Det amerikanske justitsministerium vil nedsætte en taskforce i kølvandet på en afgørelse fra USA's højesteret, der fjerner den forfatningssikrede ret til abort.

Taskforcen har til formål at beskytte kvinders ret til selv at vælge, efter at højesteret i slutningen af juni omstødte afgørelsen "Roe v. Wade" fra 1973.

Det bliver vicejustitsminister Vanita Gupta, der skal stå i spidsen for taskforcen. Hun vil føre tilsyn med og evaluere delstaters lovgivning og tiltag, som truer med at "krænke den føderale juridiske beskyttelse" på området, oplyser justitsministeriet.

Arbejdsgruppen vil også føre tilsyn med love, der forsøger at forbyde Mifepristone. Lægemidlet er et af to midler, der ofte bruges til at fremkalde en medicinsk abort og afslutte graviditeten tidligt i forløbet.

Det sker som følge af uenighed om en "ekspertvurdering af midlets sikkerhed og effektivitet" fra den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA), oplyser justitsministeriet.

Højesterets afgørelse med seks stemmer mod tre har sendt chokbølger gennem hele USA, hvor 26 delstater enten med sikkerhed vil eller anses for at ville forbyde abort.

Samtidig er der delstater, som ønsker at gøre det sværere for kvinder at rejse til andre stater og få foretaget en abort.

Ifølge justitsministeriet vil taskforcen holde øje med enhver lovgivning, der "svækker kvinders mulighed for" at søge hjælp i andre delstater, hvor abort fortsat er lovligt.

Præsident Joe Biden har erkendt, at hans muligheder for at handle i forhold til abortrettigheder er begrænsede.

Den hurtigste måde at få genskabt rettigheder på føderalt plan vil være at opnå et stort demokratisk flertal i Kongressen, har Biden sagt gentagne gange.

Herefter vil man ifølge præsidenten kunne lave lovgivning på området.

En ny mutation af coronavarianten Omikron har spredt sig i Indien og vakt opsigt på grund af dens hurtige smitteevne.

Der er tale om mutationen BA.2.75. Fra at have udgjort to procent af alle coronasmittede i Indien 12. juni, udgør den nu 23 procent af alle covid-smittede i Indien. Det skriver flere medier heriblandt DW.com og Time.

BA.2.75 har spredt sig til to indiske delstater og er desuden registreret i Japan, Tyskland, Storbritannien, Canada, USA, Australien og New Zealand.

Som konsekvens af den hastige smitte i primært Indien har Verdenssundhedsorganisationen WHO derfor sat BA.2.75 på listen over varianter, der overvåges. Desuden holder adskillige virologer og sundhedseksperter øje med smitteudviklingen.

Her understreges det dog over en bred kam, at det er for tidligt at være bekymret for den nye variant, da der er mangel på kliniske data.

- Det er for tidligt at drage konklusioner, men det ser ud som om, at den smitter eksponentielt i Indien. Om den vil kunne udkonkurrere BA.5, må vi se over tid, siger Matthew Binnicker, der er klinisk virolog på Mayo Clinic i Rochester, Minnesota.

Foråret viste, at coronasmitten fortsatte, selv om en stor del af verdens befolkning blev vaccineret for covid-19, så hvorfor overhovedet interessere sig for, om BA.2.75 eventuelt smitter mere?

Ifølge Matthew Binnicker fordi nye mutationer altid har potentiale til at svække vaccinernes effektivitet mod alvorlig sygdom. Et potentiale, der dog endnu ikke er dokumenteret, siger han til AP.

Dansk ekspert er ikke bekymret

Virolog på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen forholder sig indtil videre ganske rolig til den nyfundne mutation.

Han minder om, at det er BA.5, der er den dominerende variant i Europa og USA lige nu.

Den har allerede udkonkurreret BA.2, som dominerede i Danmark i februar 2022, som BA.2.75 stammer fra.

- Det er godt, at WHO holder øje med nye varianter, men i Danmark dominerer BA.5, der allerede har udkonkurreret BA.2, og derfor er det også en formodning, at BA.5 vil udkonkurrere en undervariant af BA.2 som den indiske, siger Allan Randrup Thomsen til TV 2.

Han frygter heller ikke, at BA.2.75 med nye spikeproteiner umiddelbart kan true vaccinernes effektivitet mod alvorlig sygdom.

Når en person vaccineres, opfatter immunforsvaret antigenet som fremmed. Dette aktiverer immuncellerne, som kaldes T-celler og B-celler.

- T-cellerne forhindrer ikke nødvendigvis infektion, men alvorlig sygdom, og det er også udgangspunktet med den nye mutation, indtil anden data foreligger. Vi skal passe på med at overfortolke de indledende fund, siger Allan Randrup Thomsen.

Fjerde stik som tilbud

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har tidligere sagt, at regeringen ikke forventer nogle restriktioner hen over sommeren.

Fra 1. oktober vil alle danskere over 50 år blive tilbudt et fjerde stik med en coronavaccine.

Særligt udsatte grupper har kunnet få et fjerde stik de seneste to uger. Plejehjemsbeboere og andre sårbare bliver tilbudt fjerde stik fra 15. september.

WHO har lige nu i alt syv varianter af covid-19, organisationen holder øje med.

For fjerde gang siden ulvens genindvandring i Danmark i 2012 har et ulvepar ynglet med succes i Danmark.

Det afslører optagelser fra vildtkameraer ved Klelund Plantage syd for Billund, der har observeret mindst en hvalp født først i maj, meddeler Miljøstyrelsen.

Tillykke til ulvemor og velkommen til dagens overblik.

Afgående præsident forsøgte at flygte ud af Sri Lanka

Sri Lankas trængte præsident, Gotobaya Rajapaksa, blev mandag stoppet i lufthavnen, da han forsøgte at forlade landet og flyve til Dubai.

Præsidenten har været i skjul, siden vrede demonstranter lørdag stormede præsidentpaladset i hovedstaden, Colombo.

Med militærets hjælp nåede præsidenten at flygte fra paladset i sidste øjeblik, før demonstranterne trængte ind. Siden har han været under militærets beskyttelse.

Efter stormen på præsidentpaladset lørdag har han lovet at træde tilbage som præsident for at sikre ”en fredelig overførsel af magten” til en efterfølger. Det skal ifølge planen ske onsdag.

Flaskevand bliver revet væk på Fanø efter PFAS-fund

Flere købmænd har måttet melde udsolgt for flasker af god gammeldags mineralvand på Fanø. Vandsalget på øen er eksploderet henover weekenden, hvor det kom frem, at samtlige drikkevandsboringer er forurenet med PFAS.

PFAS er en fællesbetegnelse for en række sundhedsskadelige fluorstoffer.

Niveauerne fra boringerne ligger på omkring 4 nanogram, hvilket er det dobbelte af grænseværdien, som sidste år blev sænket fra 100 til 2 nanogram.

Styrelsen for Patientsikkerhed har dog vurderet, at borgerne på Fanø kan drikke vandet i en begrænset periode, men fannikkerne – og muligvis også turisterne – har altså valgt at ty til flaskevand i stedet.

Danskerne hamstrer afbudsrejser som aldrig før

To års coronanedlukninger og udsigten til halvdårligt dansk sommervejr fik allerede i begyndelsen af skoleferien efterspørgslen på afbudsrejser til at stige.

Tilsæt dernæst en SAS-strejke, der lige nu er på sit niende døgn, og så har du ingredienserne til en efterspørgsel så massiv, at mangeårig administrerende direktør hos rejsesøgemaskinen Travelmarket Ole Stouby aldrig har set lignende.

På Travelmarket, som sammenligner alle tilgængelige afbudsrejser på markedet, kunne en afbudsrejse til blandt andet Grækenland eller Tyrkiet købes for mellem 1200 og 2200 kroner i slutningen af uge 26, altså lige i begyndelsen af skolernes sommerferie.

I dag er niveauet steget til op mellem 5000 og 7000 kroner for de absolut billigste afbudsrejser, oplyser Travelmarket til TV 2.

Lego trækker sig endeligt ud af Rusland

Lego har opsagt sin kontrakt med driftsselskabet bag 81 butikker i Rusland. Det oplyser driftsselskabet Inventive Retail Group (IRG), der står for driften af legetøjsproducentens russiske butikker, tirsdag ifølge Reuters.

Den danske legetøjskoncern meddelte i marts, at den holdt op med at sende legoklodser og legosæt ind i Rusland.

Det skete som konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine og de efterfølgende sanktioner.

I mellemtiden forblev de 81 butikker i Rusland dog åbne indtil juni, hvor flere af dem blev midlertidigt lukket. Nu opsiges de alle.

Cort vinder nervepirrende spurt og 10. etape

Magnus Cort Nielsen, også kendt som "ConCorten", har gjort det igen.

På 10. etape af årets Tour de France tog EF-danskeren sin anden etapesejr i karrieren i verdens største cykelløb, da han efter målfoto spurtbesejrede australieren Nick Schultz i en intens finale.

Det så ellers ud til, at Magnus Cort var blevet sat fra udbruddet på den afsluttende kategori 2-stigning med fem kilometer igen, men på opløbet dukkede Cort op i finalen igen, da en større gruppe skulle spurte om sejren.

Her lagde han sig i hjulet på Schultz og nåede lige nøjagtig forbi på stregen. I 2018 vandt 29-årige Cort også en Tour-etapesejr efter et udbrud, da han kørte for Astana.

I 2021 tog Nordsjællands Politi en sag op mod den døgnåbne behandlingsinstitution Godhavn, hvor flere tidligere anbragte børn hævdede, at de igennem flere år var blevet udsat for vold og unødvendig magtanvendelse fra personalet på stedet.

Nu har Nordsjællands Politi droppet sagen mod Godhavn, som ligger i Tisvildeleje i Nordsjælland. Det fremgår af anklagemyndighedens afgørelse, som TV 2 har set.

TV 2-dokumentaren, ’Nødråb fra børnehjemmet’, gav i 2021 indblik i videoer og dokumenter, der afslørede mistrivsel og manglende omsorg på en lang række børnehjem. En af dem var børnehjemmet Godhavn, hvor to anbragte børn havde dokumenteret voldelige episoder og meldt det til politiet.

Politiet modtog drengenes anmeldelse i november 2016. Dengang valgte politiet at lukke sagen uden at gøre yderligere.

Efter at TV 2 kontaktede politiet i forbindelse med dokumentaren, valgte de at genoptage sagen. Men nu har de altså droppet sagen igen. Det skyldes, at anklagemyndigheden ikke har fundet basis for at rejse en sag mod personalet.

”Det er langt ude”

To tidligere anbragte på Godhavn er vrede over, at politiet har droppet sagen.

- Det er langt ude. Der er jo video af mange af tingene. Det er ikke i orden, siger 21-årige studerende Todi Godsk.

Ifølge Todi Godsk oplevede han selv adskillige voldelige episoder i de år, han var anbragt. Det var Todi Godsk og en anden anbragt, Silas Nielsen, der optog videoer af episoderne, som indgår i dokumentaren.

I 2016 optog drengene eksempelvis denne video:

Den dengang 15-årige Todi Godsk var blevet vred og havde truet med at kaste med ting. Han ville forlade Godhavn, men en mandlig ansat gik helt tæt på ham og opfordrede nu Todi Godsk til at skubbe ham. Episoden eskalerede til råb og vold.

Fysisk magtanvendelse imod børn må bruges, hvis de er til fare for sig selv eller andre eller er i gang med at ødelægge inventar. Men ifølge drengene i dokumentaren brugte personalet ofte magtanvendelse imod dem, selvom de ikke var til fare for nogen.

Forløbet er vigtigt

I forbindelse med dokumentaren vurderede flere eksperter, der blev forelagt videoerne, at flere af magtanvendelserne var ulovlige.

Alligevel har politiet altså nu droppet sagen.

Lektor på Juridisk Institut på Aalborg Universitet Hanne Hartoft peger på, at forløbet op til en konflikt er vigtigt i sager, hvor politiet skal afgøre, om en magtanvendelse på et opholdssted har været lovlig.

I den konkrete episode i videoen ovenfor lægger anklagemyndigheden i sin afgørelse vægt på Todi Godsks adfærd forud for magtanvendelsen.

- Det fremgår, at du var meget sur, destruktiv og provokerende i din adfærd, idet du blandt andet ville kaste med billardkugler og smadre ting, hvorfor du blev lagt ned på gulvet i entreen og fastholdt i 2-3 minutter, står der i anklagemyndighedens afgørelse.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Nordsjællands Politi.

Vil gå hele vejen

Todi Godsk og Christian Bøgh, som også er tidligere anbragt på Godhavn, har dog ikke tænkt sig at stoppe. Sammen med deres advokat vil de klage over afgørelsen til Statsadvokaten.

- Vi vil gå hele vejen, indtil der er nogen, der bliver dømt i den her sag, siger Todi Godsk.

- Og til der kommer nogle konsekvenser for nogen, tilføjer Christian Bøgh.

Det er ikke første gang, at døgninstitutionen Godhavn er i mediernes søgelys.

Fra 1940 og frem til 1970 blev anbragte drenge på netop Godhavn udsat for grove overgreb som systematisk vold, seksuelle overgreb og medicinske forsøg.

Overgreb så grove, at statsminister Mette Frederiksen (S) i 2019 gav de i dag voksne mænd en officiel undskyldning fra staten. Og i februar 2021 blev 17 af de tidligere Godhavn-drenge tilkendt erstatning på 300.000 kroner hver.

Mandag morgen var der tomt på hylderne i Dagli' Brugsen i Sønderho og Super Brugsen i Nordby på Fanø. I hvert fald der hvor der plejer at være vand på flaske.

- Vi havde udsolgt mandag morgen, så vi har bestilt fire gange så meget vand hjem, som vi plejer, til vores leverance onsdag, fortæller Alexander Krogsgaard, souschef i Dagli' Brugsen, Sønderho.

Også hos kollegaen mere nordligt på øen har de mærket en markant større efterspørgsel på vand.

- Vi har nok fordoblet salget i weekenden. Normalt er det mest de tyske turister, der køber vand på flaske, men i weekenden var det også danskere, der købte det, så vi havde udsolgt af nogle af varianterne. Sådan plejer det ikke at være, lyder det fra Bent Kruse Madsen, der er uddeler i Super Brugsen i Nordby.

Vandet kan drikkes

Lørdag kom det frem, at samtlige drikkevandsboringer på Fanø er forurenet med PFAS, som er en fællesbetegnelse for en række sundhedsskadelige fluorstoffer.

Vi er vant til at bo i et land med rent drikkevand, så det er meget udansk at skulle købe flaskevand

Bent Kruse Madsen, uddeler i Super Brugsen i Nordby

Niveauerne fra boringerne ligger på omkring fire nanogram, hvilket er det dobbelte af grænseværdien, som sidste år blev sænket fra 100 til to nanogram.

Styrelsen for Patientsikkerhed har dog vurderet, at borgerne på Fanø kan drikke vandet i en begrænset periode, men flere har altså valgt at ty til flaskevand i stedet.

- Jeg kan godt forstå, at folk er bekymrede. Det er da træls at skulle tænke på den slags i sin ferie, men nu har vi bestilt ekstra meget vand hjem og håber, det er nok, så folk kan få en tryg ferie herovre, siger Alexander Krogsgaard og samme melding kommer fra brugsen i Nordby.

- Vi har også bestilt mere hjem, og vi kan høre, at det er noget, kunderne taler om. Vi er vant til at bo i et land med rent drikkevand, så det er meget udansk at skulle købe flaskevand, siger Bent Kruse Madsen.

Også andre steder på øen bliver der talt om PFAS-forureningen. Både hos Sol og Strand og Danibo, der lejer feriehuse ud på Fanø, har de oplevet nogle få gæster spørge til meldingen om PFAS i drikkevandet.

- Vi havde 60 personer, der kom og hentede nøgler, og der var måske to eller tre, der spurgte til, om de nu kunne drikke vandet, fortæller Morten Schøler, der er bureauchef i Sol og Strand, og samme oplevelse har Hanne Thyssen, der er medejer og administrerende direktør i Danibo.

- Jeg nåede lige at tænke 'åh nej', da jeg læste om det, men da jeg så fik nærlæst det, kunne jeg se, at der ikke er noget nyt i tallene, og det er også kun få gæster, der har spurgt indtil det, siger hun.

Vandledning til Esbjerg

Målingerne på Fanø blev foretaget tidligere på året, men indtil videre er der ingen svar på, hvor PFAS-forureningen kommer fra.

PFAS-stofferne er andre steder især fundet tæt på brandøvelsespladser, fordi man før brugte fluorstoffer i brandslukningsskum. Men på Fanø har man ikke haft lignende pladser, og det er indtil videre uvist, hvor stofferne kommer fra.

Borgmester Frank Jensen (RV) siger til TV SYD, at man arbejder på at finde en løsning, og at den foretrukne er en vandledning mellem Fanø og Esbjerg. En løsning, der dog har lange udsigter.

- Jeg ved ikke præcist, hvor lang tid det tager, men det bliver mindst et år, og det er måske endda også optimistisk, lyder det fra borgmesteren.

Indtil da forsøger det lokale vandværk Fanø Vand at afprøve andre løsninger for at få så rent vand som muligt.

- Vi kører nogle forsøg med at rense vandet, så vi måske kan komme tættere på grænseværdien, siger Frank Jensen.

I Tyskland frygter myndighederne, at Rusland permanent vil lukke for gastilførslen til rørledningen Nord Stream 1, når den fra mandag tages midlertidigt ud af drift.

Nord Stream 1, der er hovedåren for gastilførsel fra Rusland til Europa, skal de næste ti dage gennemgå en planlagt årlig vedligeholdelse.

Rusland har i kølvandet på krigen i Ukraine begrænset eksporten af naturgas til Europa, men afviser at bruge energieksport som våben.

Men den udmelding er ikke nok til at berolige den tyske økonomi- og klimaminister Robert Habeck.

- Med det mønster, vi har set, ville det ikke overraske meget, hvis de finder en eller anden lille teknisk detalje og siger: ”Vi kan ikke lukke op igen. Vi fandt et problem, og det var det”. Så situationen er da anspændt, lyder det fra Habeck.

- Det er alvorligt det her

Det er ikke usandsynligt, at den tyske bekymring bliver en realitet. Det vurderer Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

- Når tyskerne er bekymrede, skal vi også være bekymrede. Vi har set, hvordan gasflowet fra Rusland gradvist er blevet reduceret over den seneste tid. I Danmark har vi oplevet, at Rusland har lukket for en kontrakt, fordi vi ikke ville betale i rubler. Det samme er sket for en række større europæiske lande, fortæller Brian Vad Mathiesen til TV 2.

Ifølge branchedirektør i Dansk Industri Energi, Troels Ranis, vil en permanent lukning for Nord Stream 1 få konsekvenser herhjemme – også for de danske husholdninger.

- Det er alvorligt det her, for det vil påvirke os allesammen. 13 procent af vores samlede energiforbrug er baseret på naturgas. Det er mindre end for 20–25 år siden, men alligevel en anseelig del, så det vil ramme os allesammen, siger Troels Ranis til TV 2.

Mastodonter står for skud

Også de danske virksomheder står for skud, hvis ikke Nord Stream 1 åbner efter de ti dages vedligehold, fortæller Troels Ranis.

- Der er lagt beredskabsplaner for, hvordan man skal håndtere, at der kan blive lukket for gassen helt eller delvist, siger han.

De mest gasforbrugende virksomheder herhjemme kan blive ramt, hvis gasledningen Nord Stream 1 ikke genåbner – det gælder blandt andet Arla, Danish Crown, Novo Nordisk og Carlsberg.

Hvis de europæiske gaslagre ikke er fyldt op, vil gassen blive prioriteret efter en nøgle, hvor husholdningerne står forrest.

Det kan betyde, at der ikke bliver gas – eller kun begrænset mængder gas – tilovers til såkaldt ubeskyttede virksomheder.

Omkring 50 danske virksomheder inden for blandt andet fremstilling af fødevarer og byggematerialer tilhører den kategori.

Et sandsynligt scenarie

Ligesom Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet mener Troels Ranis, at det er et sandsynligt scenarie, at Rusland lukker helt for gassen.

Det har fået DI til at nedsætte et særligt forum for de virksomheder, der risikerer at blive ramt.

- Vi kigger sandsynligvis ind i en reel gaskrise, hvor der ikke er adgang til den gas, virksomhederne har brug for. Det betyder, at gassen bliver rationeret, og virksomhederne risikerer at blive helt eller delvist lukket, siger Troels Ranis.

Medlemmerne af det særlige forum vil løbende blive briefet om situationen, ligesom der vil blive holdt møder, hvor også myndighederne deltager.

Sidste søndag modtog Thomas Vedsmand og hans kollegaer i Hovedstadens Beredskab meddelelsen om, at der var skyderi i Fields.

Sammen med sine kollegaer iførte han sig skudsikker hjelm og vest, og så kørte han mod Fields på Amager.

- Der får vi en yderligere bekræftelse på, at det er et masseskyderi, der foregår, og at der er mange tilskadekomne, fortæller han i ’Go’ morgen Danmark’.

På vejen bliver planen lagt, og ude foran Fields fik Thomas Vedsmands kollegaer fat i en særlig patrulje fra politiet, der eskorterede dem ind, så de kunne hjælpe de sårede ud til ambulancerne.

På daværende tidspunkt vidste de ikke, om der var flere gerningsmænd i shoppingcentret, og han vidste derfor, at det kunne være farligt at gå ind og hjælpe.

Vores opgave handler om at komme ind til de sårede hurtigst muligt

Magnus Mattsson, indsatsleder

Rigshospitalet har meldt tilbage til jer, at den indsats, som I lavede, var afgørende for, at de fire, der var meget hårdt tilskadekomne, overlevede. Hvad får det dig til at føle?

- Det fortæller mig, at det, som vi går og arbejder og træner på, er det rigtige.

Har trænet i Fields

Det særlige beredskab SIKS, der står for "Særlig Indsats i Kritiske Situationer", er et samarbejde med Københavns Politi og Region Hovedstaden, som skal sikre, at flest mulige menneskeliv bliver reddet under et skyderi eller terrorangreb.

Typisk bliver de 50 ansatte i Hovedstadens Beredskab kaldt ud til brande, aktioner under vand eller oppe i luften, som Thomas Vedsmand forklarer det.

Derfor var det også en atypisk aktion, som indsatsleder Magnus Mattsson pludselig skulle lede.

- Vores opgave handler om at komme ind til de sårede hurtigst muligt. Så tiden er meget, meget kritisk her, hvis vi skal kunne redde dem.

Derfor skulle Magnus Mattsson hurtigt vurdere i samarbejde med politiet, hvor de kunne rykke sikkert ind i bygningen.

Og her havde han en stor erfaring, selvom han ikke har stået med et masseskyderi før.

- Vi har tidligere været til øvelser ude i Fields og for ikke ret mange uger siden ude på Fisketorvet, hvor vi har øvet det her, fortæller han.

"Vi gjorde en forskel"

Den seneste uge har været fyldt med tanker og refleksioner for Magnus Mattsson.

Sammen med sine kollegaer har han evalueret indsatsen blandt andet med politiet og lægerne på Rigshospitalet.

Hos politiet har de fået det fulde overblik over, hvad der præcist skete, og det har hjulpet med at bearbejde det.

Og så har de fået at vide, at den førstehjælp, der blev ydet på stedet, har været med til at redde liv.

- Personligt tager jeg med, at det her SIKS, som vi har trænet i så mange år, fungerer. Vi gjorde en forskel derude, slutter han.

Se hele indslaget med Magnus Mattsson og Thomas Vedsmand i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Uden for shoppingcentret Fields på Amager ligger der hundredvis af buketter og visner i solen.

De mange blomster ligger side om side med håndskrevne noter og kort fra de mange, der har været forbi centret for at sende tanker til de mange pårørende til det skyderi, der 3. juli kostede tre mennesker livet og sårede flere.

Klokken 10 mandag vendte den normale hverdag tilbage i centret, der igen åbnede dørene for besøgende. Centret har været lukket siden de tragiske hændelser, men det har dog været muligt for centrets ansatte at vende tilbage i løbet af ugen for at genbesøge butikkerne og hente de ting, de måtte have glemt i flugten fra centret.

Inde i centret blev gitrene rullet op, og butikkerne stod hurtigt klar til at modtage gæster igen som på enhver anden mandag. Sådan da.

Klokken lidt over 10 på genåbningsdagen var der stadig flere pressefolk end besøgende i Danmarks største shoppingcenter. Politiet var talstærkt til stede, og flere vagter end sædvanligt patruljerede gangene som et tryghedsskabende tiltag.

Vi kommer videre

På centrets første sal om hjørnet fra et af de steder, hvor gerningsmanden affyrede skud, ligger e-cigaretforretningen Gejser.

Her har Nicolai Rasmussen åbnet butikken og er klar til dagens kunder. Han var ikke på job i søndags og betegner egentlig dagen i dag som en "standard mandag morgen".

- Jeg kan faktisk ikke mærke så meget forskel. Min kollega, der var på arbejde søndag, har selvfølgelig været tynget af det, der er sket. Men han har også lyst til at komme tilbage, siger han. Umiddelbart tror jeg, det er noget, der kommer til at fylde herude i noget tid, men så tror jeg også, vi kommer videre, siger Nicolai Rasmussen.

Han mener, at det var et rent ulykkeligt tilfælde, at skyderiet fandt sted lige netop i Fields, og derfor frygter han ikke for håndteringen i centret fremover.

Uvirkeligt, at tre mistede livet

Længere nede ad gangen ligger herretøjsforretningen Kaufmann. Her er Martin Christensen på vagt, og i modsætning til Nicolai Rasmussen var han på arbejde sidste søndag, hvor skyderiet fandt sted.

Derfor er denne mandag ikke helt standard for ham. Dog er han helt rolig og tryg, forsikrer han.

- Ellers ville jeg ikke være mødt op her, siger Martin Christensen.

- Men her er da en lidt mærkelig stemning. Da jeg gik forbi blomsterne ude foran, blev jeg mindet om, at tre personer har mistet livet. Det er uvirkeligt, tilføjer han.

Han husker tydeligt, da lyden af det første skud rungede gennem centret, og hvordan folk med det samme gik i panik. Kaufmann ligger ved en trappe, der fører til en udgang, og derfor stormede mange i retning af butikken, da der hørtes skud.

Martin Christensen og de øvrige Kaufmann-ansatte førte så mange folk, de kunne, ud af bagtrappen bag butikken, inden de selv tog flugten. Ifølge ham fulgte personalet den oplæring, de har fået til brandøvelser.

- Det handlede bare om at få folk ud, for vi anede jo ikke, hvad der var ved at ske. Vi blev i butikken i måske tre minutter, inden vi havde fået alle ud, og så kom vi selv ud på den anden side, siger Martin Christensen.

Det, der står klarest i Martin Christensens hukommelse, var de mange børn, der var paniske og blev slæbt afsted af deres forældre. Han husker også den totale forvirring, der opstod ude foran centret, og hvordan en mand ude foran for første gang viste ham et billede af den formodede gerningsmand med et gevær i armene.

Vi skal prøve bare at lade det blive hverdag igen

Martin Christensen, ansat i Kaufmann Det skal være hverdag igen

Martin Christensen fortæller, at det først gik rigtig op for ham, hvad der var sket, da han kom hjem og så nyhederne om skyderiet. Chokket sad i ham i mange timer, men han kom ovenpå igen efter et par dage.

De ansatte fra Kaufmann og en anden forretning med samme ejer mødtes allerede dagen efter for at tale forløbet igennem og få tilbud om hjælp, fortæller han.

For ham var det mest betryggende dog at møde på arbejde i morges mandag, tale med kollegerne i butikken og mærke, hvordan normaliteten langsomt indfandt sig i den butik, hvor han har arbejdet i fem år.

- Nu skal vi i gang med arbejdet igen, og ellers skal vi prøve bare at lade det blive hverdag igen, siger Martin Christensen.

Der er dog én ting, der har ændret sig for ham siden skyderiet, fortæller han:

- Jeg har lagt mærke til, at når jeg er et nyt sted, lægger jeg altid lige ekstra mærke til, hvor nødudgangene er. Det er det, der har sat sig.

Har du stået med en indkøbskurv i hånden og en dyb fure i panden foran supermarkedets mejeriafdeling og undret dig over, at prisen for en pakke smør har sneget sig op på knap 28 kroner? Så er du nok ikke alene.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at inflationen er nået op på 8,2 procent – det højeste niveau siden 1983.

Det betyder med andre ord, at prisen på varer og tjenester generelt set stiger, så pengene bliver mindre værd.

Særligt fødevarepriserne er steget markant de seneste måneder. I maj var de samlede fødevarepriser således 10,6 procent højere end i samme måned sidste år. Men i juni er dette tal vokset til 13,6 procent.

I listen nedenfor har TV 2 samlet et overblik over prisudviklingen på en lang række fødevarer over et år – fra juni 2021 til juni 2022.

Krig, tørke og energikrise

Af listen fremgår det, at især basisfødevarer som mejeri- og kornprodukter, kaffe og kød topper listen over fødevarer med størst prisstigning.

Øverst på listen finder man smør, hvis pris på et år er steget med knap 32 procent.

Ifølge Ole Sloth Hansen, råvareanalytiker ved Saxo Bank, er der flere årsager til, at fødevarepriserne i øjeblikket stiger.

Dels peger han på krigen i Ukraine, da landet fra tid til anden bliver omtalt som ”Europas kornkammer”. Faktisk står Rusland og Ukraine til sammen for mellem en tredje- og en fjerdedel af den globale eksport af hvede, og derfor presser det priserne op, når landene bekriger hinanden.

Desuden spiller både tørke, brændstof- og gødningsmangel samt stigende energipriser en rolle.

Og de mange prisstigninger kan mærkes rundt omkring i de danske hjem.

35.000 kroner ekstra om året

Brian Friis Helmer, der er økonom hos Arbejdernes Landsbank, vurderer, at en almindelig børnefamilie skal have op mod 3000 kroner ekstra op af lommen hver eneste måned sammenlignet med sidste år for at købe de samme varer.

- Vi ved, at danskerne i gennemsnit er rimeligt velpolstret økonomisk. Men der er ikke nogen tvivl om, at det gør et stort indhug i almindelige familiers økonomi, siger Brian Friis Helmer til TV 2.

Også Jes Asmussen, der er cheføkonom ved Handelsbanken, regner sig frem til, at de stigende priser koster en almindelig børnefamilie cirka 35.000 kroner om året.

Brian Friis Helmer peger på, at man for at imødegå de store prisstigninger eksempelvis kan holde øje med tilbud i supermarkederne, bruge mindre energi i hjemmet eller tage kortere bade.