De tårnhøje priser på gas og el vil den kommende vinter få dramatiske konsekvenser for rigtig mange danske husholdninger.

Sådan lyder det fra Palle Sørensen, der er cheføkonom i Nykredit.

- Der er nogle familier, der vil opleve, at deres privatøkonomi ikke hænger sammen, og at de måske er nødsaget til at gå fra hus og hjem, siger han til TV 2.

Det vil være et meget lille plaster på et meget stort sår

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit, om en ny varmecheck

Ifølge Nykredits beregninger kan der for nogle blive tale om en tredobling af gasregningen.

Og regeringens foreløbige tiltag er ikke i nærheden af at kunne kompensere danskerne, mener Palle Sørensen.

Kritikken fra cheføkonomen får nu flere af Folketingets partier til at reagere.

Ikke i nærheden af nok

Indtil videre har regeringen igangsat en række tiltag for at spare danskerne for de værste økonomiske chok. Blandt andet har de sænket elafgiften, givet ældrecheck og en – noget omdiskuteret – varmecheck.

Derudover har regeringen i deres finanslovsforslag lagt op til, at to milliarder kroner skal afsættes til 'inflationshjælp'.

Men selv hvis begge milliarder bruges på at kompensere danskerne for vinterens gigantiske elregninger, er det ikke nok, mener Palle Sørensen.

- Ja, det vil falde på et tørt sted, men det vil være et meget lille plaster på et meget stort sår, siger han.

I stedet foreslår han, at Danmark lader sig inspirere af andre europæiske landes løsninger – som for eksempel beskatning af energiselskaber eller et prisloft på el.

Værre end corona

Hos Det Konservative Folkeparti mener man da heller ikke, at regeringen har handlet rettidigt eller gjort nok for at kompensere danskerne.

- Jeg synes ikke, at man har taget krisen seriøst nok, når man vil løse den med midlertidige løsninger som en varmecheck. Det er enormt ærgerligt, siger Katarina Ammitzbøll, der er partiets energiordfører, til TV 2.

Hun efterspørger klarere handleplaner og en bedre scenarieplanlægning fra regeringen.

- Krisen er snart værre end corona, men der havde man jo en vaccine. I denne situation har danskerne ikke andre værnemidler end at skrue ned for varmen, siger hun.

Også Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige savner langsigtet og målrettet handling fra regeringen – med det samme.

- Jeg synes klart, at vi skal have elafgiften helt i bund, som Venstre også foreslår. Det kræver ikke andet end en hastebehandling og kan gøres på tre dage. Lad os da komme i gang, siger René Christensen, der er klima- og energiordfører for Dansk Folkeparti, til TV 2.

Ingen må gå fra hus og hjem

I Enhedslisten er man "dybt bekymret" over udsigten til, at nogle danskere kan ende med at må gå fra hus og hjem. Derfor ønsker partiet, at regeringen skal indkalde til akutforhandlinger.

- Det haster rigtig meget. Vi kan ikke vente på at skulle have forhandlinger om flere måneder. Regeringen skal indkalde nu, siger partiets finansordfører, Victoria Velasquez, til TV 2.

Konkret foreslår partiet en økonomisk akuthjælp til de mennesker, der er hårdest ramt, samt et statsgaranteret lån, der skal sikre, at alle danskere kan betale deres elregning.

Folk skal kunne være i deres hjem

Ifølge skatteminister Jeppe Bruus (S) deler regeringen bekymringen, og man "kigger hele tiden på det".

Han afviser indtil videre ikke nogen løsningsbud, men til gengæld understreger han, at det ikke bliver muligt at kompensere de danske husstande helt for prisstigningerne.

- Og det tror jeg faktisk heller ikke, at der er nogen, der forventer, at vi kan. Men folk skal kunne være i deres hjem og også kunne have lidt varme på hen over vinteren, så selvfølgelig sidder vi og kigger på, hvordan vi gør det, siger Jeppe Bruus til TV 2.

Men hvad kan I konkret gøre for at sikre, at danskere ikke må gå fra hus og hjem?

- Vi kigger på mange forskellige modeller. Det er helt afgørende, at man kan overskue det i sin husholdningsøkonomi. Vi kan ikke få det hele til at forsvinde, men selvfølgelig kigger vi på forskellige initiativer.

Statens Serum Institut har onsdag modtaget første leverance af de såkaldt variantopdaterede coronavacciner.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Vaccinerne er særligt tilpasset omikron-varianten, og Danmark har modtaget omkring 720.000 af dem.

- Vi har tidligt sørget for at sikre os de nyeste og opdaterede vacciner, lyder det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i meddelelsen.

Udvidede målgruppe for boostervaccine

2. september præsenterede regeringen og sundhedsmyndighederne efterårets nye corona- og vaccinestrategi.

Her udvidede de danske sundhedsmyndigheder målgruppen for, hvem der vil få tilbudt en opdateret boostervaccine.

Og på pressemødet fortalte Magnus Heunicke, at Danmark i løbet af de kommende uger vil modtage de variantopdaterede vacciner. Efter omkring en måned skulle i alt 4,5 millioner doser gerne være til rådighed herhjemme, lød det.

Den nye boostervaccine vil først og fremmest blive tilbudt de målgrupper, der har størst risiko for at blive syge i forbindelse med smitte.

Det vil i første omgang være danskere over 85 år og plejehjemsbeboere, og de 720.000 vacciner er ifølge Magnus Heunicke netop nok til at dække vaccinationen af den målgruppe.

- I de kommende dage bliver de pakket ud, pakket om og distribueret ud til hele Danmark og alle fem regioner, siger han i pressemeddelelsen.

Længere vaccineeffekt

De nye variantoptimerede vacciner er en videreudvikling af de oprindelige mRNA-vacciner.

Forskellen er, at de nu er blevet opdateret til både at dække Omikron-varianten bedre, men Sundhedsstyrelsen forventer også, at vaccineeffekten vil vare i længere tid.

Ifølge styrelsen forventes eventuelle bivirkninger at være de samme som ved de allerede kendte mRNA-vacciner.

FBI fandt en række hemmelige dokumenter, da de i august ransagede tidligere præsident Donald Trumps kombinerede hjem og private country club i Mar-a-Lago i Florida.

Et af de mest opsigtsvækkende dokumenter i bunkerne var en beskrivelse af et andet lands militære kapacitet, blandt andet styrken af landets atomvåben, skriver avisen Washington Post.

Hvilket land, det drejer sig om, er ikke oplyst.

Den seneste afsløring kommer, mens justitsministeriet og Donald Trumps advokater stadig strides om FBI’s ret til at beslaglægge dokumenterne hos den tidligere præsident.

Donald Trump selv lægger ikke fingrene imellem:

- Spørgsmålet om atomvåben er et fupnummer. Ligesom spørgsmålet om forbindelserne til Rusland var et fupnummer, de to rigsretssager var fupnumre og mange andre. Det er de samme luskede personer, der står bag, skriver han på sociale medier.

Hans tidligere justitsminister William Barr forsvarer til gengæld FBI’s ransagning af Trumps private gemmer. Han siger til Fox News, at der ikke er nogen som helst rimelig grund til, at Donald Trump opbevarer tophemmelige dokumenter hjemme hos sig selv.

Han erkender, at man aldrig før har set FBI ransage en tidligere præsidents hjem.

- Men man har heller aldrig set før, at en præsident tager alle disse hemmeligstemplede dokumenter med sig hjem og opbevarer dem i en country club, siger den tidligere justitsminister.

Top-top hemmelige

Washington Post skriver, at flere af de beslaglagte dokumenter beskriver amerikanske operationer, der er klassificeret som endnu mere hemmelige end dem, der er stemplet ”tophemmelige”.

Disse operationer vil typisk kun være kendt af ganske få regeringsmedlemmer og topembedsmænd.

Alle dokumenter om disse operationer skal ifølge reglerne være låst inde i særlige sikringsrum, når de ikke skal bruges. Og dertil kommer, at der udpeges en særlig kontrolofficer, der hele tiden skal have styr på, hvor dokumenterne befinder sig.

Det gav FBI det særlige problem, at de anklagere og de politifolk, der var involveret i ransagningen, ikke var sikkerhedsgodkendte til at læse de beslaglagte dokumenter.

Sejr til Trumps advokater

Det juridiske opgør om ransagningen af Donald Trumps hjem er stadig i fuld gang.

Mandag vandt Trumps advokater en sejr ved retten i Florida, da en dommer besluttede, at FBI ikke må gennemgå de 13.000 beslaglagte dokumenter, før at en særligt udpeget og neutral tredjemand har gennemgået dem alle sammen.

Således får FBI ikke kendskab til dokumenter, som Donald Trump har ret til at holde private. Det kan for eksempel være korrespondance med hans advokater, skatteoplysninger eller helbredsoplysninger.

- Det skal sikre, at der i det mindste er et skær af fairness og integritet, skrev dommeren Aileen Cannon i sin afgørelse.

Trumps advokater kaldte efterfølgende afgørelsen for ”en fornuftig vej fremad”. Til gengæld er kritikken haglet ned over den konservative og Trump-udnævnte dommer fra liberale juraeksperter.

- Denne kendelse tydeliggør, hvad mange af os allerede havde fattet. Nemlig, at der gælder særlige regler for tidligere præsident Trump, siger for eksempel juraprofessor Ryan Goodman fra New York University til The Washington Post.

I det nationale arkiv

Kampen om Donald Trumps dokumenter har stået på, lige siden han gik af som præsident.

Først i form af høflige forespørgsler fra det amerikanske nationalarkiv, der ifølge regler og sædvane skal have udleveret alle officielle papirer fra en afgående præsident.

Det fik i januar Donald Trump til at aflevere 15 kasser med dokumenter, hvoraf 184 havde forskellige grader af hemmeligstempling.

Derefter strammede FBI tonen, og det fik i juni Trumps advokater til at udlevere yderligere en stak, deriblandt 38 hemmeligstemplede.

Ved den lejlighed lovede advokaterne, at der nu ikke var flere dokumenter i Mar-a-Lago, der burde være afleveret til nationalarkivet.

Men det troede FBI ikke på, og i august fik FBI en dommerkendelse til at gennemføre deres ransagning af kontorer, arkivskabe og skriveborde i Mar-a-Lago.

Det afslørede yderligere 11.000 dokumenter, deriblandt mere end 100 med forskellige grader af hemmeligstempling.

De hastigt stigende energipriser har allerede fået mange private husstande, kommuner og virksomheder til at skrue ned for forbruget.

Men selvom klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen roser de frivillige tiltag, er det ikke længere nok, lyder det i ’Go’ morgen Danmark’.

- Jeg må forberede folk på, at det ikke er sikkert, eller rettere sagt: Det kommer ikke til at blive ved med at være frivilligt det hele, fordi vi skal simpelthen spare mere, siger han.

Så vi skal forberede os på, at der kommer påbud?

- Det sagde jeg helt direkte. Der kommer mere, og det kan ikke blive frivilligt det hele.

Inden for hvilke sektorer kan vi regne med, at der kommer påbud?

- Det er energiforbruget, primært rettet mod gas, men det kan også blive bredere. I første omgang vil det handle om det område, hvor jeg er minister, og hvor vi som regering har direkte indflydelse, nemlig statens institutioner, siger han.

Almindelige mennesker er beskyttet

Dan Jørgensen anbefaler alle at spare på energien, men han understreger, at der ikke vil komme påbud om, hvor varmt der må være i private danske hjem til vinter.

De tilhører en beskyttet gruppe, der ikke vil blive underlagt påpud, selvom der kommer en forsyningskrise, siger ministeren.

- Beskyttede kunder er helt almindelige danskere, der har et gasfyr. Det er små- og mellemstore virksomheder, og det er hospitaler og andre institutioner, som af hensyn til folkesundheden har brug for gassen.

For de store virksomheder, som eksempelvis ikke producerer medicin, er beskeden dog en anden. Dan Jørgensen forklarer, at nogle virksomheder allerede har fået at vide, at de kan risikere at få lukket for gassen, hvis der kommer forsyningskrise til vinter.

De kan derimod søge dispensation til at omstille til olie eller kul, lyder det.

Betyder det, at man må gå på kompromis med klimaet?

- En meget, meget uheldig effekt af den nuværende krise er, at der kan være steder, hvor man kommer til at skulle lave tilbageskridt for klimaet og miljøet. Vi har stadigvæk vores klimamål, de er ikke til diskussion, men samtidig er vi ikke interesseret i, at danskere skal fryse, eller at virksomheder skal lukke, siger Dan Jørgensen.

Elafgifter sænkes

Lige nu fyldes energilagre i både Danmark og Europa, og Dan Jørgensen understreger, at det ikke er sikkert, at der kommer forsyningskrise.

Men fyldte lagre og nødplaner er ikke det eneste, der er afgørende for danskerne, mener han.

- Hvis priserne er så høje, at mennesker og virksomheder ikke har råd til at købe gassen, kan de personer og de virksomheder ikke bruge det til så meget, at der er gas, hvis gassen er så dyr, at de ikke har mulighed for at anvende den, siger Dan Jørgensen.

Som det også blev meldt ud i sommer, sænker regeringen elafgiften til oktober og igen til januar, og så vil de pensionister, der allerede er berettiget til en ældrecheck, modtage 5000 kroner skattefrit.

Fredag tager Dan Jørgensen til Bruxelles for at diskutere de stigende elpriser i Europa. Her vil han blandt andet diskutere, hvordan energi prissættes i Europa – men et prisloft vil han ikke love.

- Det, vi går til forhandlinger i EU med, er et krav om, at der kommer lavere priser, lyder det.

Se hele interviewet med Dan Jørgensen i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Tirsdag har flere afdelinger i Danmarks Radio valgt at nedlægge arbejdet i protest mod den fyringsrunde, som mediet netop har gennemført. Det betyder, at flere live-programmer ikke er blevet sendt i radioen.

Arbejdsnedlæggelsen sker som følge af den såkaldte "sindedag", hvor DR’s ledelse har givet udpegede medarbejdere besked om, hvem de har i sinde at fyre eller flytte til andre stillinger.

Samlet set har 47 medarbejdere i det statslige mediehus fået en fyreseddel, bekræfter DR's presseafdeling. Det drejer sig om medarbejdere fra afdelingerne DR Kultur, Børn og Unge og DR Nyheder.

Velkommen til dagens overblik, som starter i Storbritannien, hvor en afsked også er i fokus.

Boris Johnson holdt afskedstale

Storbritanniens afgående premierminister, Boris Johnson, holdt tirsdag morgen sin sidste tale som premierminister foran Downing Street 10.

I talen fremhævede han blandt andet de resultater, som hans konservative regering har gennemført, mens den har haft hænderne fulde med både Brexit-krise og pandemi. Han understregede samtidig, at han har tillid til, at hans arvtager, Liz Truss, vil lede landet gennem den økonomiske krise.

Efter sin afsked tog Boris Johnson nordpå til dronning Elizabeth i Skotland for at indgive sin afskedsbegæring.

Eksperter kæmper for at forstå coronasenfølger

De seneste måneder er det nærmest væltet frem med coronastudier om senfølger, og flere af dem viser, at vigtige organer kan blive påvirket, herunder hjernen. Blandt andet viser et nyt hollandsk studie, at en ud af otte smittede i Holland bliver ramt af senfølger som eksempelvis brystsmerter, åndenød og muskelsmerter.

De mange studier forsøger at danne et billede af, hvad konsekvenserne kan være efter overstået sygdom.

For efter 2,5 år med corona er det stadig ikke lykkedes eksperterne at finde en behandling af de mange senfølger. Derfor fortsætter nye studier med at dukke op.

Retssag om dukke af Mette Frederiksen er begyndt

Tirsdag er retssagen mod tre mænd, der anklages for trusler mod statsminister Mette Frederiksen (S), begyndt. Mændene er tiltalt for at have hængt en dukke op med hendes ansigt på, hvor der stod "Hun må og skal aflives" under en demonstration.

Forsvareren lykkedes tirsdag med at få fjernet den del af anklageskriftet, hvor mændene tiltales for at have sat ild til dukken. Retten fandt ikke nok beviser for, at de tiltalte tog del i afbrændingen.

Dukken af statsministeren blev hængt op i en lygtepæl under en demonstration arrangeret af gruppen Men in Black lørdag 23. januar 2021. Mændene er tiltalt for at have overtrådt straffelovens paragraf 119, der handler om trusler mod offentligt ansatte.

Antallet af konkurser stiger efter coronalånenes udløb

Coronahjælpepakkerne har holdt hånden under flere virksomheder, da situationen var allerværst for dem under nedlukningerne. Men nu kniber det for mange at tilbagebetale den udskudte moms.

Derfor blev der i august registreret en stigning i antallet af virksomheder, der har været nødt til at kaste håndklædet i ringen. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 230 aktive virksomheder erklærede sig konkurs i løbet af måneden.

Når der korrigeres for sæsonudsving, er der tale om en stigning på 9,6 procent sammenlignet med måneden før.

Spilbranchen er bekymret over regeringens udmelding

Mandag foreslog skatteminister Jeppe Bruus (S), at ”kendte sportsfolk og andre autoriteter” skal forbydes at medvirke i reklamer for pengespil.

Det er en god idé, lyder det fra Morten Rønde, administrerende direktør i brancheorganisationen, Danish Online Gambling Association (DOGA). Reglerne skal bare ikke strammes for meget.

Branchen mener blandt andet, at det stadig bør være tilladt at lade skuespillere spille fiktive roller i spilreklamer. Ifølge Morten Rønde vil det samtidig være svært at udarbejde de konkrete retningslinjer, da det altid er en subjektiv vurdering, om en person er kendt.

Du. Har. Ikke. Lyst. Til. At. Blive. Smittet. Gentagne gange.

Ordene står i et tweet skrevet af T. Ryan Gregory.

Han er amerikansk professor i evolutionær biologi, og årsagen til hans udmelding er et nyt hollandsk studie om senfølger efter overstået smitte med coronavirus.

Studiet viser nemlig, at en ud af otte smittede i Holland bliver ramt af senfølger som blandt andet brystsmerter, åndenød, muskelsmerter og træthed.

Mens andre studier – som dette og dette – har peget på, at alt mellem 7 og 30 procent af smittede børn, unge og voksne får senfølger, er det særlige ved det hollandske studie, at forskerne har undersøgt symptomer hos personer, før de blev smittet med coronavirus. Forskerne har samtidig også undersøgt symptomer hos personer, der aldrig har været smittet.

Det samme har et dansk studie i øvrigt vist.

Studierne er langtfra de eneste om senfølger, og flere af dem viser risiko for flere vigtige organer, herunder hjernen.

Er det nervesystemet, der bliver påvirket af virussen?

De seneste måneder er det nemlig nærmest væltet frem med nye studier – og studierne bliver på hver sin måde fremhævet af forskellige eksperter.

Det sker alt sammen i jagten på at forstå den ballade, som coronavirussen fortsætter med at forårsage i kroppen hos nogle tidligere smittede efter overstået sygdom. Uanset om de har været alvorligt syge, været indlagt eller kun har haft mild sygdom.

For ifølge Berit Schiøttz-Christensen, der er professor i almen medicin på Syddansk Universitet og overlæge ved senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital, efterlader coronavirussen efter overstået sygdom nemlig ikke klokkeklare tegn i eksempelvis blodprøver eller scanninger, der kan forklare senfølgerne.

- Vi ser blodprøver, der ikke viser os noget om syge organer. Der er ikke noget galt med eksempelvis nyrer eller lever. Og på det vi måler nu, er vores immunsystem heller ikke påvirket. Det tilbagevendende spørgsmål er, om det så er vores nervesystem, der bliver påvirket af den her virusinfektion, siger hun til TV 2.

Eksperter mangler hovedårsag for at kunne finde behandling

Af disse grunde er det for eksperterne 2,5 år inde i pandemien stadig ikke lykkedes at finde en behandling.

Det samme fremgår af denne artikel i tidsskriftet Nature, som professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet Jens Lundgren har fremhævet på Twitter.

Der er nok ikke røg uden en brand. Men det ser lidt voldsomt ud i nogle af studierne

Anders Peter Hviid, SSI

Overskriften er "Behandling af senfølger: Hvorfor verden stadig venter", og af artiklen fremgår det, at der i løbet af de seneste to år har været en række førende hypoteser om årsagen til senfølger.

- En nøglebarriere for at udvikle behandlinger mod coronasenfølger er, at der har været usikkerhed om hovedårsagen til symptomerne, står der blandt andet.

Thea Kølsen Fischer, der er professor og forskningschef på Nordsjællands Hospital, fremhæver også Nature-artiklen for at understrege, at der stadig mangler viden om blandt andet risikofaktorer efter overstået sygdom.

Det er Anders Peter Hviid, der er professor og konstitueret afdelingschef på afdeling for epidemiologisk forskning på Statens Serum Institut (SSI), enig i.

I faktaboksen kan du blive klogere på, hvad nogle af de nyeste studier viser om senfølger:

Coronastudier har lavere kvalitet end før pandemien

SSI-professoren har selv stået bag et dansk studie på baggrund af en stor spørgeskemaundersøgelse. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Nature og viser, at næsten 30 procent af deltagerne oplevede mindst et fysisk symptom 6-12 måneder efter tidligere smitte. Flere oplevede også angst og depression.

- Smags- og lugtforstyrrelser sammen med udpræget træthed var de hyppigste senfølger, som folk oplevede, fremgik det af en pressemeddelelse.

Anders Peter Hviid fremhæver også det hollandske studie som et validt studie.

Men derudover er han skeptisk, når det gælder kvaliteten af mange af de studier, der lige nu bliver offentliggjort. Det skyldes blandt andet de datakilder, der bliver brugt.

Det gælder blandt andet dette studie, der er stort og omfatter 13 millioner mennesker, men som er baseret på et register over amerikanske veteraner, altså oftest ældre mænd.

Af blandt andet disse grunde er Anders Peter Hviid forsigtig med at generalisere til danske forhold.

Eller som han siger til TV 2:

- Der er nok ikke røg uden en brand. Men det ser lidt voldsomt ud i nogle af studierne, når der i stort set alle organsystemer er øget risiko for diagnoser efter smitte med coronavirus. Det er lidt mistænkeligt og i forhold til det, vi har kigget på i SSI, er det heller ikke noget, vi kan genkende.

Vi får indberetninger om kognitive forstyrrelser alle steder fra

Berit Schiøttz-Christensen, overlæge

Anders Peter Hviid fremhæver, at videnskab ikke handler om ét studie, men om det samlede antal studier, og at kvaliteten af covid-forskningen er lavere, end den generelle forskning var før pandemien.

- Et spørgsmål er, om senfølger skyldes covid-19 eller ej. Ja, det ser ud til, at der er senfølger efter covid-19. Sværhedsgraden: spørgsmålstegn. Og hyppigheden: spørgsmålstegn. Nogle studier peger i retning af, at der er tale om store tal, men så er spørgsmålet, om der er dét, eller om der er tale om en lille gruppe. Det er ikke klart for mig, siger han.

Overlæge: Slet ingen tvivl om, at flere får kognitive senfølger

Det står imidlertid anderledes klart for Berit Schiøttz-Christensen, at der slet ikke er nogen tvivl om, at der ved senfølger ikke kun er tale om eksempelvis træthed og tab af smagssans, som dog også kan være invaliderende.

De sidste seks til ni måneder har hun som overlæge på en senfølgeklinik oplevet, at især erhvervsaktive voksne er hårdt ramt af kognitive forstyrrelser efter smitte med coronavirus. Det, som også bliver kaldt hjernetåge.

- Vi får indberetninger om kognitive forstyrrelser alle steder fra. Fra vores egne patienter og fra blandt andet Storbritannien. De er invaliderende og kan være langvarige. Vi har personer, der ikke kan klare det arbejde, de havde før – helt eller delvist. Vi ser personer, der mister deres arbejde på grund af senfølger, siger Berit Schiøttz-Christensen

Ældre får også kognitive senfølger, men især personer mellem 25 til 55 år er hårdt ramt, fordi de på grund af senfølger ikke kan få arbejde, hverdag og familieliv til at fungere.

Vi er nødt til at vide noget mere om senfølger, før vi overhovedet kan tale om ”let it rip"

Thea Kølsen Fischer, forskningschef

Ifølge Berit Schiøttz-Christensen bliver der lige nu i Danmark forsket i hjernen og senfølger, om nervesystemet er påvirket, og om det har betydning for vores regulering af lugt, smag, hjerte, vejrtrækning og muskulatur.

I den forbindelse fremhæver forskningschef Thea Kølsen Fischer et studie, der netop er offentliggjort i tidsskriftet The Lancet Psychiatry.

Studie: Demens, psykotiske forstyrrelser, epilepsi

Studiet er et internationalt registerstudie, og kort fortalt fremgår det af studiet, at senfølger som angst og humørsvingninger er udtalt hos voksne, der har været smittet sammenlignet med ikkesmittede i op til seks måneder efter smitte. Det fremgår også, at disse symptomer forsvinder hos langt de fleste efter maksimalt 457 dage.

Omvendt viser studiet også, at risikoen for kognitive forstyrrelser som demens, psykoser og epilepsi fortsat er signifikant forhøjet blandt voksne, der har været smittet i slutningen af opfølgningsperioden på to år.

- Det er et af de første studier til dato, der undersøger og dokumenterer øget risiko for alvorlige, psykiatriske senfølger, og studiet bør blive fulgt op med yderligere forskning for at afklare og forstå de mulige sammenhænge bedre, siger Thea Kølsen Fischer til TV 2.

Anders Peter Hviid er ikke helt enig.

Han kan ikke sætte en finger på selve studiet, men anfægter datakilderne, der ifølge ham ikke er stærke nok til, at studiet kan stå selv. Og det er ifølge ham problemet med flere af de studier, der lige nu bliver offentliggjort om senfølger.

- Det er bekymrende, men vi må kigge i de danske data og registre, før vi råber vagt i gevær, siger han til TV 2.

Han mener, at mængden af studier lige nu er "voldsom", fordi alle har villet forske i covid-19 – også personer, der ikke nødvendigvis før pandemien har arbejdet med infektionssygdomme, senfølger eller epidemiologi.

- Det er stadig "to be determined", tror jeg. Den er ikke lukket endnu, siger han om senfølger.

Fra Thea Kølsen Fischer lyder det omvendt, at studierne er vigtig viden for at kunne informere om, hvorfor man skal undgå at blive smittet med coronavirus, hvis man kan.

- Vi er nødt til at vide noget mere om senfølger, før vi overhovedet kan tale om "let it rip", (lad smitten løbe, red.) efter min mening.

Storbritanniens afgående premierminister Boris Johnson holdt tirsdag morgen sin sidste tale som premierminister foran Downing Street 10.

I talen brugte han blandt andet tiden på at påpege de resultater, som hans konservative regering har fået gennemført, mens den har skullet klare både Brexit-krisen og pandemien.

- Dette er en hård tid for vores økonomi, men vi vil klare os gennem denne krise, sagde han i sin tale, hvor han desuden lovede at støtte den nye regering med partikollegaen Liz Truss i spidsen.

- Liz Truss vil gøre alt for at få folk gennem krisen, lød det.

Foregår normalt på Buckingham Palace

Boris Johnson understregede, at hele Det Konservative Parti bør bakke den nyvalgte leder op.

Johnson sagde med en henvisning til den skotske uafhængighedsbevægelse, at "de, der vil opløse vort land, vil ikke få deres forehavende igennem".

Efter sin afskedstale tog Boris Johnson op til slottet Balmoral i det nordøstlige Skotland for at overrække sin afskedsbegæring til den 96-årige dronning Elizabeth.

Han ventes at ankomme til Balmoral midt på dagen tirsdag. Den 47-årige Liz Truss ventes desuden hos dronningen kun kort efter.

Normalt sker et magtskifte på Buckingham Palace i det centrale London, hvor den afgående og den kommende premierminister foretager lynvisit hos dronningen.

Men den aldrende monark har dog ikke ønsket at afbryde sit sommerophold på Balmoral for to korte ceremonier i hovedstaden.

Befolkningen har lave forventninger

Dronningen vil på et 30 minutter langt møde med Liz Truss bede den nye leder om at danne en regering.

Liz Truss blev mandag kåret som ny konservativ leder og afløser for Boris Johnson efter at have vundet en urafstemning blandt de omkring 200.000 medlemmer af hendes parti.

Hun vandt afstemningen over sin modkandidat, den tidligere finansminister Rishi Sunak, efter en lang intern valgkamp i partiet.

Liz Truss ventes tirsdag eftermiddag omkring klokken 17 dansk tid at holde sin første tale som premierminister uden for Downing Street 10, hvis vejret tillader det.

Den nye partileder og premierminister har sagt, at hun ikke vil udskrive nyt valg før i 2024, hvor hendes embedsperiode udløber.

En måling foretaget af YouGov blandt 2488 vælgere viser tirsdag, at kun 14 procent af befolkningen forventer, at Liz Truss kan gøre det bedre i Downing Street end Boris Johnson.

27 procent forventer, at hun vil gøre det dårligere end manden, som hun afløser som premierminister.

I slutningen af januar 2021 var Danmark under nedlukning. Et år inde i pandemien var nye mutationer af coronavirus for første gang på vej mod at blive dominerende. Endnu var vaccinerne ikke rullet fuldt ud.

Foran Forum på Frederiksberg brændte en dukke i en lygtepæl.

Som ansigt havde dukken et billede af statsminister Mette Frederiksen. På maven havde den en tekst med så lille en skrift, at den var svær at læse på afstand. Men de sidste fem ord stod med store, røde bogstaver og var nemme at tyde.

- HUN MÅ OG SKAL AFLIVES!, stod der.

Tirsdag skal tre mænd for retten på grund af den dukke.

Skærpende omstændighed

Over tre dage skal Retten på Frederiksberg tage stilling til, om der var tale om en trussel mod Mette Frederiksen eller ej. Anklager Søren Harbo er ikke i tvivl.

- Når man hænger en dukke op i halsen, og der er et billede af en person derpå, og man skriver på dukken, at vedkommende må og skal aflives, så mener jeg, det er en trussel, siger han til TV 2.

Anklagemyndigheden har tiltalt de tre mænd for at have overtrådt Straffelovens paragraf 119, der handler om vold eller trusler om vold mod offentligt ansatte.

I dette tilfælde trusler mod landets statsminister, og ifølge anklagerens opfattelse er det en skærpende omstændighed, at truslen blev fremsat på baggrund af hendes ytringer i den offentlige debat.

Bred fordømmelse

Det var under en foreløbig ellers fredelig Men in Black-demonstration mod coronarestriktionerne, at de tre mænd 23. januar cirka klokken 19.20 hængte mannequindukken op i en lygtepæl med en strop om halsen.

Efterfølgende blev der sat ild til dukken, men de tiltalte afviser, at det var dem.

Billederne af den brændende dukke nåede hurtigt frem til nyhedsmedierne og politikerne. Hurtigt voksede sagen sig stor og mødte fordømmelse fra begge sider af det politiske spektrum på Christiansborg.

Imens blev de tre mænd, der i dag er 32, 33 og 36 år, anholdt og fremstillet i grundlovsforhør. De skulle ende med at sidde varetægtsfængslet i godt otte uger, før en landsretsdommer løslod dem 22. marts sidste år.

Når sagen tirsdag begynder ved Retten på Frederiksberg, er de tiltalt efter en paragraf, der straffes med bøde eller fængsel op til otte år.

Det er en mildere paragraf end den, de under stor opmærksomhed oprindeligt blev sigtet for i januar 2021.

Sigtet for højforræderi

Dengang blev de højst usædvanligt sigtet efter paragraf 113, der handler om at true Folketingets sikkerhed eller forsøge at true eller hindre medlemmer af Folketinget i frit at udøve deres politik.

En alvorlig overtrædelse af straffeloven, der groft sagt kan kaldes højforræderi og under særligt skærpende omstændigheder kan give fængsel op til livstid.

I grundlovsforhøret fandt dommeren dog ikke anledning til at varetægtsfængsle dem efter den sjældent anvendte paragraf 113. De blev i stedet varetægtsfængslet efter paragraf 115, der handler om trusler mod kongen, dronningen, regeringen og tronfølgerne, samt 266, der handler om trusler i almindelighed.

Da det kom til stykket, droppede anklagemyndigheden også at rejse tiltale efter paragraf 113 og tiltalte i stedet de tre mænd efter den mildere paragraf 119.

- Vi er gået mere grundigt og mere nøje ind i den efterfølgende, og så er det vores vurdering, at det her ikke er omfattet af den bestemmelse, siger anklager Søren Harbo.

Sagen var dog ikke færdig med at vække opsigt. For hvem anmeldte sagen til politiet?

Et ubesvaret spørgsmål

Det spørgsmål har de tiltaltes forsvarsadvokater forsøgt at få svar på.

Især forsvarsadvokat Ulrik Sjølin har presset på, da han har mistanke om, at der kan have været pres på politiet fra enten Statsministeriet eller Politiets Efterretningstjeneste.

- Det er grundstenen i enhver sag, at man ved, hvem anmelderen er, har han sagt.

Men både byret og landsret har afvist, at det er relevant.

Så spørgsmålet står stadig ubesvaret, når sagen begynder tirsdag klokken 9.30.

Der er afsat tre dage til sagen, og der ventes dom i midten af næste uge.

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil have lønnen til ansatte i den offentlige sektor ind på det politiske bord.

Men i søndagens tv-debat på DR1 mellem de tre statsministerkandidater ville hun ikke konkretisere, hvem det er, der kan sætte næsen op efter en lønstigning.

- Jeg skal ikke stå og sige, præcis hvem der skal have højere løn, lød det fra Frederiksen under debatten. For det skal ifølge statsministeren gøres "ordentligt og ansvarligt".

Det vil dog blive uddybet inden næste folketingsvalg, lyder det nu fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

- Vi kommer da helt klart til at sige mere om både det her, og i øvrigt også alle andre aspekter af den velfærds- og rekrutteringsdagsorden, som vi mener er meget, meget afgørende, at danskerne også tager stilling til, inden de skal sammensætte Folketinget, siger Peter Hummelgaard.

Efterspørgsel er lig mere i løn

Han siger, at det "helt grundlæggende handler om, hvor rekrutteringsudfordringer er størst" i forhold til, hvem der skal have mere i løn.

Dernæst nævner han, at der er en fejlrekrutteringsrate på 46 procent ved sygeplejersker og 44 procent ved social- og sundhedsansatte. Også pædagoger har en høj fejlrekrutteringsrate, nævner ministeren.

Det betyder, at der eksempelvis er blevet rekrutteret forgæves i 46 procent af ledige stillinger for sygeplejersker i 2022.

- For os handler det ikke om at gøre nogle medarbejdergrupper glade. For os handler det om de borgere, der skal modtage den velfærd og service i den anden ende.

- Hvis vi skal have en stor ligning til at gå op, hvor vi sørger for, at der er nok hænder til at løfte de opgaver, så alle borgere bliver mødt med en høj kvalitet, uanset om de propper deres børn i daginstitutioner, selv skal på sygehuset, eller deres mødre eller fædre er kommet på plejehjem, så er vi nødt til at have alle parametre i spil, siger Peter Hummelgaard.

Mindre tid ved skriveborde

Af andre parametre henviser beskæftigelsesministeren eksempelvis til, at sygefraværet skal ned, og at der skal bruges mindre tid ved skrivebordene.

Det var i et interview med Jyllands-Posten i sidste måned, at Mette Frederiksen åbnede for at gøre lønnen til et politisk spørgsmål.

Det var en markant melding, i og med at lønnen normalt er lukket land som følge af "den danske model", hvor arbejdsmarkedets parter som udgangspunkt selv står for at aftale løn.