Mange vil huske Else Marie Larsen.

Eller bare “90-årige Else”, som landets politikere yndede at kalde hende, når de fortalte om hendes hjerteskærende historie tilbage i 2020.

Else blev uretfærdigt og nedværdigende behandlet, viste TV 2s dokumentar ‘Plejehjemmene bag facaden’ dengang. Hun havde som borger i dette land i slutningen af et langt liv brug for og krav på en værdig ældrepleje. Men fik den ikke.

Hvad der ikke kunne forsvares, kunne forhåbentlig ændres i fremtiden. 1,9 milliarder kroner blev afsat i en stor velfærdsaftale til ældreområdet, og 1000 nye medarbejdere skulle tilføres til ældresektoren.

Alzheimerforeningen: - De bliver udsat for omsorgssvigt

Men i dag udkommer endnu en dokumentar fra TV 2, ‘Opråb fra plejehjemmet’, som viser nye kritisable sager.

Man er bare nødt til at snakke lidt hårdt til hende

Ansat på Nørremarken Plejehjem om beboer

Nis Peter Nissen er direktør Alzheimerforeningen, han medvirker i dokumentaren, og han forarges over billederne, han bliver vist.

- De bliver udsat for omsorgssvigt. Og vi kan jo se, at vi får mange, mange flere henvendelser om fuldstændig tilsvarende eller værre eksempler på umenneskelig behandling på plejehjemmene, siger han til TV 2.

‘Opråb fra plejehjemmet’ afslører det, som eksperter betegner som omsorgssvigt af ældre beboere på Nørremarken Plejehjem i Køge Kommune.

En journalist fra TV 2 har været ansat på plejehjemmet og har gennem 28 vagter med skjult kamera afdækket svigt af dets beboere, der spænder fra hård tone, magtanvendelse til forsømmelse af basale arbejdsopgaver.

Ældresagen: - Det er sindsoprivende

En episode udspiller sig i dokumentaren en aften, hvor en beboer skal have skiftet sin våde ble, inden hun lægges i seng. Beboerens tøj er smurt ind i afføring, men hun vil ikke have sit tøj af eller i bad.

- Du er bare sær, siger en ansat på plejehjemmet til beboeren.

Beboerens hænder bliver holdt fast, og den ansatte skælder hende ud. Når det til sidst lykkedes at få vasket beboeren, siger den ansatte til TV 2s journalist:

- Man er bare nødt til at snakke lidt hårdt til hende.

"Et kolossalt politisk svigt"

Administrerende direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup fortæller i dokumentaren, at han er bekendt med mange klager “af alle typer”.

- Det er sindsoprivende og uværdigt, og vi bliver bekræftet i mange af de henvendelser, vi får fra pårørende. De fleste på et plejehjem har en demensdiagnose. Mange har diabetes, hjertekarsygdomme, kræft eller andre sygdomme. De er hjælpeløse, når personalet ikke er hos dem. De er fuldstændig i kommunes og personalets vold, og de har ikke en chance for at sige fra, siger han til TV 2:

- Jeg føler, at det er et kolossalt politisk svigt. Personalet, plejehjemslederen, direktøren for omsorg i kommunen, politikerne og borgmesteren – alle de mennesker skal stilles til ansvar.

I 2020 efter første dokumentar var der tilsyneladende en vilje til at få ændret på problemerne, siger Nis Peter Nissen.

I dag må han sande, at det ikke er sket.

- Vi havde et håb, og politikerne inviterede jo til, at man kom med alle mulige gode idéer og råd, men de har jo besluttet sig for at gå videre med dem, der passede ind i deres politiske dagsorden, siger han.

Problemet er blevet større

Ifølge Bjarne Hastrup er der i visse kommuner sket forbedringer, men løftet om gennemgående indgriben og politisk ansvarstagen er ikke blevet overholdt.

Nis Peter Nissen har set en udvikling, men det er den stik modsatte af, hvad man kunne have håbet.

- Vi kunne sammenligne det sidste halvandet år med det halvandet år, der gik forud for den første dokumentar. Ikke nok med, at antallet af henvendelser om umenneskelig behandling og omsorgssvigt er fordoblet – andelen af samtaler om omsorgssvigt er steget fra hver tiende til hver femte, siger han.

Ifølge Alzheimerforeningen lider mellem 75 og 85 procent af landets plejehjemsbeboere af en fremskreden demenssygdom.

- Vi har råbt politikerne op i hovedet, at nu må de gribe ind, og vi har ikke fået nogle konkrete ting på bordet. Vi har i stedet fået nogle løse ender af en foreløbig ældrelovgivning, som vi ikke kan bruge til noget, siger Bjarne Hastrup.

Andre lande lykkedes

Ældre Sagens Bjarne Hastrup mener, at det er på tide at insistere på, at pengene i kommunerne skal øremærkes til fordel for plejehjemsbeboerne.

- Man giver pengene til kommunerne, som har frit valg, om de vil bruge det på ældreområdet eller andre områder. Der er kommuner, der skærer ned på trods af, at de har fået flere penge. Systemet fungerer ikke, siger han.

Og Nis Peter Nissen undrer sig over, at det står så grelt til i Danmark. For problemet er ikke umuligt at løse: Det findes der beviser på.

Sverige, fortæller han, har haft "enorme effekter" med at gå systematisk til værks ved at indsamle data for plejehjemsbeboeres adfærd for at blive klogere på, hvordan personalet bedst sikrer sig, at beboerne er glade, samarbejdsvillige og trygge.

Det har været forsøgt i Danmark, fortæller Nis Peter Nissen, og også her var det en enorm succes.

- Beboere, pårørende, medarbejdere og ledere er glade, og nu er der lavet en pjece, som ligger og samler støv på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Vi vil foreslå, at man gør det obligatorisk for alle plejehjem at benytte sig af den her metode. Og at man afsætter en halv milliard kroner til at gennemføre det. Det ville have effekt med det samme på plejehjemmene, siger han.

Bjarne Andersen, der er konstitueret velfærdsdirektør i Køge Kommune, som har ansvaret for Nørremarken, siger i dokumentaren, at han ikke kan udtale sig om konkrete sager, men at han "beklager", hvis noget ikke er, som det skal være.

- Helt generelt kan jeg sige, at det er min klare forventning, at støder man på sager, der handler om omsorgssvigt, handler man, siger han.

Der var fart på, da Danmark i samarbejde med EU begyndte at hamstre coronavacciner hos diverse udbydere i forbindelse med pandemien.

Det har resulteret i, at de danske vaccinelagre er fyldt med vacciner, som ikke længere kan bruges, fordi de ikke er opdateret til at kunne modstå nye coronavarianter.

På lageret hos Statens Serum Institut (SSI) ligger der i øjeblikket 2,2 millioner coronavacciner, som ikke længere er en del af den danske vaccinationsplan.

Det oplyser seruminstituttet til Ritzau.

Op mod 800 millioner kroner

Yderligere 3,6 millioner coronavacciner fra Pfizer/BioNTech, som kun kan bruges til primærvaccination - altså de to første doser, man får sprøjtet i armen - ligger også og samler støv på SSI's vaccinelager.

Ifølge TV 2 viser EU's kontrakter, hvorigennem Danmark har købt vaccinerne, at de er indkøbt til priser mellem 20 og 135 kroner per dosis. Det kom frem i maj i år.

Dermed ligger prisen på de 5,8 millioner doser på mellem 116 og 783 millioner kroner.

Der er ifølge SSI behov for at have de 3,6 millioner vacciner fra Pfizer/BioNTech liggende, fordi man skal være klar til at vaccinere udenlandske borgere, der kommer til landet, eller borgere, som ikke tidligere er blevet primærvaccineret.

Donerer millioner af doser

Seruminstituttet oplyser, at det ligger inde med mange vacciner, fordi "EU-landene tidligt i epidemien forpligtede sig til at købe dem".

Siden har Danmark forsøgt at donere vaccinerne, som man ikke selv har brug for, til andre lande. I alt er ti millioner doser blevet doneret.

- Danmark arbejder løbende på at finde modtagerlande til de overskydende vacciner, man har kasseret - og vil også fremover komme til at kassere - et stort antal vacciner, efterhånden som holdbarheden udløber, lyder det i et skriftligt svar.

Den danske stat kasserede knap 1,1 million coronavacciner i maj, fordi udløbsdatoen var overskredet. I den forbindelse oplyste SSI, at yderligere fem millioner coronavacciner var i risiko for at blive kasseret hen over sommeren.

Dette skete ikke, da der er mulighed for at flytte vaccinernes udløbsdato, i takt med at man får mere viden om holdbarheden.

Behandlingsgarantien skal sættes ud af kraft. Flere og flere fagfolk stemmer i. Denne gang er det kirurgerne, der siger, at de lange ventelister gør, at nogle patienter er for syge til at operere, når det bliver deres tur.

Behandlingsgarantien suger penge ud af de offentlige hospitaler, da den giver personer, der skal vente en vis rum tid på behandling, ret til at blive behandlet på et privathospital.

Jes Søgaard, der er professor i Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, har fulgt danske sygehuse i 42 år som forsker, og han kan ikke huske, at han har set noget lignende.

- Som en af overlægerne sagde på et møde i aftes: "Der er tale om et offentligt sygehusvæsen i frit fald". Og det er der i bogstaveligste forstand, siger han.

Velkommen til valgdøgnet.

Der er gået seks dage, siden tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen udgav sin bog om sagen og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Den har mildest talt taget dagsordenen.

En samlet blå blok holdt onsdag pressemøde foran Kastellet i København om FE-sagen anført af Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og konservatives formand, Søren Pape Poulsen. De stillede op og sagde, at de blå partier ville kigge på to spor i forbindelse med sagen:

Det ene handler om konkrete spørgsmål, de borgerlige partier mener, at regeringen skylder svar på. Andet spor er den undersøgelse, som partierne mener skal sættes i gang.

Men pressemødet tog en drejning, da Søren Pape blev spurgt til, om Jakob Ellemann og han selv også vil undersøge Samsam-sagen. Det ønskede de ikke at svare på.

Ahmed Samsam er dansk statsborger og afsoner lige nu en dom i Spanien for at have tilsluttet sig Islamisk Stat på rejser til Syrien. Men ifølge flere mediers oplysninger arbejdede han for først Politiets Efterretningstjeneste (PET) og siden Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Og det var altså Søren Pape, der var justitsminister, da Samsam-sagen udspillede sig.

Der er nu flertal i Folketinget for at få undersøgt Samsam-sagen sammen med resten af FE-sagen.

I Alternativets første udspil under valgkampen vil partiet vende op og ned på Danmarks landbrug. Selv kalder partiet deres landbrug- og fødevareudspil "Et helt andet landbrug" for en "landbrugsrevolution".

Udspillet indeholder tre overordnede målsætninger:

For det første ønsker Alternativet, at vi kun producerer det kød, vi selv kan spise. Ifølge partiet svarer det til en reduktion på 86 procent af vores dyreproduktion, som vil sikre 8,2 millioner tons CO₂-reduktioner.

Alternativet ønsker desuden et 100 procent regenerativt landbrug, hvor naturen ikke bliver udpint. Landbruget skal blandt andet gøres giftfrit.

Udspillet peger også på en udfasning af den konventionelle husdyrproduktion.

Ifølge den politiske leder af Alternativet, Franciska Rosenkilde, er "landbruget en markant medspiller i den grønne omstilling", og derfor kommer de nu med en "ambitiøs" plan for, hvordan man omstiller det konventionelle landbrug til et bæredygtigt landbrug.

2.442.

Så mange sygeplejersker er forsvundet fra landets hospitaler på ét år. Det viser en opgørelse, som Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) har foretaget for DR. Helt præcist var der i maj i år næsten 2500 færre sygeplejersker ansat ved regionerne, end der var et år tidligere.

- Jeg er antiøkolog. Hvis jeg skal tvinges til at blive økolog, så bliver gården sat til salg.

Sådan siger landmanden Rene Rasmussen, der driver et 100 procent konventionelt kvæglandbrug, til TV 2 Østjylland. Men en omlægning til økologi ville for ham betyde, at han må lukke. Han mener desuden heller ikke, at økologisk omlægning ”redder hele verden”, men i stedet risikerer man fødevaremangel.

Radikale Venstres politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, er i Aalborg hele dagen, hvor hun flere steder i byen deler invitationer ud til vejfest om aftenen hos Babelon Forening.

Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, møder restaurantgæster på Bdr. Price i Herning, hvor der skal diskuteres valg og politisk ståsted under overskriften ”Mad, mennesker og meninger med Lars Løkke Rasmussen”.

Enhedslistens Mai Villadsen står for skud ovre på DR, hvor hun er med i ’Mød partierne’.

Der er stor efterspørgsel efter at blive vaccineret med boosterstikket mod covid-19 og mod influenza.

Det konstaterer Sundhedsstyrelsen, efter at starten på årets vaccinationsindsats begyndte for en måned siden.

- Vi kan se, at på nuværende tidspunkt er over 600.000 borgere over 65 år vaccineret mod både covid-19 og influenza. Det er mere end halvdelen af målgruppen.

- Det er baggrunden for, at vi siger, at det går over al forventning, siger vicedirektør Steen Dalsgård Jespersen, Sundhedsstyrelsen.

Starten på vaccinationsudrulningen gik 15. september på landets plejehjem.

Her har 89 procent af plejehjemsbeboerne taget imod boosterstikket mod covid-19.

Giver travlhed på apoteker

1. oktober blev der åbnet for influenzavaccination af personer på 65 og derover samt for boostervaccination af personer på 50 år og derover.

Også de lidt yngre er kommet godt i gang, når det gælder det ekstra stik mod cororonavirus.

På bare 18 dage har 43 procent af de 50 til 84-årige takket ja til at få boosterstikket, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Det giver travlhed på de regionale vaccinationscentre, hos praktiserende læger og apoteker landet over.

- Systemet har jo været sat lidt under pres med den store efterspørgsel. Derfor er der nogle dage, hvor der manglede vacciner hos praktiserende læger blandt andre, siger Steen Dalsgård Jespersen.

Høje ambitioner

Målet er ifølge vicedirektøren, at 90 til 95 procent i målgrupperne bliver vaccineret mod både covid-19 og influenza i efteråret.

- Vi tillader os at have høje ambitioner, fordi det er gået godt de sidste par år. Nu må vi se, om vi kommer derop, men indtil videre er vi kommet godt i gang, siger Steen Dalsgård Jespersen.

Det evige spørgsmål er ifølge vicedirektøren, om man rammer rigtigt, når det gælder tidspunktet for vaccination.

Bliver man vaccineret for tidligt, dækker vaccinen måske ikke så godt, hvis epidemien først kommer sidst på vinteren.

Det var for eksempel tilfældet med influenzavirus i år.

- Vurderingen har været, at det er relevant at vaccinere i oktober-november, så det er det, vi gør, med en forventning om, at epidemien kommer i januar.

- Men det ved vi først til den tid, om det også er sådan, det går, siger Steen Dalsgård Jespersen.

Intelligent kameraovervågning på de danske hospitalet vil kunne aflaste personalet i sundhedsektoren. Eksempelvis vil kameraerne kunne alarmere personalet om patienter, der er faldet, lyder det fra Thomas Jensen, topchef hos Brøndby-virksomheden Milestone Systems.

Tanja Rosengreen tjekker sine notater.

- Minimælk til 5,95. Den koster mindst 13 kroner derhjemme, konstaterer hun og putter en liter mælk i indkøbsvognen.

Hun bevæger sig rundt i et hjørne af den enorme Fakta-butik syv kilometer syd for grænsen og skriver priser ned.

Et omhyggeligt system i notesbogen gør det let for hende at sammenligne priser, ikke bare med prisen i Danmark, men også med priserne i de andre grænsebutikker.

Hjørnet med dagligvarer

Den store grænsebutik bugner af slik, sodavand og alle de andre varer, der kan få danskere til at køre syd for grænsen og overfylde indkøbsvognen.

Men hjørnet, hvor Tanja Rosengreen og familien triller rundt, er fyldt med helt almindelige dagligvarer som mælk, smør og leverpostej.

- Her kan man få en agurk til 5,50. Og 1 kilo løg til 7,99, det ville koste 10 kroner hjemme i Danmark, gennemgår hun.

Hun er kok af profession og mere end almindeligt prisbevidst, når det gælder fødevarer.

I øjeblikket er hun med familien i sommerhus i Aabenraa, og så giver det god mening at køre over grænsen og købe sine dagligvarer her.

Hun konsulterer sine notater og fravælger Nutella. En af de andre grænsebutikker har tilbud på tre glas for 89 kroner og kan dermed tilbyde en anelse lavere kilopris end Fakta.

Så det indkøb får lov at vente.

- Det er lidt en sport. Jeg kan godt lide at spare penge, forklarer hun.

Køber mad syd for grænsen

Den sport er hun ikke ene om.

De store grænsebutikker som Fakta på Industrieweg i Harritslee har oplevet et øget salg af helt almindelige madvarer.

- I den senere tid har vi set en stigning inden for fødevarer. Vi sælger også mange køletasker og køleelementer, og det tager jeg som et udtryk for, at vi også sælger fødevarer til danskere, der ikke kommer lige fra grænseområdet, fortæller Per Boesen, der er salgschef i Fakta i Tyskland.

Det sker samtidigt med, at priserne stiger i Danmark.

Men Per Boesen understreger, at det ikke nødvendigvis betyder, at prisforskellen mellem Danmark og Tyskland er steget.

- Priserne er steget i Danmark, men det er de også i Tyskland. Forskellen er stadigvæk den, der ligger i momsen, siger han.

Forskellig moms

I Tyskland er den generelle moms på 19 procent, men Tyskland har en særlig lav moms på fødevarer på 7 procent.

Til sammenligning har Danmark som det eneste EU-land den samme momssats på alle varer og tjenesteydelser.

Momsen er på 25 procent, og dermed bliver der lagt 18 procentpoint mere moms på de almindelige fødevarer i Danmark end lige syd for grænsen.

Det forklarer hovedparten af den prisforskel, som Tanja Rosengreen kan notere på løg, kartofler og mælk i sin lille notesblok.

Momsen skal ned

Behovet for at gøre noget for de økonomisk trængte danskere har nu gjort den høje danske moms på fødevarer til en del af valgkampen.

Dansk Folkeparti argumenterer for, at en halvering af momsen på fødevarer vil være en god håndsrækning til de mest udsatte danskere:

- Det er et håndtag, som vi kan dreje på i denne spændte situation. Vi vil gerne halvere momsen på fødevarer og i øvrigt også se på momsen på elektricitet og afgiften på benzin. Det vil komme alle til gode, siger Dansk Folkepartis spidskandidat i Sydjylland, Susanne Eilersen.

- Vi køber jo alle ind. Kan man spare lidt på maden, kan man gøre rigtig mange mennesker glade, siger hun.

Målrettet hjælp

Også Kristendemokraterne ønsker at halvere momsen på fødevarer, så den kommer til at ligge på 12-13 procent:

- Det vil være en måde at målrette hjælpen til dem, der har det mest pressede budget. Vi skal alle købe mad, men det fylder mest i budgettet for de udsatte grupper, der har mindst at gøre godt med, siger Marianne Karlsmose, der er partiets landsformand og spidskandidat i Sydjylland.

Hos Socialdemokratiet er fødevareordfører Anders Kronborg, der er opstillet i Esbjerg, mere tøvende:

- Udfordringen er, at vi skal hjælpe dem, der har det hårdest – uden at puste til inflationen. Jeg vil ikke sige, at vi udelukker ideen, men indtil videre er det ikke aktuelt, siger han.

Ikke en løsning for alle

Imens fortsætter Tanja Rosengreen sin egen kamp mod den dyre danske moms.

Men hun erkender, at det ikke er en løsning for alle.

I hendes tilfælde afhænger det for eksempel af, om hun er i sommerhuset i Aabenraa eller hjemme i Hobro.

- Så billigt er det heller ikke. Hvis jeg boede fast i Aabenraa, ville jeg spare noget. Men hvis jeg skal køre oppe fra Hobro – med to timers kørsel i en dieselbil – ville jeg ikke spare penge ved at køre herned, siger hun.