Da Rikke Dannemann var gravid i 24. uge, blev hun ramt af en svær svangerskabsforgiftning, og lægerne så ikke andre muligheder end at foretage et akut kejsersnit.

- Min krop var dybest set ved at stå af. Lægerne var så bange for, at min krop ikke kunne klare mere, så de blev nødt til at tage hende ud. Det var det sikreste for både hende og for mig, fortæller hun i ’Go’ morgen Danmark’.

Eva, som hendes datter hedder, blev med det samme kørt hen på neonatalafdelingen med Rikke Dannemanns mor, da hun selv var for syg til at komme med.

De næste ni timer så hun ikke sin nyfødte pige. Hun fik kun nogle få opdateringer fra sin mor, der løb frem og tilbage mellem Eva og Rikke Dannemann, fortæller hun.

- Jeg vidste jo, at jeg havde født en lille pige, men jeg vidste ikke, hvordan hun så ud. Jeg havde ikke hørt hende hverken græde eller skrige. Jeg havde dybest set ikke nogen idé om, hvordan hun havde det.

Solomor på neonatal

Det næste halve år var Eva og Rikke Dannemann indlagt på Rigshospitalet i København. En tid, der blev dokumenteret i TV 2-programmet, 'Mit lille liv'.

Og som solomor stod hun alene med de mange op- og nedture, som indlæggelsen indebar.

Rikke Dannemann forsøgte hele tiden at se de små milepæle, som Eva nåede, men de blev konstant slået tilbage til nul, og hun var bange for at miste hende.

- Det var liv og død. Der var en konstant frygt for, at vi aldrig nogensinde kom hjem sammen, siger hun.

Nu kan vi gå side om side med vores små piger

Rikke Dannemann, studerende

Som mange andre for tidligt fødte børn kæmpede Eva med en lungesygdom, som betød, at mor og datter var isolerede meget af tiden.

Og selvom det havde været rart for Rikke Dannemann at have en, der var lige så engageret i Eva som hende selv, tænkte hun ikke meget over det dengang.

Besøg fra veninde

Midt i indlæggelsen og isolationen med Eva kom der dog et særligt højdepunkt.

Rikke Dannemanns veninde Sara Jørgensen kom nemlig på besøg på hospitalet.

Det var et meget følelsesladet øjeblik, de to havde dengang. Og det fortsatte, da Rikke Dannemann fik en uventet hilsen fra Sara Jørgensen i ’Go’ morgen Danmark’.

- Du har vist så uendelig meget styrke. Eva er så kanonheldig at have dig som mor, og jeg er så sindssygt stolt af dig, lød det.

De to har kendt hinanden i mange år, og deres venskab er blevet mere specielt, efter at Eva kom til verden. Sara Jørgensen blev også mor til en lille pige næsten samtidig med Rikke Dannemann.

- Det er en drøm, jeg tror, vi begge to har haft i mange år – at få børn så tæt på hinanden. At det så skete, at vi nu kan gå side om side med vores små piger, det er bare virkelig dejligt, fortæller hun.

En lille superstjerne

Eva er i dag ni måneder gammel, og hun udvikler sig dag for dag.

Det går bedre med hendes lungesygdom, og selvom hun skal passes på, har hun det rigtig godt, fortæller Rikke Dannemann.

- Jeg er rigtig stolt af hende og af, at hun bare klarer alt som en superstjerne. Det er helt vildt, hvad sådan et lille menneske kan overkomme og stadig være glad og ville livet så meget.

Se hele interviewet med Rikke Dannemann i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY.

Opdatering 11.04: Shinzo Abe er død. Det skriver det japanske medie NHK. Følg udviklingen her.

Den tidligere japanske premierminister Shinzo Abe er blevet skudt under en tale i byen Nara i det vestlige Japan.

Den nuværende premierminister, Fumio Kishida, fortæller på et pressemøde, at Abe er i kritisk tilstand.

- Lægerne arbejder hårdt på at redde hans liv, og jeg beder af hele mit hjerte til, at Abe overlever, siger han ifølge nyhedsmediet Reuters og tilføjer:

- Det er barbarisk og ondskabsfuldt og kan overhovedet ikke tolereres. Jeg fordømmer det her på det kraftigste. Regeringen vil gøre alt for at svare igen.

Skyderiet fandt sted omkring klokken 04.30 dansk tid.

Formodet gerningsmand anholdt

Den japanske regerings ledende talsmand, Hirokazu Matsuno, oplyste på et pressemøde tidlig fredag morgen, at en mand, der formodes at stå bag skyderiet, er i politiets varetægt.

Ifølge det japanske medie NHK oplyser politiet, at de har anholdt en mand i 40'erne for drabsforsøg, og at de er ved at afhøre ham. Politiet tilføjer, at de har beslaglagt en pistol på stedet, som manden tilsyneladende havde på sig.

Shinzo Abe blev ifølge det japanske medie NHK skudt i brystet og bragt til hospitalet. Hans tilstand er ukendt.

NHK skriver samtidig, at Shinzo Abe ifølge politiet ser ud til at være blevet skudt med et haglgevær.

Den tidligere premierminister var i byen Nara for at holde en kampagnetale forud for søndagens valg til det japanske overhus.

Uklart om skyderiet vil påvirke valget

Den nuværende premierminister var på kampagnetur i Yamagata i det nordlige Japan, da skyderiet fandt sted.

Da han hørte nyheden, skyndte han sig tilbage til Tokyo. Fumio Kishida instruerede samtidig sine ministre, der er i forskellige dele af landet, om at vende tilbage til hovedstaden med det samme.

På et pressemøde fortæller Kishida, at landet "forsøger at forstå den hårde situation", og at de ikke skal "acceptere" sådanne voldelige handlinger under et valg, der er "demokratiets grundlag".

- Dette er ikke en tilgivelig handling, siger Kishida.

Han tilføjer, at myndighederne vil tage de "passende foranstaltninger for at håndtere situationen".

Det er uklart, om skyderiet vil påvirke tidspunktet for valget, som det liberale demokratiske parti – som både Kishida og Abe tilhører – forventedes at vinde.

Japans længst siddende premierminister

Japan er et land med nogle af de strengeste våbenlove blandt førende økonomier, og skyderier er sjældne.

Den 67-årige Shinzo Abe fungerede som premierminister i Japan og præsident for det liberale demokratiske parti fra 2006 til 2007 og igen fra 2012 til 2020. Han er den længst siddende premierminister i japansk historie.

Den tidligere premierminister bragte stabilitet til Japan efter en tid med seks forskellige regeringer, inklusiv en kort periode med ham selv som premierminister.

Abe er måske bedst kendt for sine planer om at genoplive Japans aftagende økonomi gennem hidtil usete monetære lempelser og reguleringsreformer, der til sidst blev betegnet som "Abenomics".

Han er blevet set som en fast hånd, der har været i stand til at overvinde skandaler, inklusiv en, der kom frem i lyset i 2017, om tvivlsomme statslige tildelinger af jord til bekendte af ham selv og hans kone Akie Abe.

Donald Trump: - En sand ven af USA

Angrebet på den tidligere verdensleder og en af Japans mest fremtrædende skikkelser har hurtigt vakt opsigt i hele verden.

Flere nuværende og tidligere statsledere har udtrykt deres sympati for den tidligere japanske premierminister. Herunder den britiske premierminister Boris Johnson, der skriver på Twitter, at hans tanker er hos Abes familie.

- Fuldstændig rystet og ked af at høre om det foragtelige angreb på Shinzo Abe, skriver han.

Også den forhenværende amerikanske præsident Donald Trump har reageret.

På det sociale medie Truth Social kalder han skyderiet for "fuldstændig rystende nyheder" og betegner Abe som en sand ven af præsidenten og af USA.

- Dette er et forfærdeligt slag for det vidunderlige japanske folk, der elskede og beundrede ham meget. Vi beder alle sammen for Shinzo og hans dejlige familie, skriver Donald Trump.

Han var skandalernes premierminister.

Men Boris Johnson lykkedes faktisk også med at vinde fire store politiske sejre som leder af Storbritannien.

- Det, der har præget hans karriere som premierminister, er drama. Både sejre og nederlag har været præget af drama, siger TV 2-korrespondent Lotte Mejlhede, der befinder sig i London lige nu.

Hun har fulgt Boris Johnson og især hans kamp med EU tæt.

Navnlig fire store politiske sejre står tilbage ifølge hende, nu hvor han er blevet tvunget til at annoncere sin tilbagetrækning efter at have siddet på posten siden 2019.

1. Den historiske jordskredssejr i december 2019

Valget endte som en historisk jordskredssejr, hvor Boris Johnson sikrede de konservative et flertal på hele 80 mandater i parlamentet. Det skete under sloganet “Get Brexit done” (Gør Brexit færdigt, red.).

Det er den største konservative valgsejr siden Margaret Thatchers storsejr i 1979.

- Han fik slået hul i “den røde mur” mod nord, hvor de altid har stemt Labour. Det er ikke lykkedes før for de konservative, siger Lotte Mejlhede.

- Det viser, at når han har medvind, har han et kæmpe vælgertække. Han havde det hele i hænderne og kunne gennemføre den politik, han selv ville med sit kæmpe flertal i parlamentet.

2. Storbritanniens endelige Brexit i januar 2020

Vælgerne i Storbritannien stemte ja til at forlade EU helt tilbage i 2016. Men i årene efter fulgte et langt og smertefuldt forhandlingsspil med EU, hvor det stod mere og mere klart, at Storbritannien ikke kunne forhandle sig til de fordele, de havde håbet.

Det sled den daværende konservative premierminister, Theresa May, ned. Hendes partikollega og udenrigsminister, Boris Johnson, endte med at vælte hende.

- Det var en pinsel for de mange briter, der gerne ville ud af EU, at det skulle tage så lang tid og blive ved og ved. Der skulle en Boris Johnson til at skubbe Brexit over målstregen, siger Lotte Mejlhede.

Storbritannien forlod formelt EU 31. januar 2020. Som det første land nogensinde.

Lotte Mejlhede tilføjer, at det stadig er en meget kontroversiel beslutning og en sag, der stadig deler befolkningen. Og så kan man også diskutere, om det er helt løst. Nordirlandsprotokollen for, hvordan grænsen skal fungere, er stadig ikke implementeret.

3. Den hurtige vaccineudrulning i december 2020

2. december 2020 kunne Boris Johnson annoncere, at Storbritannien som det første land i verden havde godkendt Pfizer-vaccinen mod coronavirus. Det var med hans ord lykkedes forskerne at lave en vaccine, der kunne udføre “biologisk jiu-jitsu” på den frygtede virus.

Få uger senere blev også den britisk producerede AstraZeneca-vaccine godkendt.

- Briterne var meget hurtige, når det kom til at producere og rulle vaccinerne ud. Men der var igen kæmpe drama i forhold til EU, siger Lotte Mejlhede.

- Mange var ikke begejstrede over, at han ikke ville dele vacciner med resten af Europa samtidig med, at han mente, at han havde krav på vacciner fra EU. Men ud fra et britisk perspektiv har de været meget tilfredse.

Den hurtige udrulning var også med til, at Storbritannien kunne lette restriktionerne før de fleste andre lande.

4. Forholdet til Ukraines præsident i 2022

Samme dag som Boris Johnson meldte sin afgang, sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, til CNN, at Johnson var “en sand ven af ​​Ukraine”.

De to ringede senere på dagen også sammen, da det stod klart, at Johnson ville træde tilbage.

- Der er ingen tvivl om, at Storbritannien har været en meget væsentlig støtte, og Zelenskyj har været meget glad for ham, siger Lotte Mejlhede.

Storbritannien er stadig en kæmpe militær spiller i Europa. Storbritannien var især i forhold til Frankrig og Tyskland meget hurtigt ud med militært isenkram til Ukraine. Blandt andet tusindvis af NLAW og Javelin-missiler, der hurtigt gjorde en forskel på slagmarken. Ukrainske soldater bliver også trænet lige nu i Storbritannien.

- Johnson kan tage en stor del af æren for det. Han har været meget markant i den sammenhæng. Onde tunger ville sige, at det var, fordi så havde han da ét punkt, hvor han slap for at tale om skandalen partygate, siger Lotte Mejlhede, som dog understreger, at Boris Johnson uden tvivl har en virkelig stor stjerne hos Zelenskyj.

Positivprocenten var på 23 i sidste uge. Det er en lille stigning på et procentpoint fra ugen før, viser Statens Serum Instituts (SSI) seneste tendensrapport om corona.

Positivprocenten dækker over, hvor mange der er smittede af dem, som bliver testet for covid-19.

Rapporten kigger på udviklingen i smitten med coronavirus i uge 25 og 26.

Koncentrationen af covid-19 i spildevandet er til gengæld blevet mindre. Den er faldet både nationalt og regionalt, viser rapporten.

BA.5 kan have toppet

Det kan ifølge rapporten være en indikation på, at smitten med undervarianten af Omikron - BA.5 - kan have nået toppen.

BA.5 er på nuværende tidspunkt den dominerende variant i Danmark.

Statens Serum Institut understreger, at det endnu ikke kan sige, hvordan større begivenheder som Roskilde Festival og Tour de France har påvirket smitten.

I de to uger, som rapporten dækker over, har positivprocenten været højest hos de 50-69-årige, hvor den er på 28 procent.

Den laveste positivprocent har været for de 3 til 15-årige, hvor positivprocenten lå omkring 7 procent i begge uger.

Faglig direktør i SSI Tyra Grove Krause siger til Jyllands-Posten, at sundhedsvæsenet på ingen måde er belastet af smittestigningen.

- Stigningen i smittetallene er forventet, for den har vi også set i andre europæiske lande, hvor BA.5 har været dominerende, siger hun til avisen.

Fjerde stik

Fra uge 25 til 26 steg smitten med 27 procent, men Statens Serum Institut hæfter sig i rapporten ved, at antallet af indlagte på sygehusene med en positiv coronatest kun er steget med 9 procent.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har tidligere sagt, at regeringen ikke forventer nogle restriktioner hen over sommeren.

Fra 1. oktober vil alle danskere over 50 år blive tilbudt et fjerde stik med en coronavaccine.

Særligt udsatte grupper har kunnet få et fjerde stik de seneste to uger. Plejehjemsbeboere og andre sårbare bliver tilbudt fjerde stik fra 15. september.

På video efter video stod han med riffelløbet presset mod tindingen. Den 22-årige danske mand, der siden er blevet anholdt for at rette riflen mod tilfældige mennesker i Fields.

Videoerne blev delt dagene før masseskyderiet, og den formodede gerningsmand er blevet varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling. Han er desuden ”kendt af psykiatrien i forvejen”, siger Københavns Politi.

Siden de sparsomme informationer om mandens mulige psykiske tilstand kom frem, har fokus rettet sig mod psykiatrien, og flere har rejst kritik af, at man i dag ikke er i stand til at hjælpe mennesker, der har behov for det.

Nye tal viser nu, at der fra næste uge bliver lukket flere sengepladser på psykiatriske afdelinger i hele landet. Personalemanglen i hovedstadens psykiatri alene gør, at der fra mandag 11. juli og 4 uger frem vil blive lukket 64 sengepladser i de psykiatriske afdelinger, oplyser Region Hovedstaden. Det svarer til 5 procent af den samlede kapacitet i regionen.

Folk holder ikke op med at være psykisk syge, bare fordi der ikke er sengepladser til dem

Gitte Ahle, retspsykiater

Det skyldes, at der ikke er nok ansatte til at dække ind under ferie. Regionen kan ikke specifikt sige, hvilke senge der lukker. Men et internt dokument fra juni, som TV 2 er i besiddelse af, viser, at man på det tidspunkt planlagde at nedlægge 21 intensive sengepladser i de samme 4 uger blot på Psykiatrisk Center København.

- Med for stor mangel på personale er det både meget dyrt og vanskeligt at drive sengene på en forsvarlig måde, da kontinuiteten i bemandingen vil være alt for dårlig, oplyser Region Hovedstadens Psykiatri i et skriftligt svar til TV 2.

Derudover vil 34 sengepladser i både uge 27 og uge 32 være lukket i Region Hovedstaden, men størstedelen af dem er ikke i brug lige nu, fordi der ikke er nok personale til at bemande dem.

Kan være kritisk med færre sengepladser

Konsekvensen af endnu flere nedlagte sengepladser bliver, at det ikke er muligt at garantere behandling til mennesker med behov for det, siger retspsykiater Gitte Ahle, der er tidligere formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.

- Folk holder ikke op med at være psykisk syge, bare fordi der ikke er sengepladser til dem. Med det antal sengepladser, der er lukket ned i forvejen, er det meget kritisk. Det betyder, at der må afvises flere personer i vores modtagelser, og vi må udskrive meget ustabile mennesker, før de er stabiliseret.

Formand for Social- og Psykiatriudvalget i Region Hovedstaden, Peter Westermann (SF), mener, at løsningen med at lukke sengepladser over sommeren er den bedste mulighed for at holde psykiatrien kørende med de nuværende ressourcer.

- Personale er den absolut største mangelvare i psykiatrien. Alternativet til at lukke senge er at hente vikarer ind. Det er ekstra dyrt, og pengene går fra et samlet psykiatribudget, så har vi færre penge til at ansætte nye.

Problemet med mangel på sengepladser kan ses direkte ved, at folk udskrives for tidligt

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S)

Samtidig er det i regionsmedlemmets øjne ikke optimalt at lukke sengepladser ned, da han ville ønske, at han havde personale nok året rundt til at holde alle senge åbne. Men det er ifølge ham ikke nødvendigvis sengepladserne, der er den største udfordring netop nu.

- Psykiatrien er udfordret generelt. Alt er en udfordring – det kan sengepladser også være generelt. Men skal vi fokusere på de største udfordringer, er det måske ikke sengene i juli måned, siger Peter Westermann.

Vil det sige, at der ikke er nogle problemer i at lukke de her senge, når psykiatrien i forvejen er meget presset?

- Vi har bestemt ikke for mange senge i psykiatrien. Men lige nu er det samlede antal senge 1226, og dermed er det fem procent, vi lukker. Vi har en belægning på 79 procent, og derfor er 21 procent stadig ledige. Om det så skyldes, at folk udskrives for tidligt, er en diskussion, man kan tage blandt psykiatriens fagfolk.

I de øvrige regioner lukkes også sengepladser, fordi de ikke har nok ansatte i psykiatrien. I Region Syddanmark er 25 sengepladser ikke til rådighed på grund af personalemangel, og flere af dem har været utilgængelige siden 2020.

Hos Region Nordjylland har de seks sengepladser, der ikke kan bruges på grund af mangel på sygeplejersker og overlæger, mens der i Region Sjælland lukkes 15 sengepladser i tre uger grundet manglende personale til at dække for ferie.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger i et interview med TV 2, at det ikke er godt nok, at regionerne må lukke psykiatriske sengepladser over sommeren.

- Målet er, at vi skal have flere sengepladser og ikke færre. Psykisk sygdom kan ramme hele året rundt, og det gør det, siger han.

De er ikke farlige. Det er politikerne, der gør dem farlige

Sektorformand for sosu-assistenterne i FOA, Torben Klitmøller Hollmann

Ministeren vil derfor bede regionerne om en redegørelse for, hvorfor det er nødvendigt.

- Vi har aftalt med vores regioner, at vi skal have fysisk flere sengepladser i psykiatrien. Det er derfor, at vi er i gang med at bygge ekstra sengepladser, siger han og fortsætter:

- Problemet med mangel på sengepladser kan ses direkte ved, at folk udskrives for tidligt. Der er for mange genindlæggelser, fordi folk udskrives for tidligt, og inden for en måned indlægges man igen, fordi man ikke er rask. Derfor er det en hovedopgave at sikre flere sengepladser og mere personale, siger Heunicke.

Drab er symptom på en udsultet psykiatri

Skyderiet i Fields skete bare to uger efter, at en 64-årig læge blev stukket ned under et hjemmebesøg hos en 30-årig psykisk syg mand. Lægen døde sidenhen af sine kvæstelser.

Den formodede gerningsmand bag dette angreb er, ligesom den anholdte i søndags, blevet varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling.

Det er endnu ikke lagt fast, at den formodede gerningsmand fra Fields-skyderiet var psykisk syg, men generelt er disse hændelser et symptom på, at noget er ”rigtig galt” i den danske psykiatri, mener sektorformand for sosu-assistenterne i FOA, Torben Klitmøller Hollmann.

- Det er i virkeligheden en pine for borgerne. Vi lader dem gå rundt og have det så skidt, at det til sidst går galt, og det ville vi aldrig gøre, hvis det var en somatisk sygdom (legemlig sygdom, red.). De her hændelser er tydelige eksempler på, at noget er rivende galt i psykiatrien, siger Torben Klitmøller Hollmann.

I en undersøgelse fra 2019 lavet af FOA viste det sig, at hver anden sosu-assistent i psykiatrien oplever vold eller trusler om vold på sit arbejde – og sidenhen er det blevet meget værre, fortæller Torben Klitmøller Hollmann.

- Der er mere vold, og den er grovere end den, vi kendte før. Det kan vi også se på nogle af de uheldige episoder, hvor personale kommer meget slemt til skade. Vi må oftere bede politiet gribe ind, også på de lukkede afdelinger.

Det øger risikoen for, at noget går galt både i samfundet og i psykiatrien

Torben Klitmøller Hollman, sektorleder i FOA.

I en rapport fra Justitsministeriet fremgår det, at 24 procent af alle drab mellem 2012 og 2017 blev begået af mennesker med psykisk sygdom. Desuden ved man fra forskning, at mennesker med ubehandlet psykoselidelser, der også har misbrug og tidligere har begået personfarlig kriminalitet, er i høj risiko for at begå personfarlig kriminalitet igen, forklarer retspsykiater Gitte Ahle.

- Patienterne har formentlig brug for at være indlagt endnu længere for at blive tilset. I virkeligheden burde de have længere tid på afdelingen, hvis der er underbemanding, men det er svært for regionerne at få det til at gå op. Det er et kæmpe problem, at kapaciteten er blevet så ringe over årene, siger hun.

De lukkede sengepladser rammer derfor en allerede hårdt presset psykiatri, mener sektorformand Torben Klitmøller Hollmann, fordi ”hvis der ikke var behov for de pladser, var de jo lukket for lang tid siden”.

- Jo længere tid, du går med en psykisk diagnose, jo værre bliver det. Ofte stopper de (patienterne, red.) også med medicinen, og så får vi et menneske, der har det virkelig, virkelig dårligt. Det øger risikoen for, at noget går galt både i samfundet og i psykiatrien, siger han og tilføjer:

- Der er sket for mange voldelige hændelser nu til, at det kan være tilfældigheder. Det skyldes, at vi er presset økonomisk, og at vi ikke har medarbejdere nok.

Der mangler stadig en tiårsplan

Regeringen har i årevis lovet at levere en tiårsplan for at rette op på problemerne i psykiatrien, men har endnu til gode at levere.

Gitte Ahle er en af dem, der længe har råbt op for at få regeringen til at handle. Hun lavede i 2019 en undersøgelse sammen med Danske Regioner og Retspsykiatrisk Klinik, hvor man gennemgik sager fra 2016 om kriminalitet begået af mennesker med psykisk sygdom.

De konkluderede, at 11 ud af 13 tilfælde af drab eller drabsforsøg kunne være undgået, hvis den syge havde fået rette behandling.

I FOA mener man også, at flere tilfælde over en lang årrække burde være undgået.

- Selvom det er svært at sige, om det kunne være undgået, så tænker jeg over det hver gang. Det værste ved det er, at man får et blik af psykisk syge som farlige mennesker. Men de er ikke farlige. Det er politikerne, der gør dem farlige, fordi de ikke kan få behandling. Det er politikernes ansvar, siger Torben Klitmøller Hollmann.

Onsdag kunne TV 2 fortælle, at et flertal rundt om regeringen vil have skubbet forhandlingerne om tiårsplanen frem fra september til august, hvor Folketingets sommerferie slutter. Sundhedsministeren har efterfølgende åbnet for, at forhandlingerne om en psykiatriplan kan ske hurtigere.

- Hvis det kan forbedre chancerne for at lande en bred aftale, og hvis det kan lade sig gøre, så lad os gøre det, siger Magnus Heunicke.

Er der nok sygeplejersker til at passe på de akut syge, kronikerne og alle dem, der brækker armen i fremtiden?

Den manglende interesse for at blive sygeplejerske kommer på et kritisk tidspunkt

Jes Søgaard, sundhedsøkonom, SDU

Det spørgsmål stilles med fornyet styrke, efter at ansøgertallet til de videregående uddannelser blev offentliggjort tirsdag.

Tallet afslører en nedgang på hele 28 procent i førsteprioritetsansøgninger til sygeplejerskeuddannelsen fra 4703 ansøgninger i 2021 til 3373 i år.

I forvejen er der 4700 ubesatte sundheds- og sygeplejerskestillinger, og derfor er timingen uheldig, mener sundhedsøkonom Jes Søgaard, der kalder nedgangen "betydningsfuld".

- Man skal passe på med at konkludere på et enkelt tal, men fortsætter det næste år, vil det være en katastrofe. I sidste ende vil det give længere behandlingstider, køer på sygehusene og patienter, der vil blive sendt hurtigere hjem, siger han.

Allerede nu tør Jes Søgaard dog godt betegne sygeplejerskeuddannelsen som et fag i krise. Det skyldes ikke kun coronavirus og en mislykket strejke.

- Faget er ved at blegne, særligt i forhold til lægerne, og der mangler ledelsesfokus på at tale det op. Den manglende interesse for at blive sygeplejerske kommer på et kritisk tidspunkt, hvor demografien nu og de næste 25 år giver mange flere 80+-årige, og det kræver ekstra mange sygeplejersker.

Også blandt den nye generation af sygeplejersker følger man udviklingen med alvorlig mine.

- Det er ikke bare bekymrende, men alarmerende. Det er en bombe under sundhedsvæsnet, siger Charlotte Gøtstad Sørensen, der er forperson for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS).

Vi mærker allerede presset, når vi studerer

Den markante nedgang i studerende, der vil være sygeplejersker, skal ses i det større billede. På tværs af studier har hele 13.000 færre unge søgt ind på en videregående uddannelse i år i forhold til sidste år.

De manglende hænder giver et stort pres på en af søjlerne i velfærdssamfundet

Jes Søgaard, sundhedsøkonom, SDU

Den observation kan dog ikke bruges til ret meget for de nuværende studerende. Charlotte Gøtstad Sørensen frygter, at de færre kolleger blot vil betyde, at den nye generation skal løbe endnu stærkere.

- Vi mærker allerede presset nu som studerende, hvor der ikke er den fornødne tid til at trække en pause og reflektere over de ting, vi lærer, siger hun.

Selv valgte hun sygeplejerskeuddannelsen til for mere end fire år siden på et tidspunkt, hvor der var mindre fokus på arbejdsforholdene.

- Familie og venner spurgte ind til løn- og arbejdsvilkårene, men i min naive ungdomstro var jeg ikke i tvivl om, at det ville ændre sig, og sygeplejerskerne ville opnå en løn svarende til det samfundsmæssige ansvar. Den tro har jeg stadig, siger hun.

Troen deles dog ikke af alle Charlotte Gøtstad Sørensens medstuderende. Frafaldet på sygeplejeuddannelsen er på 25 procent.

Opdraget til at uddanne sig bedre end sine forældre

På Center for Uddannelsesforskning på Aalborg Universitet peger centerleder Noemi Katznelson på, at ungdomsårgangene generelt er små.

Unge er dermed ikke kun en mangelvare på sygeplejerskeuddannelsen, men alle typer af uddannelser.

Ligeledes mener Noemi Katznelson, at de unge i højere grad skeler til arbejdsmarkedet, hvor man ikke kun træffer et uddannelsesvalg, men også et erhvervsvalg.

- Det betyder, at arbejdsforholdene og fortællingen om arbejdsforholdene skal være i orden. Er den ikke det, vælger man i højere grad uddannelsen fra.

Det kan opfattes som uddannelsessnobberi påpeger hun, men fravalget falder tilbage på forældrene.

- De er blevet podet med et dna om, at de skal uddanne sig mindst på niveau med deres forældre, hvis ikke højere. Det dna har været med til at udvikle vores velfærdsstat, men det risikerer også at afvikle velfærdsstaten, fordi vi tømmer vores velfærdsuddannelser, siger Noemi Katznelson.

Jes Søgaard frygter også ultimativt for det danske velfærdssamfund, der allerede knager i fundamentet.

- De manglende hænder giver et stort pres på en af søjlerne i velfærdssamfundet, og der er en risiko for, at det bryder sammen, og at det offentlige tilbud bliver så dårligt, at de, der har råd, rykker over til private tilbud. Så det er kritisk, det her.

Anbefaling på trods

Udfordringerne for landets sygeplejersker og sygeplejerskeuddannelsen er mange.

Alligevel vil Charlotte Gøtstad Sørensen på sygeplejeuddannelsen ikke tøve med at anbefale uddannelsen.

- Selvom uddannelsen er underfinansieret, er den stadig fantastisk. Den indeholder både humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige fag, der kan føre i en masse retninger, og den åbner for mange forskellige videreuddannelser.

Samtidig driver det fortsat Charlotte Gøtstad Sørensen at kunne gøre en forskel over for patienterne.

- Det motiverer os stadig at arbejde med patienter og have den nære kontakt. Så må vi tro på, at arbejdsforholdene over tid bliver bedre, siger hun.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) åbner nu for, at forhandlingerne om en psykiatriplan kan fremrykkes.

- Hvis det kan forbedre chancerne for at lande en bred aftale, og hvis det kan lade sig gøre, så lad os gøre det, siger han i et interview med TV 2.

Psykiatrien er kommet i særligt fokus efter søndagens angreb i Fields, hvor en 22-årig formodet gerningsmand skød og dræbte tre personer. Politiet har bekræftet, at den 22-årige er kendt i psykiatrien.

Sundhedsministeren havde ellers indkaldt til forhandlinger 9. september, men onsdagen igennem har partier fortalt til TV 2, at de ønsker forhandlingerne fremrykket.

Konkret mener både Venstre, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, at forhandlingerne skal begynde start august, når sommerferien slutter. Det fortæller de alle til TV 2.

- Det er simpelthen for sølle, at regeringen intet har foretaget sig for at styrke psykiatrien. Det haster, og vi kan ikke blive ved med at vente, siger Per Larsen, sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti.

Og fra SF's gruppeformand, Jacob Mark, lyder det:

- Det er at holde folk for nar. Der er brug for handling, ikke snak, og hvis man virkelig vil psykiatrien, så lad os da mødes så hurtigt som muligt.

Det ønske lytter sundhedsministeren nu til. Han vil dog ikke garantere noget og understreger, at han er optaget af, at "det ikke bliver en hurtig aftale, men en faglig funderet aftale".

Jeg forstår simpelthen ikke, hvad man har lavet siden januar

Pernille Skipper, sundhedsordfører for Enhedslisten En god plan kræver tid

Regeringen gik til valg på en tiårsplan for psykiatrien, og Magnus Heunicke har gentagende gange lovet, at den kommer inden for valgperioden. Men alligevel har ministeren flere gange udskudt både udspil og forhandlinger.

Han har blandt andet forklaret det med, at det kræver tid at lave en ordentlig plan.

Men den køber Folketingets partier ikke.

- Jeg ved godt, Magnus Heunicke har mange undskyldninger, men den her er så dårlig, siger Morten Dahlin (V).

Han argumenter blandt andet for, at Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen allerede i januar afleverede et gennemarbejdet oplæg til en tiårsplan, som regeringen kan tage udgangspunkt i.

Det samme pointerer Enhedslistens Pernille Skipper.

- Jeg forstår simpelthen ikke, hvad man har lavet siden januar, hvor Sundhedsstyrelsen kom med sin samlede plan for psykiatrien, siger hun til TV 2.

Magnus Heunicke er bestemt ikke enig i kritikken og mener, at regeringen allerede har gjort meget for psykiatrien.

Men hvorfor er området ikke blevet prioriteret højere, oplægget fra Sundhedsstyrelsen har jo ligget i din skuffe siden januar?

- Jeg synes ikke, det er korrekt, at området ikke er blevet prioriteret. I den første finanslov afsatte vi 600 millioner, der blandt andet skal blive til en masse ekstra sengepladser. Men det er rigtigt, ovenpå det skal vi lave vores tiårsplan for psykiatrien.

Kommer til at tage tid

Også det radikale folketingsmedlem Christina Thorholm er frustreret over, at regeringen endnu ikke har præsenteret et udspil.

- Jeg er meget bekymret på psykiatriens vegne. Det vil kræve lang tid at forhandle en aftale på plads, fordi det er hele psykiatrien, der har brug for et løft, og det vil koste mange milliarder, siger hun.

Hun tvivler på, at det overhovedet lykkes at lande en aftale inden et valg, som Magnus Heunicke ellers har lovet.

Radikale Venstre kræver, at Mette Frederiksen udskriver valg senest 4. oktober, ellers vil partiet vælte regeringen. Det er altså under en måned efter, at Magnus Heunicke har indkaldt til indledende forhandlinger om en psykiatriplan.

Adspurgt om Magnus Heunicke fortsat kan garantere, at der lander en aftale inden valget, lyder svaret:

- Jeg vil gøre alt for det, men det kræver, at partierne er med. Min opgave er at tilrettelægge det sådan, at vi har alle de faglige spørgsmål afklaret, og at partierne møder op og er helt klar på, hvad der skal til for at løfte psykiatrien tilstrækkeligt.

Fields-skyderi sætter ild til debatten

Debatten om en hårdt presset psykiatri er langtfra ny, men ifølge flere af politikerne, der kritiserer Magnus Heunicke, understreger søndagens tragiske hændelse i Fields behovet for politisk handling.

Det er sundhedsministeren enig i.

Han vil dog ikke komme nærmere ind på, hvornår regeringen præsenterer det udspil, der skal forhandles ud fra, og hvor mange penge regeringen mener, der skal bruges på psykiatrien.

- Jeg kommer ikke til at gå længere ind i det her. Vi har fået det faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen, og nu skal vi have gang i de politiske forhandlinger.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) har på et bilag skrevet et forkert navn på den person, som han i sommeren 2020 var ude at spise middag med på skatteborgernes regning.

Det skriver Ekstra Bladet onsdag på baggrund af en aktindsigt.

På bilaget står journalist fra Nordjyske Stiftstidende Søren Wormslevs navn, men han afviser til Ekstra Bladet, at han nogensinde har spist middag med ministeren.

- Jeg deltager ikke i sådan nogle arrangementer, hvor politikere betaler. Og jeg har ikke været ude at spise med Rasmus Prehn, siger Søren Wormslev til Ekstra Bladet.

Havde vanvittigt travlt

Rasmus Prehn bekræfter efterfølgende til mediet, at han aldrig har spist med Wormslev. Men han kan ikke forklare fejlen.

- Jeg ved simpelthen ikke, hvad pokker der er sket, siger ministeren til Ekstra Bladet.

Han siger videre, at det skete på et tidspunkt, hvor der var "vanvittigt travlt".

Han kan dog huske, at det var en anden journalist han spiste middag med, og at det var "faglig relevant". Men han ønsker ikke at oplyse navnet på journalisten.

Beklager og undskylder

Rasmus Prehn vil nu sørge for, at han selv kommer til at betale for regningen, der lød på 1468 kroner.

- For at rette op på fejlen og for at undgå, at andre skal eksponeres sådan i offentligheden for at tale med mig over en middag, afregner jeg den pågældende regning med Udenrigsministeriet, så jeg betaler selv. Fremover vil jeg betale privat ved den slags arrangementer, skrev Rasmus Prehn på Facebook inden interviewet med Ekstra Bladet.

- Jeg beklager og undskylder både for de fejl, jeg har begået, og over for de pågældende journalister.

Middagen fandt sted, mens Rasmus Prehn var udviklingsminister, og det er derfor regningen skal afregnes i Udenrigsministeriet.

Bliver mere og mere problematisk

Det er ikke første gang, at Rasmus Prehn har været ude at spise med journalister, hvor han har brugt sit kreditkort, der er udleveret af hans ministerium.

Ekstra Bladet har afdækket, at det er sket i flere tilfælde. Efterfølgende har Prehn tilbagebetalt hele eller dele af beløbet.

Mediet har også afdækket, at kun fire ministre i regeringen har fået udleveret et tjenestekort. Og kun Prehn har måtte tilbagebetale beløb.

I en skriftlig kommentar til Ritzau siger Venstres fungerende politiske ordfører, Morten Dahlin, at Rasmus Prehn nu kaldes i samråd.

- Hele den her sag bliver mere og mere problematisk for den socialdemokratiske minister.

- Rasmus Prehn er nu afsløret i at have skrevet et forkert navn på sit eget bilag. Det kan potentielt være hamrende ulovligt, siger Morten Dahlin.

Han ønsker svar på, hvorfor der "hele tiden kommer nye sager frem", og hvem ministeren har spist middag med.