicinen ikke kan fjerne, er smerter i knoglerne.

Det skyldes, at blodkræft opstår inde i knoglemarven, og derfor hører knoglesmerter uløseligt sammen med sygdommen.

- Det føles som om, at det brænder eller ætser inde i knoglerne. Det gør virkelig ondt. Jeg plejer at beskrive det for folk som en meget slem form for vokseværk, siger Sofia, som indimellem er nødt til at tage smertestillende medicin.

Smerterne sidder som oftest i benene. Og når det er værst, er hun sengeliggende.

En anden bivirkning, som hun lider under, er væskeophobninger rundt omkring i kroppen. Det betyder, at hun må tage vanddrivende medicin efter behov.

Da symptomerne kommer og går, svinger det meget, hvordan hun har det. Nogle dage mærker hun ikke noget, og så kan hun sagtens dyrke sport og være fysisk aktiv som alle andre.

Men der er andre bekymringer.

Piller kan dræbe et foster

Noget af det, der bekymrer Sofia mest ved fremtiden er, at den livsvigtige behandling, som hun er helt afhængig af at få, samtidig spærrer for hendes drøm om at blive mor.

Cancerpillerne er nemlig så stærke, at de ville dræbe fosteret, hvis hun skulle blive gravid.

Som situationen er nu, er planen om at få børn derfor sat på standby

For at kunne gennemføre en graviditet er det nødvendigt at holde pause fra medicinen imens. Og det kræver, at Sofia kommer ind i en periode, hvor hun får det bedre.

- Forhåbentlig kan jeg få lov til at blive gravid. Men det er sådan en ting, der er usikker for mig i dag. Jeg ved jo ikke, hvordan tingene forløber, og om det overhovedet bliver en mulighed, siger hun.

Aftalen med hendes kræftlæge er, at hvis tallene på et tidspunkt ser gode og stabile ud – over en længere periode – kan der blive tale om, at hun stopper med medicinen og i stedet får nogle indsprøjtninger, som kan holde kræftcellerne nede.

Er blevet mere afklaret

Nu, hvor der er gået knap to år, siden Sofia Carmen Jammello fik stillet kræftdiagnosen, er hun nået til et sted, hvor hun føler sig langt mere afklaret med sin situation.

Hun har affundet sig med, at hun har en livslang sygdom, som går op og ned, og at behandlingen skal reguleres derefter. Det er ikke længere noget, hun bekymrer sig så meget om.

- Jeg tror, at jeg er blevet meget bedre til at håndtere frygten. Det tog mig rigtig lang tid at lære, at det var okay at lægge den om i baghovedet. Men der er den i dag. Og den er der på en god måde, synes jeg, siger hun og tilføjer.

- Så jeg går ikke og frygter hver dag, hvor gammel jeg bliver, eller hvornår jeg skal dø. Men selvfølgelig har jeg gjort mig overvejelser om, at mit liv ikke nødvendigvis kommer til at være som alle andres eller blive lige så langt som andres.

For nogle uger siden besluttede Sofia at stoppe med at arbejde som stewardesse. Ikke på grund af sygdommen, men fordi hun efter fire år ønsker et brancheskift.

Hun er nu i fuld gang med at søge et nyt fuldtidsjob.

For øjeblikket er hun inde i en god periode, hvor hun ikke mærker så meget til sygdommen.

Den ene dag er hun måske lidt hævet i ansigtet og har brug for sine vanddrivende piller, den næste dag kan det være benene, der driller.

Men så er der også de dage indimellem, hvor hun slet ikke har nogen gener.

Og det er den slags dage, der giver hende håb om, at det hele nok skal gå.

Se 'Knæk Cancer' lørdag kl 20.00 på TV 2 eller på TV 2 PLAY.

Det er efterhånden blevet hverdagsnyheder, at det danske sundhedsvæsen er presset. Der mangler hænder, og ventelisterne vokser, mens patienter må vente.

Det gælder også psykiatriens yngste patienter.

Nye tal viser, at børne- og ungdomspsykiatrien herhjemme er så presset, at udredningsretten ikke blev overholdt for knap 3800 børn og unge i første halvdel af 2022.

Det svarer til 6 ud af 10 børn og unge, som måtte vente længere end 30 dage på at blive udredt, og det er en fordobling på et år.

Ifølge udredningsretten er 30 dage ellers det maksimale.

Tallene er opgjort af Lægeforeningen, og ifølge foreningens formand, Camilla Noelle Rathcke, siger de meget om, hvor ringe kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark er.

- Jeg synes jo, det er tragisk, at vi har børn og unge, der ikke kan udredes og ikke får afklaret, hvad der er galt med dem. Man skal huske, at de her børn har haft et langt forløb, hvor tiltag i kommunalt regi ikke har været tilstrækkeligt, siger hun.

Udredning og behandling bliver af dårligere kvalitet

Også Nina Tejs Jørring har kigget på tallene. Hun arbejder som overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden, og derudover er hun forperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.

Tallene overrasker hende ikke.

- Det er jo meget, som vi har forventet. Det går sådan set kun værre og værre. Det her er jo bare ét tal, og ét er ventetiden for at komme ind – noget andet er så alle de flaskehalse, vi har i psykiatrien.

- Du kan vel i virkeligheden se det som et eksempel på et system, der er alt for hårdt presset. Udredningen og behandlingen bliver af dårligere kvalitet, fordi det hele bløder, siger Nina Tejs Jørring.

At de manglende ressourcer ikke kun betyder længere ventetid men også dårligere kvalitet, kan eksempelvis ses i psykoedukationen, som går ud på, at børn, unge og deres pårørende bliver undervist i, hvordan man bedst håndterer børnenes psykiske sygdomme.

Man kan nå at blive meget syg, hvis man ikke opdager sukkersyge i tide, og lungebetændelse kan man dø af. Det er det samme her

Nina Tejs Jørring, overlæge og forperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

Nina Tejs Jørring fortæller, at forældrene tidligere blev undervist i, hvordan de eksempelvis skulle hjælpe deres barn, hvis barnet havde autisme.

Indtil man sparede på området ved at begynde at undervise 15-20 forældrepar på én gang.

- Det kan være vældig godt at snakke med andre forældre, men der er jo ikke mulighed for at rette undervisningen mod det enkelte forældrepar. Det blev mere undervisning og mindre behandling. I dag er der mange steder, hvor man får undervisningen som en video online. Det kan også være godt, men det er ikke behandling, og det er af dårligere kvalitet, end når det er en terapeutisk samtale om dit eget barn, siger hun.

Børnenes tilstande kan blive livsfarlige

Camilla Noelle Rathcke fra Lægeforeningen forklarer, at situationen er "rigtig alvorlig" for børn og unge, som venter på en udredning.

Ofte har de haft symptomer i et stykke tid, før man får dem ind i et forløb, og der skal de så vente yderligere.

- For et ungt menneske er det vanskeligt at følge skolegangen og holde kontakt til vennerne, hvis de ikke har det godt, og vi risikerer, at børnene ikke får behandling i tide og måske dropper ud af skolen, siger hun.

Det er Nina Tejs Jørring enig i.

Hun sammenligner situationen med, hvis et forældrepar havde mistanke om, at deres barn havde sukkersyge eller lungebetændelse.

- Det, ville de fleste ikke undre sig over, er et problem. Man kan nå at blive meget syg, hvis man ikke opdager sukkersyge i tide, og lungebetændelse kan man dø af. Det er det samme her.

Nina Tejs Jørring fortæller, at de fleste børn og unge starter ud med det, man kalder "let mistrivsel". Hvis børnene så skal vente på at blive udredt, kan det være, de på et tidspunkt slet ikke kommer afsted i børnehave eller skole og dermed isoleres fra legekammeraterne.

- Det kan være, de begynder at få selvmordstanker eller selvskade, og på et tidspunkt kan det være, de forsøger at slå sig selv ihjel. Det er jo nogle tilstande, der kan blive livsfarlige, lyder det fra Nina Tejs Jørring.

Hun pointerer, at det kan være nemt at gøre noget ved psykiske lidelser, hvis "vi tager børnene, mens de har ondt i maven".

Omvendt siger hun, at det kan tage mange år at behandle børnene, hvis de først får hjælp, når de eksempelvis begår selvskade.

Men hvor meget betyder det reelt, om børnene skal vente 30 dage eller 42 dage?

- Hvis det ikke er akut, er det ikke sikkert, de 12 ekstra dage betyder så farlig meget. Men det her er ventetid, til du bliver set første gang. Og så kan der også være ventetid, til man bliver set næste gang og gangen efter det.

Flere speciallægeforløb

Ifølge Camilla Noelle Rathcke og Nina Tejs Jørring er der akut behov for flere ressourcer til børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark.

En løsning på den korte bane kan ifølge Camilla Noelle Rathcke være, at man sikrer, at alle børne- og ungdomspsykiatere – også dem i private praksisser – bliver en del af det offentlige system og dermed bliver tilgængelige for dem, der ikke kan betale selv.

På den lange bane mener hun, der skal fokus på, at vi får uddannet flere børne- og ungdomspsykiatere.

Vi mangler at se en politisk prioritering af at få sikret de her læger, og vi kan godt levere dem, uden det går ud over andre læger

Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen

Det skal blandt andet ske ved, at man laver flere speciallægeforløb for lægerne inden for børne- og ungdomspsykiatri.

- Det er desværre ikke tilgodeset i den nye psykiatriaftale, siger hun.

Resten af sundhedsvæsenet er jo også presset, og der mangler hænder alle steder. Så hvis man sætter det lidt hårdt op, hvorfor skal man så prioritere en kortere ventetid for unge med psykiske problemer, hvis det betyder, at man nedprioriterer vigtige operationer på sygehusene?

- Det, vi skal huske, er, at vi har øget optaget på lægeuddannelserne, fordi vi mangler speciallæger i Danmark. Det har været en politisk prioritering.

- Når lægerne så er uddannet fra universiteterne, skal vi sikre os efterfølgende, at de rent faktisk bliver speciallæger, fordi det er de vigtigste kompetencer i sundhedsvæsenet på lang sigt. Vi mangler at se en politisk prioritering af at få sikret de her læger, og vi kan godt levere dem, uden det går ud over andre læger.

Ikke noget quick fix

Nina Tejs Jørring mener ikke, der findes noget quick fix.

Men hun peger på, at man kunne fjerne udrednings- og behandlingsgarantien i en periode og sidenhen erstatte den med en differentieret venteliste.

- Og så skal man også begynde at måle på, om patienterne får det bedre, og om man kan fastholde medarbejderne. Der er alt for mange, der rejser fra det offentlige, fordi arbejdsvilkårene er for dårlige, siger hun.

TV 2 har forsøgt at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, men det har ikke været muligt.

TV 2 samler vælgere og politikere i Aalborg til et stort valgtræf i valgkampens slutspurt. Følg det torsdagen igennem på TV 2, TV 2 NEWS og TV 2 PLAY – og se programmet her.

I august 2022 var det slut efter 17 år i den offentlige børne- og ungdomspsykiatri i Region Syddanmark.

Sygeplejerske Birgitte Irming indleverede sin opsigelse til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Vejle.

Det var et spørgsmål om at få afsluttet de patienter, der bedst kunne klare det, så vi selv kunne overleve i det

Birgitte Irming, sygeplejerske

Arbejdspresset var blevet for stort, og det gik ud over behandlingen af børnene og de unge.

- Jeg kunne ikke se patienterne i øjnene længere. Og jeg kunne ikke byde mig selv så dårlige arbejdsforhold. Jeg blev dårligere og dårligere af at være der. Så det var også for at redde mig selv, siger Birgitte Irming.

Hun sad i neuro-teamet, hvor hun havde udredt og behandlet tusindvis af børn og unge med blandt andet ADHD, autisme og tourettes-syndrom.

Men patienterne kunne ikke længere få den behandling, som Birgitte Irming kunne se, der var brug for.

- Vi fik ikke givet dem en ordentlig behandling, og vi afsluttede patienterne hurtigt, så vi kunne komme videre til den næste patient, siger Birgitte Irming.

Hendes historie er blot én blandt mange om forholdene i psykiatrien, der ifølge Birgitte Irming er presset til det yderste.

Hun har tidligere været sygemeldt med stress. Og aftalen med familien var, at hun måtte sige op, hvis hun mærkede tegn på stress igen.

Og det gjorde hun.

Flere henvisninger

Ifølge Birgitte Irming er der to store årsager til det stigende arbejdspres, der var blevet værre inden for de seneste fem år.

For det første oplevede hun et stigende henvisningspres.

Fra 2020 til 2021 steg antallet af henvisninger til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Vejle med 40 procent.

Det er meget sørgeligt, hvis vi kun stiller diagnosen og giver noget medicin og ikke giver de unge undervisning i deres sygdom

Birgitte Irming, sygeplejerske

Når flere patienter skulle udredes og behandles med de samme ressourcer, gik det ud over kvaliteten.

- Jeg havde så mange patienter, at jeg overhovedet ikke kunne huske dem, når jeg råbte deres navn op ude i venteværelset, siger Birgitte Irming.

Har I også inden for de seneste par år afsluttet patienter, hvor du havde en dårlig fornemmelse bagefter?

- Ja da, masser af gange. Det var et spørgsmål om at få afsluttet de patienter, der bedst kunne klare det, så vi selv kunne overleve i det, siger Birgitte Irming.

Det er vel at mærke patienter, som ville være blevet tilbudt behandlingsforløb tidligere.

- Særligt det sidste år var jeg flov over at sige til patienter og forældre, som vi tidligere ville have hjulpet, at de ikke kunne få et tilbud. Visiteringen er blevet så skarp. Linjen er trukket et helt andet sted hen, end den var før.

For hende var det fagligt utilfredsstillende at give en dårligere behandling end den, hun vidste, hun kunne have givet, hvis der havde været flere ressourcer.

- Det er meget sørgeligt, hvis vi kun stiller diagnosen og giver noget medicin og ikke giver de unge undervisning i deres sygdom, siger Birgitte Irming.

Presset på læger

Den anden årsag til presset var personaleflugt - særligt manglen på psykiatriske speciallæger.

Ifølge Birgitte Irming var nogle enkelte af lægerne behandlingsansvarlig for op mod 1150 patienter. Det, selvom de ikke nødvendigvis selv så patienterne.

- Jeg kunne se en patient i ti år, uden at der var en speciallæge, der så dem. Jeg havde kun to timer om ugen med speciallægen. Men jeg kan ikke varetage et arbejde med så lidt tilstedeværelse fra en læge.

Lægerne på de psykiatriske afdelinger er specialiseret i psykiatri. De har det overordnede behandlingsansvar og skal være med inde over beslutninger om blandt andet medicinering.

Ofte spiste jeg ikke frokost med kollegerne, for jeg ikke kunne holde til at se dem helt udbrændt

Birgitte Irming, sygeplejerske

Også hos lægesekretærerne var der ifølge Birgitte Irming en flaskehals.

Hun har oplevet, at patientjournalerne til tider ikke var ajour, fordi der lå op over 500 dikteringer klar til at blive skrevet til journalnotater af sekretærerne.

Skrev brev til ledelsen

I forbindelse med sin opsigelse skrev hun et brev til ledelsen, hvor hun udtrykte sine bekymringer for kollegerne.

- Kollegerne var trætte, udbrændte og de græd. De viste nogle sider af sig selv, som jeg ikke havde set. Men de viste det ikke over for patienterne.

Den arbejdsglæde, der havde været før i tiden, var væk.

Og det var sket inden for de seneste fem år, siger Birgitte Irming.

- Før i tiden havde vi ping pong i pauserne. Nu var folk triste og opgivende. Ofte spiste jeg ikke frokost med kollegerne, fordi jeg ikke kunne holde til at se dem helt udbrændt, siger Birgitte Irming.

Leder genkender billedet: - Det er rigtig ærgerligt

En af modtagerne på Birgitte Irmings brev var Louise Schwartz, der er afdelingschef for Børne- og Ungdomspsykiatrien i Sydjylland.

- Selvfølgelig gør det indtryk, når medarbejdere ikke trives, og der har været en årrække, hvor dygtige medarbejdere har valgt at forlade den offentlige psykiatri, fordi de ikke havde lyst til at arbejde under de betingelser længere. Og det er rigtig ærgerligt, siger Louise Schwartz og tilføjer:

- Jeg kan godt forstå, at nogle medarbejdere kan nå dertil, for jeg har jo selv været der (som psykolog, red.). Jeg har fuld respekt for det, omend jeg kan være rigtig ærgerlig over at miste en dygtig medarbejder som hende.

Louise Schwartz fremhæver, at det er hendes ansvar, at medarbejderne kan løse opgaven inden for de ressourcer, der er til rådighed.

Men hvad nu, hvis man udfylder opgaven, som man skal, men ikke er fagligt tilfreds med den?

- Det er et kæmpe problem. Når man er fagprofessionel og har en stærk identitet i sit virke, er der også risiko for, at man laver skyggearbejde. At man leverer mere, end man skal for at kunne leve op til ens faglige standarder. Og så er der en risiko for, at man brænder ud.

Det var på dagen, hvor jeg stoppede i det offentlige, at jeg fik det bedre

Birgitte Irming, sygeplejerske

Det var Birgitte Irming tæt på at gøre igen.

Så hun tog konsekvensen af arbejdspresset og har fået arbejde som sygeplejerske i en privat psykiatrisk klinik i Vejle.

Hun har aldrig haft det bedre fagligt og personligt - vel at mærke med de samme arbejdsopgaver som i det offentlige.

- Det var på dagen, hvor jeg stoppede i det offentlige, at jeg fik det bedre. Nu har jeg slet ikke den der vrede og skuffelse, som jeg havde før. Jeg har overskud og er fagligt stolt, siger Birgitte Irming.

I lang tid havde hun svært ved at vide, hvor meget hun kunne dele med sin søn.

Så når Camilla Rothmann ind imellem skulle ind på hospitalet, fortalte hun ikke sandheden – hun sagde, at hun skulle på arbejde.

I dag ved hendes femårige søn, Villum, at hans mor har kræft i hjernen, og at det er derfor, hun ofte er træt. Men han kender ikke alvoren.

Han ved ikke, at lægerne for knap to år siden gav Camilla Rothmann et til fem år at leve i.

Det fortæller den 38-årige mor i ‘Go’ morgen Danmark’ i forbindelse med Knæk Cancer.

- I starten af forløbet var han kun to år, så han var meget lille, men i dag prøver vi at inddrage ham så meget som muligt. Han ved, at jeg er syg, men han forstår ikke, hvad kræft er, siger Camilla Rothmann.

Det er svært.

For de synes, at det er vigtigt at involvere deres søn, men de vil heller ikke have, at han går og bekymrer sig hele tiden.

Børn kan ikke tåle ikke at vide

Bekymringen om, hvad børn kan tåle at få at vide i en så alvorlig situation, har Camilla Rothmann og hendes mand, Andreas, ikke været alene om.

Næsten 50.000 børn lever lige nu med enten en far eller mor, der er syg af kræft, og hvert år får 10.000 børn beskeden om, at en af deres forældre har kræft, viser tal fra Kræftens Bekæmpelse.

Det er ud af de mere end 40.000 danskere, der hvert år får konstateret kræft.

Når det sker, er det meget vigtigt at tale med sine børn om sygdommen – og om døden.

Det siger Charlotte Valgaard Jørgensen, der er rådgivningsleder ved Kræftrådgivningen Herlev.

- Et barn kan ikke tåle ikke at få noget at vide. Det er rigtig vigtigt at følges med børnene og langsomt at inddrage dem. Det værste, vi kan gøre, er at tie, lyder det.

Hvis man tier over for børn, holder man dem nemlig ude af fællesskabet. Og børn har brug for at være en del af forløbet, så der ikke sker pludseligheder, uddyber rådgivningslederen.

I Camilla Rothmanns tilfælde har de prøvet at involvere Villum i sygdommen ved for eksempel at lade ham være med, da hun skulle have klippet sit hår af.

- Netop så han ikke vågnede næste dag, hvor hans mor pludselig ikke havde noget hår, siger hun.

Han skal vide det, når tiden nærmer sig

Det var en podcast, som fik Camilla Rothmann til at ændre syn på, hvor meget hendes søn skal vide om hendes kræftsygdom.

I juni i år var hun med i Kræftens Bekæmpelses podcast ‘Omsorg for børn’, hvor hun lærte, at det er okay ikke at fortælle, præcis hvor alvorligt det er.

Men hun lærte også, at det er vigtigt at involvere børnene.

Det vil hun og hendes mand for alvor gøre, når tiden er inde. Her vil de fortælle ham, at hun er tæt på at dø af sygdommen.

Rådet fra Charlotte Valgaard Jørgensen er også, at Villum skal være ved hendes side, når hun forlader verden.

- Det at være til stede gør, at det bliver virkeligt. Og det er det, der er det vigtige – at barnet har mulighed for at følge med det, der sker, lyder det fra rådgivningslederen.

Men det er ikke noget, man bare lige gør. Et barn vil i så fald blandt andet skulle forberedes på, hvor og hvordan det skal foregå, uddyber hun.

Har udskudt breve og videoer

Indtil da har prognosen fra lægerne betydet, at Camilla Rothmann tænker over, at hun ikke har alverdens tid tilbage.

Hun vil gerne nå at skrive breve, lave fotobøger og videoer til Villum, så han kan “være sammen med hende” i fremtiden, men hun har i lang tid udskudt det, fordi det er for hårdt.

Indtil nu har hun brugt meget tid på at nå at få en masse oplevelser sammen som familien – også så kræften ikke fylder det hele.

Blandt andet har de plantet et træ sammen i haven.

- Det er “mit” træ, så der er et sted derhjemme, hvor jeg er. Når jeg en dag ikke er her længere, kan min familie måske sætte sig der og tænke på mig og snakke med mig.

- Og jeg håber, at jeg har tid nok til at se træet vokse, siger Camilla Rothmann.

Se hele indslaget med Camilla Rothmann og Charlotte Valgaard Jørgensen på TV 2 PLAY

Chefredaktør på Ekstra Bladet Knud Brix siger undskyld på forsiden af onsdagens avis og ”stiller op til alle interviews og siger undskyld”, siger han til TV 2.

Det sker i kølvandet på en forsidehistorie, som Ekstra Bladet mandag bragte. Den "afslørede", at Søren Pape Poulsen havde rejst til Den Dominikanske Republik i 2021, mens store dele af verden var lukket for rejser på grund af corona.

Det gør det jo ekstra slemt, at det er i en valgkamp

Knud Brix, chefredaktør på Ekstra Bladet.

Det var dog ikke et brud på reglerne, eftersom Pape var færdigvaccineret, og dermed ikke var omfattet af anbefalingerne. Derfor foregik rejsen efter bogen.

Kritik fra de konservative

Hele miseren har efterladt et spor af kritik fra de konservative, fordi de mener, at det er forkerte oplysninger, der er kommet frem i artiklen om Papes rejser.

Tirsdag skrev Søren Pape Poulsen på sin Facebook-side:

- Jeg blev i går igen igen hængt ud på forsiden af Ekstra Bladet. Én uge før valgdagen. På forsiden af en landsdækkende avis. Med en USAND historie.

TV 2 har foreholdt Knud Brix kritikken og forløbet.

Først og fremmest, hvordan vil du forholde dig til den kritik, der er kommet fra de konservative efter jeres artikel med fejl om, at Pape ikke måtte rejse under nedlukningen?

- Jeg har bare sagt fra starten, at hvis der er nogle fejl, så retter vi dem, siger Knud Brix.

Derfor stod der også på forsiden af avisen onsdag morgen: ”Ekstra Bladet i coronabrøler: Undskyld, Pape”.

- Vi går ud på forsiden og undskylder, fordi der er fejl, siger Knud Brix.

- Det er selvfølgelig ikke godt nok

Hvordan kommer det der til, at I er nødt til at gå ud med en undskyldning og en helt ny artikel, som det er tilfældet i historien om Papes ”coronabrøler”?

- De oplysninger, vi har fået fra myndighederne, har vist sig at være fejlagtige, og derfor retter vi selvfølgelig. Men det er vores ansvar, det kan der ikke være to meninger om. Vi burde have dobbelttjekket det her, siger han.

Er det godt nok, når de her fejl sker?

- Nej, det er selvfølgelig ikke godt nok.

Fejl under valgkamp

Hvad tænker du om, at den her forsidehistorie, som er fejlagtig, kommer midt i en valgkamp?

- Det er selvfølgelig ekstra uheldigt, at det kommer midt i en valgkamp, og derfor forstår vi godt, at de konservative er vrede på os. Og derfor siger vi også undskyld på forsiden. Det gør det jo ekstra slemt, at det er i en valgkamp.

Er du bange for, om I har været med til at rykke noget i meningsmålingerne for K gennem historier, hvor I efterfølgende måtte gå ud og rette jer selv?

- Jeg håber da, at folk har set den undskyldning, og dermed at vi har afbødet skaden. Men det kan jeg jo af gode grunde ikke vide, svarer Knud Brix og uddyber:

- Det er også derfor, vi siger undskyld på forsiden, ligesom det stod på forsiden for at afbøde skaden. Så det håber jeg da bestemt ikke, det gør.

Konsekvenserne

Bør det have den konsekvens, at du ikke længere skal være chefredaktør på Ekstra Bladet?

- Det må være op til mine chefer at bestemme. Vi har undskyldt og rettet og gjort det, som vi synes er rigtigt. Men det må du spørge mine chefer om.

Hvad synes du selv?

- Det er klart, at jeg synes, det her er af en alvorlig karakter, og derfor har vi undskyldt, men jeg var ikke blevet som chefredaktør, hvis jeg mente, at jeg skulle gå.

Undskyldning på forsiden

På Twitter skriver Mette Abildgaard (K) til et billede af onsdagens forside af Ekstra Bladet med undskyldningen:

- Det var simpelthen, hvad der kunne blive plads til? Dæleme billigt sluppet.

Hvad siger du til, at konservative mener, at undskyldningen på jeres forside onsdag er placeret forkert?

- Hvor skulle den ellers være placeret? Den her artikel har været på forsiden, og derfor kommer undskyldningen også på forsiden, det synes jeg, er at gøre det rigtige, svarer Knud Brix.

Når psykolog Mette Stagis skal sove om aftenen, er det ikke kun hendes lille barn, der kan holde hende vågen.

Bekymringer om hendes arbejde farer også ukontrolleret rundt i hendes hoved.

- Fik jeg nu lavet den behandlingsplan? Fik jeg ringet til bostedet? Eller blev jeg nu færdig med det journalnotat?

Mette Stagis er 32 år og har arbejdet på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Vejle siden 2019.

Vi ser flere patienter, end vi kan

Mette Stagis, psykolog, Børne- og ungdomspsykiatrisk Afdeling, Vejle

Her kommer børn og unge i ambulant behandling i dagtimerne – det er altså ikke en sengeafdeling.

Arbejdet kræver mere og mere af hende. For psykiatrien er presset. Rigtigt presset, forklarer hun.

- Tingene er blevet værre de sidste år. Vi ser flere patienter, end vi kan. Så vi kommer alle sammen til at løbe hurtigere, og vi skipper frokostpauserne, siger Mette Stagis.

Hun har det dårligt med at se, at det går ud over de patienter, der har det værst.

Presset skyldes især, at antallet af henvisninger eksploderer.

Fra 2020 til 2021 landede der 40 procent flere henvisninger på bordet hos afdelingen.

Tilbage fra barsel

Det var ikke, fordi det ikke allerede var hårdt i 2019. Men forholdene i psykiatrien er blevet værre de sidste par år, siger hun.

Jo længere tid der går, jo dårligere bliver patienterne

Mette Stagis

Og det blev endnu mere tydeligt, da hun kom tilbage fra halvandet års barsel i september 2022.

- Da jeg kom tilbage fra barsel, fik jeg et chok. Vi havde endnu mere travlt, end vi havde inden min barsel – og der havde vi også travlt, siger Mette Stagis.

Også på papiret er der mere travlt.

- Inden jeg gik på barsel, havde jeg aldrig oplevet, at vi ikke kunne overholde behandlingsgarantien.

Behandlingsgarantien sikrer, at man efter en henvisning kan blive set inden 30 dage. Nu er ventetiden på hendes afdeling op til otte uger. Og det er ikke en pukkel, man "bare lige" skal over, forklarer hun.

- Det er et vedvarende problem, og jo længere tid der går, jo dårligere bliver patienterne, siger Mette Stagis.

Også i det private er ventetiden lang.

I august viste en kortlægning, som DR havde lavet, at man i gennemsnit skulle vente 63 uger på at komme til en privatpraktiserende psykiater.

Afviser mange med mistrivsel

Faktisk afviser de på afdelingen knap hver fjerde, hvor der er mistanke om angst og/eller depression.

Det gør de, fordi der snarere er tale om mistrivsel.

Dén mistrivsel burde ifølge hende allerede blive opdaget ude i primærsektoren: skolerne og kommunernes PPR-tilbud (Pædagogisk psykologisk rådgivning).

- Vi ser patienter, som aldrig er blevet set før, fordi primærsektoren også er kørt helt i sænk. Men jeg bliver nødt til at afvise dem, fordi de ikke er psykisk syge, siger Mette Stagis.

Vi bliver nødt til at tale om, hvorfor børn og unge mistrives, før vi snakker om, hvordan vi løser det

Mette Stagis

Ikke desto mindre ville hun ønske, at flere blev hjulpet – for hun kan se, at behovet er der.

Næsten hver anden mellem 16 og 25 år mistrives. Og i august kom 1000 psykologer i et åbent brev med et opråb om, hvor slemt det står til med børn og unges trivsel.

Men ressourcerne i psykiatrien skal kun gå til dem, der har en psykisk sygdom, understreger hun.

- Vi bliver nødt til at tale om, hvorfor børn og unge mistrives, før vi snakker om, hvordan vi løser det, siger Mette Stagis og tilføjer:

- Vi er blevet så vant til at psykologisere alting. Når nogen har det skidt, tænker vi også, at der er noget galt med dem. Men vi skal have normaliseret, at der er svære og triste perioder i livet.

Hvor længe holder drømmen?

Det var drømmen at arbejde i psykiatrien allerede inden, at hun startede med at læse til psykolog.

Men nu tænker 32-årige Mette Stagis allerede på, om hun kan blive ved.

Jeg er fuldstændig drænet, når jeg kommer hjem, fordi jeg har brugt al min energi på arbejdet for at kunne følge med

Mette Stagis

Men hun og kollegaerne ved ikke, hvor de skal kigge hen – det har de allerede talt om på arbejdet.

- Sådan har jeg aldrig haft det før. Jeg har ikke lyst til at gå over i det private. Jeg brænder for den offentlige psykiatri og for at gøre en indsats for dem, der har det allerværst, siger Mette Stagis.

Drømmen har dog aldrig været også at tage arbejdet med derhjemme. Men sådan er det altså blevet – og det går ud over familien.

- Jeg er fuldstændig drænet, når jeg kommer hjem, fordi jeg har brugt al min energi på arbejdet. Jeg oplever, at jeg glemmer ting, fordi jeg har en huskeseddel så lang så lang.

Symptombehandling at styrke psykiatrien

Hun mener, at løsningen er at få flere voksne i daginstitutionerne, færre elever i klasserne og mere støtte til, når man ser mistrivsel.

At styrke psykiatrien alene er kun symptombehandling, mener Mette Stagis.

Det her er et sundhedsvæsen i knæ

Mette Stagis

Hun bliver bakket op af sin øverste chef, Louise Schwartz, der er afdelingschef for Børne- og Ungdomspsykiatrien i hele Sydjylland.

- Nøgleordet er forebyggelse, for så har psykiatrien også ressourcerne til dem, der reelt har brug for behandling. Men vi er tvunget til også at hjælpe en gruppe, der burde være blevet hjulpet i kommunerne og skolerne, siger Louise Schwartz.

Det påvirker Louise Schwartz, når medarbejdere som Mette Stagis overvejer at stoppe på grund af arbejdspresset.

- Når vi får flere patienter, skal vi løse opgaven med det samme antal ressourcer. Så er vi nødt til at presse medarbejderne, som så er nødt til at give køb på kvaliteten. Det er ikke sjovt, siger Louise Schwartz.

Det er dog heller ikke ledelsen, som Mette Stagis retter sin kritik mod:

- Det er et politisk problem – ikke et ledelsesmæssigt problem. Det er politisk skabt, og det er politikernes ansvar at få ryddet op i det igen. Det her er et sundhedsvæsen i knæ.