Da Fedaa Person valgte at uddanne sig som socialrådgiver, var det med håbet om at gøre en forskel.

Men som ansat på et jobcenter i Haderslev Kommune i starten af 2020 oplevede hun en helt anden virkelighed.

- De indførte de her nye kriterier om, at alle borgere skal i virksomhedspraktik, men velvidende om, at der ikke var en arbejdsevne at udvikle på, fortæller hun.

Fedaa Person medvirker i TV 2-dokumentaren 'Håbløst arbejde'. Her fortæller hun om, hvordan hverdagen på jobcenteret opleves indefra.

I dokumentaren følger TV 2 en række borgere, der oplever at være for syge til at arbejde, men for raske til at få tildelt førtidspension.

Økonomien kom før mennesket

Siden første del af dokumentaren 'Håbløst arbejde' blev sendt i forrige uge, har TV 2 modtaget mere end 150 henvendelser fra danskere, der enten har oplevelser med eller har været ansat i jobcentre i hele landet.

Fedaa Person oplevede blandt andet, at hun skulle sende borgerne ud i jobprøvning og arbejde, uden at der blev taget højde for borgerens individuelle situation.

Ifølge lovgivningen skal sagsbehandling være individuel. Men i indsatsplanen for Haderslev Kommune stod der, at en borger skulle have været "aktiv sammen med jobformidler og en passende virksomhed i seks måneder", før de kunne få tilkendelse af førtidspension.

Jeg har taget den her uddannelse for at hjælpe nogle borgere, men det kunne jeg ikke

Fedaa Person, tidligere socialrådgiver i Haderslev Kommune

Og ifølge Fedaa Person handlede det mere om økonomi end om de enkelte mennesker.

- Det, vi lavede på jobcenteret, var jo ikke individuel sagsbehandling, fordi vi stillede krav til alle borgere. Alle borgere skulle i virksomhedspraktik. Det er kun for at fastholde dem i systemet, fordi det er billigere for kommunen at have dem på kontanthjælp, siger hun.

Tilbage i 2019 vedtog Haderslev Kommune, at der skulle spares penge på jobcentrene. I den forbindelse skulle man begrænse antallet af førtidspensioner til cirka fem om måneden, men det er ikke lovligt at begrænse antallet af førtidspensioner for at spare.

Borgmesteren i Haderslev Kommune har efterfølgende afvist, at ledige borgere bliver presset for hårdt, eller at der foregår noget ulovligt. Men det er langt fra Fedaa Persons oplevelse.

- Vi begik bevidst lovbrud. Vi blev påtvunget at tilsidesætte borgerens rettigheder. Jeg har læst lægeerklæringer, hvor lægen skriver, at det er helbredsforværrende at sende borgeren ud i virksomhedspraktik. Men det skulle vi, siger hun.

Flere oplever det

Derfor har Fedaa Person tidligere valgt at gå til jobcenterets ledelse og kommunens politikere med sin bekymring.

- Vi forklarede, at det var ulovligt, men vi fik direkte besked på af arbejdsmarkedschefen, at jobcentre skulle opfattes som en forening, og hvis man var utilfreds med det, foreningen tilbød, måtte man finde et andet sted, fortæller hun.

Og noget tyder på, at Fedaa Person ikke er alene med sin oplevelse.

Jeg håber ikke, at hun har efterlevet det. De skal støtte vores borgere

Jon Krongaard, formand for beskæftigelsesudvalget i Haderslev Kommune (DF)

En undersøgelse foretaget af Dansk Socialrådgiverforening i 2021 viser, at mere end hver tredje socialrådgiver "ofte" eller "indimellem" oplever kritisable forhold, som de mener, at offentligheden burde få kendskab til. Af dem forklarer 28 procent, at de er bekymrede for negative konsekvenser, hvis de udtaler sig offentligt.

Fedaa Persons udlægning er blevet bekræftet af en anden medarbejder, der også var på jobcenteret i samme periode, men som ikke har ønsket at stille op til interview.

Kommunen mener, at de overholdt loven

TV 2 har i dokumentaren forelagt kritikken for Jon Krongaard (DF), der er formand for beskæftigelsesudvalget i Haderslev Kommune. Det er ikke hans oplevelse, at borgerne ikke fik individuel sagsbehandling.

- Det er jeg da rigtig ked af, hvis hun har haft den oplevelse, og jeg håber ikke, at hun har efterlevet det. De skal støtte vores borgere, siger han i dokumentaren.

Fik de en individuel sagsbehandling dengang i 2019?

- Jeg er jo ikke nede i hver enkelt borgersag, men det er jeg da fuldt overbevist om, at de gjorde.

I skriver i den her indsatsplan, som I vedtager, at i forsøget på at begrænse tilgangen til førtidspension håber I på at spare syv millioner kroner årligt. Lykkedes det?

- Der må jeg være dig et svar skyldig.

Så du ved ikke, om I sparede penge på at begrænse tilgangen til førtidspension?

- Jo, det har vi gjort, for der var jo et fald i tilkendelsen af førtidspension. Og jeg siger ikke, at vi ikke vil tilkende førtidspension, for det er meget vigtigt for mig at få sagt, at hele udvalget jo gerne vil tilkende dem, der måtte være berettiget til det. Men samtidig vil vi også prøve til hver en lejlighed at forsøge at teste borgernes arbejdsevne for at få dem ud i beskæftigelse, siger Jon Krongaard.

Da jobcenteret i Haderslev indførte spareplanen, faldt antallet af nye førtidspensioner til en tredjedel. Det lave niveau er fortsat indtil i dag.

Hvordan kan det være, at antallet af førtidspensioner stadig er lige så lavt? Hvis man kigger på landsgennemsnittet, ligger I væsentligt under. Hvordan forklarer du det?

- Det ved jeg ikke, om jeg kan forklare. Jeg tror, at det handler om den politiske tilgang, man har til at ville prøve borgernes arbejdsevne. Vi tror jo på, at det gode liv foregår på arbejdsmarkedet. Men det er vigtigt for mig at sige, at hvis man er berettiget til førtidspension, skal man selvfølgelig have den, siger han.

Kunne ikke stå inde for det

Fedaa Person oplevede, at hendes første tid på jobcenteret var markant anderledes end den virkelighed, som hun mødte i slutningen af sin tid som socialrådgiver.

- Vi budgetsagsbehandlede ikke. Borgerne fik det, de var berettiget til. Indtil kommunens økonomi ikke går som forventet. Og vi skal spare, og hvor skal vi spare? Ved de svageste i samfundet. Dem, der ikke råber højt? siger hun.

I dag arbejder Fedaa Person ikke længere som socialrådgiver. Til sidst kunne hun ikke stå inde for, hvordan jobcenteret fungerede.

- Jeg har taget den her uddannelse for at hjælpe nogle borgere, men det kunne jeg ikke, siger hun.

Se mere om jobcenterproblematikken i dokumentaren 'Håbløst arbejde' torsdag klokken 20.00 på TV 2 eller på TV 2 PLAY.

Nets dropper dankort-app få år efter stor lancering. Børsnoteret spiludvikler annoncerer 3D-reklamer i deres spil. Microsoft og Novo Nordisk vil bruge AI og big data til at udvikle ny medicin.

De seneste coronatal viser et rundt nul, når det handler om, hvor mange danske patienter, der er i respirator på grund af coronavirus.

Og det kommer ikke bag på Claus Lund, der er ledende overlæge på Anæstesiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital.

- Vi har ikke haft særlig travlt over sommeren, siger han til TV 2.

Det skyldes både sommervejret og danskernes immunitet fra tidligere smitte og coronavacciner. Men Claus Lund regner med, at situationen snart vil ændre sig.

- De næste måneder begynder det nok at stige igen. For bølge fire, den kommer, siger han.

Er begyndt at tale om forholdsregler

For på trods af beskyttelsen vil det være umuligt at undgå, at flere af os bliver alvorligt syge af coronavirussen, når vejret bliver koldere, mener Claus Lund.

Han peger på, at selv om Omikron har vist sig som en mindre alvorlig virusvariant end de tidligere versioner af coronavirussen, så er den til gengæld mere smitsom. Og jo flere, der bliver smittet, jo flere vil få behov for indlæggelse og respiratorbehandling for at slå virussen ned.

- Derfor er vi begyndt at diskutere forholdsregler til efteråret, siger Claus Lund.

Forholdsreglerne handler blandt andet om, hvornår hospitalet skal geare op, og hvordan patienterne skal behandles bedst, hvis presset stiger.

Han har dog svært ved at forestille sig, at presset bliver lige så slemt, som det har været de to seneste efterår- og vintre.

Ingen grund til bekymring, men corona er kommet for at blive

Samme vurdering har Statens Serum Institut (SSI), Sundhedsstyrelsen og sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Da efterårets vaccinestrategi blev præsenteret på et pressemøde, sagde ministeren blandt andet, at hans forventning var, at samfundet forbliver åbent, selv om smitten stiger.

Kort forinden talte TV 2 med SSI's faglige direktør, Tyra Grove Krause, om udsigterne for efteråret.

- Man skal ikke gå og bekymre sig om udviklingen nu, men samtidig skal man også være forberedt på, at virussen er kommet for at blive. Så man kan blive smittet over efteråret igen, men det vil ikke have de samme konsekvenser som tidligere, lød det fra hende.

På samme pressemøde fortalte Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, at man kan opskalere antallet af respiratorer, hvis det bliver nødvendigt.

En joker i kulissen

Claus Lund peger dog på en joker, der være afgørende for presset på hospitalerne de kommende måneder: Influenzasæsonen, der ligger stort set samtidig med den forventede stigning i coronasmitten.

- Det kan være med til at presse os. For bliver man ramt af begge, så bliver man dobbeltsyg, kan man sige, siger han.

Efter mere end to år med restriktioner og hygiejnefokus, der har holdt antallet af influenzatilfælde nede, står vi nemlig et sårbart sted, når influenzasæsonen rammer, lyder det.

Og hvis der både er flere indlagte med influenza og coronavirus, vil det kunne mærkes på landets intensivafdelinger.

Derfor opfordrer Claus Lund alle, der får tilbuddet, til at takke ja til både influenza- og coronavaccinen.

- Vi står i et vindue nu, hvor det giver mening at vaccinere, så immuniteten får et nøk op igen, siger han.

Trods måneder med rekordhøj inflation, tog prisstigningerne i august endnu et nøk opad.

I august var inflationen i Danmark – opgjort som priserne på varer og tjenester i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks – nemlig 8,9 procent højere end på samme tidspunkt sidste år.

I juli lå stigningen 8,7 procent.

Sidst priserne i Danmark steg i samme tempo, som det sker i øjeblikket, var i 1983.

Hos Danske Bank kommer mandagens tal bag på cheføkonom Las Olsen. For selvom han kalder prisstigningerne "meget markante", havde han faktisk forventet, at inflationen ville være endnu højere

- Det er jo stadigvæk meget, meget høj inflation, og det er en stigende inflation. Så priserne stiger i et hurtigere tempo, og set med forbrugerøjne går det den forkerte vej, siger han til TV 2.

Høje elpriser trak inflationen i vejret

Ifølge Danmarks Statistik er det særligt priserne på fødevarer, el, gas og brændstof, som trækker prisindekset op.

Størst er stigningen for fødevarer, der samlet set er steget knap 16 procent i pris sammenlignet med sidste år.

Det er dog kategorien "boligbenyttelse, el og varme", der havde den største påvirkning på det samlede forbrugerprisindeks i august, fordi det også fylder meget i danskernes budgetter.

Isoleret set bidrog produktgruppen nemlig med 3 procentpoint i årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks. Det skyldes i høj grad højere priser på elektricitet og andre energiformer.

- Det begynder at trække i den anden retning

Det er vigtigt at holde sig for øje, at inflation normalt måles ved at sammenligne de nuværende priser med sidste års priser.

Men ser man udelukkende på prisændringerne fra juli til august i år, er udviklingen faktisk 0 procent. Og gennem den seneste tid har flere økonomer forudsagt, at prisstigningerne snart vil begynde at tabe pusten.

Så sent som søndag vurderede Steen Jakobsen, der er cheføkonom for Saxo Bank, at "det simpelthen ikke kan blive meget værre".

Og spørger man Las Olsen fra Danske Bank, tyder de seneste tal også på, at der er lys i horisonten.

- Vi har en formodning om, at vi nu ikke er så langt fra toppen af inflationen. Det er meget drevet af energipriserne, for vi har kunnet se i september, at gas- og elpriserne er faldet lidt igen, og det begynder at trække lidt i den anden retning.

Hos Arbejdernes Landsbank mener cheføkonom Jeppe Juul Borre dog, at det bliver sværere og sværere at spå om inflationen de næste måneder. Det er fortsat mest sandsynligt med prisstigninger, vurderer han.

- Energipriserne hopper og danser og er i øjeblikket med til at definere inflationens retning, skriver han i en analyse.

- Der er desuden fortsat udsigt til brede prisstigninger for danskerne, hvor stadig mange virksomheder forventer at hæve priserne over den kommende tid.

Med fuld udrykning ramte en lægebil i april en 63-årig bilist på Tingvejen ved Årre nær Varde.

Bilisten fra Esbjerg mistede livet, og mandag kommer føreren af lægebilen for Retten i Esbjerg, hvor han er tiltalt for uagtsomt manddrab.

Sagens anklager vil kræve den 46-årige lægebilfører idømt en bøde samt en betinget frakendelse af førerretten.

Ulykken fandt sted den 28. april cirka klokken 14.55, hvor lægebilen kom kørende ad Tingvejen i nordøstlig retning med blink og sirene.

135 km i 80 km zone

Ifølge sagens anklageskrift havde lægebilen en fart på cirka 135 kilometer i timen, da føreren foretog en overhaling umiddelbart foran vejkrydset ved Siggårdsvej. Oversigten var desuden begrænset, lyder det.

Her ramte lægebilen en Kia Stonic, som blev ført af den 63-årige mand. Han var kørende fra samme retning og ved at dreje til venstre i krydset.

Politiets vagtchef oplyste efter ulykken, at personerne i lægebilen ydede akut førstehjælp til den 63-årige, der var alene i bilen.

Men det lykkedes ikke at redde mandens liv, og han døde klokken 15.13, fremgår det af anklageskriftet.

Personerne i lægebilen fik ikke umiddelbart alvorlige skader, oplyste politiet samme dag.

Anklagemyndigheden mener, at føreren af lægebilen ikke optrådte hensynsfuldt og udviste agtpågivenhed, og at han tilsidesatte væsentlige hensyn til færdselssikkerheden.

Ifølge JydskeVestkysten er der en hastighedsgrænse på 80 kilometer i timen på den strækning, hvor ulykken fandt sted.

Den pågældende lægebil, der også er blevet omtalt som en lægeambulancebil, er af mærket Mercedes-Benz GLE 350d og kører ikke med patienter.

Forskere over hele verden holder løbende øje med nye coronavarianter, men lige nu har især én bestemt Omikron-variant med navnet BJ.1 fanget eksperternes opmærksomhed.

Det skyldes, at varianten har mutationer, som den østrigske mutationsforsker Ulrich Elling kalder en ”virkelig grim kombination på kritiske steder.”

Også den danske professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet Jens Lundgren har noteret sig varianten.

- BJ.1 – new kid on the block (en ny dreng i klassen, red.). Enig i, at denne subvariant kan noget, som end ikke BA.2.75 kan, skriver Jens Lundgren på Twitter som en kommentar til et tweet fra Ulrich Elling.

Til TV 2 oplyser Jens Lundgren, at variantens mutationer kan tyde på, at der er tale om flugtvariant.

BJ.1. har 14 mutationer i spikeproteinet

BJ.1 bliver også kaldt BA.2.10.1, og den er en subvariant af Omikron-varianten BA.2. Altså den variant, der i vinter lagde mange danskere på langs – og som i kombination med vacciner har skabt en høj grad af immunitet i den danske befolkning.

Det er for tidligt at sige, hvor meget det betyder i praksis.

Allan Randrup Thomsen, professor

Men dét, der har fået forskerne op ad stolen, er, at den nye subvariant har yderligere 14 mutationer i spikeproteinet i forhold til undervarianten BA.2. Spikeproteinet er de små pigge, der sidder uden på virussen, og som er karakteristiske på illustrationerne af corona.

Ifølge Ulrich Elling betyder mutationerne, at en signifikant undvigelse af immunitet er meget sandsynlig.

- Man kan kun håbe, at det kommer til have betydelige omkostninger for virussen med hensyn til smitteevne, skriver han.

Det betyder kort fortalt, at selvom BJ.1’s mutationer sidder på steder, der kan have betydning for den immunitet, der er opbygget gennem vacciner og tidligere smitte, så kan det også have betydning for variantens evne til at smitte.

- Det er for tidligt at sige, hvor meget det betyder i praksis. Varianten skal samlet klare sig i konkurrence med andre varianter, og det kan variere fra lokation til lokation, siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, til TV 2.

Ifølge Jens Lundgren er BJ.1. endnu et eksempel på, at coronavirus stadig udvikler sig og er genetisk ustabil. Han fremhæver dog samtidig, at de fleste subvarianter er dead ends – altså at de bliver påvist, men forsvinder igen.

- Andre vil få en fordel. Enten ved at være mere smitsomme eller bedre til at undvige immunbeskyttelse – og derved få en fordel og sprede sig. Dermed ikke sagt, at BJ.1. har en sådan fordel. Det ved vi simpelthen ikke endnu, oplyser han til TV 2.

BJ.1 er fundet i USA og i Østrig

Varianten er stadig kun fundet i få prøver på verdensplan. Og det var den amerikanske forsker Raj Rajnarayanan, der allerede for en måned siden gjorde opmærksom på den, da den blev fundet i ni sekventerede prøver i den indiske delstat Vestbengalen.

Han er assisterende dekan for forskning på en Arkansas-afdeling af The New York Institute of Technologi College of Osteopathic Medicine (NYITCOM) i USA.

- Pas på BJ.1, skrev han blandt andet på Twitter 11. august.

Der er indtil videre fundet flere tilfælde i Indien, hvor der i juli også var smittespredning med den variant, som Jens Lundgren også nævner: BA.2.75

BA.2.75 blev efterfølgende fundet i flere lande, herunder også i Danmark, men den spredte sig aldrig voldsomt uden for Indien og holder sig ifølge Statens Serum Institut fortsat på et stabilt niveau i Danmark.

Det samme er ikke tilfældet med BJ.1. i Indien, hvor subvarianten ifølge både Raj Rajnarayanan og Mike Honey, der er en australsk dataspecialist, ser ud til at kunne overhale BA.2.75 i Vestbengalen.

BJ.1. er også fundet i USA – og inden for de seneste dage også i meget få prøver i Østrig.