Når psykolog Mette Stagis skal sove om aftenen, er det ikke kun hendes lille barn, der kan holde hende vågen.

Bekymringer om hendes arbejde farer også ukontrolleret rundt i hendes hoved.

- Fik jeg nu lavet den behandlingsplan? Fik jeg ringet til bostedet? Eller blev jeg nu færdig med det journalnotat?

Mette Stagis er 32 år og har arbejdet på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Vejle siden 2019.

Vi ser flere patienter, end vi kan

Mette Stagis, psykolog, Børne- og ungdomspsykiatrisk Afdeling, Vejle

Her kommer børn og unge i ambulant behandling i dagtimerne – det er altså ikke en sengeafdeling.

Arbejdet kræver mere og mere af hende. For psykiatrien er presset. Rigtigt presset, forklarer hun.

- Tingene er blevet værre de sidste år. Vi ser flere patienter, end vi kan. Så vi kommer alle sammen til at løbe hurtigere, og vi skipper frokostpauserne, siger Mette Stagis.

Hun har det dårligt med at se, at det går ud over de patienter, der har det værst.

Presset skyldes især, at antallet af henvisninger eksploderer.

Fra 2020 til 2021 landede der 40 procent flere henvisninger på bordet hos afdelingen.

Tilbage fra barsel

Det var ikke, fordi det ikke allerede var hårdt i 2019. Men forholdene i psykiatrien er blevet værre de sidste par år, siger hun.

Jo længere tid der går, jo dårligere bliver patienterne

Mette Stagis

Og det blev endnu mere tydeligt, da hun kom tilbage fra halvandet års barsel i september 2022.

- Da jeg kom tilbage fra barsel, fik jeg et chok. Vi havde endnu mere travlt, end vi havde inden min barsel – og der havde vi også travlt, siger Mette Stagis.

Også på papiret er der mere travlt.

- Inden jeg gik på barsel, havde jeg aldrig oplevet, at vi ikke kunne overholde behandlingsgarantien.

Behandlingsgarantien sikrer, at man efter en henvisning kan blive set inden 30 dage. Nu er ventetiden på hendes afdeling op til otte uger. Og det er ikke en pukkel, man "bare lige" skal over, forklarer hun.

- Det er et vedvarende problem, og jo længere tid der går, jo dårligere bliver patienterne, siger Mette Stagis.

Også i det private er ventetiden lang.

I august viste en kortlægning, som DR havde lavet, at man i gennemsnit skulle vente 63 uger på at komme til en privatpraktiserende psykiater.

Afviser mange med mistrivsel

Faktisk afviser de på afdelingen knap hver fjerde, hvor der er mistanke om angst og/eller depression.

Det gør de, fordi der snarere er tale om mistrivsel.

Dén mistrivsel burde ifølge hende allerede blive opdaget ude i primærsektoren: skolerne og kommunernes PPR-tilbud (Pædagogisk psykologisk rådgivning).

- Vi ser patienter, som aldrig er blevet set før, fordi primærsektoren også er kørt helt i sænk. Men jeg bliver nødt til at afvise dem, fordi de ikke er psykisk syge, siger Mette Stagis.

Vi bliver nødt til at tale om, hvorfor børn og unge mistrives, før vi snakker om, hvordan vi løser det

Mette Stagis

Ikke desto mindre ville hun ønske, at flere blev hjulpet – for hun kan se, at behovet er der.

Næsten hver anden mellem 16 og 25 år mistrives. Og i august kom 1000 psykologer i et åbent brev med et opråb om, hvor slemt det står til med børn og unges trivsel.

Men ressourcerne i psykiatrien skal kun gå til dem, der har en psykisk sygdom, understreger hun.

- Vi bliver nødt til at tale om, hvorfor børn og unge mistrives, før vi snakker om, hvordan vi løser det, siger Mette Stagis og tilføjer:

- Vi er blevet så vant til at psykologisere alting. Når nogen har det skidt, tænker vi også, at der er noget galt med dem. Men vi skal have normaliseret, at der er svære og triste perioder i livet.

Hvor længe holder drømmen?

Det var drømmen at arbejde i psykiatrien allerede inden, at hun startede med at læse til psykolog.

Men nu tænker 32-årige Mette Stagis allerede på, om hun kan blive ved.

Jeg er fuldstændig drænet, når jeg kommer hjem, fordi jeg har brugt al min energi på arbejdet for at kunne følge med

Mette Stagis

Men hun og kollegaerne ved ikke, hvor de skal kigge hen – det har de allerede talt om på arbejdet.

- Sådan har jeg aldrig haft det før. Jeg har ikke lyst til at gå over i det private. Jeg brænder for den offentlige psykiatri og for at gøre en indsats for dem, der har det allerværst, siger Mette Stagis.

Drømmen har dog aldrig været også at tage arbejdet med derhjemme. Men sådan er det altså blevet – og det går ud over familien.

- Jeg er fuldstændig drænet, når jeg kommer hjem, fordi jeg har brugt al min energi på arbejdet. Jeg oplever, at jeg glemmer ting, fordi jeg har en huskeseddel så lang så lang.

Symptombehandling at styrke psykiatrien

Hun mener, at løsningen er at få flere voksne i daginstitutionerne, færre elever i klasserne og mere støtte til, når man ser mistrivsel.

At styrke psykiatrien alene er kun symptombehandling, mener Mette Stagis.

Det her er et sundhedsvæsen i knæ

Mette Stagis

Hun bliver bakket op af sin øverste chef, Louise Schwartz, der er afdelingschef for Børne- og Ungdomspsykiatrien i hele Sydjylland.

- Nøgleordet er forebyggelse, for så har psykiatrien også ressourcerne til dem, der reelt har brug for behandling. Men vi er tvunget til også at hjælpe en gruppe, der burde være blevet hjulpet i kommunerne og skolerne, siger Louise Schwartz.

Det påvirker Louise Schwartz, når medarbejdere som Mette Stagis overvejer at stoppe på grund af arbejdspresset.

- Når vi får flere patienter, skal vi løse opgaven med det samme antal ressourcer. Så er vi nødt til at presse medarbejderne, som så er nødt til at give køb på kvaliteten. Det er ikke sjovt, siger Louise Schwartz.

Det er dog heller ikke ledelsen, som Mette Stagis retter sin kritik mod:

- Det er et politisk problem – ikke et ledelsesmæssigt problem. Det er politisk skabt, og det er politikernes ansvar at få ryddet op i det igen. Det her er et sundhedsvæsen i knæ.

I hjørnet af Sydsjællands-husets stue står et sort klaver.

På det plejede Clara Pohl Nkunkununu at optræde foran sin familie med sangen 'Forår, nu er det forår', ofte med sin lillesøster.

Men nu er det sang fra fugle i baghaven, der fylder huset gennem en smal sprække i vinduet.

For i maj 2021 tog Clara sit eget liv på en lukket psykiatrisk afdeling efter en længere periode som svingdørspatient. Bare 14 dage før sagde hun til sin mor, Gunhild Pohl, at hun havde brug for at blive indlagt for at holde sig i live.

- Det kan godt være, at Clara er død, men kampen er ikke slut endnu. Der er masser af Clara’er derude. De skal hjælpes. Vi skal hjælpe dem, siger Gunhild Pohl med lavmælt og til tider skælvende røst.

Selvom såret stadig er åbent, har Gunhild Pohl valgt at fortælle om tabet af sin datter, der begik selvmord kun en måned efter sin 20-års fødselsdag.

Du kan se et brækket ben. Du kan ikke se psykisk sygdom

Gunhild Pohl

Musik var en stor del af Claras liv. Da hun som 15-årig ringede til sin mor og sagde ”skynd dig hjem!” for at lave en opvisning i operasang, kunne moren mærke en livsglæde hos hende, der var usammenlignelig.

- Man kan se på folk, når de rammer ind der, hvor livsnerven sidder. Med alt hun havde, levede hun med operaen. Det var sådan noget, der egentlig bare kom ud af den blå luft, fortæller Gunhild Pohl.

Den samme inspiration fandt Clara i det lokale kirkekor og i sine farverige tegninger, som stadig pryder husets vægge – på begge etager.

Som lille var Clara en stille pige, der ikke talte meget, men med årene blomstrede hun op, fortæller Gunhild Pohl, der altid så sin datter som en pige, der var god til at håndtere svære situationer.

Når der opstod noget uventet, var Clara god til bare at sige "pyt" og komme videre, husker moren.

For en udefrakommende fremstår hendes liv ikke som et, der var tynget af selvskade og psykisk sygdom. Men det er netop det, der er pointen i fortællingen om Clara.

- Du kan se et brækket ben. Du kan ikke se psykisk sygdom, siger Gunhild Pohl, som har givet TV 2 indblik i hendes datters kaotiske forløb i psykiatrien og vist os hendes journaler.

Clara led af skizotypi, der beskrives som en lettere form for skizofreni. Diagnosen fik Clara dog først meget sent, da lægerne i årevis ikke kunne finde ud af, hvad hun fejlede. Ifølge Gunhild Pohl blev der givet for mange diagnoser, og som lægerne skiftede, gjorde diagnosen det også.

Journalerne tegner et billede af en ung pige, der uforstående blev udskrevet og afvist den hjælp, hun bad om, endte som svingdørspatient, og som til sidst sluttede livet med fire indlæggelser og tre udskrivelser på to uger.

Det hele begyndte i 2017 – fire år før Claras død. Familien fik et chok, da de for første gang oplevede hendes psykiske sygdom.

Hun var begyndt på efterskole i niende klasse, hvor hun gik nogle måneder, da Gunhild Pohl i december modtog et opkald fra skolen.

Clara havde selvskadet, sagde stemmen i røret, og hun blev hentet af sin mor, der tilbød hende at stoppe på skolen, hvis hun havde det dårligt. Hun tænkte over det et par timer og besluttede, at hun ville fortsætte på skolen.

Tilbage på skolen blev tingene bedre, og hun færdiggjorde sit efterskoleår, som Gunhild Pohl oplevede som godt. Clara begyndte bagefter på gymnasium, hvor lærerne kaldte hende for mønsterelev, og den uhyggelige episode virkede til at være et enkeltstående tilfælde, mente moren.

Jeg ville ønske, at man behandlede psykisk sygdom som somatikken

Gunhild Pohl

Men i november 2018 gjorde Clara igen skade på sig selv, og hun begyndte kort efter til psykolog.

Efter nogle måneder ringede psykologen til Gunhild Pohl, som fortalte hende, at Clara havde givet udtryk for, at hun ikke længere ønskede at leve, og at hun derfor skulle begynde i behandling i psykiatrien.

- Så sidder man der som forældre og tænker, hvor kom det lige fra. Fordi vi syntes egentlig, hun havde haft basis i orden i forhold til at kunne klare livet, siger hun.

På grund af selvmordstankerne var Clara indlagt i fem måneder fra september 2019.

Værelsesdøren på første sal var ofte lukket til langt hen ad formiddagen, når Clara fik det dårligt. Hun isolerede sig og sov længe, mens hendes mor gik bekymret rundt i stueetagen.

Første møde med den psykiatriske akutmodtagelse gav indtryk af en afdeling, der var tynget af bureaukrati, og læger og sygeplejersker talte ofte henover hovedet på både Clara og hendes mor, oplevede Gunhild Pohl. Hun opfattede dog personalet som velmenende, husker hun.

Som årene gik, blev Clara udskrevet og indskrevet igen og igen, fordi hun aldrig rigtig fik det bedre. Det viste sig især ved, at Clara på den ene eller anden måde gjorde skade på sig selv.

Derfor kom med hver udskrivelse også frygten for, at Clara igen skulle føle sig efterladt af sundhedsvæsnet og gøre skade på sig selv. Alle Claras indlæggelser var frivillige, men det var for svært at overbevise lægerne om, at hun skulle have hjælp, fortæller hendes mor.

I det sekund, Clara trådte ud ad døren på de psykiatriske sygehuse, fik familien en følelse af, at hun stoppede med at eksistere i psykiatriens øjne, og når hun atter havde brug for hjælp, blev hun behandlet af nyt personale, der så hende som en ny patient.

- Jeg ville ønske, at når man først var i psykiatrien, så var man ligesom kendt. Der bliver nødt til at være en rød tråd. Så når Clara havde brug for at blive indlagt, ville det være nemmere. Hun burde være patient, selv når hun ikke var indlagt, siger hun.

Gunhild Pohl og hendes datter oplevede flere gange at blive afvist på de psykiatriske sygehuse og i stedet blive sendt hjem med beskeden om, at Clara skulle tage sine piller og forsøge at klare sig selv.

- Så tog hun hjem, selvskadede og kom på sygehuset, og så kunne jeg så hente hende i Nykøbing på skadestuen og køre hende til psykiatrien, hvor hun blev indlagt, lyder det nærmest opgivende fra Gunhild Pohl.

Clara skulle bruge hjælp fra psykiatrien, som hun ikke fik, mener moren. I dag føler hun, at deres familie blev efterladt med alt for meget ansvar. Det var pludselig moren, der skulle hjælpe sin datter fra at selvskade, men hverken Gunhild Pohl eller Clara vidste, hvad de skulle stille op.

- Jeg anede ikke, hvad jeg havde med at gøre. Jeg er ikke professionel i psykisk sygdom. Jeg er mor, siger Gunhild Pohl.

Hun fik indtrykket af en sundhedssektor, hvor der var for mange patienter og for få læger, hvilket i sidste ende gik ud over patienterne – i dette tilfælde hendes datter.

Mellem klokken 21.45 og 22.00 på den første dag i maj 2021 tog Clara sit eget liv. Det skete på hendes værelse i det sengeafsnit, hun var indlagt på.

Forløbet op til var voldsomt for hele familien, og på dagen, hvor det skete, besøgte Gunhild Pohl hende på afdelingen og forlod den med en knude i maven, da Clara virkede totalt modløs og tømt for energi.

På de knap fire måneder siden årsskiftet var Clara indlagt otte gange: Tre gange i størstedelen af januar og februar og fem gange i marts og april.

I ugerne op til hendes død blev Clara indlagt lørdag 17. april, men bad selv om at blive udskrevet mandag 19. april, fordi hun var utilfreds med sin behandlingsplan. Samme aften skar hun i sit håndled med et barberblad og blev indlagt igen. Så blev hun udskrevet fredag 23. april, indlagt igen søndag 25. april og udskrevet igen mandag 26. april – og atter indlagt om aftenen.

Ved udskrivelserne i de hektiske dage fortalte hun lægerne, at hun ikke kunne abstrahere fra tanken om at tage sit liv og gik i detaljer om, hvordan hun ville gøre det, viser journalerne.

Hun havde presserende selvmordstanker, lyder det blandt andet i journalerne, hvor de skriver, at "Clara var bange for at dø".

Hun blev vurderet til at have øget selvmordsrisiko, men 27. april, fem dage før hendes død, frafalder den vurdering. Og torsdag 29. april forsøgte hun at begå selvmord – men kom stadig ikke under skærpet opsyn.

- Det er en svær vurdering, står der i en redegørelse over forløbet op til Claras selvmord, hvor de konkluderer, at man ikke "med overvejende sandsynlighed kunne have forhindret selvmordet".

Men ifølge Gunhild Pohl stressede de mange indlæggelser hendes datter over evne, fordi det hele gik så hurtigt og skete over kort tid. Samtidig ville Clara gerne have hjælp og var ifølge journalerne "uforstående" over for, hvorfor hun blev udskrevet så mange gange, når hun gerne "ville passes på".

Clara havde fortalt lægerne, at hendes selvmordstanker var i forværring, og at hun kom og bad om indlæggelse for "at redde sit eget liv", står der i journalerne. Hun havde sagt, at hun ikke ville dø, og at hendes selvmordsforsøg ikke var planlagte, men spontane.

- Det er hårdt at eksistere, når man ikke har det godt, bliver Clara citeret for i et resumé af hendes behandlingsforløb fra Region Sjælland.

Det har ikke været muligt at få et interview med Region Sjælland, som heller ikke svarer på TV 2s skriftlige spørgsmål. Men i en mail siger regionens lægefaglige vicedirektør i psykiatrien, Søren Bredkjær, at det er "dybt ulykkeligt", når "indlagte patienter" tager deres eget liv.

- På grund af reglerne om tavshedspligt vedrørende patientoplysninger kan vi ikke kommentere de enkelte sager. Men generelt kan vi oplyse, at vi ikke udskriver patienter, der viser tegn på at være selvmordstruede, siger han og fortsætter:

- Hver enkelt udskrivning foretages på en lægefaglig vurdering baseret på personalets observationer og på samtaler og aftaler med patienten. Når der foretages et lægefaglig skøn, så er der en risiko for at tage fejl i vurderingen af patienten.

Behov for bedre behandling

Clara er i dag begravet, og hendes familie kæmper nu med savnet af deres datter og søster:

Et tabt ungt liv, der blev del af en tragisk statistik, der viser, at omkring 264 psykiatriske patienter årligt begår selvmord. Det fremgår af et datasæt, som Sundhedsdatastyrelsen har lavet for TV 2. Det samlede antal selvmord i Danmark er cirka 600 personer om året.

Det er ifølge regionen svært at dokumentere, om det i Claras tilfælde havde gjort en forskel, at man gjorde mere for Clara. Men hendes mor er overbevist om, at hvis der var mere personale og mindre patientpres, og hun ikke endte som svingdørspatient i psykiatrien, kunne udfaldet have været anderledes.

- Men jeg bebrejder ikke de enkelte mennesker. Det er systemet, der ikke er godt nok. Der er ikke nogen, hverken ansatte eller patienter, der synes, at det her er godt. Hvis jeg arbejdede der, havde det givet mig søvnløse nætter, siger Gunhild Pohl.

Hun efterlyser derfor en højere prioritering af psykiatrien, hvor man blandt andet tilbyder patienter behandling på andre sygehuse, hvis der ikke er plads i ens egen region.

- Jeg savnede et samarbejde på tværs af hospitalerne og ensartethed i regionerne. Vi oplevede helt konkret, at hvis Clara boede i hovedstadsområdet, så havde hun fået et opus-forløb, men ikke når hun boede i Region Sjælland. Og hun kunne ikke overflyttes, siger hun.

Region Sjælland tilbyder opus-forløb til personer med psykose eller skizofreni, men ikke skizotypi. Det gør hovedstaden, selvom det fortsat kan være svært at få det bevilget. I et opus-forløb tilknyttes man en særlig kontaktperson, som både er behandler og kontaktstøtte under hele behandlingen – også under og efter indlæggelse.

Gunhild Pohl mener, at andre personer med psykisk sygdom i lignende situationer som hendes datters skal have tilknyttet et hold med psykiater, terapeut, læge og mentor, som holder tæt kontakt med dem.

- Det vil give tryghed ved, at det hele er velkendt og vil give dem en fornemmelse af, at der er nogen, der har styr på én, siger hun.

I regionens vurdering fremgår det blandt andet, at det var svært at læse Claras signaler, fordi hun svingede mellem at være glad og trist flere gange om dagen. Gunhild Pohl mener, at det netop derfor er vigtigt at have en fast kontaktperson tilknyttet, som kender patientens person og sygdomshistorik.

Gennem Claras fire år i psykiatrien oplevede Gunhild Pohl desuden, at hendes unge datter for ofte skulle sidde over for en fremmed læge og forklare dem, hvorfor hun ikke havde det godt og skulle indlægges, men blev afvist, fordi der eksempelvis ikke var plads.

Hun har derfor et klart budskab til politikerne på Christiansborg om at skabe forandring i den overordnede psykiatri:

- Jeg ville ønske, at man behandlede psykisk sygdom som somatikken (regulære sygehuse, red.). Overflyt patienter, hvis der er andre hospitaler, der kan hjælpe dem bedre, siger hun og fortsætter:

- Jeg har nogle gange sammenlignet Claras sygdom med kræft, der ikke kan helbredes. Det kan være, jeg tager fejl, men så har hun i hvert fald ikke fået den behandling, hun skulle have haft.

Mandag bragte Ekstra Bladet en historie om, at de konservatives formand, Søren Pape Poulsen, sidste forår nød godt af en tur til Den Dominikanske Republik, mens danskerne på grund af corona generelt måtte se langt efter den slags.

Ifølge avisen rejste Pape Poulsen, selvom det var stik imod Udenrigsministeriets coronarejsevejledninger på det pågældende tidspunkt.

Det er nogle meget, meget alvorlige anklager at komme med

Mette Abildgaard, politisk ordfører (K)

Flere medier, herunder også TV 2, gengav historien om Papes rejse, men historien viste sig at være forkert.

K-formanden var nemlig tidligere smittet med coronavirus og desuden vaccineret, og derfor var rejsen ikke imod anbefalingen, som medierne ellers havde beskrevet.

Og det får nu Det Konservative Folkeparti til at lange hårdt ud efter Ekstra Bladet og kræve et "kæmpe dementi" på onsdagens forside.

- Der er nu mindre end en uge til, at danskerne skal sætte deres kryds ved folketingsvalget. Så når der kommer sådan en forside, hvor der direkte står, at en partileder har tilladt sig nogle privilegier på et tidspunkt, hvor danskerne ikke måtte, så er det nogle meget, meget alvorlige anklager at komme med, siger partiets politiske ordfører, Mette Abildgaard, til TV 2.

En "ringe trøst"

Efter at TV 2 mandag eftermiddag kunne skrive artiklen om, at Søren Pape Poulsen havde holdt sig inden for anbefalingerne under sin rejse, undskyldte avisens chefredaktør, Knud Brix, tirsdag forløbet.

- Vi beklager, at vores historie indeholdt forkerte oplysninger om Søren Papes rejse. Udenrigsministeriet havde uden forbehold bekræftet over for os, at "alle unødvendige rejser blev frarådet" til Den Dominikanske Republik. Samtidig sagde Søren Pape, at rejsen til et orange land var på kanten. Derfor bragte vi historien, lød det i en artikel på Ekstra Bladet.

Men spørger man Det Konservative Folkeparti, kan skaden allerede være sket.

- Der er en grund til, at medierne bliver kaldt den fjerde statsmagt. De har en enorm betydning i vores samfund. Så at man går ud og undskylder og indrømmer, at man ikke har styr på tingene, er en ringe trøst, siger Mette Abildgaard.

Hun frygter, at vælgerne ikke ser Ekstra Bladets undskyldning. Noget, som også sagens hovedperson selv giver udtryk for i et Facebook-opslag sent tirsdag aften.

- Jeg satser alt, hvad jeg har på, at I kan gennemskue alt det her. At I forstår jer på mennesker. Og at I ved, at man ikke kan stole på alt, der trykkes i Ekstra Bladet, lyder det fra Pape i opslaget.

Det sker jo ikke hver dag, at et medie går ud og undskylder. Hvorfor er det ikke nok for jer?

- Det er meget tydeligt for os, at det her er en meget nødtvungen undskyldning. Så undskyldningen tør jeg først tro på, når Ekstra Bladet forhåbentligt bringer et kæmpe dementi i morgen tidlig (onsdag, red). Og så forventer jeg, at de laver deres research bedre herfra, siger Mette Abildgaard.

Et billede af onsdagens forside på Ekstra Bladet viser, at avisen følger opfordringen.

For hurtig til at sige undskyld

Da Ekstra Bladet konfronterede Søren Pape Poulsen med historien om, at han skulle have rejst imod anbefalingerne, lagde partiformanden sig ellers straks fladt ned og erkendte, at det skulle han ikke have gjort.

Da det gik op for ham, at historien ikke holdt stik, udtalte han så til TV 2, at han ikke længere så nogen grund til at undskylde.

Og det, anerkender partiets politiske ordfører, kan se lidt mærkeligt ud.

Hvorfor er det, at Pape så hurtigt siger undskyld og lægger sig fladt ned? Anerkender du, at det ser en lille smule underligt ud?

- Ja, men vi gik ud fra, at Ekstra Bladet havde styr på det, da de valgte at knalde Søren på forsiden på den måde. Og så kan det godt være, at Søren var for hurtig til at sige undskyld, men det er der nok nogle politikere, der kunne lære lidt af, siger Mette Abildgaard.

Den politiske ordfører langer tirsdag hårdt ud efter Ekstra Bladet i et tweet, hvori hun kritiserer avisen for at have bragt i alt fire fejlagtige forsidehistorier om Søren Pape Poulsen den seneste måned.

I to af dem har Ekstra Bladet måttet bringe en præcision eller rettelse, mens en tredje – historien om rejsen til Den Dominikanske Republik – altså har krævet en helt ny artikel og tilmed en undskyldning.

En af rettelserne går blandt andet på, at Ekstra Bladet har omtalt 'Skranke-Pape' som en, der som borgmester fordyrede Viborg Kommunes administration. Det er imidlertid ikke muligt at opgøre en samlet pris for hans embedsperiode, og derfor er der ikke belæg for at kalde det en fordyrelse.

En anden indeholder en rettelse af et fejlagtigt beskrevet plankegulv i Papes Viborg-lejlighed.

Men der er jo stor forskel på historierne i den forstand, at historien om Papes ”rejsebrøler” jo viste sig slet ikke at være nogen historie. I de tre andre forsidehistorier, du henviser til, er det vel mere et spørgsmål om detaljer?

- Ja, jeg anerkender til fulde, at der er forskel i alvorligheden på fejlene og historierne. Men det ændrer bare ikke på, at Ekstra Bladet har måttet lave rettelser i dem alle sammen, og det vidner om, at man har lavet en for hurtig og for dårlig research, siger de konservatives politiske ordfører.

Det, der ikke må ske

TV 2 ville gerne have spurgt Ekstra Bladets chefredaktør, Knud Brix, ind til de fire forsidehistorier, som alle indeholder faktuelle fejl ifølge Det Konservative Folkeparti.

Men chefredaktøren er ikke vendt tilbage.

Til mediet Journalisten udtaler han dog, at sagen om Papes rejsehistorie er "stærkt uheldig og præcis det, der ikke må ske".

Både Mette Abildgaard og Søren Pape Poulsen anerkender, at de danske medier "naturligvis" skal være kritiske over for magthaverne.

- Når jeg alligevel går ud og siger det her, er det et sats, jeg er tryg ved at foretage. Jeg tror på, at folk godt kan gennemskue tingene, skriver Søren Pape i Facebook-opslaget.

Efter i februar 2021 at stå over for den største fremgang i meningsmålingerne i 27 år befinder Det Konservative Folkeparti sig lige nu midt i en nedtur med kun en uge til valget.

Ved den seneste Megafon-måling for TV 2 og Politiken stod de konservative således kun til at få 9,2 procent af stemmerne.

De psykiatriske afdelinger er presset til bristepunktet.

Og det skal der gøres noget ved, lyder det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tirsdag, efter at TV 2 har vist ham en video af Simon Jensen fra Maribo på Lolland.

Hver gang en patient udskrives for tidligt, kan det have alvorlige konsekvenser

Magnus Heunicke (S), sundhedsminister

Den 29-årige mand blev for tre uger siden udskrevet fra den lukkede psykiatriske afdeling, S1, i Vordingborg, selvom han fortsat var psykotisk og ikke ønskede at blive udskrevet.

Da han trådte ind ad døren til sit hjem, så han stadig døde mennesker, og som vanligt sagde de, at han skulle slå sin mor ihjel.

- Det er en virkelighed for Simon Jensen og alt for mange mennesker – at vi har en psykiatri, som ikke er der tilstrækkeligt for dem, siger Magnus Heunicke.

Det er "dybt bekymrende"

Tidligere på året viste en undersøgelse fra Lægeforeningen, at over halvdelen af alle læger i psykiatrien ugentligt eller dagligt udskriver patienter, som burde være indlagt.

Og det skyldes mangel på sengepladser på de psykiatriske afdelinger.

Faktisk er Simon Jensen overbevist om, at han blev udskrevet, fordi en anden skulle have hans seng. Det har hospitalsledelsen dog afvist.

Ifølge Magnus Heunicke er det "dybt bekymrende", at syge borgere bliver sendt hjem på grund af manglende plads.

- Hver gang en patient udskrives for tidligt, kan det have alvorlige konsekvenser. Vi ved også, at det er meget kortsigtet, for patienterne bliver typisk genindlagt inden for 30 dage, siger han.

Uforståeligt, siger Heunicke

Sundhedsministeren påpeger, at for tidlig udskrivelse også kan ende tragisk for både patienten og de pårørende – og det var næsten også tilfældet for Simon Jensen.

Efter at han blev udskrevet, forsøgte han at tage sit liv, men politiet nåede at standse ham, hvorefter han blev tvangsindlagt.

- Jeg frygter, at han tager livet af sig selv, for det er det, han vil gøre, når han er syg. Og det ville jeg ikke kunne klare, siger Simon Jensens mor, Heidi Nielsen, i den video, TV 2 har vist sundhedsministeren.

Magnus Heunicke ser videoen i sin fulde længde:

- Hvor er det synd for både ham og hans mor. Uforståeligt. Han kommer hjem til ingenting jo, siger han.

Flere tilfælde

Over for TV 2 erkender Magnus Heunicke, at problemerne på psykiatriområdet ikke er blevet løst i hans tid som sundhedsminister.

Samtidig understreger han, at Simon Jensens sag ikke er enestående.

- Det er bare et eksempel på noget, som vi kan se i vores statistikker. Det sker for ofte, så vi skal have investeret i vores psykiatri – flere sengepladser og flere medarbejdere, siger sundhedsministeren.

I forrige måned indgik regeringen en bred aftale om en tiårsplan for psykiatrien og den mentale sundhed.

Den går blandt andet ud på, at der skal ansættes omtrent 100 flere medarbejdere. Derudover skal den nedbringe de stigende ventetider og bidrage til overholdelse af udrednings- og behandlingsrettigheder.

Kan ikke følge med efterspørgslen

Den manglende sengeplads i psykiatrien skyldes i høj grad, at der er kommet flere patienter, uden at antallet af senge er fulgt med.

Sådan lyder det fra Christian Legind, som er bestyrelsesmedlem i Dansk Psykiatrisk Selskab.

- Inden for voksenpsykiatrien har vi oplevet en øget efterspørgsel på 30 procent inden for de sidste ti år, og inden for børne- og ungdomspsykiatrien er det helt op på 50 procent, siger han til TV 2.

I mange år var der noget, Helle Bonnesen ikke ville fortælle.

Hun undgik at sige, hvilken form for kræft hun præcis var syg med. Til kolleger og sågar tætte familiemedlemmer sagde hun i stedet, at hun havde kræft i den venstre mandel.

Hvilket egentlig ikke var forkert. Men hun ville ikke kalde det HPV-kræft. Det føltes for personligt. For intimt.

- Alle kunne jo se, at jeg var syg med sonde og stråler, men at sætte ord på hvorfor, havde jeg virkelig svært ved, fortæller 59-årige Helle Bonnesen.

Hun har delt et opslag på Facebook for at gøre op med "tabuet" om HPV-kræft.

Svært at fortælle sine børn

Det anslås, at 80 procent af alle voksne i løbet af livet er blevet smittet med HPV-virus. Alligevel syntes Helle Bonnesen, at det var skamfuldt at sige, at hendes kræft skyldtes netop det.

Det havde nok været lettere at få det sagt

Helle Bonnesen

For Helle Bonnesen bundede skammen særligt i, at HPV er seksuelt overført. Og selvom sex er en almindelig del af livet, så føltes det meget privat at fortælle, at hendes kræftform var seksuelt overført, fortæller hun.

- Kvinder får det som regel i livmoderen. Mænd i halsregionen. Jeg fik det i venstre mandel og er en af kvinderne, der modbeviser statistikken, fortæller Helle Bonnesen, der er folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti.

Sværest var det at dele det med sine børn og ældre familiemedlemmer.

- At mine børn i starten af deres teenageår skulle tage stilling til, at deres mor var blevet syg på grund af en seksuelt overført virus, det synes jeg var svært, siger hun.

Men også hendes tætteste og ældste veninde, der ellers ledsagede hende på hospitalet flere gange, fik det først at vide langt inde i sygdomsforløbet.

Vigtigt at tale om det

Hos Kræftens Bekæmpelse genkender de også, at der tales mere åbent om nogle kræftformer end andre.

- De kræftformer, som sidder intime steder og påvirker en på en måde, som man ikke har lyst til at tale åbent om, er ofte forbundet med en form for lukkethed, siger Marie Lawætz, der er psykolog og chef for Kræftlinjen hos Kræftens Bekæmpelse.

Hun opfordrer derfor folk til at tale åbent om det, fordi det kan være hårdt at bære rundt på en skamfuldhed oveni ens sygdom.

- Alene det at dele det og blive genkendt, vil for mange mennesker være en stor lettelse. Mange oplever, at det ikke er så svært, når først der er taget hul på det, siger hun.

Brugte mange kræfter på ikke at tale om det

I dag er Helle Bonnesen rask, og det er seks år siden, at hun blev fri af kræften.

Helle Bonnesen mener, at man skal respektere, at folk kan have behov for at vælge at holde noget privat. Men for hende, faldt der en sten fra hendes skulder, da hun først åbnede op.

- Når først du får kræft, lever du i forvejen et parallelliv væk fra den hverdag, du kender, og at gå og holde noget tilbage og skjule ting gør det ekstra hårdt, fortæller hun.

I slutningen af sit sygdomsforløb mødte hun en kvinde, der var syg med brystkræft, og døjede med samme tanker om, at det var skamfuldt og tabubelagt. Helle Bonnesen tog sig selv i at tænke: "Hvorfor tænker hun dog det", præcis som andre nok tænkte om hende selv.

Siden har hun reflekteret meget over, hvor meget energi hun brugte på ikke at ville tale om det. Så nu håber hun, at hun kan være med til at bryde et tabu.

- Jeg vil gerne synliggøre over for andre, at vi er mange, der står i den situation, og at man godt kan tale om det. For det havde nok været lettere at få det sagt, siger hun.

Socialdemokratiet vil afsætte tre milliarder kroner om året til bedre løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor.

Det foreslår partiet i det længe ventede udspil, som skal bidrage til at fastholde blandt andet sygeplejersker, sosu'er og pædagoger i den offentlige sektor, hvor der er hårdt brug for dem.

Det skriver Berlingske.

Statsminister Mette Frederiksen (S) siger til TV 2:

- Vi vælger at afsætte penge nu til at kunne løfte lønnen i den offentlige sektor, fordi der er så store udfordringer med fastholdelse og rekruttering af medarbejdere, at vi risikerer, at vores velfærdssamfund begynder at smuldre for øjnene af os.

2000 kroner mere i løn

Ifølge partiets beregninger vil det give en lønstigning på 2000 kroner om måneden til 235.000 offentligt ansatte, hvis man bruger 2,5 af de tre milliarder på lønstigninger.

Socialdemokratiet mener dog ikke, at det skal være politikerne, der fordeler pengene. Partiet foreslår at lade arbejdsmarkedets parter aftale udmøntningen i de offentlige overenskomstforhandlinger fra 2024 og frem.

- Vi har en stærk dansk arbejdsmarkedsmodel, og den skal vi holde fast i, fastslår Mette Frederiksen.

- Men vi har det politiske ansvar for at afsætte en økonomisk ramme, og det er nyt, at vi gør det. Og det er fordi, der er nogle store udfordringer i vores velfærdsamfund.

Flere børn og ældre – og færre til at tage sig af dem

Udspillet er Socialdemokratiets tilgang til velfærdssamfundets helt store udfordring med mangel på medarbejdere.

De seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR, viser, at næsten halvdelen af alle de opslåede stillinger som sygeplejersker, sosu-assistenter og sosu-hjælpere ikke blev besat – eller blev besat med en, der ikke havde de evner, som blev efterspurgt.

Der er også en kæmpe mangel på for eksempel pædagoger og fængselsbetjente.

Og det bliver kun værre fremover. For siden 2019 er antallet af ansøgere til pædagog-, sygeplejerske-, lærer- og socialrådgiveruddannelserne faldet med 24 procent, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

I 2030 vil Danmark mangle 35.000 pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere, viste en analyse lavet af Damvad Analytics for Danske Professionshøjskoler i maj 2021.

Samtidig bliver vi, ifølge Finansministeriets fremskrivninger, 125.000 flere ældre over 70 år og 50.000 flere børn under syv år i 2030.

Går ud over patienterne

Derfor har regeringen indset, at "vi har behov for at få løn med ind som en helhedsløsning for vores velfærdssamfund", som statsminister Mette Frederiksen allerede har sagt flere gange i løbet af valgkampen.

Det på trods af at regeringen sidste år brød ind i sygeplejerskekonflikten, hvor sygeplejerskernes hovedkrav netop var markant mere i løn.

Det er en ekstraordinær situation, mener Mette Frederiksen.

- Man kan jo se nu på sundhedsområdet, hvad konsekvenserne er, hvis ikke vi kan fastholde og rekruttere medarbejdere. Så risikerer vi ventelister, og det går ud over patienterne, siger hun.

Syv principper

Socialdemokratiet vil i denne uge fremlægge de principper, der skal afgøre, hvor i den offentlige sektor lønkronerne skal falde.

Der vil ifølge TV 2s oplysninger blive tale om syv principper. Et af dem er, at pengene skal bruges til at løse rekrutteringsudfordringerne i den offentlige sektor. Dermed peger pilen mod sundhedssektoren, ældreplejen, daginstitutioner og kriminalforsorgen.

Det betyder også, at Socialdemokratiet hellere vil give en mærkbar lønstigning til de mest trængende faggrupper, mens andre ikke vil se en krone.

Risiko for rivegilde

Når I netop peger på steder, hvor det er svært at rekruttere – hvordan er det ikke at blande sig i arbejdsmarkedets parter?

- Det her er virkelig en balancegang. Men det er også en ekstraordinær situation. Så vi foreslår at afsætte pengene til et lønløft, og så vil der efterfølgende blive indkaldt til trepartsforhandlinger, hvis vi får muligheden for at danne regering, siger Mette Frederiksen.

Hun medgiver, at der er en risiko for, at det ender i et rivegilde blandt faggrupperne for at komme i betragtning til lønstigningen. Men hun håber på opbakning, for der er behov for at tage nye værktøjer i brug.

- Udfordringerne er så store og rammer så mange mennesker, at det skal et kommende folketing kunne arbejde sammen om.

Er der ikke fare for strejker, hvis man som fagforbund kommer tilbage uden at have fået en lønstigning til sine medlemmer?

- Jeg håber jo, at alle vil gå ind i det her med det for øje, at vi har et unikt velfærdssamfund i Danmark. Men alle kan jo mærke, at der er nogen rigtig store udfordringer med ventelister og ældre, som ikke får den værdige ældrepleje, som de bør have. Jeg synes, det er det, der bør være i fokus, når vi kommer i gang med forhandlingerne, siger Mette Frederiksen.

S vil også lave akutpakke

Udspillet er finansieret i Socialdemokratiets 2030-plan. Et andet af principperne fra Socialdemokratiet er, at udmøntningen skal være økonomisk ansvarlig. Den må ikke øge inflationen.

Resten af principperne vil partiet fremlægge i denne uge.

Mandag aften præsenterede Socialdemokratiet også en ny akutpakke med en milliard kroner til de mest pressede områder af sundhedsvæsenet i det første halvår af 2023. Millarden skal blandt andet gå til et lønløft i form af ekstra tillæg og "fastholdelsesbonusser".

Også de penge vil Socialdemokratiet lade andre om at fordele. Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke skal de ud til regionerne og på sygehusene, som derfra skal fordele dem "der, hvor det gør mest gavn".

Slutspurten er sat ind for politikerne, der endnu en gang var på gaden for at føre valgkamp i dag. Det gælder for eksempel Alex Vanopslagh, der var omsværmet af unge vælgere i Aarhus.

Men vi begynder et andet sted. Nemlig hos Lars Løkke Rasmussen (M), der langt om længe har løftet sløret for, hvordan en kommende regering skal se ud ifølge ham.

Velkommen til 'Valgdøgnet' på TV2.DK!

Jeg ønsker jo en SMV-regering

Lars Løkke Rasmussen, Moderaterne

Sådan lød det i Berlingske tirsdag, da Moderaternes formand, tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, skulle beskrive sin drømmeregering.

Og står det til ham, er det altså Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre, der udgør den bedste regering for Danmark.

Ikke nødvendigvis overraskende, men ikke desto mindre en afklaring, mange nok har ventet på at få.

Vi haster videre til dagens udspil, for Løkkes tidligere parti, Venstre, vil nemlig give et fastholdelsestillæg på op mod 20.000 kroner om året til rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale.

Tillægget, der er en del af partiets nye krisepakke til sundhedsvæsenet, skal gives til "dem, der er mangel på".

Det er ifølge V-formand Jakob Ellemann-Jensen for eksempel sygeplejersker, sosu-assistenter og jordemødre.

Hvis ideen om et fastholdelsestillæg vækker minder, så er det måske, fordi krisepakken er inspireret af den såkaldte vinterpakke fra 2021, hvor der blev afsat en ekstra milliard til et særdeles coronapresset sygehusvæsen.

Mandag kunne Ekstra Bladet afsløre, at de konservatives formand, Søren Pape Poulsen, sidste forår trodsede Udenrigsministeriets gældende rejseanbefalinger, da han besøgte Den Dominikanske Republik med sin nu eksmand.

En rigtig "coronabrøler" lød det i Ekstra Bladet, men også i flere andre medier, herunder TV 2, som gengav avisens historie om Papes rejseeventyr.

Hvad der ikke var taget højde for i artiklerne om Pape var, at K-formanden ifølge TV 2s oplysninger som både tidligere coronasmittet og færdigvaccineret ikke var omfattet af de anbefalinger.

Den sag har nu kostet Ekstra Bladet en undskyldning.

- Vi beklager, at vores historie indeholdt forkerte oplysninger om Søren Papes rejse. Udenrigsministeriet havde uden forbehold bekræftet over for os, at 'alle unødvendige rejser blev frarådet' til Den Dominikanske Republik. Samtidig sagde Søren Pape, at rejsen til et orange land var på kanten. Derfor bragte vi historien, lyder det fra Ekstra Bladets chefredaktør, Knud Brix.

38,4.

Så mange procent af de opstillede kandidater ved det kommende folketingsvalg er kvinder, og det er en spritny rekord.

Rekorden hidtil er fra det seneste folketingsvalg i 2019, hvor andelen af kvindelige kandidater lød på 34,3 procent – altså mere end fire procentpoint færre end i år.

Vi slutter hos "Daddy Vanopslagh", der i dag har været ude i det ganske land og føre valgkamp.

I hvert fald var LA-formanden omgivet af unge, da han tirsdag eftermiddag besøgte Klostertorvet i Aarhus for at få en politisk snak med vælgerne.

Alex Vanopslagh er under valgkampen blevet et kendt ansigt på sociale medier, herunder især Tiktok, og han er i særlig høj grad lykkedes med at vinde frem hos de unge, der kalder ham daddy.

Og det blev da også til et par autografer fra Vanopslagh til de fremmødte undervejs.

Onsdag kan du glæde dig til at se statsminister Mette Frederiksen (S) tale om både ét emne, hun selv har valgt, og ét emne, der er blevet udvalgt til hende.

Det er i 'Partilederne LIVE' klokken 18.25 på TV 2.

I mellemtiden kan du blive klogere på dig selv i TV 2s store kandidattest i boksen herunder.

Hvis det færøske parti Miðflokkurin skulle få et eller begge færøske mandater ved det kommende folketingsvalg, så kan partiet under ingen omstændigheder pege på de konservatives formand, Søren Pape Poulsen, som statsminister.

Det skyldes, at Søren Pape Poulsen er homoseksuel, fortæller Miðflokkurins formand, Jenis av Rana, ifølge Færøernes nationale radio og fjernsyn, KVF.

– Nej, det kan ikke komme på tale, at jeg peger på Søren Pape Poulsen, siger Jenis av Rana, der er Færøernes landsstyreformand for udenrigsanliggender.

- Det at leve som såkaldt "homoseksuel" er i strid med den grundlov, som jeg personligt har, og som mit parti også har, og som jeg synes, at Færøerne også har, siger han i en radioudsendelse.

Mod abort og coronavacciner

Søren Pape Poulsen selv har kommenteret den færøske politikers udtalelser.

- Hold da op. Er vi ikke kommet længere, skriver den konservative partileder på Twitter.

Miðflokkurin, der også er kendt som Centerpartiet, er et kristent parti, og partiet fik to mandater ved Lagtingsvalget på Færøerne i 2019.

Det er ikke første gang, at Jenis av Rana ytrer holdninger imod homoseksuelle.

Den 69-årige læge har i mange år været modstander af registreret partnerskab for homoseksuelle. Han har også markeret sig som tilhænger af en meget stram abortlovgivning.

Sidste år gjorde Jenis av Rana sig bemærket i coronadebatten, da han meddelte, at han ikke ville lade sig vaccinere mod coronavirus.

Ligger langt fra Folketingsmandater

Intet tyder i øvrigt på, at Miðflokkurin kommer til at blive repræsenteret i Folketinget efter valget.

En meningsmåling fra det færøske medie portal.fo viser, at de to partier, som i øjeblikket har de færøske mandater i Folketinget, står til at blive det største og næststørste parti ved folketingsvalget.

Sambandsflokkurin, som er et blåt parti, står til at blive det største. Partiet Javnaðarflokkurin, som er de færøske socialdemokrater, står til at blive næststørst.

Miðflokkurin ligger ifølge meningsmålingen til at blive det femtestørste parti, men har meget langt op til de to førnævnte partier.

Først kom Moderaternes "akutpakke", siden Enhedslistens "redningspakke". Og det seneste døgn har så både Socialdemokratiet og Venstre præsenteret udspil til, hvordan de vil afhjælpe den "akutte" krise i sundhedsvæsenet.

Planer, som alle kredser om den manglende arbejdskraft.

Det her skulle være kommet allerede i foråret

Jes Søgaard, professor i Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet

Men den problemstilling er langt fra ny, siger Jes Søgaard, professor i Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet. Det har været "akut" siden 2020, og det er derfor "beklageligt", at de økonomiske håndsrækninger først kommer nu.

- Det her skulle være kommet allerede i foråret som en opfølgning på coronavinterpakken, men der skulle så åbenbart en valgkamp til at udløse dem, siger professoren til TV 2 og retter samtidig kritik af regeringens håndtering:

- De har jo vidst, at de var nødt til at komme med noget, og det kunne de godt have gjort et års tid før. Så tror jeg, vi havde fastholdt flere sygeplejersker, end situationen er.

Hvorfor midt i en valgkamp?

Venstre er det parti, der senest har præsenteret en krisepakke.

Udspillet kommer små to uger efter, at Venstre præsenterede et mere langsigtet sundhedsudspil. Her lagde de blandt andet op til at bruge en milliard kroner årligt på at nedbringe ventetiden.

Med det nye udspil ønsker de at afsætte yderligere seks milliarder kroner fordelt over 2023 og 2024, hvoraf størstedelen af pengene skal gå til fastholdelse af personale.

Hvorfor kommer det her midt i en valgkamp?

- Det her er et emne, som fylder kolossalt meget i valgkampen, det er noget, vi tager meget alvorligt, og derfor præsenterer vi det nu.

Men de her rekrutteringsudfordringer er jo ikke nye. Burde man ikke have sat ind med den akutte hjælp lang tid før en valgkamp?

- Jo, man burde have gjort noget langt tidligere, og det vil vi gøre med det samme, hvis vi er i regering, siger Jakob Ellemann-Jensen og tilføjer, at regeringen ikke har "håndteret krisen i sundhedsvæsenet ordentligt".

Massivt frafald det seneste år

Coronavinterpakken, som professor Jes Søgaard nævner, blev vedtaget i december 2021.

Her besluttede regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne at give en milliard kroner til regioner for at "styrke sygehusvæsenets robusthed over vinteren".

Men vinterpakken stoppede imidlertid ikke sygehusenes styrtblødning af personale. Tværtimod var der fra maj 2021 og et år frem 2442 sygeplejersker, som forlod deres job. Det svarer til 5,7 procent.

Frafaldet skyldes ifølge Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, særligt frustration over løn og arbejdsvilkår.

Derfor er enhver politisk ambition om økonomiske indsprøjtninger naturligvis kærkommen, siger hun. Men det løser ikke rekrutteringskrisen, at politikerne kun foreslår "her og nu"-løsninger.

- Jeg efterlyser at se, hvordan de på den lange baner forestiller sig, at vores sundhedsvæsen skal køre, siger Grete Christensen.

Ledige stillinger

Da Socialdemokratiet i 2019 gik til valg, var det med løftet om 1000 flere sygeplejersker på de offentlige sygehuse.

Det blev i 2020 til en aftale med regionerne, hvor man afsatte et trecifret millionbeløb til projektet.

I aftalen står, at målet om de ekstra 1000 sygeplejersker skulle være nået ved udgangen af 2021.

Et mål, som dog langt fra blev realiseret.

De seneste tal viser tværtimod, at der i maj 2022 var 555 færre fuldtidsansatte sygeplejersker end ved udgangen af 2019 – og at næsten halvdelen af de stillinger, der slås op, ikke bliver besat.

Principper på vej

Regeringen har ved flere lejligheder gjort det klart, at manglen på arbejdskraft hænger sammen med både løn og arbejdsvilkår.

Derfor vil Socialdemokratiet inden valgdagen præsentere en række principper, der blandt andet – med Mette Frederiksens ord – vil gå på, at man skal "kunne bruge løn på en anden måde, end vi gør i dag".

Inden da har regeringen altså nu spillet ud med et forslag til en akutpakke, hvor der sættes en milliard kroner af over det næste halve år.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) afviser overfor TV 2, at forslaget om en akutpakke et tilrettelagt efter en valgkamp.

- Nu går vi ind i en ny vinter, og vi har stadig for lange ventelister. Derfor bliver vi nødt til at komme med en konkret bud.

Hvorfor skal der en valgkamp til, før det bud kommer?

- Sidste vinter var der jo ikke valgkamp, og der satte vi også en milliard kroner af. Det er ikke korrekt at sige, at det kun kommer, fordi der er valgkamp.

Magnus Heunicke vender flere gange under interviewet tilbage til, at akutpakken udelukkende skal ses som et supplerende, kortsigtet indgreb, mens regeringen altså "meget snart" vil præsentere principper for en langsigtet løsning.

Socialdemokratiet vil ifølge TV 2s oplysninger præsentere principperne denne uge.

Jo yngre man er, jo farligere er solariet.

Faktisk øges risikoen for at udvikle hudkræft med hele 60 procent, hvis man begynder at gå i solarium, før man fylder 35 år.

Alligevel er der i de seneste to år sket en stigning i solarieforbruget blandt børn og unge mellem 15 og 25 år. Det viser en nyligt udgivet rapport fra Kræftens Bekæmpelse.

Men hvordan kan det være, at det nu igen er populært at gå i solarium, når alle ved, at det forøger kræftrisikoen?

Vi har mødt fem unge ude ved solcentrene og spurgt dem hvorfor.

- Min far er ikke helt vild med det

Signe Blankschön er 16 år. Hun går i solarium to-tre gange om måneden, men kun i vinterhalvåret.

Hvorfor gør du det?

- Jeg gør det for at blive brun. Så man ikke går rundt og ligner en blegfis.

Hvornår begyndte du på det?

- Jeg begyndte, da jeg var 14, tror jeg, omkring min konfirmation.

Tænker du over, at det kan være skadeligt?

- Det gør jeg. Min far har haft hudkræft to gange. Så jeg har det i tankerne. Men han har jo overlevet det. Så det kan jeg nok også godt, hvis jeg får det.

Ved du, at jo tidligere man begynder at tage solarium, des større er risikoen for at udvikle kræft?

- Jeg har selvfølgelig hørt om det, og min far er heller ikke helt vild med det, for som sagt har han jo haft hudkræft flere gange før, så … Men ja, jeg tager risikoen.

- Hvis jeg ikke har været ude at rejse i lang tid, så tager jeg sol

Frederikke Schreiber er 19 år. Hun går i solarium en-to gange om ugen. Primært i vinterhalvåret.

Hvorfor gør du det?

- Fordi jeg er bleg. Lige nu har jeg lidt farve, fordi jeg har været i Egypten. Og så har jeg ikke brug for det. Men hvis jeg ikke har været ude at rejse i lang tid, så tager jeg sol.

Hvornår begyndte du på det?

- Jeg startede sidste år, da jeg var 18 år. Det er det eneste år, jeg har gjort det.

Der er jo en risiko ved det, især når man starter ung. Hvad tænker du om det?

- Det kan godt være, at det lyder lidt ... Men jeg tænkte: Hellere være lækker brun, end ikke være lækker brun. Det er lidt egoistisk, ja.

Så du tænker ikke over risikoen?

- Ikke rigtigt nej. Det gør mig ikke så meget, tror jeg.

- Når man er brun, ser ens markeringer bare meget bedre ud

Kevin Petersen er 27 år. Han går i solarium én gang hver anden uge, og indimellem hver uge, hvis der er behov for det, og han har tid til det.

Hvorfor gør du det?

- For bare at være brun og lækker og frisk og ung at se på. Man gider ikke bare være bleg om vinteren og se syg ud. Og det gør man jo lidt.

Hvornår begyndte du på det?

- Jeg har gjort det, siden jeg var 17. Altså i ti år.

Kan du huske, hvorfor du begyndte?

- Nu træner jeg jo selv rigtig meget. Og når man er brun, ser ens markeringer bare meget bedre ud. Man ser stærkere ud. Det giver lige nogle andre skygger til mavemusklerne og brystet.

Tænker du over, at der er en risiko ved det?

- Ja, nu har jeg jo selv fregner og skønhedspletter ... Men der er jo en risiko ved alt, og så tror jeg bare ikke, at jeg gider at gå på kompromis med lige dén ting – så kan jeg måske gå på kompromis med nogle andre ting. For eksempel spiser jeg ikke så meget sukker – det er jo også sundhedsskadeligt. Så har jeg bare skåret det fra.

- Vi har meget kræft i min familie, så jeg har opsagt mit abonnement

Line Kaas er 25 år. Om vinteren går hun i solarium hver anden dag i 14 minutter, som abonnementet giver mulighed for. Hun har dog netop opsagt det.

Hvorfor går du i solarium?

- Jeg synes, det er pænere, at man er brun, når man for eksempel skal ud til noget. Det ser bare pænere ud at stå i en flot kjole, når man er brun og ikke helt vinterbleg. Og så tror jeg også, at det er fordi, jeg er håndværker (maler, red.). For jeg synes bare, at håndværkerkvinder skal gøre noget ekstra for at se pæne ud, fordi vi til daglig ser lidt ... Men det opvejer selvfølgelig ikke for, når man en dag får cancer. Så skulle man måske bare have ladet være.

Hvornår begyndte du på det?

- Da jeg var 14 år. Jeg startede, da min bror skulle konfirmeres, og har gjort det hvert år.

Tænker du over risikoen?

- Ja. Vi har meget kræft i min familie, så jeg har opsagt mit abonnement. Og det udløber i morgen. I min familie er der både modermærke-, hud-, bryst- og lymfekræft. Så vi har alle sammen opsagt vores solabonnementer. I dag tog jeg lige den sidste gang.

Har alle i familien taget sol?

- Ja, min mor og far og bror og farmor.

Kan du undvære farven fremover?

- Nej. Så nu har jeg købt selvbruner, og det skal jo bare sprayes på. Det bliver den nye stil.

- Jeg bliver meget vinterdeprimeret, og det hjælper på mit humør

Nikita Holtz er 30 år. Hun går i solarium om vinteren – hver anden dag i de første to uger og derefter cirka en gang om ugen.

Hvorfor gør du det?

- Jeg bliver meget vinterdeprimeret, så det er for at få noget varme og noget lys. Jeg havde aldrig gjort det før, men så var der en, der sagde: Prøv at gå ned i et solarie og se, om det ikke virker for dig – for det havde virket for hende. Og så gjorde jeg det, og det hjælper faktisk på mit humør. Jeg gør det kun i vinterhalvåret og er lige startet op igen for en uge siden.

Hvornår begyndte du på det?

- I starten af januar sidste år.

Tænker du på risikoen?

- Ja, det gør jeg. Jeg tænkte faktisk lige på det, da jeg lå derinde. "Nu ligger jeg her og rister mig selv igen". Jeg har gået i noget lysterapi førhen. Men det koster mange penge. Meget mere, end et abonnement gør hernede.

Så du mener ikke, at det er så slemt med risikoen?

- Jo, jo selvfølgelig er det det. Jeg er også ryger, så ... Jeg har den holdning, at et eller andet skal jeg dø af på et tidspunkt, men selvfølgelig har jeg ikke lyst til at få kræft. Jeg har både en farmor og en bedstefar, der er døde af kræft.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler en aldersbegrænsning på 18 år i solcentrene. Er det den rigtige løsning? Giv din mening til kende i afstemningen nedenfor.