Det er stadig begrænset, hvad vi ved om den virusvariant, der lige nu dominerer i Danmark og store dele af resten af verden.

Men nu har et dansk studie fra SSI gjort os lidt klogere på BA.5.

Det er et studie, hvis resultater giver ro i maven

Søren Riis Paludan, professor i immunologi

Studiet, der endnu ikke er bedømt af fagfæller, er indsendt til det videnskabelige tidsskrift The Lancet Infectious Diseases og undersøger tre aspekter af BA.5-varianten: I hvilket omfang tidligere smitte beskytter mod den nye variant, hvordan vaccinerne beskytter mod varianten, og hvor alvorlige sygdomsforløb BA.5 giver.

- For os har det handlet om at beskrive så meget om BA.5, som vi kan på nuværende tidspunkt, siger Palle Valentiner-Branth, der er afdelingschef for Infektionsepidemiologi & Forebyggelse hos SSI og medforfatter på studiet, til TV 2.

Der er tale om et stærkt studie og solide data, mener Søren Riis Paludan, som er professor i immunologi på Aarhus Universitet.

- Det er et kæmpe talmateriale og enormt grundigt. Og så er det et studie, hvis resultater giver ro i maven, siger han til TV 2.

94 procent reduceret risiko for smitte

Studiets første del, som kortlægger beskyttelsesgraden opnået ved tidligere at have testet positiv for en Omikron-variant, er baseret på data fra næsten 170.000 danskere over 18 år, som er blevet pcr-testet i perioden fra 10. april til 20. juni. Alle var vaccineret tre gange med enten Modernas eller Pfizers vaccine, og af dem testede knap 5000 positive for BA.5.

Men ifølge studiet havde blot 98 personer – to procent – tidligere på året været smittet med en undervariant af Omikron. Blandt de 165.000 resterende, negativtestede kontrolpersoner var knap 30.000 – 18,1 procent – testet positive for coronavirus i årets første måneder.

På den baggrund konkluderer forskerholdet, at risikoen for at teste positiv for BA.5 bliver 94 procent reduceret, hvis man er tre gange vaccineret og tidligere har haft en Omikron-variant.

Til sammenligning er beskyttelsen fra en tidligere Delta- eller Alfa-variant af coronavirus til stede, men noget lavere: 46,9 procent og 65,4 procent.

Immunitetsmix giver god beskyttelse

Søren Riis Paludan er ikke overrasket over resultatet, men han er opløftet.

- Det bekræfter den formodning, man har haft: at der er en god krydsbeskyttelse ved at mixe vaccinerne med en naturligt opnået immunitet. Den viden er især vigtig lige nu, siger han.

Fra december 2021 til februar 2022 har cirka 35 procent af voksne danskere været smittet med en Omikron-variant, og den seneste måned har BA.5 overtaget pladsen som den mest dominerende variant og sendt smittetallene opad. Samtidig er over 60 procent af hele befolkningen vaccineret tre gange, og det er en god cocktail.

- Set i det lys er Danmark godt rustet. Det er beroligende, at hybridimmuniteten giver en høj beskyttelse mod den variant, vi lever med lige nu, siger Palle Valentiner-Branth.

Beskyttelsen fra vaccinerne og den smittebaserede beskyttelse supplerer hinanden godt, forklarer Søren Riis Paludan. For hvor vaccinerne giver kraftig beskyttelse mod én del af virussen, dækker immunitet fra smitte flere dele.

- Blandingen af et kraftigt spark og så en bredere beskyttelse booster hinanden, og det er en stærk kombination, siger han.

Vaccinerne er bygget til en gammel variant

Anden del af studiet beskriver vaccinernes effekt mod BA.5, og også her er både Søren Riis Paludan og Palle Valentiner-Branth positive.

For selvom varianten har ændret sig fra BA.2 til BA.5, er beskyttelsen fra vaccinerne så godt som den samme.

- Selvom vaccinerne er rettet mod den oprindelige Wuhan-variant, så har de en effekt mod de varianter, der dominerer nu, siger Søren Riis Paludan om resultatet, der er baseret på næsten 37.000 positive coronaprøver.

SSIs studie har en ikke gruppe med, som ikke har været smittet eller er ikke blevet vaccineret. Teoretisk ville det ellers være det bedste sammenligningsgrundlag, medgiver Søren Riis Paludan.

- Men sådan er virkeligheden ikke. I en dansk kontekst ville det være svært at opstøve en "naiv" gruppe af en størrelse, hvor man kunne drage valide konklusioner ud fra, siger han.

Resultat overraskede forskere

Den sidste del af studiet er den, der har overrasket Palle Valentiner-Branth mest. Måske netop derfor er det også den, han har flest forbehold over for.

- Når vi ser på, hvor alvorlig infektionen er med BA.5 sammenlignet med BA.2, finder vi, at når man tager hensyn til alder og tidspunkt for smitte, så er BA.5 mere alvorlig end BA.2, siger Palle Valentiner-Branth.

Resultatet er baseret på 42.000 positive coronatests, og alvorligheden består i risikoen for at blive indlagt med covid-19 – og altså ikke hvor stor risikoen er for at blive indlagt på intensiv, understreger han. Derudover skal resultatet ses i lyset af, at Omikron-varianten er den mildeste coronavariant, vi har set endnu, og at for eksempel Delta er mere alvorlig end Omikron.

Palle Valentiner-Branth siger, at fundet "skal tolkes med varsomhed" og bekræftes af andre studier. Blandt andet fordi data fra Sydafrika har vist, at BA.5-varianten ikke er mere alvorlig end BA.2.

En mulig forklaring kan ifølge Søren Riis Paludan være, at der er forskel på vaccinationsraten i de to lande.

- Måske fortæller det mere om, hvordan den her variant undviger vaccinerne. Men der kan også være andre forklaringer, siger Søren Riis Paludan, der også hæfter sig ved, at forskellen i alvorligheden mellem BA.2 og BA.5 i det danske studie ikke er særligt stor.

En afgørende ubekendt

En svaghed ved det danske studie er tidshorisonten. Undersøgelserne er baseret på prøver fra det seneste halve år, og de bærende data spænder over en periode fra april til juni.

Derfor er det umuligt at sige, hvor længe hybridimmuniteten holder. Og derfor fortsætter SSI med at overvåge og analysere, lyder det fra Palle Valentiner-Branth.

Da han bliver spurgt til de kommende måneders smitteudvikling, peger afdelingschefen på én stor ubekendt.

- Vi ved ikke, hvilken variant vi står med i efteråret. Men hvis Omikron bliver videreført, så er det glædeligt for os, for så er mange mennesker godt rustet, siger Palle Valentiner-Branth.

Søren Riis Paludan mener, at den nye viden understreger, at vi er ved at nå en stabilitet i forhold til immunitet.

- Så længe vi er inden for samme variantfamilie, er det svært for virussen at undslippe vaccinerne, der bliver hjulpet på vej af den naturlige immunitet. Så vi har opnået et god samfundsimmunitet efterhånden, siger han.

Torsdag formiddag pakkede Rikke Christensen bilen i Starup/Tofterup ved Varde.

Destinationen var jobcenteret i Svendborg. Her skulle hun sætte Viktoriia Shuman og hendes to børn af, fordi de ikke længere må bo i Varde Kommune.

Viktoriia var ked af det og frustreret og spurgte flere gange om, hvorfor de ikke kunne blive hos os i trygge rammer

Rikke Christensen

Den lille familie er flygtet fra krigen i Ukraine. I marts kom de til Danmark, hvor de blev indlogeret hos Rikke Christensens bror.

Med hjælp fra familien kom børnene på 13 og tre år i skole og børnehave, og Viktoriia Shuman fik arbejde som rengøringshjælp på et hotel i Billund og et plejehjem i Agerbæk.

Familien Christensen koordinerede kørsel, ordnede indkøb og hjalp med de adskillige opkald og mails til kommunen. Alt sammen for ingenting, føler Rikke Christensen nu dagen efter at have sat den ukrainske familie af i Svendborg.

- Det er frygteligt og simpelthen så synd for dem. Hun kom til Danmark uden søskende og forældre og begyndte at kalde os for sin danske familie. Nu er hun blevet rykket op med teltpælene igen. Jeg forstår bare ikke, at man kan behandle mennesker sådan, siger en tydeligt berørt Rikke Christensen.

Kvoten var fyldt op

Med det biometriske pas kan man tage ophold i Danmark i tre måneder som gæst. I Varde Kommune oplever de, at mange ukrainere har gjort brug af netop denne mulighed.

- De tager herop til deres familie, for én procent af befolkningen i Varde Kommune var allerede før krigen fra Ukraine, fortæller byrådsmedlem og formand for udvalget for arbejdsmarked og integration i Varde Kommune, Anne Catherine Hoxcer Nielsen (S).

Efter de tre måneders ophold som gæst kan man søge opholdstilladelse. Her bliver man fordelt efter en kvote, hvis man har behov for integrationsydelse.

Anne Catherine Hoxcer Nielsen formoder, at kvoten i Varde Kommune var fyldt op, da Viktoriia Shuman søgte, og netop derfor står der Svendborg Kommune på hendes opholdstilladelse.

- Vi vil selvfølgelig gerne have hjertet med os, men vi må også tænke på kommunens økonomi som helhed. Vi ved, at det, der hjælper i en krise, er at have et netværk omkring sig, men det her er en afvejning af kommunens økonomi, siger hun og opsummerer, at det i bund og grund handler om ressourcer.

Savner et kram fra os

På jobcenteret i Svendborg blev Viktoriia Shuman taget imod af en medarbejder, som udleverede et sygesikringsbevis og 2400 kroner - såkaldte “køleskabspenge” til at købe mad for den første uge. Derefter får hun økonomisk hjælp fra Svendborg Kommune.

Efter mødet kørte Rikke Christensen med ud til det bosted, som Svendborg Kommune har stillet til rådighed til ukrainske flygtninge.

Her fik de et værelse med en seng, en køjeseng og en lille kommode. Køkken og bad skal de dele med de andre flygtninge.

- Viktoriia var ked af det og frustreret og spurgte flere gange om, hvorfor de ikke kunne blive hos os i trygge rammer, fortæller Rikke Christensen.

Torsdag aften skrev de to kvinder sammen, og Viktoriia Shuman gav udtryk for at have det okay, men at det var svært at vænne sig til.

- Hun skrev, at hun savnede at have os rundt om hjørnet til at give en krammer.

Det er sørgeligt, og jeg synes, det er en ærgerlig måde at behandle dem på, bare fordi systemet siger, at sådan er det

Rikke Christensen Skal være selvforsørgende på 20 timer

Byrådsmedlem Anne Catherine Hoxcer Nielsen forklarer, at flygtninge som Viktoriia Shuman kan blive boede i Varde Kommune, hvis ikke hun har brug for en økonomisk ydelse fra kommunen.

- Hvis man som voksen er selvforsørgende på 20 timer, må man gerne bo i Varde Kommune. Det ligger under særloven, for så behøver man ikke integrationsydelse. Så snart der er en ydelse indblandet, bliver man fordelt via en kvote, siger hun.

Problemet i Viktoriia Shumans situation er, at rengøringsjobbene var vikaransættelser, og derfor mener Rikke Christensen ikke, at de to jobs talte i kommunens system.

- Det er sørgeligt, og jeg synes, det er en ærgerlig måde at behandle dem på, bare fordi systemet siger, at sådan er det. Så tager man jo slet ikke hensyn til dem som mennesker, siger Rikke Christensen.

Før krigen brød ud i Ukraine blev omtrent seks millioner ton korn eksporteret ud af landet hver måned. Indtil nu har cirka 20 millioner ton korn været fastlås i siloer i den ukrainske havneby Odesa, som et et af de vigtigste handelsknudepunkter.

EU, FN og andre internationale organisationer frygter for en sultkatastrofe i dele af Afrika, hvor man er stærkt afhængig af kornet, hvoraf nu kun en meget lille del når ud af landet. Priserne på fødevarer er også i Europa og Vesten på himmelflugt, og det kan også mærkes i Danmark.

Nu kan en løsning imidlertid være på vej.

Aftale landet

Fredag eftermiddag dansk tid har Ukraine og Rusland skrevet under på en aftale, der åbner for, at korn igen kan eksporteres fra ukrainske havne ved Sortehavet.

Tyrkiet har været mægler i processen mellem de to lande i krig, og i lang tid har der ikke været udsigt til gennembrud.

Rusland har sin klare udlægning af den truende sultkatastrofe: Det er Vestens sanktioner mod Rusland, som er skyld i dem, og Rusland er uskyldig.

Det er langt fra sandheden, mener Jeppe Trautner, der er ekstern lektor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet.

- Det er et politisk våben. Det rammer rigtig bredt, det er billigt, det har store konsekvenser, og det demoraliserer modstanderen. Sult som våben er meget, meget almindeligt. Det er en historisk tilbagevendende del, også af russisk krigsførelse. Igen røver Rusland Ukraines korn, ligesom man gjorde med massedød i Ukraine til følge som i 1930erne, siger han.

Brødkurven

‘Holodomor’ kaldes sultkatastrofen i Ukraine og andre egne i det sydvestlige Sovjetunionen i 1933. Fire millioner mennesker - et tal der dog er behæftet med stor usikkerhed og kan være højere - døde af sult, blandt andet fordi Sovjetunionen beslaglagde høsten i et Ukraine, som ikke ville efterkomme Stalins krav.

Under Sovjettiden blev Ukraine kaldt unionens “brødkurv” på grund af sin enorme produktion af korn, og det har hængt ved.

Under normale omstændigheder producerer Ukraine nok korn til at brødføde 400 millioner mennesker om året og er den femtestørste producent af hvede i verden.

Ukraine er gået fra at eksportere seks millioner ton korn før krigen til kun 200.000 ton i marts, og 1,2 millioner i juni, hvilket er bedre, men stadig langt under, hvad der er behov for. Før krigen blev kornet fragtet af en rute i Sortehavet til en ladeplads i byen Constanța i Rumænien, der grænser op til Sortehavet, men russiske skibe vogter over de ukrainske kystlinjer, og strædet er spækket med ukrainske miner.

Ifølge FNs generalsekretær, António Guterres, kan aftalen hjælpe ulande, som "er på grænsen til konkurs, og hvor de mest sårbare mennesker er på grænsen til hungersnød".

Det haster med at få eksporteret de mange millioner ton korn, for siloerne i Odesa er fyldt op, og der er ikke plads til at opbevare dette års høst.

49 millioner mennesker i risiko for hungersnød

I modsætning til Holodomor pålægges truslen om sultedød ikke ukrainerne:

- Det handler dog ikke om russisk eller ukrainsk sult denne gang. Sult er et våben, som Rusland bruger på at presse Vesten. Der bliver ikke en fødevarekrise i selve Rusland. Det gør der heller ikke i Ukraine, men krigen har skåret anslået 30 til 40 procent af den ukrainske produktion af fødevarer af i år, siger Jeppe Trautner.

FN vurderer, at 49 millioner mennesker i 43 lande er i risiko for at blive ramt af hungersnød heriblandt befolkningerne i Congo, Sudan, Sydsudan, Etiopien og Nigeria.

Når forhandlingerne om en åben rute for eksport af korn tidligere er brudt sammen mellem Ukraine og Rusland har det blandt andet været på grund af et russisk krav.

Rusland har oplyst, at russiske styrker skal have lov til at inspicere ukrainske fragtskibe for at sikre sig, at der ikke er våben med om bord, når skibene vender tilbage til Ukraine.

Det har den ukrainske regering hidtil afvist at give russerne lov til.

Tvivl om russiske krav

Detaljerne i aftalen mellem Ukraine og Rusland om eksport af korn er endnu ukendt.

Det vides på nuværende tidspunkt heller ikke, hvad Rusland står til at opnå med aftalen. Ifølge Jeppe Trautner, har landet ved første øjekast meget at vinde ved udsigterne til en sultkatastrofe.

- Rusland brugte krigen i Syrien til at affolke dele af Syrien og skabe en flygtningebølge mod Europa i 2015. Det viste sig at være en rigtig god investering, fordi det splittede Europa politisk. Den politiske friktion, det giver at have så store flygtningestrømme, tjener Ruslands interesse, siger han:

- Hvis Putin kan skabe en sultkatastrofe i dele af Afrika, vil det øge indvandringen i især Sydeuropa, og det giver nogle alvorlige politiske spændinger i EU og NATO. Det er klart, at det er i Ruslands interesse at lave så meget ballade som muligt. Jo mere friktion for os, desto bedre for dem.

Hvorfor?

- Mennesker, der sulter i Afrika, vil gøre det eneste fornuftige, ligesom du og jeg ville, nemlig at søge andre steder hen, siger han.

Ifølge Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og ph.d. i russisk udenrigspolitik, kan Rusland have en interesse i at fremstå som frelseren for en lang række lande, som er i fare for at sulte.

- Nogle gange skaber Rusland selv problemer, som de får løst, og så fremstår de som heltene, selvom de i bund og grund selv er med til at forårsage dem. Rusland vil gerne fremstå som, at landet spiller en konstruktiv rolle i at få løst et stort problem, som rammer især det globale syd, lande som Rusland også i disse måneder meget tydeligt rækker en hånd ud til, siger han.

Præsident Joe Bidens temperatur er normal igen efter at være steget torsdag aften lokal tid, og han er generelt i bedring.

Det oplyser den amerikanske præsidents læge i et brev fra Det Hvide Hus.

Bidens temperatur ramte 37,4 grader, fremgår det af brevet fra læge Kevin O'Connor. Herefter blev han behandlet med det febernedsættende lægemiddel paracetamol.

Torsdag aften dansk tid blev den 79-årige Joe Biden testet positiv for coronavirus. Her lød det, at han havde "meget milde symptomer".

Fortsætter med lægemiddel

Dagen inden den positive test begyndte Biden at opleve træthed samt en løbende næse og en tør hoste fra tid til anden. De symptomer oplever han fortsat, lyder det fredag.

Videre siger lægen, at præsidenten reagerer godt på sin behandling. Han vil fortsat tage lægemidlet Paxlovid.

Det forventes at give ham ekstra beskyttelse mod mere alvorlige symptomer og er et antiviralt middel udviklet af Pfizer.

Joe Biden er vaccineret mod coronavirus og har fået to boosterstik.

Han har siden den positive test været i isolation, hvorfra han fortsat arbejder.

- Vi forsøger at give ham en pause en gang imellem, men jeg ved, at han gerne vil have en travl dag, siger Ashish Jha, Det Hvide Hus' covid-koordinator, til mediet MSNBC.

Trump var indlagt med corona

Præsidentens hustru, Jill Biden, blev torsdag morgen lokal tid testet negativ for virusset.

Også Bidens forgænger, Donald Trump, blev testet positiv for corona i sin tid i Det Hvide Hus.

Han fik corona i oktober 2020. Den dengang 74-årige præsident var kortvarigt indlagt, men kom sig igen og drog ud og førte valgkamp kort efter.

Fredag eftermiddag har Ukraine og Rusland indgået en aftale, som skal give ukrainske fragtskibe lov til at eksportere korn igen.

Det er sket under en ceremoni i Istanbul i Tyrkiet, hvor også den tyrkiske præsident, Recep Erdogan, og FN's generalsekretær, António Guterres, er til stede.

Ifølge generalsekretæren skal aftalen hjælpe ulande, som "er på grænsen til konkurs, og hvor de mest sårbare mennesker er på grænsen til hungersnød".

Faktum er, at ukrainerne ikke stoler på russerne

Claus Borg Reinholdt, TV 2s korrespondent Åbner korneksport fra tre havnebyer

Erdogan har i samarbejde med FN ageret mægler under forhandlingerne, som fandt sted i sidste uge i Tyrkiet. Aftalen har dog været undervejs i to uger.

Den vil betyde, at der bliver åbnet for korneksport fra havnebyerne Tjernomorsk, Pivdennyj og Odesa. I den sidstnævnte by står der i øjeblikket 20 millioner ton korn, som venter på at blive skibet ud. Det har hobet sig op, siden krigen begyndte, og russiske krigsskibe blokerede eksporten fra de ukrainske havne ved Sortehavet.

Korneksporten vil ifølge CNN foregå således, at skibene med korn ombord vil sejle igennem en korridor i Sortehavet og derefter passere Bosporusstrædet for at nå ud til verdensmarkedet.

Udover den tyrkiske præsident og FN's generalsekretær er også Ukraines minister for infrastruktur, Oleksandr Kubrakov, og den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu, tilstede ved underskrivningsceremonien.

Guterres kalder kornaftalen for "en aftale for verden", mens Erdogan håber, at den vil hjælpe med at kontrollere inflationen, som de seneste par måneder har sendt priserne på blandt andet fødevarer og brændstof til vejrs.

- Vi er stolte af at være medvirkende til et initiativ, som vil spille en stor rolle i at løse den globale fødevarekrise, som har været på dagsordenen længe, tilføjer præsidenten.

Vil ikke underskrive samme dokumenter

Under ceremonien sad repræsentanterne fra Ukraine og Rusland ikke ved samme bord på samme tid.

Mykhaylo Podolyak, som er politisk rådgiver for den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, skrev forinden på Twitter, at Ukraine ikke vil underskrive kornaftalen direkte med Rusland.

- Ukraine underskriver ingen dokumenter med Rusland. Vi vil underskrive en aftale med Tyrkiet og FN, lød det.

Derfor skrev Rusland først under sammen med den tyrkiske forsvarsminister, Hulusi Akar. Derefter blev det ukrainernes tur til at skrive under sammen med Tyrkiet.

Forhandlinger præget af mistillid

Allerede før ceremonien har man kunnet fornemme kold luft mellem parterne.

Forhandlingerne har nemlig været præget af mistillid, lyder det fra TV 2s korrespondent Claus Borg Reinholdt, som har fulgt processen fra Odesa.

Han tilføjer, at ukrainerne har ønsket en garanti fra FN, Tyrkiet og Rusland om, at "russiske krigsskibe ikke vil udnytte situationen og angribe".

- Faktum er, at ukrainerne ikke stoler på russerne, og derfor har de lagt søminer ud i farvandene uden for havnebyerne for at forhindre, at de russiske krigsskibe kan angribe og lave en invasion.

I aftalen står der, at hverken Ukraine eller Rusland må angribe skibe, som er en del af initiativet. Hvis det skulle ske, vil søkoordineringstjenesten Joint Coordination Center (JCC) træde til.

JCC vil blive etableret i Istanbul og har til opgave at overvåge skibene. Den vil inkludere repræsentanter fra Ukraine, Rusland, Tyrkiet og FN og skal desuden sikre, at fartøjerne ikke bringer våben med hjem fra udlandet.

Derudover har russerne haft et krav om, at fragtskibene ikke må indeholde våben fra Vesten, når de vender tilbage til havnene, siger korrespondenten.

Kan ikke følge med efterspørgslen

Før krigen eksporterede Ukraine fem millioner ton korn om måneden, men det tal er faldet til 600.000, oplyste Ritzau i sidste måned.

Selvom det er positivt, at Ukraine fortsat eksporterer korn, er det ikke nok, fortæller Claus Borg Reinholdt.

- Man har fragtet det (kornet, red.) via floder og togvogne, men det kan ikke følge med efterspørgslen. Derfor er det vigtigt, at man går i gang med ophævelsen af blokaderne, siger han.

På nuværende tidspunkt ligger der op mod 25 millioner ton korn på ukrainske lagre, som venter på at blive eksporteret.

Der ligger omkring 25 millioner tons korn på lager i Ukraine.

Det har hobet sig op, siden krigen begyndte og russiske krigsskibe blokerede eksporten fra de ukrainske havne ved Sortehavet.

Det ukrainske korn er savnet i resten af verden, hvor priserne er steget eller der er opstået mangel på visse fødevarer.

Verdensbanken anslår, at verdens fødevarepriser i gennemsnit vil stige 20 procent i løbet af i år.

FN’s fødevareprogram WFP er storindkøber af hvede, som organisationen uddeler som fødevarehjælp. Organisationen, der i normale år køber omkring halvdelen af sin hvede i Ukraine, vurderer, at man nu betaler over 50 procent mere for hveden, end man gjorde for et år siden.

Men nu lysner det muligvis, når Rusland, Ukraine og FN efter planen samles i Tyrkiet for at skrive under på en aftale om at genoptage eksporten af korn fra de ukrainske havne.

Det er imidlertid stadig for tidligt at tale om, hvad det vil betyde for fødevarepriserne. Det kommer an på, hvor meget korn der rent faktisk kan komme ud fra Ukraine.

- Fem millioner ekstra tons vil ikke have den store betydning, men hvis der kommer fuld gang i eksporten, så betyder det en hel del, og så begynder det at kunne presse priserne ned, siger Leif Nielsen, der er branchedirektør i Dansk Industri Fødevarer.

To af de største producenter

Ukraine er en betydelig aktør på det globale fødevaremarked, der sidder på afgørende andele af verdenshandlen på en række fødevarer. Det er majs (13 procent af verdenshandlen), raps (10 procent), byg (11 procent), hvede (9 procent) og solsikkeolie og -frø (36 procent).

Krigens anden part, Rusland, spiller en lige så stor rolle på verdens fødevaremarked. De tilsvarende russiske tal er majs (1 procent), raps (6 procent), byg (12 procent), hvede (18 procent) og solsikkeolie og -frø (17 procent). Den russiske eksport er dog ikke forstyrret af krigen i samme grad som den ukrainske.

Betydningen af de to landes samlede fødevareproduktion sættes i relief af, at det USA-baserede Food Policy Research Institute har beregnet, at de tilsammen står for 12 procent af alle de kalorier, der handles i hele verden.

Det er da også derfor, at FN har lagt så stor vægt på at få genoptaget den ukrainske eksport, at det er generalsekretær Antonio Guterres i egen person, der er rejst til Tyrkiet for at være medunderskriver på aftalen.

- Den skal sikre fuld global adgang til ukrainske fødevarer, siger han ifølge New York Times.

Gang i eksporten

Leif Nielsen fra Dansk Industri Fødevarer siger, at det nu er vigtigt, at eksporten kommer hurtigt i gang:

- Det er meget vigtigt, at det går relativt stærkt med at få flyttet den mængde korn ud. Samlet set vil det lægge et pres på prisen i nedadgående retning, når udbuddet stiger på verdensmarkedet, siger han.

Og der er også en rent praktisk grund til, at det skal gå stærkt.

- Det er et kæmpe problem, at det ikke er kommet ud. Alene af den grund at der ikke er plads til den nye høst, som er på vej til at blive høstet i de her uger. Så det er meget vigtigt, siger Leif Nielsen.

Egyptiske fladbrød

For Danmark spiller den ukrainske fødevareeksport ikke den store rolle.

Ifølge Danmarks Statistik importerede Danmark kornprodukter for mindre end ti millioner kroner fra Ukraine sidste år.

Men for andre lande er importen af helt anderledes betydning.

Egypten er for eksempel verdens største hvedeimportør og fik tidligere 80 procent af sin hvede fra Ukraine og Rusland.

Hveden bruges til de traditionelle baladi-fladbrød, der er så vigtige i den egyptiske husholdning, at brødpriserne bliver understøttet med solide subsidier fra den egyptiske stat.

Ifølge Washington Post nyder mere end 70 millioner ud af Egyptens 102 millioner indbyggere godt af disse statslige tilskud til køb af brød.

David Laborde fra Food Policy Research Institute siger til avisen, at den store udgift betyder, at de stigende hvedepriser giver anledning til alvorlig bekymring i landet.

- Det handler om regeringens udgifter til at fastholde de sociale programmer (med støtte til brødpriserne, red.) og om at undgå nogen form for politisk uro, siger han.

Amerikanske sportsstjerner går nu forrest i kampen for at få deres landsmand, den 31-årige basketballspiller Brittney Griner, løsladt fra et russisk fængsel.

- Mens vi håber på det bedste, opfordrer vi hele det internationale sportssamfund til fortsat at kæmpe for hende, sagde NBA-stjernen Steph Curry ifølge CNN, da han deltog i en prisceremoni, ESPY Awards, som er sportskanalen ESPN's årlige prisuddeling.

Steph Curry, der er firdobbelt NBA-mester fik tilslutning fra to kvindelige basketballstjerner, Nneka Ogumike og Skylar Diggnis-Smith, på scenen.

Og da Megan Rapinoe, der er fodboldspiller med 192 kampe på det amerikanske landshold og OL-guldvinder, fik en pris for sine præstationer i amerikansk klubfodbold, understregede hun i sin takketale hvor vigtigt det er, at sportsstjernerne holder sammen for at få Griner løsladt.

- Jeg mener helt ærligt, at det vi har set her i aften, er vigtigheden af sport, og hvor meget vi kan give, og hvor meget vi kan få gjort med vores samlede magt, sagde Megan Rapinoe blandt andet.

Anholdt i februar i år

Brittney Griner blev anholdt 17. februar i år – en uge før den russiske invasion af Ukraine – i en lufthavn i Moskva.

De russiske myndigheder sagde, de havde fundet cannabis i hendes bagage. Griner, som spiller i den russiske liga, når den amerikanske basketballliga for kvinder, WNBA, holder pause, har siden siddet fængslet, anklaget for narkotikahandel.

Det amerikanske udenrigsministerium har erklæret, at tilbageholdelsen af Griner er forkert. Hun har dog erklæret sig skyldig i sigtelser om narkotikabesiddelse og risikerer op til ti års fængsel.

Megan Rapinoe, der også er aktiv i kampen for ligestilling, sagde, at sportsstjernerne kan være med til at presse den amerikanske regering.

- Hver gang vi siger hendes navn, lægger vi pres på alle. Pres på regeringen, pres på Rusland. Det mest alarmerende er, at BG (Brittney Griner, red.) ikke er her. Hun fortjener at være fri. Vi kan støtte hende mere og fortælle, at vi elsker hende højt, sagde Megan Rapinoe, der tidligere har hyldet Griner.

Da Rapinoe for 14 dage siden fik Præsidentens Medalje for Frihed – den højest civile udmærkelse i USA – var hun iført en cremefarvet blazer på med initialerne BG i forbindelse med begivenheden. Rapinoe havde dog ikke blazeren på, da hun fik prisen overrakt af præsident Joe Biden.

En anden sportslegende, det amerikanske tennis- og ligestillingsikon Billie Jean King, nævnte også Brittney Griner ved prisudddelingen.

- For det første, få BG hjem, sagde Bille Jean King bare.

I sidste uge gav Brittney Griners hold af forsvarere ved et retsmøde et brev fra en amerikansk sundhedsmyndighed til retten i Moskva. Brevet er en tilladelse i Arizona fra 2020 til brugen af medicinsk cannabis, som den amerikanske basketballspiller bruger til behandling af smerter i forbindelse med sportsskader.

Retssagen mod Griner er nu blevet udsat til 26. juli – på tirsdag – efter Griners forsvarere har bedt om mere tid at forberede de næste skridt.

Det er som om, at spekulationerne ikke vil dø.

Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar har Vladimir Putin været genstand for utallige rygter om sit helbred. Historier om, at den russiske leder skulle være syg med kræft eller anden alvorlig sygdom.

Den russiske regering har pure afvist, at der skulle være noget om snakken, men på et pressemøde torsdag måtte Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, igen svare på spørgsmål om emnet.

Her gentog han, at alle historier i medierne om Vladimir Putins helbred er usande.

- Han har det godt. Alt er fint med hans helbred, sagde Peskov.

Da Vladimir Putin onsdag deltog ved et diskussionsforum i Moskva, blev der bidt mærke i, at han hostede gentagne gange, når han talte fra scenen. Men over for det russiske nyhedsbureau Interfax undskyldte Putin sig efterfølgende med, at han blot havde raget en mindre forkølelse til sig under sit besøg i Iran dagen forinden.

- Det var meget varmt i Teheran i går, over 38 grader, og airconditionen var meget kraftig dernede, forklarede Putin.

CIA-chef: Putin er for rask

I Vesten bliver de mange forlydender om Ruslands præsident også fulgt tæt.

Men ifølge chefen for den amerikanske efterretningstjeneste CIA, er der ingen beviser for, at Putin skulle have problemer med helbredet.

Det fortalte CIA-direktør William Burns onsdag, da han deltog ved konferencen Aspen Security Forum i Colorado.

Her svarede han "nej" på et spørgsmål om, hvorvidt man kan beskrive Putin som værende ved dårligt helbred.

- Der er mange rygter om Putins helbred, men så vidt vi kan se, er han ved alt for godt helbred, svarede CIA-chefen jokende ifølge Politico.

Han skyndte sig at understrege, at hans kommentar ikke skulle ses som en formel efterretningsvurdering.

Rygter, påstande og gætterier

Rygterne om den 69-årige præsidents svækkede helbred har floreret i årevis, men de har for alvor fået ny næring i vestlige medier under krigen i Ukraine.

Det har både handlet om påståede adfærdsændringer og ændringer i Putins fysiske fremtoning.

Putins frygt for at blive smittet med coronavirus – som er kommet til udtryk ved lange borde med stor afstand til udenlandske statsoverhoveder og egne militærledere – satte ligeledes gang i spekulationer om, hvorvidt præsidenten var sårbar.

I april hævdede en gruppe russiske journalister at have beviser for, at Putin i flere år har fået behandling for kræft, mens en tidligere agent fra den britiske efterretningstjeneste MI6, Christopher Steele, i maj hævdede, at den russiske præsident "konstant er omgivet af et hold af læger".

Den ukrainske efterretningschef Kyrylo Budanov har i et interview med Ukrajinska Pravda udtalt, at ukrainerne kan bekræfte informationerne – uden dog at give nogen beviser for påstanden.

- Han (Putin, red.) har flere alvorlige sygdomme, hvoraf den ene er kræft. Men det er ikke værd at håbe, at Putin vil dø i morgen. Han har stadig mindst nogle få år tilbage, hævdede Budanov i maj.

Afviser igen og igen

Men Rusland og regeringen i Kreml afviser altså alle påstandene.

Talsmanden Dmitrij Peskov har over for den russiske nyhedsside Pravda kaldt meldingerne om, at Putin har kræft, for usande.

I slutningen af maj valgte regeringen selv at kommentere direkte på rygterne.

- Jeg tror ikke, at fornuftige mennesker kan se eller finde tegn på sygdom hos præsidenten. Det må de mennesker, som spreder den slags løgne, tage på deres egen samvittighed, lød det fra udenrigsminister Sergej Lavrov.

Vladimir Putin har også selv forholdt sig til spekulationerne om sit helbred. Det skete i juni, da han han ifølge The Guardian citerede forfatteren Mark Twain, der af amerikanske dagspresse i 1897 blev erklæret død.

- Rygterne om min død er stærkt overdrevne, lød det fra Putin.

Coronasmitten forsætter med at stige på de danske plejehjem, ligesom antallet af smittede blandt plejepersonalet er i vækst.

Det viser en ny rapport fra Statens Serum Institut, der fastslår, at antallet af bekræftede coronatilfælde på danske plejehjem er steget fra 113 i uge 27 til 262 i uge 28.

- Samlet set er der en markant øget forekomst blandt plejehjemsbeboere, står der blandt andet i rapporten.

Antallet af indlagte er steget med 29 procent i løbet af en uge, og de indlagte er primært ældre aldersgrupper over 60 år, hvoraf de 70-89-årige udgør den største andel. Der var 39 indlagte plejehjemsbeboere i uge 28, hvilket er syv flere end ugen før.

"Helt tåbeligt" at vente

Sundhedsstyrelsens plan er, at plejehjemsbeboerne får tilbudt et fjerde vaccinestik til september. Men Ældresagen frygter, at myndighederne "taber plejehjemsbeboerne på gulvet", hvis ikke vaccinationsplanen rykkes frem.

- Vi burde være mere proaktive med boosterstikket til plejehjemsbeboerne. For hver gang, der har været en ny bølge, har vi været for langsomme - og den fejl skal vi ikke begå igen, siger Michael Teit Nielsen, der er vicedirektør i Ældresagen.

Dorthe Laursen, der er leder af friplejehjemmet Højbo i Arnborg, mener også, at september er "alt for sent".

På Højbo er otte beboere testet positive for virussen, mens fem af plejehjemmets ansatte er blevet sendt hjem i isolation.

- Vi kunne rigtig godt tænke os at få boosterstikket nu. Det er helt tåbeligt og stemmer ikke overens med alle restriktionerne og budskabet om, at vi skal passe på de ældre, at vi skal vente flere måneder, siger hun til TV 2.

Generelt har coronaudbruddet været "skånsomt", fortæller Dorthe Laursen.

- Det er lykkedes os at begrænse smitten, og symptomerne er generelt milde, men vi har været bekymrede, siger hun.

En stor del af bekymringen bunder i, at smitten sætter gang i "hele møllen" af coronarestriktioner: De ansatte går igen med mundbind og visir, smittet personale bliver hjemsendt i fire døgn, og der har været en testlastbil forbi plejehjemmet.

- Det er virkelig omstændigt, siger Dorthe Laursen.

Bedre at beholde vaccinen i baghånden

Coronaudviklingen giver dog hverken Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, dybe panderynker eller argumenter for, at man ændrer i vaccinekalenderen.

- Overordnet set ser det roligt ud, og situationen er stabil. Derfor er der ingen grund til at gøre noget lige her og nu andet end at sikre, at overvågningen fungerer, og at vaccinerne er klar, siger han til TV 2.

Allan Randrup Thomsen peger på, at det stigende antal smittede plejehjemsbeboere skal læses i lyset af, at antallet af test også er steget. Og så mener han, at den fjerde dosis kan gøre større gavn senere.

- Det er vigtigt, at de ældre er optimalt beskyttet til efteråret, hvor vi forventer en helt anden alvorlig smittestigning lige nu. Derfor mener jeg, at vi skal holde igen nu. For vi skal undgå den perfekte storm, og en måde at gøre det på er ved at have vaccinen i baghånden, siger han.

Ingen panik

Det, der bekymrer Allan Randrup Thomsen mest i rapporten er, at der blandt personale i socialsektoren fortsat er en stigning i antallet nye tilfælde - fra 662 til 733. Den udvikling kan også mærkes på friplejehjemmet i Midtjylland.

- Det presser os på personale, når et udbrud rammer i ferien. Det er 11. dag i streg, jeg er på arbejde, siger Dorthe Laursen.

Hos FOA, hvor en stor del af medlemmerne er plejehjemsansatte, følger sektorformand Torben Klitmøller Hollmann udviklingen af smitten blandt både personale og beboere på plejehjemmene nøje.

- Vi ser på det med bekymring, men vi er ikke i panik, siger han til TV 2.

15. oktober, cirka en måned efter plejehjemsbeboerne, bliver danskere ældre end 50 år inviteret til at få endnu vaccinedosis. Frontpersonalet - deriblandt personalet på plejehjemmene - er ikke en del af vaccinationskalenderen. Det undrer Dorthe Laursen, men ikke Torben Klitmøller Hollmann.

- Det er vi egentlig ok med, for stikket forhindrer jo i mindre grad smitte. Til gengæld er det meget vigtigt for os, at vi får en ordentlig teststrategi op at køre, så vores medlemmer enten kan teste sig selv eller ikke skal køre i timevis for at få en test, siger han.

Åbne vinduer er ikke længere nok

Friplejehjemmet var senest ramt af smitte i januar, men Dorthe Laursen havde ikke forventet, at endnu et udbrud ville ramme i sommerferien.

- Det er kommet fuldstændig bag på os, at vi er blevet ramt her midt på sommeren, hvor vi har vinduer og døre åbne og lufter ud konstant. Det burde jo mindske risikoen, siger hun.

Men ifølge Allan Randrup Thomsen er vi nødt til at vænne os til, at smitten kan bryde ud og sprede sig henover sommeren, fordi den såkaldte sæsoneffekt vil blive mindre udtalt.

– Sæsoneffekten er relativ konstant – jo mere smitsom virusvarianten er, desto mindre vil årstiden dæmpe den. Alligevel vil jeg mene, at det er vinteren, vi skal være bekymrede for, siger han.

Professoren hæfter sig slutteligt ved en del af rapporten, der understøtter det gode sommerhumør: Målingerne af spildevandet i hovedstaden, som viser, at smitten falder.

- Det er typisk i de store byer, at smitten først spreder sig og tilsvarende hurtigst brænder ud. Så det kunne se ud til, at epidemien er ved at have toppet for nu, siger Allan Randrup Thomsen.