Da politiet stormede frem mod den 22-årige mand, lagde han sig fladt ned. Som befalet.

Det var langtfra planen, at anholdelsen skulle forløbe så relativt roligt. Faktisk var det slet ikke meningen, at anholdelsen skulle have fundet sted.

Den 22-årige mand var gået ind i det københavnske shoppingcenter Fields den søndag i juli i år med en plan om, at han selv skulle dræbes af politiet. Det forklarede han kort efter anholdelsen.

Men en person inde i Fields skubbede til hans sind. Et sind, der med hans egne ord balancerede mellem ”en god og en dårlig side”.

I et halvt år havde han forsøgt at få professionel hjælp til at tippe balancen til den gode side. Han havde fortalt lægerne ærligt om sine tanker. Også de mørkeste, som kredsede om drab.

Men flere gange var han blevet henvist rundt i det psykiatriske system. Han var blevet afvist i et specialiseret tilbud. Og i tiden op til skyderiet blev han trappet voldsomt ned i antipsykotisk medicin.

Det fremgår af en kortlægning af forløbet i psykiatrien op til skyderiet, som TV 2 har lavet i samarbejde med Frihedsbrevet. Afdækningen bygger på et omfattende antal kilder med kendskab til sagen, politiets fund hos den 22-årige mand og hans forklaring til politiet umiddelbart efter skyderiet.

Forløbet begyndte et halvt år før skyderiet bare to stop med metroen fra Fields.

Her dukkede den 22-årige mand op på den psykiatriske skadestue på Amager. Han kom for at få hjælp, men blev sendt hjem igen. Med sig fik han en henvisning til Akut Psykiatrisk Hjælp – et ambulant tilbud på Psykiatrisk Center Amager.

Centeret præsenteres på regionens hjemmeside i videoer, hvor personalet taler om høj faglighed og arbejdsglæde til en underlægning af afstressende klavermusik. Kilder på det psykiatriske center deler en anden fortælling.

Flere beskriver centeret som hårdt presset og beskriver en hverdag, hvor patienter udskrives for tidligt eller afvises i skadestuen for at blive henvist til de ambulante tilbud, hvor antallet af patienter gør tiden knap.

For den 22-årige blev besøget på skadestuen begyndelsen på et forløb, der i halvåret op til skyderiet i Fields strækker sig over en række af forskellige afdelinger på det psykiatriske center på Amager.

Fantasier om drab

Den unge mand var yderst samarbejdsvillig. Han dukkede op til sine aftaler, passede den ordinerede behandling og fortalte ærligt om sin tilstand.

Han lagde ikke skjul på, hvad der foregik inde i hovedet. Han fortalte åbent om sine fantasier og hallucinationer. Også de mørkeste, som kredsede om drab og massemordere.

Undervejs var der behandlere, som frygtede, at hans tilstand kunne udvikle sig farligt, mens andre var af den opfattelse, at han ikke selv ville handle på det.

Det skulle senere vise sig, at den sidstnævnte gruppe tog fejl.

Det var nemlig ikke kun personalet på Psykiatrisk Center Amager, som den 22-årige lyttede til i tiden op til skyderiet i Fields.

Bag skærmen på værelset på Amager fandt den 22-årige mand en stemme fra de døde.

Stemmen tilhørte Randy Stair. En ung psykisk syg mand fra Pennsylvania. 8. juni 2017 barrikaderede han efter lukketid udgangene i det supermarked, hvor han arbejdede. Han affyrede 59 skud med sine to haglgeværer, dræbte tre kollegaer for derefter at tage sit eget liv.

I et år op til massakren i supermarkedet havde Stair under brugernavnet Andrew Blaze delt en række videoer på sin Youtube-profil.

Videoer, hvor han kyssede sine våben. Videoer, hvor han talte psykiatere og antipsykotisk medicin ned, da det ”ændrer ens personlighed”. Videoer, hvor han talte om at føle sig misforstået. Videoer, hvor han slog plat og krone om, om han skulle tage sit liv alene derhjemme, eller om han skulle tage andre med i faldet i supermarkedet. Videoer, hvor han minutiøst planlagde sin aktion. Og en sidste video, hvor han fortalte sine forældre, at “alt i hans univers er mørkt og forstyrret”.

Derefter sagde han farvel.

Den 22-årige mand noterede i sin notesbog, at Andrew Blaze inspirerede ham.

Et væsentligt punkt adskilte dog de to.

Afvist af specialiseret tilbud

Mens Randy Stair aldrig opsøgte hjælp og afskyede psykiatere, passede den 22-årige fra Amager sin behandling i det psykiatriske system i Danmark.

Fra det første ambulante tilbud blev han henvist videre igen. Denne gang til Opus – et specialiseret tilbud til unge med psykose, der siden 1996 har leveret overbevisende resultater.

Så overbevisende, at en ekspertgruppe under Danske Regioner i 2007 anbefalede, at forløbet skulle tilbydes til alle unge med debuterende psykose med rødder i skizofreni.

Selvom den 22-årige havde papir på at leve op til både skizofreni og psykosekriteriet, blev han afvist. Han havde nemlig under en tidligere indlæggelse i børne- og ungepsykiatrien vist tegn på psykose. Kriteriet om at være debuterende levede han derfor ikke op til.

Afvisninger som den er hverdag i Region Hovedstadens Opus-afdelinger. Det fortæller Casper Westergaard, der er overlæge i Opus på Psykiatrisk Center Glostrup.

- Det sker hver uge. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at patienter, som tidligere er kendt med psykosesymptomer, ikke vil have gavn af vores tilbud. Vores kapacitet er strakt til det yderste med at give tilbuddet til dem, som har krav på det, fordi de lever op til alle tre kriterier, siger han.

Casper Westergaard understreger, at han ikke forholder sig til den konkrete sag.

Efter afvisningen havnede den 22-årige, hvor han begyndte. På det psykiatriske center på Amager. Herfra blev han igen henvist. Denne gang til et ikkespecialiseret tilbud i det psykiatriske centers ambulatorium.

Her vurderede lægerne ham til ikke længere at være psykotisk, og han blev derfor trappet voldsomt ned i antipsykotisk medicin. Samtalerne fortsatte han med at dukke op til. Han talte sidste gang med en læge få dage før søndag 3. juli i år.

Den søndag eftermiddag ringede den 22-årige til Psykiatrifondens hjælpelinje.

Her sidder frivillige sygeplejersker, socialrådgivere, psykologer og læger klar med råd og vejledning.

Tidligere på dagen havde han været i shoppingcenteret Fields, men var vendt tilbage til lejligheden på Amager.

Der var kø til telefonen den dag. På grund af sommerferien var søndagens åbningstid kortet af, så linjen allerede lukkede klokken 14.

Mens han hang i røret, lukkede linjen. Han nåede aldrig at komme igennem til en rådgiver.

Da han senere den dag forlod hjemmet på Amager for at vende tilbage til Fields, medbragte han en våbentaske. Den indeholdt en pistol, en dolk og en riffel.

På værelset efterlod han sin notesbog og et usb-stik. På stikket lå der en række videoer, som han dagen forinden havde lagt på Youtube.

I kommentarfeltet til en af videoerne noterede han, at den antipsykotiske medicin quetiapin ”virker ikke”. Det var den medicin, han i tiden op til den dag var trappet voldsomt ned i.

Usb-stikket indeholdt også en video, som aldrig fandt vej til internettet. Det var en enetale. Her fortalte han om, hvor meget han hadede verden, og beskrev sig selv som ”psykopat”.

Han ønskede, at det næste, der skulle ske, skulle være enden på det hele, har han senere forklaret.

Klokken cirka 17.33 løsnede han det første skud i shoppingcenteret. Han var gået ind i centeret med en plan om at ”hjælpe andre væk fra denne her verden” for derefter selv at blive dræbt af politiet, forklarede han senere sidstnævnte.

På de første videoer fyldtes centeret af skrig og panik.

I de senere videoer var der blot musikken fra centerets højtalere og den 22-åriges råb tilbage:

- Slå mig nu ihjel!

- Det er ikke ægte!

- Du er ikke ægte!

Sådan fortsatte han ned gennem centeret. Med sin medbragte riffel trak han et blodigt spor bag sig.

Råbene fortsatte ned gennem centeret, indtil der ifølge den 22-årige pludselig var en anden, som råbte.

Et råb, der med et vækkede hans personlighed.

Et råb, der fik ham til at indse, hvad han havde gang i.

Et råb, der fik ham til at forlade planen om selv at skulle dræbes af politiets skud.

Det var ifølge den 22-åriges forklaring efter skyderiet noget i retning af: "Hvad laver du, det er den virkelige verden, det her!”

På parkeringspladsen bag centeret knælede den 22-årige, da betjentene råbte ham an. Med et knæ i ryggen fik han kort efter at vide, at klokken var 17.48, og at han var anholdt.

En måned senere nedsatte Sundhedsministeriet og Region Hovedstaden en taskforce, der bestod af en direktør, en vicedirektør og en overlæge fra Region Hovedstaden, en lægefaglig direktør fra Region Nordjylland og en vicedirektør fra Region Sjælland.

De skulle granske sagen for, om et anderledes forløb kunne have forhindret den tragiske afslutning på forløbet i psykiatrien.

På et pressemøde tre måneder senere præsenterede formanden konklusionen og seks forslag til forbedringer i psykiatrien.

- Vi kan vel nærmest skære ud i pap, at vi ikke har fundet noget, der gik galt. Det er klart, når man ser bagud, så er der jo noget, der er gået galt, men vi kan ikke pege på noget i forløbet, der gik galt, konkluderede Tina Gram Larsen, der til daglig er lægefaglig direktør i Region Nordjylland.

Den konklusion får i dag forsvarsadvokaten for den 22-årige til at anklage Region Hovedstaden for at frikende sig selv.

- De vil jo simpelthen ikke tage det ord i deres mund, at de har begået en fejl, siger Luise Høj.

I dag afviser Region Hovedstaden at svare på spørgsmål om taskforcen og dens vurdering af forløbet.

Hallur Thorsteinsson, der er centerchef på Psykiatrisk Center Amager, erkender dog, at centeret som det øvrige psykiatriske system er presset.

- Vi ser generelt et stort pres på psykiatrien. Vi har mange patienter. Hvis vi havde færre patienter eller flere ansatte, så ville vi kunne se patienterne hyppigere – især i de ambulante tilbud, siger han til TV 2.

Han afviser dog, at kvaliteten giver grund til bekymring.

- Som patient skal man ikke være bekymret for kvaliteten i behandlingen, siger han.

I dag er knap fire måneder siden, at den 22-årige mand som befalet lagde sig fladt ned foran Fields. Siden har han siddet fængslet på en lukket psykiatrisk afdeling.

Gennem sin forsvarsadvokat udtrykker den 22-årige selv et ønske om forandring i det system, han opsøgte for at få hjælp.

- Han har et klart ønske om, at tingene i psykiatrien skal gøres bedre, siger hun.

Tre pårørende i en opsigtvækkende drabssag står nu frem.

De har svært ved at forstå, hvorfor manden, der dræbte en læge på Amager i juni måned, ikke fik den hjælp, som drabsmandens mor rakte ud efter, kun fem dage før lægen blev stukket ned.

Jeg var bekymret og vidste, at der var noget helt galt

Mor til drabsmanden

Den 64-årig praktiserende læge blev dræbt af en psykisk syg mand, der stak ham to gange i brystet med en urtekniv. Lægen var taget på hjemmebesøg hos den 30-årige mand på Amager, hvor overfaldet også fandt sted.

Men spørgsmålet er nu, om dødsfaldet kunne være undgået.

For fem dage inden knivdrabet ringede drabsmandens mor efter hjælp til sin søn, der lider af skizofreni. Det viser opkaldslisterne, som moren har vist til TV 2.

Hun mente, at hendes nu fængslede søn havde brug for akut behandling. Han talte med fiktive personer, hørte stemmer og fortalte moren, at der var nogle, der sendte signaler til dem.

- Jeg var bekymret og vidste, at der var noget helt galt. For jeg ved godt fra tidligere, hvordan han bliver, når han er i den tilstand, fortæller moren nu. Hun optræder anonymt på grund af navneforbud i sagen.

Morens nødråb blev afvist både af den psykiatriske akutmodtagelse og akuttelefonen 1813, der i sidste ende henviste til mandens egen praktiserende læge. Fem dage senere blev lægen dræbt.

- Min far skulle ikke have været en del af det her

Lægen efterlader sig to børn, og sønnen Julius har svært ved at finde ordene, når han ser tilbage på forløbet op til sin fars død.

- Det var den hjælp, man langede ud efter, som han (drabsmanden, red.) skulle have haft. Min far skulle aldrig have været en del af det her til at starte med, lyder det med en blanding af vrede og afmagt i stemmen fra Julius.

Hans efternavn er udeladt, da navneforbuddet også omfatter Julius' døde far.

Det er sværest om natten. Det er dér, at jeg savner ham mest

Julius, søn til den dræbte læge

Overfaldet skete 21. juni. Seks dage senere måtte Julius opgive håbet. Hans far havde haft hjertestop i så lang tid, at hans liv ikke stod til at redde.

- Det er sværest om natten. Det er dér, at jeg savner ham mest. For det er på dét tidspunkt, jeg ligger og tænker og bekymrer mig, lyder det fra sønnen med grådkvalt stemme.

Hverken politiet eller psykiatrien hjalp

Forud for det fatale knivstikkeri havde drabsmandens mor altså rakt ud efter hjælp til sin søn i psykiatrien.

Fem dage før ringede hun 24 gange til Psykiatrisk Center Amager. Her havde sønnen været indlagt fra slutningen af 2020 og nogle måneder frem.

Imens hun forgæves forsøgte at ringe, sendte hun sønnen i bad, så han var klar, hvis politiet eller det psykiatriske akutberedskab ville komme og hente ham. Sønnen er skizofren. Han havde over en periode fået det værre og værre og var igen begyndt at have vrangforestillinger.

- Jeg tænkte, at det er nu. Nu skal han have hjælp. Jeg vidste, at der var noget, der var helt galt. Jeg var desperat for at få hjælp, inden han kom ud af badet. Alt, hvad han fortalte, gav ingen mening, siger moren.

Jeg er rigtig ked af, at de har mistet deres far. Det gør ondt nu og hver evig eneste dag

Mor til drabsmanden

20 gange nåede hun at ringe til psykiatrisk akutmodtagelse uden at komme igennem. Undervejs forsøgte hun også døgnafsnittet C2 i håbet om at få fat i en medarbejder, der ville hjælpe. Tre gange uden held. Til sidst var der hul igennem ved den psykiatriske akutmodtagelse.

- Der gik bare tre minutter, hvor jeg talte med hende (medarbejderen hos den psykiatriske akutmodtagelse, red.). Jeg sagde, at min søn havde været indlagt hos dem før. Men hun lyttede ikke engang, hævder moren.

Ifølge moren blev hverken politi eller det psykiatriske akutberedskab aktiveret. Hun fik heller ikke tilbud om at komme ud i den psykiatriske akutmodtagelse med sin søn. Hun blev i stedet bedt om at ringe til 1813, og da beskeden lød, at sønnen ikke var til fare for sig selv eller andre, blev hun sendt videre til familiens egen læge.

Og da lægen kom fem dage senere, gik det galt.

- Jeg har det så dårligt med det, der er sket. Jeg er rigtig ked af, at de har mistet deres far. Det gør ondt nu og hver evig eneste dag. Men når de kalder min søn gerningsmand, så må jeg sige, at han også er et offer. Systemets offer, siger hun og fortsætter:

- Jeg ville bare have hjælp til min søn. Men han fik ikke den hjælp, jeg havde håbet på.

Fire dræbte på knap to uger

Den 64-årige læge blev dermed et nyt nummer i statistikken over ofre, som har mistet livet til psykisk syges handlinger.

Knap to uger efter at lægen blev stukket ned, mistede tre andre livet. Søndag 3. juli gik en mand, som var "kendt af psykiatrien", ind i det københavnske storcenter Fields med en jagtriffel og skød og dræbte tre tilfældige personer. Yderligere fire personer blev alvorligt såret.

Med lægen er det fire dræbte personer inden for ganske kort tid, alle på Amager.

Og hans mor, hold kæft, hvor kommer hun med i min aftenbøn. Hun må have det så svært

Stine, søster til den dræbte læge

I 2019 kunne TV 2 afsløre en rapport udarbejdet af Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet, som viste, at i 74 procent af de undersøgte tilfælde havde de psykiatriske patienter fået "en utilstrækkelig behandling" i tiden op til, at de begik kriminalitet.

Tre ud af fire kriminelle med en behandlingsdom havde ikke fået en tilstrækkelig psykiatrisk behandling op til, at de har begået eksempelvis drab, drabsforsøg, vold eller voldtægter. Blandt andet kunne 11 ud af 13 drab- og drabsforsøg muligvis være undgået, lød konklusionen.

Fars død må ikke være forgæves

TV 2 har interviewet både den afdøde læges søster, Stine, og lægens søn, Julius. Begge sidder tilbage med en klar fornemmelse at, at dødsfaldet kunne være undgået.

- Jeg er ikke vred på ham (drabsmanden, red.). Og hans mor, hold kæft, hvor kommer hun med i min aftenbøn. Hun må have det så svært. Det må være så vanskeligt, siger Stine og fortsætter:

- Men forhåbentlig kan denne sag være med til, at folk får øjnene op, og der endelig bliver gjort noget ved det system, som er så presset.

Julius har valgt at fortælle om sin fars død i håbet om, at det ellers så meningsløse drab kan være med til at skabe forandring for andre mennesker.

- Det vil gøre noget for mig følelsesmæssigt, hvis jeg vidste, at det her var historien, der kunne være en del af det vendepunkt, som gør, at man kan forhindre sådan noget her i fremtiden, lyder det.

Det har ikke været muligt at få et interview med Region Hovedstaden om sagen, da der er tale om en verserende straffesag.

Ejgil Kristensens to 13-årige børnebørn smiler til ham fra rammerne i reolen i hans lille lejlighed på plejehjemmet Center Birkehøj i Holstebro.

Han kan bare ikke kende dem. Han kan heller ikke altid lige se, at det er hans kone på guldbryllupsbillederne.

- Er det Brian? prøver han, da Ruth Kristensen peger på sig selv i hvid kjole og diadem.

76-årige Ejgil Kristensen er dement, udadreagerende og mentalt på niveau med en to- til treårig.

Og i disse uger spiller han – selvom han ikke er klar over det – en af hovedrollerne i en lokal sag, der illustrerer bagsiden af medaljen, når blå blok igen og igen advokerer for flere friplejehjem.

Friplejehjem har skabt dyre, tomme pladser

Det kommunale Center Birkehøj er som det eneste plejehjem i Holstebro kommune særligt specialiseret i demente, udadreagerende borgere.

Men fordi der er kommet et nyt friplejehjem til byen, er der opstået tomme pladser rundt omkring på andre af kommunens tilbud.

- Vi har faktisk fået 30 pladser, som vi ikke har behov for. Det gør, at vi har overkapacitet samtidig med, at vi har en økonomi, der er presset, siger Yelva Bjørnholdt Jensen, der er direktør for Social og Sundhed i Holstebro Kommune, til TV 2.

Som konsekvens har kommunen blandt andet besluttet at lukke hele Center Birkehøj.

Nogle risikerer at få tæsk

Lars Obbekjær Christensen, formand for pårørendeudvalg

Dets 14 beboere skal derfor fordeles til andre steder – til stor frustration for både Ruth Kristensen og andre pårørende.

- Vi er uforstående og magtesløse. Det er fuldskalaforsøg med syge mennesker, siger Lars Obbekjær Christensen, der er formand for plejehjemmets pårørenderåd og selv har en 83-årig far boende på Birkehøj, til TV 2.

Fortvivlelsen skyldes blandt andet, at store forandringer – som eksempelvis en flytning – kan forværre de ældres sygdomsstadie.

Derudover kan kommunen ikke garantere, at der kan findes tilsvarende alternativer med skærmede pladser og specialiseret personale.

Og så skyldes det også en erkendelse af, at udadreagerende ældre ikke er nemme at have med at gøre:

- Det kan virkelig være skadende at blande udadreagerende med andre beboere på almindelige plejehjem. Nogle risikerer at få tæsk, siger Lars Obbekjær Christensen.

Ifølge Ruth Kristensen er kommunens beslutning decideret ”ondskabsfuld”.

Et knus for første gang længe

Hun forklarer, at hendes mand er blevet mere rolig, efter at han er kommet på Center Birkehøj, fordi han føler sig tryg ved omgivelserne og personalet.

- Jeg kan også få en krammer. Det har jeg ikke fået i mange år, siger hun og kigger over på sin mand, der sidder i en lænestol.

Flere gange bryder han spontant ud i sang eller klapper hårdt i hænderne.

- Soooolen skinner og rip, rap, rap. Bala bala bla, bob bob bob, lyder det eksempelvis højt.

Ejgil Kristensen er en glad mand, når han har det godt, forklarer Ruth Kristensen.

- Men han er også en stærk mand, hvis han bliver aggressiv, siger hun.

Protester fra flere sider

Hele 13 høringssvar er tikket ind fra parter, der argumenterer mod beslutningen om lukningen, der blev vedtaget 11. oktober.

Blandt andet fra Holstebro Ældreråd, demenskonsulenter, pårørende og personale.

Groft opsummeret indeholder indlæggene en stærk bekymring for, at en flytning har store konsekvenser for de ældres helbred. Samtidig sås der tvivl om, hvorvidt andre plejehjem kan håndtere beboerne.

Han går i stykker, hvis han skal flyttes

Ruth Kristensen om sin mand

Eksempelvis skriver personalet, at beboere ankommer til Birkehøj med højt forbrug at antipsykotisk medicin, ”ekstrem form af udadreagerende adfærd”, en ”verden i kaos” og nogle gange vagter.

Men ifølge personalet er der på Center Birkehøj mindre af det hele. Eksempelvis bliver vagter ”udsluset i løbet af to til tre uger”, skriver de.

Kommunen vil "lægge sig i selen"

Ifølge Yelva Bjørnholdt Jensen, der er direktør for Social og Sundhed, vil Holstebro kommune ”lægge sig i selen” for at finde de bedst mulige alternativer.

Kan man sige, at de her borgere kommer til at lide under, at der er kommet et friplejehjem til byen?

- Det, synes jeg, er at skarpvinkle meget. Det har jeg ikke lyst til at kommentere på.

Men det er på grund af det nye friplejehjem, at der står tomme pladser rundt omkring, som er for dyre for jer at drive?

- Ja.

Kunne man ikke have fundet pengene på en anden måde?

- Udgifterne til friplejehjemmet er 12,5 millioner årligt. Så vil der jo være noget andet, vi ikke kan, siger hun.

Pape afviser konsekvenser

Blå bloks partier har fælles foreslået, at der kommer mindst et friplejehjem i alle kommuner. Dét forslag kom, da valgkampen var en uge gammel.

Siden har TV 2-dokumentaren 'Opråb fra plejehjemmet' afsløret omsorgssvigt på et kommunalt plejehjem i Køge, og det har fået flere af partilederne til at gentage ideen. Heriblandt den konservative formand og statsministerkandidat Søren Pape Poulsen.

TV 2 spørger ham, om det er en tålelig konsekvens for ham, hvis kommunale, specialiserede plejehjem – som Birkehøj i Holstebro – må lukke rundt omkring i landet, fordi der kommer flere friplejehjem.

- Jeg ser det ikke som en reel risiko. For vi får så mange flere ældre over årene, at vi får brug for alle pladserne, siger han og henviser til, at der i andre byer er flere friplejehjem, uden at det "gør noget skidt for de kommunale".

Han understreger derudover, at god ældrepleje handler om, hvorvidt kommuner har "viljen eller ej".

Tilbage i Ejgil Kristensens hjem håber hans kone, at kommunen laver beslutningen om.

- Jeg har mistet Ejgil. Han er bare en skal, men derfor skal han stadig behandles med respekt. Han går i stykker, hvis han skal flyttes, siger hun.

Kommunen er jo nødt til at spare penge for at få det hele til at gå op. Er det ikke forståeligt?

- Så må de prøve med et nyt regneark. Det er syge mennesker, det drejer sig som.

Der har været mange spekulationer forud for denne uges partikongres i Beijing, hvor Kinas nye ledelse skal udpeges.

Men de færreste havde regnet med, at fire ud af syv medlemmer af Politbureauets Stående Komité er skiftet ud, når partiets generalsekretær Xi Jinping søndag præsenterer sit nye hold for den kinesiske befolkning og verdenspressen.

Men det er ikke desto mindre tilfældet, for efter et afsluttende møde lørdag, blev listen over medlemmerne af kommunistpartiets nye Centralkomité med 205 medlemmer præsenteret. Der manglede fire navne - blandt andre Li Keqiang, som er premierminister.

Det betyder, at han er færdig i toppen af kinesisk politik til trods for, at han kun er 67 år.

Aldersgrænsen er normalt 68 år, og derfor er der tale om en tidlig pension, som kan skyldes uenigheder med Xi Jinping.

Uenighed om corona-strategi

Li Keqiang har i det seneste år gentagne gange advaret om de alvorlige økonomiske konsekvenser af Kinas hårde corona-restriktioner, mens Xi Jinping igen og igen har understreget, at det er den rigtige strategi for Kina.

Xi Jinping er 69 år og har siddet på magten siden 2012. Men han fik i 2018 ændret Kinas forfatning, så han kan fortsætte endnu en periode, selvom der er tradition for at sidde højst 10 år på magten.

Xi Jinping bliver vurderet som den mest magtfulde leder siden formand Mao.

Den store udskiftning i toppen af partiet bliver læst som et tegn på, at han ønsker at sætte sit eget hold af yngre ledere, som kan hjælpe ham med at nå sine mål i den næste periode på fem år og måske endnu længere.

Xi Jinping har nemlig en ”kinesisk drøm” om at ”genrejse Kina” til tidligere tiders storhed.

Drama på første række

Kinesisk politik er indbegrebet af uigennemsigtighed, og det er meget sjældent, at offentligheden oplever de magtkampe, der foregår i Kinas kommunistiske parti.

Men på partikongressens sidste dag udspillede der sig pludselig et lille drama på første række.

Kinas tidligere leder 79-årige Hu Jintao blev pludselig eskorteret ud, netop som pressen var inviteret indenfor. Videooptagelser viser, at han strittede imod og virkede lettere forvirret, da han forsøgte at gribe fat i Xi Jinpings papirer på bordet.

Det satte for alvor gang i rygtebørsen. Var det endnu en korruptionssag og endnu et eksempel på udrensning af politiske Xi Jinpings modstandere? Eller fik Hu Jintao pludselig et ildebefindende og havde brug for hjælp til at komme ud?

Det store spørgsmål er, hvorfor det skulle ske for rullende kameraer? Det er ikke sikkert, at offentligheden nogensinde får svar på de spørgsmål.

Den officielle forklaring kom lørdag aften, og her beretter det statslige nyhedsbureau, Xinhua, at Hu Jintaus lidt aparte exit fra kongressen skyldtes helbredsproblemer.

Den aldrende statsmand blev blot eskorteret af sine ansatte til et tilstødende lokale "for at hvile", lyder det.

Kinesiske internetbrugere får dog fortsat intet ud af søge på Hu Jintaos navn på internettet, som er underlagt censur.

Ingen tronfølger kørt i stilling

Det er almindeligt, at tidligere og ofte aldrende ledere deltager i vigtige politiske begivenheder i Kina og stadig har en del indflydelse. Normalt præsenterer Kinas øverste leder sin efterfølger, men Xi Jinping har endnu ikke kørt en tronfølger i stilling.

Medlemmerne af den nye centralkomité mødes for første gang søndag i plenum, hvor de officielt skal godkende Kinas nye ledelse.

Derefter vil Xi Jinping præsentere medlemmerne af Politbureauets Stående Komité, og det vil samtidig stå klart, om han opnår en ny titel som ”formand” eller ”folkets leder”, som der også har været spekulationer om.

Det er kun Kinas øverste ledelse, som bliver udpeget og præsenteret i denne weekend, mens alle de vigtige poster inden for stats- og regeringsapparatet bliver udnævnt i forbindelse med det årlige møde i Kinas parlament til marts.

På en tætbefolket gågade i Aarhus onsdag eftermiddag rakte Alternativets indtil for nylig eneste tilbageværende folketingsmedlem, Torsten Gejl, flyers frem mod de mennesker, der passerede ham.

- Stemmer I grønt? spurgte han.

- Fuck jeres lorteparti, lød det fra en ung kvinde i forbifarten.

Men det havde Torsten Gejl god grund til at trække på skuldrene af.

Langt de fleste forbipasserende greb nemlig smilende en flyer. Flere stoppede op for at sludre. Enkelte ville have selfies med folketingsmedlemmet.

Han smilte selv lidt forlegen – nærmest overrasket over den positive opmærksomhed.

Indtil for nylig blev Alternativet nemlig ikke spået de store chancer for at komme i Folketinget, endsige overleve.

Men i september sluttede de små, ligeledes spærregrænsetruede grønne partier Grøn Alliance og Momentum sig til partiet. Med dem fulgte Alternativets stifter Uffe Elbæk, der i den forbindelse vendte ryggen til sit barn nummer to, Frie Grønne.

Og nu kravler partiet rent faktisk over spærregrænsen i flere målinger, mens andre meningsmålinger spår dem en lille fremgang.

- Man tør næsten ikke sige ordene: at det er muligt at komme ind (i Folketinget, red.). Men man kæmper for det hver dag. Da jeg så den første måling over 2,0, blev jeg meget, meget rørt. Jeg tror ikke, jeg havde forberedt mig på, at det var muligt, sagde Torsten Gejl med blanke øjne.

På hans trøje stod ordet ’HÅB’ i blokbogstaver.

Skandaler og nedture

For et halvt år siden stod Alternativet til at få 0,5 procent af stemmerne – hele halvandet procentpoint fra den berygtede spærregrænse.

Det står i skærende kontrast til partiets første valg i 2015, hvor de mod al forventning bragede ind i Folketinget med ni mandater, hvilket fik daværende formand Uffe Elbæk til at udtale de efterhånden berømte ord: ”Hvor er det crazy, det her!”.

Siden da er partiet langsomt blevet kvalt i egen succes. Hvor Alternativet tilbage i 2015 havde ejerskab over den grønne dagsorden, er det lykkes partiet at udbrede sit budskab i en sådan grad, at resten af venstrefløjens partier nu kappes om at være de grønneste.

Samtidig opstod nye konkurrenter til Alternativet – siden valget i 2019 har både Veganerpartiet (der altså sidenhen blev en del af Grøn Alliance, som nu er en del af Alternativet igen) og Frie Grønne gjort sit indtog på den politiske scene.

Men partiets nedtur skyldes måske hovedsageligt, at partiet tilbage i februar 2020 imploderede i et internt opgør, efter at det kom frem, at partiets daværende politiske leder, Josephine Fock, angiveligt havde overfuset ansatte og partifæller og sågar havde ”rusket” folk.

Det førte til en lang række offentlige skænderier og interne stridigheder mellem støtter og modstandere af Fock, og en en række ansatte og folketingsmedlemmer forlod partiet, der simpelthen nedsmeltede for øjnene af hele landet.

Forhenværende folketingsmedlem fra Alternativet Ulla Sandbæk spåede dengang partiet en ”smertefuld død”, hvis ikke Fock fik sparket.

- Når det har været svært, har folk spurgt: ”Hvordan kan han dog tro på det?”, siger en berørt Torsten Gejl.

- Men jeg har været sikker hele vejen igennem.

Grøn samling og gode aftaler

Onsdag morgen stod den mand, flere politiske analytikere har udnævnt som årsagen til Alternativets fremgang, på Dronning Louises Bro i København.

Uffe Elbæk er efter et par år hos Frie Grønne ifølge ham selv vendt tilbage, hvor han hører til.

- Det er total optur at se, at der er god energi og opmærksomhed omkring Alternativet. Det ser godt ud lige nu, sagde han, mens han viftede med et skilt med udsagnet ’DU ER SMUK’ i partiets neongrønne farver.

Omkring ham delte håbefulde alternativister økologiske gulerødder ud til cyklister på vej mod arbejde.

Ud af deres medbragte højtaler drønede firserhittet ’I’m still standing’.

Og Alternativet står rent faktisk stadig. Der er kommet styr på ledelsen, og partiets forperson hedder nu Franciska Rosenkilde. Det lader til, at der er fuld opbakning til partilinjen.

Det skyldes ifølge Uffe Elbæk blandt andet sin egen hjemkomst.

- Nogle af de gamle kræfter er vendt tilbage, inklusive mig selv, så jeg tror, at man som vælger får indtrykket af, at der nu sker en grøn samling. Og det tror jeg slet ikke, man skal undervurdere den psykologiske effekt af, forklarede han.

Fra gågaden i Aarhus havde Torsten Gejl også andre bud på, hvordan partiet har fået vendt skuden.

- Jeg tror, det skyldes, at vi har været forhandlingsdygtige hele vejen. Operationelle. Har præsteret i Folketinget og været med i en masse gode aftaler, sagde han.

Mindre craziness, mere seriøsitet

Tilbage i 2015 var Alternativet Folketingets svar på en uregerlig teenager med alt, hvad der fulgte med af vilde fester og en ekstremt seksualiseret kultur.

Siden har livet og deres egne dårlige beslutninger givet dem nogle slag med på vejen. Franciska Rosenkilde har slået fast, at fokus fremover skal være på politik og ikke på spas, løjer og sexgynger.

Der var da heller ikke meget craziness tilbage over de syv frivillige, der havde taget opstilling på Dronning Louises bro.

De stod stille og roligt og holdt skilte med politiske budskaber frem. Ingen tog rigtig fat i den vedvarende strøm af cyklister, der passerede dem. Musikken spillede ikke engang særlig højt.

Det handler om at blive set og ikke om at interagere, forklarede en af de frivillige. Han fortæller, at holdet består af ”3-13” frivillige, der tager opstilling samme sted hver morgen fra 7.30-9.

- De skal bare se, at vi stadig er her, siger han.

Måske er Alternativet så småt ved at blive voksne. Folketingsvalget 1. november vil afsløre, om de får lov til at blive det på Christiansborg.

Giorgia Meloni bliver Italiens første kvindelige premierminister efter at have takket ja til den italienske præsidents opfordring til at danne en ny regering.

Det meddeler præsidentkontoret fredag ifølge Reuters.

Meldingen kommer, få timer efter at præsident Sergio Mattarella havde indkaldt Meloni og repræsentanter for koalitionspartierne til samtale.

45-årige Meloni er leder af partiet Italiens Brødre, der ligger på den yderste højrefløj.

Ministerpost til Salvini

Partiet blev med 26 procent af stemmerne det største ved valget i Italien 25. september, men vandt ikke stort nok til at kunne danne regering alene.

Italiens Brødre har flertal i parlamentet sammen med et andet parti på højrefløjen, Lega, og tidligere premierminister Silvio Berlusconis konservative parti, Forza Italia.

De to partier fik henholdsvis 9 og 8 procent af stemmerne ved valget for knap en måned siden.

Den nye regering, der bliver nummer 68 i Italien siden 1946, skal efter planen tages i ed lørdag.

I næste uge skal regeringen så godkendes ved tillidsafstemninger i begge parlamentets kamre.

Blandt Melonis ministre finder man den tidligere indenrigsminister og leder af partiet Lega, Matteo Salvini, der er kendt for sin meget stramme politik mod indvandring.

I den kommende regering indtager han posten som minister for infrastruktur.

For NATO og Europa

Ny udenrigsminister bliver Antonio Tajani fra Forza Italia. Tajani er tidligere formand for Europa-Parlamentet og tidligere EU-kommissær.

På posten som økonomiminister finder man en genganger fra tidligere premierminister Mario Draghis regering. Det er Giancarlo Giorgetti, som tidligere var minister for økonomisk udvikling.

Han betragtes som et af de mere moderate og proeuropæiske medlemmer af Lega.

Meloni understregede tidligere på ugen, at hendes kommende regering bliver for Nato og Europa.

- Enhver, der ikke er enig i denne hjørnesten, kan ikke være en del af regeringen, sagde hun.

Berlusconi, som nu er 86 år, har som ventet ikke fået en post i den nye regering. Den tidligere premierminister har i de seneste år haft problemer med helbredet.

Torsdag stod politiske partier i kø for at kritisere omsorgssvigt på et plejehjem i Køge efter nye optagelser fra TV 2, og en række borgerlige partier peger på, at en del af løsningen er flere private plejehjem.

To undersøgelser blandt beboere på plejehjem viser imidlertid, at tilfredsheden er nogenlunde ens på kommunale og private plejehjem. Faktisk en smule højere på de kommunale.

I en national undersøgelse fra Sundhedsdatastyrelsen i 2021 med stikprøver fra hele landet er 74 procent de på private plejehjem enten "tilfredse" eller "meget tilfredse", mens denne andel er 75,6 procent på de kommunale.

I en stor undersøgelse fra Aarhus Kommune er billedet det samme, fortæller chefkonsulent hos Sundhed og Omsorg Thomas Kaalby Povlsen, som arbejder med undersøgelserne. I Aarhus undersøger man alle plejehjem.

- Tilfredsheden ligger samlet set på samme niveau, uanset om vi kigger på vores 44 offentlige plejehjem, eller om vi kigger på vores seks alternativer (private, selvejende og friplejehjem), siger Thomas Kaalby Povlsen.

88 procent er tilfredse

I den seneste måling fra Aarhus med i alt 1218 ældre erklærer 88 procent på de kommunale plejehjem, at de er enten meget tilfredse eller tilfredse.

På de seks private plejehjem er tilfredsheden 86 procent. Altså to procentpoint lavere.

Da seks borgerlige partier 6. oktober fremlagde et udspil om frit valg i ældreplejen, lød det, at alle 98 kommuner skal have et friplejehjem.

Begrundelsen fra Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, var:

- Det er som sagt helt uacceptabelt, at så stor en del af danskerne frygter at komme på plejehjem, når vi kan se, at der er så stor trivsel på vores friplejehjem. Ikke mindst blandt borgerne, men også blandt de ansatte.

Pape fastholder

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, fastholder, at han mener, at beboerne er mere tilfredse på friplejehjem, men fremlægger ikke dokumentation.

- Den undersøgelse vil jeg gerne tillade mig at stille spørgsmålstegn ved for at være helt ærlig. Der er en grund til, at der er så mange, der gerne vil på et friplejehjem eller private plejehjem, siger Pape.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, henviser til, at han har set tal for lavere sygefravær blandt ansatte. Og hans oplevelse er en anden.

- Min oplevelse er, at der er et helt andet fokus på beboerne ved friplejehjemmene, end der er ved nogle kommunalt ejede plejehjem. Derfor er det så vigtigt med det frie valg, siger han.

Forskerparret, der var med til at stifte BioNTech, som samarbejdede med Pfizer om at udvikle en vaccine mod COVID-19, har forudsagt, at en kræftvaccine kan være bredt tilgængelig inden for det næste årti. Det skriver Business Insider. “Ja, vi mener, at en kur mod kræft eller en kur, der kan ændre kræftpatienters liv, er i […]