Det er ingen hemmelighed, at covid-19 har kostet danske menneskeliv. Nu viser en undersøgelse foretaget af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut, SSI, omfanget i tabte sunde leveår.

Beregningerne viser, at danskerne mistede samlet 30.000 sunde leveår under pandemiens første år. Det er i gennemsnit 13 sunde leveår per person, som døde med covid-19.

- Det var den sjettehøjeste sygdomsårsag til dødelighed i samfundet. Nummer et, to og tre var hjertekarsygdomme, lungecancer og KOL - og covid-19 på en sjetteplads, siger Steen Ethelberg, seniorforsker ved Statens Serum Institut.

Tallet lyder voldsomt, men ud fra beregningsmetoden er det hos sammenlignelige lande kun Tyskland, som kom bedre gennem det første år med corona.

- I forhold til for eksempel Holland og Skotland, som også har lavet de her beregninger, ser det ud som om, at vi har klaret den bedre i Danmark, siger Steen Ethelberg.

Giver bedre forståelse af epidemien

Den første dansker blev testet positiv med coronavirus den 26. februar 2020, og derfor er februar 2020 den første måned i det, som undersøgelsen kalder det første år med corona i Danmark.

Tal fra undersøgelsen viser, at der i de første 12 måneder med coronavirus i Danmark blev testet 211.823 personer positive ved PCR-test, og i alt 2383 døde med sygdommen i den periode.

Metoden til at udregne de tabte sunde leveår er udarbejdet i regi af European Burden of Disease Network, hvor forskere fra DTU Fødevareinstituttet og SSI er repræsenteret.

Med metoden beregner man DALY - disability adjusted life years - som er sygdomsjusterede leveår.

DALY måler to ting ifølge Mickael Beck, Forsknings- og analysechef ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

Hvor mange leveår, man mister, hvis man dør for tidligt i forhold til forventet levealder, og hvor meget en sygdom reducerer livskvalitet fremadrettet.

Steen Ethelberg mener, at beregningerne giver en bedre forståelse af epidemien. Den kan nemlig sætte covid-19 i relation til andre sygdomme og situationen i andre lande.

I løbet af de næste ti år i psykiatrien vil regeringen gøre en indsats for, at flere personer med psykiske lidelser gennemfører en ungdomsuddannelse.

Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til Politiken, forud for at regeringen onsdag indleder længe ventede forhandlinger om en tiårsplan for psykiatrien med Folketingets partier.

Generelt vil der i regeringens oplæg være "en massiv redningsplan" for børne- og ungepsykiatrien.

- Det første, vi skal kigge på, er, hvordan vi sørger for, at børn og unge får en tidlig, tilfredsstillende og inddragende hjælp i psykiatrien.

- Som det er nu, overholdes udredningsretten ikke i 42 procent af forløbene. Det er bare ikke godt nok. Der er virkelig noget at gøre der, siger Heunicke om regeringens oplæg til Politiken.

Udstikker en retning

Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser ifølge avisen, at 23 procent færre unge med psykiske lidelser fuldfører en ungdomsuddannelse sammenlignet med andre unge.

Og det er vigtigt at få rettet op på, fordi en ungdomsuddannelse er en god vej ind i uddannelsessystemet og i arbejdslivet, siger sundhedsministeren.

Hvordan målene i en kommende aftale konkret skal nås, bliver formentlig ikke en del af aftalen. I stedet bliver der tale om en såkaldt rammeaftale, der sætter de overordnede linjer og udstikker en retning, skriver Politiken.

Heller ikke finansieringen kommer til at ligge fast. Pengene skal findes på de kommende års finanslove, siger Magnus Heunicke.

Holdes øje med effekten

Sundhedsministeren håber, at det bliver en bred politisk aftale. Hvis alle partier er med, kan det sikre opbakning, uanset hvem der har regeringsmagten.

Samtidig lægger regeringen op til, at eksterne parter holde øje med de målsætninger, der ender i aftalen.

Det skal ske for at kunne justere løbende, hvis en indsats ikke har den ønskede effekt.

Monitoreringen skal ske løbende og i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.

Der skal turbo på den grønne omstilling, hvis Danmark skal nå målet om 70 procents reduktion af CO₂-udledningen inden 2030.

Derfor kommer Enhedslisten nu med fire konkrete forslag, der kan bringe Danmark i mål – uden at vi skal fæste lid til "usikker fremtidsteknologi".

Det er tid til at tage et endnu større reelt klimaansvar

Mai Villadsen, politisk ordfører hos Enhedslisten

Mest dramatisk foreslår Enhedslisten at halvere antallet af dyr i landbruget inden 2030.

- Lige nu står vi midt i klimakrisen, og vi kan ikke bare håbe på, at løsningerne kommer i fremtiden. Vi bliver nødt til at omstille – også det danske landbrug, så det kan producere mere grønt og producere anderledes, siger Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, til TV 2.

Vil pålægge landbruget høj CO₂-afgift

Landbruget vil i 2030 stå for tæt på halvdelen af Danmarks CO₂-udledning. Heraf kommer over 80 procent af udledningen fra svine- og kvægproduktionen.

Enhedslisten vil oprette en klimalandbrugsfond på 37 milliarder kroner, som skal opkøbe konkursramte landbrug og landbrug, der ellers kunne falde i hænderne på udenlandske kapitalfonde, fordi landmanden går på pension.

Fonden skal også tilbyde kompensation til landmænd, der ønsker at nedlægge deres svine- og kvægproduktion.

Derudover skal landbruget pålægges en høj CO₂-afgift, mener partiet.

Enhedslisten vil også afsøge mulighederne for at omlægge landbrugsstøtten væk fra svine- og kvægproduktion og over mod planteproteiner og omlægning af jorde og se på muligheden for et kvotesystem for svine- og kvægproduktion.

Det skal – udover at mindske CO₂-udledningen – også give plads til at dyrke planteproteiner som ærter og bønner på noget af den plads, hvor der i dag bliver dyrket foder til dyr.

Mange klimaaftaler holder ikke

Det var en landvinding, da et næsten enigt Folketing i december 2019 blev enige om "den mest ambitiøse klimalov i verden". Kun Liberal Alliance og Nye Borgerlige stod uden for aftalen.

Den skulle sikre, at Danmark når i mål med at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.

Der er indgået mange klimaaftaler siden klimaloven, men mange af dem afhænger af usikre teknologiske løsninger, mener Enhedslisten. Løsninger, der i bedste fald ikke er rullet ud i stor skala endnu, og i værste fald slet ikke er færdigudviklede.

- Konsekvensen er, at problemerne i for høj grad bliver skubbet foran os. Det er tid til at tage et endnu større reelt klimaansvar, lyder det fra Enhedslisten i klimaudspillet.

Vil skubbe produktionen ud af landet, mener Venstre

Enhedslistens forslag deler vandene på Christiansborg.

På den ene side møder den opbakning – heriblandt fra Radikale Venstre, som også ønsker et mere plantebaseret og mindre animalsk landbrug i Danmark.

- Vi har så forestillet os, at det er en grøn skat på landbruget, der skal bringe os derhen. Men det skal jo ikke skille os ad, for vi er fuldstændig enige i hensigten, som er mindre animalsk produktion, siger partiets landbrugsordfører, Zenia Stampe, til TV 2.

Men på den anden side får forslaget kritik af blandt andet Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen, som kalder forslaget for "meget skidt". Han frygter, at planen vil skubbe produktionen ud af landet.

- Hvis man halverer produktionen, vil det være at gøre klimaet en bjørnetjeneste, fordi produktionen og udledningerne bare flytter ud af landet. Og danske landmænd er blandt de dygtigste i verden, og de danske fødevarer er nogle af dem, der produceres med de laveste miljø- og klimaaftryk, siger han til TV 2.

Det er Mai Villadsen dog ikke enig i:

- Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Når man laver en gradvis omstilling af landbruget fra animalsk produktion til mere grøn produktion, kommer der flere grønne arbejdspladser, og det er dem, som vi gerne vil investere i, lyder det fra Mai Villadsen.

Elever, der går i skole med ondt i maven. Elever, der lukker sig inde i sig selv og ofte bliver hjemme fra undervisningen. Og elever, der bliver urolige og forstyrrer de andre klassekammerater.

Hver tredje forælder mener, at skoledagen er for lang

Det er børn og unge som disse, som flere og flere psykologer møder i deres hverdag.

Derfor råber flere end 1000 psykologer nu op i et åbent brev til Folketinget i håbet om at få forbedret vilkårene i de danske skoler og daginstitutioner.

For rammerne fungerer ikke, og det betyder, at flere børn ender ud i psykisk mistrivsel, lyder konklusionen i brevet, der bringes i Politiken.

Mere konkret er antallet af børn og unge, der behandles i psykiatrien, steget med 50 procent på 10 år, viser Sundhedsstyrelsens psykiatriplan fra januar.

Men før den negative udvikling kan vendes, kræver det, at der kommer flere pædagoger og lærere, mere tid, færre elever i klasserne og mere ro og nærvær, mener psykologerne.

En ond spiral

Knap halvdelen af psykologerne bag brevet er tilknyttet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), der er et tværfagligt samarbejde mellem skoler, kommuner og eksperter.

Vi er for dårlige til at give lærere og pædagoger de vilkår, de har brug for

Tine Mølgaard, PPR-psykolog og initiativtager bag brevet

En af dem er Tine Mølgaard, der også er en af initiativtagerne bag brevet.

Hun har syv års arbejdserfaring bag sig og har i sin tid som PPR-psykolog oplevet, at de børn, der i forvejen har specialpædagogiske behov, har fået det sværere og sværere.

Det samme gør sig nu også gældende for børn, der normalt ikke ville være kommet i kontakt med PPR, fortæller hun, og det skyldes ifølge hende, at vilkårene er blevet for ringe.

- Jeg mener, at vi er for dårlige til at give lærere og pædagoger de vilkår, de har brug for for at bruge deres faglighed bedst muligt. Det gør, at de bliver pressede, frustrerede og afmægtige, og det smitter af på børnene, siger hun til TV 2.

Den stigende mistrivsel handler ikke om, at man er blevet bedre til at diagnosticere i dag?

- Jeg ved, at der også er nogle, der vil sige, at det handler om, at vi også er blevet bedre til diagnosticering. Det vil jeg ikke anfægte, men jeg vil bare sige, at der er rigtig meget af den mistrivsel, vi ser, som også handler om belastningsreaktioner på de vilkår, børnene er i og ikke kun udviklingsforstyrrelser.

Tine Mølgaard understreger samtidig, at det hverken er eleverne, lærerne eller pædagogerne, der er noget galt med.

Tværtimod er brevet skrevet i solidaritet med de to nævnte faggrupper.

Og hun kalder det problematisk, at man ikke har lyttet bedre til lærerne og pædagogernes tidligere opråb.

Møder opbakning fra fagfæller

I mange år har det nemlig lydt enstemmigt fra Danmarks Lærerforening og pædagogernes landsforening, BUPL, at ressourcerne er knappe, tiden sparsom og udfordringerne for store.

Derfor møder brevet også opbakning fra begge fagforbund.

Elisa Rimpler, der er formand for BUPL, fortæller, at problemerne med de danske børns psykiske mistrivsel er så tydelig, at politikerne ikke kan vende det blinde øje til.

- Det er jo tørre tal, der viser, at psykiatrien er mere belastet, PPR er mere belastet, og at børnene bliver yngre, når de har brug for særlig hjælp, siger hun til TV 2.

Men man kan ikke komme problemet til livs, medmindre man tilfører flere penge. Det mener både BUPL, Danmarks Lærerforening og PPR-psykolog Tine Mølgaard.

- På den lange bane kræver det her simpelthen en kæmpe samfundsinvestering, som jeg håber, at man politisk vil tage op i den kommende valgkamp, siger Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Danmarks Lærerforening, til TV 2.

En dyr løsning

Psykologernes brev kommer blot få dage inden, at Folketingets partier sætter sig ved forhandlingsbordet for at drøfte en tiårsplan for psykiatrien.

Jeg synes faktisk ikke, at det står særlig godt til

Pernille Rosenkrantz-Theil, børne- og undervisningsminister (S)

En plan, som regeringen lovede før valget, men som stadig ikke har set dagens lys.

Sådan en plan kommer dog med en pris.

Mere præcis 4,5 milliarder kroner, hvis politikerne vil indfri alle de ambitioner, der er blevet foreslået fra fagligt og politisk hold, viser en overslagsberegning som Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), har lavet for Dansk Psykiatrisk Selskab.

Men inden man tager hul på pengespørgsmålet, skal man først indgå i en dialog med de fagpersoner, der har med børnene at gøre, for at høre dem, hvad der skal til for at skabe bedre rammer for børn og unge, mener Tine Mølgaard.

Og det er børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) meget lydhør overfor.

Minister peger på to løsningsforslag

Pernille Rosenkrantz-Theil fortæller til TV 2, at hun er glad for psykologernes input, og hun forstår udmærket godt, hvorfor Tine Mølgaard og hendes kollegaer er frustrerede.

- Jeg synes faktisk ikke, at det står særlig godt til, siger hun og indrømmer, at det endda står værre til, end psykologerne beskriver i brevet.

Ministeren peger på to løsningsforslag, der kan skabe de rammer, som psykologerne efterlyser.

Det ene forslag handler om at få to lærere ud i klasserne – noget der allerede er i fuld gang, men det er langtfra alle tilfælde, hvor der er tale om to uddannende lærere.

Det andet forslag handler om at få minimum én lærer ind i lærerværelset, som har specialpædagogiske kompetencer. Og ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil er man på Christiansborg netop i gang med at forhandle om en ny læreruddannelse, der skal uddanne flere lærere til at tage hånd om børn med psykiske problemer.

Du siger, at I sidder og arbejder med det nu. Hvornår kan I komme med et udspil?

- Vi konkluderer løbende. Det vil sige, nogle af tingene er sat i værk. For eksempel at 87 procent af skolerne gør brug af to-lærer-ordninger. Det er ikke noget, man går og venter med.

Det kan jo have en lang tidshorisont. Er der hjælp på vej til de børn, der trænger lige nu og her?

- Det eneste quickfix, der er i den sammenhæng, er to lærere. Der er rigtig mange andre ting, som tager tid. Det er derfor, vi har valgt, at det vigtigste, vi kan gøre, er at sætte penge af til to-lærer-ordningen, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

En 58-årig tidligere dagplejer nægter sig skyldig i anklagen om, at hun skulle have rusket og slået en 15 måneder gammel pige.

Pigen pådrog sig kraniebrud og blødninger i hjernen og afgik efterfølgende ved døden.

Mandag er retssagen mod kvinden, der er tiltalt for drab, gået i gang ved Retten i Herning.

Den tiltalte er iført blomstret bluse, har grå stænk i håret og bærer briller.

Hun beskriver pigen, som hun havde i gæstedagpleje, som ulykkelig, skrigende og selvskadende.

Hun kunne ikke få barnet til at spise, drikke eller interessere sig for de tre andre børn, forklarer hun.

Betragtede hende som hysterisk

Ifølge den tiltalte skreg barnet næsten uafbrudt, bortset fra når det lykkedes kvinden at få hende til at sove.

- Hold kæft en hysterisk unge. Hun har næsten hylet, siden hun kom. Nu sover hun heldigvis, skrev kvinden i en sms til sin mand.

- Jeg betragtede hende faktisk som hysterisk. Det var måden, hun reagerede på, når jeg satte hende fra mig.

- Jeg fik fornemmelsen af, at hun var vant til, at hvis hun ikke fik sin vilje, så skreg hun bare, siger kvinden i retten.

Men dag fire med gæstebarnet gik det helt galt, fortæller kvinden.

Op ad formiddagen begyndte barnet ifølge kvinden at slå sit hoved mod en skabslåge.

- Hun begynder, mens hun skriger, at stå og hamre hovedet op ad skabslågen. Da bliver jeg forskrækket. Det var en reaktion, der var meget voldsom, forklarer den tiltalte.

Senere lykkedes det at få barnet til at sove, forklarer dagplejeren.

Men da hun havde hentet barnet og sat hende fra sig, skete der ifølge kvinden noget uventet.

Pigen forsøgte ifølge dagplejerens forklaring at rejse sig, men faldt pludselig sammen på gulvet.

- Jeg skynder mig at tage hende op. Men hun er ikke kontaktbar længere, siger den 58-årige kvinde.

Hun taler med lav stemmeføring i retssalen, der er fyldt med tilhørere til den usædvanlige sag.

Kontaktede selv forældrene

Kvinden fortæller, at hun i første omgang troede, at pigen var dehydreret og var faldet i søvn igen.

Men da hun ikke kunne få liv i pigen, kontaktede hun forældrene.

Senere på dagen blev pigen indlagt på Aarhus Universitetshospital.

Her konstaterede lægerne, at pigen havde pådraget sig kraniebrud og blødninger i hjernen.

Lægerne mistænkte, at pigen havde været udsat for vold og tog kontakt til kvindens arbejdsgiver, Herning Kommune.

En politimæssig efterforskning af sagen blev indledt. I juni 2021 – halvandet år efter hændelsen – blev dagplejemoren sigtet og anholdt.

Hun har været varetægtsfængslet siden.

Afhøringen af kvinden fortsætter mandag eftermiddag.

Der bliver brug for milliarder, hvis man vil foretage de nødvendige investeringer i psykiatrien.

Konkret er der tale om 4,5 milliarder til permanente driftsudgifter samt engangsbevillinger på i alt 3,5 milliarder til anlægsudgifter.

Det viser en investeringsplan fra Dansk Psykiatrisk Selskab med forperson Merete Nordentoft i spidsen og professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, Jakob Kjellberg.

- Beregningerne viser, at der skal et ganske stort beløb til, hvis man vil indfri de ambitioner, der er til psykiatrien.

- Det er fint at snakke om gerne at ville gøre noget, men vi prøver at gøre det konkret og sige, at det koster også temmelig meget, siger Jakob Kjellberg.

Han understreger, at der ikke er tale om eksakte beregninger, men en overslagsberegning.

Det er et forsøg på at vise, hvad "et visionært billede koster", siger han.

Kan ikke løses med et par hundrede millioner

Beregningerne tager heller ikke direkte udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens 37 anbefalinger for psykiatrien.

Anbefalingerne indgår i et fagligt oplæg til forhandlingerne om en tiårig psykiatriplan, som Folketingets partier tager hul på onsdag.

- Det er ikke én til én, men vi taler om samme typer investeringer og ressourcer.

- Pointen er, at det her ikke er noget, man løser med et par hundrede millioner, men det er derimod mange penge og mange penge fremad.

Der er ikke tale om hverken en skrabet eller luksuriøs model for psykiatrien, mener Jakob Kjellberg.

- Det er tilbud, som vi kender rundt om i landet, som man tænke at gøre landsdækkende. Så det er helt konkrete ting, vi kender - bare skaleret op.

- Måske bliver det lidt mere eller mindre, men det handler om at gøre det konkret, og så må politikerne jo tage en diskussion, for de bestemmer, hvordan man skal indrettet sundhedsvæsenet.

Der er eksempelvis brug for cirka to milliarder kroner til ambulante psykiatriske tilbud, viser investeringsplanen. Samtidig skal der investeres lidt over en milliard kroner i sengepladser.

Kan ikke løses på ét år

Jakob Kjellberg understreger, at pengene ikke er noget, der hverken kan eller skal komme på en eftermiddag.

- Selv hvis man fik alle de penge til næste år, er der ingen jordisk chance for at bruge dem, fordi man ikke har personalet. Så hvis man virkelig vil løfte psykiatrien, skal man tænke på rekruttering og fastholdelse og så en lang tidshorisont, før man er i mål.

- Siger man for eksempel 450 millioner kroner om året, så er man der om ti år. Hvor længe det skal tage, må man have en diskussion af, men man løser det ikke med et snuptag eller et enkelt greb i lommen, siger sundhedsøkonomen.

Rettelse: Det fremgik tidligere af denne artikel, at direktør Michael Hansen mente, at beboerne ikke var berettiget til varmechecken. Dette kan dog ikke dokumenteres. Han undrer sig dog stadig over, at de kan have ret til den, når de ikke betaler egen varmeregning.

Endnu et kapitel er nu blevet tilføjet til historien om de mærkværdige udbetalinger af varmechecken.

En lang række beboere på Den Sociale Udviklingsfonds botilbud har nemlig fået udbetalt de 6000 kroner, som regeringen og dens støttepartier blev enige om at give til danskere med høje varmeregninger. Det skriver Ekstra Bladet lørdag.

Pengene er over alle bjerge

Michael Hansen, direktør i den Sociale Udviklingsfond

I alt har omtrent 100 ud af botilbuddenes 600 beboere fået varmechecken, vurderer direktør Michael Hansen over for TV 2.

Han undrer sig over, at beboerne er berettigede til pengene, da de ikke har egne varmeudgifter.

- Jeg er overrasket over, at varmechecken bliver uddelt så tilfældigt, tilføjer han.

Bostedet, der har afdelinger på tværs af landet, opdagede onsdag udbetalingerne, da nogle af beboerne spurgte ind til, hvorfor de havde 6000 kroner ekstra på kontoen.

Undersøger frivillig tilbagebetaling

Michael Hansen kalder udbetalingerne et ”mysterium” og siger, at Den Sociale Udviklingsfond ikke kan se noget mønster i, hvem der har modtaget varmechecken.

Beboerne på stedet lider af massive psykiske lidelser, og mange af dem døjer også med misbrug, fortæller direktøren.

Han tilføjer, at de fleste af pengene højst sandsynligt allerede er brugt på ting som tøj, gæld, spil på nettet og hash.

- Pengene er over alle bjerge. Hvis man – som dem – lever på et eksistensminimum, så er det juleaften at få udbetalt 6000 kroner ekstra, siger Michael Hansen og tilføjer:

- Det kan man ikke klandre dem for. Det ville være forfærdeligt, hvis de skulle betale pengene tilbage.

I et skriftligt svar til Ekstra Bladet siger klima-, energi, og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), at han lige nu undersøger muligheden for en frivillig tilbagebetaling.

Derudover tilføjer ministeren, at ”der kan være fejl i de datakilder, man bruger”, når man udbetaler varmechecken automatisk, og at partierne bag aftalen kendte den risiko, inden aftalen blev indgået.

Langt fra første fejlagtige udbetaling

TV 2 forsøger at få et uddybende interview med Dan Jørgensen om hele situationen, der omgiver de mange besynderlige udbetalinger af varmechecks.

I alt er der denne måned udbetalt 6000 skattefrie kroner til mere end 400.000 modtagere, hvilket beløber sig til omtrent 2,4 milliarder kroner.

Bostedsbeboerne er ikke de første, der har fået penge på kontoen, der ikke var tiltænkt dem.

Tidligere har DR omtalt problemet med borgere uden en gasregning, der har fået støtte til de stigende gaspriser.

Her på TV 2 har vi i tillæg beskrevet, hvordan flere borgere med ret til varmechecken ikke har fået den udbetalt.

En del af forklaringen skal findes i, at udbetalingerne er sket med hjælp fra BBR-registret.

Af den årsag kommer fejlene heller ikke bag på lektor ved juridisk institut på Syddansk Universitet Jøren Ullits.

Ifølge ham er det nemlig en kendt sag, at kvaliteten på oplysningerne i BBR ikke er ”alt for gode”.

Det siger han i denne artikel, som handler om en villavej lidt uden for Horsens, der afslører, hvordan udbetalingerne af varmechecken er ramt af problemer.