Antallet af episoder, hvor fængselsbetjente udsættes for vold og trusler, er faldet med 40 procent på fem år.

Det viser nye tal fra Kriminalforsorgen.

Nogle af de steder, hvor vi før greb ind, er vi simpelthen ikke til stede nu

Bo Yde Sørensen, formand i Fængselsforbundet

Ifølge direktør Ina Eliasen skyldes det blandt andet en nultolerancepolitik, som blev indført i 2015.

- Så snart der sker noget, så melder vi det til politiet, og den indsatte bliver overført til et skrappere regime (afdelinger med højere sikkerhed, red.), siger hun til TV 2.

Der stopper flere, end der ansættes

Ifølge formand i Fængselsforbundet Bo Yde Sørensen kan forklaringen være en helt anden.

Til TV 2 siger han, at årsagen også kan være underbemanding.

- Jeg frygter lidt, at det her skyldes, at vi er trukket så langt tilbage fra de indsatte, så nogle af de steder, hvor vi før greb ind, er vi simpelthen ikke til stede nu, og så siger det sig selv, at konfliktniveauet bliver mindre.

Hos Kriminalforsorgen har man nemlig set en markant udvikling på bemandingsområdet.

Der stopper flere fængselsbetjente, end der bliver ansat, oplyser Kriminalforsorgen. I januar 2021 var der 2022 fængselsbetjente, mens der i marts 2022 kun var 1911. Altså faldt antallet af fængselsbetjente med over 100 – svarende til 5 procent – på lidt over et år.

I 2020 skrev Fængselsforbundet, at nedslidning som følge af ptsd eller psykisk pres er en af de primære årsager til, at fængselsbetjente stopper.

Vil skrue massivt op

Hos Kriminalforsorgen har man indført adskillige tiltag for at højne personalets tryghed og sikkerhed.

Eksempelvis blev det i 2021 besluttet, at straffen for vold mod ansatte ville blive fordoblet.

- Det er supervigtigt for os, at det at gå på arbejde i Kriminalforsorgen ikke er ensbetydende med at risikere at blive truet eller overfaldet, så vi kommer til at fortsætte med de ting, vi gør, fordi de virker. Og så kommer vi til at skrue massivt op de kommende år for at få tallet endnu længere ned, fortæller Ina Eliasen.

Hun tilføjer, at hvis en medarbejder skulle blive udsat for enten vold eller trusler, står Kriminalforsorgen klar til at hjælpe.

- Vi har rigtigt meget forebyggende arbejde i forhold til den enkelte medarbejder og tilbyder krisehjælp, hvis det skulle gå galt, siger hun.

Vil indføre flere tiltag for medarbejderne

Det forebyggende arbejde ser dog ikke ud til at være nok. For ifølge Bo Yde Sørensen er antallet af fængselsbetjente, som rammes af psykisk sygdom, ikke faldet.

- Vi har desværre ikke set en afsmittende effekt på vores kollegaer, der bliver psykisk skadet af at være i Kriminalforsorgen, men vi håber, at det kommer med lidt forsinkelse, siger han til TV 2.

Ina Eliasen fortæller, at man i Kriminalforsorgen vil indføre flere tiltag for at forbedre medarbejdernes trivsel.

- Vi kommer til at etablere et psykologkorps, vi skruer op for supervisionen, så vi sætter både ind på vold og trusler for at nedbringe det, og vi sætter ind på at hjælpe de enkelte medarbejdere, så de får en bedre arbejdsplads, siger hun.

Desuden regner hun med, at man vil se en positiv udvikling i de ansattes psykiske helbred de kommende år.

I februar 2022 udkom Sundhedsstyrelsen med en rapport om PFAS. Et sundhedsskadeligt stof, som det seneste år er konstateret i grundvandet flere steder i Danmark.

I rapporten takker styrelsen en nedsat ekspertgruppe for deres ”store bidrag til arbejdet”.

Det er Sundhedsstyrelsens rapport, ikke vores

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet

Men tre af de eksperter, som styrelsen takker, var slet ikke involveret i selve udarbejdelsen af rapporten, fortæller de nu til TV 2. Og de tre, som alle er uafhængige og har forsket i det farlige stof, mener ikke, at indholdet er retvisende.

Tværtimod dysser det ifølge dem problemet med PFAS ned.

- Det kan undre, at en dansk myndighed nedtoner problemet, når man i EU og USA opprioriterer det, siger Philippe Grandjean, professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet.

Han har en fortid som mangeårig sagkyndig i netop Sundhedsstyrelsen og er en af de tre uafhængige eksperter, som nu modsiger dele af rapportens indhold.

Så Sundhedsstyrelsen nedtoner problemet?

- Ja, det mener jeg absolut, siger han til TV 2.

Fravalgte undersøgelser

Ekspertgruppen blev nedsat af Sundhedsstyrelsen i september 2021 og havde ifølge pressemeddelelsen blandt andet til formål at ”rådgive om nyeste viden om helbredseffekter” af stoffet.

Det skete, efter at man i efteråret 2020 fandt for høje koncentrationer af et PFAS-stof i spildevand fra Korsør Renseanlæg.

- Nu vil vi samle de førende eksperter med kendskab til fluorholdige stoffers sammensætning og helbredsmæssige konsekvenser, skrev enhedschef Niels Sandø dengang om nedsættelsen af ekspertgruppen:

- Formålet er at samle den viden, vi allerede har på området, for dermed at kunne rådgive borgerne bedre.

De i alt 14 medlemmer af ekspertgruppen blev i alt indkaldt til tre møder. Et i oktober 2021 og to i starten af november.

Men da den rådgivende rapport skulle skrives, var det ifølge eksperterne langtfra al relevant viden, styrelsen inddragede.

For eksempel kunne rapporten ifølge eksperterne være gået længere inden for effekterne på reproduktion.

For man vidste på det tidspunkt godt, at det påvirkede reproduktionen, siger Lisbeth E. Knudsen, professor på afdelingen for miljø og sundhed på Københavns Universitet, til TV 2.

- Men man holdt det så op imod nogle andre studier og mente ikke, at det var stærkt nok.

I rapporten står der, at der er ”nogen evidens” for, at stofferne fører til nedsat fertilitet. Men ”resultaterne er ikke konsistente på tværs af studierne eller er baseret på en enkelt undersøgelse”, og derfor inddrages den tilgængelige evidens altså ikke.

Det betyder, at man simpelthen tillader en eksponering, som formentlig er farlig

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet

Selvom flere af de eksperter, som Sundhedsstyrelsen havde bedt om rådgivning fra, altså mente, at flere undersøgelser burde inddrages, blev de fravalgt.

Det på trods af at det fremgår af kommissoriet for ekspertgruppen, at et af formålene med gruppen netop var, at den skulle ”rådgive Sundhedsstyrelsen ved at identificere relevante studier og rapporter”.

"Det er uetisk"

TV 2 ville gerne have lavet et interview med Sundhedsstyrelsen, men det har ikke været muligt. I stedet har Sundhedsstyrelsen sendt følgende skriftlige kommentar:

- Sundhedsstyrelsen kan ikke helt følge den kritik, der er rejst fra enkelte medlemmer af ekspertgruppen vedrørende PFAS, og vi kan ikke genkende, at vi ikke fremhæver alvoren ved PFAS-forurening og de helbredseffekter, det kan have for mennesker.

Dog skriver Sundhedsstyrelsen, at der er en række videnskabelige usikkerheder, som gør, at konklusionerne i rapporten ”måske er et konservativt billede”.

Styrelsen uddyber, at det blandt andet skyldes, at det forskningsmæssigt kan være vanskeligt at etablere en sammenhæng mellem en eksponering for PFAS og helbredseffekter senere i livet.

Men ifølge Philip Grandjean har det konsekvenser, at man ikke inddrager relevant forskning, før man er 100 procent sikker på den. Det vil nemlig tage mange år at nå dertil, og i mellemtiden "eksponerer man de gravide, ammende og børn for nogle stoffer, som man nok senere hen får endeligt bevist er for farlige".

- Det er spørgsmålet om, hvornår skal man prioritere befolkningens sundhed, i forhold til hvor god en dokumentation man skal have over for blandt andet erhvervslivet.

Hvordan ved du, at erhvervslivet spiller en rolle?

- I øjeblikket importerer vi omkring fem tons fluorstoffer om året, på trods af at der har været ønsker fremme om helt at udfase dem. Så der må være nogle erhvervsgrupper, som åbenbart har brug for dem. Det er uberettiget at importere så giftige stoffer uden stærke begrænsninger, som tydeligvis ikke findes, siger Philippe Grandjean og tilføjer:

- Det mener jeg som læge, er uetisk, fordi det betyder, at man simpelthen tillader en eksponering, som formentlig er farlig, mens man venter på, at der kommer bedre dokumentation.

"Sundhedsstyrelsens rapport, ikke vores"

Den tredje ekspert, som sår tvivl om rapportens indhold, er Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen.

Hun er professor med ph.d. i molekylær biologi og mener, at rapporten er "meget fokuseret på EFSAs (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, red.) konklusioner, som har nogle risici og mangler".

Den blev skrevet på en måde, som jeg ikke støttede

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet

Derudover har styrelsen udelukket mindre, men vigtige studier, skriver hun til TV 2, hvilket betyder, at der er en "manglende beskrivelse af sundhedsrisici" i rapporten:

- Derfor – som jeg også udtrykte i det rådgivende panel (ekspertgruppen, red.) – mener jeg, at der er en risiko for ikke at informere befolkningen om den egentlige sundhedsrisiko ved eksponering.

Også Philippe Grandjean gjorde under de tre møder styrelsen opmærksom på sine holdninger.

Kan du se dit præg på rapporten?

- Nej. Den blev skrevet på en måde, som jeg ikke støttede. Så det er Sundhedsstyrelsens rapport, ikke vores, siger Philippe Grandjean.

Lisbeth E. Knudsen stemmer i:

- Fagligt set er det ærgerligt at udkomme med en rapport, der har en titel, der giver udtryk for at være dækkende over alle områder.

Titlen på rapporten er "Helbredseffekter af PFOA, PFNA, PFOS og PFHxS". Lisbeth E. Knudsen mener altså ikke, at alle helbredseffekter dækkes tilstrækkeligt.

Åben for dialog

TV 2 har spurgt Sundhedsstyrelsen, om det ikke er misvisende, at 14 deltagere i ekspertgruppen er skrevet på rapporten, når tre af dem siger, at de ikke har haft med udarbejdelsen af rapporten at gøre, og at indholdet af den ikke er retvisende.

Her lyder svaret:

- Nej.

Sundhedsstyrelsen oplyser i det overordnede svar, at der pågår flere studier om helbredseffekter ved udsættelse for PFAS, og at det vil være relevant at opdatere Sundhedsstyrelsens notat om nogle år.

Derudover er Sundhedsstyrelsen åben for at mødes med ekspertgruppen igen.

- Såfremt der er ny viden, eller noget, vi har overset i den rådgivning, vi har modtaget, herunder nye studier eller lignende, som kan være relevant, tager vi gerne en dialog med ekspertgruppen om det.

Da Christine Stabell Benn lørdag loggede ind på sin Youtube-profil, blev hun overrasket.

En af hendes videoer – en såkaldt vodcast – havde fået et rødt stempel med ordet "removed" (fjernet, red.), fordi den overtrådte Youtubes retningslinjer.

- Jeg blev chokeret og tænkte, at Youtubes algoritmer er indstillet fuldstændigt forkert, fortæller hun, da TV 2 fanger hende på en telefonforbindelse fra Guinea-Bissau, hvor hun i øjeblikket laver feltarbejde.

Christine Stabell Benn er professor ved Syddansk Universitet (SDU), hvor hun forsker i vacciner. Hun har under covid-19-epidemien været en flittigt citeret ekspert i medierne, ligesom hun har siddet i regeringens ekspertgruppe for smitteopsporing.

Samtidig har hun også flere gange stillet sig kritisk over for den linje, som de danske politikere og sundhedsmyndigheder har ført under epidemien – heriblandt strategien om at vaccinere børn.

Jeg sidder her og genhører videoen og vil virkelig gerne vide, hvad der trigger, at de fjerner den

Christine Stabell Benn, professor

Christine Stabell Benns primære forskningsfelt er de såkaldte uspecifikke effekter ved vacciner, hvilket var temaet i den video, der blev slettet fra Youtube.

I videoen, der er cirka en time lang, og som også er tilgængelig på andre platforme som podcast, er Christine Stabell Benns ægtefælle, Peter Aaby, inviteret i studiet for at fortælle om sin forskning om uspecifikke effekter ved vacciner.

I afsnittet fortæller Peter Aaby – der ligeledes er professor ved SDU – i detaljer om, hvordan han i forbindelse med sin forskning i mæslingeepidemier i Guinea-Bissau i 1990'erne opdagede, at en vaccine – foruden sin tilsigtede effekt på en bestemt sygdom – også kan have enten positiv eller negativ indvirkning på de vaccineredes generelle dødelighed. Det, der kaldes uspecifikke effekter.

Et emne, som Christine Stabell Benn ikke umiddelbart betragtede som kontroversielt eller skadeligt, da det er baseret på publicerede videnskabelige artikler, og derfor forstod hun ikke Youtubes afgørelse.

Hun klagede over det sociale medies afgørelse, fordi hun tænkte, det måtte være en fejl.

Video tilgængelig igen efter TV 2s henvendelse

Dagen efter fik hun svar på sin klage over Youtubes afgørelse om at fjerne videoen.

- Vi har omhyggeligt kigget på dit indhold igen og har bekræftet, at det overtræder fællesskabets retningslinjer. Det vil ikke være tilgængeligt på YouTube. Vi ved, at det kan være skuffende, men det er vigtigt, at vi holder YouTube-fællesskabet beskyttet, lød det i en besked fra Youtube.

Til Christine Stabell Benns store forundring betragtede Youtube altså hendes indhold som noget, brugerne skulle beskyttes fra.

- Jeg troede simpelthen ikke mine egne øjne. Det gav mig en følelse af, at jeg var ude på dybt vand, og det kan jo få konsekvenser for mig at blive udelukket, siger hun.

For at lægge pres på Youtube tog Christine Stabell Benn et screenshot af Youtubes svar og lagde det på Twitter, hvor blandt andre flere forskerkollegaer bakkede hende op.

TV 2 kontaktede mandag morgen ejeren af Youtube, Google, hvis kommunikationschef i Danmark, Jesper Vangkilde, lovede straks at kigge nærmere på sagen.

Få timer efter henvendelsen til Google – midt i TV 2s interview med Christine Stabell Benn – gik det pludselig op for professoren, at videoen var tilbage på hendes Youtube-kanal.

- Den er tilgængelig igen! De har sgu sat den på igen. Det var godt. Så er der da lidt mening i tilværelsen, udbrød hun.

Google: Vi begår nogle gange fejl

Kort efter interviewet med Christine Stabell Benn ringede Jesper Vangkilde fra Google til TV 2 og bekræftede, at videoen nu igen var tilgængelig på Youtube.

Det var en fejl, at videoen var blevet fjernet, forklarede han.

En fejl, Christine Stabell Benn dog har svært ved at forstå.

- Jeg sidder her og genhører videoen og vil virkelig gerne vide, hvad der trigger, at de fjerner den og fastholder afgørelsen, siger hun.

Hun undrer sig samtidig over, at Youtube har valgt at omstøde en afvist appel, da dette ifølge Youtubes retningslinjer ikke er muligt.

- Jeg kan kun slutte, at det må være interessen på sociale medier eller jeres henvendelse, som havde afgørende betydning. Det er jo dybt problematisk, for så betyder det, at det kun er folk, der har en ”stor megafon” på de sociale medier, der kan håbe på at få omstødt en beslutning, siger Christine Stabell Benn.

TV 2 har spurgt Google, hvorfor Youtube i første omgang fjernede videoen og dernæst fastholdt sin afgørelse selv efter "omhyggeligt" at have kigget på videoen igen.

Yderligere har TV 2 spurgt Google, hvorfor Youtube først efter TV 2s henvendelse erkendte, at fjernelsen af videoen var en fejl.

Google ønsker dog ikke at stille op til interview, men har via e-mail givet følgende svar til alle TV 2s spørgsmål:

- YouTube har efter en ekstra gennemgang genåbnet den nævnte video. På grund af den meget store mængde uploads begår vi nogle gange fejl i form af at fjerne for meget indhold. Når vi bliver gjort opmærksom på sådanne fejl, retter vi dem hurtigst muligt ved netop at genåbne for disse videoer.

Professor: Censur er det mest toksiske

Oplevelsen med Youtube bekræfter et synspunkt, Christine Stabell Benn i forvejen havde; at de sociale medier bør stoppe med at censurere indhold, selvom det måtte stride imod videnskaben og sundhedsmyndigheders anbefalinger.

Et emne, der er kommet særligt i fokus under covid-19-epidemien, hvor de store sociale medier er blevet ekstra årvågne over for misinformation og fake news, hvorfor de hver dag sletter tusindvis af opslag og videoer.

- Jeg tror, vi alle sammen er bedst tjent med, at vi lader hele debatten flyde frit. Der er en lille gruppe antivaxere, som er imod alle typer vacciner. Men der en større gruppe, som har tøvet med at lade sig vaccinere, og som helt legitimt gerne ville vide mere, inden de lod sig vaccinere. Nogle af dem er måske nu blevet decideret skeptiske over for vacciner, fordi der har været den her form for censur. De mister tilliden, fordi der ikke er en åben og transparent debat om vacciner, siger Christine Stabell Benn.

Men forstår du ikke godt, at man frygter, at spredning af for meget misinformation kan føre til mindre opbakning til vaccinationer?

- Jeg kan godt følge dig, men jeg tror bare, at de fleste godt kan se forskel. Og tenderer man i forvejen til at blive mistroisk over, hvad myndighederne siger, så vil man alt andet lige føle sig bekræftet i den mistro, når der opstår censur, siger Christine Stabell Benn.

Når hendes indhold også udsættes for censur, er det gået for vidt, mener hun.

- Problemet er, at det eneste, som efterhånden kommer igennem filteret, er budskabet om, at vacciner er effektive og sikre. Alle ved, at det ikke bare er så simpelt. Den her censur er det mest toksiske. Den risikerer på en og samme tid at skabe mere mistro mod vacciner og hindre en sund og nuanceret videnskabelig samtale om vacciner, som i sidste ende er afgørende for at sikre effektive og sikre vacciner, siger Christine Stabell Benn.

Det danske medicinalselskab Bavarian Nordic har en fremragende start på ugen.

Selskabets koppevaccine Imvanex er netop blevet godkendt som vaccine mod abekopper i EU-landene samt Norge, Island og Liechtenstein.

Det oplyser selskabet mandag i en pressemeddelelse.

Vaccinen er den eneste i verden, der er godkendt til brug mod abekopper.

- Tilgængeligheden af en godkendt vaccine kan forbedre nationernes beredskab til at bekæmpe nye sygdomme signifikant, lyder det i pressemeddelelsen fra Paul Chaplin, der er selskabets administrerende direktør.

Hvis vi nærmer os noget pandemi, er der ingen grænse for, hvor høj kurs vi kan komme op i

Lars Hytting, chef for aktiehandlen hos Artha Kapitalforvaltning En blåstempling

Tidligere har vaccinen kun været godkendt til brug mod abekopper i USA og Canada. I Europa har den indtil nu kun været godkendt til vaccination mod almindelige kopper.

Den amerikanske godkendelse af vaccinen har dog gjort, at det i EU har været muligt at bruge vaccinen mod abekopper uden om indlægssedlen i en nødsituation.

Godkendelsen er en "blåstempling" af produktet, mener Lars Hytting, chef for aktiehandlen hos Artha Kapitalforvaltning, som ad flere omgange har købt aktier i Bavarian Nordic. Han glæder sig over godkendelsen.

- Vi har alle sammen corona i frisk hukommelse og ved, hvad en pandemi betyder. Bavarian er det eneste selskab, der har en vaccine mod det her, så du kan godt regne en dyr værdiansættelse ud, siger han til TV 2.

Steget med 170 procent siden maj

At Imvanex-vaccinen er den eneste vaccine, der i USA er godkendt mod abekopper, afspejles i selskabets aktiekurser, der har været i kraftig vækst siden maj.

Bavarian Nordic-aktien er mandag steget 8 procent til 360 kroner, og i sidste uge steg aktien hver eneste dag. I løbet af den seneste uge er aktien steget med hele 33,89 procent.

I midten af maj 2022 – før abekoppeudbruddet – lå selskabets aktie omkring 130 kroner. Aktien er altså steget med cirka 170 procent siden da.

- Det er den type aktie, der kan eksplodere i værdi lynhurtigt. Hvis det viser sig, at risikoen øges yderligere, og vi nærmer os noget pandemi, er der ingen grænse for, hvor høj kurs vi kan komme op i, forklarer Lars Hytting.

Siden maj har Bavarian Nordic da også opjusteret sine forventninger for omsætningen med omkring 1,55 milliarder kroner. Det skriver Finans.

Global sundhedskrise

Bavarian Nordic søgte om godkendelse til at udvide indlægssedlen hos Europa-Kommissionen så sent som i juni. Normalt tager godkendelsesprocessen noget længere tid – op til mellem seks og ni måneder, skriver selskabet i pressemeddelelsen.

At processen er blevet fremskyndet, kan skyldes, at udbruddet af abekopper af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fredag blev erklæret for en global sundhedskrise.

Det er organisationens højeste alarmberedskab.

Indtil videre er 22 personer i Danmark vaccineret mod sygdommen.

Derfor må de gode nyheder for Bavarian Nordic siges at være ærgerlige nyheder for resten af verden.

- Hvis vi – Gud forbyde det – får en pandemi, så kan du regne en aktiekurs hjem, som er væsentligt højere end den nuværende, siger Lars Hytting.

Et indtil videre ukendt antal danske bioanalytikere har fået misbrugt deres cpr-numre til at forsøge at oprette spilkonti hos bettingtjenesten bet365.

Det bekræfter fagforeningen dbio, eller Danske Bioanalytikere, som op til weekenden sendte et brev til deres medlemmer med orientering om svindelforsøget.

- Flere bioanalytikere har oplevet, at deres cpr-nummer er blevet forsøgt misbrugt til at oprette spilkonti ved bet365. Vi ved ikke, om lignende er gældende for andre faggrupper, men vi tager naturligvis henvendelserne dybt seriøst, og vi gør alt, hvad vi kan, for at komme til bunds i sagen, står der i brevet, som er underskrevet af bioanalytikernes formand, Martina Jürs.

Lea opdagede svindel

Indtil videre tyder intet på, at svindlerne har haft held til faktisk at spille for andres penge, men cpr-numrene har de til gengæld nu.

Det er lidt skræmmende. Der er utroligt mange, man hurtigt skal have fat i

Lea Nørgaard, bioanalytiker udsat for svindelforsøg

Det gælder blandt andre Lea Nørgaards cpr-nummer.

Hun er cytobioanalytiker ved patologi på Randers Regionshospital og blev for nylig opmærksom på, at nogen havde forsøgt at oprette en spilkonto i hendes navn.

Flere af hendes kollegaer har modtaget breve fra bettingfirmaet, hvor de bliver bedt om at bekræfte, at de er ved oprette en spilkonto.

Lea Nørgaard har ikke modtaget et brev, men alligevel kontaktede hun bet365 og fandt til sin overraskelse ud af, at der faktisk også var ved at blive oprettet en konto i hendes navn. Derfor tog hun kontakt til firmaet.

- Bet365 var søde og flinke. De spurgte, hvorfor jeg troede, at jeg kunne være ramt og bad om bekræftelse på mit fulde navn og adresse, og et øjeblik efter havde de slettet kontoen, fortæller Lea Nørgaard.

I stedet politianmeldte hun sagen og søgte råd i blandt andet sin bank. Selvom det ikke lykkedes for svindlerne at spille for hendes penge, er hun blevet rådet til at holde øje med, om der bliver trukket penge fra hendes bankkonto.

Hun har også oprettet en kreditadvarsel på borger.dk. Det anbefaler sikkerdigital.dk. Det gør det også besværligt for hende selv i forbindelse med lån med mere, men er en god sikkerhed.

- Det er lidt skræmmende. Der er utroligt mange, man hurtigt skal have fat i, siger Lea Nørgaard.

Kilde til lækage ukendt

Hvordan svindlerne har fået fat i hendes og kollegaernes cpr-oplysninger, ved hverken hun eller andre endnu.

Flere bioanalytikere begyndte i slutningen af sidste uge at dele deres svindeloplevelser i en faglig Facebook-gruppe, og det stod derefter hurtigt klart, at omfanget var større end først antaget.

Fra at være hvad lignede et rent østjysk fænomen, viste det sig, at bioanalytikere over hele landet har været udsat for svindelforsøget.

Det gælder både offentligt ansatte på sygehuse, men også privatansatte i lægepraksisser, bioanalytikere i medicinalindustrien og fagfæller, der for tiden arbejder uden for faget, fortæller Lea Nørgaard.

- Den eneste fællesnævner, vi har kunnet finde indtil videre, er, at vi alle er autoriserede bioanalytikere, siger Lea Nørgaard.

Hvor er oplysningerne stjålet?

Det har fået flere bioanalytikere til at rette øjnene mod deres fagforening, Danske Bioanalytikere (dbios).

Lækagen af cpr-numrene ser dog ikke ud til at komme derfra, skriver fagforeningen i det brev, som formanden fredag sendte rundt til medlemmerne.

- Dbios sekretariat har været i kontakt med vores to it-udbydere. Meldingen fra begge parter er, at der ikke har været hackerangreb på deres systemer. Det tyder på, at oplysningerne ikke er kommet fra dbio, men vi undersøger fortsat sagen, står der i brevet.

Her fremgår det også, at bioanalytikere udsat for svindeforsøget opfordres til at politianmelde sådanne tilfælde.

Samtidig opfordres medlemmerne til også at orientere fagforbundet.

- Hvis identitetstyverierne mod forventning skulle vise sig at have noget med dbio at gøre, ønsker vi have et så godt overblik som muligt af sagens omfang. Derfor opfordres du til at orientere din regionsformand, skriver Martina Jürs.

Hvorvidt andre faggrupper kan være udsat for lignende angreb, er TV 2 ØSTJYLLAND ikke bekendt med. Mediet har mandag været i kontakt med Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland, hvor bioanalytikernes lækagesag er velkendt, men sygeplejerskernes fagforening kender ikke til lignende tilfælde, forlyder det.

Hvem, der står bag svindeforsøget, og hvor, de personfølsomme oplysninger er stjålet fra, er altså endnu uvist.

Torsdag testede den amerikanske præsident, Joe Biden, positiv for covid-19.

I første omgang lød det, at hans symptomer var milde – der var tale om let forkølelse og træthed – og allerede dagen efter var meldingen, at han var i bedring.

Men nu udtaler Bidens læge, at listen over præsidentens symptomer siden har udvidet sig, så han nu også har generelt ondt i kroppen, ondt i halsen og hoster.

Præsidentlægen, Kevin O'Connor, maner dog alligevel til ro omkring den 79-åriges helbred:

- Hans puls, blodtryk og åndedrætsfrekvens forbliver helt normale. Han har ingen symptomer på vejrtrækningsbesvær overhovedet, lyder det i den seneste helbredsopdatering fra Det Hvide Hus.

Får Pfizer-pille mod corona

Kevin O'Connor giver i helbredsopdateringen også et indblik i, hvordan præsidenten bliver behandlet for sin coronavirus.

Joe Biden er blandt andet i behandling med pillen Paxlovid fra medicinalvirksomheden Pfizer, som reducerer virussens evne til at formere sig i kroppen.

Paxlovid-behandlingen er ifølge WHO rettet mod patienter, der endnu ikke er alvorligt syge, men som har stor risiko for at blive indlagt på grund af covid-19.

Biden får desuden almindelig paracetamol og bruger en inhalator mod hoste to-tre gange om dagen, lyder det.

Smittet med BA.5

Det er "med høj sandsynlighed" coronavarianten BA.5, som Joe Biden er smittet med, lyder det fra Kevin O'Connor.

Varianten er lige nu den dominerende i store dele af verden, herunder i USA og også herhjemme.

Vaccinerne mod coronavirus virker efter alt at dømme lige så godt mod BA.5-varianten som mod de resterende varianter. Joe Biden er færdigvaccineret og har desuden fået sine boostervacciner.

På grund af sin høje alder og dermed større risiko for et alvorligt sygdomsforløb vakte det alligevel bekymring, da Biden testede positiv.

Den bekymring forsøgte han at imødekomme allerede torsdag med en kort video på Twitter, hvori han forsikrede amerikanerne om, at han var frisk og klar til at tage fat på præsidentarbejdet hjemmefra.

- Folkens, I har sikkert hørt det. Denne morgen testede jeg positiv for covid. Men jeg er færdigvaccineret og dobbeltboostet. Symptomerne er milde. I mellemtiden tak for jeres bekymring. Bevar troen. Det skal nok blive ok, lød det.

Joe Biden har været i selvisolation siden torsdag. Det vides endnu ikke, hvornår hans isolation vil ophøre.

Lidt af en overreaktion.

Sådan lyder vurderingen fra Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, efter Verdenssundhedsorganisationen (WHO) lørdag har erklæret abekopper for en global sundhedskrise.

- Det er en ret bombastisk udmelding, som måske i højere grad giver anledning til en vis frygt i befolkningen, snarere end det tjener til en bekæmpelse af epidemien, siger han til TV 2.

Allan Randrup Thomsen argumenterer for, at sygdommen har mange karakteristika, der gør den uegnet til at sprede sig på samme måde som eksempelvis corona.

Han nævner, at abekopper kun smitter ved tæt kontakt, at man har symptomer, når man er smitsom, og at vi allerede har værktøjet til at inddæmme den i form af vacciner.

- Man tager munden lige lovlig fuld, når man kalder det en global sundhedskrise. Der er vi ikke, og der burde vi slet ikke komme, hvis man ellers på myndighedsniveau tager det alvorligt, siger han.

Intern uenighed i WHO

Det var generaldirektøren i WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus, der lørdag på et pressemøde overbragte organisationens beslutning.

Her fortalte han også, at der havde været uenighed i WHO's ekspertgruppe om, hvorvidt abekopper-udbruddet skulle betegnes som en global sundhedskrise.

Ni af ekspertudvalgets medlemmer var imod, mens seks var for. WHO-chefen tog derfor selv beslutningen, selv om et flertal af eksperterne altså ikke mente, at det var nødvendigt, forklarede han.

Netop det faktum hæfter Anders Koch, der er overlæge ved Statens Serum Institut (SSI) og Rigshospitalet, sig også ved.

Han mener derfor heller ikke, beslutningen er et udtryk for, at sygdommen i sig selv er meget alvorlig.

SSI-overlægen mener derimod, det skyldes, at situationen er særdeles uventet - hvilket han er enig i.

Som eksempel fremhæver han, at der i øjeblikket er større udbrud rundt omkring i Europa.

- Vi har før set det i afrikanske lande, men ikke i vores del af verden, og det er ganske usædvanligt, siger han til TV 2.

Hvilken betydning får WHO's beslutning?

Anders Koch forklarer, at WHO's beslutning kommer til at betyde en højere aktivitet i nogle lande, eksempelvis i forhold til at diagnosticere tilfælde, overvåge sygdommen og behandle den.

Men ifølge SSI-overlægen får det ikke den store betydning herhjemme, at WHO har trykket på knappen og erklæret abekopper for en global sundhedskrise.

- For vi har allerede været ret aktive med at overvåge og diagnosticere tilfældene. Sundhedsstyrelsen har også ad flere omgange lavet anbefalinger om forholdsregler de seneste måneder, siger han.

Opbygger lagre af vacciner i Danmark

Omkring halvdelen af de lande, der har indberettet tilfælde af abekopper, har adgang til vacciner mod sygdommen, meddeler WHO. Danmark er blandt dem, fortæller Anders Koch.

- Vi har måske ikke helt så mange, som vi gerne vil, men det bliver der arbejdet på, siger han.

Så man er ved at opbygge lagre af vacciner i Danmark?

- Ja.

Hidtil er der indberettet over 14.000 tilfælde fra 71 lande. Fem mennesker er ifølge WHO døde af sygdommen.

I Danmark er der indtil videre indberettet 51 tilfælde. Det første tilfælde blev påvist 23. maj.

Det er anden gang i løbet af godt to år, at WHO erklærer en global sundhedskrise. Første gang var i slutningen af januar 2020, da coronavirusset begyndte at brede sig fra Kina og videre til andre lande.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) erklærer udbruddet af abekopper for en global sundhedskrise, skriver Reuters.

Det er organisationens højeste alarmniveau.

Generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus siger lørdag på et pressemøde, at der er uenighed i WHO's ekspertgruppe, om hvorvidt udbruddet skal betegnes som en global sundhedskrise.

WHO-chefens egen holdning gjorde udfaldet i den splittede gruppe, forklarer han.

Tedros tilføjer, at risikoen for abekopper er moderat på globalt plan. Men i Europa er risikoen høj.

Hidtil er der indberettet over 14.000 tilfælde fra 71 lande. Fem mennesker er ifølge WHO døde af sygdommen.

Flere lande har meldt om en stigning i antallet af tilfælde af abekopper siden begyndelsen af maj.

Der har ikke tidligere været større udbrud uden for Vest- og Centralafrika, hvor sygdommen længe har været udbredt.

Med de værktøjer, der er til rådighed nu, er der gode muligheder for at få udbruddet under kontrol og stoppe smittespredningen, vurderer WHO-chefen.

Omkring halvdelen af de lande, der har indberettet tilfælde af abekopper, har adgang til vacciner mod sygdommen, meddeler organisationen.

I Danmark er der indtil videre indberettet 51 tilfælde. Det første tilfælde blev påvist 23. maj.

Det er anden gang i løbet af godt to år, at WHO erklærer en global sundhedskrise. Første gang var i slutningen af januar, da coronavirusset begyndte at brede sig fra Kina og videre til andre lande.

Mikroskopiske muskelceller bliver omdannet til kød og mælk i et laboratorium, og der er hverken brug for dyr eller marker. Sådan lyder en del af planen for, hvordan Singapore skal blive mere selvforsynende på fødevarer i fremtiden.

Singapore er et af verdens mindste lande med 5,4 millioner indbyggere, og de importerer i dag mere end 90 procent af landets fødevarer fra udlandet.

Men det vil regeringen lave om på med en ambitiøs plan om, at 30 procent af østatens ernæringsbehov skal dækkes af lokal produktion inden 2030.

Krigen i Ukraine og den stigende inflation har ifølge Benjamin Smith, som er ekspert i fødevaresikkerhed og direktør for Singapore Future Ready Food Safety Hub, gjort det endnu vigtigere for Singapore at sikre sine forsyningskæder.

- 2030-målet er virkeligt vigtigt for Singapore, fordi vi er en østat. Mere end 90 procent af vores fødevarer er importeret, så enhver påvirkning af de internationale forsyningskæder kan virkelig have store konsekvenser, siger Benjamin Smith til TV 2.

Singapore Future Ready Food Safety Hub er et offentlig-privat samarbejde mellem fødevaremyndigheder, forskere og virksomheder, som er et led i planen om at blive mere selvforsynende.

Chok i forsyningskæden

1. juni satte nabolandet Malaysia en stopper for eksport af kyllingekød, og det har ramt Singapore hårdt.

Reglerne er siden blevet lempet lidt, men der er stadig mangel på kylling, og det er et chok i forsyningskæden.

Udfordringen er, at Singapore ikke har plads til landbrug. Byen er tæt bebygget og er begrænset af, at den ligger på en ø.

Derfor arbejder landets regering tæt sammen med industrien og iværksættermiljøet og forsøger at tiltrække de bedste idéer og hjerner fra hele verden ved hjælp af lukrative skatteordninger og adgang til risikovillig kapital.

Svært at skalere

For eksempel er det amerikanske firma Eat Just, som producerer cellebaseret kød, i gang med at bygge en fabrik i Singapore, der skal forsyne det asiatiske marked.

I december 2020 tillod Singapore som det første land i verden salg af cellebaseret kød. Det skete, i forbindelse med at Eat Just lancerede kyllingenuggets, som er fremstillet i et laboratorium på basis af nogle få muskelceller fra kyllinger.

Det har for alvor sat Singapore på verdenskortet inden for fødevareteknologi, men der er stadig et stykke vej, før man kan masseproducere til for eksempel Mcdonalds.

Blandt andet fordi man ikke umiddelbart kan skalere fermenteringsmetoderne, hvilket betyder, at man skal finde nye måder at få cellerne til at vokse i større skala.

Der er ofte et enormt gab mellem teknologisk udvikling og lovgivning

Benjamin Smith, ekspert i fødevaresikkerhed Rullende lovgivning

Men innovationen blomstrer, for det er lykkedes at tiltrække mere end 20 internationale startupvirksomheder, der udvikler cellebaseret kød, mælk og seafood og plantebaseret protein.

Det er ifølge Benjamin Smith, som var med til at teste og godkende Eat Justs produkter, en svær balancegang for fødevaremyndighederne i Singapore. På den ene side ønsker man innovation, på den anden side vil man gerne sikre, at de nye fødevarer er mindst lige så sikre som traditionelle fødevarer.

- Der er ofte et enormt gab mellem teknologisk udvikling og lovgivning, og det er vores opgave at forsøge at udfylde det gab, så vi sikrer en rullende legal struktur.

I hans laboratorium kan iværksættere få testet deres produkter, inden de søger kapital eller går på markedet. Således kan den rullende lovgivning være med til at fremme innovationen frem for blot at begrænse udviklingen.

Fordomme og nye vaner

En anden udfordring er naturligvis, hvad folk tænker om at spise de nye typer fødevarer.

Der er mange, som er forbeholdne over for at spise kød, der er fremstillet i et laboratorium, men Benjamin Smith er ikke i tvivl om, at det er den vej, det går.

- Personligt mener jeg, at der er mange fordele ved laboratorieproduceret kød og cellebaseret landbrug generelt. Det er en nøgleteknologi, som vil flytte bæredygtig mad og fremtidens mad fremad.

Åben for det nye

I Singapore er folk tydeligvis bevidste om, at de snart er nødt til at omstille sig.

Både på grund af klimaforandringerne, og fordi der er en voksende erkendelse af, hvor sårbar man er som et lille land, der er afhængig af import.

Folk som os i den unge generation er meget åbne over for idéen

Collin Tan, lokal

I den lokale food hall møder TV 2 blandt andre Collin Tan, som er ved at spise frokost, og han er åben over for at prøve cellebaseret kød i fremtiden.

- Folk som os i den unge generation er meget åbne over for idéen om cellebaseret kød, fordi det kan sikre en mere bæredygtig livsstil, siger han.

Det samme mener den unge kvinde Delaila, som er åben over for at ”prøve hvad som helst, der kan hjælpe miljøet”.