FBI fandt en række hemmelige dokumenter, da de i august ransagede tidligere præsident Donald Trumps kombinerede hjem og private country club i Mar-a-Lago i Florida.

Et af de mest opsigtsvækkende dokumenter i bunkerne var en beskrivelse af et andet lands militære kapacitet, blandt andet styrken af landets atomvåben, skriver avisen Washington Post.

Hvilket land, det drejer sig om, er ikke oplyst.

Den seneste afsløring kommer, mens justitsministeriet og Donald Trumps advokater stadig strides om FBI’s ret til at beslaglægge dokumenterne hos den tidligere præsident.

Donald Trump selv lægger ikke fingrene imellem:

- Spørgsmålet om atomvåben er et fupnummer. Ligesom spørgsmålet om forbindelserne til Rusland var et fupnummer, de to rigsretssager var fupnumre og mange andre. Det er de samme luskede personer, der står bag, skriver han på sociale medier.

Hans tidligere justitsminister William Barr forsvarer til gengæld FBI’s ransagning af Trumps private gemmer. Han siger til Fox News, at der ikke er nogen som helst rimelig grund til, at Donald Trump opbevarer tophemmelige dokumenter hjemme hos sig selv.

Han erkender, at man aldrig før har set FBI ransage en tidligere præsidents hjem.

- Men man har heller aldrig set før, at en præsident tager alle disse hemmeligstemplede dokumenter med sig hjem og opbevarer dem i en country club, siger den tidligere justitsminister.

Top-top hemmelige

Washington Post skriver, at flere af de beslaglagte dokumenter beskriver amerikanske operationer, der er klassificeret som endnu mere hemmelige end dem, der er stemplet ”tophemmelige”.

Disse operationer vil typisk kun være kendt af ganske få regeringsmedlemmer og topembedsmænd.

Alle dokumenter om disse operationer skal ifølge reglerne være låst inde i særlige sikringsrum, når de ikke skal bruges. Og dertil kommer, at der udpeges en særlig kontrolofficer, der hele tiden skal have styr på, hvor dokumenterne befinder sig.

Det gav FBI det særlige problem, at de anklagere og de politifolk, der var involveret i ransagningen, ikke var sikkerhedsgodkendte til at læse de beslaglagte dokumenter.

Sejr til Trumps advokater

Det juridiske opgør om ransagningen af Donald Trumps hjem er stadig i fuld gang.

Mandag vandt Trumps advokater en sejr ved retten i Florida, da en dommer besluttede, at FBI ikke må gennemgå de 13.000 beslaglagte dokumenter, før at en særligt udpeget og neutral tredjemand har gennemgået dem alle sammen.

Således får FBI ikke kendskab til dokumenter, som Donald Trump har ret til at holde private. Det kan for eksempel være korrespondance med hans advokater, skatteoplysninger eller helbredsoplysninger.

- Det skal sikre, at der i det mindste er et skær af fairness og integritet, skrev dommeren Aileen Cannon i sin afgørelse.

Trumps advokater kaldte efterfølgende afgørelsen for ”en fornuftig vej fremad”. Til gengæld er kritikken haglet ned over den konservative og Trump-udnævnte dommer fra liberale juraeksperter.

- Denne kendelse tydeliggør, hvad mange af os allerede havde fattet. Nemlig, at der gælder særlige regler for tidligere præsident Trump, siger for eksempel juraprofessor Ryan Goodman fra New York University til The Washington Post.

I det nationale arkiv

Kampen om Donald Trumps dokumenter har stået på, lige siden han gik af som præsident.

Først i form af høflige forespørgsler fra det amerikanske nationalarkiv, der ifølge regler og sædvane skal have udleveret alle officielle papirer fra en afgående præsident.

Det fik i januar Donald Trump til at aflevere 15 kasser med dokumenter, hvoraf 184 havde forskellige grader af hemmeligstempling.

Derefter strammede FBI tonen, og det fik i juni Trumps advokater til at udlevere yderligere en stak, deriblandt 38 hemmeligstemplede.

Ved den lejlighed lovede advokaterne, at der nu ikke var flere dokumenter i Mar-a-Lago, der burde være afleveret til nationalarkivet.

Men det troede FBI ikke på, og i august fik FBI en dommerkendelse til at gennemføre deres ransagning af kontorer, arkivskabe og skriveborde i Mar-a-Lago.

Det afslørede yderligere 11.000 dokumenter, deriblandt mere end 100 med forskellige grader af hemmeligstempling.

De hastigt stigende energipriser har allerede fået mange private husstande, kommuner og virksomheder til at skrue ned for forbruget.

Men selvom klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen roser de frivillige tiltag, er det ikke længere nok, lyder det i ’Go’ morgen Danmark’.

- Jeg må forberede folk på, at det ikke er sikkert, eller rettere sagt: Det kommer ikke til at blive ved med at være frivilligt det hele, fordi vi skal simpelthen spare mere, siger han.

Så vi skal forberede os på, at der kommer påbud?

- Det sagde jeg helt direkte. Der kommer mere, og det kan ikke blive frivilligt det hele.

Inden for hvilke sektorer kan vi regne med, at der kommer påbud?

- Det er energiforbruget, primært rettet mod gas, men det kan også blive bredere. I første omgang vil det handle om det område, hvor jeg er minister, og hvor vi som regering har direkte indflydelse, nemlig statens institutioner, siger han.

Almindelige mennesker er beskyttet

Dan Jørgensen anbefaler alle at spare på energien, men han understreger, at der ikke vil komme påbud om, hvor varmt der må være i private danske hjem til vinter.

De tilhører en beskyttet gruppe, der ikke vil blive underlagt påpud, selvom der kommer en forsyningskrise, siger ministeren.

- Beskyttede kunder er helt almindelige danskere, der har et gasfyr. Det er små- og mellemstore virksomheder, og det er hospitaler og andre institutioner, som af hensyn til folkesundheden har brug for gassen.

For de store virksomheder, som eksempelvis ikke producerer medicin, er beskeden dog en anden. Dan Jørgensen forklarer, at nogle virksomheder allerede har fået at vide, at de kan risikere at få lukket for gassen, hvis der kommer forsyningskrise til vinter.

De kan derimod søge dispensation til at omstille til olie eller kul, lyder det.

Betyder det, at man må gå på kompromis med klimaet?

- En meget, meget uheldig effekt af den nuværende krise er, at der kan være steder, hvor man kommer til at skulle lave tilbageskridt for klimaet og miljøet. Vi har stadigvæk vores klimamål, de er ikke til diskussion, men samtidig er vi ikke interesseret i, at danskere skal fryse, eller at virksomheder skal lukke, siger Dan Jørgensen.

Elafgifter sænkes

Lige nu fyldes energilagre i både Danmark og Europa, og Dan Jørgensen understreger, at det ikke er sikkert, at der kommer forsyningskrise.

Men fyldte lagre og nødplaner er ikke det eneste, der er afgørende for danskerne, mener han.

- Hvis priserne er så høje, at mennesker og virksomheder ikke har råd til at købe gassen, kan de personer og de virksomheder ikke bruge det til så meget, at der er gas, hvis gassen er så dyr, at de ikke har mulighed for at anvende den, siger Dan Jørgensen.

Som det også blev meldt ud i sommer, sænker regeringen elafgiften til oktober og igen til januar, og så vil de pensionister, der allerede er berettiget til en ældrecheck, modtage 5000 kroner skattefrit.

Fredag tager Dan Jørgensen til Bruxelles for at diskutere de stigende elpriser i Europa. Her vil han blandt andet diskutere, hvordan energi prissættes i Europa – men et prisloft vil han ikke love.

- Det, vi går til forhandlinger i EU med, er et krav om, at der kommer lavere priser, lyder det.

Se hele interviewet med Dan Jørgensen i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Tirsdag har flere afdelinger i Danmarks Radio valgt at nedlægge arbejdet i protest mod den fyringsrunde, som mediet netop har gennemført. Det betyder, at flere live-programmer ikke er blevet sendt i radioen.

Arbejdsnedlæggelsen sker som følge af den såkaldte "sindedag", hvor DR’s ledelse har givet udpegede medarbejdere besked om, hvem de har i sinde at fyre eller flytte til andre stillinger.

Samlet set har 47 medarbejdere i det statslige mediehus fået en fyreseddel, bekræfter DR's presseafdeling. Det drejer sig om medarbejdere fra afdelingerne DR Kultur, Børn og Unge og DR Nyheder.

Velkommen til dagens overblik, som starter i Storbritannien, hvor en afsked også er i fokus.

Boris Johnson holdt afskedstale

Storbritanniens afgående premierminister, Boris Johnson, holdt tirsdag morgen sin sidste tale som premierminister foran Downing Street 10.

I talen fremhævede han blandt andet de resultater, som hans konservative regering har gennemført, mens den har haft hænderne fulde med både Brexit-krise og pandemi. Han understregede samtidig, at han har tillid til, at hans arvtager, Liz Truss, vil lede landet gennem den økonomiske krise.

Efter sin afsked tog Boris Johnson nordpå til dronning Elizabeth i Skotland for at indgive sin afskedsbegæring.

Eksperter kæmper for at forstå coronasenfølger

De seneste måneder er det nærmest væltet frem med coronastudier om senfølger, og flere af dem viser, at vigtige organer kan blive påvirket, herunder hjernen. Blandt andet viser et nyt hollandsk studie, at en ud af otte smittede i Holland bliver ramt af senfølger som eksempelvis brystsmerter, åndenød og muskelsmerter.

De mange studier forsøger at danne et billede af, hvad konsekvenserne kan være efter overstået sygdom.

For efter 2,5 år med corona er det stadig ikke lykkedes eksperterne at finde en behandling af de mange senfølger. Derfor fortsætter nye studier med at dukke op.

Retssag om dukke af Mette Frederiksen er begyndt

Tirsdag er retssagen mod tre mænd, der anklages for trusler mod statsminister Mette Frederiksen (S), begyndt. Mændene er tiltalt for at have hængt en dukke op med hendes ansigt på, hvor der stod "Hun må og skal aflives" under en demonstration.

Forsvareren lykkedes tirsdag med at få fjernet den del af anklageskriftet, hvor mændene tiltales for at have sat ild til dukken. Retten fandt ikke nok beviser for, at de tiltalte tog del i afbrændingen.

Dukken af statsministeren blev hængt op i en lygtepæl under en demonstration arrangeret af gruppen Men in Black lørdag 23. januar 2021. Mændene er tiltalt for at have overtrådt straffelovens paragraf 119, der handler om trusler mod offentligt ansatte.

Antallet af konkurser stiger efter coronalånenes udløb

Coronahjælpepakkerne har holdt hånden under flere virksomheder, da situationen var allerværst for dem under nedlukningerne. Men nu kniber det for mange at tilbagebetale den udskudte moms.

Derfor blev der i august registreret en stigning i antallet af virksomheder, der har været nødt til at kaste håndklædet i ringen. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 230 aktive virksomheder erklærede sig konkurs i løbet af måneden.

Når der korrigeres for sæsonudsving, er der tale om en stigning på 9,6 procent sammenlignet med måneden før.

Spilbranchen er bekymret over regeringens udmelding

Mandag foreslog skatteminister Jeppe Bruus (S), at ”kendte sportsfolk og andre autoriteter” skal forbydes at medvirke i reklamer for pengespil.

Det er en god idé, lyder det fra Morten Rønde, administrerende direktør i brancheorganisationen, Danish Online Gambling Association (DOGA). Reglerne skal bare ikke strammes for meget.

Branchen mener blandt andet, at det stadig bør være tilladt at lade skuespillere spille fiktive roller i spilreklamer. Ifølge Morten Rønde vil det samtidig være svært at udarbejde de konkrete retningslinjer, da det altid er en subjektiv vurdering, om en person er kendt.

Du. Har. Ikke. Lyst. Til. At. Blive. Smittet. Gentagne gange.

Ordene står i et tweet skrevet af T. Ryan Gregory.

Han er amerikansk professor i evolutionær biologi, og årsagen til hans udmelding er et nyt hollandsk studie om senfølger efter overstået smitte med coronavirus.

Studiet viser nemlig, at en ud af otte smittede i Holland bliver ramt af senfølger som blandt andet brystsmerter, åndenød, muskelsmerter og træthed.

Mens andre studier – som dette og dette – har peget på, at alt mellem 7 og 30 procent af smittede børn, unge og voksne får senfølger, er det særlige ved det hollandske studie, at forskerne har undersøgt symptomer hos personer, før de blev smittet med coronavirus. Forskerne har samtidig også undersøgt symptomer hos personer, der aldrig har været smittet.

Det samme har et dansk studie i øvrigt vist.

Studierne er langtfra de eneste om senfølger, og flere af dem viser risiko for flere vigtige organer, herunder hjernen.

Er det nervesystemet, der bliver påvirket af virussen?

De seneste måneder er det nemlig nærmest væltet frem med nye studier – og studierne bliver på hver sin måde fremhævet af forskellige eksperter.

Det sker alt sammen i jagten på at forstå den ballade, som coronavirussen fortsætter med at forårsage i kroppen hos nogle tidligere smittede efter overstået sygdom. Uanset om de har været alvorligt syge, været indlagt eller kun har haft mild sygdom.

For ifølge Berit Schiøttz-Christensen, der er professor i almen medicin på Syddansk Universitet og overlæge ved senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital, efterlader coronavirussen efter overstået sygdom nemlig ikke klokkeklare tegn i eksempelvis blodprøver eller scanninger, der kan forklare senfølgerne.

- Vi ser blodprøver, der ikke viser os noget om syge organer. Der er ikke noget galt med eksempelvis nyrer eller lever. Og på det vi måler nu, er vores immunsystem heller ikke påvirket. Det tilbagevendende spørgsmål er, om det så er vores nervesystem, der bliver påvirket af den her virusinfektion, siger hun til TV 2.

Eksperter mangler hovedårsag for at kunne finde behandling

Af disse grunde er det for eksperterne 2,5 år inde i pandemien stadig ikke lykkedes at finde en behandling.

Det samme fremgår af denne artikel i tidsskriftet Nature, som professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet Jens Lundgren har fremhævet på Twitter.

Der er nok ikke røg uden en brand. Men det ser lidt voldsomt ud i nogle af studierne

Anders Peter Hviid, SSI

Overskriften er "Behandling af senfølger: Hvorfor verden stadig venter", og af artiklen fremgår det, at der i løbet af de seneste to år har været en række førende hypoteser om årsagen til senfølger.

- En nøglebarriere for at udvikle behandlinger mod coronasenfølger er, at der har været usikkerhed om hovedårsagen til symptomerne, står der blandt andet.

Thea Kølsen Fischer, der er professor og forskningschef på Nordsjællands Hospital, fremhæver også Nature-artiklen for at understrege, at der stadig mangler viden om blandt andet risikofaktorer efter overstået sygdom.

Det er Anders Peter Hviid, der er professor og konstitueret afdelingschef på afdeling for epidemiologisk forskning på Statens Serum Institut (SSI), enig i.

I faktaboksen kan du blive klogere på, hvad nogle af de nyeste studier viser om senfølger:

Coronastudier har lavere kvalitet end før pandemien

SSI-professoren har selv stået bag et dansk studie på baggrund af en stor spørgeskemaundersøgelse. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Nature og viser, at næsten 30 procent af deltagerne oplevede mindst et fysisk symptom 6-12 måneder efter tidligere smitte. Flere oplevede også angst og depression.

- Smags- og lugtforstyrrelser sammen med udpræget træthed var de hyppigste senfølger, som folk oplevede, fremgik det af en pressemeddelelse.

Anders Peter Hviid fremhæver også det hollandske studie som et validt studie.

Men derudover er han skeptisk, når det gælder kvaliteten af mange af de studier, der lige nu bliver offentliggjort. Det skyldes blandt andet de datakilder, der bliver brugt.

Det gælder blandt andet dette studie, der er stort og omfatter 13 millioner mennesker, men som er baseret på et register over amerikanske veteraner, altså oftest ældre mænd.

Af blandt andet disse grunde er Anders Peter Hviid forsigtig med at generalisere til danske forhold.

Eller som han siger til TV 2:

- Der er nok ikke røg uden en brand. Men det ser lidt voldsomt ud i nogle af studierne, når der i stort set alle organsystemer er øget risiko for diagnoser efter smitte med coronavirus. Det er lidt mistænkeligt og i forhold til det, vi har kigget på i SSI, er det heller ikke noget, vi kan genkende.

Vi får indberetninger om kognitive forstyrrelser alle steder fra

Berit Schiøttz-Christensen, overlæge

Anders Peter Hviid fremhæver, at videnskab ikke handler om ét studie, men om det samlede antal studier, og at kvaliteten af covid-forskningen er lavere, end den generelle forskning var før pandemien.

- Et spørgsmål er, om senfølger skyldes covid-19 eller ej. Ja, det ser ud til, at der er senfølger efter covid-19. Sværhedsgraden: spørgsmålstegn. Og hyppigheden: spørgsmålstegn. Nogle studier peger i retning af, at der er tale om store tal, men så er spørgsmålet, om der er dét, eller om der er tale om en lille gruppe. Det er ikke klart for mig, siger han.

Overlæge: Slet ingen tvivl om, at flere får kognitive senfølger

Det står imidlertid anderledes klart for Berit Schiøttz-Christensen, at der slet ikke er nogen tvivl om, at der ved senfølger ikke kun er tale om eksempelvis træthed og tab af smagssans, som dog også kan være invaliderende.

De sidste seks til ni måneder har hun som overlæge på en senfølgeklinik oplevet, at især erhvervsaktive voksne er hårdt ramt af kognitive forstyrrelser efter smitte med coronavirus. Det, som også bliver kaldt hjernetåge.

- Vi får indberetninger om kognitive forstyrrelser alle steder fra. Fra vores egne patienter og fra blandt andet Storbritannien. De er invaliderende og kan være langvarige. Vi har personer, der ikke kan klare det arbejde, de havde før – helt eller delvist. Vi ser personer, der mister deres arbejde på grund af senfølger, siger Berit Schiøttz-Christensen

Ældre får også kognitive senfølger, men især personer mellem 25 til 55 år er hårdt ramt, fordi de på grund af senfølger ikke kan få arbejde, hverdag og familieliv til at fungere.

Vi er nødt til at vide noget mere om senfølger, før vi overhovedet kan tale om ”let it rip"

Thea Kølsen Fischer, forskningschef

Ifølge Berit Schiøttz-Christensen bliver der lige nu i Danmark forsket i hjernen og senfølger, om nervesystemet er påvirket, og om det har betydning for vores regulering af lugt, smag, hjerte, vejrtrækning og muskulatur.

I den forbindelse fremhæver forskningschef Thea Kølsen Fischer et studie, der netop er offentliggjort i tidsskriftet The Lancet Psychiatry.

Studie: Demens, psykotiske forstyrrelser, epilepsi

Studiet er et internationalt registerstudie, og kort fortalt fremgår det af studiet, at senfølger som angst og humørsvingninger er udtalt hos voksne, der har været smittet sammenlignet med ikkesmittede i op til seks måneder efter smitte. Det fremgår også, at disse symptomer forsvinder hos langt de fleste efter maksimalt 457 dage.

Omvendt viser studiet også, at risikoen for kognitive forstyrrelser som demens, psykoser og epilepsi fortsat er signifikant forhøjet blandt voksne, der har været smittet i slutningen af opfølgningsperioden på to år.

- Det er et af de første studier til dato, der undersøger og dokumenterer øget risiko for alvorlige, psykiatriske senfølger, og studiet bør blive fulgt op med yderligere forskning for at afklare og forstå de mulige sammenhænge bedre, siger Thea Kølsen Fischer til TV 2.

Anders Peter Hviid er ikke helt enig.

Han kan ikke sætte en finger på selve studiet, men anfægter datakilderne, der ifølge ham ikke er stærke nok til, at studiet kan stå selv. Og det er ifølge ham problemet med flere af de studier, der lige nu bliver offentliggjort om senfølger.

- Det er bekymrende, men vi må kigge i de danske data og registre, før vi råber vagt i gevær, siger han til TV 2.

Han mener, at mængden af studier lige nu er "voldsom", fordi alle har villet forske i covid-19 – også personer, der ikke nødvendigvis før pandemien har arbejdet med infektionssygdomme, senfølger eller epidemiologi.

- Det er stadig "to be determined", tror jeg. Den er ikke lukket endnu, siger han om senfølger.

Fra Thea Kølsen Fischer lyder det omvendt, at studierne er vigtig viden for at kunne informere om, hvorfor man skal undgå at blive smittet med coronavirus, hvis man kan.

- Vi er nødt til at vide noget mere om senfølger, før vi overhovedet kan tale om "let it rip", (lad smitten løbe, red.) efter min mening.

Storbritanniens afgående premierminister Boris Johnson holdt tirsdag morgen sin sidste tale som premierminister foran Downing Street 10.

I talen brugte han blandt andet tiden på at påpege de resultater, som hans konservative regering har fået gennemført, mens den har skullet klare både Brexit-krisen og pandemien.

- Dette er en hård tid for vores økonomi, men vi vil klare os gennem denne krise, sagde han i sin tale, hvor han desuden lovede at støtte den nye regering med partikollegaen Liz Truss i spidsen.

- Liz Truss vil gøre alt for at få folk gennem krisen, lød det.

Foregår normalt på Buckingham Palace

Boris Johnson understregede, at hele Det Konservative Parti bør bakke den nyvalgte leder op.

Johnson sagde med en henvisning til den skotske uafhængighedsbevægelse, at "de, der vil opløse vort land, vil ikke få deres forehavende igennem".

Efter sin afskedstale tog Boris Johnson op til slottet Balmoral i det nordøstlige Skotland for at overrække sin afskedsbegæring til den 96-årige dronning Elizabeth.

Han ventes at ankomme til Balmoral midt på dagen tirsdag. Den 47-årige Liz Truss ventes desuden hos dronningen kun kort efter.

Normalt sker et magtskifte på Buckingham Palace i det centrale London, hvor den afgående og den kommende premierminister foretager lynvisit hos dronningen.

Men den aldrende monark har dog ikke ønsket at afbryde sit sommerophold på Balmoral for to korte ceremonier i hovedstaden.

Befolkningen har lave forventninger

Dronningen vil på et 30 minutter langt møde med Liz Truss bede den nye leder om at danne en regering.

Liz Truss blev mandag kåret som ny konservativ leder og afløser for Boris Johnson efter at have vundet en urafstemning blandt de omkring 200.000 medlemmer af hendes parti.

Hun vandt afstemningen over sin modkandidat, den tidligere finansminister Rishi Sunak, efter en lang intern valgkamp i partiet.

Liz Truss ventes tirsdag eftermiddag omkring klokken 17 dansk tid at holde sin første tale som premierminister uden for Downing Street 10, hvis vejret tillader det.

Den nye partileder og premierminister har sagt, at hun ikke vil udskrive nyt valg før i 2024, hvor hendes embedsperiode udløber.

En måling foretaget af YouGov blandt 2488 vælgere viser tirsdag, at kun 14 procent af befolkningen forventer, at Liz Truss kan gøre det bedre i Downing Street end Boris Johnson.

27 procent forventer, at hun vil gøre det dårligere end manden, som hun afløser som premierminister.

I slutningen af januar 2021 var Danmark under nedlukning. Et år inde i pandemien var nye mutationer af coronavirus for første gang på vej mod at blive dominerende. Endnu var vaccinerne ikke rullet fuldt ud.

Foran Forum på Frederiksberg brændte en dukke i en lygtepæl.

Som ansigt havde dukken et billede af statsminister Mette Frederiksen. På maven havde den en tekst med så lille en skrift, at den var svær at læse på afstand. Men de sidste fem ord stod med store, røde bogstaver og var nemme at tyde.

- HUN MÅ OG SKAL AFLIVES!, stod der.

Tirsdag skal tre mænd for retten på grund af den dukke.

Skærpende omstændighed

Over tre dage skal Retten på Frederiksberg tage stilling til, om der var tale om en trussel mod Mette Frederiksen eller ej. Anklager Søren Harbo er ikke i tvivl.

- Når man hænger en dukke op i halsen, og der er et billede af en person derpå, og man skriver på dukken, at vedkommende må og skal aflives, så mener jeg, det er en trussel, siger han til TV 2.

Anklagemyndigheden har tiltalt de tre mænd for at have overtrådt Straffelovens paragraf 119, der handler om vold eller trusler om vold mod offentligt ansatte.

I dette tilfælde trusler mod landets statsminister, og ifølge anklagerens opfattelse er det en skærpende omstændighed, at truslen blev fremsat på baggrund af hendes ytringer i den offentlige debat.

Bred fordømmelse

Det var under en foreløbig ellers fredelig Men in Black-demonstration mod coronarestriktionerne, at de tre mænd 23. januar cirka klokken 19.20 hængte mannequindukken op i en lygtepæl med en strop om halsen.

Efterfølgende blev der sat ild til dukken, men de tiltalte afviser, at det var dem.

Billederne af den brændende dukke nåede hurtigt frem til nyhedsmedierne og politikerne. Hurtigt voksede sagen sig stor og mødte fordømmelse fra begge sider af det politiske spektrum på Christiansborg.

Imens blev de tre mænd, der i dag er 32, 33 og 36 år, anholdt og fremstillet i grundlovsforhør. De skulle ende med at sidde varetægtsfængslet i godt otte uger, før en landsretsdommer løslod dem 22. marts sidste år.

Når sagen tirsdag begynder ved Retten på Frederiksberg, er de tiltalt efter en paragraf, der straffes med bøde eller fængsel op til otte år.

Det er en mildere paragraf end den, de under stor opmærksomhed oprindeligt blev sigtet for i januar 2021.

Sigtet for højforræderi

Dengang blev de højst usædvanligt sigtet efter paragraf 113, der handler om at true Folketingets sikkerhed eller forsøge at true eller hindre medlemmer af Folketinget i frit at udøve deres politik.

En alvorlig overtrædelse af straffeloven, der groft sagt kan kaldes højforræderi og under særligt skærpende omstændigheder kan give fængsel op til livstid.

I grundlovsforhøret fandt dommeren dog ikke anledning til at varetægtsfængsle dem efter den sjældent anvendte paragraf 113. De blev i stedet varetægtsfængslet efter paragraf 115, der handler om trusler mod kongen, dronningen, regeringen og tronfølgerne, samt 266, der handler om trusler i almindelighed.

Da det kom til stykket, droppede anklagemyndigheden også at rejse tiltale efter paragraf 113 og tiltalte i stedet de tre mænd efter den mildere paragraf 119.

- Vi er gået mere grundigt og mere nøje ind i den efterfølgende, og så er det vores vurdering, at det her ikke er omfattet af den bestemmelse, siger anklager Søren Harbo.

Sagen var dog ikke færdig med at vække opsigt. For hvem anmeldte sagen til politiet?

Et ubesvaret spørgsmål

Det spørgsmål har de tiltaltes forsvarsadvokater forsøgt at få svar på.

Især forsvarsadvokat Ulrik Sjølin har presset på, da han har mistanke om, at der kan have været pres på politiet fra enten Statsministeriet eller Politiets Efterretningstjeneste.

- Det er grundstenen i enhver sag, at man ved, hvem anmelderen er, har han sagt.

Men både byret og landsret har afvist, at det er relevant.

Så spørgsmålet står stadig ubesvaret, når sagen begynder tirsdag klokken 9.30.

Der er afsat tre dage til sagen, og der ventes dom i midten af næste uge.

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil have lønnen til ansatte i den offentlige sektor ind på det politiske bord.

Men i søndagens tv-debat på DR1 mellem de tre statsministerkandidater ville hun ikke konkretisere, hvem det er, der kan sætte næsen op efter en lønstigning.

- Jeg skal ikke stå og sige, præcis hvem der skal have højere løn, lød det fra Frederiksen under debatten. For det skal ifølge statsministeren gøres "ordentligt og ansvarligt".

Det vil dog blive uddybet inden næste folketingsvalg, lyder det nu fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

- Vi kommer da helt klart til at sige mere om både det her, og i øvrigt også alle andre aspekter af den velfærds- og rekrutteringsdagsorden, som vi mener er meget, meget afgørende, at danskerne også tager stilling til, inden de skal sammensætte Folketinget, siger Peter Hummelgaard.

Efterspørgsel er lig mere i løn

Han siger, at det "helt grundlæggende handler om, hvor rekrutteringsudfordringer er størst" i forhold til, hvem der skal have mere i løn.

Dernæst nævner han, at der er en fejlrekrutteringsrate på 46 procent ved sygeplejersker og 44 procent ved social- og sundhedsansatte. Også pædagoger har en høj fejlrekrutteringsrate, nævner ministeren.

Det betyder, at der eksempelvis er blevet rekrutteret forgæves i 46 procent af ledige stillinger for sygeplejersker i 2022.

- For os handler det ikke om at gøre nogle medarbejdergrupper glade. For os handler det om de borgere, der skal modtage den velfærd og service i den anden ende.

- Hvis vi skal have en stor ligning til at gå op, hvor vi sørger for, at der er nok hænder til at løfte de opgaver, så alle borgere bliver mødt med en høj kvalitet, uanset om de propper deres børn i daginstitutioner, selv skal på sygehuset, eller deres mødre eller fædre er kommet på plejehjem, så er vi nødt til at have alle parametre i spil, siger Peter Hummelgaard.

Mindre tid ved skriveborde

Af andre parametre henviser beskæftigelsesministeren eksempelvis til, at sygefraværet skal ned, og at der skal bruges mindre tid ved skrivebordene.

Det var i et interview med Jyllands-Posten i sidste måned, at Mette Frederiksen åbnede for at gøre lønnen til et politisk spørgsmål.

Det var en markant melding, i og med at lønnen normalt er lukket land som følge af "den danske model", hvor arbejdsmarkedets parter som udgangspunkt selv står for at aftale løn.

Det er for sent – faktisk mange år for sent – at politikere taler om lønforhold til ansatte på landets sygehuse.

Det siger Louise Mønster Flyvbjerg Erichsen, der er sygeplejerske og tillidsrepræsentant på Rigshospitalet.

- Men jeg er glad for, at politikere endelig tager ord som løn og løn for kompetencer i deres mund, siger hun.

Under debatten mellem statsministerkandidaterne Søren Pape Poulsen (K), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Mette Frederiksen (S) søndag aften på DR var lønforhold for offentligt ansatte nemlig oppe at vende.

Særligt dem, der arbejder på landets sygehuse, blev fremhævet af Mette Frederiksen. Det er nødvendigt at skaffe bedre løn- og arbejdsvilkår for dem, sagde hun.

Ellers var statsministeren ikke villig til at pege på, hvem præcis der fortjener at få mere i løn.

Louise Mønster Flyvbjerg Erichsen mener dog, at det havde klædt statsministeren at tale om løn, mens der var sygeplejerskekonflikt sidste sommer.

Ellemann gik også i rette med statsministeren på det punkt, fordi han mente, at timingen er iøjnefaldende. Den var ifølge ham anderledes, da sygeplejerskerne demonstrerede i forbindelse med strejken, som regeringen endte med et lovindgreb.

En kæmpe supertanker

Men om det kan lade sig gøre at give højere lønninger, som Mette Frederiksen åbnede for, er Louise Mønster Flyvbjerg Erichsen mere skeptisk omkring.

- Det er en kæmpe supertanker, hun skal nå at vende.

I løbet af debatten sagde Mette Frederiksen ikke, hvem der skal have mere i løn, selvom hun blev afkrævet svar flere gange fra studieværten og de to blå kandidater. Det nærmeste, hun kom et svar, var, da hun sagde, at det er dem, der er behov for, der skal have mere i løn.

- Selvfølgelig skal jeg ikke stå og sige i aften, hvem det er. Det skal vi gøre ordentligt og ansvarligt, sagde hun.

Derfor kan Louise Mønster Flyvbjerg Erichsen heller ikke sige, at Mette Frederiksen nu har sikret sig i hvert fald én stemme.

- Trykker hun på valgknappen, går lønstrukturskomiteen (som var en del af regeringens indgreb, der endte sygeplejekonflikten, red.) i stå. Men håbet er lysegrønt, og det er fedt, at hun taler om løn, siger sygeplejersken.

Hvem skal have mere i løn?

Mens Venstre foreslog en milliard til at nedbarbere ventelisterne, blandt andet ved at betale sygeplejersker mere for at tage ekstra vagter, spurgte Søren Pape Poulsen (K) flere gange:

- Lønspørgsmålet er interessant, fordi hvem er det så, der skal have mere i løn?

Hvis det bliver en af de to blå kandidater, der skal lede regeringen, efter at der på et givent tidspunkt har været valg, er sygeplejersken usikker på, hvad det betyder for lønningerne.

- De snakker bare om afbureaukratisering, og det har politikere snakket om i mange år, siger Louise Mønster Flyvbjerg Erichsen.

Halvdelen af stillingerne besættes ikke

Sidste år afdækkede Dansk Sygeplejeråd, at der var omkring 4700 ubesatte sygeplejerskestillinger i landets kommuner og regioner.

Tidligere har Dorthe Boe Danbjørg, der er næstformand i Dansk Sygeplejeråd (DSR), sagt, at det primære problem i forhold til at tiltrække og holde på sygeplejerskerne har rod i lønnen.

Sygeplejerskerne føler ikke, at deres indkomst står mål med deres arbejdsopgaver, lød det tilbage i slutningen af juli.

- Det starter med lønnen, og derefter er man nødt til at kigge på arbejdsvilkårene, sagde hun til TV 2.

Men I har jo forhandlet lønnen og arbejdsvilkårene på plads. Har I været gode nok til at gøre det attraktivt at være sygeplejerske?

- Ja, det mener jeg helt bestemt. Pilen peger ét sted i forhold til ansvar, og det er på politikerne, lød det.

Mandag siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at Socialdemokratiet "nok skal komme nærmere", hvem det er, der skal have mere i løn. Men:

- Vi kommer ikke til at gå ind og diktere på den enkelte lønseddel, hvem der skal have mere, siger han.

Retten i Herning har mandag afsagt dom i en spektakulær sag, hvor den tidligere dagplejer Ellen-Marie Linneberg Johansen er blevet idømt syv års fængsel for at have udøvet dødsvold mod en 15 måneder gammel pige, hun havde i gæstedagpleje.

Kvindens advokat, René Knudsen, lægger ikke skjul på, at han er skuffet over udfaldet af den seks dage lange retssag.

- Jeg havde håbet på, at min klient blev frifundet. Det var en sag, hvor jeg mener, at der har været en rimelig og begrundet tvivl, lyder den umiddelbare reaktion fra advokaten, der nu vil nærlæse nævningetinget dom.

Hvem kan leve med en dom for grov vold med døden til følge? Man er stemplet for livet

René Knudsen, Forsvarsadvokat

Forsvarsadvokaten hæfter sig særligt ved de forklaringer, Retslægerådet er kommet med undervejs i sagen, der begyndte i november 2019.

Forud for skyldskendelsen, der blev afsagt mandag middag, stod det nemlig klart, at der ikke var noget entydigt svar på, hvornår den 15 måneder gammel pige præcist fik de skader, hun endte med at dø af i november 2019.

- Hun (Ellen-Marie Linneberg Johansen, red.) er rystet. Hun var i forvejen ved at miste tilliden til systemet. Hun sidder med en fornemmelse af, at lægerne ikke ved, hvad de skal mene i sagen. Hvordan skal nævninge og dommere så vurdere sagen, lyder det fra advokaten.

Den udlægning bar skyldskendelsen ifølge René Knudsen også præg af. To ud af sagens seks nævninge og tre dommere mente nemlig ikke, at det var hævet over enhver tvivl, at Ellen-Marie Linneberg Johansen havde givet pigen de to kraniebrud, der kostede hende livet.

- Det er en af begrundelserne for, at sagen må prøves ved Vestre Landsret, konkluderer advokaten.

Frifundet for drab

Hos anklagemyndigheden glæder specialanklager fra Midt- og Vestjyllands Politi Pia Koudahl sig over udfaldet af retssagen.

- Jeg er godt tilfreds og lettet over, at nævningetinget har delt anklagemyndighedens opfattelse af, at tiltalte var gerningsmanden, siger anklageren.

Pia Koudahl og resten af anklagemyndigheden må dog tage til efterretning, at Ellen-Marie Linneberg Johansen ikke forsøgte at dræbe pigen med de slag eller anslag mod en fast overflade, som gæstedagplejeren gav den lille pige.

Dermed skulle de tre dommere og seks nævninge i stedet tage stilling til strafudmålingen i en sag, der nu handlede om grov vold med døden til følge under særdeles skærpende omstændigheder og ikke manddrab, som anklagemyndigheden ellers havde krævet.

Her mente Pia Koudahl, at strafferammen på ti år skulle udnyttes og Ellen-Marie Linneberg Johansen skulle idømmes ni års fængsel.

Stemplet for livet

Retten mente dog, at en straf på syv år var mere passende.

- De (dommere og nævninge, red.) har voteret for, at syv år er den rigtige straf. Det har jeg ikke nogle bemærkninger til, lyder det fra forsvareren, der efter skyldskendelsen procederede for fem til seks års fængsel.

René Knudsen og Ellen-Marie Linneberg Johansen kunne umiddelbart efter domsafsigelsen oplyse, at sagen vil blive anket til Vestre Landsret med henblik på frifindelse.

- Hvem kan leve med en dom for grov vold med døden til følge? Man er stemplet for livet, siger forsvarsadvokaten.

Ellen-Marie Linneberg Johansen skal nu sidde fængslet frem til landsrettens afgørelse.

Retten i Herning har desuden krævet, at hun betaler sagens omkostninger.

Derudover skal hun samlet set betale 282.827,78 kroner til pigens forældre.

Storbritanniens nye premierminister, Liz Truss, har skabt bekymring i Bruxelles med sine udtalelser om Nordirland og Brexit.

Udtalelserne kan tolkes som om, at Liz Truss er parat til et opgør med EU om Nordirland.

Et opgør, der i yderste konsekvens kan føre til en handelskrig mellem EU og Storbritannien på et tidspunkt, hvor krigen i Ukraine har fået priserne på energi og fødevarer til at stige.

Budt velkommen af kommissionen

Måske derfor var det en hilsen i to dele, da EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, mandag bød den nye premierminister velkommen.

- Tillykke til Liz Truss. EU og Storbritannien er partnere. Vi står over for mange udfordringer fra klimaforandringer til Ruslands invasion af Ukraine, lød den positive del af budskabet fra von der Leyen på Twitter.

Her fastslog EU-Kommissionens formand dog samtidig, at hun forventer, at Storbritannien overholder aftalen om Nordirland. Den blev indgået som konsekvens af Brexit, men har siden fået kritik fra Storbritanniens tidligere premierminister Boris Johnson – og fra Liz Truss.

Aftalen står ved magt

Men aftalen står ved magt, fastslår Ursula von der Leyen:

- Jeg ser frem til et konstruktivt forhold i fuld respekt for vores aftaler, skriver Ursula von der Leyen på Twitter.

Liz Truss har som sin forgænger, Boris Johnson, markeret sig som en fortaler for en hård linje over for Rusland som følge af krigen i Ukraine. Men det er især hendes løfter til de konservative partifæller om at stå op imod Bruxelles, når det kommer til spørgsmålet om Nordirland, som vækker bekymring i EU.

Under Boris Johnson begyndte briterne på egen hånd at ændre den såkaldte nordirske protokol. Den indeholder reglerne for handel med Nordirland, efter at Storbritannien er trådt ud af EU.

Opfordrer til afklaring

Det fik i juli EU-Kommissionen til at starte fire nye retlige opgør mod Storbritannien. Sagsanlæggene kan ende med bøder.

Medlem af EU-Parlamentet for Venstre, Morten Løkkegaard, ønsker ligesom von der Leyen Liz Truss tillykke, men opfordrer samtidig til en afklaring på spørgsmålet om Nordirland:

- Forhåbentlig besinder premierministeren sig og indgår en aftale med EU. Også selvom Johnson nægtede, skriver Morten Løkkegaard på Twitter.

Kan blive problematisk for Danmark

Også hos Dansk Industri håber man på, at Truss vælger en mere afdæmpet Brexit-linje, end hun har givet indtryk af i valgkampen.

- Hvis hun gør alvor af de ord og trusler, som hun har fremsat i valgkampen, kan det blive problematisk for danske virksomheder og deres samhandel med Storbritannien, siger seniorchefkonsulent for DI i Bruxelles Andreas Brunsgaard.

I 2021 var Storbritannien det fjerdestørste eksportmarked for Danmark. Det viser tal fra Danmarks Statistik.