Der bor en 63-årig mand i den lille russiske by Krasnoslobodsk nær Volgograd.

Dette er vores hær

Mand på videooptagelse af døddrukne russiske rekrutter

Han hedder Alexander Ermolaev og har en læges ord for, at han lider af diabetes og lavt iltindhold i blodet.

Alexander Ermolaev er pensioneret oberstløjtnant af reserven, og han regnede med, at han skulle forblive pensionist.

Men nu er han blevet godkendt til militærtjeneste af de læger, som kontrollerer de nye soldater til Ruslands invasionshær i Ukraine.

Alexander Ermolaev har netop delt sine personlige papirer, en lægeerklæring og hans indkaldelse til militæret med det russiske medie Baza for at vise konsekvenserne af Vladimir Putins beslutning om at tvangsindkalde mænd til krigen.

I træningslejr straks

Ifølge Baza er den 63-årige mand formentlig den ældste tvangsindkaldte soldat i Volgograd-regionen.

Han fortæller, at han blev kontaktet 22. september klokken 06 af de folk fra de lokale myndigheder, som står for at mobilisere mænd til krigen.

Derefter blev han taget til en militærenhed, hvor læger vurderede hans sundhedstilstand.

Her siger Alexander Ermolaev, at han blev fundet egnet til militærtjeneste og sendt til en lejr i landsbyen Novij Rogachik, hvor han skal påbegynde to ugers militærtræning.

Den 63-årige pensionists historie er blot en blandt mange, der i løbet af de seneste døgn er begyndt at dukke op fra Rusland, efter at ordren til mobilisering blev givet.

Druk og slagsmål

Og selvom de statskontrollerede medier fortæller om lange køer af patriotiske unge mænd, der er klar til at dø for fædrelandet, ser virkeligheden på de sociale medier anderledes ud.

I Juzhno-Kurilsk, der ligger lidt nord for Japan, ser det ud til, at tvangsindkaldte unge mænd drak sig fulde og kom i slagsmål.

- Der er allerede meldinger om slåskampe mellem mobiliserede soldater. De virker også døddrukne. Moralen er meget høj, brødre, skriver britiske Kyle Glen, der arbejder med at verificere indhold fra sociale medier, på Twitter.

Nyhedsmediet Nexta, der er kendt for at være kritisk over for styret i Moskva, bringer en anden video, hvor hvad der ligner døddrukne soldater, slingrer hen mod et fly.

- "De tapre forsvarere af Rusland" besluttede sig for at drikke sig fulde, inden de tog afsted. På videoen siger fotografen: "Dette er vores hær". Den russiske patriark Kirill velsignede det, skriver Nexta.

Den hviderussiske journalist Tadeusz Giczan viser en video af berusede rekrutter, der tilsyneladende ikke kan se formålet.

- Hvorfor skal vi afsted? Hvor skal vi hen? Hvem fanden ved det, råber en af mændene på videoen.

Dmitri Masinski fra Estland, der driver hjemmesiden Wartranslated.com, og som følger situationen i Rusland tæt, deler en video fra et af de steder, de indkaldte mænd samles.

På videoen kan man høre, hvordan russiske militærfolk siger til de indkaldte mænd, at de skal holde mund.

- Jeg siger, at I alle er militærfolk nu. Spillet er ude, I er alle militærfolk. I får tre dage her, så en flyvetur, så to uger til træning, siger den russiske militærmand.

Han fortæller desuden, at de indkaldte skal tjene ind til afslutningen på militæroperationen i Ukraine, og at ingen mister deres civile job, selvom de nu er soldater.

Vievand og lange køer

Andre steder i Rusland ser mobiliseringen ud til at forløbe mere planmæssigt.

På billedet herunder sidder indkaldte mænd i kø foran et fly i Khabarovsk nær grænsen til Kina.

Her er det i Dagestan ved Det Kaspiske Hav.

Her er det i Jakutsk i Sibirien.

Og her kaster en præst vievand på rekrutterne i byen Lipetsk 350 kilometer syd for Moskva.

Den russiske patriark Kirill, der er overhoved for Ruslands ortodokse kirke, har også velsignet soldaterne.

Fra nytår er det igen tilladt at avle mink, hvis man ønsker det. Men efter alt at dømme får nyheden betydning for meget få.

Det siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), til TV 2.

- De avlere, der har sagt ja til at få erstatning, er ude af ligningen. Det er altså et meget reduceret antal minkfarme, vi vil se starte op igen, hvis overhovedet nogen.

Tal fra Fødevarestyrelsen viser, at 99 procent af danske minkavlere har søgt om nedlukningskompensation.

Kun 1 procent, hvilket svarer til 14 farme, har søgt om såkaldt dvalekompensation - og har altså mulighed for at avle mink igen.

Jo længere, du trækker den, jo mere håbløst bliver det

Knud Vest, tidligere minkavler - Vi har ingenting

Med forbuddet væk er det selvfølgelig også muligt at starte op som helt ny minkavler.

Det tror Knud Vest, som selv var minkavler i perioden 1964-2020, dog ikke på, at mange vil.

- Den fremtidige mulighed for at have et godt erhvervsliv er håbløst, det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Man skar hovedet af hesten, da man slog alle mink ihjel, siger han til TV 2.

Han uddyber, at der sagtens kan være nogle enkelte unge minkavlere, som er parate igen, men i så fald bliver de "nybyggere".

- Vi havde tre millioner avlstæver i Danmark og var førende på alle punkter. Nu har vi ingenting, siger han.

Da statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde 4. november 2020 beordrede alle mink aflivet, understregede hun, at det også gjaldt de såkaldte avlsdyr.

På daværende tidspunkt håbede minkavlerne ellers, at de kunne få lov at beholde nogle af avlsdyrene, så der var noget at avle videre på, når erhvervet ville blive genåbnet.

Har købt 600 mink

Det er dog ikke alle, der ser på situationen som Knud Vest.

En af de 14 minkavlere, der har søgt om dvalekompensation, er Martin Steen Korsbæk fra Nordjylland. Han glæder sig til at komme i gang med at holde mink igen.

- Det er glædeligt. Det er det, jeg har ventet på i to år, så det er en stor dag. Nu vil jeg bare gerne i gang, siger han til TV 2 Nord.

Martin Korsbæk har allerede indkøbt 600 mink hos finske minkavlere til at starte sin virksomhed op igen 1. januar.

Burde være sket for længe siden

Knud Vest overvejer på ingen måde at gøre som Martin Korsbæk. Han giver heller ikke meget for, at regeringen nu åbner for minkerhvervet igen. Det burde nemlig være sket for længe siden, mener han.

- Mette Frederiksen sagde, det bare var en pause, ikke en nedlukning, så jeg kan slet ikke forstå, at der ikke er givet tilladelse for længe siden. Jo længere, du trækker den, jo mere håbløst bliver det at starte op igen, siger han til TV 2.

Det samme har flere blå partier givet udtryk for tidligere.

Både Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har tidligere udtalt, at de ikke mener, der er belæg for at holde erhvervet lukket længere.

- Jeg mener, at ministeren bør træde i karakter og genåbne erhvervet nu, sagde konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, til TV 2 i maj.

Enhedslisten derimod har ønsket sig et permanent forbud.

Regeringen har holdt fast på at afvente en klar melding fra sundhedsmyndighederne, og den er så kommet nu.

Regeringen vil lade det midlertidige forbud mod minkavl udløbe til nytår.

Det oplyser Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Det er et meget reduceret antal, vi vil se starte op, hvis overhovedet nogen

Rasmus Prehn, fødevareminister

Beslutningen er truffet på baggrund af en vurdering fra Statens Serum Institut (SSI). Instituttet vurderer, at der er begrænset risiko for folkesundheden ved at genoptage minkerhvervet.

- For regeringen har det ene og alene handlet om folkesundheden, når det kommer til spørgsmålet om minkavl i Danmark. Derfor har det også været den afgørende faktor, at sundhedsmyndighederne har fundet det forsvarligt, at minkproduktion genoptages i Danmark, skriver minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S).

Minkavl har været forbudt siden november 2020, hvor beslutningen om at slå alle mink i Danmark ned blev truffet. Det skete efter fund af coronavirus i mink.

Få vil avle igen

Selvom minkavl nu bliver lovligt igen, er det formentlig ikke mange, som vil genoptage erhvervet.

Det fortæller Rasmus Prehn (S) til TV 2.

- Det er et meget reduceret antal, vi vil se starte op, hvis overhovedet nogen.

Tal fra Fødevarestyrelsen viser, at kun 1 procent af danske minkavlere, hvilket svarer til 14 farme, har søgt om såkaldt dvalekompensation - altså mulighed for at avle mink igen.

Resten har søgt om nedlukningskompensation.

Tage Pedersen, der er formand for Danske Minkavlere, sagde i august, at han forventer, at meget få minkavlere vil fortsætte.

- En-to-tre-fire-fem stykker, flere tror jeg ikke, at det bliver.

Ønskede permanent forbud

Fra blå blok har der længe været pres på for at få minkavl lovliggjort igen.

Både Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har tidligere udtalt, at de ikke mener, der er belæg for at holde erhvervet lukket længere.

- Jeg mener, at ministeren bør træde i karakter og genåbne erhvervet nu, sagde konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, til TV 2 i maj.

Enhedslisten derimod har ønsket sig et permanent forbud.

Regeringen har holdt fast på at afvente en klar melding fra sundhedsmyndighederne, og den er så kommet nu.

En politisk skandale

Beslutningen om at aflive alle mink og forbyde minkerhvervet midlertidigt i Danmark blev truffet 3. november og meddelt på et pressemøde 4. november.

Det er en af de mest omtalte beslutninger i dansk politik i nyere tid, fordi det viste sig, at lovgrundlaget ikke var på plads.

Siden blev der nedsat en kommission, som skulle undersøge forløbet.

I juni 2022 konkluderede Minkkommissionen, at Statsministeriet har handlet ”meget kritisabelt”, og at Mette Frederiksens udmeldinger på pressemødet 4. november, hvor hun beordrede alle mink aflivet, var "groft vildledende og klart ulovlige".

Mette Frederiksen har fået en næse for sin rolle i sagen, flere embedsmænd har fået advarsler, og nogle er helt blevet fritaget fra tjeneste.

Hvis man har sine børn og mænd kært, er det bare med at tale Vladimir Putin og styret i Kreml imod.

Sådan lyder budskabet fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en tale torsdag aften med den russiske befolkning som den primære målgruppe ifølge mediet Ukrainska Pravda.

For kvinder i Rusland står valget mellem at miste deres mænd, sønner og børnebørn for altid

Volodymyr Zelenskyj, præsident i Ukraine

Volodymyr Zelenskyj opfordrer derfor alle russere til at deltage i protester mod deres regering, hvis de ikke ønsker at miste flere soldater i krigen med Ukraine.

- For kvinder i Rusland står valget mellem at miste deres mænd, sønner og børnebørn for altid og forsøge at beskytte dem mod døden, fra krig, fra den ene person, lød det fra Zelenskyj, der holdt talen på russisk.

Valg mellem liv og død

Timingen for Zelenskyjs tale var næppe tilfældig.

De seneste dage har der været en gryende bevidsthed om krigen i Ukraine. Ikke mindst fordi Vladimir Putin har bebudet en "delvis mobilisering" af 300.000 friske og nyuddannede tropper, som skal til fronten for at deltage i krigen mod nabolandet.

- Nu er det tid for dig at vælge. For mænd i Rusland er dette et valg mellem død og liv, mellem at blive en krøbling eller at bevare et godt helbred, siger Zelenskyj.

Ifølge den ukrainske præsident er Rusland i gang med at iværksætte en offensiv for at vende krigens udvikling. Og antallet af soldater, som skal indrulleres i den russiske hær, kan vise sig at ligge langt over det bebudede antal.

- Vi ved, at værnepligtsbrevene til 300.000 mennesker var trykt og underskrevet på forhånd, allerede før beslutningen om mobilisering blev offentliggjort. Men den russiske ledelse forbereder sig ifølge vores efterretninger på at tage op mod en million mand ind i hæren, siger Volodymyr Zelenskyj.

Begraver ikke egne børn

Rusland indledte invasionen i slutningen af februar i det, der fra officielt hold blev kaldt en "militær specialoperation".

Krigen har dog trukket ud, ikke mindst fordi Ukraine har ydet langt mere modstand end formodet. Og de russiske tab har været omfattende, selvom de officielle tabstal på personelsiden ikke er fuldt bekræftede.

Zelenskyj, der i sin tale anslår, at 55.000 russiske soldater til dato har mistet livet siden dens begyndelse, adresserede i sin tale de kvinder i Rusland, som har børn, sønner og ægtemænd at bekymre sig om.

- Vær ikke i tvivl om, at børnene af de øverste embedsmænd i dit land ikke vil blive sendt for at kæmpe i krigen mod Ukraine. De, der træffer beslutninger i dit land, tager sig af deres egne. I mellemtiden begraver de ikke engang dine børn, lød det fra Zelenskyj.

Afstemning om tilhørsforhold

Fra fredag skal indbyggerne i fire russiskbesatte regioner i Ukraine stemme om, hvorvidt de skal være en del af Den Russiske Føderation.

Det drejer sig om borgerne i regionerne Kherson, Luhansk, Donetsk og Zaporizjzja, der skal i stemmeboksen

Afstemningen kommer til at foregå indtil tirsdag i næste uge, og ifølge nyhedsbureauet Reuters hersker der ikke meget tvivl om, at valget vil falde ud til Ruslands fordel.

Vesten giver ikke meget for de prorussiske separatisters afstemninger.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har blandt andet kaldt dem "klokkeklart ulovlige" og "folkeretsstridige".

De varslede folkeafstemninger ventes ikke at have nogen reel betydning for Vestens opfattelse af de russiskbesatte territorier.

Det er fra vestlig side stadig et ufravigeligt krav om, at de russiske styrker trækker sig helt ud af samtlige ukrainske områder.

Dagens store historier tager os forbi et meget omtalt gymnasium i Kolding, hvor fem drenge nu skal undskylde direkte til de 200 piger, hvis udseende de har rangeret på en liste.

Og så bringer historierne os fra stor jubel på Christiansborg, hvor en ny lov i dag er blevet vedtaget, og direkte ned i danskernes husholdning, hvor der hersker en udbredt pessimisme, der i sidste ende kan gøre den økonomiske situation værre.

Velkommen til dagens overblik, hvor vi starter på Munkensdam Gymnasium.

3. g-drenge skal sige undskyld til 200 1. g-piger

Fem 3. g-elever stod til en bortvisning fra Munkensdam Gymnasium. De stod nemlig bag en meget omtalt liste, hvor 200 piger fra 1. g er blevet ranglistet efter udseende.

Men i dag er det kommet frem, at drengene slipper for at blive bortvist – selvom ikke færre end 1700 personer havde skrevet under på en underskriftsindsamling for at få dem smidt ud.

I stedet skal de fem elever nu sige undskyld direkte til samtlige 200 piger til en såkaldt “undskyldningsseance”, der skal finde sted i morgen, hvor drengene skal stå ansigt til ansigt med pigerne.

Regeringen jubler over huslejeloft

På Christiansborg fejrer regeringen i dag, at det er lykkedes at vedtage en hastelov, der sætter et loft over de inflationsdrevne huslejestigninger, som vi har skrevet meget om her på TV 2.

Det betyder med andre ord, at private udlejere ikke må hæve lejen med mere end 4 procent årligt de næste to år, hvilket får betydning for omkring 160.000 lejeboliger.

Det er dog ikke alle, der jubler. De borgerlige partier har været meget skeptiske. Det samme er EjendomDanmark, der repræsenterer mange private udlejere. De mener, at loven gør det for "administrativt besværligt”.

Danskerne ser rekordmange skyer over økonomien

Fra jubel på Christiansborg til krise på kistebunden. Nye tal viser nemlig, at danskerne aldrig har været mere pessimistiske omkring økonomien, end vi er lige nu. Vores forventning til økonomien er endda lavere, end det var tilfældet både under pandemien og finanskrisen.

Skylden kan formentlig skydes på de rekordhøje energipriser og den tårnhøje inflation, mener to eksperter fra henholdsvis Sydbank og Arbejdernes Landsbank, og de påpeger et lidt overraskende problem ved danskernes bekymrede miner.

For frygten kan gå hen og blive en selvopfyldende profeti, hvor vi er så bange for at ende i en økonomisk krise, at vi risikerer at starte en, fordi vi holder igen med at købe, lyder det.

Stor fangeudveksling mellem Rusland og Ukraine

215 ukrainske soldater, der i foråret kæmpede mod russerne under Azovstal-stålværket i Mariupol, er blandt de fanger, der i dag er blevet løsladt i den hidtil største fangeudveksling mellem Ukraine og Rusland.

Det er opsigtsvækkende, at netop de soldater blev sat på fri fod. De har nemlig spillet en vigtig rolle i den russiske fortælling om, at Ukraine bliver styret af "nazister". For de fleste var medlemmer af Azov-bataljonen, der udspringer af en højreorienteret milits.

På grund af forhistorien havde de lokale russiskstøttede myndigheder krævet, at de skulle dømmes ved en domstol med mulighed for dødsstraf. I stedet fik de i dag lov til at komme hjem – og blive hyldet af Ukraines præsident, der sagde:

- Vi er stolte af, hvad I har gjort for jeres land. Vi er stolte af hver eneste af jer.

Kronprinsen rejser tidligt hjem fra New York

De seneste dage har kronprins Frederik og kronprinsesse Mary været i New York for at lancere Danmarks kandidatur til FN’s Sikkerhedsråd, men det bliver kun kronprinsesse Mary, som deltager.

Kronprins Frederik skal nemlig hjem for at forberede et aftenselskab for regeringen, Folketinget og de danske EU-parlamentarikere i anledning af dronningens regentjubilæum, der skal afholdes på Christiansborg fredag.

Oprindeligt skulle dronning Margrethe have været vært for selskabet. Men da hun er smittet med covid-19, bliver det i stedet kronprinsparret, der bliver aftenens værter. Kongehuset oplyser, at dronningen har "almindelige symptomer" på corona.

Flere og flere it-folk er bekymret over stigende transportomkostninger, når deres arbejdsgiver kræver, at de møder ind på det fysiske kontor.

Justitsminister Mattias Tesfaye (S) har tildelt afdelingschef i Justitsministeriet Anne-Mette Lyhne Jensen en advarsel for hendes rolle i minksagen.

Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

Dermed følger Mattias Tesfaye en indstilling fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, ligesom hans ministerkolleger har gjort den seneste tid.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at der ikke vil komme yderligere ansættelsesretlige konsekvenser i sagen.

Minkkommissionen konkluderede 30. juni, at ti embedsmænd - herunder Anne-Mette Lyhne Jensen - kunne drages til ansvar i forbindelse med den ulovlige ordre om at aflive alle mink i slutningen af 2020 under coronakrisen.

"En advarsel er en advarsel"

Allerede i slutningen af august meddelte statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen havde modtaget en indstilling fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som de enkelte ministerier ville følge.

I samme moment oplyste statsministeren, at departementschefen i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, får en advarsel, og at statsministeren dermed så sagen som afsluttet.

Til spørgsmålet om, hvad en advarsel får at konkret betydning, svarede Mette Frederiksen:

- En advarsel er en advarsel, og Minkkommissionens beretning ændrer ikke på, at jeg har tillid til embedsmændene.

Advarsler på stribe

Torsdag formiddag kom det frem, at tre embedsmænd i Fødevareministeriet også har fået advarsler for deres rolle i minksagen.

Ritzau skriver på baggrund af en aktindsigt ved Fødevareministeriet, at der er givet advarsler til daværende afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet, Tejs Binderup, kontorchef Paolo Drostby og veterinærchef i Fødevarestyrelsen, Hanne Larsen.

Tidligere på ugen meddelte Rigspolitiet, at også politiinspektør Uffe Stormly og sektionsleder Birgitte Buch som opfølgning på minkkommissionens beretning har fået en advarsel.

Foruden advarsler er der også enkelte, der har mærket hårdere konsekvenser af minksagen.

Hjemsendelser og næse

Rigspolitichef Thorkild Fogde og departementschefen i det daværende Miljø- og Fødevareministerium, Henrik Studsgaard, er begge blevet hjemsendt og vil blive indkaldt til tjenesteligt forhør.

Minkkommissionen fastslog i juni, at statsministeriet har handlet "meget kritisabelt" i minksagen. Og at Mette Frederiksens ageren har ført til grov vildledning af "minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks til myndigheder 4. november 2020", men at hun omvendt "ikke havde viden herom eller hensigt hertil".

Statsminister Mette Frederiksen (S) er af et flertal i Folketinget blevet tildelt en såkaldt næse, som symboliserer kritik af hendes ageren.

Desuden har minkkommissionens beretning ført til, at regeringens støtteparti Radikale Venstre har sagt, at partiet vil stemme for et mistillidsvotum mod regeringen ved Folketingets åbningsdebat 6. oktober, hvis ikke Mette Frederiksen udskriver folketingsvalg senest 4. oktober ved Folketingets åbning.

Sygdomme som covid-19 har bedre betingelser i de kolde måneder, og i den første efterårsmåned er smitteforekomsten af coronavirus begyndt at stige blandt de ældre i samfundet.

Det fremgår af den seneste tendensrapport fra Statens Serum Institut (SSI), der er udgivet torsdag eftermiddag.

Den dækker udviklingen af covid-19 i Danmark fra uge 36 til uge 37.

I flere uger har smitteforekomsten i alle aldersgrupper været enten faldende eller stabil. Men den tendens er brudt.

Forskel mellem aldersgrupper

Blandt dem, der er 60 år eller ældre, har smitteforekomsten været stigende fra uge 35 til 37. Den er højest blandt de 70-79-årige, hvor der er bekræftet 155 tilfælde af covid-19 per 100.000 indbyggere. Det tal kaldes også incidensen.

Dernæst kommer de 60-69-årige, hvor incidensen er 146. For hele befolkningen er incidensen 89 tilfælde per 100.000 indbyggere.

Stigningen sker, imens efterårets vaccinationsprogram mod coronavirus tager fart.

De første plejehjemsbeboere og borgere over 85 år blev fra midten af september tilbudt endnu et vaccinestik, og fra 1. oktober kan alle borgere over 50 år få fjerde vaccinationsstik.

Antallet af testede

Trods stigningen i antallet af smittede er antallet af udførte tests stabile i alle aldersgrupper, fremgår det.

18 procent af de 70-79-årige, der er blevet coronatestet i undersøgelsens periode, har fået at vide, at de er smittet med coronavirus. Det er den højeste positivprocent blandt aldersgrupperne.

De 60-69-årige har næsthøjeste positivprocent. Her er det 15 procent af dem, der er blevet podet for virussen, der har fået bekræftet, at de er smittet.

For befolkningen samlet set er positivprocenten 13,3.

Færre dødsfald

Der er i uge 37 en lille stigning i antallet af nye indlæggelser på landets hospitaler, hvor patienten har en positiv pcr-test for coronavirus. I uge 37 var der 337 nyindlæggelser, hvilket er 6 procent flere end ugen før.

Det er – ligesom i de foregående uger – de 70-89-årige, der udgør størstedelen af de nye indlæggelser.

Antallet af dødsfald blandt coronasmittede er forsat med at falde. I uge 37 er der registreret 22 dødsfald. Ugen før var det 25, og går man 5 uger tilbage, var der 66 dødsfald blandt coronasmittede.

Det er dog ikke ensbetydende med, at covid-19 har været den direkte årsag til, at de er afgået ved døden.

Torsdagens smittetal fra SSI viser, at 6409 personer via en pcr-test er bekræftet smittet med coronavirus inden for det seneste døgn. Der er 308 indlagte med en positiv pcr-test. Heraf er 6 indlagt på intensiv, og af dem er 1 tilsluttet en respirator.

De tre embedsmænd Tejs Binderup, Paolo Drostby og Hanne Larsen får hver en advarsel for deres rolle i Minksagen.

Det oplyser Fødevareministeriet til Ritzau, som har søgt om aktindsigt i sagen.

Det er på baggrund af Minkkommissionens beretning, at Fødevareministeriet har truffet en afgørelse.

Kommissionen konkluderede nemlig 30. juni, at ti embedsmænd - herunder Tejs Binderup, Paolo Drostby og Hanne Larsen - kunne drages til ansvar i forbindelse med den ulovlige ordre om at aflive alle mink.

Fødevareministeriet havde på forhånd meddelt, at der ikke var fundet grundlag for at fritage de tre medarbejdere fra tjeneste, men det har indtil nu været uvist, om deres ageren ville få andre konsekvenser.

Tejs Binderup var afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet i perioden, mens Paolo Drostby var kontorchef. Hanne Larsen var veterinærchef i Fødevarestyrelsen.

To hjemsendelser

Advarslerne er blot de seneste i rækken.

Tirsdag meddelte Rigspolitiet, at to embedsmænd fik en advarsel. Også departemenstschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen har fået en advarsel for sin rolle.

I praksis har en advarsel ingen betydning.

For andre har minksagen dog haft mere alvorlige konsekvenser. Det gælder rigspolitichef Thorkild Fogde og departementschefen i det daværende Miljø- og Fødevareministerium, Henrik Studsgaard. De er begge er blevet hjemsendt, ligesom der vil blive indledt et tjenesteligt forhør.

"Groft vildledende" og "klart ulovligt"

Tidligere i år blev statsminister Mette Frederiksen (S) af et flertal i Folketinget tildelt en såkaldt næse. Det vil sige, at et flertal udtrykte kritik af hende.

Det skete efter Minkkommissionen slog fast, at Statsministeriet har handlet ”meget kritisabelt”, og at Mette Frederiksens udmeldinger på pressemødet 4. november, hvor hun beordrede alle mink aflivet, var "groft vildledende og klart ulovlige".

Også Mogens Jensen (S) fik en næse af Folketinget. Han gik selv af som fødevareminister i november 2020 som direkte konsekvens af minksagen.

En anden konsekvens blev, at regeringens støtteparti Radikale Venstre vil stemme for et mistillidsvotum mod regeringen, hvis ikke Mette Frederiksen udskriver folketingsvalg senest 4. oktober ved Folketingets åbning.