Tre pårørende i en opsigtvækkende drabssag står nu frem.

De har svært ved at forstå, hvorfor manden, der dræbte en læge på Amager i juni måned, ikke fik den hjælp, som drabsmandens mor rakte ud efter, kun fem dage før lægen blev stukket ned.

Jeg var bekymret og vidste, at der var noget helt galt

Mor til drabsmanden

Den 64-årig praktiserende læge blev dræbt af en psykisk syg mand, der stak ham to gange i brystet med en urtekniv. Lægen var taget på hjemmebesøg hos den 30-årige mand på Amager, hvor overfaldet også fandt sted.

Men spørgsmålet er nu, om dødsfaldet kunne være undgået.

For fem dage inden knivdrabet ringede drabsmandens mor efter hjælp til sin søn, der lider af skizofreni. Det viser opkaldslisterne, som moren har vist til TV 2.

Hun mente, at hendes nu fængslede søn havde brug for akut behandling. Han talte med fiktive personer, hørte stemmer og fortalte moren, at der var nogle, der sendte signaler til dem.

- Jeg var bekymret og vidste, at der var noget helt galt. For jeg ved godt fra tidligere, hvordan han bliver, når han er i den tilstand, fortæller moren nu. Hun optræder anonymt på grund af navneforbud i sagen.

Morens nødråb blev afvist både af den psykiatriske akutmodtagelse og akuttelefonen 1813, der i sidste ende henviste til mandens egen praktiserende læge. Fem dage senere blev lægen dræbt.

- Min far skulle ikke have været en del af det her

Lægen efterlader sig to børn, og sønnen Julius har svært ved at finde ordene, når han ser tilbage på forløbet op til sin fars død.

- Det var den hjælp, man langede ud efter, som han (drabsmanden, red.) skulle have haft. Min far skulle aldrig have været en del af det her til at starte med, lyder det med en blanding af vrede og afmagt i stemmen fra Julius.

Hans efternavn er udeladt, da navneforbuddet også omfatter Julius' døde far.

Det er sværest om natten. Det er dér, at jeg savner ham mest

Julius, søn til den dræbte læge

Overfaldet skete 21. juni. Seks dage senere måtte Julius opgive håbet. Hans far havde haft hjertestop i så lang tid, at hans liv ikke stod til at redde.

- Det er sværest om natten. Det er dér, at jeg savner ham mest. For det er på dét tidspunkt, jeg ligger og tænker og bekymrer mig, lyder det fra sønnen med grådkvalt stemme.

Hverken politiet eller psykiatrien hjalp

Forud for det fatale knivstikkeri havde drabsmandens mor altså rakt ud efter hjælp til sin søn i psykiatrien.

Fem dage før ringede hun 24 gange til Psykiatrisk Center Amager. Her havde sønnen været indlagt fra slutningen af 2020 og nogle måneder frem.

Imens hun forgæves forsøgte at ringe, sendte hun sønnen i bad, så han var klar, hvis politiet eller det psykiatriske akutberedskab ville komme og hente ham. Sønnen er skizofren. Han havde over en periode fået det værre og værre og var igen begyndt at have vrangforestillinger.

- Jeg tænkte, at det er nu. Nu skal han have hjælp. Jeg vidste, at der var noget, der var helt galt. Jeg var desperat for at få hjælp, inden han kom ud af badet. Alt, hvad han fortalte, gav ingen mening, siger moren.

Jeg er rigtig ked af, at de har mistet deres far. Det gør ondt nu og hver evig eneste dag

Mor til drabsmanden

20 gange nåede hun at ringe til psykiatrisk akutmodtagelse uden at komme igennem. Undervejs forsøgte hun også døgnafsnittet C2 i håbet om at få fat i en medarbejder, der ville hjælpe. Tre gange uden held. Til sidst var der hul igennem ved den psykiatriske akutmodtagelse.

- Der gik bare tre minutter, hvor jeg talte med hende (medarbejderen hos den psykiatriske akutmodtagelse, red.). Jeg sagde, at min søn havde været indlagt hos dem før. Men hun lyttede ikke engang, hævder moren.

Ifølge moren blev hverken politi eller det psykiatriske akutberedskab aktiveret. Hun fik heller ikke tilbud om at komme ud i den psykiatriske akutmodtagelse med sin søn. Hun blev i stedet bedt om at ringe til 1813, og da beskeden lød, at sønnen ikke var til fare for sig selv eller andre, blev hun sendt videre til familiens egen læge.

Og da lægen kom fem dage senere, gik det galt.

- Jeg har det så dårligt med det, der er sket. Jeg er rigtig ked af, at de har mistet deres far. Det gør ondt nu og hver evig eneste dag. Men når de kalder min søn gerningsmand, så må jeg sige, at han også er et offer. Systemets offer, siger hun og fortsætter:

- Jeg ville bare have hjælp til min søn. Men han fik ikke den hjælp, jeg havde håbet på.

Fire dræbte på knap to uger

Den 64-årige læge blev dermed et nyt nummer i statistikken over ofre, som har mistet livet til psykisk syges handlinger.

Knap to uger efter at lægen blev stukket ned, mistede tre andre livet. Søndag 3. juli gik en mand, som var "kendt af psykiatrien", ind i det københavnske storcenter Fields med en jagtriffel og skød og dræbte tre tilfældige personer. Yderligere fire personer blev alvorligt såret.

Med lægen er det fire dræbte personer inden for ganske kort tid, alle på Amager.

Og hans mor, hold kæft, hvor kommer hun med i min aftenbøn. Hun må have det så svært

Stine, søster til den dræbte læge

I 2019 kunne TV 2 afsløre en rapport udarbejdet af Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet, som viste, at i 74 procent af de undersøgte tilfælde havde de psykiatriske patienter fået "en utilstrækkelig behandling" i tiden op til, at de begik kriminalitet.

Tre ud af fire kriminelle med en behandlingsdom havde ikke fået en tilstrækkelig psykiatrisk behandling op til, at de har begået eksempelvis drab, drabsforsøg, vold eller voldtægter. Blandt andet kunne 11 ud af 13 drab- og drabsforsøg muligvis være undgået, lød konklusionen.

Fars død må ikke være forgæves

TV 2 har interviewet både den afdøde læges søster, Stine, og lægens søn, Julius. Begge sidder tilbage med en klar fornemmelse at, at dødsfaldet kunne være undgået.

- Jeg er ikke vred på ham (drabsmanden, red.). Og hans mor, hold kæft, hvor kommer hun med i min aftenbøn. Hun må have det så svært. Det må være så vanskeligt, siger Stine og fortsætter:

- Men forhåbentlig kan denne sag være med til, at folk får øjnene op, og der endelig bliver gjort noget ved det system, som er så presset.

Julius har valgt at fortælle om sin fars død i håbet om, at det ellers så meningsløse drab kan være med til at skabe forandring for andre mennesker.

- Det vil gøre noget for mig følelsesmæssigt, hvis jeg vidste, at det her var historien, der kunne være en del af det vendepunkt, som gør, at man kan forhindre sådan noget her i fremtiden, lyder det.

Det har ikke været muligt at få et interview med Region Hovedstaden om sagen, da der er tale om en verserende straffesag.

Ejgil Kristensens to 13-årige børnebørn smiler til ham fra rammerne i reolen i hans lille lejlighed på plejehjemmet Center Birkehøj i Holstebro.

Han kan bare ikke kende dem. Han kan heller ikke altid lige se, at det er hans kone på guldbryllupsbillederne.

- Er det Brian? prøver han, da Ruth Kristensen peger på sig selv i hvid kjole og diadem.

76-årige Ejgil Kristensen er dement, udadreagerende og mentalt på niveau med en to- til treårig.

Og i disse uger spiller han – selvom han ikke er klar over det – en af hovedrollerne i en lokal sag, der illustrerer bagsiden af medaljen, når blå blok igen og igen advokerer for flere friplejehjem.

Friplejehjem har skabt dyre, tomme pladser

Det kommunale Center Birkehøj er som det eneste plejehjem i Holstebro kommune særligt specialiseret i demente, udadreagerende borgere.

Men fordi der er kommet et nyt friplejehjem til byen, er der opstået tomme pladser rundt omkring på andre af kommunens tilbud.

- Vi har faktisk fået 30 pladser, som vi ikke har behov for. Det gør, at vi har overkapacitet samtidig med, at vi har en økonomi, der er presset, siger Yelva Bjørnholdt Jensen, der er direktør for Social og Sundhed i Holstebro Kommune, til TV 2.

Som konsekvens har kommunen blandt andet besluttet at lukke hele Center Birkehøj.

Nogle risikerer at få tæsk

Lars Obbekjær Christensen, formand for pårørendeudvalg

Dets 14 beboere skal derfor fordeles til andre steder – til stor frustration for både Ruth Kristensen og andre pårørende.

- Vi er uforstående og magtesløse. Det er fuldskalaforsøg med syge mennesker, siger Lars Obbekjær Christensen, der er formand for plejehjemmets pårørenderåd og selv har en 83-årig far boende på Birkehøj, til TV 2.

Fortvivlelsen skyldes blandt andet, at store forandringer – som eksempelvis en flytning – kan forværre de ældres sygdomsstadie.

Derudover kan kommunen ikke garantere, at der kan findes tilsvarende alternativer med skærmede pladser og specialiseret personale.

Og så skyldes det også en erkendelse af, at udadreagerende ældre ikke er nemme at have med at gøre:

- Det kan virkelig være skadende at blande udadreagerende med andre beboere på almindelige plejehjem. Nogle risikerer at få tæsk, siger Lars Obbekjær Christensen.

Ifølge Ruth Kristensen er kommunens beslutning decideret ”ondskabsfuld”.

Et knus for første gang længe

Hun forklarer, at hendes mand er blevet mere rolig, efter at han er kommet på Center Birkehøj, fordi han føler sig tryg ved omgivelserne og personalet.

- Jeg kan også få en krammer. Det har jeg ikke fået i mange år, siger hun og kigger over på sin mand, der sidder i en lænestol.

Flere gange bryder han spontant ud i sang eller klapper hårdt i hænderne.

- Soooolen skinner og rip, rap, rap. Bala bala bla, bob bob bob, lyder det eksempelvis højt.

Ejgil Kristensen er en glad mand, når han har det godt, forklarer Ruth Kristensen.

- Men han er også en stærk mand, hvis han bliver aggressiv, siger hun.

Protester fra flere sider

Hele 13 høringssvar er tikket ind fra parter, der argumenterer mod beslutningen om lukningen, der blev vedtaget 11. oktober.

Blandt andet fra Holstebro Ældreråd, demenskonsulenter, pårørende og personale.

Groft opsummeret indeholder indlæggene en stærk bekymring for, at en flytning har store konsekvenser for de ældres helbred. Samtidig sås der tvivl om, hvorvidt andre plejehjem kan håndtere beboerne.

Han går i stykker, hvis han skal flyttes

Ruth Kristensen om sin mand

Eksempelvis skriver personalet, at beboere ankommer til Birkehøj med højt forbrug at antipsykotisk medicin, ”ekstrem form af udadreagerende adfærd”, en ”verden i kaos” og nogle gange vagter.

Men ifølge personalet er der på Center Birkehøj mindre af det hele. Eksempelvis bliver vagter ”udsluset i løbet af to til tre uger”, skriver de.

Kommunen vil "lægge sig i selen"

Ifølge Yelva Bjørnholdt Jensen, der er direktør for Social og Sundhed, vil Holstebro kommune ”lægge sig i selen” for at finde de bedst mulige alternativer.

Kan man sige, at de her borgere kommer til at lide under, at der er kommet et friplejehjem til byen?

- Det, synes jeg, er at skarpvinkle meget. Det har jeg ikke lyst til at kommentere på.

Men det er på grund af det nye friplejehjem, at der står tomme pladser rundt omkring, som er for dyre for jer at drive?

- Ja.

Kunne man ikke have fundet pengene på en anden måde?

- Udgifterne til friplejehjemmet er 12,5 millioner årligt. Så vil der jo være noget andet, vi ikke kan, siger hun.

Pape afviser konsekvenser

Blå bloks partier har fælles foreslået, at der kommer mindst et friplejehjem i alle kommuner. Dét forslag kom, da valgkampen var en uge gammel.

Siden har TV 2-dokumentaren 'Opråb fra plejehjemmet' afsløret omsorgssvigt på et kommunalt plejehjem i Køge, og det har fået flere af partilederne til at gentage ideen. Heriblandt den konservative formand og statsministerkandidat Søren Pape Poulsen.

TV 2 spørger ham, om det er en tålelig konsekvens for ham, hvis kommunale, specialiserede plejehjem – som Birkehøj i Holstebro – må lukke rundt omkring i landet, fordi der kommer flere friplejehjem.

- Jeg ser det ikke som en reel risiko. For vi får så mange flere ældre over årene, at vi får brug for alle pladserne, siger han og henviser til, at der i andre byer er flere friplejehjem, uden at det "gør noget skidt for de kommunale".

Han understreger derudover, at god ældrepleje handler om, hvorvidt kommuner har "viljen eller ej".

Tilbage i Ejgil Kristensens hjem håber hans kone, at kommunen laver beslutningen om.

- Jeg har mistet Ejgil. Han er bare en skal, men derfor skal han stadig behandles med respekt. Han går i stykker, hvis han skal flyttes, siger hun.

Kommunen er jo nødt til at spare penge for at få det hele til at gå op. Er det ikke forståeligt?

- Så må de prøve med et nyt regneark. Det er syge mennesker, det drejer sig som.

Der har været mange spekulationer forud for denne uges partikongres i Beijing, hvor Kinas nye ledelse skal udpeges.

Men de færreste havde regnet med, at fire ud af syv medlemmer af Politbureauets Stående Komité er skiftet ud, når partiets generalsekretær Xi Jinping søndag præsenterer sit nye hold for den kinesiske befolkning og verdenspressen.

Men det er ikke desto mindre tilfældet, for efter et afsluttende møde lørdag, blev listen over medlemmerne af kommunistpartiets nye Centralkomité med 205 medlemmer præsenteret. Der manglede fire navne - blandt andre Li Keqiang, som er premierminister.

Det betyder, at han er færdig i toppen af kinesisk politik til trods for, at han kun er 67 år.

Aldersgrænsen er normalt 68 år, og derfor er der tale om en tidlig pension, som kan skyldes uenigheder med Xi Jinping.

Uenighed om corona-strategi

Li Keqiang har i det seneste år gentagne gange advaret om de alvorlige økonomiske konsekvenser af Kinas hårde corona-restriktioner, mens Xi Jinping igen og igen har understreget, at det er den rigtige strategi for Kina.

Xi Jinping er 69 år og har siddet på magten siden 2012. Men han fik i 2018 ændret Kinas forfatning, så han kan fortsætte endnu en periode, selvom der er tradition for at sidde højst 10 år på magten.

Xi Jinping bliver vurderet som den mest magtfulde leder siden formand Mao.

Den store udskiftning i toppen af partiet bliver læst som et tegn på, at han ønsker at sætte sit eget hold af yngre ledere, som kan hjælpe ham med at nå sine mål i den næste periode på fem år og måske endnu længere.

Xi Jinping har nemlig en ”kinesisk drøm” om at ”genrejse Kina” til tidligere tiders storhed.

Drama på første række

Kinesisk politik er indbegrebet af uigennemsigtighed, og det er meget sjældent, at offentligheden oplever de magtkampe, der foregår i Kinas kommunistiske parti.

Men på partikongressens sidste dag udspillede der sig pludselig et lille drama på første række.

Kinas tidligere leder 79-årige Hu Jintao blev pludselig eskorteret ud, netop som pressen var inviteret indenfor. Videooptagelser viser, at han strittede imod og virkede lettere forvirret, da han forsøgte at gribe fat i Xi Jinpings papirer på bordet.

Det satte for alvor gang i rygtebørsen. Var det endnu en korruptionssag og endnu et eksempel på udrensning af politiske Xi Jinpings modstandere? Eller fik Hu Jintao pludselig et ildebefindende og havde brug for hjælp til at komme ud?

Det store spørgsmål er, hvorfor det skulle ske for rullende kameraer? Det er ikke sikkert, at offentligheden nogensinde får svar på de spørgsmål.

Den officielle forklaring kom lørdag aften, og her beretter det statslige nyhedsbureau, Xinhua, at Hu Jintaus lidt aparte exit fra kongressen skyldtes helbredsproblemer.

Den aldrende statsmand blev blot eskorteret af sine ansatte til et tilstødende lokale "for at hvile", lyder det.

Kinesiske internetbrugere får dog fortsat intet ud af søge på Hu Jintaos navn på internettet, som er underlagt censur.

Ingen tronfølger kørt i stilling

Det er almindeligt, at tidligere og ofte aldrende ledere deltager i vigtige politiske begivenheder i Kina og stadig har en del indflydelse. Normalt præsenterer Kinas øverste leder sin efterfølger, men Xi Jinping har endnu ikke kørt en tronfølger i stilling.

Medlemmerne af den nye centralkomité mødes for første gang søndag i plenum, hvor de officielt skal godkende Kinas nye ledelse.

Derefter vil Xi Jinping præsentere medlemmerne af Politbureauets Stående Komité, og det vil samtidig stå klart, om han opnår en ny titel som ”formand” eller ”folkets leder”, som der også har været spekulationer om.

Det er kun Kinas øverste ledelse, som bliver udpeget og præsenteret i denne weekend, mens alle de vigtige poster inden for stats- og regeringsapparatet bliver udnævnt i forbindelse med det årlige møde i Kinas parlament til marts.

På en tætbefolket gågade i Aarhus onsdag eftermiddag rakte Alternativets indtil for nylig eneste tilbageværende folketingsmedlem, Torsten Gejl, flyers frem mod de mennesker, der passerede ham.

- Stemmer I grønt? spurgte han.

- Fuck jeres lorteparti, lød det fra en ung kvinde i forbifarten.

Men det havde Torsten Gejl god grund til at trække på skuldrene af.

Langt de fleste forbipasserende greb nemlig smilende en flyer. Flere stoppede op for at sludre. Enkelte ville have selfies med folketingsmedlemmet.

Han smilte selv lidt forlegen – nærmest overrasket over den positive opmærksomhed.

Indtil for nylig blev Alternativet nemlig ikke spået de store chancer for at komme i Folketinget, endsige overleve.

Men i september sluttede de små, ligeledes spærregrænsetruede grønne partier Grøn Alliance og Momentum sig til partiet. Med dem fulgte Alternativets stifter Uffe Elbæk, der i den forbindelse vendte ryggen til sit barn nummer to, Frie Grønne.

Og nu kravler partiet rent faktisk over spærregrænsen i flere målinger, mens andre meningsmålinger spår dem en lille fremgang.

- Man tør næsten ikke sige ordene: at det er muligt at komme ind (i Folketinget, red.). Men man kæmper for det hver dag. Da jeg så den første måling over 2,0, blev jeg meget, meget rørt. Jeg tror ikke, jeg havde forberedt mig på, at det var muligt, sagde Torsten Gejl med blanke øjne.

På hans trøje stod ordet ’HÅB’ i blokbogstaver.

Skandaler og nedture

For et halvt år siden stod Alternativet til at få 0,5 procent af stemmerne – hele halvandet procentpoint fra den berygtede spærregrænse.

Det står i skærende kontrast til partiets første valg i 2015, hvor de mod al forventning bragede ind i Folketinget med ni mandater, hvilket fik daværende formand Uffe Elbæk til at udtale de efterhånden berømte ord: ”Hvor er det crazy, det her!”.

Siden da er partiet langsomt blevet kvalt i egen succes. Hvor Alternativet tilbage i 2015 havde ejerskab over den grønne dagsorden, er det lykkes partiet at udbrede sit budskab i en sådan grad, at resten af venstrefløjens partier nu kappes om at være de grønneste.

Samtidig opstod nye konkurrenter til Alternativet – siden valget i 2019 har både Veganerpartiet (der altså sidenhen blev en del af Grøn Alliance, som nu er en del af Alternativet igen) og Frie Grønne gjort sit indtog på den politiske scene.

Men partiets nedtur skyldes måske hovedsageligt, at partiet tilbage i februar 2020 imploderede i et internt opgør, efter at det kom frem, at partiets daværende politiske leder, Josephine Fock, angiveligt havde overfuset ansatte og partifæller og sågar havde ”rusket” folk.

Det førte til en lang række offentlige skænderier og interne stridigheder mellem støtter og modstandere af Fock, og en en række ansatte og folketingsmedlemmer forlod partiet, der simpelthen nedsmeltede for øjnene af hele landet.

Forhenværende folketingsmedlem fra Alternativet Ulla Sandbæk spåede dengang partiet en ”smertefuld død”, hvis ikke Fock fik sparket.

- Når det har været svært, har folk spurgt: ”Hvordan kan han dog tro på det?”, siger en berørt Torsten Gejl.

- Men jeg har været sikker hele vejen igennem.

Grøn samling og gode aftaler

Onsdag morgen stod den mand, flere politiske analytikere har udnævnt som årsagen til Alternativets fremgang, på Dronning Louises Bro i København.

Uffe Elbæk er efter et par år hos Frie Grønne ifølge ham selv vendt tilbage, hvor han hører til.

- Det er total optur at se, at der er god energi og opmærksomhed omkring Alternativet. Det ser godt ud lige nu, sagde han, mens han viftede med et skilt med udsagnet ’DU ER SMUK’ i partiets neongrønne farver.

Omkring ham delte håbefulde alternativister økologiske gulerødder ud til cyklister på vej mod arbejde.

Ud af deres medbragte højtaler drønede firserhittet ’I’m still standing’.

Og Alternativet står rent faktisk stadig. Der er kommet styr på ledelsen, og partiets forperson hedder nu Franciska Rosenkilde. Det lader til, at der er fuld opbakning til partilinjen.

Det skyldes ifølge Uffe Elbæk blandt andet sin egen hjemkomst.

- Nogle af de gamle kræfter er vendt tilbage, inklusive mig selv, så jeg tror, at man som vælger får indtrykket af, at der nu sker en grøn samling. Og det tror jeg slet ikke, man skal undervurdere den psykologiske effekt af, forklarede han.

Fra gågaden i Aarhus havde Torsten Gejl også andre bud på, hvordan partiet har fået vendt skuden.

- Jeg tror, det skyldes, at vi har været forhandlingsdygtige hele vejen. Operationelle. Har præsteret i Folketinget og været med i en masse gode aftaler, sagde han.

Mindre craziness, mere seriøsitet

Tilbage i 2015 var Alternativet Folketingets svar på en uregerlig teenager med alt, hvad der fulgte med af vilde fester og en ekstremt seksualiseret kultur.

Siden har livet og deres egne dårlige beslutninger givet dem nogle slag med på vejen. Franciska Rosenkilde har slået fast, at fokus fremover skal være på politik og ikke på spas, løjer og sexgynger.

Der var da heller ikke meget craziness tilbage over de syv frivillige, der havde taget opstilling på Dronning Louises bro.

De stod stille og roligt og holdt skilte med politiske budskaber frem. Ingen tog rigtig fat i den vedvarende strøm af cyklister, der passerede dem. Musikken spillede ikke engang særlig højt.

Det handler om at blive set og ikke om at interagere, forklarede en af de frivillige. Han fortæller, at holdet består af ”3-13” frivillige, der tager opstilling samme sted hver morgen fra 7.30-9.

- De skal bare se, at vi stadig er her, siger han.

Måske er Alternativet så småt ved at blive voksne. Folketingsvalget 1. november vil afsløre, om de får lov til at blive det på Christiansborg.

Giorgia Meloni bliver Italiens første kvindelige premierminister efter at have takket ja til den italienske præsidents opfordring til at danne en ny regering.

Det meddeler præsidentkontoret fredag ifølge Reuters.

Meldingen kommer, få timer efter at præsident Sergio Mattarella havde indkaldt Meloni og repræsentanter for koalitionspartierne til samtale.

45-årige Meloni er leder af partiet Italiens Brødre, der ligger på den yderste højrefløj.

Ministerpost til Salvini

Partiet blev med 26 procent af stemmerne det største ved valget i Italien 25. september, men vandt ikke stort nok til at kunne danne regering alene.

Italiens Brødre har flertal i parlamentet sammen med et andet parti på højrefløjen, Lega, og tidligere premierminister Silvio Berlusconis konservative parti, Forza Italia.

De to partier fik henholdsvis 9 og 8 procent af stemmerne ved valget for knap en måned siden.

Den nye regering, der bliver nummer 68 i Italien siden 1946, skal efter planen tages i ed lørdag.

I næste uge skal regeringen så godkendes ved tillidsafstemninger i begge parlamentets kamre.

Blandt Melonis ministre finder man den tidligere indenrigsminister og leder af partiet Lega, Matteo Salvini, der er kendt for sin meget stramme politik mod indvandring.

I den kommende regering indtager han posten som minister for infrastruktur.

For NATO og Europa

Ny udenrigsminister bliver Antonio Tajani fra Forza Italia. Tajani er tidligere formand for Europa-Parlamentet og tidligere EU-kommissær.

På posten som økonomiminister finder man en genganger fra tidligere premierminister Mario Draghis regering. Det er Giancarlo Giorgetti, som tidligere var minister for økonomisk udvikling.

Han betragtes som et af de mere moderate og proeuropæiske medlemmer af Lega.

Meloni understregede tidligere på ugen, at hendes kommende regering bliver for Nato og Europa.

- Enhver, der ikke er enig i denne hjørnesten, kan ikke være en del af regeringen, sagde hun.

Berlusconi, som nu er 86 år, har som ventet ikke fået en post i den nye regering. Den tidligere premierminister har i de seneste år haft problemer med helbredet.

Torsdag stod politiske partier i kø for at kritisere omsorgssvigt på et plejehjem i Køge efter nye optagelser fra TV 2, og en række borgerlige partier peger på, at en del af løsningen er flere private plejehjem.

To undersøgelser blandt beboere på plejehjem viser imidlertid, at tilfredsheden er nogenlunde ens på kommunale og private plejehjem. Faktisk en smule højere på de kommunale.

I en national undersøgelse fra Sundhedsdatastyrelsen i 2021 med stikprøver fra hele landet er 74 procent de på private plejehjem enten "tilfredse" eller "meget tilfredse", mens denne andel er 75,6 procent på de kommunale.

I en stor undersøgelse fra Aarhus Kommune er billedet det samme, fortæller chefkonsulent hos Sundhed og Omsorg Thomas Kaalby Povlsen, som arbejder med undersøgelserne. I Aarhus undersøger man alle plejehjem.

- Tilfredsheden ligger samlet set på samme niveau, uanset om vi kigger på vores 44 offentlige plejehjem, eller om vi kigger på vores seks alternativer (private, selvejende og friplejehjem), siger Thomas Kaalby Povlsen.

88 procent er tilfredse

I den seneste måling fra Aarhus med i alt 1218 ældre erklærer 88 procent på de kommunale plejehjem, at de er enten meget tilfredse eller tilfredse.

På de seks private plejehjem er tilfredsheden 86 procent. Altså to procentpoint lavere.

Da seks borgerlige partier 6. oktober fremlagde et udspil om frit valg i ældreplejen, lød det, at alle 98 kommuner skal have et friplejehjem.

Begrundelsen fra Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, var:

- Det er som sagt helt uacceptabelt, at så stor en del af danskerne frygter at komme på plejehjem, når vi kan se, at der er så stor trivsel på vores friplejehjem. Ikke mindst blandt borgerne, men også blandt de ansatte.

Pape fastholder

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, fastholder, at han mener, at beboerne er mere tilfredse på friplejehjem, men fremlægger ikke dokumentation.

- Den undersøgelse vil jeg gerne tillade mig at stille spørgsmålstegn ved for at være helt ærlig. Der er en grund til, at der er så mange, der gerne vil på et friplejehjem eller private plejehjem, siger Pape.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, henviser til, at han har set tal for lavere sygefravær blandt ansatte. Og hans oplevelse er en anden.

- Min oplevelse er, at der er et helt andet fokus på beboerne ved friplejehjemmene, end der er ved nogle kommunalt ejede plejehjem. Derfor er det så vigtigt med det frie valg, siger han.

Forskerparret, der var med til at stifte BioNTech, som samarbejdede med Pfizer om at udvikle en vaccine mod COVID-19, har forudsagt, at en kræftvaccine kan være bredt tilgængelig inden for det næste årti. Det skriver Business Insider. “Ja, vi mener, at en kur mod kræft eller en kur, der kan ændre kræftpatienters liv, er i […]

Lizette Sonne fra Ballerup har indtil nu været stemmeberettiget ved ni forskellige valghandlinger. Hver gang er hun troligt troppet op på sit lokale valgsted.

Kun en enkelt gang satte hun ikke et kryds. Det var så vidt hun husker i 2014, da danskerne skulle stemme ja eller nej til at indtræde i EU’s fælles patentdomstol. Her lagde hun i stedet en blank stemme i valgurnen.

- Jeg kan huske, at jeg tænkte: ”jeg er ikke sikker på, at jeg forstår, hvad der er op og ned i det her valg. Så det håber jeg, at nogen andre har forstået”. Men det var vigtigt for mig at vise, at jeg ikke var ligeglad med demokratiet. Jeg var bare ubeslutsom, siger Lizette Sonne, der til daglig arbejder med salg og booking.

Men frem mod det kommende valg er noget forandret i hende.

Den 33-årige kvinde har altid været dybt fascineret af dansk politik. De seneste år har dog slået skår i tiltroen til politikkerne, og hun hælder derfor nu til at tage en drastisk konsekvens.

- Den respekt, jeg synes, der ligger i at afgive en stemme, den er jeg ikke sikker på, jeg synes, vores politikere er værd lige nu, siger Lizette Sonne, som er en af de danskere, der i valgkampen har skrevet ind til TV 2 med sin frustration.

Har mistet tilliden

- Helt ærligt, så er jeg optaget af, at jeg ikke længere stoler på det system, jeg blindt har stolet på hele mit liv, skrev hun blandt andet.

Dermed er Lizette Sonne en del af den gruppe på cirka en tredjedel af danskerne, der har mistillid til politikerne.

I en Megafonmåling, som TV 2 og Politiken fik foretaget tidligere på måneden, svarede 33 procent, at de havde "ret lille" eller "meget lille" tillid til danske politikere i almindelighed.

I 2017 var det 40 procent af danskerne, der svarede det samme. Mistilliden er altså generelt blevet mindre de seneste fem år, men findes altså stadig hos cirka en tredjedel af vælgerne – heriblandt Lizette Sonne.

Støjberg tændte op i gløderne

For Lizette Sonne begyndte misfornøjelsen ved dansk politik at sætte sig under den daværende V og VLAK-regering fra 2015-2019.

- Der begynder at være en kamp om, hvem der kan forringe mest over for flygtninge og indvandrere. Det, at vi gradvist gør det mere og mere okay at tale grimmere og grimmere om hinanden, det synes jeg ikke er okay, mener Lizette Sonne.

Hun nævner blandt andet, at daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, der dengang var medlem af Venstre, fejrede, at regeringen havde gennemført 50 stramninger af udlændingeloven med en ”strammerkage”.

Lizette Sonne understreger, at det ikke handler om politikken, men om faconen. Hun oplever den hårde retorik som populistisk i et bevidst og strategisk forsøg på at trække vælgere til.

Samtidig med Inger Støjbergs ”strammerkage” rullede den såkaldte instrukssag også. Den endte med at koste Inger Støjberg 60 dages ubetinget fængsel for at have givet en ulovlig ordre om at adskille alle mindreårige asylansøgere fra deres ægtefælle – uden undtagelser.

- Det gør så faktisk, at jeg ved sidste valg skiftede blok og sagde, at det her ville jeg ikke lægge stemme til, lyder det fra Lizette Sonne.

Alt for utilgængelige

Men en ny regering løste ikke Lizette Sonnes problem. Den gjorde det snarere værre.

- Jeg oplever en stigende følelse af, at politikerne uden regning kan lyve og bedrage vælgerne, siger Lizette Sonne og uddyber:

- Hvis vi nu går tilbage til instrukssagen. Der blev Inger Støjberg ved med at sige, at det handlede om at beskytte barnebrude, og at det er forfærdeligt, at der kommer unge mennesker hertil, som er blevet giftet bort. Det tror jeg, vi alle sammen kan blive enige om, men det var jo ikke det, det handlede om, siger Lizette Sonne.

Hun indføjer minksagen som et eksempel på det samme problem.

Her har Socialdemokratiet ofte forklaret, at det handlede om at sikre folkesundheden, da man i november 2020 besluttede at aflive alle mink uden forinden at have sikret den nødvendige lovhjemmel. I begge sager er det dog juraen, der er i centrum, uagtet om man er for eller imod den politiske intention, mener Lizette Sonne, der opfatter det som en bevidst strategi fra politikerne.

- De vil bare gerne beholde magten, koste hvad det vil. Sådan virker det i hvert fald på mig, uddyber hun og tilføjer, at hun samtidig oplever, at politikerne skubber ansvaret fra sig.

- Man gør noget, som juridisk set er ulovligt, og så giver man nogle embedsmænd skylden fremfor selv at tage ansvaret på sig, argumenterer hun.

At politikerne bruger for meget tid på spin og taktik, er ikke en oplevelse, Lizette Sonne står alene med.

Fylder spin for meget?

Ifølge Megafonmålingen er 6 ud af 10 danskere – 59 procent – enten overvejende eller helt uenige i udsagnet: ”Danske politikere bruger mest tid på at løse Danmarks problemer og mindst tid på spin og taktik”.

De mener altså groft sagt, at spin og taktik fylder for meget af politikernes tid i forhold til at få løst de problemer, Danmark står overfor.

Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, kalder det "interessant", at meget politisk engagerede danskere som Lizette Sonne begynder at nære mistillid til politikerne.

- Tidligere har den mest oplagte hypotese været, at dem, der har mistillid til politikerne, er zoomet ud af politik. De har en oplevelse af, at politik ikke er noget for dem, og derfor bruger de ikke tid på det, siger Michael Bang Petersen, der ikke har noget entydigt svar på, hvorfor ellers politisk interesserede vælgere begynder at vende sig mod valghandlingerne.

Han peger dog på en mulig forklaring.

- Vi kan se en tendens til, at folk bliver mindre glade for det parti, de stemmer på. Når du stemmer, så er det i mindre grad et tilvalg af et parti, end det er et fravalg af andre partier. Det kan være et tegn på mindre politisk begejstring fra dem, der rent faktisk deltager, forklarer Michael Bang Petersen, der er bekymret for, at det i yderste konsekvens kan betyde, at færre fremover vil stemme.

For Lizette Sonne handler den manglende lyst til at stemme også om, at hun oplever politikerne som mindre tilgængelige, og at det derfor er sværere at stille dem til ansvar.

Hun nævner eksempelvis coronapressemøderne, hvor der var restriktioner på, hvor mange spørgsmål hver journalist måtte stille. Samtidig oplever hun oftere, at når det kommer til dårlige sager, så har medierne svært ved at få politikerne til at stille op.

- Politikerne bruger Facebook, Instagram, Tiktok, og hvor de nu ellers er til stede, som deres eget envejstalerør, og så undlader de at stille op til interviews. Det kan godt være, at de altid har gjort det, men jeg føler, at det er blevet værre, lyder det fra Lizette Sonne.

Lizette Sonne hælder derfor stadig til ikke at stemme ved det kommende valg, men hun har ikke endegyldigt truffet beslutningen.

- Min storebror sagde engang, at hvis du ikke stemmer, så har du ikke ret til at brokke dig de næste fire år, fortæller hun om sit dilemma.

TV 2 har forelagt Lizette Sonnes kritik for både Socialdemokratiet og Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne. Ingen af partierne er vendt tilbage med et svar på TV 2s spørgsmål.