Antallet af personer, der menes at være smittet med coronavirus på enten Roskilde Festival eller i forbindelse med Tour-arrangementer, stiger.

Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed, STPS, til TV 2.

Ifølge opdaterede tal er der siden fredag konstateret yderligere 113 smittetilfælde, der kan knyttes til festivalen. Dermed oplyser 706 borgere nu, at de mener at være smittede med coronavirus i forbindelse med dette års Roskilde Festival.

For Tour de France-arrangementer på tværs af landet er der siden fredag oplyst 53 nye tilfælde, hvilket samlet giver 249 smittede, der formoder at være blevet smittet til et Tour de France-arrangement.

Kan være mørketal

Til TV 2 oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed yderligere, at data for, hvor de smittede mener at have fået virussen stammer fra henholdsvis en selvbetjeningsløsning, hvor formodede smittekilder kan oplyses samt fra samtaler mellem borgere og smitteopsporingen.

Derfor er der også tale om såkaldte minimumstal.

- De data, vi har, er minimumstal, da befolkningen ikke længere bliver testet regelmæssigt. Der er helt sikkert mørketal og flere smittede, end vi har oplysninger om, skriver Styrelsen for Patientsikkerhed til TV 2.

Restriktioner er ikke på tegnebrættet

De stigende smittetal taler ind i en større tendens landet over.

Ifølge Statens Serum Instituts (SSI) seneste tendensrapport om corona, som blev udgivet i sidste uge, steg antallet af coronasmittede personer fra uge 25 til 26 steg med 27 procent.

Dog understreger Statens Serum Institut, at antallet af indlagte på sygehusene med en positiv coronatest kun er steget med 9 procent.

Trods den stigende smitte har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tidligere sagt, at regeringen ikke forventer nogle restriktioner hen over sommeren.

Dog kan særligt udsatte grupper lige nu få fjerde stik med coronavaccine. Plejehjemsbeboere og andre sårbare kan forvente at blive tilbudt vaccinen fra 15. september.

Danskere over 50 år kan booke tid fra 1. oktober.

I et hvidt hus i Colombo sidder der en mand med en mistanke.

Manden er kardinal og er dermed ganske tæt på toppen i Den Katolske Kirke.

Da han mistede tre børn, bør han holde fast i sagen. Han bør undersøge, om han kan lægge sag an

Malcolm Ranjith, kardinal

Da TV 2 forsøgte at få fat i ham til et interview til denne historie, forventede vi ikke at høre fra ham, men en dag da vores telefon havde været slukket, lå der 22 ubesvarede opkald fra det samme nummer i Sri Lanka.

Opkaldene var fra kardinalens sekretær.

Han ville gerne tale med os. Faktisk var han klar til at tale nu, lød det fra sekretæren, da vi ringede tilbage.

Kardinal Malcolm Ranjith tog telefonen med det samme.

Ud over at være kardinal er han ærkebiskop i Sri Lankas hovedstad Colombo, hvor terrorister i 2019 stod bag en række blodige bombeangreb mod katolske kirker og luksushoteller.

- Vi har forsøgt at kontakte dig, fordi der var en dansk familie, der blev hårdt ramt af disse angreb, lød det fra TV 2's journalist.

- Ja, det ved jeg. Tre børn blev dræbt, svarede kardinalen prompte.

Mistanken

Mange af de andre børn, kvinder og mænd, der blev dræbt påskemorgen 2019 var kardinalens trosfæller, og derfor har han fulgt efterforskningen nøje.

En efterforskning der først så ud til at være simpel.

Men da ofrene var begravet og de internationale medier var taget hjem, viste det sig, at efterforskningen ikke var så simpel alligevel.

Først lignede det en vild konspirationsteori, men nu mener Malcolm Ranjith, at der er så mange ubesvarede spørgsmål i sagen, at Sri Lanka har brug for uvildige internationale eksperter til at undersøge, hvad der egentlig skete i dagene op til 21. april 2019.

Kardinalen tror, at de tre danske børn og 266 andre mennsker muligvis blev dræbt, fordi nogle magtfulde mænd havde brug for at skabe utryghed og kaos.

Den første besked

Lad os begynde med at skrue skrue tiden tilbage til 4. april 2019, hvor der tikkede en besked ind på telefonen hos chefen for Sri Lankas efterretningstjeneste, SIS.

Han er en mørkhåret mand ved navn Nilantha Jayawardena, og dengang gik han i grøn uniformsskjorte med tilhørende stor blå kasket.

Den tophemmelige besked, han fik på Whatsapp, var ikke til at tage fejl af.

Meddelelsen kom fra et højtstående medlem hos efterretningstjenesten i Indien, og den indeholdt oplysninger af den slags, som kunne redde hundredevis af liv.

Hvis man altså reagerede på dem.

Hvis man ikke reagerede, kunne konsekvenserne kaste et helt land ud i elendighed.

- Vi har oplysninger om, at Zaharan Hashmi og hans partnere fra organisationen Towheed Jamaat, der har base på Sri Lanka, planlægger at udføre et terrorangreb om kort tid. Målene er nogle vigtige kirker, stod der.

Under advarslen tilføjede den indiske efterretningsofficer fem navne på mistænkte og skrev, at der sandsynligvis kunne være tale om selvmordsangreb.

Top secret

Inderen udbad sig også en kvittering for modtagelsen af beskeden.

Men han fik ikke nogen.

Det fremgår af en 472 sider lang rapport, som tre dommere i Sri Lanka har brugt flere år på at udarbejde, og som TV 2 er i besiddelse af.

En stor del af oplysningerne i denne artikel stammer fra rapporten, hvor man også kan se resultatet af efterretningschefens grundige arbejde med at få oplysningerne fra Indien stemplet, registreret og underskrevet af landets øverste spionchef og den nationale politichef.

Dengang underskrifterne blev sat, gik det stadig nogenlunde godt i Sri Lanka.

Rige turister besøgte øen i stort tal – for eksempel havde Danmarks dengang rigeste mand, Anders Holch Povlsen, besluttet at holde ferie på øen med sin familie, da beskeden tikkede ind på efterretningschefens telefon.

Turisterne var med til at få økonomien i vækst, og der var der håb for fremtiden.

Men sådan er det ikke længere.

I dag er Sri Lankas økonomi kollapset, landet er bogstaveligt talt løbet tør for benzin, der er udsigt til hungersnød, og utilfredsheden med den nuværende præsident brød ud i lys lue 9. juli, da demonstranter trængte ind i hans palads og krævede et magtskifte.

Fra tragedie til elendighed

Elendigheden og urolighederne i dag skyldes til dels en kæde af begivenheder, der tog sin begyndelse i april 2019, og som måske kunne være endt anderledes, hvis de mænd, der blev nævnt i Whatsapp-beskeden, var blevet anholdt.

I stedet for at ende bag tremmer havde terroristerne held til at dræbe 269 mennesker – heriblandt Anders Holch Povlsens tre børn.

Hjemme i Danmark vakte tragedien enorm opsigt på grund af de danske ofre, og opmærksomheden blev ikke mindre, da deres navne kom frem.

Terroristen Zaharan Hashmi og hans gruppe Thowheeth Jamaath fik skylden, og for de fleste af os trådte angrebet snart i baggrunden som endnu en i rækken af islamiske terrorhandlinger,

Men i Sri Lankas hovedstad, Colombo, demonstrerer de pårørende stadig for retfærdighed i foråret 2022.

Størstedelen af ofrene påskemorgen 2019 var kirkegængere, og man kunne måske tro, at de pårørende ville rette deres vrede mod Sri Lankas muslimer, fordi bombemændene var islamiske ekstremister.

Men sådan blev det ikke.

Som tiden gik, rettede de deres vrede mod Sri Lankas præsident.

Pavens bøn

Demonstranterne frygter ligesom kardinal Malcolm Ranjith, at Anders Holch Povlsens børn og alle de andre omkomne blev ofre i et stort politisk komplot.

Vær så venlig en gang for alle at løfte sløret for, hvem der var ansvarlig

Pave Frans

Malcolm Ranjith fortæller til TV 2, at han håber på den danske rigmands opbakning til en uafhængig international undersøgelse af terrorangrebene.

- Da han mistede tre børn, bør han holde fast i sagen. Han bør undersøge, om han kan lægge sag an mod Sri Lankas regering for at få dem til at oplyse, hvad der rent faktisk skete, siger Malcolm Ranjith.

Kardinalen har i øvrigt opbakning hos sin chef.

Chefen hedder Frans og er pave i Rom, og for nylig opfordrede han Sri Lankas præsident, Gotabaya Rajapaksa, til at dele sin viden om, hvad der præcis skete Colombo i påsken 2019.

- Vær så venlig, ud af kærlighed til retfærdighed og kærlighed til dit folk, en gang for alle at løfte sløret for, hvem der var ansvarlig for disse begivenheder, sagde pave Frans efter et møde med nogle af de overlevende fra angrebene.

Angrebet

Det er ellers ikke, fordi myndighederne på Sri Lanka ikke har efterforsket, hvad der skete.

Lige efter angrebene nedsatte parlamentet en undersøgelseskomite, der skrev en rapport, mens en anden komite, der holdt opsyn med nationale anliggender, også skrev én, og så udgav den afgående præsidents undersøgelseskommission en endelig rapport, mens den nye præsident udpegede en ministeriel komite, der også skrev en rapport.

Derfor er selve bombeangrebene påskemorgen 2019 også ganske velbeskrevne.

Alle myndigheder på Sri Lanka er kommet frem til, at angrebene på tre luksushoteller og tre kirker blev udført af den islamiske terrorist Zaharan Hashmi og hans gruppe.

Bagmanden selv detonerede en bombe i sin rygsæk på luksushotellet Shangri La, hvor den danske familie boede.

Overvågningsbilleder viser, hvordan Zaharan Hashmi og en medsammensvoren ankommer til hotellet med hver sin rygsæk 20. april om aftenen og bliver indkvarteret på værelse 616 på 5. sal.

Næste morgen klokken 08.50 forlod begge mænd værelset med rygsække på ryggen, og mens de var i elevatoren på vej ned mod morgenmadsrestauranten, gav de hinanden hånden og ønskede held og lykke.

Inde i restauranten, Table One, søgte den ene mand hen mod buffeten, hvor den danske familie var midt i morgenmaden.

Den anden mand gik over til rulletrappen.

Første eksplosion lød klokken 08.54, og da de rædselsslagne gæster søgte hen mod rulletrappen for at komme væk, stod den anden mand klar med sin bombe.

35 mennesker blev dræbt, heraf 8 børn – 3 af dem danske.

På de øvrige hoteller og i kirkerne var mønsteret det samme; selvmordsbombere med rygsække, der forsøgte at tage så mange mennesker med sig i døden som muligt – alle angreb fandt sted inden for en time.

Advarsel på advarsel

Efterfølgende fandt politifolkene Zaharan Hashmis hoved i morgenmadsrestauranten, og der er ikke megen tvivl om, at der var tale om islamisk terror.

Men var angrebene mere end det?

- Der er helt sikkert tegn på, at man har forsøgt at affeje det hele som et angreb fra en gruppe islamister og forsøger at dække over noget, siger kardinal Malcolm Ranjith til TV 2.

Han mener, at der en mulighed for, at terroristerne med vilje fik frit spil af nogen hos myndighederne.

Vi har fundet ud af, at de sandsynligvis vil udføre deres angreb 21. april 2019 eller før

Besked på Whatsapp, 20. april 2019

Advarslen på Whatsapp 4. april var for eksempel ikke den eneste, som Sri Lankas efterretningschef modtog, uden at der blev reageret med andet end stempler på papir.

Det tætteste myndighederne kom på at gøre noget var, at landets politichef cirka en uge inden eksplosionerne udsendte en advarsel til ledende medarbejdere i politiet om, at selvmordsbombere planlagde at angribe kirker i Colombo.

Men der blev ikke sat vagter op.

Dagen før terrorangrebet samt om morgenen 21. april advarede inderne igen efterretningschefen og skrev, at Zaharan Hashmi ville slå til inden for meget kort tid.

- Vi har fundet ud af, at de sandsynligvis vil udføre deres angreb 21. april 2019 eller før. De har angiveligt udset sig en kirke og et hotel, hvor der bor et stort antal indere, lød beskeden.

Men da påskemorgen oprandt, kunne terroristerne gå lige ind.

The usual suspect

Som nævnt kendte politiet udmærket Zaharan Hashmi - ellers ville et hurtigt opslag på Facebook have afsløret, at han var fan af terrororganisationen Islamisk Stat, og at han havde været det siden 2016.

Men ifølge den undersøgelsesrapport, som TV 2 er i besiddelse af, fik Zaharan Hashmi enten særbehandling eller var usædvanligt heldig.

I 2018 ransagede ordensmagten for eksempel et ferieresort, hvor han trænede sine trosfæller i at begå terrorisme.

Ifølge vidneudsagn gennemsøgte betjentene Zaharan Hashmis taske uden at opdage den pistol, han gemte i den.

Den kinesiske T56-automatriffel, som terroristerne gemte i en brønd i bygningen, blev heller ikke fundet.

Af en eller anden grund eksisterer der ikke nogen politirapport fra ransagningen, bemærker undersøgelsesdommerne i rapporten.

Alligevel blev den betjent, som forestod ransagningen i 2018, opsøgt af sin chef umiddelbart efter bombeangrebet 21. april 2019.

Ifølge betjenten viste chefen ham et foto af Zaharan Hashmi og spurgte, om det var ham, som han havde foretaget ransagning hos året før.

Da betjenten bekræftede, bad chefen ham om at holde episoden hemmelig.

Undersøgelsesdommerne ville gerne have afhørt politichefen, men han døde uheldigvis af et hjertetilfælde, to uger inden at han skulle have afgivet sit vidneudsagn, skriver de.

Forsømmelsen

Om Zaharan Hashmi havde en forbindelse til efterretningstjenesten er ikke offentligt kendt.

Men det er et faktum, at der ikke blev gjort ret meget for at forhindre hans forehavende.

Oplysningerne fra Indien førte ikke til andet end øget overvågning af nogle få mistænkte – og dermed blev der ikke placeret sikkerhedsvagter ved nogle af de oplagte terrormål i landet.

Sri Lankas daværende præsident, Maithripala Sirisena, var på besøg i Singapore, da angrebene fandt sted, og da han kom hjem, afviste han, at han havde været informeret om en trussel, før bomberne sprang.

Hvorfor havde ingen reageret?

Var det inkompetence eller onde hensigter?

Præsidenten satte gang i en undersøgelse af sagen.

Brødrene

Tre undersøgelsesdommere fik tre uger til at finde ud af, hvad der var sket, og da de afleverede deres rapport, blev landets politichef suspenderet for forsømmelighed, mens forsvarsministeren valgte at gå af.

Ni politifolk fik disciplinære straffe, og myndighederne forsøgte at lægge angrebene bag sig.

Man skulle ikke tro, at terror i et ferieparadis kan være til gavn for nogen.

Men i november 2019 skulle der være præsidentvalg i Sri Lanka, og det er værd lige at kigge på én af de kandidater, som udfordrede præsident Maithripala Sirisena ved valget.

Det er ham her.

Han hedder Gotabaya Rajapaksa og er lillebror til Mahinda Rajapaksa, der var Sri Lankas præsident fra 2005 til 2015.

Brødrene stod i spidsen for Sri Lanka, da landets militær besejrede oprørsbevægelsen De Tamilske Tigre i 2009, og i nogle kredse anses de for at være krigshelte.

Men de beskyldes også for at stå bag tortur og krigsforbrydelser, og såvel menneskerettighedsorganisationer som FN har udgivet kritiske rapporter om dem.

I 2019 kunne storebroren ikke genopstille på grund af Sri Lankas lovgivning, så lillebror Gotabaya Rajapaksa fik lov.

Lillebror Gotabaya Rajapaksa har tidligere været forsvarsminister og oberstløjtnant i Sri Lankas hær, og den erfaring spillede han på under valgkampen.

Sikkerhed og bekæmpelse af terror kom til at spille en afgørende hovedrolle under valgkampen, og Gotabaya Rajapaksa vandt valget i november 2019.

En ny begyndelse

Storebror Mahinda Rajapaksa blev straks udnævnt til premierminister, og mange vælgere på Sri Lanka håbede formentlig, at de to erfarne herrer ville bringe bedre tider til landet, hvor turistindustrien var hårdt ramt efter terrorangrebet.

Men de bedre tider kom ikke.

I stedet kom pandemien.

Efterforskningen af terrorangrebene fortsatte, og i foråret 2021 kom tre undersøgelsesdommere fra den kommission, den tidligere præsident havde nedsat, med en rystende rapport.

Forsømmelserne er de største svigt nogensinde hos den offentlige administration og ordensmagten i landet

Rapport fra Sri Lankas præsidentielle undersøgelseskommission til undersøgelse af terrorangrebene 21. april 2019

Dommerne anbefalede at efterforske og retsforfølge en lang række højtstående embedsmænd og politikere – heriblandt efterretningschefen, flere ministre og den tidligere præsident.

- Regeringen, inklusive præsident Sirisena og premierministeren, er ansvarlige for tragedien. Forsømmelserne er de største svigt nogensinde hos den offentlige administration og ordensmagten i landet, skrev dommerne.

Men efter rapporten var afleveret, skete der ikke så meget.

De fleste af nøglepersonerne i Sri Lankas daværende regering og hos staben af embedsmænd blev hverken anholdt eller efterforsket.

Kardinalens mistanke

Mistænksomheden bredte sig i den katolske kirke i Sri Lanka.

Vi har en stærk mistanke om, at der er et politisk motiv bag det

Malcolm Ranjith, kardinal

De fleste af ofrene ved terrorangrebene var kirkegængere, og kardinal Malcolm Ranjith begyndte at stille kritiske spørgsmål til hele affæren.

- Der er mange her, som tror, at angrebene blev udført med støtte fra de politiske ledere og efterretningstjenesterne, hovedsageligt fordi de ønskede, at den nuværende præsident skulle komme til magten, siger Malcolm Ranjith til TV 2.

Ifølge kardinalen var frygten for terror et effektivt middel til at score stemmer ved præsidentvalget.

- Den nuværende præsident kom til magten på grundlag af løfter om at bringe sikkerhed til folket. Han brugte begivenhederne påskedag til maksimal fordel for sin valgkampagne, siger han.

Derfor ønsker Malcolm Ranjith, at det bliver undersøgt, om brødrene Rakapaksa er direkte involveret i efterretningstjenestens og politiets passivitet.

- Der er en teoretisk mulighed for det, og vi har brug for en grundig undersøgelse, siger kardinalen.

Malcolm Ranjith har svært ved at forstå, hvorfor myndighederne ikke har fulgt dommernes anbefalinger om at efterforske medlemmer af den tidligere regering.

Kun den tidligere forsvarsminister og en politichef er blevet retsforfulgt.

Men begge blev pure frifundet for samtlige 855 anklagepunkter i februar 2022.

Det, synes kardinalen, også er underligt.

- Rapporten er ikke blevet taget alvorligt af myndighederne i Sri Lanka, så vi har en stærk mistanke om, at der er et politisk motiv bag det, og at den nuværende præsident ikke tillader en ordentlig undersøgelse at finde sted, siger han.

Var det en vennetjeneste?

Ifølge kardinalen er der en reel mulighed for, at de to brødres venner i efterretningstjenesterne kan have ladet terrorangrebene ske for at hjælpe dem til magten.

- Nogle af officererne i militæret og efterretningstjenesterne har før arbejdet tæt sammen med præsidenten. De er venner, siger Malcolm Ranjith og tilføjer, at han heller ikke vil udelukke, at den tidligere præsident kan have haft en finger med i spillet.

Han har nemlig et langvarigt samarbejde med brødrene Rajapaksa bag sig, og storebror Mahinda var premierminister i hans regering i 2018.

- De to var en del af samme regering. De samarbejdede og støttede hinandens valgkampagner, siger kardinalen.

Ifølge Malcolm Ranjith var det mistænkeligt, at den daværende præsident Maithripala Sirisena tog til Singapore på en privat ferie, netop som bombeangrebene fandt sted.

- Den tidligere præsident vidste, at angrebene ville komme, og han tog til Singapore, så han var væk, siger Malcolm Ranjith.

Hvad den tidligere præsidents motiv var, kommer kardinalen ikke med noget bud på, men han siger, at han tror, at der er en forståelse og et samarbejde mellem Sri Lankas tidligere og nuværende præsident.

Ingen af de to har svaret på henvendelser fra TV 2 om de alvorlige beskyldninger.

Utilfredsheden

Efter valgsejren i 2019 er det næppe gået helt, som vælgerne i Sri Lanka havde håbet, selvom der ikke har været flere større terrorangreb.

I dag er økonomien kollapset, inflationen er oppe på næsten 40 procent, landets aktiemarked klarer sig værre end Ruslands, og der er mangel på medicin, mad og brændstof.

Familien Rajapaksa har formentlig deres på det tørre – i 2021 afslørede de lækkede Pandora Papers, at brødrene og deres nærmeste ejer ejendomme og kunst for et meget stort millionbeløb i udlandet, og de er ved flere lejligheder blevet beskyldt for at stjæle af statskassen.

Præsidentens ord

I løbet af 2022 har der jævnligt været demonstrationer i Colombo, hvor de fremmødte kræver præsidentens afgang.

- En forbandelse har ramt denne regering. Efter påskebomberne har intet virket for dette land, og de opportunistiske ledere er forbandet. De har blod på hænderne, fordi de ikke har givet os retfærdighed, sagde en af demonstranterne foran præsidentkontoret til tv-stationen Al Jazeera påskedag 2022.

I april måtte premierminister og storebror Mahinda Rajapaksa i al hast evakueres med helikopter fra sit palads, da en rasende folkemængde forsøgte at få fat på ham.

Han blev fyret af sin lillebror i et forsøg på at holde protesterne i ave.

Jeg kan ikke trække mig tilbage som en forfejlet præsident

Gotabaya Rajapaksa, præsident, Sri Lanka

Lillebror, Gotabaya Rajapaksa nægtede at gå af, på trods af de vedvarende demonstrationer.

- Jeg kan ikke trække mig tilbage som en forfejlet præsident, sagde Gotabaja Rajapaksa til nyhedsbureauet Bloomberg midt i juni 2022.

Den 9. juli ændrede han mening.

Men først efter demonstranterne var trængt ind i hans hjem.

Nu forlyder det, at præsidenten vil gå af 13. juli.

Uanset hvordan det ender, sidder der en kardinal med et fromt håb i et hvidt hus i Colombo.

Det er et spørgsmål om demokratiet i dette land, om lov og orden

Malcolm Ranjith, kardinal

Malcolm Ranjith håber, at en international efterforskning af bombeangrebene kan afdække, om myndighederne var involveret, så Sri Lanka ikke risikerer at blive ledet af skruppelløse politikere endnu en gang.

- Det er et spørgsmål om demokratiet i dette land, om lov og orden, siger han til TV 2.

TV 2 har henvendt sig til Anders Holck Povlsen for at høre, om han ønsker at støtte kardinal Malcolm Ranjiths indsats for at afdække begivenhederne i 2019, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Joe Biden vil kæmpe for kvinders ret til abort.

Det sagde den amerikanske præsident ifølge Reuters søndag, da han blev passet op af tilstedeværende pressefolk efter en cykeltur nær hjemmet i Delaware.

På spørgsmålet om, hvorvidt Joe Biden overvejer at erklære en "sundhedskrise" vedrørende adgang til abort, svarede den 79-årige præsident, at han har bedt sine nærmeste medarbejdere om at se nærmere på, "om han har beføjelser og autoritet" til at gøre det.

Lækket notat skulle have kickstartet Biden

Debatten om retten til abort i USA har raset, siden USA's højesteret omstødte den skelsættende afgørelse 'Roe mod Wade' fra 1973, der har sikret kvinders forfatningssikrede ret til abort i hele USA.

Allerede i maj afslørede et lækket notat, at abortspørgsmålet i USA kunne stå ved en afgørende skillevej.

Der er en åbenlys konflikt hos Demokraterne

Mirco Reimer-Elster, USA-analytiker hos TV 2

Og præcis der svigtede Joe Bidens handlekraft, mener TV 2s USA-analytiker Mirco Reimer-Elster.

- Dengang kunne man fra Biden-administrationens side have begyndt at indstille sig på, hvad der ville ske, hvis 'Roe mod Wade' fra 1973 skulle ende med at blive en realitet. Men her har man mildest talt været langsomme, siger Mirco Reimer-Elster.

Begrænsede handlemuligheder

Omstødelsen af retten til abort gør det dermed muligt for de enkelte delstater at forbyde abort. Og det betyder i praksis at 26 ud af USA's 50 delstater vil gå efter at forbyde abort straks, eller så snart det er praktisk muligt, ifølge The Guardian.

Biden har tidligere erkendt, at hans muligheder for at handle i forhold til abortrettigheder nu er begrænsede.

Og selv om han siger, at han vil have sin administration til at se på sagen, er der ikke meget bund i de gode intentioner, mener Mirco Reimer-Elster.

- Det er jo mest papirnusseri. Alt det kunne være sket for to måneder siden, da sagen tog sin begyndelse, siger han.

Fredag underskrev Biden ellers et præsidentielt dekret om abortrettigheder.

Dekretet indskærper blandt andet over for det amerikanske sundhedsministerium, at det skal beskytte adgangen til lægemidler, der forårsager medicinske aborter for at hjælpe kvinder til en svangerskabsafbrydelse.

- Vi kan ikke lade en højesteret, der er ude af kontrol og arbejder sammen med ekstremistiske elementer af Det Republikanske Parti, tage vores friheder og personlige råderet fra os, sagde Biden.

- Det valg, som vi som nation står overfor, er et valg mellem det etablerede og det ekstreme, lød det fra Biden.

Han virker handlesvag og alderssvækket

Mirco Reimer-Elster, USA-analytiker hos TV 2 Demokraternes konflikt

I kulisserne er Demokraternes venstreflanke rasende på kredsen omkring Biden, som man mener har været alt for langsomt opfattende.

Det afspejler også en konflikt, der vender indad i partiet, og hvor der er opstået politiske brudflader.

- Der er en åbenlys konflikt hos Demokraterne. Jo længere man kommer til venstre i partiet, jo mere utilfredse er man med Biden og hans embedsførelse. Omvendt siger folkene omkring Biden, at man er bange for at blive udfordret af domstolene i det her spørgsmål, siger Mirco Reimer-Elster.

For lidt og for sent

Amerikanerne er og har været meget splittede, når det kommer til netop abortspørgsmålet.

Mirco Reimer-Elster peger på, at Bidens interveneren i abortspørgsmålet derfor kan vise sig at være både for lidt og for sent. Det vil snarere være en rød klud for vælgerne.

- Bidens opbakning har været vigende i meningsmålingerne, hvor tilslutningen er lavere end Trumps. Han virker handlesvag og alderssvækket, så man kan vende den om og sige, at måske er det ikke Biden, der skal føre an i det her. Det er ikke ham, der er bjergrytteren, siger Mirco Reimer-Elster.

Ifølge en meningsmåling fra den uafhængige tænketank Pew Research Center fra 2021 mener 39 procent af amerikanerne, at abort bør være ulovligt i de fleste eller alle tilfælde. 59 procent mener, at abort bør være lovligt.

I Texas i USA har en gravid kvinde indledt en kamp mod politiet om, hvorvidt hendes foster bør tælle for en person.

Hun blev nemlig stoppet af politiet, fordi hun kørte alene i en såkaldt samkørselsbane, hvor man skal være to eller flere i bilen.

Men kvinden, der var 34 uger henne, pegede blot på sin mave og sagde:

- Åh, vi er to.

Brandy Bottone mener nemlig, at hendes foster gælder for en ekstra person, fordi abortlovgivningen i Texas anser et foster som et liv. Det skriver The Washington Post.

USA's Højesteret omstødte 24. juni den skelsættende afgørelse Roe V. Wade fra 1973. Det betyder, at det nu er op til de enkelte delstater at afgøre, om retten til abort skal forbydes.

- Tog mig ikke seriøst

For at undgå trængsel har USA i store byer indført såkaldt HOV-lane eller samkørselsbane, hvor man skal være én eller flere passagerer. Banen er også forbeholdt eksklusiv brug af køretøjer med én chauffør, herunder samkørsler, vanpools og transitbusser.

Da Brandy Bottone 29. juni blev stoppet af en betjent i Texas, brugte hun netop Roe V. Wade som begrundelse for, at hun ikke skulle have en bøde. For hvis loven anser et foster som et liv, bør det også gælde i dette tilfælde, mener hun.

- En betjent tog mig ikke seriøst, da jeg nævnte, at det ifølge alt, hvad der foregår med omstødelsen af Roe v. Wade, er et levende barn. Så jeg sagde, at jeg ikke forstår, hvorfor de ikke kan se det, siger Brandy Bottone til Dallas Morning News.

Vil efterprøve det i retten

Den 34-årige kvinde oplevede dog ikke meget forståelse fra betjenten:

- Han (betjenten, red.) virkede, som om at han ikke gad forholde sig til det. Han sagde, at det skulle være to personer uden for kroppen, forklarede Brandy Bottone.

Bottone fik udstedt en bøde på 215 dollars. Men den har hun nu tænkt sig at få efterprøvet i retten senere på måneden.

- Hvordan kan det være fair? Ifølge den nye lov er det liv, siger hun til New York Post.

Efter at Brandy Bottone fortalte om det til de amerikanske medier, har hendes historie spredt sig vidt omkring på sociale medier. Her møder hun både meget opbakning og kritik.

- Højesteret, der er ude af kontrol

Fredag underskrev USA's præsident, Joe Biden, et præsidentielt dekret om abortrettigheder. Dekretet indskærper blandt andet over for det amerikanske sundhedsministerium, at det skal beskytte adgangen til lægemidler, der forårsager medicinske aborter.

- Vi kan ikke lade en højesteret, der er ude af kontrol og arbejder sammen med ekstremistiske elementer af Det Republikanske Parti, tage vores friheder og personlige autonomi fra os, lød det fra præsidenten.

Det præsidentielle dekret skal også øge beskyttelsen for kvinder, der risikerer at blive straffet, hvis de rejser mellem delstater for at få foretaget en abort.

Senfølger efter coronasmitte udgør et stort problem. Ikke bare for patienten, men for samfundet som helhed.

Det siger den tyske sundhedsminister, Karl Lauterbach, søndag.

- Vi er ikke i nærheden af at have kapaciteten til at tage os af de mange tilfælde. Der er ikke nok speciallæger, ikke nok behandlingssteder, og vi har stadig ikke lægemidler.

- Det er også relevant for arbejdsmarkedet, fordi mange ikke vil være i stand til at vende tilbage til deres tidligere arbejdsindsats, siger han til Zeit Online, som er onlineudgaven af den tyske ugeavis Die Zeit.

Håber på Omikron-vaccine

Han tilføjer, at han håber på en vaccine, der er effektiv mod omikronvarianten, som er den dominerende variant.

- Det vil ikke bare beskytte mod alvorlig sygdom, men også mod smitte og dermed mod senfølger, siger han.

Han påpegede lørdag på det sociale medie Twitter, at enhver smitte potentielt kan medføre senfølger.

Symptomer i længere tid

Sundhedsstyrelsen i Danmark skriver på sin hjemmeside, at størstedelen af de personer, som har haft covid-19, bliver raske igen uden behandling og kan vende tilbage til en normal hverdag, "selv om det kan tage noget tid".

En del kan opleve symptomer i længere tid, tilføjes det.

De mest hyppige senfølger er ifølge styrelsen blandt andet åndenød, hoste, brystsmerter, træthed, koncentrationsbesvær, hovedpine, muskel- og ledsmerter og tab af smags- og lugtesans.

Ifølge styrelsen regner man med, at cirka ti procent af de personer, som bliver smittet med coronavirus, oplever langvarige symptomer. Det vil sige, at de varer i over fire uger efter smitten.

Det vides ikke, hvor stor en andel af dem, der fortsat oplever symptomer efter 12 uger. Hvis symptomerne varer i 12 uger eller mere, anses de som senfølger.

En af Tysklands sundhedsforsikringsselskaber offentliggjorde onsdag tal om senfølger. Ifølge selskabet oplevede en procent af dem, der blev smittet i 2020, stadig senfølger et år senere.

Flere danskere pakker i disse dage badetøjet og rejser til eksempelvis Spanien, Frankrig eller Grækenland.

Men netop på de destinationer ser man i øjeblikket, at smitten med coronavirus stiger – og det fortsætter den med flere steder i Europa.

Varianterne BA.4 og BA.5 har ført til 880.000 nye smittede på en uge i Frankrig, mens Italien har haft flere end 600.000 nye tilfælde i samme periode, skriver svenske Dagens Nyheter.

Ifølge mediet er smitten i Spanien desuden steget med 30 procent den seneste uge, og tallet er 25 procent i Grækenland.

Men bør man være bekymret, hvis man som dansker rejser på sommerferie i Europa, og skal man tage nogle særlige forbehold?

Ferie i europa

Ifølge Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, skal danskerne ikke være bekymrede, når de tager på sommerferie.

- Flyrejsen og lufthavne er nok der, man i højeste grad bliver eksponeret. Det kan være svært at undgå, men hvis man kører selv, er man lidt mere sikker. Men der er ikke grund til slet ikke at tage på ferie, siger han.

Der er på nuværende tidspunkt registreret 2414 smittede i Danmark, og positivprocenten ligger på 21,02 procent. Men Allan Randrup Thomsen fremhæver, at der ikke er mange, der skal lade sig teste, før det giver en stor procentuel stigning.

- Det antyder måske, at en del af stigningen i smitten skyldes, at folk lader sig teste mere, fordi de er blevet opmærksomme på, at vi har en sommerbølge, siger han.

Det vigtige er, at smitten ikke har omsat sig i antallet af indlæggelser og ikke belaster sundhedsvæsenet.

Også SSI's faglige direktør, Tyra Grove Krause, har givet udtryk for, at der ikke er grund til bekymring over smittetallene herhjemme.

- Stigningen i smittetallene er forventet, for den har vi også set i andre europæiske lande, hvor BA.5 har været dominerende. Eftersom folk ikke længere opfordres til at lade sig teste, medmindre de har alvorligere symptomer, er smitten formentlig langt mere udbredt, end det vi ser her hos os. Vi ser en lille stigning i antallet af indlæggelser nu, men sundhedsvæsnet er på ingen måde belastet af det, sagde hun til Jyllands-Posten.

Ifølge hende kan det være tegn på, at vi er ved at nå toppen af bølgen.

Mest eksponeret i lufthavnen

Tilbage i juni var Verdenssundhedsorganisationen (WHO) også ude at sige, at de forventede en ny bølge med coronavirus i Europa hen over sommeren.

- I takt med at lande over hele Europa har lempet deres coronarestriktioner fra tidligere, vil virussen sprede sig og nå høje niveauer hen over sommeren, lød det fra WHO-chef Hans Kluge i slutningen af juni.

Allan Randrup Thomsen understreger dog, at hvorvidt man bringer smitten med hjem som en souvenir, selvfølgelig afhænger af, hvad man laver på sin ferie.

- Rejser man til nogle af de turistmål med mange mennesker, så vil de i princippet kunne tage smitten med hjem, specielt hvis folk rejser til Frankrig, siger han.

Den mildere, men mere smitsomme Omikron-variant, kaldet BA.5, er den dominerende variant herhjemme. Og det vil være den samme variant, som vi tager med hjem, siger han.

Og fordi vi allerede er i gang med en bølge herhjemme, vurderer han, at det ikke vil gøre den store forskel for smitten.

Hos SSI forventer de, at de kommende ferieuger med nedsat aktivitet vil bremse smitten. Men det er sandsynligt, at vi hen mod slutningen af sommerferien vil se mere smitte, fordi der bliver importeret smitte fra andre lande, siger Tyra Grove Krause til Jyllands-Posten og understreger, at det afhænger af, hvilke varianter der er i omløb til den tid.

Allan Randrup Thomsen råder dog stadig folk til at tænke sig om og tage de samme hensyn, som man tager herhjemme med god håndhygiejne og at holde afstand til folk. Han opfordrer også til at tjekke op på, hvordan man er sikret, hvis man bliver syg i det land, man rejser til.

Det er ikke længere et krav at blive testet for corona. Sundhedsstyrelsen opfordrer dog personer med øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19 at blive testet.

Listen af kandidater til posten som leder af Det Konservative Parti og dermed premierminister i Storbritannien vokser og vokser.

Siden Boris Johnson torsdag annoncerede, at han trækker sig fra posten, har både erfarne ministre og mindre kendte britiske konservative blandet sig i kampen for kollegernes opbakning og partimedlemmernes gunst.

I skrivende stund har ni konservative meddelt, at de går efter at blive Storbritanniens nye leder – den seneste har lanceret sin kampagne søndag formiddag på Twitter.

Men hvem er de, og hvor gode er deres chancer? Det kan du se her, hvor rækkefølgen på kandidaterne er baseret på de seneste odds fra en af verdens største bookmakere, Bet365.

Rishi Sunak

42-årige Rishi Sunak trak sig tirsdag aften som finansminister i protest mod Boris Johnson og satte sammen med daværende sundhedsminister Sajid Javid gang i den lavine af opsigelser, der trak tæppet væk under premierministeren.

Han havde ellers siddet på posten siden begyndelsen af 2020, hvor han blev hyldet for sin økonomiske redningspakke i forbindelse med coronapandemien. Som premierminister lover Rishi Sunak at tage hånd om den økonomiske tilbagegang i landet. Men modsat mange af de andre kandidater lover han ikke skattelettelser.

Sunak er længe blevet betegnet som kronprinsen i partiet, ”en rigtig gulddreng” og er foreløbig storfavorit til titlen som leder af partiet og premierminister for landet.

Men den gyldne dreng har to skandaler i bagagen, der kan koste ham opbakning hos mange af de konservative parlamentsmedlemmer, der skal stemme i formandskampens første runder.

Du kan læse mere om storfavoritten til at afløse Boris Johnson og skeletterne i skabet her.

Penny Mordaunt

Den 49-årige Handelsminister Penny Mordaunt skrev historie, da hun blev Storbritanniens første kvindelige forsvarsminister i foråret 2019. Bare få måneder efter blev hun fyret, da Boris Johnson kom til magten.

Som en reservist af flåden havde hun allerede tjent som minister for de væbnede styrker under David Cameron, og den slags har gjort hende utrolig populær blandt det konservative partis medlemmer over hele landet.

Mordaunt har en farverig baggrund. Udover at træde sine politiske barnesko som formand for Det Konservative Partis ungdomsparti, har hun deltaget i et dykker-realityshow og arbejdet som en tryllekunstners assistent.

Mordaunt har holdt lav profil som handelsminister men anses for ambitiøs og vellidt af sine konservative parlamentskolleger, hvis stemmer hun skal bruge for at overleve de indledende runder.

Liz Truss

Udenrigsminister i Storbritannien Liz Truss går efter at blive landets næste premierminister. Det siger hun søndag til avisen The Telegraph. Det var på forhånd ventet, at hun ville gå efter posten, og søndag aften er det også blevet officielt.

Truss var en af de første til at støtte Boris Johnson, efter hans finansminister og sundhedsminister sagde op tirsdag aften, og det kan give gode point hos de parti- og parlamentsmedlemmer, der stadig er glade for Johnson.

Den erfarne minister lover at skære selskabsskatten og lette de stigende leveomkostninger.

Tom Tugendhat

Den 49-årige Tom Tugendhat er formand for parlamentets indflydelsesrige udenrigsudvalg.

Han er tidligere officer i hæren, har både kæmpet i Irak og Afghanistan og er en prominent konservativ parlamentariker. Og en mand i uniform er i høj kurs hos det konservative partis medlemmer.

- Jeg har tjent før – i hæren og i parlamentet. Nu håber jeg at besvare et nyt kald som premierminister, skriver han i en klumme i den konservative avis The Telegraph.

Tom Tugendhat har ofte kritiseret Boris Johnson og stemte blandt andet for, at Storbritannien skulle forblive medlem EU ved folkeafstemningen i 2016.

Jeremy Hunt

55-årige Jeremy Hunt positionerer sig selv som den eneste kandidat, der kan genvinde tilliden hos vælgerne.

Han har også lovet at sænke erhvervsskatten til den laveste sats i den vestlige verden. Hunt, en tidligere sundhedssekretær og udenrigsminister, er formand for den lovgivende social- og sundhedkomité i landet.

Han stillede også op i formandsvalget i 2019 og tabte i sidste runde til Boris Johnson.

Hunts venner i det konservative parti mener, at hans styrke som kandidat er, at han ikke er plettet af at være en del af Boris Johnsons regering.

Nadhim Zahawi

Den nyudnævnte finansminister Nadhim Zahawi er også en af de tunge navne i feltet.

Han er grundlægger af meningsmålingsinstituttet YouGov, og han vurderes at være et af Underhusets rigeste medlemmer. Inden posten som finansminister var han minister med ansvar for Storbritanniens succesrige vaccineudrulning.

Han er flygtning fra Irak og kom til Storbritannien som barn. Han er 55 år og har været i parlamentet siden 2010.

Kemi Badenoch

Den 42-årige Kemi Badenoch blev første gang valgt til parlamentet i 2017.

Siden har hun haft en stribe lettere ministerposter, senest som minister for ligestilling, men hun har ingen erfaring som en del af regeringens inderkreds. Badenoch går blandt andet til valg på at sænke skatterne og spare på de offentlige udgifter, hvis hun får posten som leder og premierminister – noget som mange konservative ønsker sig.

Derudover er det værd at bemærke, at Badenoch allerede i overskriften til en klumme i avisen The Times lover at sige sandheden og få et "intellektuelt greb" om at lede Storbritannien – begge klare kommentarer til Boris Johnsons lederskab.

Badenoch var blandt de første juniorministre, der sagde op, i de dramatiske dage op til Johnsons afgang.

Suella Braverman

Regeringens øverste juridiske rådgiver Suella Braverman på 42 år er en af de markante såkaldt Brexiteers i Det Konservative Parti.

Braverman førte kampagne for, at Storbritannien skulle forlade EU i 2016, og var viceminister med fokus på Brexit under tidligere premierminister Theresa May. En post hun forlod i protest, da hun mente, at Mays aftale med EU ikke brød båndene til EU tilstrækkeligt.

Det er desuden et af hendes løfter i formandskampen: At kappe båndene til EU bedre, end Boris Johnson har gjort.

Braverman er kommet under voldsom kritik i sin seneste rolle regeringens juridiske rådgiver, da hun har bakket Boris Johnson op i hans planer om at bryde internationale regler og love ved for eksempel unilateralt at lave Nordirlands-protokollen om – en international aftale, som Storbritannien forhandlede og underskrev med EU i 2019.

Sajid Javid

Sajid Javid trådte tilbage som sundhedsminister i tirsdags i protest mod Johnson og satte sammen med daværende finansminister Rishi Sunak gang i bølgen af opsigelser, som fik premierministeren til at gå af.

Javid forsøgte at blive konservativ formand i 2019, men trak sig fra formandskampen for at støtte Boris Johnson i stedet. Johnson gjorde Javid til finansminister, men de to var ofte på kant af hinanden.

Det var efter et af de opgør, at Sajid Javid sagde op som finansminister i februar 2020 – en post der derefter gik til kronprins Rishi Sunak. Et halvt år senere takkede han ja til posten som sundhedsminister.

Nu håber han, at tiden er kommet, for at han kan blive leder i Det Konservative Parti og premierminister og lover blandt andet de konservative en markant lavere indkomst- og selskabsskat med ham ved roret.

Grant Shapps

Den nuværende transportminister Grant Shapps er 53 år og har været i parlamentet siden 2005.

Shapps har meldt sit kandidatur med et løfte om at sætte en stopper for "en taktisk regering med en ofte distraheret ledelse". Han vil som premierminister blandt andet have fokus på at tage hånd om stigende leveomkostninger. Shapps har desuden været en af Johnsons loyale støtter.

Kilder: Reuters, Sky News, BBC, The Sunday Telegraph og The Guardian

Solen bager ned gennem platantræernes takkede blade, og gågaden summer af sommerglade briter i London-forstaden Uxbridge, der er en del af premierminister Boris Johnsons kreds.

På pubben The Three Tuns går snakken i et tempo, der passer med strømmen af øl denne lørdag eftermiddag, mens dagens første fodboldkampe er begyndt at løbe over skærmen.

Ved et af bordene sidder tre gode venner. Graham Payne, Eric Beazley og Raja Sharma mødes her hver lørdag for at vende ugens gang. Og i dag er det Boris Johnson.

De er alle sammen skurke, og jeg stemmer bare på den bedste skurk

Eric Beazley, 62 år og bor i Uxbridge

Skal man pege på tre konservative kernevælgere, passer de perfekt: ældre mænd fra en af de grønne småbyer henover det sydlige England.

Og de tre stemte alle på Boris Johnson ved parlamentsvalget i december 2019.

- De stak ham i ryggen

Men i dag er de rygende uenige om ham – og om han burde gå af, og det er kun de kolde fadøl, der stopper den ophedede diskussion i at koge over.

- De konservative rottede sig sammen og stak ham i ryggen. Han er en god premierminister, og jeg ville stemme på ham igen, siger Graham Payne, der er 70 år og pensioneret buschauffør.

- Hvad mener du?! Han har løjet for dronningen – og for os, siger Raja Sharma, der i kampens hede er ved at feje sin øl af bordet, da han forarget slår ud med armene.

- Man kan ikke lave coronalove, der for eksempel koster folk et sidste farvel med deres døende familiemedlemmer og så selv bryde dem ved at feste løs. Den skiderik er en politisk judas, der har forrådt den britiske befolkning, siger den 49-årige udlejer.

Skandaler koster dyrt

Raja Sharma er langtfra den eneste vælger, der tabte troen på de konservative, efter at partygate for første gang ramte avisernes forsider i november 2021.

Partygate er betegnelsen for skandalerne om de mange fester og sammenkomster, der løb af stablen i premierministerens embedsbolig i Downing Street 10 og andre steder i regeringskvarteret, mens resten af Storbritannien var underlagt coronalove, der i perioder var så strikse, at det endda var strengt forbudt at tage et hvil på en bænk i landets parker.

En undersøgelse sat i gang af regeringen viste senere, at det flere gange under pandemien flød med flasker og bræk op ad væggene, og at en af festerne endte i en slåskamp.

Men det kan ikke rokke Graham Payne og Eric Beazley ud af deres konservative tro.

- Alle brød reglerne, men pressen malede ham op som en forbryder. Som jeg ser det, har han gjort sit bedste, og han mener det jo godt, siger Eric Beazley uanfægtet.

- Sit bedste? Vi gør alle sammen vores bedste, men derfor er vi ikke alle sammen gode nok til at lede et land, siger Raja Sharma og ryster på hovedet af sin ven.

- Hvor dumme tror de, vi er?

Boris Johnson blev som den første siddende premierminister nogensinde i Storbritannien dømt for at bryde loven for at deltage i sin egen fødselsdagsfest i sommeren. Johnson slap desuden for bøder for andre fester, hvor andre deltagere er blevet dømt for at bryde loven.

- Det var jo bare en kage, og han havde ikke engang selv arrangeret den fest. Han var jo bare en god chef, der gerne ville sine medarbejdere det godt, siger Graham Payne og vender øjne af hele skandalen.

Du mener, at han blev "lokket i et bagholdsangreb med en kage", som en minister forklarede det i januar?

Graham Payne ser irriteret ud og svarer ikke, men hans ven Raja Sharma griner straks.

- Ja netop, hvor dumme tror de, vi er? Han skulle bare sagt, "hvad laver I?" og stoppet det. Som andre chefer nok har gjort det over hele landet, siger han og ser over mod Eric Bleazley, der nikker:

- Det var jo ikke kun én gang, han opførte sig, som om reglerne ikke gjaldt ham, erkender han.

Skandalen partygate er en rød klud for mange, der ellers stemmer konservativt med stolthed.

Og den har ikke kun kostet Boris Johnson dyrt.

Rasler ned i meningsmålingerne

Det Konservative Parti vandt med Boris Johnson i spidsen det største flertal siden Margaret Thatcher ved parlamentsvalget i december 2019.

Men var der valg i dag, ville de tabe til Labour – og Boris Johnson ville endda tabe sin egen kreds, der ellers har stemt konservativt, siden den blev etableret i 2010. Det viser de seneste tal fra Yougov og Britain Elects.

De konservative rottede sig sammen og stak ham i ryggen

Graham Payne, 70 år og bor i Uxbridge

Partygate var den store og flere måneder lange skandale, der pressede mange parlamentsmedlemmers tålmodighed så meget, at Boris Johnson blev udsat for en mistillidsafstemning i starten af juni.

Boris Johnson vandt den knebent – over 40 procent af hans konservative kolleger var klar til at sparke ham ud – og efter bare et par uger var den gal igen.

Boris Johnson var blevet fanget i at sno sig uden om sandheden – igen.

Løj om sexkrænkelser

Den seneste skandale om den konservative Chris Pincher var ikke engang Boris Johnsons egen. Men det blev den.

Og den endte torsdag med at koste ham posten som premierminister, da 59 konservative over et par dramatiske dage sagde op en efter en med hans finansminister Rishi Sunak og sundhedsminister Sajid Javid som de første.

"I aftes drak jeg for meget," skrev Pincher til premierministeren i et brev og sagde op som vicegruppeformand, dagen efter at han i en brandert havde befamlet en konservativ mand 29. juni i en eksklusiv medlemsklub.

De skandaler har skadet de konservative så meget, at jeg ikke kan se dem vinde det næste valg

Raja Sharma, 49 år og bor i Uxbridge

I dagene efter afviste Johnsons kontor at kende til nogen advarsler.

Men efter fem dage gav de op og erkendte, at Boris Johnson i februar 2022 gav Pincher en ledende post i partiet – selvom han var advaret om, at Pincher var kendt for at krænke mandlige og mindre magtfulde kolleger.

- Pincher by name, pincher by nature, har flere aviser i Storbritannien erfaret, at Johnson skal have sagt som en joke, da han blev konfronteret med anklagerne mod Chris Pincher for tre år siden.

At pinche betyder at knibe nogen på engelsk, og Boris Johnson og Det Konservative Parti er for alvor kommet i knibe.

Også på pubben i Uxbridge, hvor en ud af de tre venners konservative stemmer er faldet fra.

- De er alle sammen skurke

Det næste parlamentsvalg i Storbritannien skal afholdes senest 17. februar 2025, og selvom der er lang tid til, ved Raja Sharma, at han ikke kan bakke op om de konservative mere.

Men det seneste års mange skandaler får ikke hans to venner til at flytte deres kryds.

- Sådan er det med politikere. De er alle sammen skurke, og jeg stemmer bare på den bedste skurk, siger den 62-årige buschauffør Eric Beazley med et skuldertræk.

- Det er pressens skyld, at han er tvunget til at gå af. Hvorfor er I sådan efter ham? Han er en ordentlig og ærlig mand, siger han.

Men han er jo blevet fyret som journalist og som ungt parlamentsmedlem for at lyve? Og som premierminister er han blevet fanget i usandhed efter usandhed i en sådan grad, at hans egne parlamentsmedlemmer tvang ham ud i denne uge, da de opdagede, at han løj og sagde, at han ikke var blevet advaret om Chris Pinchers sexkrænkelser, selvom han var?

- Ja okay, han overser nok et par detaljer af og til, erkender Eric Beazley tøvende.

- Boris Johnson er en klovn

Det forsvar runger ned gennem gågaden lørdag eftermiddag.

Flere, der afviser at stoppe op og snakke med pressen, mener, at det netop er Storbritanniens journalister og deres jagt på bombastiske avisforsider, der har tvunget deres parlamentsmedlem ud af Downing Street 10.

Det er pressens skyld, at han er tvunget til at gå af. Hvorfor er I sådan efter ham?

Eric Beazley, 62 år og bor i Uxbridge

Men det mener den nu frafaldne konservative vælger Raja Sharma ikke.

I stedet er han gal på Boris Johnson over hvor meget, han kan ende med at koste Det Konservative Parti, der med skiftende regeringer har haft magten siden maj 2010 – og som Raja Sharma gerne ser bevare den magt.

- De skandaler har skadet de konservative så meget, at jeg ikke kan se dem vinde det næste valg, siger han og sukker.

- Det der med, at Boris Johnson er en klovn, det troede jeg bare var en facade, men det endte jo med at være sandt.

Den 11. marts angreb russiske styrker et plejehjem i det østlige Ukraine. Omkring 50 civile mistede livet, og ukrainske myndigheder lagde skylden helt og holdent på de russiske styrker.

Men Ukraine bidrog selv til tragedien, og havde et medansvar for angrebet.

Det fastslår en rapport udarbejdet af FN's højkommissær for menneskerettigheder.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Brand på plejehjem

Få dage før angrebet havde ukrainske soldater forskanset sig inde i plejehjemmet i regionen Luhansk. Dermed gjorde de i realiteten plejehjemmet og dets beboere og ansatte til et militært angrebsmål for russerne, konstaterer FN i rapporten.

Angrebet, der fandt sted godt to uger efter, at russiske styrker invaderede Ukraine, udløste en brand, som spredte sig til hele plejehjemmet, og snesevis af ældre patienter, mange af dem sengeliggende, var fanget inde i bygningen uden vand eller elektricitet.

Et mindre antal patienter og ansatte slap ud og søgte tilflugt i en skov i nærheden. Efter at have gået fem kilometer fik de hjælp fra andre.

Mindst 22 af de 71 patienter overlevede ifølge rapporten angrebet. Det præcise antal omkomne er fortsat ukendt.

Rapporten konkluderer ikke, at de ukrainske soldater eller de russiske styrker begik en krigsforbrydelse.

Men rapporten gør det klart, at slaget ved plejehjemmet er symbolsk for FN's bekymring for den potentielle brug af "menneskelige skjolde" for at forhindre angreb i krigssituationer.

Civile må ikke angribes

Mens Ruslands bombeangreb mod boligblokke, hospitaler, skoler og andre civile mål i Ukraine er hovedårsag til krigens mange civile ofre, så må Ukraine også overholde de internationale regler på slagmarken.

Det siger David Crane, en tidligere embedsmand i USA's forsvarsministerium, som har været involveret i adskillige internationale undersøgelser af krigsforbrydelser.

Han mener, at de ukrainske soldater kan have overtrådt lovene for væbnet konflikt ved ikke at evakuere plejehjemmets beboere og personale.

- Bundlinjen er, at civile ikke må angribes med vilje. Punktum. Uanset årsagen. Ukrainerne placerede disse mennesker i en drabszone. Og det må man ikke gøre, siger David Crane til AP.

Selvom det er mere end seks år siden, vil Mia Kristina Hansen aldrig glemme, hvad der skete fredag 25. marts 2016.

Hun arbejdede dengang som socialpædagog på det socialpsykiatriske bosted Lindegården og var på vagt med kollegaen Vivi Nielsen.

Der havde netop været en voldsepisode på bostedet, og de gik derfor sammen ned ad en lang gang og talte om, hvordan man skulle forebygge vold på stedet.

Senere samme dag blev Vivi Nielsen dræbt af en 30-årig mandlig beboer med en psykisk sygdom. Han stak hende med en 23 centimeter lang kniv.

- Da min kollega blev slået ihjel, var min første tanke ikke, at jeg måtte sige noget. Men da jeg hørte, at skylden blev skudt over på personalet, som blev anklaget for ikke at være godt nok klædt på, blev jeg rasende, siger Mia Kristina Hansen i dag.

Det er ifølge hende et politisk svigt, der er skyld i både Vivi Nielsens død, men også de mange andre episoder af vold i ”den udsultede psykiatri”.

De her episoder, som drabet på min kollega, sker, fordi der ikke er kapacitet nok

Mia Kristina Hansen

I kølvandet på skyderiet i Fields, hvor der er kommet oplysninger om, at den formodede gerningsmand muligvis er psykisk syg, slår hun nu i bordet én gang for alle og kræver, at politikerne forstår, at det vil koste flere menneskeliv på sigt, hvis man ikke handler.

- Vi oplever hver dag, at folk ikke får den hjælp, de har behov for, og hvordan det kan ende galt. Ofte er det mennesker, der tager livet af sig selv. Nu er det så muligvis noget, der ganske forfærdeligt er gået ud over andre mennesker, siger hun.

Bør stoppes, før det er for sent

Mia Kristina Hansen er i dag formand for landsforeningen for psykisk sundhed, SIND, og har i årevis set til, mens psykiatrien ifølge hende har været "i frit fald".

- De her episoder, som drabet på min kollega, sker, fordi der ikke er kapacitet nok. Fordi der mangler personale, og fordi der ikke er nok plads til, at de kan blive indlagt. De ender som kastebolde i systemet.

Der er ingen garanti for, at man får behandling, når man søger hjælp i psykiatrien, og derfor bliver folk mere og mere syge, mener hun. Hun understreger, at mennesker med psykiske sygdomme ikke er farlige, men at der kan opstå situationer, hvor man bliver til fare for sig selv og andre, hvis man ikke får hjælp.

Til sidst kan det gå grueligt galt. For at undgå dette er man nødt til at sætte fokus på, at mennesker med psykisk sygdom skal behandles bedre, mener Mia Kristina Hansen:

- Vi har indrettet et system ud fra, at vi kun hjælper på basis af den kapacitet og de penge, vi har, frem for at hjælpe ud fra personens behov.

Jeg synes ikke, det er korrekt, at området ikke er blevet prioriteret

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S)

Hvordan kan du være sikker på, at det udelukkende er politikernes ansvar?

- Vi er to personer til at tage os af over 30 beboere, og derfor har vi måske kun fem minutter til hver patient. Jeg er langt fra den eneste, der har råbt op om det, og man bør lytte til alle de pårørende, ansatte og de syge, der har sagt noget.

Kan det ikke skyldes mere end blot indretningen af psykiatrien?

- Dengang Vivi blev slået ihjel, talte vi om, at hvis det var en fabrik, hvor nogen mistede livet på en maskine, så var den maskine blevet lukket med det samme. Så hvis vi har et system, der ikke fungerer, som vi ved ikke fungerer, hvorfor er der så ikke nogen, som er klar til at gøre det bedre?

I en undersøgelse af 13 drab fra 2016 begået af mennesker med psykisk sygdom, som blev lavet af Danske Regioner og Retspsykiatrisk Klinik, lød konklusionen, at 11 af dem kunne være undgået.

Og drabet på Vivi Nielsen burde også være undgået, mener Mia Kristina Hansen.

- Vi kan aldrig spå om, hvad der kunne være sket. Men jeg er helt sikker på, at hvis han havde fået den rette hjælp, så havde risikoen været mindre for, at det kunne ske, siger hun.

I en ny medlemsundersøgelse fra maj foretaget af Lægeforeningen er det tydeligt, at mange fagfolk er enige i vurderingen af, at psykiatrien er under et for hårdt pres.

Otte ud af ti læger mener, at der ikke er sengepladser nok til at behandle patienter ordentligt i psykiatrien. Samtidig oplever over halvdelen af alle lægerne, at de må udskrive psykisk syge patienter, før de er raske – og derudover også afvise nye patienter på grund af pladsmangel.

Samtidig viser en undersøgelse fra juni af Overlægeforeningen, at hver femte stilling som speciallæge i psykiatrien er ledig og ikke kan blive besat.

Der mangler med andre ord både hænder og senge i psykiatrien ifølge fagfolkene. Og det er et billede, som Mia Kristina Hansen kan genkende.

Følelsen af "hvad sagde jeg"

Gerningsmanden fra 2016 hørte stemmer, der befalede ham at slå Vivi Nielsen ihjel, forklarede han under retssagen dengang. Han havde nægtet at tage sin medicin på dagen, hvor han slog hende ihjel.

TV 2 Lorry kunne senere afsløre, at der ikke havde været nok lægetilsyn på Lindegården. Den tilknyttede læge havde lavet flere medicinfejl og havde et meget højt sygefravær, hvilket gik udover beboernes behandling.

Det er blot endnu et symptom på, at psykiatrien var og er under kritisk pres, mener Mia Kristina Hansen.

- Vi er udsultede, og derfor er psykiatrien ikke et sted, der er prestige i at være. Det er svært at tiltrække nye folk. Og jo mere, vi hører om vold og drab, jo sværere bliver det også, siger hun.

Psykisk sygdom skal ligestilles med fysiske sygdomme

Mia Kristina Hansen

Med sine oplevelser i psykiatrien, hvor hun stadig arbejder den dag i dag, sidder hun med en tom fornemmelse efter masseskyderiet i Fields.

Selvom det eneste, vi ved om den formodede gerningsmand, er, at han ifølge politiet er ”kendt af psykiatrien”, har hele debatten sat tanker i gang hos Mia Kristina Hansen.

- Jeg bliver vred, ked af det og frustreret. Jeg kan næsten tænke "jeg sagde det jo" og føle, at ingen har taget mig alvorligt. At jeg er blevet set på som en hysterisk og sårbar person, siger hun og fortsætter:

- Nu skete det her i Fields, og vi kan se, hvor meget fokus, der er kommet på psykiatrien. Pludselig ringer alle medier til mig. Det gør I ellers aldrig, men min telefon har ikke stået stille siden mandag morgen. Men vold er noget, der hele tiden sker.

Derfor har hun et budskab til politikerne:

- Psykisk sygdom skal ligestilles med fysiske sygdomme. Der skal lighed i sundhed. Denne her stigmatisering af, at psykisk sygdom er noget, som kun en bestemt gruppe mennesker får, den skal vi have gjort op med.

Sundhedsministeren er uenig i kritik

Efter massivt pres fra et flertal rundt om regeringen har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) åbnet op for at fremrykke forhandlingerne om en tiårsplan for psykiatrien fra september til august.

Ministeren har ikke ønsket at kommentere denne artikel, men henviser i stedet til et interview med TV 2 fra onsdag, hvor han erklærede sig uenig i, at psykiatrien ikke er blevet prioriteret.

- Jeg synes ikke, det er korrekt, at området ikke er blevet prioriteret. I den første finanslov afsatte vi 600 millioner, der blandt andet skal blive til en masse ekstra sengepladser. Men det er rigtigt, ovenpå det skal vi lave vores tiårsplan for psykiatrien.