Renterne på de korte flekslån er i løbet af 2022 nærmest katapulteret i vejret.

Fra årets start lå renten på et F3- og F5-lån omkring 0 procent, men renten forventes at ramme op mod 3,5 procent ved indgangen til 2023, når flekslånene skal refinansieres.

Det er en stigning, som ikke er set før i nyere tid, fortæller TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn.

- Det er et historisk år med disse kæmpemæssige rentestigninger, lyder det.

Timingen kunne næsten ikke komme på et mere uheldigt tidspunkt for de danske boligejere med flekslån, der snart skal foretage en rentetilpasning.

For det sker, samtidig med at energipriserne og priserne på fødevarer er på himmelflugt – i kombination med en inflation, der ikke er set højere de seneste 40 år.

- Det er en virkeligt giftig cocktail, som kan mærkes af rigtigt mange husejere, forklarer Ole Krohn.

Boligmarkedet i København bliver særligt ramt

Realkreditinstituttet Totalkredit har regnet på de økonomiske konsekvenser af de stigende renter for flekslånene.

For en typisk familie – med et F5-lån og et boliglån på 2,5 millioner kroner – vil det betyde en ekstra renteudgift på 44.000 kroner om året efter skat.

Det er ikke nogen tvivl om, at det her er noget, som virkelig kommer til at ramme mange familier

Louise Aggerstrøm, chefanalytiker, Danske Bank

Når det bliver dyrere for danskerne at refinansiere deres lån, vil det også ramme boligmarkedet og medføre lavere boligpriser, forklarer økonomisk overvismand Carl-Johan Dalgaard.

Han vurderer, at det generelt vil presse boligpriserne ned over hele landet, men påpeger, at der skal tages højde for den udvikling, som fandt sted herhjemme under de seneste år under coronapandemien.

Boligpriserne steg nemlig væsentligt mere i visse dele af landet end andre. Det betyder, at boligprisernes niveau aktuelt ligger højere i de store byer, og i særdeleshed København, end hvad økonomer ville forvente ud fra de gældende konjunkturer.

- Derfor er det forventningen, at man vil se lidt større gennemslag på priserne (prisfald, red.) i København end i resten af landet, siger Carl-Johan Dalgaard til TV 2.

Den økonomiske overvismand maner samtidig til besindighed og påpeger, at danskerne over en bred kam ikke skal ligge søvnløse over det forventede fald i boligpriserne.

For har man planer om at blive boende i sin bolig de næste mange år, er udsvingene i boligpriserne ikke alarmerende.

- Men hvis man for nylig har købt en meget dyr bolig og pludselig skal flytte og have en ny bolig, så vil det kunne mærkes økonomisk, pointerer Carl-Johan Dalgaard.

Går ikke fra hus og hjem

Privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank Louise Aggerstrøm er enig i, at rentestigningerne vil få stor økonomisk betydning for de boligejere, der har valgt at optage et flekslån, som ved årsskiftet skal rentetilpasses.

For den enkelte familie kan der nemlig hver måned være tale om en merudgift på adskillige tusind kroner for det samme boliglån.

- Det er ikke nogen tvivl om, at det her er noget, som virkelig kommer til at ramme mange familier, siger hun til TV 2.

Det er dog de færreste husejere, som forventes at måtte gå fra hus og hjem på grund af de stigende renter.

Bankernes kreditvurderinger er efter finanskrisen blevet strengere, hvilket har betydet, at man skal kunne betale et fastforrentet lån på 4 procent for at blive godkendt til et flekslån.

Derfor bør danskere med flekslån ifølge Danske Banks chefanalytiker have luft i økonomien, så de kan klare de stigende renter.

- Men folk har efter mange år med ekstremt lave renter indrettet deres forbrug efter dette, og så kan det være svært at skrue ned igen for privatforbruget, pointerer Louise Aggerstrøm.

Risikovillige flekslånere

Ifølge Ole Krohn er det de danskere, som har valgt helt korte flekslån, der får det særligt økonomisk svært den kommende tid.

Men før man får alt for ondt af disse flekslånere, er det vigtigt at påpege, at de dels selv har valgt at være risikovillige – samt har haft glæde af en rente på omkring 0 procent de seneste fire år.

- Det er en enestående situation at stå i. Man må så håbe for disse mennesker, at pengene ikke kun er blevet brugt til forbrug, men til at betale af på anden gæld eller polstre sig økonomisk, siger Ole Krohn.

Laboratoriedyrket kød har fået en sikkerhedsgodkendelse af U.S. Food and Drug Administration for første gang, skriver CNET. FDA, som er USA’s føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed, anser laboratoriedyrket kylling dyrket af Upside Foods for sikker at spise, selvom den endnu ikke er godkendt til salg. Upside Foods bruger levende stamceller fra kyllinger og dyrker disse celler i et kontrolleret […]

Corona er langt fra lige så allestedsnærværende, som det var for bare et år siden.

Meldingen kommer fra Dansk Industri, som ikke længere får henvendelser fra virksomheder med problemer vedrørende corona.

- Vi oplever, at coronakrisen stort set er drevet over, siger Emil Fannikke Kiær, der er politisk direktør i Dansk Industri.

Folk har større fleksibilitet til at indrette deres liv og arbejder derfor mere hjemme

Jesper Vangkilde, kommunikationschef i Google Danmark

Da pandemien brød ud, oprettede Dansk Industri en hotline, som hjalp virksomheder med spørgsmål til hjemsendelse på grund af smitte eller til kompensation.

- Nu er der ikke længere så mange kald på hotlinen, fordi corona ikke er den trussel mod vores samfund og erhvervsliv, som det var for bare et år siden, siger Emil Fannikke Kiær.

Tendensen ses også hos en række virksomheder, som TV 2 har talt med.

Corona "lurer stadig", men der er mindre smitte

Hos ISS, der leverer forskellige serviceydelser inden for blandt andet rengøring og kantinedrift, oplever de, at opmærksomheden på corona nærmest er forsvundet, når de kommer rundt til danske virksomheder.

Ifølge kommunikationschef Kenni Leth oplever ISS’ kunder stadig at have syge medarbejdere, men de gør ikke længere det store ud af det.

- Virksomhederne har stille og roligt fået medarbejderne tilbage på arbejdspladserne, uden at det har betydet ret meget i forhold til corona. Så vi forventer ikke større udfordringer – i hvert fald ikke lige nu, siger Kenni Leth.

Det samme oplever de hos Google Danmark, som fra starten af corona "gik meget med livrem og seler".

- Vi oplever ikke nævneværdig sygdom, selvom corona selvfølgelig stadig lurer derude, fortæller Jesper Vangkilde, der er kommunikationschef i Google Danmark.

Hjemmearbejde er blevet hverdag

Hos Google har de dog oplevet, at corona har ført én ting med sig, der nu kan være med til, at smitten ikke breder sig på kontoret:

- Vi har brugt coronaårene på at lære noget. En af de ting er værdien af en hybrid arbejdsplads, hvor folk har større fleksibilitet til at indrette deres liv og derfor arbejder mere hjemme. På den måde er det nok nemmere at blive hjemme og tage sygdommen i opløbet, hvis man for eksempel skranter eller er i tvivl, siger Jesper Vangkilde.

Hjemmearbejde er også noget af det, Dansk Industri ser som den største ændring på de danske arbejdspladser som følge af corona.

De ser, at det er langt mere normalt, at danske virksomheders medarbejdere nu arbejder hjemme, end det var tilfældet før corona.

Onsdag var der 662 nye tilfælde af smitte med corona, mens der for præcist et år siden var 3899.

16. november 2020 var antallet af nye smittetilfælde 1195.

Det danske kvindelandshold i håndbold er ramt af coronavirus, og det har for en stund igen sat fokus på den smitsomme sygdom.

Virusen har ellers levet en stille tilværelse herhjemme de seneste mange måneder, men på tærsklen til den kommende vinter kan det muligvis – igen – blive et stort tema.

TV 2 har lavet en rundspørge blandt en række af landets førende eksperter, som hver især giver deres syn på den nuværende og fremtidige coronasituation. De er:

Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi på Oxford University. Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet. Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet. Thomas Benfield, professor på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital og Københavns Universitet. Viggo Andreasen, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø samt Institut for Matematik og Fysik på Roskilde Universitet.

Smittetallene og antallet af indlagte på hospitalerne med covid-19 er for tiden lave, men betyder det, at vi endegyldigt kan lægge coronatiltag i graven, eller er der stadig grund til at passe på?

TV 2 har udvalgt to af eksperternes svar per spørgsmål og opsummeret resten af deres svar.

Samfundskritisk sygdom

Vurderer du, at corona på nuværende tidspunkt er en mere samfundskritisk sygdom end influenza?

Allan Randrup Thomsen:

- Nej. Corona er her i samfundet, men den er ikke samfundskritisk. Vi forventer en moderat stigning i smitten i løbet af de næste par måneder. Men vaccinerne til de plus 50-årige ser ud til at virke rigtig godt. Der er styr på situationen, men hvis der sker en ændring i varianter, så kan det ændre sig.

Astrid Iversen:

- Overordnet ja. Vi har coronasæson både forår, sommer, efterår og vinter. Influenza rammer få måneder om året. Influenza er noget, som man i folkemunde kalder en række forskellige ting – blandt andet også forkølelse. Men med en rigtig influenza tager man ikke på arbejde, fordi man er for syg. Med corona er der risiko for senfølger, og smitte kan have stor effekt på alle organsystemer.

Resten af panelet:

De øvrige tre eksperter hælder mod, at coronavirus ikke er samfundskritisk, men flere peger på, at nye varianter kan ændre på spillereglerne. Men som det ser ud nu, er sygdomsbilledet et andet end det her tidspunkt sidste år, og sundhedsvæsenet er ikke lige så presset.

Vinter og jul

Vurderer du, at corona vil påvirke samfundet i nævneværdig grad denne vinter – og særligt omkring julen?

Hans Jørn Kolmos:

- Nej. I år vil vi holde jul, som vi plejer. Jeg forventer ikke flere syge, så vi bør kunne gå julen fortrøstningsfuldt i møde. Corona vil ikke sætte sit præg på julen.

Viggo Andreasen:

- Ja. Vi skal nok forvente, at der vil komme flere afbud fra gæster til juleaften, fordi smittetrykket forventes at blive højt.

Resten af panelet:

Resten af ekspertgruppen deler sig i to. Randrup og Benfield bakker synspunktet om, at det ikke bliver en nævneværdig påvirkning, op. Astrid Iversen er enig med Andreasen i, at corona kan påvirke julen, og hun peger på, at den hidtil dominerende variant, BA.5, ser ud til at miste sit tag og blive erstattet af nye varianter.

Tiltag på arbejdspladsen

Bør arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner stadig have ekstra tiltag for at forhindre smitte med corona?

Astrid Iversen:

- Man skal være opmærksom på at mindske mængden af virus ved at lufte ud, og hvis der er ventilationsanlæg, at man gennemgår dem og tjekker filtrene. Hvis der ikke er det, kan man overveje mobile HEPA-filtre, der renser luften. De kan købes, men det er også ret nemt at lave dem.

Thomas Benfield:

- Nej. Kernen er, at folk ikke bliver mere syge af den her variant, og derfor bør man heller ikke have vidtrækkende forholdsregler. Så længe der ikke er pres på sundhedsvæsenet, bør man ikke opfatte det som en særlig ting. Det er på mange måder kommet over i influenzaboldgaden. Mon ikke, at det bliver sådan, at man er hjemme, når man er syg, og så går man på arbejde, når man er rask, og at det for eksempel bliver droppet, at man med en positiv test uden symptomer skal isolere sig i fire dage.

Resten af panelet:

Der er enighed om, at man bør blive hjemme ved sygdom, og god udluftning påpeges også som en måde at forhindre virus i at sprede sig.

Test ved symptomer

Hvis man ellers er sund og rask og ikke i risikogruppen, bør man så egentlig testes, hvis man har symptomer?

Viggo Andreasen:

- Ja. Det bør man gøre af hensyn til sine omgivelser og for at forsøge at holde smitten nede. Ikke ved hjælp af pcr-tests, men hjemmetests, så vi ikke smitter hinanden unødigt. Det er et redskab, så vi kan tage hensyn til vores nære omgivelser.

Allan Randrup Thomsen:

- Nej. Hvis man håndterer sygdomssymptomer korrekt og bliver hjemme, til det er overstået – plus to dage – så behøver man ikke at blive testet. Hvis man insisterer på at tage på arbejde og har symptomer eller skal være sammen med nogen fra risikogruppen, så bør man teste sig selv. Corona skal normaliseres, så man kan sammenligne det med influenza – det tester man jo heller ikke for, når man bliver syg.

Resten af panelet:

Astrid Iversen påpeger, at man kan få senfølger efter smitte – selvom man måske ikke har symptomer. Uden en positiv test er det svært at blive henvist til senfølgeklinikker, hvis man har brug for det. Benfield og Kolmos mener ikke, at det er nødvendigt, hvis man holder sig hjemme, når man er syg.

Vacciner

Bør man stadig blive vaccineret mod corona?

Hans Jørn Kolmos:

- Nej, ikke generelt. Men for de plus 50-årige giver det mening. Det er et personligt valg, men man bør blive vaccineret, hvis man vil beskytte sig ekstra. Vi betragter ikke corona for en særlig alvorlig sygdom for personer under 50 år.

Astrid Iversen:

- Ja, det synes jeg helt klart. De vacciner, vi har, har vist sig at have meget få bivirkninger i forhold til den risiko, man løber ved at blive smittet. Vaccination beskytter rigtig godt mod alvorlig sygdom og død for alle aldersgrupper, og derfor er det vigtigt.

Resten af panelet:

Benfield mener, at det er op til den enkelte, om de vil lade sig vaccinere, men anbefaler det, hvis man er i en risikogruppe. Randrup mener ikke, at der er behov for det, hvis man er under 50 år, og Viggo Andreasen synes, at det er op til den enkelte. Han fortæller, at han selv vil tage en vaccine.

Fødevarestyrelsen advarer mod et trick brugt i semifinalen i DR-programmet 'Den store bagedyst'.

Her har deltageren Klaus Andersen i løbet af afsnittet brugt kabelbakker til at støbe chokolade i. Den støbte chokolade skulle sættes sammen til en ramme, der skulle stå rundt om kagen.

Men det er ikke en god idé at lade sig inspirere af det, lyder det fra styrelsen i et opslag på Twitter.

- Tagrender, kabelskinner og andre produkter, som normalt ikke bliver brugt i et køkken, men i byggebranchen, er sjældent egnede til at lave mad med, lyder det.

Det skyldes, at kemiske stoffer kan smitte af til kagerne. Når man bager eller laver mad, bør man ifølge styrelsen alene bruge redskaber, der er egnet til madlavning.

- Så slip fantasien løs i køkkenet! Men lad tagrender være tagrender, lyder rådet.

Chokolade blev støbt i kabelbakker

Blomster er temaet i semifinaleafsnittet, hvor deltagerne som den sidste af tre udfordringer skulle fortolke maleren Vincent van Goghs berømte maleri 'Solsikkerne'.

For at danne maleriets ramme valgte Klaus derfor at støbe chokolade i hvide plastikkabelbakker, som normalt bruges til at skjule kabler i.

- Det er ikke alt udstyr, man kan finde i bagebutikker, så jeg har simpelthen været i byggemarkedet, siger han i afsnittet.

- Efter en tur i opvaskeren fungerer de fint.

Rørte ikke resten af kagen

Den ene dommer – konditor Katrine Foged Thomsen – spørger, om det er kabelbakker, og da det bekræftes, ler hun.

Chokoladen blev farvet guld, så det lignede en gammel træramme, og farven kan males på med spiselige farver. Den støbte chokolade indgik ikke i selve kagen, men var placeret omkring den som dekorativ pynt.

Men selvom chokoladen nemt kom ud af formene, og resultatet fik ros af dommerne, bør man holde sig fra at gøre det samme, mener Fødevarestyrelsen.

Den anbefaler, at man går ind på styrelsens hjemmeside, hvis man vil læse mere om, hvordan man kan undgå uønsket kemi i maden.

Det er ikke ofte, at man ser den kinesiske præsident, Xi Jinping, miste besindelsen.

Men under G20 topmødet i Indonesien skete netop dette. Han gik med sin tolk hen til Canadas premierminister, Justin Trudeau, og gav ham voksenskældud, og det hele blev fanget på video.

- Alt det, vi har drøftet, er lækket til pressen, og det er upassende, siger Xi Jinping på kinesisk med gestikulerende arme, og tolken som oversætter.

- Samtalen blev ikke ført i den ånd, tilføjer han.

Xi Jinping fortsætter med at antyde, at Justin Trudeau ikke er oprigtig, inden canadieren afbryder ham:

- I Canada tror vi på den frie, åbne og direkte dialog, og det er det, vi sammen kommer til at have. Vi vil fortsat bestræbe os på et konstruktivt samarbejde, men der er emner, hvor vi vil være uenige.

Endnu engang er der en afbrydelse, og denne gang er det Xi Jinping, der tager ordet:

- Lad os først få skabt betingelserne.

Efter samtalen gik parterne hurtigt hver til sit.

Anklager om at angreb på demokratiet

Konfrontationen mellem de to statsoverhoveder kommer i kølvandet på en række spektakulære sager, der har udspillet sig i Canada.

Xi Jinping er tilsyneladende sur over, at Justin Trudeau tirsdag har fortalt, hvordan de har drøftet kinesiske forsøg på at påvirke Canadas valg i 2019. Det skriver flere medier, herunder Reuters.

Inden G20-mødet fortalte Trudeau på et pressemøde 7. november om de kinesiske forsøg på at få valgt Kina-venlige kandidater.

På baggrund af canadiske efterretningstjenester kunne han udlægge, at Kina forsøgte at skabe et netværk af kinesiskstøttede kandidater, som de ville have til magten ved det canadiske valg i 2019.

Kineserne forsøgte også at købe tidligere parlamentarikere i Canada for at få indflydelse på magteliten og skubbe landet i en mere Kina-venlig retning, forklarede Trudeau.

Samtidig har Kina ifølge efterretningstjenesten oprettet ulovlige såkaldte ”politistationer” på canadisk territorium, som de kinesiske myndigheder bruger til at styre dissidenter i landet.

- Vi ser desværre statslige aktører fra hele verden, hvad enten det er Kina eller andre, fortsat spiller aggressive spil med vores demokratier, lød det fra Trudeau.