Der mangler hænder og hoveder i det danske sundhedsvæsen, og der er masser af potentiale i robotter.

Nogle hospitaler tager så småt robotkollegaer ind på de kliniske afdelinger, men det går alt for langsomt. Det mener Birgitte Østergård Sørensen, der er forretningsleder på Teknologisk Institut.

Instituttet mener, at teknologien nemt kan overtage opgaver fra medarbejdere.

En robot er ikke bare en ting, man installerer og sætter strøm til, og så kører den

Finn Olesen, lektor og ph.d. ved Aarhus Universitet

- Der er et utroligt stort potentiale, fortæller Birgitte Østergård Sørensen.

Men ikke alle mener, at robotterne bare sådan lige kan overtage arbejdet fra mennesker.

Robotter kan lette presset

Ny teknologi kan ifølge Teknologisk Institut være med til at lette presset på landets læger, sygeplejersker, sosu-hjælpere og andre faggrupper i en tid med ekstrem mangel på sundhedspersonale.

Blandt andet mener Birgitte Østergård Sørensen, der er forretningsleder på Teknologisk Institut, at det er oplagt at se på alle de arbejdsopgaver, hvor der ikke er kontakt med patienter.

Det kunne for eksempel være transport af tomme hospitalssenge, hvilket normalt er en opgave, der varetages af hospitalernes portører.

- Hvis man først begyndte at kortlægge de forskellige arbejdsgange og processer, hvor det handler om at flytte, bringe og pakke ting og åbne og sortere blodprøveglas, så tror jeg, at der er et utroligt stort potentiale for, at man kan sætte robotteknologi til at overtage de opgaver, fortæller Birgitte Østergård Sørensen.

Samtidig kan robotterne ifølge forretningslederen hjælpe de hårdt pressede medarbejdere med mere fysisk krævende opgaver som tunge løft.

Og spørger man Birgitte Østergård Sørensen, er hun overbevist om, at robotterne vil være gavnlige for både arbejdsmiljøet og for den enkelte hospitalsansattes arbejdsliv.

- Det er ikke kun et spørgsmål om, at teknologien kan gå ind og overtage, men også et spørgsmål om et potentiale for at gå ind og aflaste personalet og sørge for, at de ikke bliver nedslidt, fortæller Birgitte Østergård Sørensen.

Ikke så simpelt endda

Spørger man lektor og ph.d. ved Aarhus Universitet Finn Olesen, er han dog ikke helt enig i, at robotter let kan overtage opgaver fra eksempelvis portørerne.

De har ifølge lektoren mange flere funktioner og en meget stor viden, de hver dag bruger i det daglige arbejde. Det vil gå tabt, hvis en robot overtager arbejdet, vurderer Finn Olesen.

Derfor er det ikke alle opgaver, man kan sætte robotter til at udføre.

- Der er kæmpe forskel på, om det er en robot, der transporterer senge rundt, eller om det er en robot, der analyserer blod, siger han.

Derudover peger lektoren på, at det kan give problemer og forvirring blandt de ansatte, hvis en robot skal indgå på en afdeling.

- En robot er ikke bare en ting, man installerer og sætter strøm til, og så kører den. Den skal indgå i en organisatorisk helhed, hvor man forandrer noget, det øjeblik den skal overtage en funktion.

Robotter i laboratorier

En af de afdelinger, hvor ny teknologi i form af en robortarm har overtaget en del af bioanalytikernes arbejde – og hvor man er glade for løsningen – er på Rigshospitalet i Glostrup.

Eva Dahl Rönnborg Amonsen, seniorspecialist på Rigshospitalet i Glostrup, arbejder til dagligt side om side med robotten. På laboratoriet tager robotarmen prøverne og fører dem over til analyseapparatet.

Tidligere tog det en medarbejder 5 timer at lave de 100 daglige prøver, men nu klarer robotten det hele. Der mangler bioanalytikere, og derfor er robothjælpen kærkommen.

Hvad bruger I de sparede timer på?

- Dem bruger vi til kvalitetsarbejde af andet udstyr til gavn for patienterne. Så det er i høj grad en niche, der kan højnes, og kvaliteten bliver sat på spidsen, fortæller hun.

Laboratoriet har været med inde over udviklingen af robotarmen, og den første model, de modtog, krævede mange tilpasninger og forandringer, før den passede til behovet.

Men nu er det altså lykkes afdelingen succesfuldt at implementere robotten.

Har du hørt om quiet quitting?

Fænomenet, der gør op med, hvor meget vi arbejder, har taget internettet med storm. Kort fortalt handler det om at arbejde så lidt som muligt. Løse sine arbejdsopgaver, men ikke mere end det.

Det begyndte på det sociale medie Tiktok, hvor skuespilleren Zayed Khan delte en video af sig selv med teksten "Quiet quitting".

Opslaget med ordene "arbejde behøver ikke at være dit liv" fik næsten en halv million likes og har efterfølgende sat gang i en tendens, hvor folk siger op "mentalt".

Løn er blevet det vigtigste

Tendensen er kommet på et tidspunkt, hvor flere har taget deres arbejdsliv op til revision.

Under coronanedlukningen blev det almindeligt med hjemmearbejde, og det blev hurtigt mere tydeligt for os, at vi kunne arbejde hvor som helst og når som helst. Det gjorde det også sværere at sige fra for nogen, mener eksperter.

Det er helt fair at sige, at man laver det, man bliver bedt om, og så går jeg hjem

Christian Ørsted, ledelsesrådgiver og forfatter

Siden er der sket et skifte, hvor fritid og familieliv er blevet vigtigere for os. Det fortæller Morten Ballisager, der er ejer og direktør hos Konsulenthuset Ballisager og ekspert i rekruttering og arbejdsliv.

- Arbejdet kan ikke det for os, som det kunne for bare fem år siden. Nu vægter vi fleksibilitet, helbred, familie og fritid højere end at arbejde en masse, siger han.

Det blev især tydeligt for ham, da han i en analyse kunne se, at parametrene for, hvad vi vægter højt på arbejdspladsen, havde ændret sig i 2022. Det var ikke længere gode kolleger, socialt sammenhold og faglig udvikling, der blev vægtet højest, men en høj løn.

- For første gang nogensinde er løn toppet som et kriterium for, om vi synes, at arbejdspladsen er god. Danskerne har indset, at lønnen er den, der sikrer, at vi kan gøre noget i vores fritid, og at den betyder noget, forklarer han på baggrund af analysen, som hans konsulentbureau foretager årligt om medarbejderes ønsker til deres arbejdsliv.

Udbredt i serviceerhverv

Christian Ørsted er ledelsesrådgiver og forfatter og var blandt de første til at introducere begrebet herhjemme. Han oplever, at quiet quitting vinder mere og mere frem i kølvandet på corona.

- Da jeg først hørte om begrebet, tænkte jeg, at der endelig var nogen, som satte ord på det, jeg havde set i stigende grad, fortæller han.

Han oplever, at tendensen er særligt udbredt inden for de serviceerhverv, hvor der ifølge ham – også før corona – var problemer med arbejdsmiljø, og man kan have set kollegaer bliver afskediget under coronanedlukningen. De, som er tilbage, skal nu arbejde endnu hårdere for at følge med.

- Mange føler, at loyaliteten ikke går begge veje, men mest er noget, man har talt om, når det gavnede virksomheden. De føler sig derfor nødsaget til at passe bedre på sig selv, siger Christian Ørsted.

Der kan blive til en doven mentalitet, hvor man hele tiden skal have noget til gengæld for at yde noget

Morten Ballisager, ejer og direktør hos Konsulenthuset Ballisager og ekspert i rekruttering og arbejdsliv

Men han ser det også i brancher, som ellers er kendt for at have et tydeligt "karriereræs".

- Topadvokater er kommet hen til mig og sagt: "Jeg har ikke sagt det til nogen, men jeg lægger ikke én eneste ekstra time for ikke at vække opsigt. Jeg holder mig lige præcis på det minimale, for jeg gider ikke. Jeg vil gerne være advokat, men jeg vil også hellere se min familie end at få stor bonus", fortæller Christian Ørsted.

Quiet quitting er problematisk, da der i ordet quiet ligger, at man ikke taler højt om de arbejdsopgaver, man nedprioriterer, og hvorfor man føler sig nødsaget til det, siger Christian Ørsted. Ifølge ham er det nemlig et eksempel på mistrivsel, når man ikke taler om det.

- Det er helt fair at sige, at man laver det, man bliver bedt om, og så går jeg hjem. Men i quiet ligger der, at der er en forventning om noget andet, og at man ikke kan sige det højt, mener han.

To forskellige typer

Også fra et arbejdsgiversynspunkt mener Morten Ballisager, at tendensen kan være negativ, når det kommer til produktivitet og arbejdsglæde.

- Jeg kan frygte, at det bliver til en doven mentalitet, hvor man hele tiden skal have noget til gengæld for at yde noget. Det kan blive en byttehandel, som når man siger til ungerne, at de skal tage opvasken, men de så kræver lidt flere lommepenge for det, siger han.

Ifølge Christian Ørsted handler det dog ikke om uengagerede medarbejdere. Han mener, at ledelsen bærer en del af ansvaret for at ændre kulturen, så folk tør at tale om quiet quitting.

- Der er noget alvorligt galt, når folk vælger det her frem for at sige op eller have en åben snak om, hvor grænserne går, og hvad der forventes af ens arbejde.

Spørger man Morten Ballisager er det positive i tendensen dog, at medarbejdere er mere bevidste om, hvad deres fritid er værd og derfor sætter nogle grænser. Det mener han kan skabe en sund kultur, og det ser han også vinde fodfæste i flere virksomheder.

- Ham, der sidder og arbejder til klokken 17 eller 18, er ikke så attraktiv mere. Jeg sidder i en bestyrelse, hvor vi helt bevidst går efter, at man går til tiden, fordi man som arbejdsgiver har fundet ud af, at den robuste medarbejder også er en, der kan sætte grænser.

Under søndagens debat mellem statsministerkandidaterne Jakob Ellemann-Jensen (V), Mette Frederiksen (S) og Søren Pape Poulsen (K) berørte de problemerne, der er i sundhedsvæsenet.

Ved det sidste folketingsvalg gik Mette Frederiksen og Socialdemokratiet til valg på at skaffe flere hænder til sundhedsvæsenet.

- Vi har også skaffet flere, men ikke nok, erkendte hun og tilføjede, at det blandt andet er nødvendigt at skaffe bedre løn- og arbejdsvilkår for medarbejderne, blandt andet på landets sygehuse.

Men under debatten sagde hun ikke, hvem der skal have mere i løn, selvom hun blev afkrævet svar flere gange fra studieværten og de to blå kandidater.

- Den diskussion om at støtte den danske model, sådan som statsministeren gjorde i forbindelse med sygeplejestrejken, men nu ikke længere gør, fordi der er folketingsvalg, glæder jeg mig meget til, sagde Jakob Ellemann-Jensen.

Mens Venstre foreslog en milliard til at nedbarbere ventelisterne, blandt andet ved at betale sygeplejersker mere for at tage ekstra vagter, tog Søren Pape løndiskussionen op.

- Lønspørgsmålet er interessant, fordi hvem er det så, der skal have mere i løn? spurgte han retorisk, rettet mod Mette Frederiksen.

Farligt at vælge grupper, der skal have højere løn

Hvis der afsættes en milliard til at give samtlige offentlige ansatte mere i løn, får hver lidt under 150 kroner mere om måneden, nævnte Pape. Den konservative kandidat gentog spørgsmålet om, hvem der skal have mere i løn, og tilføjede:

- Det her, synes jeg, er farligt, hvis vi som politikere ved hver valgkamp skal udpege egne favoritter, der skal have mere løn. Vi skal holde os til den danske model og sikre os forhandlinger.

Mette Frederiksen var af en anden holdning. Hun mente, at det er mere farligt at fortsætte.

Modsat tidligere kan man ikke afsætte flere penge til lønninger og løse problemer på den måde. Der er nemlig ikke nok i den erhvervsdygtige alder, sagde S-kandidaten og peger på sygeplejeområdet, hvor vikarer bliver ansat til en højere løn end de fastansatte får. Det var også en pointe, hun fremførte i et interview med Politiken lørdag.

Hun sagde, at hun har stor respekt for den danske model, men hvis man ikke anerkender, at løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor spiller en rolle, ”fortsætter vi af én vej, og den er forkert for vores samfund”.

Ellemann gik i rette med hende, fordi han mente, at timingen er iøjnefaldende. Den var ifølge ham anderledes, da sygeplejerskerne demonstrerede i forbindelse med sygeplejerstrejken, som regeringen endte med et lovindgreb.

V: - Stikker folk blår i øjnene

Søren Pape Poulsen afkrævede igen Mette Frederiksen svar på, hvem der skal have mere i løn og hvor meget.

- Er det sosu’erne eller sygeplejerskerne, der skal have mere i løn?

Mette Frederiksen svarede, at det er dem, der er behov for, der skal have mere i løn.

- Selvfølgelig skal jeg ikke stå og sige i aften, hvem det er. Det skal vi gøre ordentligt og ansvarligt, sagde hun.

Værten gav ordet til Jakob Ellemann-Jensen, der rystede på hovedet under Mette Frederiksens svar.

- Det er designet til at stikke folk blår i øjnene, siger han og tilføjer, at "nu tror alle, at det er dem, der skal have flere penge".

Noget af det, der er vigtigst for danskerne, når de skal sætte deres kryds til næste valg, er sundhedsvæsenet.

Mette Frederiksen har endnu ikke trykket på valgknappen. Hun har indtil grundlovsdag næste sommer til at gøre det.

En undersøgelse, som tre forskere har lavet, viser, at vegetarer har mindre risiko for hjertekarsygdomme end mennesker, der spiser kød, fisk og skaldyr, skriver Videnskab.dk. Ifølge forskernes resultater kan risikoen være 15 procent mindre.

Videnskab.dk henviser til undersøgelsen, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift European Journal of Nutrition.

Her har de tre forskere, to forskere fra Imperial College i London og en lægestuderende fra universitetet i Oslo, analyseret oplysninger fra 13 store befolkningsundersøgelser med i alt 850.000 mennesker, som enten har spist vegansk, vegetarisk eller som har spist både kød, fisk og skaldyr.

Sammenhæng mellem kost og sygdom

Mens de i alt 13 undersøgelser stod på, fik cirka 115.000 af dem, der deltog, en hjertekarsygdom. Omkring 14.000 fik et slagtilfælde. Det betød, at de tre forskere kunne finde sammenhænge mellem den kost, forsøgspersonerne fik, og hjertekarsygdomme og slagtilfælde.

De tre forskeres resultater viste, at de deltagere i befolkningsundersøgelserne, der spiste vegetarkost, havde 15 procent færre tilfælde af hjertekarsygdomme end dem, der spiste kød, skaldyr og fisk.

Middelhavskost kan reducere risiko

Undersøgelsen er ikke den første, der peger i retning af, at vegetarkost kan mindske risikoen for hjertekarsygdomme.

I 2018 viste et studie ifølge Hjerteforeningen, at vegetarkost med æg og mejeriprodukter ligesom middelhavskost kan reducere risikoen for hjertekarsygdomme.

Middelhavskost er kost, der mest består af grøntsager, fed fisk og fjerkræ. Også brød, jomfruolivenolie og nødder falder ind under begrebet Middelhavskost, oplyser Hjerteforeningen.

Græsk undersøgelse fra 2020

I 2020 pegede en græsk undersøgelse ifølge Kardiologisk Tidsskrift i samme retning, men forfatteren bag undersøgelsen understregede, at man ikke bare kan sætte lighedstegn mellem vegetarkost og mindre risiko for hjertekarsygdomme.

- Det er også vigtigt at fokusere på specifikke, sunde plantebaserede fødevaregrupper for at se en fordel med hensyn til reduktion af hjerte-kar-sygdomme, sagde undersøgelsens hovedforfatter Demosthenes Panagiotakos, der er professor i biostatistik, forskningsmetoder og epidemiologi ved Harokopio Universitet i Athen, ifølge Kardiologisk Tidsskrift.

Men den græske undersøgelse viste dog, at de mænd, der spiste færre dyrebaserede fødevarer, var 25 procent mindre tilbøjelige til at udvikle hjertekarsygdomme end de mænd, der spiste flere dyrebaserede fødevarer. Hos kvinderne var den forskel ifølge undersøgelsen, der omfattede undersøgelser af 2.000 græske voksne personer, dog kun 11 procent.

Lotte Juul Madsen, diætist i Hjerteforeningen har også tidligere peget på, at det er vigtigt hvilken slags vegetarkost, man spiser.

- Vegetarkost kan være et godt alternativ til middelhavskosten. Det modsatte kan dog også være tilfældet. For vegetarkost er ikke kun ensbetydende med hjertesundhed. Vegetarkost kan være fyldt med mættet fedt fra fed ost, smør, kokosfedt, fløde og creme fraiche, som ikke er gavnligt for hverken kolesteroltallet eller hjertet, sagde Lotte Juul Madsen blandt andet i en kommentar til studiet fra 2018.

I præcis et halvt år har Kherson været under russisk kontrol, og siden 3. marts har alt i byen Kherson i regionen af samme navn været forandret for de lokale.

En af borgerne er Yulia S. Hun ønsker ikke at stille sig frem med fuldt navn, fordi hun mener, at det er for farligt.

TV 2 kender hendes fulde navn og identitet, men har ikke haft mulighed for at få bekræftet de specifikke oplevelser, som hun beskriver.

Yulia fortæller til TV 2, hvordan livet har ændret sig til et mareridt under den russiske besættelse. Tortur, mishandling og tæsk er blevet en del af hverdagen for mange borgere i byen.

TV 2 taler med Yulia på dagen, hvor Ukraine har indledt et modangreb i den sydlige del af landet. Et modangreb, som Rusland også har bekræftet.

Imens kan eksplosioner høres i byen, og elektriciteten er allerede røget to gange sammen med telefonforbindelsen og vandforsyningen.

Alligevel beskriver Yulia det som mere fredeligt i området, end tilfældet har været førhen.

Svært at forlade Kherson

Yulia er oprindeligt fra Kherson, men har boet og arbejdet i hovedstaden Kyiv de seneste par år. Lige før krigen tog hun til Kherson for at besøge sine forældre. Hun endte med at sidde fast her i mange måneder.

Kampen om Kherson gik meget hurtigt, og regionen var en af de første til at komme under russisk kontrol. Det skete blot en uge efter, at invasionen blev indledt.

I begyndelsen kunne Yulias familie ikke forlade Kherson, fordi Yulias bedstemor var syg. Senere kunne de ikke forlade byen, fordi det blev for kompliceret og risikabelt.

- Når du forlader Kherson-regionen gennem Krim-halvøen, skal du igennem en meget udmattende udvælgelsesproces, der kan tage flere timer. Folk bliver tjekket grundigt og bedt om at tage deres tøj af. De andre veje ud er meget farlige, for der ligger miner på vejene, fortæller Yulia til TV 2.

"Stilfærdig terrorisme"

Yulia siger videre, at hun kender folk, der er blevet sprængt i luften i forsøget på at forlade Kherson.

Som mange andre ukrainere kalder hun russerne for "uhyrer".

Yulias liv har ændret sig til et mareridt, siden Rusland overtog Kherson. Hun beskriver det, der sker som "stilfærdig terrorisme". Hverken ukrainske eller russiske love hersker i området. I stedet er folk tvunget til at leve under de regler, som det russiske militær dikterer, siger Yulia.

Efterhånden har Yulia vænnet sig til, at lokalbefolkningen er afskåret fra omverdenen.

- Vi har ikke set tv i mange måneder, fordi vi ikke vil se russisk tv. Du kan blive skør af det, siger Yulia.

Telefon- og internetforbindelserne er også russiske, og der er derfor ikke adgang til ukrainske eller vestlige hjemmesider. Den lokale møntfod er russiske rubler nu, men den ukrainske valuta er også godkendt nogle steder, dog ikke over alt.

- Der var en proukrainsk butik i nærheden. I starten nægtede de betaling med rubler. Men uhyrerne kom og sagde, at hvis de skulle opføre sig på den måde, så ville alle varer blive konfiskeret, og butikken ville lukke, fortæller Yulia.

Men det værste er ifølge Yulia, at russiske soldater er over det hele. Alle kan blive ført bort til et ukendt sted på ethvert tidspunkt. Om de vil vende tilbage, er umuligt at forudsige, siger hun.

- De (russiske soldater, red.) kan stoppe alle, som virker mistænkelige. De tjekker jævnligt busserne. Hvis de ikke kan lide en person, tager de personen ud, tjekker vedkommendes telefon og beordrer dem til at tage tøjet af. De tjekker for tatoveringer og tegn på våben, siger Yulia.

Det er vores hverdag nu. Folk bliver jævnligt bortført, tortureret og tæsket, derefter spulet ned og smidt på gaden. Det sker i bedste fald

Yulia S., borger i Kherson

Og helt galt er det, hvis nogen kunne finde på at vise deres solidaritet med Ukraine eller modvilje mod Rusland, fortæller hun videre. Men folk kan også blive ført bort uden nogen åbenlys grund.

- For nylig forsvandt vores præst ud af det blå. Han blev bedt om at stige ud af bussen for at vise id, hvorefter han blev ført væk, og siden har ingen set ham, siger Yulia.

Tortureret og tæsket

Ifølge hende tjekkede soldater engang hendes vens 12-årige søn. De bad ham om at vise sin telefon, og han fortalte, at den lå derhjemme. Drengen blev taget af bussen, forhørt og tvunget til at tage tøjet af på gaden.

En af Yulias bekendte, der ifølge hende er en succesfuld forretningsmand, er også blevet "offer for besætterne". Han havde været oppe at skændes med en nabo.

Efter det havde naboen klaget til russerne over ham. De kom efter ham med det samme, tog alt han ejede af værdi og førte ham bort.

Han var væk i lang tid. Heldigvis havde han en kontakt ved politiet på Krim. Efter et opkald blev han løsladt, men var knap nok i live. Ifølge manden selv var han blevet tæsket, tortureret, hans fingre var blevet brændt med en skærebrænder, og han var blevet hængt i fødderne med hovedet ned.

Og dette er langtfra et enestående tilfælde, siger Yulia.

- Det er vores hverdag nu. Folk bliver jævnligt bortført, tortureret og tæsket, derefter spulet ned og smidt på gaden. Det sker i bedste fald, siger hun.

Ifølge Yulia er det mest skræmmende, at lokale drenge mellem 10 og 15 år også er begyndt at forsvinde meget ofte i området.

- Omkring 50 drenge i distriktet Olesjkivka i Kherson-regionen forsvandt i løbet af besættelsen. Ingen ved, hvor de er henne, eller hvad der er sket med dem, siger Yulia.

Den ukrainske præsidents repræsentant på Krim, Tamila Tasheva, har sagt, at russerne tilbageholdt omkring 500 folk og torturerede dem. Menneskerettighedsgruppen HRW har også beskrevet mishandlingen af ukrainske borgere.

- Du ved ikke, hvornår de vil komme efter dig, citerer HRW en ukrainer for at sige.

Overlevende under Kherson-besættelse Alexander Guz og Oleg Baturin har også over for BBC beskrevet, hvordan ukrainere bliver bortført og tortureret.

Russisk pas for økonomisk hjælp

Under pres er nogle borgere i Kherson begyndt at få russiske pas, der bliver distribueret der. Desuden er der visse belønninger for dette.

For eksempel får pensionister en økonomisk hjælp på 10.000 rubler, hvilket svarer til omkring 1200 danske kroner. Først får de pengene uden nogen betingelser, men tredje gang vil de blive bedt om at få russisk pas. Det samme gælder enhver humanitær hjælp.

- Russerne udnytter, at mange folk går igennem en hård situation. I foråret sultede folk. Butikkerne var tomme, og vi stod i kø fra klokken 03 om morgenen for at købe et kilo mel eller sukker, siger Yulia.

Vi er allerede trætte af at leve i frygt under det daglige pres. Vi venter bare på, at den ukrainske hær kommer og redder os

Yulia S., borger i Kherson

De mest initiativrige i Kherson begyndte at fragte varer ind i byen, og de blev solgt fra bilerne. Alt var blandet – kød, mælk, medicin, cigaretter. Selvom den tid nu ligger bag indbyggerne, og butikkerne flyder med varer fra Rusland, så er priserne ekstremt høje, og det er svært for ukrainere at klare sig.

Ifølge Yulia modtager forældre 4000 rubler i økonomisk støtte for at sende deres børn i russiske skoler. Beløbet svarer til knap 500 kroner.

- Forældre til dem, der nægter at tage deres børn i skole, bliver truet med, at de kan miste deres ejendom, og hvis de bliver ved, vil børnene blive taget fra deres forældre, siger hun.

På trods af det mødte meget få børn op i skole 1. september, der er skolestart i Rusland. Mange skoler i Kherson har måttet lukke.

Ægteskaber mellem ukrainere og russiske soldater

Ifølge Yulia er nogle af de lokale kvinder begyndt at date de russiske soldater. Mange af dem er endda blevet gift i mellemtiden.

- Jeg læste, at der var mange voldtægter i Butja. Men det er ikke det samme i Kherson. Mange af vores kvinder er ude efter penge, indflydelse og beskyttelse og ender i forhold med uhyrerne, siger Yulia.

Hun tilføjer, at det er et stort fænomen.

- En af mine bekendte, som blev betragtet lidt som en taber, der stod i gæld op til over begge ører, blev gift med en russisk soldat for fire måneder siden, siger Yulia.

Derefter ændrede kvinden sig fuldstændig. Hun gik i skønhedssaloner og skiftede ofte bil, fortæller hun videre.

- Hun ser ned på os nu. Hun havde et luksuriøst bryllup i Gopri-sanatoriet, hvor russerne har bygget base. De holdt deres ceremoni der, og de torturerer også folk der.

Og på trods af presset (eller måske på grund af det) er guerillabevægelsen i Kherson-regionen en af de stærkeste i Ukraine. Ammunitionslagre bliver jævnligt sprængt her, og ukrainske embedsmænd og politikere, der samarbejder med russerne, bliver dræbt.

Venter på redning

Den dag, TV 2 taler med Yulia, blev Alexei Kovalev begravet. Han var en ukrainsk politiker, der var hoppet over på russisk side. Han blev fundet dræbt i sit eget hjem med sit eget våben.

Yulia siger, at foldere om guerillabevægelsen og ukrainske symboler ofte bliver set på pæle og vægge i huse.

Tilsyneladende har russerne fornemmet den generelle stemning i regionen og aflyst folkeafstemningen om indtrædelse i Rusland, der var planlagt til september.

Selvom mange nu har mistet deres håb, venter de fleste ukrainere stadig på at blive befriet. Også på trods af de eksplosioner, der oftere og oftere høres her i de seneste dage.

- Vi er allerede trætte af at leve i frygt under det daglige pres. Vi venter bare på, at den ukrainske hær kommer og redder os, siger Yulia.

På fiskefabrikken i det østlige London bliver der saltet friske, flotte laks i lange baner, som ender i køledisken i nogle af landets fineste varehuse som Harrods og Fortnum & Mason.

Ejeren, Lance Forman, som er medlem af Det Konservative Parti, håber, at Liz Truss bliver landets nye premierminister, når Boris Johnson går af i næste uge.

- Liz Truss tror på en lille stat, lave skatter og på at skære ned på reguleringer, og at virksomheder skal kunne trives frit. Det bringer flere penge ind til hele landet, siger han.

Lance Forman støttede i sin tid Boris Johnson, men mener i dag, at landet har brug for en ny jernlady – kaldenavnet på Storbritanniens første kvindelige premierminister, Margaret Thatcher.

- Boris Johnson blev ledet af begivenheder i stedet for at have en strategi. Vi har brug for en strategi nu, og jeg tror, at folk er klar til en med lidt mindre karisma og lidt mere af en plan, siger han om Liz Truss.

For Forman handler det om at få økonomien i gang igen, som han mener vil ske ved skattelettelser og mindre regulering for firmaer som hans eget.

Men her midt i et skifte på premierministerposten er landet delt.

Vælgere kæmper for at skrabe pengene sammen

Mindre end et kvarters kørsel fra fiskefabrikken finder vi en af de såkaldte pie and mash-butikker, som er steder, som traditionelt har øset kødtærte, kartoffelmos, og persillesovs op til arbejderklassen. Her på S.R. Kelly & Son møder vi kun folk, som stemmer Labour – hvis de altså overhovedet gider stemme.

- Vi har brug for en som os, en fra arbejderklassen, som forstår, hvordan det er ikke at kunne få pengene til at slå til og ikke at kunne få en tid hos lægen. Folk, som kommer her, taler ikke om andet end stigende priser på energi og fødevarer, siger kvinden bag disken, Jill Ball, der ingen tiltro har til Liz Truss, hvis hun ender som briternes næste premierminister.

I 35 år har Jill Ball serveret kødtærter fyldt med hakket oksekød til lokale og til arbejdere i området Bethnal Green. Hun er 69 år og mener selv, at hun efter et langt arbejdsliv burde kunne have stoppet for ti år siden. Hun får udbetalt sin statslige pension på omkring 180 pund om ugen.

- Men det er ikke nok til at leve for, siger hun, og derfor står hun stadig bag skranken.

Den dag, vi møder hende, står hun sammen med Joseph Kelly, barnebarnet til den nuværende ejer af den familiedrevede tærtebutik. Han er lige er fyldt 18 år, men er allerede desillusioneret over tilværelsen og politikerne.

- Jeg gider ikke engang at stemme. Der er ingen pointe i det. De lover en ting og gør noget andet, siger han.

Han har svært ved at få pengene til at slå til med rejseudgifter til skolen, som han går på, og han tør slet ikke at drømme om at købe sit eget bosted i London.

To kandidater kæmper om premierministerposten

Det er udelukkende de konservative partimedlemmer, der i denne omgang kommer til at bestemme, hvem der skal lede landet.

Valget står mellem udenrigsminister Liz Truss og tidligere finansminister Rishi Sunak. Og selvom de kommer fra samme parti, står de for en temmelig forskellig økonomisk retning. Truss betragtes som mere folkelig end Sunak, der kommer fra en stenrig baggrund. Men økonomisk er hun faktisk mere højreorienteret.

Hun fører stort i de konservative meningsmålinger, men fælles for dem er, at de begge ville stå til at tabe til arbejderpartiet Labour med Keir Starmer i spidsen, hvis der blev udskrevet valg nu.

Ifølge en af de seneste meningsmålinger lavet for mediet The Independent har Labour fået et forspring på 13 point hen over sommeren, mens de konservative har diskuteret, hvem der skal være deres nye leder.

Lørdag i sidste uge lagde et fragtskib til kaj ved den russiske havneby Novorossijsk.

Det er der i sig selv ikke noget opsigtsvækkende i, da byen med Ruslands største havn er et vigtigt trafikknudepunkt.

Men det russiske skib Sparta II – og ikke mindst skibets last – er siden blevet genstand for debat.

Ukraine beskylder nemlig Rusland for at have brugt det civile fragtskib til at sejle våben og militære forsyninger til Sortehavet som led i den igangværende krig i Ukraine.

Ifølge ukrainerne transporterede skibet et S300-missilsystem fra Syrien gennem Bosporusstrædet til den russiske havneby.

Derfor har Ukraine ifølge The Wall Street Journal protesteret til Tyrkiet, der administrer Bosporusstrædet, og bedt tyrkerne om at blokere de russiske skibes adgang gennem strædet.

Men det russiske firma Oboronlogistics LLC har en anden udlægning og hævder, at lasten alene bestod af olivenolie.

Missilsystem forsvandt fra satellitbilleder

Sparta II forlod 11. august Novorossijsk og sejlede sydpå mod Syrien, hvor det ifølge satellitbilleder og skibstrafikdata ankom 17. august til havnebyen Tartus.

Rusland har haft en militær tilstedeværelse i landet siden 2015, hvor russerne gik ind i den syriske borgerkrig på præsident Bashar al-Assads side, og russerne har i dag en flådebase i Tartus.

I 2017 forklarede den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu, at det russiske militær havde testet mere end 160 typer avanceret våbenudstyr i Syrien, herunder kampfly, laserguidede missiler og luftforsvarssystemer.

Forud for fragtskibets ankomst havde satellitbilleder fra virksomheden ImageSat International (ISI) vist, at russiske styrker i Syrien havde flyttet et S300-missilsystem til en base tæt på Tartus, hvorfra det senere blev flyttet igen.

Via satellitbillederne kunne man senere se komponenterne til missilsystemet ligge ved havnen i Tartus mellem 12. og 17. august. Men da Sparta II forlod den syriske havneby 20. august, var komponenterne væk.

ISI konkluderede derfor, at komponenterne måtte være blevet fragtet ombord på Sparta II.

Reuters forsøgte tidligere på ugen at få en kommentar fra Ruslands forsvarsministerium, der afviste at kommentere historien.

Olivenolie og frugter eller våben?

Ifølge den russiske skibsoperatør Oboronlogistics' egen beskrivelse, løser firmaet transportopgaver med "militære og specielle formål" for Ruslands forsvarsministerium.

Om sejladsen til Tartus oplyser firmaet ifølge The Wall Street Journal, at fragtskibet Sparta II leverede en 2000 tons kommerciel last bestående af rør, elektrisk udstyr, kemikalier og brændstof til Syrien.

På retursejladsen bestod lasten af olivenolie, lyder forklaringen.

Vestlige efterretninger har ifølge Bloomberg tidligere på sommeren hævdet, at selvsamme skib har været brugt til at transportere våben og militære køretøjer fra Syrien til krigen i Ukraine.

Ved de tidligere sejladser har Oboronlogistics oplyst, at skibet fragtede udstyr til Syriens olieindustri og hviderussiske lastbiler. Og dengang bestod lasten på retursejladsen af frugter og andre fødevarer, forklarede firmaet.

Et andet af firmaets skibe Pizhma besøgte tidligere i år ligeledes Tartus. USA sanktionerede skibet, som ifølge vestlige efterretninger blev brugt til at fragte militære forsyninger.

Ifølge The Wall Street Journal bliver det i USA anset som et tegn på, at Rusland er ved at løbe tør for forsyninger af bestemte typer våben og ammunition.

Hvis det bekræftes, at Rusland har transporteret våben og S300-systemer til krigen, kan det få betydning.

S300 er et jord til luft-forsvarssystem beregnet til at forsvare mod missilangreb, og russerne har de seneste uger været ramt af en række ødelæggende angreb, herunder på en luftbase på Krim-halvøen, hvor otte russiske kampfly gik op i flammer.

Krigsskibe kan forbydes

Når Ukraine har protesteret til Tyrkiet, sker det med henvisning til den såkaldte Montreux-konvention.

Den blev indgået som en del af den aftale, der i 1936 gav tyrkerne suverænitet over strædet Dardanellerne, Marmarahavet og Bosporusstrædet. Tilsammen udgør de den eneste søvej mellem Middelhavet og Sortehavet.

Konventionen regulerer både den civile og militære skibs- og flytrafik igennem områderne og giver Tyrkiet myndighed til at lukke stræderne for krigsskibe fra lande i krig, men beskytter samtidig civile fartøjers ret til at benytte ruten.

I begyndelsen af krigen i Ukraine håndhævede Tyrkiet konventionen og forbød russiske og ukrainske krigsskibe at passere, hvilket har forhindret Rusland i et forstærke sin sortehavsflåde.

Rusland udnytter smuthul

Ukraine vil nu have Tyrkiet til også at blokere kommercielle fartøjer, der fragter russisk militærudstyr, da forsyningerne hjælper de russiske styrker i det sydlige Ukraine.

Ifølge ukrainerne skal Sparta II på den baggrund betragtes som et krigsskib og forbydes adgang.

The Wall Street Journal har talt med to eksperter, som begge vurderer, at det teknisk set er lovligt for Rusland at transportere våben på kommercielle skibe.

Men hvis der i Tyrkiet er politisk vilje til det, kan tyrkerne fortælle Rusland, at manøvren er uacceptabel.

- Set fra et juridisk synspunkt har Tyrkiet ikke fået tildelt kompetencen til at forbyde kommercielle fartøjer. Men Ruslands brug af kommercielle skibe på denne måde er et klart misbrug af Montreux-konventionen og udnyttelse af et smuthul, siger Alper Coskun, tidligere direktør for internationale sikkerhedsaffærer ved det tyrkiske udenrigsministerium, til avisen.

The Wall Street Journal har uden held forsøgt at få en kommentar fra Tyrkiets udenrigsministerium.

Justitsministeren foreslår stramninger af våbenloven efter skyderiet i Field's i København.

Det siger justitsminister Mattias Tesfaye (S) til DR Nyheder to måneder efter skyderiet i det københavnske shoppingcenter. Her mistede tre personer livet.

- Der er nogle juridiske udfordringer ved bare at give politiet adgang til alle danskeres sundhedsdata.

- Men vi kigger på, om klokkerne alligevel kunne ringe hos politiet, hvis våbnene kommer i nærheden af personer med svære psykiske lidelser, siger Tesfaye.

Den formodede gerningsmand blev dagen efter skyderiet 3. juli i Field's varetægtsfængslet på en psykiatrisk afdeling. Han er sigtet for drab og drabsforsøg.

Personer med en alvorlig psykisk sygdom skal ikke kunne få fat i en riffel som den, den formodede gerningsmand brugte i Field's, lyder det fra ministeren.

Til DR Nyheder tilføjer Tesfaye, at det ikke handler om at kriminalisere psykisk syge personer.

Formodet gerningsmand var kendt i psykiatrien

Efter skyderiet viste det sig, at den formodede gerningsmand i forvejen var kendt i hovedstadens psykiatri, som han også havde haft kontakt til før skyderiet.

Region Hovedstaden er ved at undersøge, om man kunne have gjort noget anderledes i psykiatrien for at forhindre skyderiet. Regionen forventer at have resultatet af undersøgelsen klar i september.

Er der sket fejl, eller er der ting, som kan gøres bedre, er regionen forpligtet til at lære af det, så der i fremtiden er en mindre risiko for, at lignende episoder kan finde sted. Det udtalte regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) i august.

Der er nedsat en taskforce. Den undersøger behandlingsforløbet, den formodede gerningsmand har haft i regionen.