Kødsovsen simrer på komfuret, og emhætten brummer. Der er lys i både stue og køkken, og Susanne Vestergaard Bertins mindste børn kigger tryllebundet ind i en iPad.

Bekymringerne er for en kort stund lagt til side hos den 39-årige mor, der som enlig forsørger bor i den sydjyske by Vonge med sine fem børn på 2, 3,13,14 og 17 år.

- I dag er elpriserne ok, siger hun, men kigger dog spørgende over på sin 14-årige datter Emmelie Vestergaard Bertin.

- Ja, men i morgen bliver det slemt. Godt, at jeg ikke er hjemme, svarer datteren med et smil efter et blik på en oversigt over priserne for kilowatt.

Spørger om lov til at vaske tøj

Mandag landede en dyster udmelding fra Danmarks Statistik, der viste, at inflationen har nået 10 procent og dermed sit højeste niveau siden november i 1982.

Når elpriserne har været helt vilde, sidder jeg bare i mørket og kukkelurer

Susanne Vestergaard Bertin, under uddannelse til sosuassistent

Tallene har fået eksperter og politikere til at korse sig, men hjemme hos Susanne Vestergaard Bertin, der er under uddannelse til social- og sundhedsassistent, var tallene nok mest af alt ventet.

I hvert fald er familien det seneste halve år blevet øvede i at spare på udgifterne. Eksempelvis er det blevet fast rutine for den 14-årige datter at holde øje med elpriserne på en app på mobilen.

Er de for høje, sørger hun for ikke at oplade telefonen eller tænde for fjernsynet for tit.

- Heldigvis er min computer god til at holde strøm, siger hun til TV 2, der er blevet inviteret med indenfor.

Oftest kan Emmelie Vestergaard Bertin også vurdere, hvornår hun skal lade de beskidte strømper vente, men ellers spørger hun sin mor, om hun må sætte en vask over.

Eftermiddagsmøder om elpriser

Også lamperne, opvaskemaskinen, emhætten og andre apparater står stille i de dyre perioder.

- Når elpriserne har været helt vilde, sidder jeg bare i mørket og kukkelurer, siger Susanne Vestergaard Bertin, der også forgæves har forsøgt at lave lektier ved hjælp af stearinlys.

- Men det fungerer jo ikke. Man kan til nøds læse en bog, siger hun.

Har I nogle aftaler om, hvornår der må tændes for de forskellige ting?

- Det snakker vi ofte om, når alle er kommet hjem om eftermiddagen. Der tager vi også lige en fælles runde og kigger elpriser, siger hun.

Er klassefotos nødvendige?

En ny undersøgelse fra Tænketanken Kraka viser, at hver fjerde husstand nu har større udgifter end indtægter.

Når de faste udgifter er betalt, har Susanne Vestergaard Bertin omkring 4000 kroner til sig selv og sine fem børn til mad, tøj, tandlæge, frisør, skoleture, legetøj, og hvad der ellers skal til for at få et familie- og børneliv til at fungere.

Jeg ved jo, at du har det stramt, mor

14-årige Emmelie Vestergaard Bertin

Det betyder blandt andet, at familien er blevet habile tilbudsjægere, ligesom de også leder efter gratis glæder i nærtliggende natur.

Men hun kommer ikke udenom dagligt at måtte prioritere, hvad der er vigtigst. Er klassefotos eksempelvis nødvendige? Er chips om fredagen? Er benzin til den ældstes scooter?

Oftest er svaret, at moren gør, hvad hun kan, for at børnene mærker mindst muligt til pengeproblemerne.

- De skal jo have lov til at være børn og unge og til at hygge sig. Så det må jo især blive herovre, vi sparer, siger hun og peger på sig selv.

Det betyder eksempelvis, at hun ændret sine madvaner.

- Det bliver bare til mindre portioner.

Tilbudsvitaminer frem for grøntsager

Susanne Vestergaard Bertins toårige søn kommer flere gange hen til sin mor, mens hun snakker med TV 2.

Kysser hende i ansigtet, beder om et glas mælk eller ryster med et vitaminpilleglas.

Vitaminerne er nogle, Susanne Vestergaard Bertin har købt på apoteket, fordi de var mærket til snart at udløbe og derfor sat ned.

- Ellers havde jeg ikke købt dem. Men når man sparer på frugt og grønt, er man jo nødt til at prøve at finde alternativer, siger hun og laver et lille regnestykke:

- Det anbefales at spise 600 gram frugt og grønt om dagen. Det er 21 kilo til børnene om ugen. Det har jeg ikke råd til.

Regeringen og en lang række partier har for nylig indgået aftale om, at børnechecken forhøjes med 660 kroner per barn. Gør det en forskel?

- Det hjælper jo ikke meget, hvis inflationen bliver ved med at stige med denne her hastighed, lyder svaret.

Legetøj fra dødsbo

Sønnen får at vide, at han må få en vitaminpille til aftensmad, og han fortsætter derefter hen i stuens legehjørne og taster på en legetøjstelefon i plastik.

Den er fra et dødsbo, familien fik lov til at komme forbi. Plyshunden ved siden af er arvet, og Kajs bedre halvdel, Andrea, er fra genbrug.

- Der kan man heldigvis finde mange gode ting, siger Susanne Vestergaard Bertin.

Hendes 14-årige datter er enig. Hun har heller ikke haft så meget lyst til at købe tøj på det sidste, siger hun, selvom hun arbejder og selv tjener penge.

- Det føles ikke så vigtigt, lyder det fra Emmelie Vestergaard Bertin.

Føler du, at du må give afkald på nogle ting, du gerne ville?

- Nej. Jeg er bare opmærksom på nogle ting. For eksempel at oplade telefonen på bestemte tidspunkter, siger hun og kigger først på TV 2s udsendte for derefter at vende blikket mod Susanne Vestergaard Bertin.

- Og jeg ved jo, at du har det stramt, mor, siger hun med en lidt lavere stemme.

Skyderiet i Fields, hvor en ung gerningsmand skød flere personer 3. juli i år, er blevet gransket af en taskforce.

Den formodede 22-årige gerningsmand havde haft kontakt til psykiatrien i regionen inden hændelsen. Men undersøgelsen af det tragiske forløb viser, at man ikke kan pege på en enkelt årsag til skyderiet.

Der er ikke noget i vores afdækning, der har tydet på, at vi har kunnet finde en kerneårsag

Tina Gram Larsen, formand i taskforcen og lægefaglig direktør.

Det fortæller taskforcens formand, Tina Gram Larsen, der er lægefaglig direktør i psykiatrien i Region Nordjylland, på et pressemøde tirsdag.

- Der er ikke noget i vores afdækning, der har tydet på, at vi har kunnet finde en kerneårsag, siger hun.

Nærmere detaljer ikke offentliggjort

De nærmere detaljer om mandens kontakt til psykiatrien bliver ikke offentliggjort, fordi det indeholder oplysninger, som man ville kunne identificere manden ud fra.

Som en konsekvens af arbejdet med at granske forløbet i Fields, har den nedsatte taskforce fremsat seks anbefalinger, der skal sørge for kontinuitet i behandlingen af patienter.

Lægefaglig vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri Ida Hageman, der er med i ekspertgruppen, peger på vigtigheden af en psykiatriplan, som for nylig blev vedtaget.

Anbefaler mere kontinuitet i behandling

Planen står et bredt flertal af Folketingets partier bag, og den kommer til at tilføre psykiatrien flere penge.

- Det her koster penge, og de her penge har ikke været der, siger Ida Hageman.

Centralt i de seks anbefalinger fra den nedsatte taskforce står mere behandlerkontinuitet i forløbet for udvalgte patientgrupper.

Samtidig anbefales mere præcise diagnoser og fokus på effekt og bivirkninger af medicin.

Pågrebet på stedet

Skudangrebet i Fields kostede tre mennesker livet.

Den 22-årige varetægtsfængslede mand blev anholdt på gerningsstedet og efterfølgende oplyste Københavns Politi, at han havde en forhistorie i psykiatrien.

Grundlovsforhøret efter angrebet fandt sted bag lukkede døre i Københavns Byret, og det eventuelle motiv for skyderiet er ikke kommet frem.

Region Hovedstaden og Sundhedsministeriet nedsatte umiddelbart efter skyderiet en taskforce, der skulle afdække de konkrete omstændigheder i forløbet.

Den sigtedes forsvarsadvokat, Luise Høj, oplyser til TV 2, at hendes klient har samtykket til, at hans personoplysninger og historik i det psykiatriske system kan indgå i redegørelsen.

På sikret afdeling

Manden er varetægtsfængslet på en sikret psykiatrisk afdeling, og under grundlovsforhøret 4. juli kom det frem, at han indvilligede i at få lavet en mentalerklæring..

Ifølge TV 2s oplysninger er Københavns Politi fortsat i gang med efterforskningen af sagen.

Når efterforskningen er afsluttet, vil sagen blive overgivet til anklagemyndigheden, der tager stilling til hvorvidt og hvordan der skal rejses tiltale - herunder hvad Retslægerådet på baggrund af mentalerklæringen anbefaler i forhold til en eventuel straf.

Den 22-åriges forsvarsadvokat, Luise Høj, siger til TV 2, at hun er utilfreds med ikke at have fået mulighed for at gennemlæse resultatet af den faglige afdækning.

For tre år siden trådte den 17-årige ukrainske studerende Andriy Kostenko op foran et militærudvalg. Med en godkendt sundhedsundersøgelse blev han erklæret egnet til militærtjeneste. En proces, som alle danske mænd også gennemgår i det år, de fylder 18.

Men nu er der en slående forskel på de ukrainske og danske mænd, der er blevet stemplet som egnet. For med den russiske invasion kan tjeneste i krig pludselig blive en realitet for de ukrainske unge.

Andriy Kostenko er nu 20 år og arbejder inden for handel. Han er på papiret en del af Ukraines fjerde og sidste runde af mobilisering og er derfor endnu fri for at skulle i militærtjeneste. Men det kan ske hvert øjeblik.

Han bruger sin fritid på at skrive på sin egen blog, hvor han forsvarer ukrainske mænds rettigheder, som, han mener, er for begrænsede i krigstider.

Hans tætteste ven meldte sig i begyndelsen af invasionen til at kæmpe, men han føler sig ikke selv klar til at gå i kamp. I stedet drømmer han om frihed til at rejse verden rundt.

- Du kan godt kalde det svaghed, men desværre er alle ikke klar til at ofre deres liv, siger han til TV 2.

Netop dette spørgsmål, om mænd skal have lov til at rejse ud af landet, og hvem der skal trækkes ind til militærtjeneste, har været debatteret i månedsvis siden invasionen. TV 2 har talt med tre unge ukrainere, der deler deres tanker om udsigten til at skulle i krig.

Jeg har forberedt mig på krig, siden jeg var 12

20-årig soldat Tymofiy Bondarenko Mobilisering i fire bølger

Siden invasionen har Ukraine sat en mobilisering i gang over fire bølger, hvor andet trin lige nu er undervejs:

Operative reservister, tidligere militærpersonel og krigsveteraner. Reservister, der ikke var inkluderet i første bølge, og soldater, der aftjente værnepligten før 2014 eller gjorde tjeneste under kontrakt. Reserveofficerer og værnepligtige, der er uddannet fra militære fakulteter. Alle borgere, der ikke er omfattet af begrænsninger på blandt andet alder og helbred.

Ifølge Andriy Kostenko er det dog ikke en garanti, at han som del af fjerde bølge først bliver indkaldt, når den øvrige mobilisering er gennemført. Det kan ske når som helst, lyder det.

Mænd tvunget til at blive

Som det er nu, kan ukrainske mænd i alderen 18 til 60 år ikke forlade landet – med enkelte undtagelser. Selv ukrainske udvekslingsstuderende, der var på besøg i hjemlandet, kan ikke vende tilbage til deres studier i udlandet.

TV 2 fortalte i marts om tre ukrainske mænd med bopæl i Danmark, der blev fanget under deres besøg i landet, da invasionen begyndte, og siden ikke har kunnet vende tilbage til Danmark.

- Hvis du er født som mand, har du en gæld til staten på grund af dit køn, siger Andriy Kostenko.

Han kalder det diskrimination fra statens side og mener, at de mænd, der ikke meldte sig til tjeneste i krigens spæde dage, vil finde en måde at undgå at drage i krig.

- Du kan ikke tvinge en person i kamp. Jeg kan kun se irritationen blandt mine venner vokse markant.

Men det er ikke alle, der er enige i det synspunkt.

Krigens skygge har længe hvilet over Ukraine

Tymofiy Bondarenko meldte sig til tjeneste ved krigens begyndelse og har siden kæmpet i den østlige Kharkiv-region.

- Jeg har forberedt mig på krig, siden jeg var 12. Jeg vidste, at krigen, der begyndte i 2014, var nødt til at slutte før eller senere, siger han.

Han og soldaterkammeraterne træner dagligt, og derfor synes han, at mænd skal blive og melde sig til hæren, også selvom man ikke har erfaring.

- Du kan tjene på forskellige måder. Du behøver ikke at skulle direkte i kamp. Enhederne i kamp udgør en tredjedel, og resten deltager ikke direkte i kampene. Men der vil altid være arbejde, der skal gøres.

Han mener ligesom Andriy Kostenko, at der principielt bør være de samme rettigheder for mænd og kvinder, men samtidig slår han an, at de fysiologiske forskelle også spiller en rolle. Han synes ikke, at kvinder skal sendes til frontlinjen, men det er der stridende holdninger til.

Jeg ved, at jeg ikke kan slå mennesker ihjel. Men jeg kan ikke bare se til

22-årige Diana Gradil Kvinder kan blive indkaldt

Ingen kan forudsige, hvor længe krigen vil udspille sig. Der er en risiko for, at kvinder vil blive indkaldt til tjeneste allerede fra næste år. Fra 1. oktober 2023 skal kvinder med særlige professioner registrere sig hos militæret og kan blive sendt til frontlinjen.

Det drejer sig eksempelvis om journalister, læger og revisorer. I alt er der 14 grupper af specialiseringer og 7 grupper af professioner.

Den 22-årige advokat Diana Gradil er ikke en del af nogen af grupperne. Alligevel forbereder hun sig på en mulig tur til fronten. Hun vil nemlig gerne blive en erfaren paramediciner og blive en del af de frivillige bataljoner.

- Jeg ved, at jeg ikke kan slå mennesker ihjel. Men jeg kan ikke bare se til, siger hun.

Hver måned modtager hun medicinsk træning for egen regning, da staten ikke tilbyder det gratis. Hun ønsker at være i stand til at hjælpe sårede i tilfælde af raketangreb mod byerne, og hun mener ikke, at den træning, som staten tilbød efter mobiliseringen, er nok til at begynde arbejdet.

Hun fortæller, at flere af hendes bekendte blev sendt til frontlinjen uden de helt basale evner.

- De skød to gange på træningsbanen og vidste ikke engang, hvor de skulle manøvrere, hvad de skulle gøre under et luftangreb og så videre.

Russisk mobilisering ændrer synspunkter

Under træningen lærer hun at evakuere sårede soldater, give førstehjælp på slagmarken, manøvrere i små grupper, bruge militærtaktik under angreb, håndtere våben og meget mere.

- Det er afgørende at forstå forskellen på Youtube-videoer og virkelighed. Kun efter at færdiggøre et rigtigt kursus forstår du, om det er noget for dig eller ej, siger Diana Gradil.

Hun er ikke en del af en bataljon endnu, da personer med medicinsk uddannelse og militærerfaring prioriteres, men hun venter ivrigt på at blive en del af paramedicinerne.

Før den russiske præsident, Vladimir Putin, annoncerede en delvis mobilisering af 300.000 reservister, var Diana Gradil overbevist om, at udrejseforbuddet for mænd skulle bortskaffes. Nu, hvor situationen ser anderledes ud, har hun skiftet mening.

- Når du ved, at en hær på mindst 300.000 russere kommer mod dig, er det ulogisk at lade mænd rejse væk.

Landets 94 kommunale jobcentre skal nedlægges, og det skal i stedet være et uafhængigt lægefagligt råd, der vurderer, om udsatte, syge og nedslidte danskere skal have førtidspension.

Sådan lyder det fra Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, i et interview i Go' Aften LIVEs valgformat 'Partilederne LIVE'.

Ifølge Vermund skal der være tale om et uafhængigt lægefagligt råd under staten, og derudover skal flere faglige organisationer være inde over vurderingen af, hvordan man bedst hjælper arbejdsløse borgere, som eksempelvis er syge, blinde eller døve.

- Det skal ikke være sagsbehandlere i kommunen, der sidder og vurderer, om de papirer, der kommer fra psykiatrien, sygehuse eller private læger, er tilstrækkelige til, at borgeren ikke kan arbejde. Det skal være lægefaglige personer, der skal vurdere det, siger Pernille Vermund.

Vil rive jobcentre op med rode

Formanden retter en kritik mod de cirka fem milliarder kroner, man bruger på administration i de danske jobcentre, og hun påpeger, at "vi har udviklet et system med en lovgivning på om mod 30.000 sider, som jobcentrene skal forvalte i deres hverdag."

- Uanset hvordan man vender og drejer det her system, bliver det stadig mere kompliceret. Derfor siger vi: ”Lad os nu rive det op med roden. Lad os starte forfra”.

Pernille Vermund mener ikke, at vi skal bruge 13 milliarder kroner om året på jobcentre i en tid, hvor beskæftigelsen er høj, og hun peger på, at dem, der er tilbage i jobcenter-regi i dag, "i høj grad er folk, som er nedslidte, udsatte eller syge i øvrigt".

Det er ikke sådan, at man skal forestille sig, at jeg skal sidde her og kende et antal læger, som jeg skal ansætte

Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige

- Så det er folk, som ikke skal være i jobcentrene. Det er folk, som skal have hjælp i forhold til de psykiske eller fysiske udfordringer, de står over for, lyder det fra politikeren.

Masser af læger derude

Formanden mener altså, at det blandt andet skal være læger, som vurderer, hvad der skal ske med de mennesker, som måske ikke er i stand til at arbejde fuld tid. Men hvordan finder man læger til et sådan system i en tid, hvor der er mangel på læger herhjemme?

- Det er jo et spørgsmål om prioritering, og det må man finde undervejs. Jeg synes jo, det er helt afgørende, at vi i første omgang får taget et opgør med det system, der er.

Men hvis lægerne ikke er der, er det jo ikke et spørgsmål om prioritering?

- Selvfølgelig er der masser af læger derude. Det er jo ikke mig, der skal sidde og ansætte hver enkelt læge. Spørgsmålet er jo, hvilket system man ønsker. Ønsker man et system, hvor det er sagsbehandlere, der pisker folk igennem systemet, eller ønsker vi et system, hvor det er en lægefaglig vurdering.

Du vil nedlægge jobcentrene, og så vil du gøre det til en lægefaglig vurdering – du må vel have nogle læger, der udfylder den opgave. Der er dele af Danmark, der ikke kan få en praktiserende læge. Er det realistisk?

- Ja, det er det. Og når der er dele af Danmark, der ikke kan få en læge, handler det om, at lægerne bosætter sig i bestemte egne af landet. Det er ikke sådan, at man skal forestille sig, at jeg skal sidde her og kende et antal læger, som jeg skal ansætte, lyder det fra Pernille Vermund.

Nye Borgerlige regner med, at de kan spare 9 milliarder kroner af de cirka 13 milliarder, jobcentrene koster.

Se hele interviewet med Pernille Vermund her på TV 2 PLAY.

Har du taget forskud på julen og investeret i æbleskiver inden for de seneste par måneder, skal du måske kigge grundigt på dem, før du spiser.

I hvert fald hvis de er købt i Rema1000.

Coronet Cake Company tilbagekalder nemlig "Rema1000 Julens æbleskiver med kardemomme" efter fund af melbiller/snudebiller i produktet.

Produktet er ikke egnet som fødevarer, oplyser Fødevarestyrelsen.

Det drejer sig om poser med æbleskiver med følgende data:

Bedst før-dato: 16.08.2024, pakkedato: 17.08.2022 og EAN-kode: 5705830601667

Bedst før-dato: 17.08.2024, pakkedato: 17.08.2022 og EAN-kode: 5705830601667

Fødevarestyrelsen anbefaler forbrugere at kassere æbleskiverne eller dem tilbage til butikken, hvor de er købt.

Problemerne med personalemangel og den kraftige stigning i regionernes udgifter til eksterne vikarer er en tikkende bombe under velfærdsstaten, og der er ingen tid at spilde. Sådan lyder udmeldingen fra regeringens støttepartier, Enhedslisten og SF.

De kræver derfor, at der kommer penge på bordet – nu.

Det er jo en helt absurd situation

Peder Hvelplund, sundhedsordfører Enhedslisten

Statsminister Mette Frederiksen har flere gange understreget, at der skal gøres op med det stigende forbrug af vikarer i sundhedssektoren.

Senest under søndagens debat mellem statsministerkandidaterne, hvor hun kaldte det "noget mærkeligt noget, at der kan komme en vikar ind ad døren, der får mere i løn, end dem, der arbejder på afdelingen, og som i øvrigt skal bruge tid på at lære vikarerne op i de arbejdsopgaver, som de nu er for få til at løse".

Men hverken statsministeren eller regeringens øvrige ministre har indtil nu villet sætte tal på, hvor store investeringer det vil kræve, eller hvordan det skal ske.

Og nu er tålmodigheden opbrugt hos støttepartierne Enhedslisten og SF. De mener, at det er afgørende, at der kommer penge på bordet, hvis personalemanglen i sundhedssektoren og dermed det store forbrug af eksterne vikarer skal stoppes.

Kan ikke vente til overenskomstforhandlingerne

Enhedslisten har allerede foreslået, at der sættes fem milliarder kroner af til en særlig lavtlønspulje, der skal løfte lønningerne til både sosu’er og sygeplejersker og sikre ligeløn.

Ambitionen har indtil nu været, at pengene skulle indgå i de næste overenskomstforhandlinger i 2024, men ifølge Peder Hvelplund er problemet så presserende, at der skal sættes ind nu.

- Der bør indkaldes til er trepart allerede nu. Vi må fra Christiansborg komme med pengene, og så må parterne forhandle ud fra det. Vi kan ikke vente til 2024, siger Peder Hvelplund.

Det er dyrt at købe et nyt tag, men det er endnu dyrere at vente, til det regner ind, og det hele rådner

Kirsten Normann, sundhedsordfører for SF

Han mener ikke, at det vil være et opgør med den danske model. Han afviser også, at man bør afvente den lønstrukturkomite, der blev nedsat efter sygeplejerskestrejken sidste år, og som ventes af komme med sine anbefalinger inden årets udgang.

- Problemet er jo allerede belyst. Vi ved godt, hvad problemet er, og det ene udelukker jo ikke det andet. Vi har hele tiden været bange for, at den lønstrukturkomite ville blive en syltekrukke, siger han.

Samme toner lyder fra SF. Sundhedsordfører Kirsten Normann understreger, at det kræver markante investeringer, hvis man skal personalemanglen og dermed også de store udgifter til eksterne vikarer til livs.

- Det er dyrt at købe et nyt tag, men det er endnu dyrere at vente, til det regner ind, og det hele rådner. Det er det samme her, og vi har allerede ventet alt for længe, siger hun.

Borgerlige: Pil ikke ved den danske model

Også Venstre mener, at der skal flere penge på bordet. Partiet har konkret foreslået, at der investeres 1 milliard i at nedbringe ventelisterne, og her skal en del af pengene ifølge partiets sundhedsordfører bruges på at fastholde personale – for eksempel sygeplejersker.

- Vi er klar til at kanalisere flere penge ind i sundhedssystemet, og så håber jeg da også, at der under de kommende overenskomstforhandlinger vil være et fokus på, at der skal gøres noget i forhold til lønnen, siger sundhedsordfører Martin Geertsen.

Han understreger dog, at det ikke er noget, man direkte hverken kan eller skal blande sig i på Christiansborg.

Interne vikarbureauer skal spille større rolle

Hos de konservative mener sundhedsordføreren, Per Larsen, ikke, at det nødvendigvis handler om penge.

Ifølge ham er det grundlæggende problem, at man aldrig har fået lavet en ordentlig sundhedsreform. Derfor mener han ikke, at man får udnyttet ressourcerne i sundhedssektoren optimalt, hvilket blandt andet giver personalemangel og dermed et øget behov for vikarer.

- Vi står i en slags nødsituation. Vi har for eksempel i min egen region set, hvordan man på Aalborg Universitetshospital er blevet nødt til at lukke lungemedicinsk afdeling på grund af personalemangel, siger han.

Han mener, at regionerne i højere grad bør bruge de interne vikarbureauer og understreger, at det i udgangspunktet er regionernes ansvar at begrænse forbruget af eksterne vikarer.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) siger i et interview med TV 2, at der ikke findes en simpel løsning på udfordringerne i sundhedssektoren.

- Hver gang der bliver en fastansat mindre, så er der mere arbejde til de andre. Så kommer der vikarer ind, som de ansatte i øvrigt skal bruge tid på at lære op i nye funktioner, og som i øvrigt også tjener mere. På den måde er det blevet en ond cirkel uden en form for ende. Jeg tror ikke, vi får det løst, før vi anerkender, at der skal en helhedsplan til, siger han.

Selvom pengene har været små i mange år, har 69-årige Merete Tygesen været vant til at klare sig selv.

Det kan hun ikke længere.

De stigende energi- og forbrugspriser har ædt hendes budget op, og nu rækker hendes indtægt som enlig pensionist ikke, når regningerne skal betales.

- Der er ikke penge til det. Jeg prøver at skubbe nogle af regningerne, men det kan jo ikke lade sig gøre. Vi er nogle folkepensionister, der ikke aner, hvordan vi skal finde penge til at komme gennem vinteren, siger Merete Tygesen.

Hun er én af mange hårdt pressede danskere, som har henvendt sig til TV 2, fordi de ikke længere kan få deres økonomi til at hænge sammen og efterlyser en løsning på problemerne.

Merete Tygesen får sammenlagt udbetalt 10.500 kroner om måneden.

De seneste 12 år har hun boet til leje i et hus lidt nord for Odense, hvilket hun betaler 4000 kroner for om måneden.

Huset er opvarmet med træpillefyr og bruger én palle træpiller om måneden. Det kostede hendes sidste vinter 2200 kroner, men siden er prisen på træpiller eksploderet, og Merete Tygesen måtte senest af med 5750 kroner for en palle.

Sideløbende er hendes elregning vokset fra 1800 til 3500 kroner for et kvartal.

Dermed rækker hendes månedlige indkomst nu ikke engang til at betale for husleje, el og varme. Det er, selvom der også skal findes penge til øvrige faste udgifter som vand, forsikringer og telefon.

Der er nogle grupper af befolkningen, som bliver ramt ekstraordinært hårdt

Ulrik Beck, cheføkonom, Kraka

Normalt havde hun et rådighedsbeløb til mad og diverse på omkring 2000 kroner, når alt var betalt, men i dag er der 0 kroner tilbage på den konto.

- Jeg spiser heldigvis ikke så meget i forvejen, og jeg er vant til at spare. Men jeg kan jo ikke skære alt mad væk. Heldigvis har jeg nogle børn, der er søde til at handle nogle ting til mig, forklarer Merete Tygesen.

Prisstigninger rammer skævt

Den høje inflation gør for øjeblikket stort indhug i pengepungen hos alle danskere.

Men udviklingen rammer relativt set hårdest hos dem, hvor pengene i forvejen er færrest.

En ny analyse, som Tænketanken Kraka har lavet for TV 2, viser, at de 10 procent "fattigste" i Danmark bruger knap 7 procent af deres disponible indkomst til at dække det seneste års prisstigninger.

Det vil typisk være personer på overførselsindkomst som for eksempel pension, kontanthjælp eller SU – eller enlige forsørgere, hvor der er én indkomst, men flere om at bruge pengene.

Til sammenligning udgør prisstigningerne kun 3 procent af den disponible indkomst for de rigeste husholdninger.

- Inflationen rammer bredt, den rammer alle, men der er nogle grupper af befolkningen, som bliver ramt ekstraordinært hårdt. Det skaber en stor skævvridning, da det er den gruppe, som i forvejen bruger en større andel af deres disponible indkomst til forbrug, forklarer cheføkonom Ulrik Beck fra Kraka.

Ifølge Kraka-analysen udgjorde udgifter til mad i forvejen knap 16 procent af den disponible indkomst for gruppen af danskere med færrest penge, mens udgifter til el og energi udgjorde godt 15 procent.

For den rigeste gruppe udgjorde udgiftsposterne mindre end 6 og 5 procent af den disponible indkomst.

En elendig situation

Merete Tygesens indkomst placerer hende i gruppen med den lavest disponible indkomst.

Hun er tidligere førtidspensionist på grund af en dårlig ryg, så indkomsten har været lav i en lang årrække, og hun har derfor heller ikke en stor opsparing, hun kan trække på.

- Det er en elendig situation. Men jeg kunne få det til at hænge sammen, inden priserne steg. Nu er det jo umuligt bare at betale træpillerne, før pengene væk. Så hvordan skal jeg finde penge til alt andet?, spørger Merete Tygesen.

I de senere år har Merete Tygesen også fået konstateret knogleskørhed, KOL og lungesygdommen emfysem.

Udsigten til en vinter, hvor hun ikke har råd til at opvarme sit hjem, er derfor ikke noget, hun ser frem til.

- Hvornår tager politikerne hensyn til folkepensionisterne og sætter folkepensionen op, så folk har en mulighed for at klare sig selv? Jeg synes, at vi er blevet overset gennem mange år, mener hun.

Mere hjælp på vej – men til hvem?

For at komme de hårdest ramte danskere til undsætning har et flertal i Folketinget tidligere lavet en aftale om en ældrecheck og en varmecheck samt øget tilskuddet til kommunernes varmehjælp til de mest udsatte.

Senest er der blevet afsat yderligere to milliarder kroner til inflationshjælp i regeringens udspil til næste års finanslov.

Pengene bliver ikke øremærket en bestemt gruppe på forhånd, men skal ifølge regeringen gå til de danskere, der er hårdest ramt af de stigende priser på energi og fødevarer.

Tager man udgangspunkt i Kraka-analysen, er det altså de allernederste indkomstgrupper.

- Det er dem, som i forvejen ikke havde så meget at gøre godt med, som bliver særlig hårdt ramt. Hvis man skal målrette inflationshjælpen, er det dem, der hænger fast i den her gruppe, der har det største behov, konkluderer Ulrik Beck.

Tør ikke tænde sit komfur

Da Merete Tygesens hjem er opvarmet med træpiller, var hun ikke omfattet af den varmecheck, som blev uddelt tidligere på året.

Hun håber, at politikerne nu vil kigge på løsninger, der hjælper flere som hende selv.

Imens ser udgifterne til el og varme kun ud til at stige yderligere, hvis træpillerne da overhovedet er til at få fat i.

Men allerede som det er nu, ved Merete Tygesen ikke, hvordan hun skal få enderne til at mødes.

- Jeg plejede at elske at bage. Nu tør jeg ikke engang at bruge mit komfur, siger hun.

Det seneste år er priserne i Danmark steget 10 procent.

Det fremgår af de nyeste inflationstal fra Danmarks Statistik, der er blevet offentliggjort mandag morgen.

Fra officielt hold er der en målsætning om, at inflationen i Danmark gerne skal være på cirka 2 procent. Det betyder altså, at priserne stiger fem gange så hurtigt, som det er hensigten, og så voldsomme stigningstakter har vi ikke set i næsten 40 år.

Sidst inflationen i Danmark var tocifret var således i november 1982.

Ekstreme prisstigninger

Inflationen har været høj gennem flere måneder, men man skal ikke mere end et år tilbage for at finde en inflation på 2 procent – sådan som målsætningen fra Nationalbankens side også er – og for to år siden var inflationen blot 0,6 procent.

Siden har særligt energipriserne, men også fødevarer og andre varegrupper taget et stort hop op i pris, og det betyder altså nu, at det samlede prisniveau i Danmark er 10 procent højere end for et år siden.

Ifølge Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, kan det mærkes hos mange:

- Det er helt ekstreme prisstigninger. Det gnaver sig gennem danskernes husholdningsbudgetter med det kraftigste forbrugerpriser i 40 år. Med den her inflation skal en gennemsnitlig dansk børnefamilie have omkring 45.000 kroner mere op af lommen i årligt forbrug. Og det er rystende nok ikke fordi, at de køber mere, men helt og alene fordi priserne er steget, skriver han i en kommentar til de nye inflationstal.

Et lille lyspunkt

Det er særligt de meget høje energipriser, der var i slutningen af august og starten af september, der betyder, at inflationen tager et stort nyk op denne gang.

Ifølge Sofie Holme Andersen, der er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, betyder det, at vi "ser stigninger i tallene, som egentlig er forsvundet igen ude i virkeligheden".

Derfor kan inflationen have toppet for denne gang, skriver hun i en kommentar til inflationstallene.

Og kigger man på den såkaldte kerneinflation, der er inflationen uden energi og ikke-forarbejdede fødevarer, er der da også et lille lyspunkt:

Kerneinflationen falder således fra 6,0 procent i august til 5,9 procent i september. Selvom der er tale om et meget beskedent fald, er det første gang siden december, at et sådan fald ses i den vigtige indikator.

Også Jeppe Juul Borre tror, at vi kan være tæt på toppen af inflationen. Han tager dog et væsentligt forbehold i sin analyse:

- Det er vores forventning, at inflationen topper inden for de nærmeste måneder, men intet står mejslet i sten, og danskerne kan ikke ånde lettet op endnu. Det er på ingen måde umuligt, at inflationen kan komme endnu højere end 10 procent, før den begynder at falde.

Ikke indtægter nok

De stigende priser presser danskernes privatøkonomi, og hver fjerde husstand har nu højere udgifter, end de har indtægter.

Det viser en ny analyse fra Tænketanken Kraka.

For et år siden gjaldt det for hver femte husstand, og det viser ifølge forbrugerøkonom i Nordea Ida Marie Moesby, at det nu også er helt almindelige danske familier, der ikke har penge nok til at betale de høje regninger.

- Vi ser, at mange sparer, hvor de kan, skærer ned på deres udgifter og tager ekstravagter på arbejdet, men der er mange, der er så pressede nu, at det er svært at finde på, hvad man mere kan gøre, siger hun.

Hun råder til, at man ser på sine indbetalinger til opsparing og pension, selvom det strider imod de principper, hun normalt anbefaler sine kunder.

Hvis man er i tvivl, om man kan betale sine regninger, er det med at sætte de ting på pause, siger hun.