Det gik meget hurtigt med Jytte Lund Westphals søn Martin. Fra lægerne opdagede, at han havde leukæmi, til han døde 13 år gammel, gik der bare en uge.

I dag er det 21 år siden, Jytte Lund Westphal mistede ham, men han fylder stadig rigtigt meget.

Da Martin døde, oplevede hun og hendes mand en stor berøringsangst og en afstandtagen fra deres omgangskreds, selvom det, de ønskede sig allermest, var, at folk var der, spurgte ind og lyttede.

Derfor sagde Jytte Lund Westphal også ja til at fortælle instruktør Frelle Petersen om sin sorg i forbindelse med hans nye film ’For resten af livet’.

- Det har altid været svært, og så synes jeg, det er et emne, der skal tages fat på, fordi der er så tabubelagt, fortæller hun i ’Go’ morgen Danmark’.

Men hvad der startede som research til filmen, endte med, at hun fik en lille rolle i filmen, hvor hun i en sorggruppe fortæller den sande historie om tabet af sønnen.

Overrasket over tabu

’For resten af livet’ udspiller sig i Sønderjylland, og filmen handler om Maren og Egon, der pludselig mister deres søn på tragisk vis. På hver sin måde forsøger de at tackle deres sorg og komme videre i livet.

Frelle Petersens inspiration til ’For resten af livet’ udspringer af et forældrepar i hans omgangskreds, der mistede deres søn.

- Det overraskede mig, at det er så tabubelagt stadigvæk, at man ikke taler så meget om det. De oplevede at blive sat i bås som ”den familie, der havde mistet en søn”.

Det fik Frelle Petersen til at udforske det at miste og det at sørge på forskellige måder.

Jeg har fået rigtigt mange henvendelser fra folk, der har mistet

Frelle Petersen, instruktør

Han opsøgte flere familier, heriblandt Jytte Lund Westphal og hendes mand, som havde mistet et barn.

I arbejdet fandt instruktøren ud af, at sorgen både havde gjort folk ensomme, og i flere familier havde den også haft en splittende effekt, fordi familiemedlemmerne havde sørget på forskellig vis.

Derfor er han glad for, at han besluttede at lave filmen og sætte fokus på det at miste et barn.

- Jeg kan mærke, at den allerede betyder rigtigt meget for mange mennesker. Jeg har fået rigtigt mange henvendelser fra folk, der har mistet, og også fra folk, som ikke har mistet, men hvor det har været tankevækkende for dem at se filmen, fortæller han.

”Han er der altid”

Jytte Lund Westphal kan selv genkende, at sorgen kan splitte mennesker. I hendes familie sørgede de på forskellige måder, og det var især svært de første år.

Derfor er hun også glad for, at den del fylder i Frelle Petersens film.

- Jeg synes, det er vigtigt, at det kommer frem, at det er okay at sørge. Vi har sørget utroligt meget sideløbende, men ikke sammen i hele familien, forklarer hun.

Da hun mistede Martin, var det svært for hende at håndtere, at omgangskredsen tog afstand. Det har gjort hende mere hård, og hun har luget ud, så de, der ikke kunne rumme hendes sorg, ikke længere har en plads i hendes liv.

Han er der altid

Jytte Lund Westphal, socialpædagog

Det har Martin derimod.

- Han er der altid, slutter hun og tager sig til hjertet.

Se hele interviewet med Jytte Lund Westphal og Frelle Petersen i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Torsdag kunne Statens Serum Institut bekræfte, at første tilfælde af BA.2.75, en undervariant til Omikron, er fundet i Danmark.

Men på trods af at subvarianten har spredt sig med forholdsvis stor hastighed i andre lande og er på WHO’s liste over varianter, der overvåges, er nyheden med stor sandsynlighed ikke noget, der giver anledning til bekymring hos danskerne.

Det mener Michael Bang Petersen, der er professor ved Aarhus Universitet og leder af Hope-projektet, der frem til marts 2022 indsamlede data om danskernes holdninger og adfærd under coronakrisen.

- Danskernes adfærd er forholdsvis forudsigelig, og vi har fået en relativt god forståelse for dynamikken i befolkningens adfærd, forklarer han til TV 2.

Han peger derfor på to faktorer, der kan få afgørende betydning for, om danskerne vil tage en ny coronatrussel alvorligt: presset på hospitalsvæsenet og kommunikationen fra sundhedsmyndighederne.

Retter ind for samfundets skyld

Da den sidste rapport fra Hope udkom i april, var der en lav grad af frygt og bekymring for coronavirus blandt befolkningen.

Jo mere alvorligt det er, jo mere villig er man til at følge myndighedernes retningslinjer

Michael Bang Petersen, professor ved Aarhus Universitet og leder af Hope-projektet

Alligevel var næsten 60 procent parate til at lukke samfundet ned igen, hvis der opstod en ny variant, som truede hospitalsvæsenet.

Og Michael Bang Petersen tror ikke, at meget har ændret sig siden dengang.

- Folk siger sådan set, at de er klar til at reagere, hvis hospitalsvæsenet bliver presset. Det er det, der er altafgørende, siger han

Som eksempel nævner han, at danskerne tilbage i december 2021 var ganske villige til at lukke samfundet ned, men at det ændrede sig, da det efterfølgende gik op for dem, at hospitalssystemet ikke var lagt ned som frygtet.

Han fortæller yderligere, at for langt de fleste danskere har coronakrisen indtil nu været af samfundsmæssig karakter. Det vil sige, at man ikke retter ind efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger for sin egen skyld, men for samfundets skyld.

- Det skaber en langt større fleksibilitet. Vi tager mundbindene på, så snart det bliver et krav, men vi smider dem også med det samme, når det ikke længere er et krav, forklarer han.

Men spørgsmålet er dog, hvor langt danskerne er villige til at strække sig, hvis der venter endnu et efterår og en vinter med en ny coronabølge og høje smittetal.

Danskerne har godt af coronapauser

Ifølge Michael Bang Petersen afhænger danskernes villighed af situationens karakter.

- Jo mere alvorligt det er, jo mere villig er man til at følge myndighedernes retningslinjer, siger han og tilføjer:

- Lad os sige, at vi får en variant, som fuldstændig undviger den opbyggede immunitet i befolkningen og giver et kraftigt pres på hospitalsvæsenet. Så er folk villige til at gå ret langt.

Mens coronavirus var på sit højeste, blev der ofte henvist til, at danskerne var blevet coronatrætte – også kaldet pandemisk udmattelse på fagsprog.

I flere lande så man eksempelvis, at befolkningen var så træt af virussen, at de begyndte at slække på restriktionerne. Michael Bang fortæller, at man blandt andet i Tyskland vurderede, at man var nødt til at holde kæden stram, for hvis først man slap befolkningen, var de uden for rækkevidde.

Men sådan har det ikke forholdt sig i Danmark. Tværtimod viser Michael Bang Petersen og resten af Hope-projektets forskning, at danskerne har haft godt af pauserne, fortæller han.

Så du tror ikke, at der givetvis vil være en større modvillighed efter flere måneder, hvor danskerne ikke har skullet tænke på smittetal og restriktioner?

- Det er ikke min vurdering. Min vurdering er, at det er godt med de her pauser, for det gør os klar til at reagere igen. Det er dog også lettere i en situation som den danske, hvor der er en meget høj tilslutning til sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Forebyggelse frem for restriktioner

I slutningen af juni stillede statsminister Mette Frederiksen (S), sundhedsminister Magnus Heunicke (S), direktør for Statens Serum Institut Henrik Ullum og direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm igen op til coronapressemøde.

Med den viden, vi har nu, og den store vaccinetilslutning ser vi ikke et efterår og vinter med store restriktioner og nedlukninger

Mette Frederiksen (S), statsminister

Her lød det enstemmigt fra dem alle, at man hellere vil forebygge end indføre restriktioner.

- Med den viden, vi har nu, og den store vaccinetilslutning, som har været gældende, ser vi ikke et efterår og vinter med store restriktioner og nedlukninger, lød det blandt andet fra statsministeren.

Den udmelding tolkede Michael Bang Petersen som sundhedsmyndighedernes og politikernes forsøg på at kommunikere, at der fortsat er en lille chance for, at restriktioner igen kan komme på tale, hvis situationen bliver alvorlig nok.

Men han tror ikke nødvendigvis, at alle danskere har tolket det sådan, og det kan få betydning for, hvordan den del af befolkningen reagerer, vurderer han.

- Hvis man som borger har hørt, at man aldrig ved, hvad der kan ske, så tærer det ikke nødvendigvis på tilliden. Men hvis man som borger har hørt, at der ikke kommer til at ske noget, så er der stor chance for, at man vil reagere negativt, siger han.

Forholder sig i ro

Selv kommer Michael Bang Petersen kun til at genoptage Hope-projektet, hvis flere af restriktionerne vender tilbage.

Men hvilke og hvor mange restriktioner der skal til, før han og hans kollegaer igen vil begynde at følge danskernes coronaadfærd, vil han ikke sige.

Indtil nu forholder han sig dog i ro. Det samme gør flere andre eksperter, hvad angår undervarianten BA.2.75.

For eksempel har virolog på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen tidligere udtalt til TV 2, at han ikke tror, at BA.2.75. kan true vaccinernes effektivitet mod alvorlig sygdom.

Hos Statens Serum Institut lader man sig heller ikke bekymre for nu. Ifølge faglig direktør Søren Alexandersen er der ingen grund til at tro, at varianten skulle være med alvorlig end tidligere varianter af Omikron.

Sri Lankas præsident, Gotabaya Rajapaksa, har torsdag sendt en e-mail, hvor han bekræfter, at han træder tilbage fra sit embede.

Det meddeler parlamentsformanden, Mahinda Yapa Abeywarden, i Sri Lankas hovedstad, Colombo.

Rajapaksa sendte mailen kort før han ankom til Singapore. En regeringskilde i Sri Lanka siger til Reuters, at et officielt dokument vil blive fløjet til Sri Lanka fra Singapore.

Parlamentsformanden har insisteret på at se et originalt brev med en afskedsbegæring fra Rajapaksa, før han vil give officiel meddelelse om præsidentens tilbagetræden.

Præsidentparret flygtede tidligere på ugen fra voldsomme uroligheder i Sri Lanka til Maldiverne. Torsdag fløj parret videre til Singapore.

Voldsomme uroligheder

Der har været store og voldsomme demonstrationer og uroligheder, hvor præsidentens embedsbolig blev stormet og invaderet af hundredvis af demonstranter.

Der er indført nødretstilstand i hele landet og udgangsforbud i Colombo og vestlige områder.

Efter demonstranter sent onsdag forsøgte at storme nationalforsamlingen er der blevet sat flere soldater og pansrede køretøjer ind for at beskytte regeringsbygninger.

En af organisatorerne bag demonstrationerne Devinda Kodagode siger til nyhedsbureauet AP, at demonstranterne forlader offentlige bygninger, fordi parlamentsformanden har lovet at undersøge, hvordan krisen kan løses.

- Vi trækker os fredeligt tilbage fra regeringsbygningerne, men vi fortsætter vores kamp, siger en repræsentant for demonstranterne.

De kræver, at premierministeren også trækker sig.

Demonstranterne er vrede over den økonomiske krise, som landet befinder sig i, efter coronapandemien har ødelagt turismen. Samtidig har krigen i Ukraine forværret inflation og mangel på fødevarer.

Lederen af det største oppositionsparti Sajith Premadasa, der tabte præsidentvalget i 2019 til Rajapaksa, har sagt, at han vil stille op til præsidentposten.

Sri Lanka ligger syd for Indien. De cirka 22 millioner indbyggere oplever for tiden landets værste økonomiske krise i årtier.

Efter flere kvartaler med massiv pandemi-drevet efterspørgsel går pc-markedet markant tilbage.

Danmark får torsdag et rap over nallerne af EU-Domstolen.

Årsagen er fetaost. Eller snarere ost, der kaldes feta, men ikke må kaldes det ifølge EU-regler.

Danmark har undladt at forhindre eksport af ost under betegnelsen feta fremstillet i Danmark til tredjelande.

Og da fetaost ifølge EU-regler kun kan betegnes som feta, når det er produceret i Grækenland og Cypern, har Danmark begået traktatbrud. Det oplyser EU-Domstolen i en pressemeddelelse.

Har ikke forhindret eksport

Danmark har ment, at reglen kun gjaldt, når det omhandlede eksport af ost under betegnelsen feta til andre EU-lande.

Derfor har man ikke forhindret eksport fra danske mejerier af ost kaldet feta, for eksempel dansk feta, til tredjelande. Men det er altså en forkert forståelse af EU's regler. Og derfor skal Danmark sørge for, at eksporten stopper.

Betegnelsen feta blev i 2002 registreret som beskyttet oprindelsesbetegnelse. Det, der på ægte fetaost i butikker kan læses BOB.

Lige siden har betegnelsen været forbeholdt ost, som har oprindelse i bestemte områder i Grækenland og Cypern.

Bliver solgt som salattern

I Danmark bliver såkaldt dansk feta solgt som eksempelvis salattern eller hvid ost, fordi det bliver solgt på EU's indre marked. Men til lande uden for EU har nogle danske mejerier altså brugt betegnelsen feta om osten.

Og det er altså i strid med reglerne, fastslår EU-Domstolen endeligt torsdag.

Dommen fra EU-Domstolen betyder, at Danmark hurtigst muligt skal rette ind. Den fører i første omgang ingen sanktioner med sig.

Hvis Danmark skulle undlade at rette ind, kan EU-Kommissionen anlægge en ny sag med krav om finansielle sanktioner.

Lande har lagt sag an

Det er EU-Kommissionen, som med støtte fra Grækenland og Cypern har lagt sag an mod Danmark.

Formålet med at beskytte visse fødevarer er at hjælpe producenterne i de bestemte områder med at opnå et rimeligt udbytte, der afspejler produkternes kvalitet.

Andre eksempler på sådanne fødevarer er champagne og parmaskinke.

Der er fundet et tilfælde af undervarianten til Omikron, BA.2.75, i Danmark. Det bekræfter Søren Alexandersen, som er faglig direktør hos Statens Serum Institut, over for TV 2.

Varianten er fundet hos en dansker, som har opholdt sig i Sydeuropa, og den er registreret i Danmark tirsdag.

BA.2.75 har spredt sig i Indien, hvor den har vakt opsigt på grund af dens hurtige smitteevne.

Fra at have udgjort to procent af alle coronasmittede i Indien 12. juni, udgør den nu 23 procent af alle covidsmittede i Indien.

Den er desuden registreret i Japan, Tyskland, Storbritannien, Canada, USA, Australien og New Zealand.

WHO har sat BA.2.75 på listen over varianter, der overvåges, og også SSI holder øje med den.

Kan resultere i ny bølge

Søren Alexandersen understreger, at der ikke er nogen grund til at tro, at varianten skulle være mere alvorlig end tidligere varianter af Omikron.

- Men det er selvfølgelig klart, at når der kommer en ny subvariant, og den kan sprede sig, som vi ser i Indien og andre lande, så skal vi selvfølgelig holde særligt øje med den.

Ifølge den faglige direktør er der en risiko for, at varianten kan resultere i en ny bølge. Han kan ikke sige noget om risikoen for, at BA.2.75 bliver den dominerende variant i Danmark, men han fortæller, at den er "en kandidat blandt flere".

- Virus ændrer sig jo løbende, og det kan i nogle tilfælde være nok til, at den kan sprede sig igen. Og det er måske det, vi ser her.

Antistoffer virker knap så godt

Søren Alexandersen fortæller, at der er en række mutationer i BA.2.75, som muligvis kan føre til, at nogle af antistofferne fra vacciner og tidligere smitte virker mindre godt.

- Der er i hvert fald én mutation i varianten, som gør, at de antistoffer, vi allerede har bygget op, virker knap så godt som mod de tidligere varianter.

Sundhedsministeriet skriver på Twitter, at det er uklart, om BA.2.75 er mere smitsom end andre varianter, samt hvorvidt varianten giver et mere alvorligt forløb end BA.5, som aktuelt er den dominerende.

De skriver desuden, at det er uvist, om den vil udkonkurrere BA.5 i Danmark.

Hos SSI holder de i øjeblikket øje med omkring 30 undervarianter, og BA.2.75 er én af dem, som der bliver holdt et særligt øje på.

Også internationalt holder virologer og sundhedseksperter øje med smitteudviklingen. Her understreges det over en bred kam, at det er for tidligt at være bekymret for den nye variant, da der er mangel på kliniske data.

- Det er for tidligt at drage konklusioner, men det ser ud som om, at den smitter eksponentielt i Indien. Om den vil kunne udkonkurrere BA.5, må vi se over tid, siger Matthew Binnicker, der er klinisk virolog på Mayo Clinic i Rochester, Minnesota.

BA.5 er både den dominerende variant i Danmark, resten af Europa og USA i øjeblikket.

Meget kan siges om verden i disse dage, hvor nyhederne nærmest står i kø for at overgå hinanden.

Men de færreste havde nok regnet med at høre om badende demonstranter, der ulovligt har besat en præsidentiel svømmepøl i dagevis, og nu også har stormet præsidentens kontor.

Velkommen til dagens overblik.

SAS genoptager forhandlinger med piloter

En ni dages lang pilotstrejke med omfattende konsekvenser for rejsende i hele Norden kulminerer muligvis nu ved forhandlingsbordet.

I hvert fald mødtes SAS med piloterne onsdag.

Allerede før mødet gjorde pilotforeningen dog klart, at den ingen forventninger har om at finde en løsning. Mødet onsdag bar heller ikke frugt, men forhandlingerne genoptages torsdag.

Strejken koster 90 millioner kroner om dagen og er den længste af sin slags i selskabets historie.

Ifølge TV 2s oplysninger har SAS’ topchef, Anko van der Werff, været til stede ved forhandlingerne onsdag.

Demonstranter stormer præsidentkontor

I Sri Lanka har der været omfattende demonstrationer i en længere periode nu, og det kulminerede i weekenden, da demonstranter indtog både præsidentens og premierministerens respektive hjem.

Demonstranterne har simpelthen forskanset sig i præsidentpaladset, hvor der strømmer billeder ud af srilankanere, der bader i svømmepølen og træner i det private fitnessrum.

Kampklædt politi har forsøgt at tvinge demonstranterne ud – men uden held. Selvom præsidenten rent faktisk er gået af og er flygtet ud af landet, så fortsætter demonstrationerne.

Nu har srilankanerne således også stormet den fungerende præsidents hovedkontor i Colombo. Se billederne her.

Ukraine tager avanceret våben i brug

Der har været snak om dem længe, og nu er det altså officielt: Ukraine har taget langtrækkende raketvåbensystemer i brug mod de russiske invasionsstyrker.

Det er det amerikanske HIMAR-system, der har en rækkevidde på op til 85 kilometer.

Ifølge militæranalytikere er det en gamechanger, at Ukraine nu kan skyde langt ind i de områder, som Rusland har besat.

De mener, at det kan få afgørende betydning for slagets gang og Ukraines chancer for at genvinde kontrol over deres besatte territorier.

Boostervaccine kan give flere antistoffer

Selvom det for de flestes vedkommende formentligt er længe siden, at de har skænket coronavaccinerne en tanke, så arbejdes der stadig på højtryk blandt producenterne for at forbedre dem.

Seneste melding fra Moderna lyder nu på, at deres nye boostervaccine muligvis kan give flere antistoffer mod de nye coronavarianter end tidligere.

Fra 15. september begynder myndighederne at sende invitationer ud til danskere over 50 år til at modtage et boosterstik.

Ukrainsk kat på besynderlig rejse

Max, den ukrainske hankat, blev mod sin vilje tvunget ud af byen Butja, da russerne invaderede området.

Hans ejere var flygtet og havde ikke mulighed for at tage kæledyret med, så i en måned måtte Max bo i samme hus som russiske soldater, der havde slået sig ned i hans domicil.

Da ukrainerne kom og befriede Butja, tog hans ejere straks hjem for at lede efter Max – men hankatten var intet sted at finde.

Efter lidt søgen fandt den ukrainske familie ud af, at Max var endt nær en militærbase i Hviderusland, hvor en kvinde havde fundet ham og taget ham til sig.

Og hun ville gerne hjælpe med at få Max hjem, viste det sig. Læs hele historien her.

Et nyt studie fra Moderna tyder på positive resultater fra deres opdaterede mRNA-vaccine mod coronavirus. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

800 forsøgspersoner har fået et skud med den opdaterede vaccine, og efter en måned havde de 1,69 gange så mange antistoffer mod coronavarianterne BA.4 og BA.5 som dem, der fik et stik med den boostervaccine, som allerede er godkendt.

BA.5 er i øjeblikket den dominerende variant i Danmark.

Ikke en kæmpe forskel

Camilla Foged, som er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, siger, at resultaterne rigtignok tyder på, at den opdaterede vaccine giver højere antistofniveauer end den gamle version.

Hun har dog ikke haft mulighed for at få adgang til de præcise data fra undersøgelsen.

Selv om resultaterne tyder på højere beskyttelse, er det ifølge Camilla Foged ikke en kæmpe forskel.

- Det er selvfølgelig fint, at de giver højere antistofniveauer. Måske kunne jeg godt have tænkt mig at se bedre beskyttelse, lyder det fra professoren.

Forhåbentlig klar til efteråret

Derudover siger studiet ikke direkte noget om beskyttelsen mod smitte og alvorlig sygdom - det siger kun noget om mængden af antistoffer.

For at finde ud af hvor godt de beskytter mod smitte og alvorlig sygdom, skal vaccinerne først tages i brug, fortæller Camilla Foged.

- Moderna har gjort det, som de er blevet bedt om af myndighederne (lave studiet, red.), men folk skal ikke tro, at de nu undgår at blive smittet.

- Men vaccinerne virker, de giver nok bedre beskyttelse, og så er det positivt, at myndighederne nu har adgang til data. Hvis de godkender de opdaterede vacciner, er de forhåbentlig klar til at komme i brug i efteråret, siger hun.

Moderna har tidligere oplyst, at deres nye booster formentlig kan lanceres i oktober eller tidligt i november.

Alle danskere over 50 får tilbudt fjerde stik

I juni fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, at alle danskere over 50 år tilbydes et fjerde stik til efteråret.

Plejehjemsbeboere og særligt sårbare vil være de første, som får tilbuddet fra 15. september.

Fra 1. oktober vil alle danskere over 50 år få tilbudt et fjerde stik.

Årsagen til det fjerde stik er, at der forventes stigende smitte til efteråret.

Smittetallene er allerede nu stigende i Danmark og andre europæiske lande, og tirsdag blev der således registreret 2957 smittede.

I årevis var det brystkræft, der var den mest udbredte form for kræft i Danmark, men nu har kræft i lunger, bronkier og luftrør taget over.

Det viser en ny rapport, "Kræft i Danmark", som Kræftens Bekæmpelse udgiver.

Det skriver Berlingske.

Over 5000 personer i Danmark fik i 2020 konstateret lungekræft, mens der blev konstateret 4800 tilfælde af brystkræft.

Stort set lige mange kvinder og mænd rammes af lungekræft, der har en høj dødelighed. Kun hver fjerde er i live efter fem år.

Selv om brystkræft blandt kvinder er næsten dobbelt så hyppig som lungekræft, er der flere kvinder, der dør af lungekræft.

I 2020 døde næsten 3400 personer i Danmark af lungekræft.

Ifølge formanden for Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG), overlæge Torben Riis Rasmussen, er der fortsat en svagt stigende tendens i antallet af nye lungekræfttilfælde.

Derfor er det ifølge ham forventeligt, at lungekræft vil forblive den største kræftsygdom i Danmark i en årrække.

Det er især regningen for tidligere tiders udbredte rygekultur, der nu betales af tusindvis af mennesker.

Med undtagelse af enkelte tilfælde af bestemte mutationer i kræftcellernes dna, luftforurening eller radon fra undergrunden så handler det om tobak.

Mellem 90 og 95 procent af alle lungekræfttilfælde vurderes således at være rygerelaterede.

- Den risiko, man påfører sig selv ved at ryge, forsvinder ikke, selv om man holder op. Mange af de patienter med lungekræft, vi ser i dag, er holdt op med at ryge, sommetider for mange år siden - men risikoen bærer de stadig med sig, siger Torben Riis Rasmussen til Berlingske.

Behandlingen af lungekræft er dog blevet bedre, og flere overlever.

Etårsoverlevelsen er hævet markant. Over halvdelen af patienterne er nu i live, ét år efter at de har fået diagnosen.

Femårsoverlevelsen kan dog stadig blive løftet, og der er ifølge Torben Riis Rasmussen også nye, lovende behandlinger i horisonten.

Over 1000 mennesker har i alt søgt erstatning for skader, som de mener, skyldes vaccinen mod covid-19.

Det skriver Berlingske.

De fleste ender med at få afslag. Men 32 har indtil videre fået tilkendt erstatning.

Direktør for Patienterstatningen Karen-Inger Bast oplyser til Berlingske, at der kommer 10-15 ansøgninger hver uge, og at sagerne "fylder en hel del".

- Men set i lyset af, at over 4,8 millioner danskere har fået et eller flere stik, og der er givet i alt 13,2 millioner doser, er antallet af ansøgninger om erstatning faktisk lavt, siger hun til avisen.

Mere præcist er det samlede antal ansøgninger oppe på 1138 ifølge avisen. Sidste år var der 614, som søgte om erstatning.

Cirka 500 sager er blevet afvist. Knap 600 sager er endnu ikke afgjort, skriver Berlingske.

Blandt de 32, som har fået tilkendt erstatning, er der ti, hvor årsagen er ansigtslammelser. For seks af patienterne skyldes det en blodprop. Der er også tilfælde af betændelse i hjerteregionen og nervebetændelse.

Generelt oplevede Patienterstatningen en stigning i antallet af ansøgninger om erstatning sidste år.

Det er Patienterstatningen, der afgør, om der skal udbetales erstatning for en fysisk eller psykisk skade, der er tilstødt under behandling på et sygehus, hos lægen eller efter brug af medicin.

Indsatsen med fjerde stik går først for alvor i gang til efteråret.

Fra 1. oktober vil alle danskere over 50 år blive tilbudt et fjerde stik med en coronavaccine.

Særligt udsatte grupper har kunnet få et fjerde stik de seneste uger. Plejehjemsbeboere og andre sårbare bliver tilbudt fjerde stik fra 15. september.