Der er markant fald i coronasmitten i Danmark.

Det viser tal fra sidste uge, som Statens Serum Institut (SSI) belyser i sin ugentlige tendensrapport.

Stigende aktivitet efter sommer

Antallet af nye coronatilfælde var i sidste uge 27 procent lavere end ugen forinden trods en stigning på fire procent i antallet af test.

- Det er et ret markant fald, vi har set i smitten den seneste uge, på trods af at aktivitet i samfundet er steget efter sommerferien.

- Det kan være, at det meget varme vejr, vi har haft de seneste uger, spiller en rolle, siger faglig direktør i SSI Tyra Grove Krause i pressemeddelelsen.

Antallet af smittetilfælde i sidste uge svarer til 150 smittede per 100.000 indbyggere.

Positivprocenten - andelen af positive coronatest - er også faldende. Positivprocenten i sidste uge var 19 procent. Ugen forinden var den 27 procent.

Den faldende positivprocent ses på tværs af alle aldersgrupper. Den højeste på 21 procent ses blandt de 6-15-årige og 60-69-årige. Den næsthøjeste positivprocent på 20 ses blandt de 16-19-årige.

Skal ikke føle sig for sikker

De faldende smittetal skal der ikke lægges alt for meget i, mener Søren Riis Paludan, professor i virologi ved Aarhus Universitet.

- Man skal i hvert fald ikke ændre planer i relation til vacciner til vinter. Det skal man holde fast i, fordi det er om vinteren, at man ser det klart største smittetryk.

- Et lavt smittetryk ved overgangen fra august til september skal ikke få en til at tro, at man så er sikker på, at der ikke kommer smitte, når efteråret bliver til vinter, siger han.

Planlægger boosterstik

Sundhedsstyrelsen planlægger foreløbig, at personer fra 50 år og opefter tilbydes et såkaldt boosterstik - et ekstra vaccinestik til at øge beskyttelsen - til efteråret.

Søren Riis Paludan vurderer, at Danmark er "supergodt forberedt" til vinteren med et godt beredskab og en god vaccineplan. Han forventer ikke overbelastning af hospitaler eller nedlukninger.

Incidensen, som viser antallet af smittede per 100.000 indbyggere, er højest blandt de 60-69-årige. I den gruppe er der 199 tilfælde per 100.000 indbyggere.

Færre indlæggelser

Også antallet af coronarelaterede indlæggelser går den rette vej. Antallet af nye indlæggelser er faldet til 487 i sidste uge fra 548 ugen forinden.

Derudover er antallet af coronaindlagte på intensivafdelinger også faldende. I sidste uge var der fem færre indlagte - 13 i alt - på intensivafdelinger sammenlignet med ugen før.

Endelig kigger tendensrapporten også på, hvilke coronavarianter der er på spil i Danmark. Varianten BA.5 er stadig den dominerende og udgør 93 procent af de prøver, som blev sekventeret sidste uge.

Selvom vejret indbyder til det, er det ikke alle badestrande, der i disse dage er egnet til et dyp.

Ved Åkrogen Strand i Aarhus fraråder kommunen alle at springe i, da badevandet er dårligt. Det skriver Natur & Miljø i Aarhus på Facebook.

- Vi har tændt de røde lamper ved Åkrogen Strand, fordi en badevandsmåling har vist et for højt niveau af e. coli-bakterier, står der i opslaget.

E. coli er et fælles navn på en gruppe bakterier, som normalt findes i menneskers tarme og afføring.

Derfor gælder anbefalingen til og med mandag 29. august. Her forventer man at have resultatet af prøverne, der forhåbentlig resulterer i grønt lys til at springe i bølgen igen.

Flere strande har været lukket

I slutningen af juli frarådede kommunen ligeledes badning ved den populære Bellevue Strand ved Risskov nord for Aarhus.

Her skyldtes det et overløb fra kloaksystemet, og man tog derfor det blå badeflag ned i fire dage.

På badevand.dk kan man løbende orientere sig om badevandskvaliteten ved strandene i Aarhus Kommune.

Det har været en bevæget dag i Ukraine. På den ene side har ukrainerne kunnet fejre uafhængighedsdag, på den anden er der nu gået seks måneder siden Rusland invaderede landet og startede en krig, som ikke har udsigt til en afslutning lige foreløbig.

Velkommen til dagens overblik.

Tusindvis af døde efter et halvt år med krig i Ukraine

Krigen i Ukraine har trukket et blodigt og ødelæggende spor efter sig i store områder.

Efter et halvt år i krig med den russiske invasionsmagt har tusindvis af ukrainere mistet livet. Samtidig er boligkomplekser, fabrikker og infrastruktur for milliarder blevet pulveriseret af missiler og raketangreb.

Ifølge Ukraines hærchef, Valerij Zaluzjnyj, er omkring 9000 ukrainske soldater døde i krigen, selv om tallene ikke er officielt verificerede. De russiske tabstal er heller ikke officielt validerede, men et estimat fra efterretningstjenesterne CIA og MI6 anslår dem til at være 15.000.

Krigen i Ukraine har sendt rystelser igennem den globale økonomi og samtidig fået NATO's medlemslande til at rykke tættere sammen i en mere usikker, militær verdensorden.

Barbara Bertelsen får advarsel for minksagen

Departementschef i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, får en advarsel for sin rolle i minksagen. Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Det er statsminister Mette Frederiksen (S), der har tildelt Barbara Bertelsen advarslen. Det har hun gjort på baggrund af en indstilling fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Samtidig er rigspolitichef Thorkild Fogde sammen med departementschef i Miljøministeriet Henrik Studsgaard blevet fritaget for tjeneste fra dags dato, oplyser ministeriet.

Der vil ikke være yderligere ansættelsesretslige konsekvenser for Barbara Bertelsen.

Europa holder vejret mens gaspriser slår rekord

400.000 danskere med gasfyr følger formentlig udviklingen i Rusland med særlig interesse.

Prisen på gas lå mandag dobbelt så højt som i juni og mere end ti gange højere end den stabile gaspris, forbrugerne har været vant til det seneste årti.

De ekstreme priser skyldes, at Rusland grundet vedligeholdelse vil lukke for gasledningen Nordstream 1, der har sendt naturgas fra den krigsførende nation til 26 millioner europæiske hjem.

Og hvis russerne beslutter ikke at åbne for hanerne, risikerer gashungrende danske forbrugere endnu et prishop på det pressede marked.

Ekstrem tørke afslører 113 millioner år gamle dinosaurspor

Tørken over store del af verden er utvivlsomt meget bekymrende på lang sigt.

Men de udtørrede flodlejer og søer åbenbarer også fascinerende spor af fortiden, vi ellers ikke havde fået at se.

I Dinosaur Valley State Park i den amerikanske delstat Texas kan besøgende i bogstaveligste forstand gå i dinosaurernes fodspor.

En talsperson fra Dinosaur Valley State Park oplyser til CNN, at fodsporene stammer fra to forskellige dinosaurarter, der levede i Nordamerika for 113 millioner år siden.

Dinoerne vejede henholdsvis syv og 44 ton, da de fik jorden til at skælve under sig. Til sammenligning vejer en voksen elefant i gennemsnit seks ton.

Dyreværnet efterlyser ejer til berygtet gris

Igennem et par uger har en lille, frihedselskende gris raseret en kolonihave i Glostrup.

Haveejer Yvonne Kubel har nu fået grislingen fanget og indleveret den til Dyreværnet, som nu efterlyser en ejer.

Grisen er foreløbigt blevet sat i isolation, mens dens helbred og afstamning undersøges.

Den er også blevet tildelt navnet Axl. Men om det er efter forsangeren i Guns N' Roses, melder historien ikke noget om.

***

De kom i camouflagefarvede uniformer med skudsikre veste, skydevåben og en stor skæremaskine.

Jeg siger ordet over alt

Jevgeny Roizman, russisk politiker

Seks maskerede mænd sammen med en blond kvinde i kjole med en håndtaske under armen.

Gruppen løb ind gennem glasdøren til et boligkompleks i den russiske millionby Jekaterinburg, og så hastede de op ad trappen, indtil de stod foran en solid, sort metaldør.

Der var intet navneskilt på døren – kun et papskilt med en børnetegning af en regnbue og nummeret 46.

Mændene gjorde skæremaskinen klar, mens kvinden bankede på, og et videokamera optog det hele.

Dette var en meget offentlig anholdelse.

Langsomt gled døren op, og en mand i bar overkrop kom til syne.

Hans ansigt blev fyldt med foragt, da han så, hvem gæsterne var.

Den ærlige borgmester

Manden i døren hedder Jevgeny Roizman.

Normalt er han ikke bange for at bombardere de russiske myndigheder med profane ukvemsord, men han var tavs, da kvinden med håndtasken læste anklagen op.

Indtil onsdag morgen var Jevgeny Roizman den sidste fremtrædende russiske oppositionspolitiker, der hverken var flygtet eller sat i fængsel.

Har I fået jer et nyt hagekors?

Jevgeny Roizman, russisk politiker

Fra 2003 til 2007 var han medlem af den russiske duma.

Siden blev han borgmester i Jekaterinburg, indtil myndighederne afskaffede valg til borgmesterposten i 2018.

I dag har han 637.000 følgere på Twitter, 347.000 abonnenter på Youtube og 219.000 følgere på Instagram.

Skam, hagekors og orker

Jevgeny Roizman er en af de få russere, der er fortsat med at sige sin mening offentligt, længe efter at det blev forbudt, og indtil han blev hentet af politiet, var han særdeles aktiv på de sociale medier.

- Dette er skammens dag for vores nation, skrev han for eksempel på Twitter tidligt om morgenen 24. februar 2022, da russiske missiler begyndte at ramme deres mål forud for invasionen af Ukraine.

Lidt senere tilføjede han, at de ansvarlige for beslutningen om at gå i krig var landsforrædere, og da bogstavet Z blev et symbol på den russiske offensiv, skrev han:

- Har I fået jer et nyt hagekors?

Han stoppede ikke.

Da russerne bombede den ukrainske havneby Odesa, kaldte han sine landsmænd for nogle "forpulede orker", og da Ruslands præsident, Vladimir Putin, insisterede på at kalde invasionen for "en militær specialoperation" i stedet for en krig, sammenlignede Jevgeny Roizman styret i Moskva med Nazityskland.

- Til alle, der skriver "militær specialoperation", må jeg forklare: Rusland har indledt en krig og invaderet Ukraine. For Ukraine er det en krig for fædrelandet. En "militær specialoperation" er, når efterkommere af Goebbels har amputeret folkets hjerner og samvittighed gennem propaganda, skrev Jevgeny Roizman med henvisning til Adolf Hitlers propagandaminister, Joseph Goebbels.

Venner blandt folket

På det tidspunkt havde styret i Moskva varslet lange fængselsstraffe, hvis nogen kaldte krigen i Ukraine for en krig, men den tidligere borgmester fik af en eller anden grund længere snor end de almindelige russere, der demonstrerede med papskilte i krigens første dage.

Det kan hænge sammen med, at Jevgeny Roizman var – og formentlig stadig er – en særdeles populær figur blandt Jekaterinburgs 1,3 millioner indbyggere.

Allerede før han blev valgt til Jekaterinburgs borgmester i 2013, var han kendt langt ud over Ruslands grænser for sin krig mod narkotikamisbrug i byen og for en ledelsesstil, hvor alle kunne henvende sig direkte til ham.

Men Jevgeny Roizman var modstander af Vladimir Putin.

Og efter besættelsen af den ukrainske halvø Krim blev tæppet langsomt trukket væk under hans politiske karriere.

I 2018 besluttede regionalrådet i Sverdlovsk-regionen, hvor Jekaterinburg ligger, at det ikke længere var nødvendigt med direkte valg til borgmesterposten – og så måtte Jevgeny Roizman finde sig et nyt job.

Over stregen

Som tiden er gået, er hans modstand mod styret i Moskva bare vokset og vokset, og Jevgeny Roizman sagde sidste år ligeud, at han ønsker et systemskifte.

- Så snart man begynder at søge efter løsninger, finder man ud af, at man ikke kan gøre noget uden at ændre hele det politiske system. For at gøre det har vi brug for frie valg, en fri presse og uafhængige domstole, sagde Jevgeny Roizman til mediet Daily Beast i oktober 2021.

Mens Jevgeny Roizmans popularitet i Jekaterinburg tilsyneladende beskyttede ham mod at blive anholdt i krigens første måneder, blev hans tweets dog efterhånden så grænseoverskridende, at nogen oppe i systemet syntes, at det var for galt.

Jeg har ingen illusioner, men jeg har heller ingen frygt

Jevgeny Roizman, russisk politiker

For eksempel den 14. april i år, da Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, sagde, at operationen i Ukraine skulle gøre en ende på USA's dominans i verden.

Udtalelsen blev bragt på Twitter af et russisk nyhedsbureau, og Jevgeny Roizman svarede:

- Var det derfor, I besluttede jer for at stille jeres land op mod en væg og gennemkneppe det?

Tweetet kostede ham en bøde på 85.000 rubler – svarende til ca. 10.000 kroner – for "at bringe informationer, der krænker den menneskelige værdighed og offentlige moral, samt åbenlys mangel på respekt for samfundet, staten og de organer, der udøver statsmagten i Den Russiske Føderation".

De tweets, hvor han kaldte krigen i Ukraine for en krig, kostede ham en bøde på omkring 6000 kroner.

"En skræmt jøde"

Alligevel fortsatte Jevgeny Roizman med at kalde fremtrædende russere for "idioter" og bruge bandeord til at understrege sine pointer på de sociale medier.

I juli 2022 talte han med det franske nyhedsbureau AFP og fortalte, at han ikke forventede, at styret ville blive ved med at lade ham være i fred.

- Jeg har ingen illusioner, men jeg har heller ingen frygt, sagde Jevgeny Roizman til nyhedsbureauet.

Han er af jødisk afstamning og har ved flere lejligheder sammenlignet Vladimir Putins Rusland med Hitlers Tyskland.

Alligevel insisterer han på at blive i sit fædreland.

- Hvordan kan det være, at du ikke er bange? blev han spurgt under et interview i maj.

- Der er ingen, som kæmper mere tappert end en skræmt jøde, svarede han.

Jevgeny Roizmans våben har indtil nu været masser af bandeord, og det er ifølge ham selv helt bevidst, at han bruger forbudte og krænkende ord.

- Det er kort og brutal antipropaganda, sagde han til AFP i juli og tilføjede, at ordene i hans kommentarer afslører regimets sande natur.

Men 24. august gik det ikke længere.

Da kvinden med håndtasken havde læst sigtelsen op, blev Jevgeny Roizman taget med af politiet.

Han havde brugt ordet "invasion" og dermed bragt Ruslands væbnede styrker i miskredit.

Flere russiske journalister havde fået nys om anholdelsen, og da hovedpersonen blev ført ned ad trappen, blev han spurgt, i hvilken sammenhæng han havde sagt det forbudte ord.

- Jeg siger ordet over alt, svarede han.

Mens han blev sat ind i en bil, foretog russisk politi en omfattende ransagning af hans hjem.

Hvis den tidligere borgmester bliver kendt skyldig i anklagerne mod ham, risikerer han op til fem års fængsel.

I tre uger skal en 25-årig mand sidde varetægtsfængslet i en sag om drabsforsøg på en cyklist.

Det har en dommer ved Retten i Roskilde onsdag afgjort. Det skriver regionalmediet sn.dk.

Den unge mand beskyldes for bevidst at have kørt ind i en 45-årig cyklist i Ringsted mandag eftermiddag. Det nægtede han sig under grundlovsforhøret skyldig i, men han ønskede ikke at udtale sig om sagen under retsmødet.

Alvorlige kvæstelser

Ifølge politiet var det et skænderi i trafikken, der førte til, at den 25-årige angiveligt bevidst kørte ind i cyklisten på Vibevej.

- Bilisten er tæt på at ramme cyklisten, som så gestikulerer mod ham. Det ender med, at bilisten påkører cyklisten med høj hastighed og derefter kører fra stedet, sagde vagtchef Klaus Krogstrup til Ritzau mandag aften.

Cyklisten fik flere svære kvæstelser i forbindelse med episoden, men han er ifølge sn.dk uden for livsfare onsdag, og hans tilstand er stabil.

Under grundlovsforhøret kom det frem, at den forurettede fortsat er indlagt på Rigshospitalet, og at han har pådraget sig flere kvæstelser.

Flybillet til Marokko

Først onsdag har det været muligt for lægerne at tale med den pågældende, som ifølge specialanklager Anja Lund Liin har fået en hjernehindeblødning, flere skader i ansigtet, åbent benbrud samt flere åbne sår.

Under grundlovsforhøret kom det ifølge regionalmediet frem, at den sigtede angiveligt havde købt en flybillet til Marokko, men at hans familie fik ham til at melde sig selv.

Det fremgik ikke, om han havde købt flybilletten før eller efter den formodede påkørsel.

Høj hastighed

Flugtbilisten blev anholdt klokken 22.25 tirsdag aften, hvor han meldte sig selv, efter at både han og bilen havde været efterlyst i offentligheden af politiet.

Det har ikke været muligt for politiet at fastslå, hvor hurtigt der blev kørt under påkørslen.

- Men der er kørt med meget høj hastighed. Når man påkører med så stor hastighed, er der overhængende risiko for, at man afgår ved døden. Det er ganske alvorlige skader. Det skulle ikke have gået ret meget mere galt, så havde han (cyklisten, red.) ikke været her længere, sagde specialanklageren ifølge sn.dk.

Den 25-årige er blevet varetægtsfængslet frem til 14. september. Det fremgår ikke, hvorvidt han har valgt at kære kendelsen om fængsling til landsretten eller ej.

Onsdag begyndte de længe ventede forhandlinger om en tiårsplan for psykiatrien, men allerede inden forhandlingerne startede, var stemningen trykket.

Regeringen har nemlig ikke som normalt udarbejdet et udspil til forhandlingerne, men udelukkende sendt en række overordnede punkter til partiernes sundhedsordførere.

Og det er for dårligt, lyder kritikken.

- Det hele har været hektisk, og nu indkalder regeringen kvart i valgkamp til de her forhandlinger. Det har man haft tre år til, siger Venstres sundhedsordfører, Martin Gertsen, til TV 2.

Radikale Venstres sundhedsordfører, Stinus Lindgren, stemmer i:

- Jeg håber, at vi får noget mere information, for det er ikke mange detaljer, regeringen har givet indtil videre, siger han til TV 2.

Behov for en samlet plan

Sundhedsordførerne fortæller, at de udelukkende har fået tilsendt en e-mail med 12 overordnede punkter for regeringens målsætninger. De punkter har TV 2 også fået af Sundhedsministeriet.

Et af punkterne lyder, at "patienter skal ikke udskrives før tid" – noget de fleste formentlig er enige i, men som omvendt heller ikke er særlig konkret.

I januar 2022 udkom Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen ellers med et fagligt oplæg til en tiårsplan. Den rummer en lang række punkter og blev vel modtaget af både partier og organisationer.

Derfor undrer det flere af partierne, at Sundhedsministeriet ikke læner sig op ad det.

- Vi skal ikke sidde og udvælge nogle enkelte områder. Der er behov for en samlet psykiatriplan, og her bør vi tage udgangspunkt i materialet fra Sundhedsstyrelsen, siger Martin Geertsen.

Manglende finansiering

Udover et mere konkret udspil fra regeringen savner sundhedsordførerne en finansieringsplan.

I et interview med Politiken fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at finansieringen ikke kommer til at ligge fast.

- Det drejer sig om så store beløb, at vi er nødt til løbende at prioritere midler på de kommende års finanslove. Også derfor er det vigtigt, at vi får en bred aftale, så vi holder hinanden fast på, at der hvert år skal sættes penge af til psykiatrien, siger han.

Men det er ikke godt nok, mener blandt andre Stinus Lindgren:

- Finansieringen bekymrer mig. Det her er meget dyrt, og vi skal simpelthen forpligte os til at finde pengene. Det er jeg bekymret for, om vi kan blive enige om, siger han.

Også SF's sundhedsordfører, Trine Torp, mener, at økonomi er centralt.

- Jeg håber meget på, at det bliver en aftale, der rummer en økonomi, hvor vi bliver givet et reelt løft, siger hun til TV 2.

Tiden rinder ud

Regeringen gik til valg på en tiårsplan for psykiatrien, og Magnus Heunicke har gentagne gange lovet, at den kommer inden for valgperioden.

Nu er forhandlingerne i gang, men om det lykkes at lande en aftale inden et valg, er uvist.

Efter Minkkommissionens kritik af statsminister Mette Frederiksen (S) og minkforløbet vil Radikale Venstre stille mistillidsvotum til statsministeren, hvis hun ikke har udskrevet valg inden Folketingets åbning 4. oktober.

Derfor er der formentlig kort tid at løbe på for Magnus Heunicke.

TV 2 forsøger at få en kommentar fra sundhedsministeren.

Salget af en koppevaccine har i år medført seks opjusteringer for det danske medicinalselskabet Bavarian.

Det er dog ikke noget, der nødvendigvis kan spores i halvårsregnskabet, som er blevet offentliggjort onsdag morgen.

Vi gør alt, hvad vi kan, for at imødekomme den umiddelbare efterspørgsel efter vores abekoppevaccine

Paul Chaplin, administrerende direktør i Bavarian Nordic

Her har selskabet indkasseret et samlet underskud for de første 6 måneder på 509 millioner kroner.

Omsætningen lander på 857 millioner kroner for perioden.

Alene koppevaccinen, der bruges mod udbruddet af abekopper, står i løbet af de første 6 måneder noteret for en omsætning på 117 millioner.

Et forventet underskud

Man arbejder dog i øjeblikket med et forventet underskud.

Det skyldes, at størstedelen af indtægterne fra vaccinen først bliver indtægtsført i anden halvdel af året. I den periode forventer selskabet et betydeligt løft i omsætningen.

Det danske medicinalselskab tjener særligt sine penge på at udvikle vacciner og andre lægemidler.

Derfor er der ikke nødvendigvis nogen fast rytme i, hvornår Bavarian Nordic tjener sine penge. Det kan komme i klumper, når et eller flere projekter lykkes.

- Vi har måttet mobilisere hele vores organisation

Bavarian har forberedt sig på at kunne sikre den fremtidige leverance af abekopper, siger topchef Paul Chaplin i regnskabet.

- Vi har måttet mobilisere hele vores organisation for at tilsikre, at vores indsats koncentreres bedst muligt for at fremstille og levere vacciner til at hjælpe regeringer over hele verden med at bekæmpe et hidtil uset udbrud af abekopper.

- Vi gør alt, hvad vi kan, for at imødekomme den umiddelbare efterspørgsel efter vores abekoppevaccine og arbejder ihærdigt videre på at udvide vores produktionskapacitet via yderligere opskalering og partnerskaber, siger han i en kommentar til regnskabet.

I andet kvartal alene er det Bavarians rabiesvaccine kaldet Rabipur/RabAvert, der står for den største del af omsætningen. Vaccinen har omsat for 234 millioner kroner i perioden.

Selskabet fastholder sine nuværende forventninger til omsætningen for hele året. De lyder på mellem 2,7 og 2,9 milliarder kroner.

Vi kender den efterhånden alle sammen. Historien om Yvonne Kubel og grisen.

Den gris, der de sidste to uger har pløjet Yvonne Kubels have op.

I lørdags lykkedes det imidlertid at indfange den ubudne gæst.

Den småirriterende, men også ret så nuttede, gris var dog ikke chippet, og Dyreværnet ved endnu ikke, hvor den stammer fra.

Værnet oplyser derfor til TV 2 Lorry, at de nu vil efterlyse ejeren.

- Vi sender faktisk et nyhedsbrev ud i dag (tirsdag, red.), hvor vi efterlyser ejeren. For det er jo mærkeligt, at der går en gris rundt i et kolonihaveområde i Glostrup, som ingen ved hvor kommer fra, siger Rikke Christensen-Lee, som er chefdyrlæge hos Dyreværnet.

Minigrisen Axl

Den oprindelige ejermand har forhåbentligt ikke undværet sin gris så længe, at han ikke længere kan kende den på øjemål.

Det er ikke sikkert, at den stadig responderer på sit dåbsnavn. Den er nemlig blevet navngivet på ny. Nu hedder grisen, som er af racen minigris, Axl.

Men det er faktisk ikke sikkert, at der kommer nogen og henter Axl. For måske stammer Axl slet ikke fra Danmark.

Derfor er grisen blevet sat i isolation, mens dens helbred og afstamning undersøges.

- Det er jo ikke til at vide, om den er kommet ind over landets grænser. Fødevarestyrelsen er selvfølgelig inde over, da der jo er en risiko for svinepest. Vi vil gerne vide, hvor den kommer fra, så vi kan passe på af hensyn til de danske landbrugsgrise, fortæller Rikke Christensen-Lee.

Først ville hun slå den ihjel – nu vil hun besøge den

Meget har ændret sig, siden Yvonne Kubel første gang fik besøg af den lille, lyserøde ballademager.

Som TV 2 Lorry tidligere i august kunne fortælle, var Yvonne Kubel godt og grundigt træt af, at den firbenede spilopmager udviste alt andet end respekt for hendes fine have.

Men på trods af grisens glæde ved at lave græs til jord endte Yvonne Kubel faktisk med at blive helt glad for den tykke tryne, den krøllede hale og alt det derimellem.

- Jeg fik jo så godt et forhold til den til sidst. Jeg har faktisk lige spurgt, om jeg må komme over på internatet og se til den, siger Yvonne Kubel til TV 2 Lorry.

Den lille gris fandt med tiden ud af, at der var bedre måder at charmere Yvonne Kubel på end at endevende hele hendes have.

- Den var jo blevet meget kælen, og hele fredag rendte den rundt efter mig. Men jeg kan jo ikke have den herude, siger Yvonne Kubel.

Men selvom Yvonne Kubel ikke har plads i haven til en vild og legesyg gris, er det ikke nødvendigvis enden på venskabet.

- De har sagt, at de gerne vil give grisens nye ejer besked om, at jeg gerne vil besøge den, siger Yvonne Kubel.

Se Yvonne Kubels video af grisen, da den gravede lystigt i hendes have:

For Radikale Venstre bliver det essentielt at lande en bred aftale om psykiatrien, der sidestiller psykisk sygdom med fysisk sygdom og giver området et permanent løft.

Det siger partiets sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, inden det første forhandlingsmøde onsdag ved sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om en tiårsplan for psykiatrien.

- Problemet er, at psykiatrien har været underprioriteret af skiftende regeringer i årevis, siger Stinus Lindgreen.

- Vi har accepteret at behandle psykisk syge på en måde, som vi ikke ville acceptere på andre områder. For eksempel at sende patienter hjem, før de er færdigbehandlede, og lange ventetider, siger han.

Radikale Venstre vil have særligt fokus på børn og unge, forebyggelse og forskning under forhandlingerne hos sundhedsministeren.

Forhandlinger fremrykket

Med forståelsespapiret har regeringen forpligtet sig til at invitere til forhandlinger med henblik på at lave en aftale om en 10-års-plan for psykiatrien.

Men partier har kritiseret regeringen for, at den endnu ikke er kommet med et udspil.

Folketingets partier var oprindeligt indkaldt til forhandlinger den 9. september. Men efter skyderiet i Field's i begyndelsen af juli har der været pres på Magnus Heunicke for at få fremrykket forhandlingerne. De er derfor blevet rykket godt to uger frem.

Efter Minkkommissionens kritik af statsminister Mette Frederiksen (S) og minkforløbet vil Radikale Venstre stille mistillidsvotum til statsministeren, hvis hun ikke har udskrevet valg inden Folketingets åbning den 4. oktober.

Derfor kan der være kort tid at løbe på for Magnus Heunicke, hvis han skal i mål med en aftale på psykiatriområdet inden et valg.

- Det, jeg hæfter mig ved, er, at alle partier er enige om, at det er et kæmpestort problem, som der skal gøres noget ved, og det må jo også betyde, at de mener det samme efter et valg, siger Stinus Lindgreen.

I januar kom Sundhedsstyrelsen med et fagligt oplæg til en 10-års plan. Ifølge Dansk Psykiatrisk Selskab vil der med den plan være tale om 4,5 milliarder til permanente driftsudgifter.

Derudover vil der være engangsbevillinger på i alt 3,5 milliarder til anlægsudgifter.