I 17 sager har Styrelsen for Patientsikkerhed rådgivet danske kommuner i sager med fund af PFAS i drikkevandet siden sidste sommer.

Det oplyser styrelsen til TV 2.

Sagerne, som alle er blevet indberettet siden 8. juni 2021, fordeler sig på de følgende otte kommuner:

Dragør Kommune Fanø Kommune Greve Kommune Hedensted Kommune Horsens Kommune Høje-Taastrup Kommune Lejre Kommune Syddjurs Kommune

Indberetningerne er opdelt efter, om det er et vandværk, der har målt forhøjede PFAS-værdier, eller om målingen er foretaget på ejendomme med egen vandforsyning, for eksempel på gårdejendomme.

Hold musen hen over den pågældende kommune på kortet for at se, hvilken sag der er tale om.

1. januar trådte en skærpelse af grænseværdien for fire udvalgte PFAS-stoffer i grundvand i kraft. Grænseværdien blev af Miljøstyrelsen fastsat til at være 2,0 nanogram per liter.

Kommunerne har pligt til at indberette til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de opdager et forhøjet niveau af giftstofferne i vandprøver fra vandværker. Det skyldes, at drikkevandet i så fald kan være sundhedsskadeligt.

Styrelsen for Patientsikkerhed rådgiver ifølge styrelsen selv ikke den pågældende kommune i forhold til de miljømæssige aspekter ved PFAS-fundet. I stedet fungerer styrelsen som en slags validering af sundhedsrisikoen ved forhøjede PFAS-niveauer ved at sikre, at vandprøverne er valide nok.

Herefter får kommunen "at vide, at den skal bringe det i orden hurtigst muligt", oplyser styrelsen.

Viser ikke det nuværende billede

I alt har otte kommuner fået den besked fra Styrelsen for Patientsikkerhed siden juni sidste år.

Men ifølge brancheforeningen Danske Vandværkers direktør, Susan Münster, er opgørelsen fra det seneste år ikke retvisende for, hvordan det står til med drikkevandskvaliteten på de danske vandværker på nuværende tidspunkt.

Det her er ikke vandværkernes skyld. Det er nogle andre, der har lavet udledningerne

Susan Münster, direktør i Danske Vandværker

Hun frygter, at tallene kun viser "toppen af isbjerget".

- Fordi grænseværdierne for PFAS er skærpet siden årsskiftet, er vi nødt til at vente på, at vandværkerne rundt omkring får foretaget de her tests. Og fordi alle vandværker endnu ikke har været igennem et analyseforløb, vil der være et mørketal, siger hun til TV 2.

Hvor ofte et vandværk skal foretage tests for PFAS, afhænger af værkets størrelse og kapacitet. Kun hvis der er mistanke om et forhøjet niveau af giftstofferne i området, kan myndighederne pålægge vandværket at udføre yderligere tests.

Herefter skal analysevirksomheden desuden have tid til at analysere prøverne, hvorefter resultatet skal forelægges. I Danske Vandværker efterspørger man derfor et større og mere retvisende overblik over, hvor i Danmark der aktuelt er PFAS henne.

- Det her er ikke vandværkernes skyld. Det er nogle andre, der har lavet udledningerne af PFAS. Derfor er det myndighederne, der nu skal træde i karakter, siger Susan Münster.

Miljøminister Lea Wermelin (S) anerkendte tirsdag, at der er behov for at optimere testindsatsen på landets vandværker:

- Vi skal have styr på, hvilke områder der er forurenet, og derfor skal vi i fællesskab med vandværkerne se på, hvordan vi får ekstra tempo på processen, sagde ministeren til TV 2.

Betragtede sager som løst

I kommunerne er de fleste sager siden blevet lukket igen.

Det skyldes, at man relativt hurtigt kan sikre rensningen af vandet ved at skrue ned for boringerne med forhøjede PFAS-værdier eller ganske enkelt lukke dem og finde andre steder at bore.

Det har man for eksempel gjort i Høje-Taastrup Kommune. Her betragter man nu alle otte PFAS-sager fra det seneste år som værende løst. Så sent som tirsdag i denne uge blev den sidste af de berørte boringer lukket ned, oplyser kommunens natur- og miljøchef, Arne Schøller Larsen, til TV 2.

I Lejre Kommune opdagede man i foråret små mængder PFAS i drikkevandet fra værket Kyndeløse Strand.

På nuværende tidspunkt oplyser kommunen, at man fortsat ikke er lykkedes med at opspore, hvor PFAS-stofferne er kommet fra, men at man i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed har slået fast, at mængderne ikke er sundhedsskadelige.

Også Greve Kommune målte ved det lokale Tune Vandværk sidste sommer en samlet sum af PFAS-stoffer på 2,7 nanogram per liter - altså også en smule over den fastsatte grænseværdi.

Giftstofferne blev fundet i to "spritnye" boringer, skrev kommunen dengang i en pressemeddelelse. De to boringer blev lukket ned igen, og sagen betragtes nu som løst, oplyser Greve Kommune til TV 2. Nu "leder man efter nye boringer", så kommunens vandforsyning igen kan dække efterspørgslen.

Esbjerg Kommune varetager miljøopgaven for Fanø Kommune. På Fanø har man konstateret PFAS i drikkevandet, som Esbjerg Kommune altså har varetaget for øen. Fra Esbjerg Kommunes side oplyser man, at der fortsat arbejdes på to mulige løsninger for at få bugt med de let forhøjede PFAS-værdier på Fanø; en midlertidig løsning med rensning eller en permanent løsning, hvor man finder nye boringer. Det er altså ikke i Esbjerg Kommune, at der er konstateret PFAS i drikkevandet.

I Horsens Kommune oplyser Tommy Krogh Abrahamsen til TV 2, at det lokale Torsted Vandværk i februar målte en let forhøjet værdi af de fire PFAS-stoffer. Efter kommunens henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed blev drikkevandet fra Torsted igen testet i marts, og her var niveauet igen under grænseværdien. Horsens Kommune opererer dog med en "skærpet observation" af det pågældende vandværk og følger sagen tæt, lyder det.

Hedensted Kommune har indberettet vandværket Dortheas Vandværk og oplyser, at de pågældende boringer med forhøjede PFAS-værdier nu er lukkede.

I Syddjurs Kommune har de to ejendomme i sagen fået en advarsel om, at vedvarende indtag af vand med overskredne værdier kan være sundhedsskadeligt. Det oplyser kommunen til TV 2.

Dragør Kommune betragter sagen om de to vandværker som lukket.

Sydafrika er i chok, efter at otte kvinder ifølge politiet er blevet voldtaget nær byen Krugersdorp nordvest for hovedstaden Johannesburg.

Angrebet fandt sted torsdag i sidste uge, da et produktionshold bestående af 22 personer, heriblandt 12 kvinder, afholdt optagelser til en musikvideo i en forladt mineskakt.

Holdet var i gang med optagelserne, da en gruppe bevæbnede mænd klædt i tæpper angreb.

Ifølge politidirektøren i Gauteng-provinsen, Elias Mawela, beordrede de mistænkte, at alle skulle lægge sig ned, hvorpå de mistænkte begyndte at stjæle produktionsholdets ejendele.

Otte kvinder blev under angrebet voldtaget, hvorefter gerningsmændene flygtede fra stedet, siger politiet.

Det samlede antal anholdte overstiger 120 personer, oplyser sydafrikansk politi ifølge The Guardian.

Angrebet har skabt protester og demonstrationer i Sydafrika – ikke blot på grund af grovheden i forbrydelsen, men fordi den ikke er enestående.

Zama-zama

Episoden har hældt benzin på bålet i protester for kvinders rettigheder til at færdes frit og i tryghed.

Men den har også skabt vrede mod særligt én gruppe.

Gerningsmændene, fortæller sydafrikansk politi, tilhører en befolkningsgruppe, der i folkemunde bliver kaldt ‘zama-zama’, der omtrent kan oversættes til “vær vedholdende” eller “at gamble”.

Zama-zamas er som regel illegale migranter, der rejser til Sydafrika for at arbejde i forladte mineskakter, hvor de uautoriseret udvinder guld ofte under kumre og sundhedsskadelige forhold.

Voldtægt er en national krise

I 2019 erklærede Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, at landet befandt sig i national krise, hvad angik vold mod kvinder. I september samme år lovede han handlingsplaner, der blandt andet foreslog at gøre sådanne gerningsmænds straffeattester offentlige.

Det har ikke virket.

I de første tre måneder af 2022 blev der anmeldt knap 11.000 voldtægter, hvilket markerede en stigning på 13,7 procent i forhold til samme periode 2021.

I en udtalelse på Twitter mandag opfordrede præsidenten til at angive voldtægtsforbrydere, der har til huse i lokalsamfund.

- Voldtægtsforbrydere har ingen plads i vores samfund. Men for, at alle dem, der begår sådanne forbrydelser, kan blive pågrebet og retsforfulgt, er lokalsamfund nødt til at indberette kriminelle, der holder til iblandt dem, skrev han.

6000 forladte miner

To dage efter angrebet var flere end 80 zama-zamaer anholdt, og mandag blev de stillet for en dommer, hvor det kom frem, at 20 af de sigtede var mindreårige.

Uden for retsbygningen afholdt flygtningekritiske grupper demonstrationer, og episoden har foruden protester for kvinders rettigheder affødt vrede mod netop gruppen af zama-zamaer.

Kriminalitet blandt zama-zamaer er et velkendt problem i Sydafrika, men politiet har i flere år haft svært ved gøre et indhug.

Personerne er svære at finde. Man ved, at de ofte holder til i forladte miner, men Sydafrika var engang en af verdens største producenter af guld og diamanter, og ifølge Human Rights Watch er der flere end 6000 forladte miner i Sydafrika.

Velkommen til dagens overblik.

I dag skal vi forbi Kansas, Ukraine, det danske boligmarked og til fest på danske gymnasier.

God læsning.

Borgere i Kansas stemmer for at bevare retten til abort

Vælgerne i den amerikanske delstat Kansas har stemt nej til en ændring i statens grundlov, der ville fjerne retten til abort.

Det viser en prognose fra Edison Research ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Vælgernes nej forhindrer Kansas' konservative lovgivende forsamling i at gennemføre omfattende restriktioner for abort, uden at det strider imod statens grundlov.

Russerne gør små fremskridt flere steder

Flere steder i Ukraine gør Rusland små fremskridt. Det skriver den amerikanske tænketank Institute for The Study of War (ISW).

Kilder fra Kreml har offentliggjort videoer, der tyder på, at russerne har skubbet ukrainske styrker væk fra deres positioner sydvest for byen Avdiika.

Rusland har opnået marginale mål sydøst for Bakhmut og fortsætter offensiverne sydøst og nordøst for byen.

Tropperne har ifølge den ukrainske generalstab ”delvis succes” langs Vidrozhennya-Kodema-linjen, som ligger omkring 20 kilometer sydøst for Bakhmut, og de fortsætter med at beskyde byen, skriver ISW.

Gas fra Tyra-feltet kommer først igen næste vinter

Med den usikkerhed, der er knyttet til de russiske leverancer af gas fra til Europa, har der fra dansk side været knyttet store forventninger til, at gasudvindingen fra Tyra-feltet i Nordsøen snart kan komme i gang igen.

Men det har længere udsigter end hidtil antaget. TotalEnergies, der driver Tyra-feltet på vegne af Dansk Undergrunds Consortium (DUC), fortæller onsdag, at arbejdet med genopbygningen af feltet bliver forsinket.

Forsinkelsen betyder, at man først vil kunne levere gas fra Nordsøen til vintersæsonen 2023/2024.

Sundhedsstyrelsen vil forbyde druk ved skolestart – urealistisk, mener gymnasieelever

Alkohol og sociale arrangementer på landets ungdomsuddannelser behøver ikke nødvendigvis hænge sammen, mener Sundhedsstyrelsen, som har sendt et brev til direktører og rektorer på landets gymnasier og erhvervsskoler.

Her præsenteres en række forslag til at ændre reglerne på skolerne, så alkoholen kommer til at fylde mindre til fester og andre arrangementer.

Forslaget får imidlertid en lunken modtagelse af foreningen Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Hvis man forbyder alkohol til fester på landets ungdomsuddannelser, rykker fest med alkohol involveret bare et sted hen, hvor der ikke er ansvarlige voksne til stede, lyder det.

- Unge mennesker stifter ofte bekendtskab med alkohol for første gang i gymnasietiden. Når man skubber til sine grænser, er det betryggende, at der trods alt er voksne til stede, siger Madeleine Steenberg Williams, der er forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Antallet af boliger til salg stiger for femte måned i træk

Der er blevet mere at vælge imellem for kommende boligkøbere. Antallet af boliger til salg er nemlig steget for femte måned i træk på landsplan.

Det oplyser Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar til nye tal fra Boligsiden. Det er en side, som drives af ejendomsmæglere og ejendomsmæglerkæder.

Kigger man blot på ændringen i udbud fra juli til august, er antallet af boliger til salg steget i samtlige regioner.

Mens danske virksomheder under først en coronapandemi og siden en krig på europæisk jord har været under enormt økonomisk pres, tjener det danske rederi A. P. Møller-Mærsk styrtende med penge.

Mærsk har i årets første 6 måneder tjent 113 milliarder kroner, hvilket er næsten lige så meget som rederiet havde i overskud i hele 2021. Tirsdag opjusterede Mærsk ovenikøbet forventningen til 2022-resultatet med mere end 50 milliarder kroner.

Det er mere, end hvad medicinalgiganten Novo Nordisk tjente hele sidste år.

Og realiserer Mærsk den forventede opjustering, vil de skrive Danmarkshistorie med en ny rekord for største overskud.

Det er dejligt for dansk økonomi og for statskassen, kunne man foranlediges til at tro. Men selvom milliarderne vælter ind hos Mærsk, ryger kun en lille andel af dem i statskassen. Og det er et stort problem, mener overvismand Carl-Johan Dalgaard fra De Økonomiske Råd.

Men hvorfor tjener Mærsk egentlig så mange penge i en tid, hvor inflation, krig og pandemi har skabt røde tal på bundlinjen hos en lang række andre virksomheder? Og hvorfor ender så få af milliarderne i statskassen?

Skyldes høje fragtpriser

Mærsks milliardoverskud skyldes ifølge direktør for Vespucci Maritime og ekspert i shippingbranchen Lars Jensen først og fremmest ekstraordinært høje fragtpriser som følge af udfordringer i de globale forsyningskæder.

- Markedet er utraditionelt højt, om end vi har et spotmarked, altså et dag-til-dag-marked, der er faldende og har været det i mange måneder nu. Men samtidig er kontraktraterne gået voldsomt op i forhold til sidste år, fortæller Lars Jensen.

Og netop aftaler, hvor kunderne tegner længere kontrakter, har Mærsk mange af.

- Derfor står Mærsk nu i en situation, hvor deres indtjening er gået op, selvom det internationale spotmarked faktisk er på vej ned, siger direktøren for Vespucci Maritime.

Men selvom milliarderne i det danske rederi sejler ind, kommer det ikke i samme grad statskassen til gode. Det skyldes en særlig skatteordning, som de danske rederier siden 2001 har været underlagt.

Forældet skatteordning

Skatteordningen betyder, at Mærsk kun betaler omkring 4 procent i skat. En ordning, som overvismanden mener er forældet og bør afskaffes.

- Tonnagebeskatning er en form for skattebegunstigelse af rederierne, og vores vurdering er, at den på nuværende tidspunkt er for omfattende. For lempelig, om man vil, siger overvismanden ved De Økonomiske Råd.

Tonnageskat fungerer på den måde, at skatten beregnes ud fra rederiets samlede nettotonnage, altså skibenes størrelse.

Det kan sammenlignes med en form for vægtafgift. Tonnageskat er dermed – i modsætning til almindelig selskabsskat – uafhængig af rederiets under-eller overskud.

Skattesystemet blev oprindeligt indført for at undgå, at danske rederier flyttede deres aktiviteter til andre lande, så de kunne undgå høj beskatning. Det var med andre ord en redningsaktion for at sikre, at der fortsat var skibe med dansk flag.

En simplificeret beregning, som TV 2 Business har lavet, viser, at Mærsk med det hidtil opnåede overskud i år bør have betalt 2,4 milliarder kroner i tonnageskat.

Havde de betalt almindelig selskabsskat på 22 procent af alle aktiviteter, skulle de have betalt 24,8 milliarder kroner i skat i det første halve år af 2022.

Den udregning er dog ifølge Mærsks administrerende direktør, Søren Skou, for simpel.

- Det har fungeret rigtig godt

Søren Skou mener ikke, at indførelsen af selskabsskat vil give flere penge i statskassen.

- Det er ikke sikkert, at vi får flere skatteindtægter i Danmark, hvis vi skifter til selskabsskat. Så vil aktiviteterne beskattes der, hvor de sker, og det er en meget lille del af vores aktiviteter, der faktisk sker i Danmark. Skat er en meget lang og kompliceret diskussion, og den skal vi passe på med at simplificere, siger den administrerende direktør hos A.P. Møller-Mærsk.

Han peger også på, at tonnageskatten de seneste 20 år har resulteret i, at Mærsk har betalt mere i skat, end virksomheden ville have gjort med almindelig selskabsbeskatning.

Og selvom virksomheden i lyset af det historisk store milliardoverskud kritiseres for ikke at bidrage nok til statskassen, mener direktøren ikke, at det er grund til at ændre skattesystemet.

- Nu har vi haft to år med en helt ekstraordinær situation. Så kan man spørge sig selv, om det vil være nok til at ændre på et skattesystem, der egentlig har fungeret rigtig godt for staten Danmark, og har gjort, at vi i Danmark har et meget konkurrencedygtigt og stort rederierhverv, siger Søren Skou.

Det mener SF dog, at det er.

Forbrugerne betaler regningen

Tilbage i februar var både SF og Enhedslisten ude med riven efter Mærsks lave skattebetalinger.

Og SF’s erhvervsordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, er ikke blevet mildere stemt hen over sommeren.

- Det er historisk, at vi har et selskab, som tjener flere penge, end der nogensinde før er set i Danmark, men som samtidig betaler historisk lidt i skat, siger Lisbeth Bech-Nielsen (SF) til TV 2.

Erhvervsordføreren mener, at Mærsks milliardoverskud fodres af forbrugerne, der for alvor kan mærke inflationen i prisstigninger.

- Det er et problem, at vi har et selskab, som tjener så mange penge på at have uhyrligt høje fragtrater, som danske virksomheder betaler, og sender regningen videre til forbrugerne, siger SF’s Lisbeth Bech-Nielsen.

Står det til SF, bør skattesystemet laves om, så Mærsk betaler mere i skat. De foreslår også, at man kan indføre en engangskat på overnormal profit, ligesom den konservative regering i England har gjort.

Unge og druk er en dårlig kombination. Derfor bør landets ungdomsuddannelser nytænke festkulturen på skolerne.

Det er budskabet i et brev sendt ud til alle landets ungdomsuddannelser fra Sundhedsstyrelsen og foreningerne Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og Gymnasier.

I en pressemeddelelse fra Sundhedsstyrelsen hedder det, at mange unges alkoholforbrug stiger markant ved overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelse – særligt for gymnasieelever. Derfor er det på uddannelsesinstitutionerne, at der skal tages fat.

Sundhedsstyrelsen har derfor sammen med skolerne udarbejdet en række forslag til opdaterede drukpolitikker på landets gymnasier, herunder alkoholfri studiestart.

Læs forslagene i kassen herunder.

Tidligere på året ændrede Sundhedsstyrelsen anbefalingerne for danskernes alkoholindtag, og en af ændringerne var, at unge under 18 slet ikke bør drikke alkohol.

Det skyldes blandt andet, at hjernen ikke er færdigudviklet i den alder, og at indtag at alkohol kan forstyrre hjernens udvikling. Derudover kan der være sociale slagsider ved "drukfællesskaber" blandt unge, skriver Sundhedsstyrelsen.

Men hvad mener de unge selv om drukkulturen på skolerne, og vil forslagene fra Sundhedsstyrelsen falde i god jord?

TV 2 har spurgt tre elever på ungdomsuddannelser, hvad de mener om forslagene.

Leif Andersen, 21 år. Læser til elektriker på Aalborg Tech

- Jeg er splittet, for jeg kan se positive og negative ting ved forslaget. Det positive er jo, at dem, der er helt unge og er utrygge ved at drikke eller være til fester, hvor der bliver drukket alkohol, bliver mere trygge ved det. Det negative er, at nogle vil blive sure, fordi det er lidt overbestemmende, at man ikke kan få lov at hygge sig og få en øl efter skoletid. Skolen må selvfølgelig gerne sætte ind, hvis der hersker en stemning af, at folk bliver presset til at drikke.

- På min skole tror jeg, at det ville have den effekt, at folk blev væk fra fælles arrangementer og tænkte: “Skolen er et kedeligt sted”. Det ville gå ud over det sociale, særligt på tværs af retninger og klasser. Det er jo et samlingspunkt for unge at drikke øl, og man vil savne festfølelsen. Så bliver det til privatfester, og så ville der ikke på samme måde være samling.

Daniel Smidt Kjergaard, 18 år. Starter i 3.g på Aurehøj Gymnasium efter sommerferien

- Umiddelbart tror jeg ikke, at det er den bedste idé med strammere regler på området. Jeg synes, at det er bedre, at alkoholen bliver introduceret på skolen end i utrygge rammer, hvor der ikke er voksne til stede. Alkohol er en integreret del af ungdomskulturen, så man kan ikke fjerne den, man kan højest flytte den.

- Hvis man laver forbud mod alkohol, vil der også gå nogle hyggelige sociale ting og traditioner tabt, for eksempel på min skole, hvor vi går ned til en sø og drikker et par øl hver første skoledag.

- Jeg synes, at det er et udtryk for mistillid mellem lærere og elever at lave forbud og stramme regler. Man har tillid til, at vi elever træffer mange store valg om vores fremtid og uddannelse i de år, vi går på skolen, og så må man også have tillid til, at vi kan finde ud af at drikke på en ordentlig måde. Hvis man vil ændre på alkoholkulturen, tror jeg, at det gøres bedre med øget dialog med eleverne. Jeg tror, at det ville have en meget positiv effekt, hvis man begyndte at tale mere om alkohol ude på skolerne.

Theresa Saini Duer, 18 år. Starter i 3.G på Ingrid Jespersens Gymnasieskole efter sommerferien

- Jeg synes hellere, at skolerne skulle fokusere på at skabe en kultur, hvor det er lige så ok ikke at drikke som at drikke. Det er en god idé at sørge for, at der er masser alkoholfri alternativer og aktiviteter på skolen, så det ikke bliver sådan, at det eneste, man laver, er at drikke øl. Men valget skal være der, ellers vil det hurtigt skabe splittelse mellem dem, der drikker, og dem, der ikke gør. De, der vil drikke, vil i stedet søge væk fra skolen, og det ville være ærgerligt.

- Jeg kan godt se problemet med, at man kan føle, at man skal drikke, hvis alkoholen er der. Det pres kan komme fra andre, eller det kan komme fra en selv. Men jeg tror, at det handler om at skabe en kultur, hvor det er lige så normalt ikke at drikke.

- Det handler meget om traditioner, og 1.g’erne gør det, som 3.g’erne gør. Det kan godt være, at det ville skabe problemer første år, men jeg tror godt, at det kan lade sig gøre at ændre på kulturen omkring det.

I de seneste år har debatten om de giftige PFAS-stoffer fyldt mere og mere både internationalt og i Danmark.

Senest i forbindelse med en række forskeres uenighed med Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide og ammende, som har været særligt udsat for PFAS.

Men hvad ved vi egentlig om PFAS? Og hvad mangler vi fortsat svar på?

TV 2 giver dig overblikket her:

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen, professor Lisbeth E. Knudsen og professor Philippe Grandjean.

Efter stigning i driftsresultat og overskud i første halvår opjusterer Novo Nordisk forventningerne til hele 2022.

Det fremgår af medicinalselskabets halvårsregnskab, der er blevet offentliggjort onsdag. Det var ellers først forventet torsdag.

Novo Nordisk forventer nu en salgsvækst på 12-16 procent og en vækst i driftsoverskuddet på 11-15 procent for hele 2022.

Fedmemedicin kan have bidraget

Efter første kvartal lød forventningen på 10-14 procent i salgsvækst og 9-13 procent i driftsoverskud. Her var der også tale om en opjustering.

- Vi er meget glade for salgsvæksten i den første halvdel af 2022. Væksten er drevet af stigende efterspørgsel på vores GLP-1-baseret diabetesbehandling – især Ozempic, siger Lars Fruergaard Jørgensen, administrerende direktør i Novo Nordisk, i en udtalelse om regnskabet.

Han peger også på, at salg af selskabets fedmemedicin har bidraget positivt til væksten.

Driftsresultatet for første halvår lød på 37,5 milliarder kroner mod 29,8 milliarder kroner i samme periode sidste år. Det er en stigning på 26 procent.

Overskuddet er steget fra 24,7 milliarder kroner i første halvår af 2021 til 27,5 milliarder kroner i første halvår i år, hvilket er en stigning på 11 procent.

Aktien faldt

De to resultater var dog en smule under, hvad analytikere havde forventet, skriver mediet Finans. Men det har altså ikke stoppet selskabet i at opjustere igen.

Efter offentliggørelsen af regnskabet faldt Novo Nordisk aktie med 9,40 procent ved børsluk.

Novo Nordisk har hovedkvarter i Bagsværd lidt uden for København. Selskabet har også lokaler på en række andre adresser i Danmark – blandt andet i Kalundborg og Hillerød.

Globalt beskæftiger Novo Nordisk i underkanten af 50.000 medarbejdere.

Søndag bragte TV 2 historien om, at en række eksperter er lodret uenige i Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide og ammende, der har været eksponeret for PFAS.

Ifølge eksperterne kan man nemlig ikke trygt blive gravid eller amme, hvis man har været udsat for de sundhedsskadelige stoffer.

TV 2 forsøgte første gang 21. juli at få et interview med Sundhedsstyrelsen. I søndags – ti dage senere – stillede enhedschefen Niels Sandø op til interview.

Her lød det, at han var overrasket over kritikken. Den kommer nemlig fra de selvsamme eksperter, der var med til at rådgive Sundhedsstyrelsen om anbefalingerne, og ifølge Niels Sandø var der enighed.

- Dengang vi lavede rapporten og anbefalingerne, var det med en samlet ekspertgruppe. Men nu er der ny diskussion om det, og der er muligvis kommet nye ting frem, sagde han.

Vi sagde til Sundhedsstyrelsen, at det handler om at beskytte de ammende, gravide og børnene. Det fokus blev rimelig hurtigt affejet

Philippe Grandjean, mangeårig forsker i PFAS og medlem af ekspertgruppen

Men TV 2 har fået indsigt i referaterne fra de tre møder, der i slutningen af 2021 blev afholdt mellem Sundhedsstyrelsen og ekspertgruppen – altså inden anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen udkom.

Her fremgår det, at flere medlemmer af ekspertgruppen under møderne udtrykte bekymring for, at deres pointer ikke kom ordentligt frem i materialet fra Sundhedsstyrelsen. Og at de ønskede mere fokus på risiciene for netop gravide, ammende og nyfødte, der har været udsat for PFAS.

Det samme har alle tre eksperter efterfølgende bekræftet over for TV 2.

- Vi sagde til Sundhedsstyrelsen, at det handler om at beskytte de ammende, gravide og børnene. Det fokus blev rimelig hurtigt affejet, og det kom ikke rigtig frem i rapporten, siger Philippe Grandjean, professor i miljømedicin, mangeårig forsker i PFAS og medlem af ekspertgruppen.

TV 2 har foreholdt Niels Sandø oplysningerne.

Handler om formidling

Niels Sandø afviser helt overordnet, at Sundhedsstyrelsen ikke i tilstrækkelig grad fremhæver alvoren ved PFAS-påvirkning.

I Sundhedsstyrelsens pjece ''Til dig der har været udsat for PFAS' står der, at "der ingen grund er til at udsætte graviditet ved PFAS-påvirkning", og at "det anbefales at du ammer dit barn særligt i de første 4-6 måneder, selvom du har været udsat for en høj eksponering af PFAS".

Eksperterne mener, at I burde skrive, at det ikke er risikofrit at blive gravid og amme, hvis man har været udsat for en høj PFAS-eksponering. Hvad siger du til det?

- Det står sådan set også i det materiale, vi har udarbejdet til de praktiserende læger.

Men i jeres pjece til gravide og ammende står det sort på hvidt, at det anbefales, at man ammer. Hvorfor skulle kvinderne så gå til deres læge for information?

- Hvis man er bekymret, skal man tale med sin læge. Og det tror jeg også, at der er mange, som gør. Men vi anbefaler, at man ammer, selvom man har været udsat for PFAS, da amning har mange gavnlige effekter. Og det siger eksperterne ikke, at man ikke skal.

Nej, det er sandt. Kritikken går ikke på, at kvinder helt skal lade være med at blive gravide eller helt lade være med at amme, men at I skal informere om de risici, der er ved at gøre det.

- Vi har fremlagt alt relevant viden, så vi forventer, at det handler mere om formidlingen. Det vil vi gerne kigge på med ekspertgruppen.

Tre førende eksperter siger netop til os, at de mener, at SST tilbageholder viden. Det stemmer ikke helt overens med det, du siger nu?

- Nej, jeg kan ikke genkende, hvad det er for noget information, vi skulle tilbageholde.

"Udbredt enighed"

TV 2 præsenterer igen Niels Sandø for eksperternes kritik af, at SST ifølge dem ikke fremlægger alle risiciene ved PFAS-påvirkning.

Enhedschefen forklarer, at materialet fra SST udelukkende bygger på såkaldte reviews, altså undersøgelser, der samler og opsummerer den tilgængelige evidens inden for et bestemt emne. Der stilles bestemte krav til reviews, og det tager derfor ofte lang tid.

Nogle af eksperterne, blandt andet de tre TV 2 har talt med, mente, at det var en forkert tilgang, fordi det udelukker al ny forskning. De ønskede derfor at inddrage relevante enkeltstudier, der peger på langt mere alvorlige helbredsrisici ved PFAS-påvirkning.

Det har Sundhedsstyrelsen ikke gjort.

Ifølge Niels Sandø er det standard praksis, og der var “udbredt enighed om" ikke at gøre det. Men ifølge eksperterne har det betydet, at alvoren ved PFAS-påvirkning er blevet nedtonet markant.

- Det er en beslutning, der er truffet blandt de fleste i ekspertgruppen, da der er risiko ved at inddrage enkeltstudier, fordi de kan pege i forskellige retninger og kan give et skævt billede. Hvis vi skulle i gang med det, skulle vi inddrage alle studier. Vi kan ikke bare plukke. Derfor står vi på kun at inddrage reviews, siger Niels Sandø.

Forløbet gik hurtigt, lyder det

Eksperterne mener helt generelt ikke, at helbredseffekterne for gravide, ammende og nyfødte dækkes godt nok. Hvad siger du til det?

- Det har i hvert fald ikke været oppe på de møder, vi havde. Men nu indkalder vi igen, så vi kan høre, hvad det drejer sig om.

Jeg har indsigt i mødereferaterne. Det fremgår flere steder, at eksperterne foreslår relevante studier, der kan dække helbredseffekterne. Blandt andet om sammenhængen mellem PFAS og knogletæthed hos børn. Den del kommer ikke med. Hvorfor?

- Igen, vi baserer os på reviews, og vi har ikke modtaget nogle fra eksperterne på det område.

Det fremgår også af mødereferaterne, at ekspertgruppen gerne så, at der blev differentieret mellem dokumenterede og mindre dokumenterede helbredseffekter, så de også kom med. Det sker ikke. Hvorfor?

- Alle helbredseffekterne, der er beskrevet i reviews, har vi taget med. Men det er rigtigt, at man godt kan folde det mere ud. Men det skal vi tage en snak med eksperterne om.

Det tredje møde handler om helbredseffekterne for gravide, ammende og nyfødte. Men af mødereferatet fremgår det, at gruppen får materialet så sent, at de ikke når at læse og kommentere det. Synes du, at det er i orden?

- Igen, det er udtryk for, at hele forløbet gik hurtigt, fordi der var et ønske om, at vi hurtigt skulle rådgive nogle, der har et akut problem. Men eksperterne kunne kommentere efterfølgende, hvis de ville.

Når man læser mødereferaterne, er det tydeligt, at nogle af eksperterne var utilfredse. Så undrer det mig bare, hvordan du på TV 2 NEWS kan sige, at det var en samlet gruppe, der stod bag rapporten, og at det overrasker dig, at der er kritik?

- På det sidste møde var der ikke nogen, der råbte op.

Nej, men de fik jo heller ikke materialet udleveret i ordentlig tid?

- Jeg tror, at det her grundlæggende er et spørgsmål om, hvilke studier der er blevet inddraget, og om vi også skulle inddrage enkeltstudier eller kun reviews.

Vil ikke inddrage enkeltstudier

Eksperterne føler generelt, at SST ikke har lyttet til dem, og at deres input er blevet ignoreret. Hvad vil du sige til dem?

- Ja, men det vil vi så lytte på og høre på, hvad de har at sige. Nu har vi indkaldt til et nyt møde.

Forestiller du dig, at anbefalingerne til gravide og ammende skal laves om?

- Det må vi lytte på, men jeg forestiller mig ikke, at vi kommer til at anbefale, at man ikke skal blive gravid eller amme.

Det er der heller ikke nogen, som siger.

- Nej, men ja. Hvis det handler om at informere tydeligere om helbredseffekterne, eller hvilke risici der er ved at overføre PFAS-stoffer fra mor til barn, så ja, det kan jeg sagtens forestille mig.

Så lige for at opsummere: Tre af de medlemmer af ekspertgruppen, som har forsket mest i PFAS, mener, at SST har ignoreret deres input og ikke i tilstrækkelig grad fremhæver alvoren. Du er uenig i den kritik?

- Ja, der har bare været diskussioner om, hvorvidt vi skulle bruge enkeltstudier.

Vil I så overveje at inddrage enkeltstudier?

- Det, tror jeg, er vanskeligt at gøre, fordi der vil være en stor risiko for, at man kommer til at udvælge nogle bestemte studier.

Men du anerkender, at man i materialet kunne have skrevet om de helbredseffekter, der er mindre dokumenteret, hvilket der var et klart ønske fra eksperterne om?

- Ja, det vil vi gerne vende med ekspertgruppen. Det kunne vi godt have skrevet i opsummeringen og været tydeligere omkring. Jeg kunne godt have ønsket, at vi foldede det mere ud.

Så I vil gerne overveje at være mere åbne om de mindre veldokumenterede, men ifølge eksperterne vigtige, effekter?

- Bestemt.

Vi har talt med flere kvinder de seneste dage, som er nervøse og bekymrede. Flere siger, at hvis de havde vidst, at der var en risiko ved at amme med et højt niveau af PFAS, så havde de genovervejet det. Hvad vil du sige til de kvinder?

- Jeg er rigtigt ærgerlig over, at vi er havnet i den her situation, fordi min opfattelse var, at der var enighed om de anbefalinger, vi kom med i februar. Jeg kan godt se, at det giver anledning til bekymring hos dem, der har været udsat for PFAS. Det er også derfor, at vi har indkaldt ekspertgruppen igen, så vi kan finde en løsning.

Niels Sandø oplyser, at første møde vil blive afholdt mandag 29. august.

Flere partier har givet udtryk for, at de ønsker anbefalingerne til gravide og ammende lavet om, og at PFAS-eksponerede kvinder skal tilbydes en blodprøve for at måle deres flourstofniveau.

Alkohol og sociale arrangementer på landets ungdomsuddannelser behøver ikke nødvendigvis hænge sammen.

Sådan lyder budskabet i et brev, som Sundhedsstyrelsen har sendt til direktører og rektorer på landets gymnasier og erhvervsskoler.

Her præsenteres en række forslag til at ændre reglerne på skolerne, så alkoholen kommer til at fylde mindre til fester og andre arrangementer.

Et af dem går på at forbyde alkohol til fester fra skolestart og frem til efterårsferien, så nye elever kan lære hinanden at kende, uden at alkohol spiller ind.

Alkoholfri studiestart

I brevet foreslås det også, at studieture og øvrige arrangementer på skolen gøres 100 procent alkoholfri, ligesom skolerne opfordres til at forbyde salg af drikkevarer med en alkoholprocent på over 5.

Baggrunden for opfordringen er Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger om unges indtag af alkohol, som blev meldt ud i foråret.

Styrelsen fraråder nu, at unge under 18 år drikker alkohol, fordi det skader hjernens udvikling og evne til at lære, planlægge og huske. Samtidig øger alkohol risikoen for ulykker, vold og uønsket sex.

En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at der i gennemsnit dør én ung om måneden i Danmark, hvor dødsfaldet kan relateres til alkohol.

Skaber utrygge rammer

Hvis man forbyder alkohol til fester på landets ungdomsuddannelser, skubber man festen ud i utrygge rammer, hvor der ikke er ansvarlige voksne til stede.

Det mener Madeleine Steenberg Williams, der er forkvinde hos organisationen Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

- Unge mennesker stifter ofte bekendtskab med alkohol for første gang i gymnasietiden. Når man skubber til sine grænser, er det betryggende, at der trods alt er voksne til stede, siger Madeleine Steenberg Williams.

Hun siger videre, at hun betragter forslaget som urealistisk. Til gengæld nævner hun, at en løsning kan være, at man ikke udskænker drikkevarer med en alkoholprocent på mere end 5 procent.