Indbyggere i områder med for høje grænseværdier af PFAS, som samtidig påtænker at blive gravide eller er ammende, bør få tilbuddet om at blive testet for PFAS i blodet.

Det mener to af Folketingets partier, SF og Det Konservative Folkeparti, efter at TV 2 har kunnet afdække flere eksperters massive kritik af Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området.

Det er for alvorligt til, at vi bare ser tiden an

Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører i SF

Ifølge sundhedsordfører hos de konservative Per Larsen er det kun rimeligt, at udvalgte grupper af samfundet får muligheden for at vide, "hvor de ligger på skalaen", når det kommer til de giftige stoffer.

- I de områder, hvor drikkevandet har haft voldsomt høje værdier, og man samtidig har spist grøntsager og kød, som også har høje værdier, er man jo ekstraordinært eksponeret. Der mener jeg helt sikkert, at man, inden man går i gang med en graviditet, eller hvis man er ammende, bør tilbydes en blodprøve, siger han til TV 2.

Bør se på nye grænseværdier

I de nuværende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen lyder det, at det er trygt og sikkert at amme sit barn, selvom man har været udsat for "høj eksponering" af PFAS. Der står videre, at der "ingen grund" er til at udsætte en graviditet på grund af eksponering for stofferne.

Men flere eksperter gik søndag i rette med de anbefalinger og kaldte dem endda for "lodret forkerte". Enhedschef i Sundhedsstyrelsen Niels Sandø Pedersen har derfor indkaldt ekspertgruppen bag styrelsens anbefalinger til nye drøftelser på området.

Spørger man de konservative, kan de kommende drøftelser være en god anledning til at genoverveje, om de nuværende grænseværdier for stofferne i grundvandet bør sænkes, ligesom man for nylig har gjort det i USA.

Her har de amerikanske myndigheder valgt at sætte grænseværdierne for PFAS ned til et markant lavere niveau end hidtil. Ifølge det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur, EPA, er grænseværdien ændret på baggrund af "ny og opdateret forskning, der peger på de alvorlige og langsigtede helbredskonsekvenser ved PFAS".

Et tiltag, der ifølge Per Larsen også kunne give en større tryghed i Danmark:

- Jeg glæder mig til at se, om man kommer til enighed om nogle nye grænseværdier, så man fælles fra både eksperternes og Sundhedsstyrelsens side kan gå ud med en vejledning, der kan give befolkningen tryghed, siger han.

I Korsør Kommune fandt myndighederne i august sidste år PFAS-niveauer langt over den tilladte grænseværdi hos personer, som i årevis har spist kød fra kvæg, der har græsset på en forurenet eng ved siden af en brandskole, hvor det skadelige fluorstof PFOS tidligere blev brugt i slukningsskum.

Tidligere i år blev giftstofferne desuden fundet i vandboringer på Fanø.

Forsigtighedsprincip "ville klæde" Sundhedsstyrelsen

Eksperter har over for TV 2 peget på, at der på nuværende tidspunkt mangler en national handlingsplan, når det kommer til forurening med PFAS.

En del af den handlingsplan kunne – som de konservative efterspørger – bestå af screeninger af hele lokalområder ved hjælp af blodprøver.

En dyr og avanceret, men muligvis effektiv løsning, som de konservative ikke er alene om at ønske. Også i SF mener sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen, at blodprøver i særligt udsatte områder af Danmark er en god idé.

- Det virker utroligt absurd, at man kan konstatere, at der måske er nogle alvorlige sundhedsrisici forbundet med PFAS for gravide og ammende, men at man fra Sundhedsstyrelsens side siger, at der ikke er nogen risiko, men vi ser lige tiden an i nogle år, siger hun.

Et forsigtighedsprincip, når det kommer til PFAS, ville med andre ord "klæde Sundhedsstyrelsen", siger Kirsten Normann Andersen.

Skal anbefalingerne så ændres allerede med det samme?

- Ja, det mener jeg, de skal. Hvis der overhovedet er en risiko for, at det her kan få betydning for gravide og ammende, bør man udvise et forsigtighedsprincip. Det er for alvorligt til, at vi bare siger, at vi ser tiden an, fordi vi ikke ved nok endnu, siger hun og fortsætter:

- Der er rigtig meget, vi ikke ved om kemi, så det giver rigtig god mening, at vi prøver at forebygge, så godt som vi kan.

Hvorvidt screeninger ved hjælp af blodprøver er en god idé at indføre i Sundhedsstyrelsens kommende anbefalinger, vil enhedschef Niels Sandø Pedersen ikke komme nærmere. Han lover dog, at initiativet nu vil blive drøftet med ekspertgruppen. Læs hele interviewet med enhedschefen her.

Omkring klokken 8.35 mandag morgen afgik det længe ventede første skib med korn fra havnebyen Odesa i Ukraine.

Det oplyser det tyrkiske forsvarsministerium. Det fremgår desuden af hjemmesiden Marinetraffic.com, som overvåger skibstrafik.

Fragtskibet 'Razoni', sejler under sierraleonsk flag, oplyser Tyrkiet.

26.000 tons majskorn

Skibet er lastet med 26.000 tons majskorn, ifølge AFP, og vil ankomme til tyrkisk farvand tirsdag, hvor det vil blive inspiceret, inden Razoni fortsætter kursen mod Tripoli i Libanon, ifølge det tyrkiske forsvarsministerium.

Det oplyser det overvågningscenter for koordineringen af ukrainsk korneksport, som skal føre kontrol med, at aftalen om eksport af ukrainsk korn overholdes. Alle fire aftaleparter, Ukraine, Rusland, Tyrkiet og FN, har en repræsentant i overvågningscenteret i Istanbul.

Andre skibe vil derefter sejle "langs de maritime korridorer", fordi "procedurerne er afsluttet", lyder det videre fra det tyrkiske ministerium.

Der er tale om 17 skibe, der er fuldt lastet med knap 600.000 tons korn og - ifølge ukrainerne - har været det siden Rusland indledte invasionen 24. februar, siger TV 2s korrespondent Benjamin Kürstein.

- Det er en prøveballon, som er sendt op nu. Der er absolut nul tillid mellem Rusland og Ukraine. Tyrkerne har lavet to parallelle aftaler. Vi må se, hvordan det kommende døgn går. Om skibet når til sin destination, eller om der kommer komplikationer, mens skibet er på vej ud af Sortehavet, siger han.

Den ventede korneksport fra Ukraine bliver fulgt med stor spænding fra omverdenen.

Det er især genoptagelsen af hvedeeksporten, der er meget imødeset.

20 millioner tons på lager

De ukrainske lagre er i øjeblikket fyldt med op mod 20 millioner tons korn, der ikke kan eksporteres som følge af Ruslands militære kontrol med Sortehavet.

Ukraine er en betydelig aktør på det globale fødevaremarked, der sidder på afgørende andele af verdenshandlen på en række fødevarer. Det er majs, 13 procent af verdenshandlen, raps, 10 procent, byg, 11 procent, hvede, 9 procent, og solsikkeolie og -frø, 36 procent.

22. juli underskrev Rusland og Ukraine kornaftalen under overværelse af den tyrkiske præsident, Recep Erdogan, og FN's generalsekretær, António Guterres. Men knap var blækket tørt, før russerne angreb et af de vigtigste knudepunkter.

Under et døgn efter aftalens indgåelse ramte to missiler havnebyen Odesa – byen, hvor 20 millioner tons korn er fastlåst i siloer.

/ Digitale platforme i juridisk hårknude om salæret

Sundhedsstyrelsen indkalder nu en ekspertgruppe til en ny drøftelse af, om anbefalingerne til gravide og ammende, der har været udsat for PFAS, skal ændres.

Det sker efter, at flere eksperter fra ekspertgruppen har kritiseret anbefalingerne i en pjece fra Sundhedsstyrelsen, der udkom i februar i år.

Her var budskabet til gravide og ammende klart: Der er ingen grund til at udskyde graviditet, og man kan sagtens amme.

- Der er mange gavnlige effekter ved amning. Derfor anbefales du at amme dit barn særligt i de første 4-6 måneder, selvom du har været udsat for en høj eksponering af PFAS, står der blandt andet i anbefalingerne.

Men det mener flere af eksperterne i den ekspertgruppe, Sundhedsstyrelsen har rådført sig med inden den udarbejdede vejledningerne, er lodret forkert.

- Jeg vil ikke sige, at man trygt kan blive gravid og amme, hvis man har været udsat for PFAS-påvirkning, som situationen er nu, siger en af dem, Lisbeth E. Knudsen, professor på afdelingen for miljø og sundhed på Københavns Universitet, til TV 2.

- Det virker helt forkert, når det står som vores konklusion, at kvinder udsat for høj PFAS-eksponering trygt kan blive gravide og amme. Fordi det mener vi ikke, at der er faglig dokumentation for, siger Philippe Grandjean, professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet samt tidligere sagkyndig i netop Sundhedsstyrelsen, til TV 2.

Ifølge professoren er der tale om et decideret svigt fra Sundhedsstyrelsen, fordi man misinformerer danskerne om, hvor alvorlige konsekvenser PFAS-påvirkning har – særligt for nyfødte.

Vil indkalde ekspertgruppe igen

På baggrund af kritikken vil Sundhedsstyrelsen nu se på, om anbefalingerne skal ændres.

- Nu er der muligvis kommet nogle nye ting, som gør, at vi må se på det igen, og så indkalder vi selvfølgelig ekspertgruppen, siger Niels Sandø Pedersen, enhedschef for Forebyggelse og ulighed i Sundhedsstyrelsen.

Tre eksperter efterlyser, at I i jeres anbefalinger skriver, at der bliver overført stoffer, og at der er en risiko for det. Hvorfor skriver I ikke bare det i anbefalingerne?

- Dengang vi lavede rapporten og anbefalingerne, var det med en samlet ekspertgruppe. Men nu er der ny diskussion om det, og der er muligvis kommet nye ting frem, og så tager vi en snak med dem igen. Er der kommet ny viden, er der kommet nye perspektiver på det her, som gør, at der er ting, vi skal vurdere igen?

Muligheden for, at de kvinder, der har været udsat for PFAS i et eller andet omfang, får tilbudt en blodprøve, bliver også luftet. Er det for dig at se den rigtige måde at gribe det an på?

- Vi havde det oppe at vende i ekspertgruppen. Vurderingen var dengang, at vi var vant til at lave de her eksponeringsvurderinger i arbejds- og miljømedicinske afdelinger. Derfor var vurderingen, at det ikke var nødvendigt. Men om vi skal tage en blodprøve og så tage den tid, det tager, vil jeg nu drøfte med ekspertgruppen - jeg vil ikke sidde her og nu og sige, det er en god idé.

Niels Sandø Pedersen vil ikke garantere, at anbefalingerne nu bliver ændret.

Ser du for dig, at de her anbefalinger er skrevet om før nytår, så det er måske er lidt tydeligere for kvinder, at der er en risiko forbundet med at blive gravid og amme?

- Det vil vi tage en snak med ekspertgruppen om, siger Niels Sandø Pedersen.

Midt i en verdensomspændende krise med en ny coronavirus forårsager to andre virusser usædvanlig smitte i den vestlige verden. Virusser, der er blandt de grummeste, som verden har set.

Den ene er polio – den frygtede virus, der kan give børnelammelse. Den anden er abekopper, der vækker skræk, fordi den er i familie med den koppevirus, som i flere århundreder tog livet af millioner af mennesker verden over.

Polio er i en liga for sig

Lone Simonsen, professor

Så hvad er det, der foregår? Hvorfor dukker polio, som i England har været udryddet siden 1984, pludselig op i spildevandet i London?

Og hvorfor spreder abekopper sig nu for første gang nogensinde uden for Afrika?

TV 2 har stillet netop disse spørgsmål til to eksperter. Og fra begge lyder det samme svar flere gange: Det er rent tilfældigt.

Eller som den ene ekspert Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdom på Klinisk Institut ved Aarhus Universitet, udtrykker det:

- Det er umuligt at forudsige. Havde du for fire måneder siden spurgt mig, om vi kunne få en epidemi med abekopper, der er seksuelt overført, ville jeg sige, at det har jeg aldrig hørt om.

Men – fremhæver den anden ekspert, Lone Simonsen, der er professor i epidemiologi og leder af PandemiX Centret ved Roskilde Universitet – måske kan det også indirekte skyldes pandemien med coronavirus.

Det vender vi tilbage til. Først vender vi os mod polio.

Spreder sig fra person til person på steder, hvor den har været udryddet i flere år

Forskere har længe vidst, at den poliovaccine, som stadig bruges i lavindkomstlande, har et svagt punkt, når det gælder den ene af de tre poliovirustyper, der findes.

Det betyder, at vaccinevirussen i den levende, svækkede vaccine kan mutere til en form, hvor den kan smitte. Derfor har der i Afrika været et stigende antal tilfælde med netop denne type polio.

Det er helt overraskende. Ingen havde ventet det. Ingen havde set det komme

Eskild Petersen, professor

Af den grund er det ifølge Eskild Petersen ikke så underligt, at polio dukker op i spildevandet i London.

- Folk fra Vestafrika rejser meget, og der er tætte forbindelser mellem især England og Vestafrika. Når man så begynder at teste spildevandet, er det ikke overraskende, at man finder det. Nogen har udskilt det gennem afføring, men har ikke været syge af det, siger Eskild Petersen.

Den gode nyhed er, at forskere er meget langt med en vaccine mod denne poliotype.

Den dårlige og ifølge Lone Simonsen helt usædvanlige nyhed er, at prøverne fra spildevandet i den engelske hovedstad ifølge en artikel i tidsskriftet Nature viser, at poliovirussen har spredt sig mellem mennesker i London.

Det kan man se ved, at der er opstået nye mutationer undervejs. Og det er bekymrende, fordi det er et væsentligt tilbageslag for planen om at udrydde polio globalt, som det er blevet forsøgt i årtier:

- Polio er i en liga for sig. Og derfor er det en kæmpe nyhed, når virussen spreder sig fra person til person i London eller andre steder, hvor den har været udryddet i flere år, siger Lone Simonsen.

For en anden stor nyhed på virusfronten skal vi skrue tiden tilbage til maj.

Her begyndte abekoppevirussen for første gang uden for Afrika at sprede sig i blandt andet flere europæiske lande på samme tid.

Koppevaccine beskytter mod abekopper, men ingen har fået den i over 40 år

Abekoppevirus bærer ifølge Lone Simonsen et særligt skrækstempel på sig, fordi den kan forårsage voldsomme udslæt og er i familie med den meget dødelige kopper.

Men selvom spredningen med abekoppevirus mellem personer uden for Afrika er højst usædvanlig, er der i lighed med polio ikke tale om en ny virus.

Det slår mig, at måske er de to usædvanlige situationer med polio og abekopper sket på grund af pandemien med covid-19

Lone Simonsen, professor

Den blev nemlig første gang beskrevet i Danmark i 1958 og har cirkuleret i Afrika i mange år, som du kan læse mere om her, her og her. Måske har abekoppevirus ifølge Eskild Petersen endda spredt sig i Europa under radaren de sidste to år.

Det højst opsigtsvækkende nu er opdagelsen af, at abekoppevirus findes i sæd og kan smitte seksuelt. Det er aldrig tidligere blevet beskrevet, selvom Verdenssundhedsorganisationen (WHO) overvågede abekoppevirus intensivt i årene 1980-1987, efter at kopper blev erklæret udryddet på verdensplan.

- Det er helt overraskende. Ingen havde ventet det. Ingen havde set det komme, siger Eskild Petersen.

Så bliver jeg nødt til at spørge dig igen. Hvad er det, der foregår?

- Det er bare uheldigt. For det første er vi så uheldige, at abekoppevirus viser sig at have en evne til at smitte seksuelt. Og så er det så uheldigt, at det kommer ind i en gruppe, som har mange anonyme, seksuelle kontakter.

Den gode nyhed er, at de smittede får symptomer. Den dårlige nyhed er, at det er svært at opspore kontakterne, fordi mange er anonyme. Derfor vil smitten ifølge Eskild Petersen på et tidspunkt begynde at sprede sig i resten af samfundet.

Det kan ifølge begge eksperter blive forstærket af, at der globalt ikke er blevet vaccineret mod kopper siden cirka 1980, fordi kopper blev udryddet i 1977.

Dermed er der en stor gruppe mennesker, der ikke længere er beskyttet mod kopper – og dermed heller ikke abekopper. Det gælder især i de afrikanske lande, hvor gennemsnitsalderen er lav.

Men da abekoppevirus er kendt, findes der allerede en vaccine, som blandt andet i Danmark på nuværende tidspunkt bliver givet til nære kontakter til en smittet.

Dermed er SARS-CoV-2 den eneste af de tre virusser, som er ny.

Kan coronapandemien indirekte være grunden?

For begge eksperter er pandemien med corona i virkeligheden det mindst overraskende.

Det skyldes blandt andet, at pandemier sker med jævne mellemrum – der har siden 1918 været fire influenzaepidemier.

For Lone Simonsen var øjenåbneren SARS i 2003 og i mindre grad corona i 2019.

- SARS var især et stort chok for mig. Vi havde dengang aldrig troet, at en coronavirus kunne være en alvorlig og dødelig virus, som vi ellers kun kendte som en forkølelsesvirus, siger Lone Simonsen.

For Eskild Petersen er coronapandemien heller ikke så overraskende. Det skyldes ifølge ham, at det er åbenlyst, at zoonoser – virusser, der smitter fra dyr til mennesker – vil opstå, hvor der er en høj koncentration af dyr og tæt kontakt med mennesker. Sådan som det var tilfældet i Wuhan i Kina, hvor – slår et helt nyt studie nu fast – coronasmitten opstod.

Men.

Måske spiller SARS-CoV-2 alligevel indirekte en rolle, når det gælder polio og abekopper, siger Lone Simonsen:

- Det slår mig, at måske er de to usædvanlige situationer med polio og abekopper sket på grund af pandemien med covid-19, siger Lone Simonsen.

Hun fremhæver to ting.

Den ene er, at coronapandemien ifølge professoren har ført til et fald i tilslutningen til børnevaccinationsprogrammer for polio og andre sygdomme over de sidste år. Det skyldes dels nedlukninger og dels en stigende vaccineskepsis.

- Samtidig har nedlukninger over de sidste år ført til flere forsamlinger og partnere, nu hvor verden er åben igen. Noget, som måske kan forklare, hvorfor blandt andet abekopper især spreder sig i netværk, hvor mænd har sex med mænd, siger Lone Simonsen.

Mere overvågning på grund af coronapandemien kan ifølge de to eksperter også spille en rolle.

Verden mangler stadig bedre overvågning

Lige nu er verdens øjne nemlig rettet mod coronavirus, og i den forbindelse er nye teknologier opstået.

For eksempel kan ethvert land nu sekventere virusser, ligesom flere lande nu på grund af covid-19 blandt andet overvåger spildevandet. Det var præcis sådan, at polio blev fundet i spildevandet i London.

Alligevel mangler der stadig bedre overvågning, mener Eskild Petersen. Især i forbindelse med steder, hvor der er en koncentration af dyr i tæt kontakt med mennesker.

For her er der på trods af alle erfaringer med og fra coronavirus endnu ikke sket en udvikling, siger professoren:

- Lige nu blive de undersøgelser betalt af forskningsprojekter, der er midlertidige. Corona har vist os, at der er tale om et internationalt problem. Overvågningen bliver nødt til at være en del af den almindelige rutine på globalt plan.

Det medvirker til stigmatisering, når WHO opfordrer homoseksuelle mænd til at have færre sexpartnere for at begrænse smitte med abekopper.

Sådan lyder dommen fra Aids-Fondet.

Abekopper er ikke en kønssygdom, og virussen kan i princippet ramme alle, men på et pressemøde onsdag sagde WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, at 98 procent af smitten med abekopper er blevet konstateret hos mænd, der har sex med mænd.

Derfor kom han med en klar opfordring til netop den gruppe: Reducér antallet af sexpartnere, og sørg for at udveksle kontaktinformationer, så smitten kan opspores, hvis den skulle opstå.

Kan opfatte sygdommen som selvforskyldt

Men det er ikke vejen frem, hvis man skal begrænse smitten med abekopper i Danmark, fastholder Aids-Fondet.

Tilgangen risikerer at få smittede til at opfatte sygdommen som selvforskyldt og kan i værste fald afholde nogle fra at søge læge, lyder det.

Folk har skrevet, at vi bare skal isolere alle homoseksuelle på en øde ø, så abekopper ikke spreder sig

Lars Christian Østergreen, direktør, Aids-Fondet

- Man er med til at stigmatisere, at det er en sygdom, der kun rammer homoseksuelle mænd. Lige nu kan vi se, at det gør det, men det er et tilfælde, og vi risikerer at skabe et stigma i forhold til homoseksuelle mænd, der ligner det, vi så i 80'erne og 90'erne med hiv og aids, siger Lars Christian Østergreen.

Direktøren for Aids-Fondet mener, at man allerede ser resultatet af WHO's målrettede opfordring til mænd, der har sex med mænd. Især på sociale medier.

- Folk har skrevet, at vi bare skal isolere alle homoseksuelle på en øde ø, så abekopper ikke spreder sig, for det er jo kun dem, der har det, siger Lars Christian Østergreen.

- Det gør, at der er folk, der ikke tør sige, at de har haft abekopper, og at de skjuler det for deres sexpartnere med det resultat, at det smitter videre.

Målretter selv kampagne

Aids-Fondet har i denne uge indledt en oplysningskampagne om virussen, der er målrettet mænd, der har sex med mænd.

Ifølge direktøren er der mange, der ikke kender symptomerne på abekopper, og det kan medvirke til yderligere smittespredning.

Der er så meget smitte i verden nu, at vi skal forestille os, at abekopper er kommet for at blive

Viggo Andreasen, epidemiolog

Og selvom Aids-Fondet selv målretter kampagnen mænd, der har sex med mænd, så adskiller kampagnen sig fra WHO's direkte opfordring til samme målgruppe.

- Vores kampagne er bedre end at slå folk oven i hovedet eller udskamme en hel målgruppe for at have en sygdom, som i princippet kunne ramme alle, siger Lars Christian Østergreen.

Vacciner er bedre end afholdenhed, mener ekspert

Men det er rent faktisk en god idé at henvende sig direkte til mænd, der har sex med mænd, mener Viggo Andreasen, der er matematisk epidemiolog og lektor på Roskilde Universitet.

Han understreger, at abekopper generelt har dårlige forudsætninger for at sprede sig, og at smittespredning forudsætter mange, meget tætte kontakter.

- Derfor klarer den sig kun i helt specielle miljøer, hvor de her forudsætninger er til stede, og det er først og fremmest blandt homoseksuelle mænd, siger Viggo Andreasen.

Epidemiologen mener, at WHO's opfordring til at begrænse antallet af sexpartnere er en god strategi for at begrænse smitten, men der skal tages andre midler i brug på længere sigt, siger han.

- Det er en måde at bringe epidemien i ro på, men der er så meget smitte i verden nu, at vi skal forestille os, at abekopper er kommet for at blive i hvert fald i de grupper, der er mest udsat, siger han.

- Men vacciner er på sigt en bedre strategi end afholdenhed.

Abekopper, der er kendetegnet ved at forårsage blærer på huden, spreder sig lige nu i hele verden, og de seneste tal viser, at lige over 20.000 personer er smittet med virussen. I Danmark nærmer antallet sig 100.

Sundhedsstyrelsen svigter med sine nuværende anbefalinger til gravide og ammende, der har været udsat for PFAS.

De er nemlig lodret forkerte, lyder det fra flere eksperter.

- Jeg vil ikke sige, at man trygt kan blive gravid og amme, hvis man har været udsat for PFAS-påvirkning, som situationen er nu, siger Lisbeth E. Knudsen, professor på afdelingen for miljø og sundhed på Københavns Universitet, til TV 2.

PFAS er sundhedsskadelige stoffer, som det seneste år er konstateret i grundvandet flere steder i Danmark.

I februar 2022 udkom Sundhedsstyrelsen med pjecen 'Til dig der har været udsat for PFAS'. Her var budskabet til gravide og ammende klart: der er ingen grund til bekymring.

- Der er mange gavnlige effekter ved amning. Derfor anbefales du at amme dit barn særligt i de første 4-6 måneder, selvom du har været udsat for en høj eksponering af PFAS, står der blandt andet.

Det er en ulykkelig situation

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet

Anbefalingerne er udarbejdet på baggrund af input fra en ekspertgruppe, fremgår det. Lisbeth E. Knudsen var et af medlemmerne, men hun er altså ikke enig i Sundhedsstyrelsens konklusioner.

Et andet medlem stemmer i:

- Det virker helt forkert, når det står som vores konklusion, at kvinder udsat for høj PFAS-eksponering trygt kan blive gravide og amme. Fordi det mener vi ikke, at der er faglig dokumentation for, siger Philippe Grandjean, professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet samt tidligere sagkyndig i netop Sundhedsstyrelsen, til TV 2.

Ifølge professoren er der tale om et decideret svigt fra Sundhedsstyrelsen, fordi man misinformerer danskerne om, hvor alvorlige konsekvenser PFAS-påvirkning har – særligt for nyfødte.

Gift direkte fra mor til barn

Det kan umiddelbart lyde som et skræmmebillede, når eksperterne går så langt som til at sige, at man ikke trygt kan blive gravid eller amme, hvis man har været udsat for PFAS-påvirkning. Især fordi det potentielt kan dreje sig om alle danske kvinder.

Men det er ikke tilfældet, understreger de. Det er sandheden.

- Vi ved endnu ikke med sikkerhed, hvad helbredseffekterne er, og det kommer naturligvis an på, hvor stor mængde flourstoffer man har i blodet, når man bliver gravid og skal amme. Men der er risici, det ved vi, siger Lisbeth E. Knudsen.

Hun forklarer, at PFAS overføres direkte fra den gravide til fosteret, ligesom det udskilles i modermælken og ophober sig i barnets vitale organer. Stofferne er skadelige for alle mennesker, men fordi barnet vejer mindre end en voksen, vil dets optag være meget højt – og dermed langt mere skadeligt. Desuden er børn ekstra følsomme, fordi de er under udvikling.

PFAS hos børn kan resultere i flere smitsomme sygdomme, flere hospitalsindlæggelser – særligt med lungebetændelse – og større risiko for kroniske sygdomme såsom fedme og type 2-diabetes. Der mistænkes også, at stofferne øger risikoen for visse former for kræft.

Og der er ikke nogen måde, hvorpå man som kvinde kan undgå at give stofferne videre til sit barn, hvis man har dem i blodet. Derfor mener eksperterne, at Sundhedsstyrelsen bør ændre retningslinjerne og gøre det klart, at det ikke er risikofrit at blive gravid og amme som PFAS-udsat.

- Det er et problem, Sundhedsstyrelsen er nødt til at tage op og have en holdning til og gøre noget ved. Det er efter min mening ikke godt nok bare at nedtone problemet, siger Philippe Grandjean.

Råbte Sundhedsstyrelsen op gentagne gange

TV 2 ville gerne have haft et interview med Sundhedsstyrelsen og forholdt dem eksperternes kritik. På grund af sommerferie er det ikke muligt lige nu, lyder svaret.

I forbindelse med TV 2s tidligere dækning af sagen, hvor eksperter generelt kritiserer Sundhedsstyrelsen for at neddysse alvoren af PFAS-påvirkning, lød svaret fra Sundhedsstyrelsen:

- Sundhedsstyrelsen kan ikke helt følge den kritik, der er rejst fra enkelte medlemmer af ekspertgruppen vedrørende PFAS, og vi kan ikke genkende, at vi ikke fremhæver alvoren ved PFAS-forurening og de helbredseffekter, det kan have for mennesker.

TV 2 har efterfølgende fået indsigt i referater fra de møder, der i oktober og november 2021 blev holdt mellem Sundhedsstyrelsen og den ekspertgruppe, som skulle rådgive Sundhedsstyrelsen.

Referaterne viser, at eksperterne, herunder Lisbeth E. Knudsen og Philippe Grandjean, gentagne gange gjorde opmærksom på, at helbredseffekterne for børn burde fremgå tydligere i det endelige materiale.

TV 2 ville gerne have spurgt Sundhedsstyrelsen, hvorfor man på trods af eksperternes input endte med at konkludere, at man trygt kan blive gravid og amme, selv hvis man har været udsat for en høj eksponering af PFAS.

En ulykkelig situation

Eksperterne er imidlertid ikke i tvivl om, hvorfor Sundhedsstyrelsen vælger at nedtone alvoren.

- Man var vel bange for at gøre befolkningen unødvendigt bekymret, når man alligevel ikke kan gøre noget ved problemet lige nu, siger Eva Cecilie Bonefeld Jørgensen, professor med ph.d. i molekylær biologi, og et tredje medlem af den ekspertgruppe, der rådgav Sundhedsstyrelsen.

Lisbeth E. Knudsen er enig. Ifølge hende er problemet, at det er ekstremt svært at pege ud, hvem der er udsat, fordi "omfanget er så enormt".

Man sætter kvinder og de unge familier i en vanskelig situation, fordi man kan jo ikke udsætte graviditeter i al evighed

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet

Og snebolden er da også rullet, siden det i sommeren 2021 kom frem, at flere hundrede personer fra Korsør har store mængder gift i kroppen efter at have spist kød fra forurenet kvæg.

Aktuelt mistænkes 15.000 steder i Danmark at være forurenet, og principielt kan alle være inficeret med PFAS.

Philippe Grandjean er "utrolig trist" over, at omfanget efter alt at dømme er så massivt.

- Det er en ulykkelig situation, fordi vi kan ikke fjerne stofferne fra kroppen, men det bliver jo ikke bedre af at ignorere problemet, siger han og tilføjer:

- Ved at udsætte anerkendelse og handling bliver problemet bare større. Spørgsmålet er, om Sundhedsstyrelsen overhovedet er villig til at påtage sig et ansvar.

Graviditet kan ikke udsættes for evigt

Konkret ønsker Philippe Grandjean, at Sundhedsstyrelsen laver en national handlingsplan.

Han fortæller, at man i USA tilbyder alle borgere blodprøver, så de kan testes for koncentrationen af flourstoffer. Det er også en mulighed i Danmark, men der er tale om kostbare analyser, fordi det kræver avanceret analyseteknik, lyder det.

Philippe Grandjean anerkender også, at der er mange udfordringer og ikke mindst etiske dilemmaer. For hvad hvis man som kvinde bliver testet, og resultatet viser, at man har en høj mængde PFAS i blodet? Skal man så ikke blive gravid?

- Vi står over for et komplekst problem, fordi de her stoffer bliver i kroppen i rigtig mange år. Man sætter kvinder og de unge familier i en vanskelig situation, fordi man kan jo ikke kan udsætte graviditeter i al evighed, siger Philippe Grandjean.

Ifølge både Philippe Grandjean, Lisbeth E. Knudsen og Eva Cecilie Bonefeld Jørgensen er det vigtigste første skridt, at Sundhedsstyrelsen fremlægger al relevant forskning og informerer borgerne ærligt om risiciene.

Hvad der skal ske derfra, er lige så meget et politisk spørgsmål, og det må vurderes siden hen, lyder det.

TV 2 vil forholde Niels Sandø Pedersen, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, kritikken, når han er tilbage fra ferie.

En fisketur med familien endte ikke helt som planlagt for Bo Andersen fra Aalborg.

Fredag aften tog han med sin svoger og svigerfar til Voerså for at nyde aftensolen og en rolig fisketur. Men midt i den ellers så fredelige stund spottede Bo Andersen en fire meter lang hval, der var af arten næbhval, som sjældent svømmer i danske farvande.

- Mens vi sidder på båden, opdager jeg pludselig noget stort nær kysten, fortæller Bo Andersen.

Uden badebukser

Uden badebukser valgte Bo Andersen straks at hoppe i vandet for at forsøge at redde det strandede havdyr.

- Jeg nåede slet ikke at tænke. Jeg måtte bare springe i med mine underbukser, siger han.

Se redningsaktionen her:

Det lykkedes ikke Bo Andersen at få det store dyr tilbage på dybt vand. Derfor fortsatte redningsaktionen lørdag morgen, hvor Naturstyrelsen og en dyrlæge blev tilkaldt.

Vurderingen var, at hvalens tilstand er stabil.

- Den trækker vejret fint, men den har brug for fred nu, fortæller Louise Laursen, der er dyrepasser på Fiskeri- og Søfartsmuseet.

Næbhvaler færdes bedst i store havdybder. Det er derfor usædvanligt, at den er kommet på så lavt vand.

Undgå at røre den

Selvom det kan være fristende at forsøge at skubbe den store hval fri, så har pattedyret bedst af at blive, hvor det er. Dyrepasseren opfordrer til, at man holder afstand.

- Hvalen har lagt sig i en slags trance, hvor den ignorerer alt omkring sig og smertedækker sig selv. Derfor er det bedst, at man bare lader den være i fred, siger hun.

For ikke at stresse hvalen yderligere har Naturstyrelsen besluttet at lade hvalen ligge i et døgns tid. Søndag ankommer dyrlægen igen for at tjekke dens helbred.