Regeringen har onsdag fremlagt dens fulde finanslovsudspil, og det har tiltrukket en del opmærksomhed på Christiansborg.

Det er fjollet, at man først kræver mange penge i skat og så vil give penge tilbage

Rasmus Jarlov, finansordfører hos de konservative

Heriblandt fra Radikale Venstre, de konservative og Venstre.

- Der er nogle meget store, sorte skyer hen over dansk økonomi. Det er meget bekymrende, når vi ser ind i de udfordringer, som mange danskere og virksomheder har i forhold til at få økonomien til at hænge sammen, lyder det fra Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen.

Vil forværre inflationen

På dagens pressemøde i Finansministeriet meddelte finansminister Nicolai Wammen (S), at regeringen vil sætte to milliarder kroner af til inflationshjælp i finansloven for 2023.

Pengene bliver ikke øremærket en bestemt gruppe på forhånd, men skal gå til de danskere, der er hårdest ramt af de stigende priser.

Og det er både "uretfærdigt" og "økonomisk uhensigtsmæssigt", mener Rasmus Jarlov, finansordfører hos de konservative.

- De vil give en masse penge ud til udvalgte grupper, og det, synes vi, lyder som en gavebod. Vi mener ikke, at man skal dele checks ud før et valg. Regeringen vil bare have, at de (beløbsmodtagerne, red.) stemmer på dem, siger han til TV 2.

Derudover frygter Rasmus Jarlov, at regeringen vil forværre inflationen, hvis den vælger at dele penge ud til danskerne.

Derfor ser han gerne, at regeringen i stedet sænker elafgiften.

- Det ville hjælpe en masse folk og ville være mindre bureaukratisk og simpelt. Vi synes, at det er fjollet, at man først kræver mange penge i skat og så vil give penge tilbage, lyder det fra Rasmus Jarlov.

Brug for nytænkning

Troels Lund Poulsen fra Venstre mener ligesom regeringen, at der skal gives penge tilbage til danskerne, men han mener ikke, at pengene skal komme direkte fra statskassen.

De skal derimod komme fra besparelser på de offentlige udgifter – mere specifikt VE-støtten, som blandt andet går til at støtte produktionen af el.

- I øjeblikket skal der ikke bruges mange penge på at sørge for, at vindenergi, biogas og meget andet er konkurrencedygtigt, fordi energiprisen er så høj, så de penge, vi sparer, kan vi vælge at bruge på noget andet, fortæller han til TV 2.

Hos de radikale bliver der ikke set ned på finanslovsforslaget, da det ifølge partiets finansordfører, Andreas Steenberg, er "ansvarligt", hvis man tager udgangspunkt i finanslovsbudgettet og samfundets ressourcer.

Alligevel er forslaget ikke godt nok til at løse de økonomiske kriser, som danskerne står overfor. Derfor er der behov for, at der bliver tænkt nyt.

- Hvis vi skal gøre noget ved for eksempel psykiatrien og have vækst i erhvervslivet, så skal der ske noget. Vi skal lave reformer, siger Andreas Steenberg og fortsætter:

- Ifølge os skal vi have folketingsvalg igangsat om en måneds tid, og der skal vi se, om vi kan få et folketing, som tør lave reformer og forandre. Hvis ikke vi gør det, så får vi ti år med en finanslov som denne her, hvor der ikke er noget at rutte med.

Tvivler på invitation til forhandlinger

I 2023 vil den såkaldte forhandlingsreserve – det beløb, Folketingets partier kan forhandle om – blive på 550 millioner kroner. Tallet stiger til 1 milliard kroner i 2024.

Regeringen foreslår, at de penge går til sundhed – herunder ældre og psykiatri.

Jeg synes, man er en smule tonedøv overfor de store udfordringer i vores velfærd

Pia Olsen Dyhr, formand i SF

Og det forslag ser Venstre positivt på.

- Vi peger målrettet på, at de (pengene, red.) skal gå til at forbedre vores psykiatri og så selvfølgelig på de udfordringer, der er på både ældreområdet og børne- og ungeområdet, siger Troels Lund Poulsen.

Hos de konservative mener man også, at reserven skal gå til sundheds- og ældreområdet. Men ifølge Rasmus Jarlov er det usandsynligt, at partiet bliver inviteret til forhandlingsbordet.

Støttepartier kritiserer regeringen

Udover Radikale Venstre mener også andre støttepartier, at regeringens udspil har mangler. Et af dem er SF.

- Jeg synes, man er en smule tonedøv over for de store udfordringer i vores velfærd. Så hvis vi ikke skal svigte børnene, patienterne i psykiatrien og de ældre, så må regeringen finde flere penge, lyder det fra partiets formand, Pia Olsen Dyhr, i en pressemeddelelse.

Og hvor pengene skal findes, har hun også et svar på.

SF foreslår nemlig en skat på en halv procent på den del af en persons nettoformue, der overstiger fem millioner kroner.

Også Enhedslisten langer ud efter regeringen for ikke at have flere penge i finanslovsudspillet, som de kalder for "en tynd omgang".

- Imens regningerne stiger for almindelige mennesker i hele Danmark, skovler flere store virksomheder gigantoverskud i kassen. Derfor foreslår vi, at akuthjælpen mod prisstigningerne bliver finansieret ved et samfundsbidrag fra de virksomheder, som tjener fedt på inflationen, siger Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten.

Det danske drikkevand er truet af de såkaldte evighedskemikalier – også kendt under betegnelsen PFAS.

Danske Regioner har udpeget op mod 15.000 steder i Danmark, hvor mulige PFAS-forureninger kan ende i drikkevandet.

På Fanø blev situationen i sommer sat på spidsen, da beboere og turister ryddede hylderne i den lokale Superbrugsen for flaskevand, fordi det kom frem, at øens drikkevand var forurenet med PFAS.

Fanø er den første kommune i Danmark, hvor det ikke længere er muligt at få rent vand ud af hanerne. Samtlige drikkevandsboringer i ø-kommunen er forurenet med PFAS på et niveau, der ligger over de nye skrappere krav på maksimalt to nanogram PFAS per liter drikkevand.

For at undgå at drikke PFAS-forurenet vand valgte mange på Fanø at erstatte postevandet med vand på flaske fra supermarkederne. Men spørgsmålet rejste sig hurtigt – var det nu et fornuftigt valg? For kunne flaskevandet ikke lige så vel risikere at indeholde PFAS som postevandet?

For at undersøge sagen købte TV 2 ti flasker med vand i forskellige supermarkeder og sendte dem til analyse hos Eurofins-laboratorierne. De blev alle testet for 22 forskellige PFAS-stoffer.

Resultatet var, at der ikke blev fundet PFAS i nogen af produkterne.

Kan roligt drikke flaskevand

Professor Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet har i årevis beskæftiget sig med effekterne af PFAS.

- Som forbruger kan man trygt drikke flaskevand – specielt fordi vi nu ved, at ti af de hyppigst anvendte mærker herhjemme ikke indeholdt PFAS, siger professoren.

Han henviser til, at PFAS ikke er akut giftige stoffer, men stoffer der akkumuleres i kroppen gennem hele livet og kan have en negativ helbredsmæssig effekt.

- Så man kan tage det helt roligt, hvis man alligevel skulle komme for skade at indtage en mindre mængde PFAS fra flaskevand, forklarer Philippe Grandjean.

Han vil dog ikke helt udelukke risikoen ved at drikke flaskevand.

PFAS-tests er vigtige

En amerikansk undersøgelse foretaget ved Johns Hopkins School of Public Health i 2021 fandt PFAS i 39 ud af 101 flasker med vand.

- Der fandt man faktisk PFAS i nogle typer flaskevand. Vandet bliver tappet fra grundvand og der kan jo ske grundvandforureninger, siger Philippe Grandjean.

Derfor er løbende tests ifølge professoren vigtige.

- Det giver sig selv, at dette her er en reel risiko. Jeg behøver bare sige "Fanø". En forurening kan sagtens opstå ganske uventet. Det eneste man kan gøre, er at teste løbende, siger Philippe Grandjean.

Jeg behøver bare sige "Fanø"

Philippe Grandjean, professor i Miljømedicin, SDU

Han mener, at det er et problem, som producenterne er nødt til at håndtere.

- Det duer ikke, at vi tester drikkevandet og alt muligt andet, men lader flaskevandproducenterne slippe fri.

Intet krav om PFAS-tests

Ifølge Fødevarestyrelsen er der forskellige regler alt afhængig af, om der er tale om drikkevand, kildevand eller naturligt mineralvand, som er den hyppigst forekommende type vand på flaske.

Kildevand og drikkevand på flaske skal leve op til Miljøstyrelsens krav til drikkevand, men det skal naturligt mineralvand ikke. Derfor er der ikke et udtrykkeligt krav om, at naturligt mineralvand skal testes for PFAS.

Der er dog et krav om, at naturligt mineralvand ikke må indeholde målbare mængder af kemisk forurening.

- Producenten er forpligtet til at have en egenkontrol, der sikrer, at vandet overholder denne regel – også selvom der ikke er et specifikt krav om tests for PFAS i vandet, oplyser miljøkemiker Charlotte Legind fra Fødevarestyrelsen.

Der er ikke et specifikt krav om tests for PFAS i vandet.

Charlotte Legind, miljøkemiker i Fødevarestyrelsen.

Hun tilføjer, at producenterne desuden skal have en risikoanalyse, der tager stilling til eventuelle forureninger af vandet.

Carlsberg testede ikke

Carlsberg er en af de producenter, der ikke har testet sit naturlige mineralvand for PFAS.

- Til vores Kildevæld-produkter borer vi vand op i Saltum og tester det i henhold til drikkevandsbekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Heri er PFAS ikke inkluderet, oplyser Carlsberg Danmark.

Bryggeriet tilføjer dog, at man grundet den seneste tids dækning og debat om PFAS har bestilt en PFAS-test.

Kildevæld var en del af TV 2s test af drikkevand – og Eurofins-laboratorierne fandt ingen PFAS i vandet.

Fornuftigt at teste

Hos en anden producent af naturligt mineralvand, Royal Unibrew, der sælger vand under mærket Egekilde, har man en anden tilgang. Her tester man for PFAS, selvom det ikke er et specifikt krav fra myndighedernes side.

- Vi tester for PFAS-forbindelser i vandet til Egekilde. Vi følger de retningslinjer, som gælder for almindeligt drikkevand fra vandforsyninger. Vi mener, at det er fornuftigt at teste for PFAS, uanset om det er et gældende krav eller ej, siger Henriette Øllgaard, der er CSR-direktør for Royal Unibrew.

Egekilde var også en del af TV 2s test, og der blev ikke fundet PFAS i mineralvandet.

De seneste 34 år har danske mænd og kvinder fået flere centimeter i toppen og flere kilo på sidebenene.

Voksne mænd i Danmark er i gennemsnit blevet 2,8 centimeter højere og 9,4 kilo tungere. For voksne kvinder er det 1,6 centimeter og 9,1 kilo i samme periode.

Det viser resultater fra befolkningsundersøgelserne Sundheds-og sygelighedsundersøgelserne og Danskernes Sundhed.

Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet har siden 1987 indsamlet data om borgernes vægt og højde hvert fjerde år.

Ifølge forskningschef Anne Illemann Christensen skal forklaringen på den stigende gennemsnitshøjde findes i bedre ernæring.

- Det gælder for fosteret i morens mave, men også gennem opvæksten. Det er over 30 år, vi har målt, men ser man endnu længere tid tilbage, er højden steget gennem mange år, og ernæringsforholdene er generelt blevet bedre.

- Ernæring skal også ses i sammenhæng med, at vi får mad nok. For mange år siden var der nogle, som sultede, men gradvist blev alle mætte og fik mad nok, og så blev sammensætningen af mad bedre og bedre, forklarer hun.

Vægten bekymrer

Mens en voksen mand i 1987 i gennemsnit vejede 77 kilo, viser vægten nu 86,4 kilo. I højden er den gennemsnitlige mand vokset fra 177,4 centimeter i 1987 til 180,2 centimeter i dag.

For kvinderne er gennemsnitsvægten steget fra 62,3 til 71,4 kilo, mens gennemsnitshøjden er steget fra 165,1 til 166,7 centimeter.

Anne Illemann Christensen ser det som positivt, at fejlernæring ikke længere spænder ben for, at vi bliver højere.

Høje mennesker kan været plaget af rygproblemer, men ellers er der ikke som sådan noget i vejen for, at gennemsnitshøjden stiger, forklarer hun.

Men vægten bekymrer forskningschefen.

- Man skal se det i sammenhæng med udviklingen i højde. Vægten er ikke steget proportionalt med udviklingen i højden, særligt blandt kvinder.

- Det er mere problematisk, fordi det medfører, at flere og flere er blevet overvægtige. Det øger risikoen for en række livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme og type 2-diabetes.

Forklaringen skal findes i en række både individuelle og samfundsmæssige faktorer. For eksempel billig og usund mad, for lidt motion og for meget stillesiddende arbejde.

Med til historien hører, at det er de adspurgte i undersøgelsen, der selv har rapporteret data.

Anne Illemann Christensen siger, at man ved, at mænd ofte mener, at de er højere, end de reelt er, mens kvinder har tendens til at undervurdere, hvad de vejer.

- Men data er indsamlet på samme måde alle år, så er der en fejlkilde, er den systematisk og har ikke betydning for konklusionen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) præciserer nu sin udmelding om, at hun gerne ville diskutere om minksagen var en skandale.

I et opslag på Facebook kalder statsministeren nu sagen for "en politisk skandale".

- Når en minister går af, der igangsættes en kommissionsundersøgelse, og regeringen får kritik. Er det så en skandale? Ja. Det er en politisk skandale, skriver hun.

Vakte stor opsigt

I sidste uge vakte det ellers opsigt, da statsministeren sagde, at hun "gerne ville diskutere", om minksagen overhovedet kunne beskrives som en skandale.

- Jeg mener ikke, at der er nogen skurk i det her spørgsmål omkring mink og vil sådan set også gerne diskutere, om der er tale om en skandale, lød det fra Mette Frederiksen.

Over for TV 2 har to eksperter dog vurderet, at der klart var tale om en skandale.

- Objektivt er det en skandale. Hvis man sammenligner med, hvad vi ellers har kaldt en skandale i dansk politik, så er det her da en skandale, fastslog Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet (KU).

- Hun er næsten tvunget

Og ifølge TV 2's politiske analytiker, Jesper Vestergren, har statsministerens udmelding da også affødt så meget kritik, at hun ikke har andet valg end at trække lidt i land.

- Hun er næsten tvunget til at komme med den her præcisering, for ellers ville hun næsten virke som komiske Ali, siger Jesper Vestergren.

Sagen er ved at blive så betændt for regeringen, at statsministeren længe har haft brug for at få den lukket ned igen. Hendes udmelding har nemlig haft den modsatte effekt - med god grund, vurderer analytikeren.

- Nu siger hun, at det er en politisk skandale, og det er det også på mange måder. Der er en minister, der er gået af, en statsminister, der har fået en næse, voldsom kritik i kommissionsundersøgelse, embedsmænd der er hjemsendt og har fået advarsler på baggrund af den her sag, så det er langt fra hverdagskost i Danmark. Det er derfor, hun får så stor kritik for at sige, det ikke er en skandale.

Fortryder ikke, minkene blev slået ned

Men selvom Mette Frederiksen nu præciserer, at hun mener, der var tale om en slags skandale, så fortryder hun ikke, at minkene blev slået ned. Det skriver hun længere nede i sit Facebook-opslag.

- Men er det en skandale, at minkene blev slået ned? Nej, det mener jeg ikke, det er, lyder det.

Mette Frederiksen holder stadig fast i, at minkene skulle aflives, fordi regeringen havde modtaget en risikovurdering om, at fortsat minkavl ville udgøre en "betydelig risiko" for folkesundheden. Hun erkender dog, at der er blevet begået fejl undervejs:

- Der manglede lovhjemmel til en beslutning, der var nødvendig, skriver statsministeren på Facebook.

Statsministeren skriver dog ikke ordret, at det er en skandale, men kalder det i stedet for en "politisk skandale". Og det er langt fra en tilfældig overvejelse, mener Jesper Vestergren. Det taler nemlig ind i regeringens fortælling om, at de gjorde, hvad der var nødvendigt i situationen.

- Det, som Socialdemokratiet forsøger nu, er at få det skilt ad og sige: Ja, det var en politisk skandale, hvor der er begået fejl, men det var ikke en fejl at slå dyrene ihjel, siger han.

- Det er en balance, hun balancerer, hvor hun holder fast i, at beslutningen var rigtig, men håndteringen forkert.

I Minkkommissionens, der blev nedsat til at undersøge sagen, beretning, konkluderede kommissionen, at Statsministeriet har handlet "meget kritisabelt i forløbet".

Mette Frederiksen fik også hård kritik af kommissionen for at vildlede groft på pressemødet, men der blev lagt til grund, at hun ikke vidste, at der ikke var lovgrundlag for at kræve de mange millioner mink aflivet.

Priserne i Tyskland bliver ved med at stige.

Tirsdag er nye tal for inflationen i landet blevet offentliggjort. De viser, at inflationen i august er på 7,9 procent.

Det er 0,4 procentpoint højere end i juli, hvor tallet lå på 7,5 procent.

Ifølge Bjørn Tangaa Sillemann, der er senioranalytiker i Danske Bank, er det noget, de tyske forbrugere kan mærke.

- Tallene viser, at der stadig er et meget stort pres på forbrugerpriserne i Tyskland. Det er med til at udhule købekraften hos den tyske forbruger, siger han.

Konsekvenser i Danmark

Det er dog ikke kun de tyske forbrugere, der bliver ramt af den høje inflation i landet. Også i Danmark vil man kunne mærke, at tyskerne skal betale mere for deres indkøb.

- Tyskland er vores vigtigste samhandelspartner. De tyske forbrugere køber både direkte og af omveje masser af danske varer og tjenester.

- Tyskere er dem, vi har flest af i turismen herhjemme. Så det er klart bekymrende for Danmark, når de tyske forbrugere kommer under pres, siger Bjørn Tangaa Sillemann.

Energi og fødevarer er den primære kilde til den høje inflation i Tyskland. Det er til trods for, at den tyske regering har lavet flere tiltag for at beskytte forbrugerne fra de stigende energipriser.

Forventning om yderligere stigning

Bjørn Tangaa Sillemann fortæller, at forventningen er, at inflationen vil stige yderligere den kommende tid.

- Vi har ikke set toppen endnu. Det er der flere årsager til. Det skyldes blandt andet de meget kraftige el- og gaspriser, som vi har set på det seneste.

- Dem har tyskerne ikke mærket det fulde til endnu, og det er klart vores forventning, at inflationen skal væsentligt højere op og vil toppe engang i andet halvår, siger Bjørn Tangaa Sillemann.

Hos Dansk Erhverv håber man, at man snart ser toppen af inflationen. Det fortæller Kristian Skriver, der er seniorøkonom.

- Vi tror og håber på, at vi snart kommer til at se toppen af inflationen. Men man må også bare sige, at der er et voldsomt stort underlæggende prispres, og det er svært at vide, hvor vi kommer hen herfra, siger han.

Tirsdag var miljøminister Lea Wermelin (S) kaldt i samråd om de sundhedsskadelige stoffer PFAS.

Her blev hun blandt andet bedt redegøre for, hvad den nationale handlingsplan, som ministeren for to uger siden meddelte, at regeringen vil have, skal indeholde.

Men havde man håbet på at blive klogere, måtte ministeren skuffe.

- Det siger sig selv, at vi skal samle de indsatser, der allerede er i gang, men det skal også være en strategi, der tager højde for nye initiativer, lød det fra ministeren – nøjagtig det samme sagde hun til TV 2 for to uger siden.

Heller ikke, om der følger penge med den nationale strategi, var ministeren blevet mere klar på:

- Rækkefølgen må være, at vi først finder ud af, hvilke initiativer der er behov for, og så må vi kigge på finansieringen bagefter.

Vil sætte en frist

Det var Anni Matthiesen, medlem af Miljø- og Fødevareudvalget for Venstre, der havde indkaldt miljøministeren til samråd – blandt andet på baggrund af TV 2s dækning af sagen.

I slutningen af juli kunne TV 2 eksempelvis fortælle, at eksperter er lodret uenige med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at PFAS-udsatte kvinder trygt kan blive gravide og amme. De mener nemlig, at det er langt farligere, end myndighederne giver udtryk for.

Eksperterne har også kritiseret myndighederne for ikke at have overblik over problemets omfang.

Under samrådet blev miljøministeren spurgt ind til en konkret artikel bragt på TV2.DK 1. august. Den handler om, at danske vandværker mangler overblik over, hvor drikkevandet kan være forgiftet med PFAS.

- Danske vandværker har meldt ud, at de ikke har et overblik over forureningen endnu. Jeg vil sætte en frist for, hvornår alle vandværker skal have testet, om vandet er forurenet, sagde Lea Wermelin under samrådet.

Hvornår, kunne ministeren ikke svare på:

- Beslutningen er ikke taget endnu. Vi er i gang med at finde ud af, hvor hurtigt man kan gøre det, lød det fra Lea Wermelin.

Der findes intet "quickfix"

Selvom miljøministeren ikke kunne fortælle noget nyt om den nationale handlingsplan, understregede hun endnu en gang, at regeringen tager forureningen med PFAS "dybt alvorligt".

- Stofferne findes desværre alle steder, vi leder efter dem, og jeg ser med stor alvor på fundene.

Lea Wermelin uddybede, at alle relevante myndigheder arbejder hårdt på at få det fornødne overblik og afsøge muligheder for at løse problemerne, men at der desværre ikke er noget "quickfix".

Aktuelt mistænkes 15.000 steder for at være forurenet med PFAS. Alle stederne skal undersøges, ligesom myndighederne blandt andet undersøger spildevand, drikkevand, havvand og slam.

Har ikke ro i maven

Venstres Anni Matthiesen ser positivt på, at regeringen vil lave en national handlingsplan, men alligevel har hun ikke ro i maven efter samrådet.

- Jeg synes, at det er dødirriterende, at vi ikke blev klogere. Rent ud sagt, siger hun.

Anni Matthiesen så gerne, at miljøministeren indkaldt Folketingets partier til forhandlinger om indholdet af handlingsplanen og afsættelse af midler.

Det afviste miljøministeren på samrådet.

For få dage siden tilbød Alternativet i et debatindlæg i Politiken, at Frie Grønne og et andet grønt parti, Grøn Alliance, kunne blive en del af Alternativet.

Det afviste Sikandar Siddique, politisk leder for Frie Grønne, prompte. Den afvisning uddyber han tirsdag, hvor hans parti afholder sommergruppemøde på Christiansborg.

- Alternativet er et midterparti. Frie Grønne er et venstrefløjsparti, siger han.

Han henviser til, at Alternativet er en del af klimaloven.

- Klimaloven, der baserer sig på økonomisk vækst, som vi i Frie Grønne aldrig nogensinde vil acceptere.

- Derfor fremsatte vi forslag om en klimalov 2.0, som Alternativet i øvrigt ikke har stemt for i Folketingssalen, siger Sikandar Siddique.

Fire eks-medlemmer fra Alternativet

Grøn Alliance afskriver han som "et borgerligt parti, der går ind for økonomisk vækst".

I den seneste meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter foretog for Ritzau, stod Alternativet, Frie Grønne og Grøn Alliance tilsammen til at få to procent af stemmerne. Det er identisk med spærregrænsen.

Frie Grønne blev til, efter at fire medlemmer af Alternativets folketingsgruppe på fem personer forlod partiet i marts 2020.

Uffe Elbæk, Sikandar Siddique, Susanne Zimmer og Rasmus Nordqvist sagde farvel, fordi de ikke kunne enes med Josephine Fock, som Alternativets medlemmer kort forinden havde valgt som politisk leder på et ekstraordinært landsmøde.

Mens Rasmus Nordqvist skiftede til SF, dannede de tre andre frafaldne et fællesskab, som senere blev til Frie Grønne.

Siddique er "fuldstændig overbevist" om, at partiet kommer i Folketinget

Siden har hverken Alternativet eller Frie Grønne været over spærregrænsen på to procent i de politiske meningsmålinger, som Voxmeter har foretaget for Ritzau.

Især Frie Grønne har haft det svært i målingerne. Partiets højeste måling på 0,8 procent blev foretaget i juni i år.

Heller ikke Grøn Alliance, som er en sammenlægning af Veganerpartiet og De Grønne, nyder stor opbakning hos vælgerne.

Sikandar Siddique lader sig dog ikke slå ud.

- Jeg er fuldstændig overbevist om, at Frie Grønne kommer i Folketinget. Det er jeg fuldstændig overbevist om.

- Men uanset hvad resultatet bliver, er der et Frie Grønne efter folketingsvalget, fordi Danmark har brug for det, siger han.

Sult har taget livet af halvdelen af Hodan Mahmoud Ismaels geder, og inden den også begynder at tage livet af hendes børn, skal hun væk fra sin jord.

Tørke og sult spreder sig på Afrikas Horn, og FN’s Fødevareprogram advarer om, at antallet af sultende kan runde 22 millioner mennesker i denne uge. I juli var tallet 20 millioner og i starten af året 13 millioner.

- Vi får et eller to måltider om dagen. Det er brød eller ris, siger Hodan Mahmoud Ismael, der bor i Somaliland.

Hun har stadig lidt at give sine børn, men som langt de fleste i Somaliland lever hun af dyrehold, og når de dør, forsvinder hendes eneste måde at tjene penge på. Derfor skal hun se at komme vestpå.

Hendes mand har været afsted i tre dage for at lede efter steder, dyrene kan græsse, og han har fundet et. Så nu har familien sammen med fire naboer lejet en lastbil, der kan køre dyrene og dem selv afsted.

Normalt ville regntider to gange om året sikre, at der var græs til, at hendes dyr kunne få nok at spise, så hun, for hver to geder hun sælger, kan købe mad til familien til en hel måned.

Men intet er normalt her.

Regnen banker ned

Tørkeperioderne varer længere og kommer hyppigere, og de seneste fire år har regnen svigtet – den er kommet for sent, for hårdt og for lidt.

Manglen på mad gør dyrene tyndere og svagere, og i dagens marked kræver det fem geder at brødføde familien i en måned.

Et par timers kørsel vest for Hodan Mahmoud Ismaels sprækkede og golde jord falder regnen pludseligt og hårdt.

I flere timer banker dråberne ned i den stenhårde, brune jord.

For hvert barn, der ligger her, er der ni, der ikke får hjælp

Naima Elmi, hospitalsdirektør

Men selvom den vil få græs til at spire, er det en stakket frist, fortæller en embedsmand fra byen Gabiley.

For regntiden er snart slut, og selvom der trods alt er samlet lidt vand bag en nærliggende dæmning, er der ikke afvanding nok til at holde dyr og planter i live til den næste regnsæson, der plejer at begynde i april.

- Vi har til en måned mere, siger han.

De svageste bukker under først

På Gabileys hospital ligger fire fejlernærede børn på under ét år.

I morges var der fem børn på afdelingen, men en baby på tre måneder overlevede ikke og er sendt hjem til sin landsby til begravelse. Mødre og tanter sidder på sengene og vifter fluer væk fra sovende børn.

Når tørke fører til fejlernæring, er det de svageste hos både dyr og mennesker, der bukker under først. De fire børn, der ligger her, og ham, der døde i morges, er her, fordi de ud over fejlernæring også lider af andre ting som lungebetændelse, fortæller hospitalets direktør, Naima Elmi.

Men det er de færreste ofre, der overhovedet kommer i behandling.

- For hvert barn, der ligger her, er der ni, der ikke får hjælp, siger direktøren.

- Problemet er, at forældrene ikke lægger mærke til tegnene på fejlernæring, fordi de selv er fejlernærede.

Hvis vores dyr får det bedre, bliver vores liv bedre

Hodan Mahmoud Ismael, indbygger, Somaliland

Sulten på Afrikas Horn er blevet forværret af krigen i Ukraine. Ligesom i resten af verden er fødevarepriserne i Somaliland eksploderet, og så lider landet under, at 90 procent af hvedeimporten plejede at komme fra Rusland og Ukraine.

Oven i sult, tørke og pandemi er det for meget, sukker minister i Somalilands regering Shukri Ismail Mohamoud.

- Krigen har kastet brænde på bålet, siger hun.

Ved ikke, hvad der venter

Ude hos Hodan Mahmoud Ismael og gederne skal der pakkes sammen, men når børn og dyr er læsset på bilen, er der ikke plads til andet end nogle få ejendele.

Den farvestrålende hytte, de bor i, må de lade stå, så i stedet ruller de en orange presenning sammen.

- Vi kan bruge den som telt, når vi kommer frem, siger hun.

Hvad der præcis venter, ved hun ikke, men hun håber på græs nok, så hun kan holde fast i det i forvejen spinkle grundlag for familiens liv.

- Hvis vores dyr får det bedre, bliver vores liv bedre.

Men det gør de nok ikke, lyder den dystre forudsigelse fra FN’s Fødevareprograms øverste chef. Ifølge David Beasley er der nemlig “ingen ende på tørkekrisen i sigte”.