Et passagertomt fly med 1000 kufferter fløj i sidste uge over Atlanten.

Det er en direkte konsekvens af det stigende bagagekaos, der rammer flere lufthavne rundt om i verden midt i en af årets travleste måneder.

Det var flyselskabet Delta Airlines, der fik nok af kaosset i Heathrow lufthavn i London. Det amerikanske selskab tog derfor sagen i egen hånd og tog, hvad de selv kalder et "kreativt" skridt for at løse det massive problem med ophobet, strandet bagage.

Det skriver CNN.

Delta Airlines fløj derfor et mennesketomt fly fyldt med kufferter fra London til selskabets base i Detroit for at forene bagagen med dets ejermænd i USA.

Heathrow er en af mange lufthavne, der den seneste tid har kæmpet med flyforsinkelser og -aflysninger, lange køer ved check-in og sikkerhedskontrollen samt enorme mængder strandet bagage i terminalerne.

Efter titusindvis af piloter, kabinepersonale og lufthavnsarbejdere over hele verden blev afskediget på grund af forbud mod internationale rejser under pandemien, har rejseindustrien været langsom med at genansætte.

Nu stiger flyselskabernes passagertal måned for måned, og den store efterspørgsel på flyrejser og en underbemandet lufthavn er en farlig cocktail, som både flyselskaberne og passagerne mærker konsekvenserne af.

Efterhånden som passagerne vender tilbage, stiger mængden af bagage, der går tabt hos flyselskaber, også støt.

Flere medier har kaldt det den mistede bagages sommer, og der er dagligt historier om bagagebånd, der bugner af kufferter.

Antallet af rejsende, der har rapporteret om strandet bagage indtil videre denne sommer, er steget med 30 procent siden 2019, ifølge det spanske forsikringsselskab Mapfre SA.

Allerede i april oversteg antallet af bagage, der er blevet forkert behandlet, niveauet før corona. I Australien mister det førende flyselskab, Qantas, op mod én ud af 10 kufferter i lufthavnen i Sydney.

De massive problemer har fået Heathrow - som en af flere lufthavne - til at begrænse det daglige antal afrejsende passagerer til 100.000, ligesom flyselskaberne er blevet anmodet om at indstille billetsalget til rejser denne sommer.

Det store lufthavnskaos i Heathrow er blevet døbt "airmageddon" (en sammenblanding af ordene air og armageddon, der betyder henholdsvis luft og dommedag) af flyselskabet Emirates, der i sidste uge kaldte lufthavnen "inkompetent", efter det indførte begrænsningerne.

Ifølge Heathrow er det dog ikke lufthavnen, der er skyld i de mange problemer.

De skubber i stedet skylden over på flyselskabernes banehalvdel og anklager ifølge The Guardian luftfartsselskaberne for at "sætte profit over sikre og pålidelige passagerrejser" ved ikke at ansætte mere personale til at arbejde i lufthavnen til at organisere bagagen.

Heathrow var inden coronapandemien Europas mest travle lufthavn med 80,9 millioner passagerer i 2019. Sidste år var storlufthavnen blot den ottendestørste i Europa med et passagerantal på 19,4 millioner passagerer.

Københavns Lufthavn har også oplevet udfordringer med personalemangel og som konsekvens af det, har der været lange køer i sikkerhedskontrollen.

Men ifølge lufthavnen er der nu ved at være dæmmet op for problemet, og de har ingen planer om at sætte begrænsninger på antallet af passagerer eller fly hen over sommeren.

Lufthavnen råder dog passagerer til at komme i god tid – især hvis de skal rejse på travle dage, hvilket typisk er i weekenderne i sommerferien. Tommelfingerreglen er at møde op i lufthavnen to timer inden afrejse inden for Europa og tre timer, hvis rejsedestinationen er uden for Europa.

Desuden opfordrer Københavns Lufthavn passagererne til at pakke deres bagage korrekt for at blive hurtigt ekspederet gennem sikkerhedskontrollen.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, er testet positiv for covid-19.

Det oplyser Det Hvide Hus i en pressemeddelelse torsdag.

- Her til morgen er præsident Biden testet positiv for covid-19. Han er færdigvaccineret, har fået to boosterstik og har meget milde symptomer, står der.

For kun tre dage siden kom den 79-årige præsident hjem fra en rejse til Mellemøsten, hvor han blandt andet mødtes med Palæstinas præsident, Mahmoud Abbas, Israels premierminister, Yair Lapid, og Saudi Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman.

Joe Biden vil isolere sig i Det Hvide Hus, hvor han fortsat vil udføre sine pligter og deltage i møder virtuelt.

Derudover bliver han behandlet med lægemidlet Paxlovid, som skal reducere virussens evne til at formere sig i kroppen.

Det Hvide Hus oplyser desuden, at de dagligt vil udgive opdateringer om præsidentens tilstand.

De fortæller også, at Joe Bidens nærkontakter, som inkluderer kongresmedlemmer og pressefolk, vil blive kontaktet.

Den amerikanske præsident modtog sine første to Pfizer-BioNTech-vacciner tilbage i december 2020 og januar 2021.

Senere fik han sine boosterstik i henholdsvis september 2021 og marts 2022.

For bare tre måneder siden testede vicepræsident Kamala Harris også positiv for covid-19, og henover de seneste måneder er det samme sket for flere medlemmer af Kongressen, skriver Insider.

Det er ikke første gang, at den amerikansk præsident får konstateret covid-19. Den foregående præsident, Donald Trump, blev kortvarigt indlagt i oktober 2021, da han fik coronavirus.

Smittekurven i USA er i sommerperioden begyndt at bevæge sig opad, og ifølge USA Today er det undervarianten af Omikron, BA. 5, som dominerer.

Næsten 80 procent af de coronasmittede er nemlig testet positive med BA. 5, men det er fortsat ukendt, om det er den, som Joe Biden er smittet med.

Varianten ser ud til at være mere smitsom og bedre til at undvige immunitet fra vacciner og tidligere smitte end de forrige varianter.

Men der er ikke tegn på, at den giver mere alvorlige sygdomsforløb, vurderer Statens Serum Institut (SSI).

Italiens premierminister, den 74-årige Mario Draghi, har torsdag indgivet sin afskedsbegæring til præsident Sergio Mattarella.

Præsidenten har "noteret sig" fratrædelsen og anmodet Draghi om at fortsætte som fungerende premierminister.

Det oplyser det italienske præsidentpalads ifølge Reuters.

Præsidenten meddeler, at han skal mødes med formændene for det italienske parlaments over- og underhus torsdag eftermiddag.

I en tale til parlamentets underhus torsdag formiddag meddelte Draghi, at han ville gå til præsidenten.

Det sker, efter at tre partier i den italienske regeringskoalition onsdag aften afviste at stemme ved en tillidsafstemning om hans regering.

Godt nok vandt Draghi afstemningen med 95 mod 38 stemmer, men han havde insisteret på, at han kun ville fortsætte på baggrund af en ny stærk tillidspagt med regeringspartierne.

Premierministeren indgav allerede i sidste uge en afskedsbegæring til præsidenten.

Beslutningen kom, efter et af partierne fra Draghis samlingsregering, Femstjernebevægelsen, samme dag afstod fra at stemme under en vigtig afstemning i det italienske senat.

Præsidenten afviste dog på daværende tidspunkt at acceptere afskedsbegæringen og insisterede på, at Draghi skulle fortsætte som premierminister og finde et nyt regeringsgrundlag.

Draghi, der ikke tilhører noget parti, er fra flere sider blevet opfordret til at fortsætte på premierministerposten.

Det understregede han også selv, da han onsdag erklærede i senatet, at han var parat til at fortsætte, hvis han havde et flertal bag sig.

- Folkets støtte til regeringen er uden sidestykke og kan ikke ignoreres, sagde Draghi ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den politiske krise i landet er brudt ud på et tidspunkt, hvor det forgældede Italien, som er den tredjestørste økonomi i eurozonen efter Tyskland og Frankrig, har problemer med den stigende rente.

Draghi, som er tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, blev i 2021 valgt som Italiens regeringsleder, da landets økonomiske krise eskalerede under pandemien.

Han er blevet opfattet som en garant for, at italienerne ville respektere de gældende betingelser for lån og afdragsaftaler. Hvis han forsvinder fra regeringskontorerne, kan det skabe ny usikkerhed – ikke kun i Italien, men i hele Europa.

Italien har haft adskillige politiske kriser de seneste år. Den siddende samlingsregering med i alt syv partier består af alle partier undtaget Italiens Brødre, der er et parti langt ude på højrefløjen.

Draghi er Italiens sjette premierminister på et årti.

Krigen i Ukraine trækker veksler på en lang række økonomier i Vesten, men Rusland lufter en udvej.

Rusland har givet udtryk for at være åben for en længerevarende våbenhvile, som vil kunne være en lettelse for Europa og resten af Vesten. Det vil kunne sikre varme hjem i de kommende vintermåneder og vil kunne udjævne bulen, der er blevet slået i statskasserne.

Ukrainske soldater vil kunne ånde lettet op i en periode og komme til hægterne efter fem måneders krig. Ikke flere skud, ikke flere sårede og omkomne for en stund.

Men en længere våbenhvile vil være en skidt udvikling set med ukrainske og vestlige øjne.

Sådan lyder det fra Leonid Volkov, der er forhenværende russisk politiker og stabschef for den russiske oppositionspolitiker og Putin-kritiker Aleksej Navalnyj.

I et langt opslag på Twitter beskriver Volkov, hvordan en våbenhvile for ham at se vil være en katastrofal beslutning.

Og Jacob Kaarsbo, der er udenrigs- og sikkerhedspolitisk kommentator og chefanalytiker ved tænketanken Europa, giver ham ret.

- Det er et kæmpe skud i egen fod, hvis man gør det. Simpelthen, siger han til TV 2.

Fredsforhandlinger er ikke taget af forhandlingsbordet, lød det fra Vladimir Putin i begyndelsen af juli i en tale, som dog ikke sparede på den bombastiske retorik.

Men skulle de krigende parter indgå en længerevarende våbenhvile, ville det i stor stil komme Rusland til gode, mener Jacob Kaarsbo.

- Det ville være tid, som blev brugt til at genopbygge Putins krigsmaskine. Det eneste, Ukraine kan bruge til noget, er en militær sejr på slagmarken. Ellers er det endnu værre end at tisse i bukserne i streng frost, siger han.

Vil det samme ikke kunne gøre sig gældende for ukrainerne?

- Jo, det giver jo også Vesten tid til at bygge ukrainerne op. Men vi ved også, hvordan Putin er en mester i at undergrave. Han vil forsøge at kvæle Ukraine som stat og gøre dem ikke-levedygtige, siger Jacob Kaarsbo.

Russiske Leonid Volkov ser et dystert scenario udspille sig, hvis en langvarig våbenhvile kommer i stand.

For vestlige politikere vil nyheden let kunne sælges som en sejr til deres befolkninger, skriver han. Den vil kunne bruges som politisk slagpunkt for politiske modstandere, som vil komme de økonomiske kvaler til livs.

Men det vil ikke stoppe, skriver han videre.

- Selvfølgelig ønsker Ukraine og alle vi andre en våbenhvile, men det er ikke en våbenhvile, hvor Rusland sidder med de besiddelser, som de har nu. Det skal ikke være en våbenhvile, som belønner Rusland for deres forehavende over de seneste fem måneder, siger Jacob Kaarsbo og tilføjer:

- Det er jeg helt sikker på, at Ukraine slet ikke ville kunne holde til.

Smertegrænsen for mange, mener analytikeren, er priserne på energi og fødevarer, som i øjeblikket kan mærkes tydeligt af mange.

- Og det er også et kort, som Putin spiller på, siger han:

- Jeg håber, at de vestlige regeringer efterhånden forstår modstanderen. Det er jeg ikke i tvivl om, at mange af dem gør, men vi ved, at evnen til at forklare befolkningerne specielt i Vesteuropa, hvad det kommer til at koste, er det svært.

I slutningen af maj gav statsminister Mette Frederiksen (S) netop den besked ved et pressemøde efter et EU-topmøde.

- Det er nogle meget heftige prisstigninger, vi ser, blandt andet på benzin, og vi kan jo mærke det, når vi står nede på tankstationen, det er en afledt konsekvens af den krig, som er i gang, sagde hun.

Rusland holder fast i fortællingen om, at de vestlige sanktioner ikke er så slemme for landet, som Vesten vil have det til at fremstå, men det er vigtigt at holde fast. Også på slagmarken, og også når vi selv kommer til at mærke konsekvenserne yderligere, mener Jacob Kaarsbo.

- Bare vent til de demokratiske politikere skal vælges af en frysende befolkning, så synes de ikke, at det er så sjovt længere. Det er demokratiets lod, og derfor er det så vigtigt, at politikerne forklarer befolkningerne, hvor dyrt det her bliver, og at vi går en hård tid i møde, siger han:

- Men vi gør det af en årsag. Vi gør det for Europas fred og sikkerhed.

Det er frem med parasollen, solcremen og badetøjet i dag, når temperaturen kan overstige de 36 grader.

Men den massive sommervarme kan også være farlig, hvis man bliver overophedet. Det gælder især dem, der dyrker motion eller arbejder i varmen, de ældre, dem med hjerte- eller lungesygdomme og børnene, forklarer speciallæge Morten Dahl.

- De skal have noget væske ind, så der skal du måske gå på kompromis med din nul sukker-politik.

Så saftevand og sodavandsis er godt?

- Ja, og hvis de kan få noget salt, er det også rigtig godt.

Og det er vigtigt, at man reagerer, hvis man oplever, at børn eller voksne bliver konfuse, aparte, hjernepåvirkede, hallucinerer eller er svære at komme i kontakt med, forklarer han.

- Det kan være tegn på hedeslag, og de skal altså på hospitalet. Og det er uden unødig ventetid, hedeslag kan godt være alvorligt, lyder det.

Morten Dahl har derfor lavet tre gode råd til at håndtere varmen i dag.

Efter ugevis med voldsomme demonstrationer og store uroligheder har parlamentet i Sri Lanka onsdag valgt Ranil Wickremesinghe som landets nye præsident.

Det skriver Reuters.

Ranil Wickremesinghe var allerede inden afstemningen bookmakernes favorit til posten, men befolkningen i Sri Lanka har dog en anden opfattelse af ham.

De mener nemlig, at den 73-årige er direkte allieret med den nu afgåede præsident Gotabaya Rajapaksa, som blev tvunget til at gå af i midten af juli.

Ranil Wickremesinghe har siden Rajapaksas afgang fungeret som siddende præsident frem mod onsdagens afstemning i parlamentet.

Nu får han altså lov at blive siddende på posten frem til 2024.

Landet er i en meget svær situation, og vi har store udfordringer, der venter forude

Wickremesinghe overtager et land i dyb økonomisk krise, og ifølge politiske analytikere i landet vil valget af ham som præsident kunne føre til endnu voldsommere uroligheder og demonstrationer i gaderne.

Det skyldes blandt andet, at dele af befolkningen beskylder ham for at have forsvaret den tidligere præsident Rajapaksa, mens han stadig sad på posten.

Siden april har parlamentet i Sri Lanka udstedt nødretstilstand og udgangsforbud flere gange grundet de store uroligheder.

Onsdag anerkender Ranil Wickremesinghe da også, at det bliver en svær tid for østatens 22 millioner srilankanerne herfra.

- Landet er i en meget svær situation, og vi har store udfordringer, der venter forude, lyder det fra den nyvalgte præsident ifølge Reuters.

Afstemningen om en ny præsident kommer efter flere uger med uroligheder og generel stor utilfredshed med den tidligere præsident i Sri Lankas befolkning.

Utilfredsheden bunder blandt andet i den enorme økonomiske krise, landet befinder sig i efter coronakrisen.

Det stærkt forgældede Sri Lanka mangler i øjeblikket så mange penge, at det ikke er i stand til at importere tilstrækkeligt med benzin og medicin.

Oven i det har krigen i Ukraine – ligesom i de fleste andre lande – forværret inflationen og den nationale mangel på fødevarer i Sri Lanka, som altså efterhånden er på fallittens rand.

9. juli blev demonstranterne så vrede, at de stormede den tidligere præsident Rajapaksas bolig, så han måtte bringes i sikkerhed og efterfølgende melde sin afgang fra posten via e-mail.

Australien oplever for tiden et stort udbrud af coronavirus.

Antallet af australiere, der er indlagt på hospitalet med covid-19, nærmer sig onsdag rekordhøje niveauer.

Udbruddet har fået myndigheder til at opfordre virksomheder til at lade ansatte arbejde hjemmefra. Samtidig anbefales borgere at bære mundbind indendørs og hurtigst muligt få et ekstra såkaldt boosterstik med en coronavaccine.

Det australske coronaudbrud er drevet af en tredje bølge af yderst smitsomme undervarianter af omikronvarianten.

Der er registreret mere end 300.000 tilfælde over de seneste syv dage. Men myndigheder vurderer, at de faktiske tal kan være dobbelt så høje. Australien har cirka 25,5 millioner indbyggere.

Tirsdag blev der registreret 50.000 nye tilfælde. Det er det højeste antal på et døgn i to måneder.

Antallet af personer, der ryger på hospitalet med covid-19, vil snart ramme et rekordhøjt niveau. Det forventer chefmediciner og professor Paul Kelly.

- Vi er nødt til at gøre nogle ting anderledes. I det mindste for en kort periode.

- Vi ved at hjemmearbejde er en nøgle for at stoppe, hvad vi kalder makrospredning, siger han til ABC Radio onsdag.

Cirka 5300 australiere er på hospitalet med covid-19 for tiden. Rekorden blev sat i januar med 5390 indlagte, viser data fra myndigheder.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarer tirsdag om "et udfordrende efterår og en udfordrende vinter" i forbindelse med covid-19.

Advarslen kommer efter en markant stigning i antallet af nye tilfælde og en mindre opmærksomhed over for pandemien.

WHO's regionale direktør for Europa, Hans Kluge, siger, at det er afgørende, at der handles hurtigt i de forskellige lande med udbedringer af "huller" i overvågningen. Der skal en hurtig indsats til for at undgå dødsfald, påpeger han.

- Mit budskab til regeringer og sundhedsmyndigheder er at handle nu for at forberede sig på de kommende måneder, siger han.

Han peger på, at det lige nu er vinter på Jordens sydlige halvkugle. Her er en meget aktiv influenzasæson i gang, som sammen med covid-19 sætter hospitaler og andre grene af sundhedsvæsnet under pres.

- Vi vil sandsynligvis se et lignende scenarie på den nordlige halvkugle, når vi rammer efteråret og bevæger os ind i vinteren.

- Hvis sundhedsmyndighederne handler nu, så kan de mindske de forventede forstyrrelser i samfundet, siger han.

Kluge peger på, at færre læger og sygeplejersker på den måde vil sygemelde sig. Det kan lette presset på et overbebyrdet hospitalsvæsen.

Verden står lige nu over for et "globalt angreb på demokrati og frihed".

Både når det gælder "den frygtelige" krig i Ukraine, de "ødelæggende" naturbrande og abortkrisen i USA.

Det var en meget, meget politisk Harry

Sådan lød advarslen fra den britiske prins Harry, da han mandag holdt tale i FN's generalforsamling i New York i anledningen af Nelson Mandela-Day.

- Hvor mange af os føler os ødelagte og hjælpeløse i den øjensynligt endeløse strøm af katastrofer og ødelæggelser? Det har været et smertefuldt år i et smertefuldt årti, lød det.

Det var en prins Harry, der med løftet pegefinger "gav den gas" med sin "brandtale". I hvert fald hvis man spørger Storbritannien-kender og tidligere korrespondent Lone Theils.

- Det var en meget, meget politisk Harry, som befinder sig et godt stykke uden for konventionerne, vi oplevede her, siger hun til TV 2.

Foruden at adressere klimaforandringerne og pandemiens konsekvenser, advarede Prins Harry også mod spredningen af misinformation, som han kaldte for "farlig".

Prinsen rettede desuden FN-medlemmernes opmærksomhed mod de ekstreme hedebølger, der i disse dage skyller ind over Europa.

- Som vi sidder her i dag, står vores verden igen i flammer. Og de historiske vejrbegivenheder er ikke engang længere historiske.

Klimadagsordenen er ikke noget nyt på tapetet for prins Harry.

Sammen med sin hustru, hertuginde Meghan Markle, har han eksempelvis tidligere indgivet et løfte om senest i 2030 at blive klimaneutrale i parrets nonprofitorganisation, Archewell.

Derfor har talen i FN's generalforsamling været "en stor ære" for prins Harry, som dermed fik muligheden for at "styrke sit brand", siger Lone Theils.

Også det britiske kongehus har længe haft klimaforandringer og bæredygtighed som en del af dets officielle mærkesager.

Derfor bliver talen fra prins Harry næppe modtaget med glæde hjemme i London, lyder det fra den tidligere korrespondent.

- Den rift, der er mellem prins Harry og det britiske kongehus, er ikke helet endnu. Derfor vil prins William (Harrys storebror, red.) måske komme til at føle, at han nu igen bliver trådt over tæerne af sin lillebror, denne gang på klimaområdet.

Som Lone Theils også understreger, har prins Harry langt bedre muligheder for at tale frit om de emner, der interesserer ham, end storebror William har.

- Prins William er forpligtet til at være langt mere diplomatisk, fordi han stadig er så stor en del af det britiske kongehus. Prins Harry derimod kan langt bedre tage bladet fra munden.

Det har han kunnet, siden han og Meghan Markle i begyndelsen af 2020 valgte at opsige alle royale forpligtelser og siden fik frataget både titler og kongelig apanage.

Den frihed benyttede prins Harry anledningen til at bruge i FN's generalforsamling, da han talte direkte til verdens politikere:

- Disse beslutninger vil måske afføde modstand fra stærke interessenter. Men det rigtige at gøre er ikke til debat. Og det er videnskaben heller ikke, lød budskabet.