I dag er de sundhedsskadelige stoffer PFAS – også kendt som evighedskemikalier – så udbredte i miljøet, at ethvert barn i Danmark fødes med dem.

Senest er der blevet fundet PFAS i vandboringer på Fanø, men listen over forurenede områder forventes kun at blive længere.

Og det får professor i miljømedicin på Syddansk Universitet Philippe Grandjean til at bekymre sig for fremtidens generationer.

For stofferne er under mistanke for at forårsage flere helbredsmæssige problemer, og det bliver kun værre i takt med, at danskerne ophober flere og flere af de svært nedbrydelige stoffer.

- Vi er ikke så bekymret for dem, der allerede er voksne i dag eller de lidt større børn. Det, vi er bekymret over, er, at en del af de her voksne bliver gravide, og så starter den næste generation med de her giftstoffer i kroppen. Det er det, vi vil forebygge, siger han til TV 2.

Og ifølge professoren kan evighedskemikalierne have flere konsekvenser for børn. Det er nemlig især inden fødslen og i de første år, at mennesket er særligt følsomt over for stofferne.

Gift for immunsystemet

I 2021 besluttede Miljøstyrelsen at sænke grænseværdien markant for indholdet af fire bestemte PFAS-stoffer i det danske drikkevand fra 100 nanogram per liter til 2 nanogram per liter.

Det er simpelthen så uheldigt, som det kunne være

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet

Philippe Grandjean fortæller, at grænsen er fastsat ud fra en livslang eksponering, og at det ikke nødvendigvis har en afgørende betydning, at vi drikker vand forurenet med PFAS-stoffer i en afgrænset periode.

Hvad der til gengæld betyder noget er, at kvinderne sender det videre til deres børn. Ifølge professoren trænger de sundhedsskadelige fluorstoffer gennem moderkagen og ophober sig i fosterets vitale organer. Derudover spreder stofferne sig også til modermælken.

- Barnet fødes ikke alene med de her stoffer i kroppen, de får også stofferne i sig med modermælken. Det er simpelthen så uheldigt, som det kunne være, siger han.

Philippe Grandjean tilføjer, at PFAS specielt er gift for immunsystemet og har en negativ indvirkning på alt fra dannelsen af antistoffer til den fysiske udvikling

Risiko for flere sygdomme og indlæggelser

Mere konkret kan forhøjede mængder PFAS hos børn resultere i flere smitsomme sygdomme, flere hospitalsindlæggelser – særligt med lungebetændelse – og større risiko for kroniske sygdomme såsom fedme, type 2-diabetes og sygdomme i skjoldbruskkirtlen.

Tidligere har TV 2 for eksempel bragt historien om Kenneth Nielsen fra Korsør, hvis barnebarn i en alder af to år havde været indlagt seks gange, efter at familien i årevis havde indtaget ét af de giftige fluorstoffer gennem oksekødet fra en lokal kogræsserforening.

Philippe Grandjean har selv forsket i PFAS-stoffernes indvirkning på børn, og han fortæller, at de undersøger den skadelige påvirkning ved at kigge på børnenes effekt af klassiske børnevacciner.

- Det, vi ser, er, at jo mere PFAS børnene har været udsat for, desto dårligere virker vaccinerne. Vi finder børn, der har så lidt antistof, at de ikke er beskyttet, selvom de har fået fire vaccinationer. Det er meget uheldigt, for det tyder på, at immunsystemet ikke virker, som det skal.

Professorens forskning strækker sig dog også udover Danmarks grænser, og han er medvirkende til, at USA for nyligt har strammet grænsen markant for det tilladte niveau af PFOS – som hører under PFAS-stofferne.

Dansk grænseværdi kan ændres

Den amerikanske grænseværdi for to af PFAS-stofferne, PFOA og PFOS, er langt under det danske niveau.

Nu gælder det dog først og fremmest om at komme under grænsen på 2 nanogram

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet

Faktisk er det så lavt, at det ligger under det niveau, hvor man kan opdage stofferne i vand med almindelige analysemetoder, fortæller Philippe Grandjean.

Men selvom han står bag noget af den forskning og de beregninger, som det nye amerikanske krav bygger på, mener professoren ikke, at vi skal følge efter amerikanerne lige med det samme.

- Når amerikanerne har sagt, at de vil sænke deres grænseværdi med en faktor 1000, er det fordi, at de siger, at det her er giftigere, end vi troede. Det betyder også, at den danske grænseværdi på 2 nanogram måske ikke er endestationen, siger han og tilføjer:

- Nu gælder det dog først og fremmest om at komme under grænsen på 2 nanogram, og så må vi sænke den senere, hvis det er nødvendigt.

Ifølge Sundhedsstyrelsen bliver PFAS ikke nedbrudt i kroppen, men i stedet bliver det langsomt udskilt. Det udskilles især i urin, men også med afføring og i forbindelse med menstruation og fødsel, oplyser styrelsen på dets hjemmeside.

De skriver yderligere, at man ikke selv kan gøre noget for at øge udskillelsen, og der på nuværende tidspunkt ikke findes dokumenteret behandling, der kan øge udskillelsen.

På trods af at sommerferien kun lige er skudt i gang, kæmper mange danskere allerede med forsinket eller forsvundet bagage.

Det bekræfter to af landets største forsikringsselskaber, Tryg og Codan, over for TV 2.

- Lige nu er det næsten det eneste, vi ser. Over halvdelen af alle sager i øjeblikket er om bortkommen eller forsinket bagage, siger Jan Graversgaard, der er direktør for Motor, Indbo, Rejse & Sundhed i Codan, til TV 2.

Markant stigning

Hvis din bagage forsvinder, bliver forsinket eller beskadiget, når du er ude at flyve, er det som udgangspunkt det flyselskab, du rejser med, der har ansvaret.

Men ifølge Forbrugerrådet Tænk gælder den regel kun op til et beløb på 10.000 kroner per person, og hvis man har værdier for mere, vil det typisk være ens indbo- eller rejseforsikring, der skal i spil.

I sin seneste trafiktal oplyste Københavns Lufthavne, at der i maj fløj godt to millioner passagerer enten til eller fra lufthavnen i Kastrup. Det svarer til cirka 80 procent af det antal passagerer, der fløj i samme måned 2019, altså inden pandemien.

Men selvom der stadig er færre, der tager flyet, har forsikringsselskabet Tryg set en ”markant stigning” i antallet af anmeldelser om forsinket bagage. Det fortæller pressechef i Tryg Danmark Susanne Lindhage.

Det værste kaos

Passagertallene stiger måned for måned, og luftfarts- og rejsebranchen er på vej ud af coronakrisen. Alligevel kæmper mange dele af industrien fortsat med pandemiens efterdønninger.

Det gælder ikke mindst flyselskabet SAS, der er det klart største selskab i Danmark. Alene i denne uge er der påbegyndt en større pilotstrejke i selskabet, der betyder, at omtrent halvdelen af SAS’ daglige afgange bliver aflyst, og samtidig er fremtidsudsigterne nu så dystre, at SAS har søgt om konkursbeskyttelse i USA.

Også nogle af luftens giganter, såsom tyske Lufthansa, British Airways og AirFrance-KLM risikerer at gå konkurs inden for få år, hvis ikke udviklingen vender, skriver dagbladet Børsen.

Ydermere spøger risikoen for lange køer og lang ventetid i mange lufthavne. I maj var der således meldinger om timelange ventetider i nogle af Europas travleste lufthavne, fordi der mangler medarbejdere i særligt sikkerhedskontrollen.

Årsagen er, at mange lufthavne har afskediget personale under coronapandemien, og nu hvor passagerne vender tilbage, er det ofte svært at finde medarbejdere, ligesom oplæring kan skabe flaskehalse. I securityen i Københavns Lufthavn søger de eksempelvis over 50 medarbejdere, der kan starte til efteråret.

Alt i alt kan problemerne potentielt skabe det værste rejsekaos, ”vi nogensinde har set”, som luftfartsanalytiker og aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen tidligere har formuleret det.

Izabela Sajbor havde bange anelser i timerne op til sin død.

Hun vidste, viser hendes sms'er, at det kunne blive fatalt, hvis hun ikke fik en abort. Men så langt nåede den 30-årige frisør aldrig.

Bange for at overtræde loven

Lægerne på det lokale hospital, hvor Izabella Sajbor blev hasteindlagt, ville ikke foretage en abort. De var bange for at overtræde Polens strenge abortlovgivning, og det kom til at koste liv.

- Hendes medpatienter hørte hende sige, at hun gerne ville leve, og at hun bad om hjælp, fortæller hendes svigerinde, Barbara Skrobol, til TV 2.

Den polske lovgivning gør, at der kun må foretages en abort i det øjeblik, fosterets hjerte er holdt op med at slå, og barnet kan erklæres dødt. Og det var en medvirkende årsag til, at Izabela Sajbor mistede livet selv på grund af septisk chok.

- På grund af regeringen kan det ikke være anderledes. Hvis de skal redde mit liv, gør de måske noget, der er frygteligt, skrev Izabela Sajbor til familien kort før sin død.

1993 var skæringspunkt

Det overvejende katolske Polen har haft en meget restriktiv abortlovgivning siden kommunismens fald. Fra 1993 har det nærmest været forbudt.

Stort set alle aborter i landet de seneste snart 30 år er således udført på grund af alvorlige misdannelser. Den undtagelse fra forbuddet har i dag fået selskab.

I dag kan kvinder også få abort efter voldtægt eller incest. Eller hvis svangerskabet udgør en fare for kvindens liv, men det hjalp ikke i Izabela Sajbors tilfælde.

En del af forklaringen ligger ifølge kritikerne i den katolske kirkes indflydelse i Polen. Lægerne er bange for at komme på kant med loven. Eller i hvert fald selve tolkningen af den.

Det siger Sabrina Mana-Walasek, som er advokat og lobbyist i den polske Abortion Dream Team, der kæmper for kvinders ret til at få abort.

- Det sker ofte, at lægerne af frygt for kriminelt strafansvar venter med at hjælpe en patient, siger hun til TV 2.

Katolsk organisation afviser

Den katolske organisation Ordo Iuris afviser, at loven og håndteringen af den koster liv.

- Det skyldes, at læger ikke er vant til at fortolke loven korrekt, siger Filip Woloszcak fra Ordo Iuris til TV 2.

I efteråret gik tusindvis på gaden i demonstrationer mod en abortlovgivning, de mente var blevet skærpet yderligere.

Demonstranterne stormede katolske kirker i flere polske byer for at vise deres utilfredshed loven, der bliver anset som et de facto forbud mod abort.

Ifølge en opgørelse fra EU-parlamentet i november sidste år, har kun 300 kvinder i Polen fået adgang til abort på grund af en trussel mod liv og sundhed.

34.000 har søgt abort i udlandet

Det seneste år har organisationen Abortion without Borders hjulpet 34.000 kvinder fra Polen med at få adgang til en abort uden for landets grænser.

Den polske hjælpegruppe Abortion Dream Team melder ifølge Financial Times om markant flere henvendelser fra kvinder, som ønsker abort, men som ikke længere kan få det i Polen, når fostret har misdannelser.

Ifølge hjælpegrupper og læger, som avisen The Guardian har talt med, søger polske kvinder typisk til klinikker i Tyskland, Slovakiet, Holland og Tjekkiet for at få hjælp. Der betaler de 3-4000 kroner for en abort.

Herhjemme har både Enhedslisten, Venstre og De Radikale foreslået, at polske kvinder skal have mulighed for at få abort i Danmark.

Kandidatfeltet til posten som premierminister i Storbritannien snævrer ind.

Fredag sagde TV 2s korrespondent, Lotte Mejlhede, at han var storfavorit til at tage over efter Boris Johnson, der torsdag trak sig som partileder og premierminister.

Nu er hun mildest talt overrasket, efter den britiske forsvarsminister Ben Wallace melder ud på Twitter, at han ikke stiller op til formandsposten for Det Konservative Parti.

- Det er en meget overraskende udmelding, siger Lotte Mejlhede, som følger britisk politik tæt og forventede, at den 52-årige forsvarsministers kandidatur til posten var lige på trapperne.

Fokus er på landets sikkerhed

Lotte Mejlhede fortæller dog, at spekulationerne allerede begyndte at dumpe ind sent fredag aften, da han endnu ikke havde meldt sit kandidatur.

Det bliver en meget hård og blodig boksekamp

Lotte Mejlhede, korrespondent ved TV 2

Men den officielle melding fra hovedpersonen selv kom først lørdag:

- Efter nøje overvejelse og efter drøftelser med kolleger og familie har jeg truffet beslutningen om ikke at gå ind i kampen om at blive konservativ leder, skriver han i et todelt opslag på Twitter.

- Det har ikke været noget let valg at træffe. Men jeg har fokus på mit nuværende job og på at bevare vort storslåede lands sikkerhed, fortsætter han.

Ifølge Lotte Mejlhede er reaktionerne på meldingen positive.

- Man tager det til efterretning og accepterer, at han hellere vil blive på sin nuværende post, hvor han er meget vellidt for at stå for landets sikkerhed i krisesituationen i forhold til Ukraine-krigen.

Hun vurderer også, at hensynet til familien vejer tungt i beslutningen:

- Det bliver en meget hård og blodig boksekamp, hvis man stiller op til det her formandsskabsvalg. Og det vil han altså ikke udsætte familien for.

Dygtig minister på et tungt område

I de seneste måneder er Ben Wallace popularitet ellers kun steget – både inden for militære rækker og blandt offentligheden.

- Han er en respekteret minister, er sikker i sadlen, en der har styr på tingene og har ikke skejet ud, siger Lotte Mejlhede.

Populariteten er særligt fulgt med forsvarsministerens håndtering af krigen i Ukraine:

- Han nyder stor anseelse i Storbritannien generelt men også uden for landets grænser. Han betragtes som en dygtig minister på et tungt område, som lige nu er mere vigtigt end nogensinde på grund af krigen i Ukraine, siger Lotte Mejlhede.

Flere kandidater forventes at melde sig

Seks konservative parlamentsmedlemmer har indtil videre officielt meldt deres kandidatur til at blive den næste konservative leder i kongeriget.

42-årige Rishi Sunak, som tirsdag trak sig som finansminister i protest mod Boris Johnson. Han kaldes kronprins i partiet, ”en rigtig gulddreng” og er foreløbigt det eneste tunge, oplagte navn i bunken af kandidater. Han har dog to skandaler i bagagen, der kan blive et problem i valgkampen. 49-årige Tom Tugendhat, som er leder af parlamentets udenrigspolitiske udvalg. Han er tidligere soldat og har kæmpet i både Irak og Afghanistan. Tugendhat har været en konstant kritiker af Johnson. Han stemte blandt andet for Storbritanniens forbliven i EU. Parlamentsmedlemmet Kemi Badenoch, 42 år, har erfaringer fra lettere ministerposter, men hun har ikke været med i regeringens inderkreds. Advokaten Suella Braverman, 42 år, som førte kampagne for at komme ud af EU, er kandidat. Hun er dog blevet kritiseret for at bryde internationale regler og love i forhandlinger med EU. Den nuværende transportminister Grant Shapps, 53 år, har meldt sit kandidatur med et løfte om at sætte en stopper for "en taktisk regering med en ofte distraheret ledelse". Shapps har været en af Johnsons loyale støtter. Nyudnævnte finansminister Nadhim Zahawi, 55 år, er også en af de tunge navne i feltet. Han er grundlægger af meningsmålingsinstituttet YouGov, og han vurderes at være et af Underhusets rigeste medlemmer. Inden posten som finansminister var han minister med ansvar for Storbritanniens succesrige vaccineudrulning.

Lotte Mejlhede forventer, at der inden for de næste par dage vil være flere store navne, der smider deres kandidatur i hatten. Her nævnes tidligere og nuværende ministre såsom Sajid Javid, Liz Truss, Jeremy Hunt og Penny Mordaunt som oplagte bud.

Wallace-exit er en fordel

For alle nuværende og kommende kandidater er det en stor fordel, at ”en af de klare favoritter til at vinde formandsskabskampen” ikke stiller op, fortæller Lotte Mejlhede.

- Nu er feltet pludselig åbent på en helt anden måde.

Ifølge Lotte Mejlhede kommer det dog til at have stor betydning, hvem Ben Wallace peger på og erklærer sin støtte til. Hun forventer, at meldingen kommer engang i næste uge, når kandidatfeltet udvides.

- Måske kan man ligge noget i, at han endnu ikke har været ude og støtte Rishi Sunak. Det havde været naturligt. Men det får vi at se.

Hvem der ender med at overtage posten som leder af Det Konservative Parti og dermed premierminister af Storbritannien kommer vi til at kende resultatet på i september, vurderer Mejlhede.

Listen over områder i Danmark, som har for høje mængder af de giftige PFAS-stoffer, bliver ved med at vokse.

Lørdag kunne TV 2 for eksempel fortælle, at alle ti vandboringer på Fanø overskred grænseværdien for, hvor meget PFAS der må være i drikkevandet. I stedet indeholder de næsten det dobbelte.

Fundet kommer bare lidt over to uger efter, at man fandt store mængder PFAS i prøver taget forskellige steder i Lemvig Kommunes badevand.

Noget, der nu har fået miljøminister Lea Wermelin (S) til at sende et brev afsted til samtlige 98 kommuner, hvor hun på det kraftigste opfordrer dem til at teste for PFAS i badevandet.

- Jeg tager de nye fund i Lemvig meget alvorligt. Fundene understreger, hvor vigtigt det er, at vi får undersøgt, hvor stort problemet med PFAS er på landsplan, siger Lea Wermelin til Jyllands-Posten lørdag.

Men selvom fundet vækker bekymring, har Styrelsen for Patientsikkerhed og Lemvig Kommune meldt ud, at det ikke er farligt at snuppe en svømmetur i Vesterhavet.

Noget, Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, til dels bakker op om.

Fraråder kontakt med havskum

Der er tale om en 32 kilometer lang kyststrækning fra Bøvling Klit i syd og op til Thyborøn, hvor man har fundet forhøjede niveauer af PFAS.

Det vigtige er, at man ikke sluger for meget havvand, og man skal bestemt ikke indtage skummet

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet

Miljøstyrelsen har på baggrund af fundet igangsat en undersøgelse af de danske kyster, hvor de vil undersøge badevandet 50 forskellige steder i landet i løbet af juli måned.

Men selvom der skulle vise sig at være endnu flere steder i Danmark med forhøjede værdier – hvilket direktør for miljø og teknik i Lemvig Kommune Claus Borg tror, er tilfældet – skal man ikke være bekymret for, at en dukkert i havvandet har sundhedsskadelige virkninger. Det understreger professor Philippe Grandjean.

- PFAS-stoffer har meget svært ved at trænge gennem huden. Det vigtige er, at man ikke sluger for meget havvand, og man skal bestemt ikke indtage skummet, siger han til TV 2.

Styrelsen for Patientsikkerhed fraråder også ”direkte kontakt med det blivende havskum, der ligger på stranden og i strandkanten” i Lemvig Kommune. Hvis man kommer i kontakt med det, anbefaler de, at man skyller sig grundigt efterfølgende.

Det skyldes ifølge Philippe Grandjean, at PFAS-stoffer ophober sig i grænseflader og danner skum, og derfor vil det typisk være at finde i netop havskum.

Men selvom professoren maner til besindighed, hvad angår hudkontakt med havet og havskummet, understreger han, at det i sig selv er bekymrende, at der findes PFAS-stoffer i havvandet.

- For hvor ender det så? Det ender i fiskene og skaldyrene, som kommer på middagsbordet. Og det er et større problem, end at vi måske kommer til at sluge en slurk havvand, siger han.

Ved ikke, hvor forureningen stammer fra

Philippe Grandjean fortæller, at når man undersøger PFAS-stoffer i fødevarer, er de altid at finde i fisk og skaldyr.

PFAS-stofferne er særdeles giftige, men de er ikke akut sundhedsskadelige.

Stofferne akkumuleres i menneskekroppen, så problemet består i, at jo mere PFAS man indtager over tid, jo mere udsat vil man være for negative helbredseffekter. Og jo mere fisk man spiser, som indeholder stofferne, desto større bliver ophobningen.

For nuværende ved Miljøstyrelsen ikke, hvor forureningen i Lemvig Kommunes badevand stammer fra.

Ifølge kontorchef i styrelsen Jane Hansen kan der være tale om diffus forurening fra eksempelvis havet eller forurening fra bestemte kilder såsom en gammel losseplads. Det har hun tidligere udtalt til Jyllands-Posten.

Philippe Grandjean fortæller også, at forureningskilderne typisk skal findes hos produktionsanlæg eller rensningsanlæg.

Opdaget flere steder i landet

I Lemvig Kommune blev de første koncentrationer af stoffer fundet på Harboøre Tange og ved en tidligere losseplads ved Thyborøn.

Kommunen har også taget prøver af jord og græs. Det har ført til en anbefaling om ikke at spise vildt fra Harboøre Tange samt et forbud mod fiskeri og badning i Thyborøn Fjord og Harboøre Fjord.

Også andre steder i landet er der blevet fundet store mængder af PFAS. I foråret 2021 kom det eksempelvis frem, at PFOS, som hører under PFAS-stofferne, havde spredt sig fra en brandskole i Korsør til en nærliggende mark.

Her gik køer fra Korsør Kogræsserforening i årevis og indtog stoffet gennem græsset. Giften spredte sig efterfølgende til aftagerne af oksekødet, som viste stærkt forhøjede værdier af PFOS.

Derudover peger en nylig kortlægning fra Danske Regioner på, at næsten 15.000 grunde i Danmark kan være forurenet med de sundhedsskadelige fluorstoffer og derfor bør undersøges.

Selv om slikcigaretter ikke sælges i supermarkedskæder som Coop og Salling Group, kan de stadig købes i mange kiosker og på campingpladser.

Men Verdenssundhedsorganisationen (WHO) opfordrer Danmark til at forbyde dem.

Det siger læge Kremlin Wickramasinghe, der er leder af WHO's europæiske afdeling for forebyggelse af ikke-smitsomme sygdomme, til DR.

Han er "alarmeret" over salget i Danmark.

- Forskning viser, at et produkt som slikcigaretter kan medvirke til, at børn udvikler en positiv holdning til rygning. Det kan være med til at gøre det mere socialt acceptabelt og normal adfærd at ryge.

- Forslaget om en tobaksfri generation, som den danske regering har stillet, vil rykke tættere på, hvis de her produkter blev fjernet, mener han.

Kremlin Wickramasinghe henviser til et forslag fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S). I marts foreslog han et forbud for salg af tobaks- og nikotinprodukter for personer født efter 2010.

Forslaget kunne dog ikke føres ud livet, fordi det var i strid med EU-regler på tobaksområdet.

Effekt af forbud er ukendt

DR har talt med firmaet Candinavia A/S, som leverer slikcigaretter. Firmaet oplyser, at den fra 1. maj sidste år til 1. maj i år solgte 71.500 pakker til det danske marked.

Det er en stigning på tre procent sammenlignet med det foregående år.

Direktøren i Candinavia A/S, Benny Ebsen, mener ikke, at cigaretterne i sig selv får unge til at ryge. De begynder af andre årsager, siger han til DR.

Kræftens Bekæmpelse er imod produktet, fordi det ifølge organisationen ligner en slags markedsføring af cigaretter.

Men da effekten af et reelt forbud er ukendt, ser Kræftens Bekæmpelse gerne, at producenter og kiosker selv beslutter at fjerne slikcigaretterne fra hylderne. Det siger projektchef Niels Them Kjær til DR.

Flere forskere og fagfolk med viden om tobaksforebyggelse forklarer over for mediet, at det sender et forkert signal, når børn får mulighed for at lege med noget, som kan inspirere dem til rygning.

Men hos Candinavia mener direktør Benny Ebsen, at slikcigaretterne udelukkende skaber et bredt sortiment med sjove varer. Han påpeger desuden, at slikcigaretter langtfra er et nyt produkt.

Den lange stenmur, der smyger sig langs Themsen i London over for parlamentet, er overmalet med røde hjerter.

De mange tusinde hjerter er til minde om de mennesker i Storbritannien, der er døde med coronavirus siden pandemiens start i januar 2020.

Et for hver af de knap 200.000 briter, der er blevet tavse og lagt i graven.

I hjerterne har efterladte med sorte tuscher skrevet de dødes navne, en varm tanke og datoerne, der blev rammen for deres liv.

Fran Hall på 66 år er en af dem, der besøger mindemuren hver fredag, og hun tøver ikke et sekund med at pege sin mands hjerte ud på muren under et platantræ, der rasler i vinden.

- Det er vanvittigt, hver gang jeg ser det, for jeg kan slet ikke fatte, han er død, siger hun.

Død tre uger efter brylluppet

Steve Mead og Fran Hall blev gift 29. september 2021 i parken foran deres hjem i Beaconsfield.

Det var en kold, men smuk efterårsdag, som de fejrede med 30 venner og familie til den lyse morgen. Steve Mead var med Fran Halls ord “en stor og flot politibetjent”, og da hun sagde ja, havde hun allerede elsket ham i ti år.

Nu kan de, der havde ansvaret under coronapandemien, ikke længere se bort fra det

Fran Halls, enke

Dagen efter var Steve Mead syg, men de troede begge, at det mest var konsekvensen af, at “han havde et champagneglas i hånden på alle billeder fra den dag”, som Fran Hall siger med et grin.

Men tre uger senere var han død med coronavirus. Dagen før sin 65 års fødselsdag.

- Han blev ved med at sige, at han ikke ville dø. Han havde så meget at leve for. Så meget han gerne ville opleve, siger Fran Hall, mens hun kigger over mod parlamentet på den anden side af floden.

Politikere fester foran knuste hjerter

Fran Hall er talsperson for gruppen for coronaefterladte i Storbritannien med navnet 'Covid-19 Bereaved Families for Justice', der har presset på for en granskning af regeringens coronahåndtering.

Og det er med vilje, at de har valgt at male de mange hjerter netop her.

Neden for parlamentets gamle mure er der bar efter bar i vandkanten med adgang for parlamentsmedlemmerne og deres gæster – og politikerne skal ifølge Fran Hall ikke kunne drikke og feste mere uden at se den omfattende smerte, der gemmer sig bag den alenlange mindemur.

- Det er et politisk statement at placere den netop her. Nu kan de, der havde ansvaret under coronapandemien, ikke længere se bort fra det og bare vende ryggen til, siger hun.

Den mand er frastødende. Som en skummel baggårdskat med en fornem accent

Linn Jones om Boris Johnson

Rent faktisk er mindemuren netop nu ulovlig, da gruppen af aktivister stadig afventer tilladelse fra St. Thomas Hospital, der ejer muren, og Lambeth Kommune, der ejer fortovet.

Men ingen har forsøgt at male hjerterne over eller fjerne aktivisterne i deres mørkeblå veste, fortæller Fran Hall:

- Ja, faktisk har vi lavet kriminel skade. Men det samme har Boris Johnson.

Boris Johnson er – modsat de efterladte her – dømt for at bryde de coronalove, han selv var med til at skrive og vedtage som premierminister. Johnson fik en bøde for at deltage i en fest i sommeren 2020, men slap for bøder efter andre fester, som der også er blevet uddelt bøder for.

Og netop det gør Fran Hall og de andre aktivister rasende.

Maler hjerter hver fredag for at overleve

70-årige Linn Jones kommer ned til Themsen for at male nye hjerter hver fredag.

Det tager hende to og en halv time i toget fra Stoke-On-Trent, men uden de sorgfulde og samtidig sjove timer sammen med andre efterladte kan hun ikke komme gennem ugen, fortæller hun.

I marts 2021 mistede hun sin mand Gareth Jones. Og hun er rasende bag de blanke øjne.

- Mens de drak og festede, måtte jeg ikke besøge min mand. Jeg fulgte reglerne, og det fortryder jeg sådan i dag. Jeg skulle have været hos ham hver dag, siger hun.

I stedet for med omhu at male flere hjerter fægter hun nu med den røde pensel, mens hun snakker.

Som en anklagende pegefinger fuld af det blod, som hun mener, Boris Johnson har på hænderne for de mange ting, han i hendes øjne har gjort galt under coronapandemien.

Storbritanniens regering ventede flere gange med at lukke ned, til smittetallene var løbet løbsk, og lavede derfor meget strenge nedlukninger.

Den sendte også coronasyge ældre patienter fra hospitalet til deres plejehjem for at frigøre senge – en skandale, der har kostet et ukendt antal liv.

Samtidig var sundhedsvæsenet i knæ efter ti års besparelser.

Det og meget andet betød, at Storbritannien havde et af verdens højeste dødstal og en af de de mest sønderskudte økonomier.

- Boris Johnson fortjener en straf

Boris Johnson afviser fortsat, at der er noget at undskylde for og fastholdt så sent som i sin fratrædelsestale torsdag, at hans regerings håndtering af coronapandemien var en succes.

Det her er Boris Johnsons arv. Knap 200.000 briter døde af coronavirus på hans vagt

Fran Halls, enke

Og netop den attitude er for meget for de efterladte til coronadøde foran mindemuren.

- Boris Johnson kunne have stoppet det, hvis han havde hørt efter. Men det gad han ikke. Den mand er frastødende. Som en skummel baggårdskat med en fornem accent, siger Linn Jones.

Med en fattet stemme og tårer, der langsomt er begyndt at trille, forklarer hun, at hendes mand blev syg i januar i 2021. Dengang sundhedseksperter endnu en gang anbefalede Boris Johnson at lukke landet ned for at spare liv – og hvor de festede i premierministerens embedsbolig Downing Street 10 og andre steder i regeringskvarteret.

- Boris Johnson har fortjent en straf, og jeg mener, han skal i fængsel for drab. Han har jo myrdet mennesker, siger hun.

En af dem er hendes mand, gentager hun om og om igen.

Regeringer verden over blev taget på sengen af corona og hundredetusindvis af mennesker er døde – ej kun i Storbritannien. Hvorfor er det Johnsons skyld, at din mand er død med coronavirus?

- Min mand blev smittet i januar, da Johnson af sundhedseksperter gentagende gange blev anbefalet at lukke ned, siger hun.

Gareth Jones, der var godt oppe i 60’erne og overvejede at lade sig pensionere som skoleinspektør, fik et brev med et tilbud om vaccinen, dagen efter at han testede positiv for coronavirus.

- Det er som et mareridt hver dag, han er borte. Som om det sker for en anden end mig, siger Linn Jones og ser ned langs den hjertemalede mur med et blik, der fortaber sig.

- Det her Boris Johnsons arv

Nu samler de to enker og resten af gruppen for coronaefterladte styrke ved tanken om, at Storbritanniens håndtering af coronapandemien endelig skal granskes.

Den afgående premierminister, Boris Johnson, er ansvarlig for den forsinkede start på den lovpligtige undersøgelse, som han havde lovet parlamentet at starte i foråret 2022.

I sidste uge blev den sat i gang.

Der er ikke noget at se frem mod for vores familier

Fran Hall

Og gruppen for coronaefterladte håber, at Boris Johnson ikke slipper uden knubs.

- Det er, som om han er kommet videre, men vi er frosset i tid, siger Fran Hall.

- Johnson kan se frem til at tjene masser af penge på avisklummer, taler ved middagsselskaber og måske endda skrive en bog. Men der er ikke noget at se frem mod for vores familier. De er blevet ødelagt af ​​hans handlinger som premierminister.

I dag fylder de håndmalede hjerter over en halv kilometer mur – mere end man kan se med det blotte øje. Og de seneste uger er smittetallene skudt i vejret i landet igen.

Hver fredag mødes de efterladte og maler flere hjerter, så det passer med de officielle dødstal i Storbritannien. Og hver gang de maler et nyt, knuses Fran Halls hjerte en smule ved tanken om, at en ny familie ramt af sorg.

- Det her er Boris Johnsons arv. Knap 200.000 briter døde af coronavirus på hans vagt.

Indbyggerne på Fanø skal ikke forvente at få rent drikkevand ud af vandhanerne inden for den nærmeste fremtid.

Vandet er nemlig forurenet med PFAS-stoffer, der har fået tilnavnet evighedskemikalier, fordi de stort set ikke bliver nedbrudt i naturen.

PFAS kan være sundhedsskadeligt, og på grund af farligheden nedsatte Miljøstyrelsen sidste år grænseværdien drastisk fra 100 nanogram per liter til 2 nanogram per liter for de fire PFAS-stoffer tilsammen.

Det bragte alle ti boringer på Fanø i vanskeligheder, fordi de indeholder rundt regnet det dobbelte af det tilladte.

Som situationen er nu, overholder drikkevandet på Fanø ganske enkelt ikke grænseværdierne.

- Det er jeg ked af. Det er træls, at vi nu skal kæmpe med det, siger borgmester Frank Jensen (R).

Det er ikke noget vi kan gøre fra dag til dag

Frank Jensen (R), borgmester på Fanø

Han peger på, at der ikke er nogen hurtig løsning i sigte.

- Nu er reglerne lavet sådan, og det er der en grund til. Det skal vi selvfølgelig leve op til. Men det er ikke noget, vi kan gøre fra dag til dag, siger borgmesteren.

TV 2 testede vandet

TV 2 Nyhederne foretog i samarbejde med laboratoriet Eurofins en test af vandet på Fanø, og resultatet var det samme, som den lokale vandforsyning Fanø Vand gang på gang kommer frem til.

Prøven viste, at drikkevandet indeholdt 3,5 nanogram PFAS per liter, og dermed var indholdet af de problematiske kemikalier et stykke over grænseværdien på to nanogram.

PFAS-kemikalier er særdeles giftige, men de er ikke akut sundhedsskadelige. Stofferne akkumuleres i menneskekroppen, så problemet består i, at jo mere PFAS man indtager over tid, jo mere udsat vil man være for negative helbredseffekter.

Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet, at borgerne på Fanø kan drikke vandet i en begrænset periode uden at definere det nærmere.

- Hvor længe denne periode strækker sig, og hvornår den stopper, det ved vi ikke, siger bestyrelsesformand Kaj Svarrer fra Fanø Vand, der leverer vandet til forbrugerne på øen.

Han vurderer, at det kommer til at tage måneder, hvis ikke år at få løst problemet med PFAS i drikkevandet.

- Vi overholder ikke de gældende regler, og det skal vi have bragt i orden hurtigst muligt. Vi skal komme med en plan for, hvordan vi vil gribe det an, siger Kaj Svarrer.

Vi overholder ikke de nugældende regler

Kaj Svarrer, bestyrelsesformand for Fanø Vand A/S Mulige løsninger

Der er grundlæggende tre muligheder.

Enten skal der bygges et renseanlæg, som kan fjerne eller nedbringe PFAS-stofferne til under grænseværdien, eller også skal ”saftevandsprincippet” i brug.

Hvis man gør brug af saftevandsprincippet, der i sin enkelthed går ud på at fortynde det forurenede vand med rent vand, skal der enten findes nye boringer på øen eller lægges en havledning ind til Esbjerg, så der kan komme rent vand til øen.

Alle tre løsninger er bekostelige, men havledningen, der er den mest robuste, er samtidig den dyreste. Den vil koste vandforbrugerne på øen omkring 40-45 millioner kroner.

Det er Esbjerg Kommune, der varetager miljøopgaven for den lille ø-kommune Fanø, og her er meldingen også, at rent vand på Fanø har lange udsigter.

Er der udsigt til, at det bliver løst i år?

- Nej, det tror jeg ikke på med nogle af de tre løsninger, der er på bordet lige nu. Der er ikke nogen af dem, der kan introduceres på et år, siger kontorchef Henrik Kikkenborg fra Natur- og Vandmiljø i Esbjerg Kommune.

PFAS overrasker

Hvor PFAS-forureningen kommer fra er uvist.

- Det aner vi ikke. Vi har ingen anelse om det, lyder det fra bestyrelsesformand Kaj Svarrer fra Fanø Vand.

Jeg får en del henvendelser fra folk om, hvorvidt det nu sikkert at drikke vandet

Kaj Svarrer, bestyrelsesformand for Fanø Vand A/S

Fanø har hverken haft brandskoler eller tung industri, som normalt kan mistænkes for at have forurenet omgivelserne med PFAS.

- Vi var meget overraskede over, at der overhovedet er PFAS herovre. Der er ikke meget produktion eller landbrug på øen, siger Kaj Svarrer.

Han fortæller, at nogle forbrugere er utrygge ved situationen.

- Jeg får en del henvendelser fra folk om, hvorvidt det nu sikkert at drikke vandet, siger Kaj Svarrer.

Men selv er han ikke bekymret.

- Jeg siger selvfølgelig til dem, at jeg har altid drukket det her vand, og det har altid været godt, fortæller Kaj Svarrer.

Den samme indstilling har borgmesteren på Fanø.

- Vi, der er født her, har jo drukket vandet hele vores liv, og vi klarer den jo endnu, siger borgmester Frank Jensen (R).

Det er ikke så godt

Foran SuperBrugsen i Nordby på Fanø er der dog delte meninger om forureningen af drikkevandet.

Ved I godt, at der er PFAS over grænseværdien i vandet herovre?

- Ja, det ved vi godt, men det er svært at tage et valg. Så går man i en periode på flasker, og det er ikke bedre, siger pensionist Bente Bjørnskov, der er ude at handle med sin mand.

Er det noget, der bekymrer jer?

- Ja, selvfølgelig er det det, siger Bente Bjørnskov, da hendes mand Steen Bjørnskov afbryder og tilføjer:

- Det er ikke noget, jeg tænker på.

- Nå. Jo, jeg bekymrer mig. Det er ikke så godt, siger Bente Bjørnskov.

Jeg bekymrer mig. Det er ikke så godt.

Pensionist Bente Bjørnskov Ingen info til turister

Selvom drikkevandet er forurenet med PFAS over grænseværdien, har hverken Esbjerg Kommune, Fanø Kommune eller Fanø Vand gjort en særlig indsats for at informere de mange tusinde - især tyske turister - der hvert år vælger at holde ferie på øen.

- Jeg vil sige, at de skal tage det forholdsvist stille og roligt, og så skal de nyde deres ferie, når de er herovre, lyder meldingen fra Fanøs borgmester.

Frank Jensen oplyser, at der ikke er nogen planer om for eksempel at omdele informationsskrivelser til de besøgende om forureningen.

- Nej, for var de kommet sidste år, så havde de fået det samme vand, og der var alt jo fint, så på den måde er det ikke blevet værre, end det var sidste år, siger borgmesteren.

En højesteret, som er "ude af kontrol", skal ikke have lov til at tage friheder fra amerikanerne.

Det siger USA's præsident, Joe Biden, i forbindelse med at han fredag har underskrevet et præsidentielt dekret om abortrettigheder.

Dekretet indskærper blandt andet over for det amerikanske sundhedsministerium, at det skal beskytte adgangen til lægemidler, der forårsager medicinske aborter.

- Vi kan ikke lade en højesteret, der er ude af kontrol og arbejder sammen med ekstremistiske elementer af Det Republikanske Parti, tage vores friheder og personlige autonomi fra os, siger han.

- Det valg, som vi som nation står over for, er et valg mellem det etablerede og det ekstreme.

Begrænsede muligheder

USA's Højesteret omstødte 24. juni den skelsættende afgørelse Roe v. Wade fra 1973. Den gav kvinder i USA ret til abort.

Afgørelsen fra højesteretten i juni åbner for, at amerikanske delstater selv kan begrænse eller forbyde abort.

Biden har erkendt, at hans muligheder for at handle i forhold til abortrettigheder er begrænsede.

Den hurtigste måde at få genskabt abortrettigheder på føderalt plan vil være at opnå et stort demokratisk flertal i Kongressen, siger Joe Biden ifølge Reuters. Herefter ville man kunne lave lovgivning på området.

- Det er mit håb og min stærke overbevisning, at kvinder vil stemme i rekordtal for at genopbygge de rettigheder, domstolen har taget fra dem, siger han.

Beskyttelse af kvinder

Det præsidentielle dekret skal også øge beskyttelsen for kvinder, der risikerer at blive straffet, hvis de rejser mellem delstater for at få foretaget en abort.

Den amerikanske højesteret består af ni dommerne, hvoraf seks af dem tilhører den konservative fløj. Tre af de konservative dommere er udpeget af tidligere præsident Donald Trump.

Højesteret kan underkende lovgivning fra Kongressen og de enkelte delstater, hvis den vurderer, at lovgivningen strider mod den amerikanske forfatning.

Da Rikke Dannemann var gravid i 24. uge, blev hun ramt af en svær svangerskabsforgiftning, og lægerne så ikke andre muligheder end at foretage et akut kejsersnit.

- Min krop var dybest set ved at stå af. Lægerne var så bange for, at min krop ikke kunne klare mere, så de blev nødt til at tage hende ud. Det var det sikreste for både hende og for mig, fortæller hun i ’Go’ morgen Danmark’.

Eva, som hendes datter hedder, blev med det samme kørt hen på neonatalafdelingen med Rikke Dannemanns mor, da hun selv var for syg til at komme med.

De næste ni timer så hun ikke sin nyfødte pige. Hun fik kun nogle få opdateringer fra sin mor, der løb frem og tilbage mellem Eva og Rikke Dannemann, fortæller hun.

- Jeg vidste jo, at jeg havde født en lille pige, men jeg vidste ikke, hvordan hun så ud. Jeg havde ikke hørt hende hverken græde eller skrige. Jeg havde dybest set ikke nogen idé om, hvordan hun havde det.

Solomor på neonatal

Det næste halve år var Eva og Rikke Dannemann indlagt på Rigshospitalet i København. En tid, der blev dokumenteret i TV 2-programmet, 'Mit lille liv'.

Og som solomor stod hun alene med de mange op- og nedture, som indlæggelsen indebar.

Rikke Dannemann forsøgte hele tiden at se de små milepæle, som Eva nåede, men de blev konstant slået tilbage til nul, og hun var bange for at miste hende.

- Det var liv og død. Der var en konstant frygt for, at vi aldrig nogensinde kom hjem sammen, siger hun.

Nu kan vi gå side om side med vores små piger

Rikke Dannemann, studerende

Som mange andre for tidligt fødte børn kæmpede Eva med en lungesygdom, som betød, at mor og datter var isolerede meget af tiden.

Og selvom det havde været rart for Rikke Dannemann at have en, der var lige så engageret i Eva som hende selv, tænkte hun ikke meget over det dengang.

Besøg fra veninde

Midt i indlæggelsen og isolationen med Eva kom der dog et særligt højdepunkt.

Rikke Dannemanns veninde Sara Jørgensen kom nemlig på besøg på hospitalet.

Det var et meget følelsesladet øjeblik, de to havde dengang. Og det fortsatte, da Rikke Dannemann fik en uventet hilsen fra Sara Jørgensen i ’Go’ morgen Danmark’.

- Du har vist så uendelig meget styrke. Eva er så kanonheldig at have dig som mor, og jeg er så sindssygt stolt af dig, lød det.

De to har kendt hinanden i mange år, og deres venskab er blevet mere specielt, efter at Eva kom til verden. Sara Jørgensen blev også mor til en lille pige næsten samtidig med Rikke Dannemann.

- Det er en drøm, jeg tror, vi begge to har haft i mange år – at få børn så tæt på hinanden. At det så skete, at vi nu kan gå side om side med vores små piger, det er bare virkelig dejligt, fortæller hun.

En lille superstjerne

Eva er i dag ni måneder gammel, og hun udvikler sig dag for dag.

Det går bedre med hendes lungesygdom, og selvom hun skal passes på, har hun det rigtig godt, fortæller Rikke Dannemann.

- Jeg er rigtig stolt af hende og af, at hun bare klarer alt som en superstjerne. Det er helt vildt, hvad sådan et lille menneske kan overkomme og stadig være glad og ville livet så meget.

Se hele interviewet med Rikke Dannemann i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY.