Den britiske dronning Elizabeth 2. er syg og under medicinsk opsyn.

Det oplyser det britiske kongehus.

Dronningens læger er bekymrede for hendes tilstand og anbefaler, at hun forbliver under medicinsk opsyn.

Dronning Elizabeth befinder sig lige nu på det skotske slot Balmoral.

Ifølge TV 2s korrespondent, Ulla Terkelsen, er situationen omkring dronning Elizabeth alvorlig.

- Jeg tror, det er alvorligt, når de ruller det hele ud, som de gør nu. Speakeren i Underhuset siger noget, der er udtalelser fra partilederne, den nationale tv-station BBC er gået i konstant nyhedsdækning og endelig er hele familien på vej til Balmoral. Så det ser ud som om, at det er alvorligt, siger Ulla Terkelsen.

Vi plejer ikke at høre om de kongeliges helbred, så alene det at lægerne går ud og siger, de er bekymrede, er vel bekymrende i sig selv?

- Det er klart. Der har været tegn på det i nogen tid. Ved hendes jubilæum, som blev fejret fornylig, viste hun sig meget lidt og kom ud på balkonen på Buckingham Palace en enkelt gang. Du er meget svag, hvis du ikke kan gå ud på en balkon og vinke, siger Ulla Terkelsen.

Meldingen fra Buckingham Palace kommer efter, at dronningen onsdag måtte aflyse et videomøde med en række ministre efter lægernes anbefaling.

Den nye britiske premierminister, Liz Truss, siger i en erklæring:

- Mine tanker - og hele den britiske befolknings tanker - er hos Hendes Majestæt Dronningen.

Den nærmeste familie er orienteret, og prins Charles og hertuginde Camilla samt prins William er torsdag rejst til Balmoral for at være hos dronningen.

- Prins Charles og Camilla er nu hos dronningen, rapporterede BBC lidt efter klokken 14 dansk tid.

Senere torsdag oplyser det britiske medie ITV, at alle dronningens fire børn er sammen med hende på slottet Balmoral.

Liz Truss var tirsdag eftermiddag til et 30 minutter langt ceremonielt møde med dronning Elizabeth på Balmoral, hvor hun blev anmodet om at danne regering. Truss blev dermed formelt ny premierminister.

Dronningen havde kort forinden accepteret Boris Johnsons afskedsbegæring.

Normalt sker et magtskifte på Buckingham Palace i det centrale London, hvor den afgående og den kommende premierminister foretager hurtige besøg hos dronningen.

Den 96-årige britiske dronning Elizabeth er syg.

Læger udtrykker bekymring for hendes helbred. Det oplyser det britiske kongehus i en erklæring:

- Efter nærmere undersøgelse denne morgen udtrykker dronningens læger bekymring for Hendes Majestæts helbred og har anbefalet, at hun fortsat er under lægeligt opsyn. Dronningen forbliver komfortabel på slottet Balmoral, lyder det i erklæringen.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har den 96-årige dronning siden slutningen af ​​sidste år lidt af, hvad Buckingham Palace har kaldt "episodiske mobilitetsproblemer".

En kilde ved Buckingham Palace afviser dog spekulationer om, at den britiske monark var faldet.

Den nærmeste familie er orienteret om dronningens helbred, og ifølge flere britiske medier - herunder BBC og Sky News - er hendes fire børn ankommet til Skotland, hvor Balmoral-slottet ligger.

Andre medlemmer af den royale familie er enten ankommet eller på vej.

Dronningen måtte onsdag aflyse et planlagt videomøde med en række ministre, efter at hendes læger havde anbefalet, at hun holdt sig i ro.

Dagen før var hun blevet afbilledet udnævne Liz Truss som landets nye premierminister på Balmoral Castle i det østlige Skotland, hvor dronningen ligeledes opholder sig nu. Normalt sker et magtskifte på Buckingham Palace i det centrale London, hvor den afgående og den kommende premierminister foretager hurtige besøg hos dronningen.

Den nye britiske premierminister og konservative formand, Liz Truss, siger i en erklæring:

- Mine tanker - og hele den britiske befolknings tanker - er hos Hendes Majestæt Dronningen og hendes familie på dette tidspunkt.

Elpriserne eksploderer, og danskerne finder nu alternative veje til at banke de tårnhøje elregninger ned.

Og nu går Fødevarestyrelsen ud med en kraftig advarsel midt i spareøvelsen.

Fødevaresikkerheden må nemlig ikke blive overset i kampen for at spare på strømmen.

- I UK (Storbritannien, red.) får børn madforgiftning, fordi briter slukker køleskabet for at spare el, skriver Fødevarestyrelsen, der frygter for, at det samme kan ske i Danmark.

Restauranter og caféer skal leve op til en række lovkrav om temperaturen på fødevarer.

Men hjemme i de nordjyske husholdninger bliver der i disse dage tænkt i at bruge mindre strøm på frysere, køleskabe og andre hårde hvidevarer.

- Vores mikrobiologer ved, hvor og hvordan bakterier trives, og hvorfor forbrugere og restauranter bør have maksimum 5 grader i køleskabet, hvor de har letfordærvelige varer som kød, mælk og pålæg, skriver Fødevarestyrelsen.

Mellem 0 og 5 grader standser de fleste bakteriers vækst.

Den danske virksomhed Simple Feast, der står for veganske og vegetariske måltidskasser og dagligvarer, er gået konkurs. Dermed stopper alle leveringer af måltidskasser og dagligvarer. Det skriver Børsen.

- Vi lukker og slukker, siger Jakob Jønck, der er medstifter og administrerende direktør hos Simple Feast, til Børsen.

- Vi gør det på en så ordentlig måde, vi kan, men det vil være en brat opvågning til en ny virkelighed for vores kunder, siger han.

Det er nedlukninger i forbindelse med coronapandemien og sidenhen krig i Ukraine, der har medført store udfordringer, som gør, at Simple Feast lukker.

Det får konsekvenser for 150 medarbejdere, som mister deres job.

Simple Feast blev stiftet i 2014. Ifølge hjemmesiden begyndte virksomheden med at formidle opskrifter, man kunne tilgå via en app, som kom af en vision om at få danskerne til at lave mere mad i hjemmet.

Først i 2017 begyndte Simple Feast at lave mad "til de travle dage" i form af måltidskasser, dagligvarer og færdigretter.

I alt er det blevet til cirka 5,5 millioner plantebaserede måltider, som Simple Feast har leveret, siger stifteren.

Samtidig har virksomheden ifølge Børsen undervejs rejst næsten en halv milliard kroner i kapital.

Leveringsstoppet gælder ikke kun i Danmark, men også i Sverige og den amerikanske delstat Californien.

De tårnhøje priser på gas og el vil den kommende vinter få dramatiske konsekvenser for rigtig mange danske husholdninger.

Sådan lyder det fra Palle Sørensen, der er cheføkonom i Nykredit.

- Der er nogle familier, der vil opleve, at deres privatøkonomi ikke hænger sammen, og at de måske er nødsaget til at gå fra hus og hjem, siger han til TV 2.

Det vil være et meget lille plaster på et meget stort sår

Ifølge Nykredits beregninger kan der for nogle blive tale om en tredobling af gasregningen.

Og regeringens foreløbige tiltag er ikke i nærheden af at kunne kompensere danskerne, mener Palle Sørensen.

Kritikken fra cheføkonomen får nu flere af Folketingets partier til at reagere.

Indtil videre har regeringen igangsat en række tiltag for at spare danskerne for de værste økonomiske chok. Blandt andet har de sænket elafgiften, givet ældrecheck og en – noget omdiskuteret – varmecheck.

Derudover har regeringen i deres finanslovsforslag lagt op til, at to milliarder kroner skal afsættes til 'inflationshjælp'.

Men selv hvis begge milliarder bruges på at kompensere danskerne for vinterens gigantiske elregninger, er det ikke nok, mener Palle Sørensen.

- Ja, det vil falde på et tørt sted, men det vil være et meget lille plaster på et meget stort sår, siger han.

I stedet foreslår han, at Danmark lader sig inspirere af andre europæiske landes løsninger – som for eksempel beskatning af energiselskaber eller et prisloft på el.

Hos Det Konservative Folkeparti mener man da heller ikke, at regeringen har handlet rettidigt eller gjort nok for at kompensere danskerne.

- Jeg synes ikke, at man har taget krisen seriøst nok, når man vil løse den med midlertidige løsninger som en varmecheck. Det er enormt ærgerligt, siger Katarina Ammitzbøll, der er partiets energiordfører, til TV 2.

Hun efterspørger klarere handleplaner og en bedre scenarieplanlægning fra regeringen.

- Krisen er snart værre end corona, men der havde man jo en vaccine. I denne situation har danskerne ikke andre værnemidler end at skrue ned for varmen, siger hun.

Også Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige savner langsigtet og målrettet handling fra regeringen – med det samme.

- Jeg synes klart, at vi skal have elafgiften helt i bund, som Venstre også foreslår. Det kræver ikke andet end en hastebehandling og kan gøres på tre dage. Lad os da komme i gang, siger René Christensen, der er klima- og energiordfører for Dansk Folkeparti, til TV 2.

I Enhedslisten er man "dybt bekymret" over udsigten til, at nogle danskere kan ende med at må gå fra hus og hjem. Derfor ønsker partiet, at regeringen skal indkalde til akutforhandlinger.

- Det haster rigtig meget. Vi kan ikke vente på at skulle have forhandlinger om flere måneder. Regeringen skal indkalde nu, siger partiets finansordfører, Victoria Velasquez, til TV 2.

Konkret foreslår partiet en økonomisk akuthjælp til de mennesker, der er hårdest ramt, samt et statsgaranteret lån, der skal sikre, at alle danskere kan betale deres elregning.

Ifølge skatteminister Jeppe Bruus (S) deler regeringen bekymringen, og man "kigger hele tiden på det".

Han afviser indtil videre ikke nogen løsningsbud, men til gengæld understreger han, at det ikke bliver muligt at kompensere de danske husstande helt for prisstigningerne.

- Og det tror jeg faktisk heller ikke, at der er nogen, der forventer, at vi kan. Men folk skal kunne være i deres hjem og også kunne have lidt varme på hen over vinteren, så selvfølgelig sidder vi og kigger på, hvordan vi gør det, siger Jeppe Bruus til TV 2.

Men hvad kan I konkret gøre for at sikre, at danskere ikke må gå fra hus og hjem?

- Vi kigger på mange forskellige modeller. Det er helt afgørende, at man kan overskue det i sin husholdningsøkonomi. Vi kan ikke få det hele til at forsvinde, men selvfølgelig kigger vi på forskellige initiativer.

Statens Serum Institut har onsdag modtaget første leverance af de såkaldt variantopdaterede coronavacciner.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Vaccinerne er særligt tilpasset omikron-varianten, og Danmark har modtaget omkring 720.000 af dem.

- Vi har tidligt sørget for at sikre os de nyeste og opdaterede vacciner, lyder det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i meddelelsen.

2. september præsenterede regeringen og sundhedsmyndighederne efterårets nye corona- og vaccinestrategi.

Her udvidede de danske sundhedsmyndigheder målgruppen for, hvem der vil få tilbudt en opdateret boostervaccine.

Og på pressemødet fortalte Magnus Heunicke, at Danmark i løbet af de kommende uger vil modtage de variantopdaterede vacciner. Efter omkring en måned skulle i alt 4,5 millioner doser gerne være til rådighed herhjemme, lød det.

Den nye boostervaccine vil først og fremmest blive tilbudt de målgrupper, der har størst risiko for at blive syge i forbindelse med smitte.

Det vil i første omgang være danskere over 85 år og plejehjemsbeboere, og de 720.000 vacciner er ifølge Magnus Heunicke netop nok til at dække vaccinationen af den målgruppe.

- I de kommende dage bliver de pakket ud, pakket om og distribueret ud til hele Danmark og alle fem regioner, siger han i pressemeddelelsen.

De nye variantoptimerede vacciner er en videreudvikling af de oprindelige mRNA-vacciner.

Forskellen er, at de nu er blevet opdateret til både at dække Omikron-varianten bedre, men Sundhedsstyrelsen forventer også, at vaccineeffekten vil vare i længere tid.

Ifølge styrelsen forventes eventuelle bivirkninger at være de samme som ved de allerede kendte mRNA-vacciner.