Det har været en kamp mod uret for personalet i fertilitetsklinikken Sellmer i Fields at komme ind og tilse de befrugtede æg, som kliniklaboratoriet opbevarer for deres patienter. Som TV 2 Lorry har fortalt, var det nu eller aldrig for kollegaerne Sacha Weirup og Nathanael Noer.

Deres klinik ligger nemlig inde i selve storcenteret, som siden søndagens skyderi har været lukket for offentligheden, mens politiet har udført deres arbejde på stedet.

Hvis ikke de to kollegaer fik adgang, ville æggene, der blev opbevaret på klinikken, gå tabt i dag onsdag.

Men nu kan de to embryologer ånde lettet op.

- Vi har været inde hos vores æg, og vi har fået mulighed for at flytte dem i dag (onsdag, red.). Æggene går ikke til spilde, og vi kan gøre det, som vi skal med dem. Vi er lykkelige for, at det lykkedes, siger Sacha Weirup til TV 2 Lorry.

Har ventet udenfor i 24 timer

Sacha Weirup og Nathanael Noer har siden mandag stået foran hovedindgangen til Fields.

Her har de været i løbende dialog med de politifolk, som har bevogtet centeret for at få adgang til laboratoriet i klinikken, hvor den inkubator, der opbevarer æggene, står.

I alt er det blevet til omkring 24 timers ventetid ude på gaden fordelt over de tre seneste dage, hvor æggenes skæbne længe har været uvis, forklarer de to kollegaer.

Foruden samtale med ordensmagten, har de to kollegaer brugt ventetiden på at ombooke nogle af deres patienter til andre fertilitetsklinikker i Københavnsområdet, så de kunne fortsætte deres behandling der.

Siger tak for hjælpen

Men onsdag er der altså lykkedes dem - via en politieskorte - at få lov til at komme indenfor i det mennesketomme storcenter, hvor de har haft mulighed for at tilse de dyrebare æg.

- Det er et særtilfælde, at vi har fået lov til at komme ind. Derfor vil vi rigtig gerne takke centerledelsen, vagterne og politiet, som midt i katastrofen vi står i, har haft forståelse for vores situation, siger Sacha Weirup.

(Herunder kan du se præcis hvor fertilitetsklinikken i Fields ligger. Artiklen fortsætter under billedet...)

De to kollegaer ved endnu ikke, hvornår de kan komme tilbage på deres arbejdsplads. De forklarer, at de ikke har fået andet at vide, end resten af offentligheden har.

Men indtil videre vil de fortsat opholde sig foran Fields og svare på de mange henvendelser, de har fået fra deres patienter, siger Sasha Weirup.

- Vi må tage tingene lidt ad gangen. Vi har opnået det, vi har stået her for at skulle. Vi følger selvfølgelig med på både centerets og politiets sociale medier, så vi ved, så snart der sker en udvikling.

Den seneste melding lyder, at der tidligst vil blive åbnet for centeret mandag 11 juli. Det skriver Fields på deres hjemmeside.

Hvis hjertet pludseligt stopper med at slå, står alarmcentralen klar på nummer 112 til at rykke ud med umiddelbar hjælp.

Men situationen er en helt anden, hvis det handler om alvorlige psykiske problemer. For hvem ringer man til, når sjælen gør rigtig ondt?

Et sådant tilbud findes ikke i dag, og derfor er der brug for en landsdækkende psykiatrisk akuttelefon i lighed med alarmcentralen 112.

Det mener Merete Nordentoft, der er forperson for landets psykiatere og medlem af Det Etiske Råd.

Hun forklarer, at der på det psykiatriske område findes flere frivilligt drevne akuttelefoner herhjemme, som alle gør et fantastisk stykke arbejde.

- Men de har ikke den mulighed, som professionelle drevne akuttelefoner har – nemlig at aktivere det beredskab, som vi har i psykiatrien, siger Merete Nordentoft til TV 2.

Gerningsmand forsøgte at få krisehjælp

Behovet for en landsdækkende psykiatrisk akuttelefon er blevet højaktuelt efter søndagens tragedie i storcenteret Fields på Amager.

I shoppingcentret skød den formodede gerningsmand – en 22-årig etnisk dansk mand – om sig med en riffel og ramte ti personer med sine skud. Tre blev dræbt og fire alvorligt såret.

Det er efterfølgende kommet frem, at han tidligere har været i kontakt med psykiatrien. Politiet har efter masseskyderiet oplyst, at den 22-årige er "kendt i psykiatrien", men det er uvist i hvilket omfang.

Med taxa til psykiatrisk skadestue

Merete Nordentoft mener, at den hjælp, som borgere med psykiske problemer i dag kan få via alarmcentralen på nummer 112, er utilstrækkelig.

Der er i hendes optik behov for en landsdækkende indsats i alle landets fem regioner med personale, der forstår sig på folk med alvorlige psykiatriske problemer.

Disse fagfolk skal have henvisningsmuligheder, så der eksempelvis kan sendes en læge fra et akut psykiatrisk team ud til den psykisk nødlidende.

Merete Nordentoft forklarer, at der findes mange eksempler på folk med psykiske problemer, som ringer ind til de frivilligt drevne linjer for at søge råd og hjælp.

Men for det første kan det være svært at komme igennem til hjælpelinjerne. Og lykkes det at få en fagperson i røret, kan rådene for de psykiske syge i praksis være svære at følge, og derfor er der brug for yderligere hjælp.

- Hvis man ikke selv er i stand til at ringe til sin praktiserende læge og få en henvisning, så skal der tilbydes aktiv støtte, hvor man eksempelvis kan få rekvireret en taxa til den nærmeste psykiatriske skadestue, siger Merete Nordentoft.

Venstre: Interessant forslag

TV 2 har talt med Venstres psykiatriordfører, Jane Heitmann, om muligheden for en psykiatrisk akuttelefon.

Ordføreren kalder det "et interessant forslag og en rigtig god idé".

Hun mener, at der skal oprettes en døgnbemandet telefon, som både kan bruges af psykisk syge, men også pårørende, der er bekymret for deres kære.

- Især pårørende til psykisk syge er meget overladt til sig selv, og jeg tror, der skal meget til, før de ringer 112 med deres bekymringer. Her kunne en akutlinje være oplagt, siger Jane Heitmann.

Venstres psykiatriordfører vil tage idéen om en akuttelefon med til de politiske forhandlinger om en tiårsplan for psykiatrien.

Akuttelefon 112 bør opgraderes

Hos Landsforeningen for psykisk sundhed, SIND, er man også positivt stillet over for forslaget om en psykiatrisk akuttelefon.

Formand Mia Kristina Hansen mener dog ikke, at der skal oprettes en ny telefonlinje.

I stedet forestiller hun sig, at akuttelefonen 112 bliver opgraderet, så personer med mentale sygdomme også skal ringe på det i forvejen kendte nummer.

- Hvis vi skal skabe lighed i sundhed, så er det vigtigt, at vi også skaber sammenhæng mellem mentale og fysiske problemer, siger hun.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har indkaldt partierne til forhandlingerne om en psykiatriplan 9. september.

Jane Heitmann siger til TV 2, at hun stiller sig uforstående over for, hvor regeringen på baggrund af skyderiet i Fields ikke har valgt at indkald til forhandlinger før.

Ifølge Magnus Heunicke vil der i Region Hovedstaden blive sat gang i en grundig afdækning af den formodede 22-årige gerningsmands kontakt til psykiatrien.

Normalt forbinder man ikke et storcenter med fertilitetsklinikker.

Men fertilitetsklinikken Sellmer ligger netop i shoppingcenteret Fields midt på Amager. Og den er – ligesom resten af centeret – i øjeblikket lukket som følge af søndagens masseskyderi.

Den seneste melding lyder, at der tidligst vil blive åbnet for centeret mandag 11 juli, skriver Fields på sin hjemmeside. Men det udgør en alvorlig knibe for Sacha Weirup og kollegaen Nathanael Noer. De arbejder begge på fertilitetsklinikken.

I to dage har de stået ude foran hovedindgangen til Fields.

Her har de været i løbende dialog med det politifolk, der bevogter storcenteret. Det gør de, fordi de skal have adgang til klinikken for at se til den inkubator (avanceret varme/”rugekasse” til dyrkning af æg, red.), der står derinde.

- Vi står i en situation, hvor vi rigtig gerne vil ind til vores æg oppe i vores laboratorie. Vi har stået her et par dage nu, og vi har selvfølgelig fuld forståelse for, hvad der foregår, og den efterforskning, der er i gang. Vi har bare en masse patienter, som befinder sig i et limboland, og som derfor heller ikke ved, hvad der skal ske med deres behandling, siger Sacha Weirup til TV 2 Lorry.

Sagens alvor

De befrugtede æg inde på klinikken ligger i inkubatoren i cirka fem døgn for at blive klar til at blive lagt op i livmoderen.

Herefter skal behandlingen foregå relativt prompte. Hvis ikke de bliver lagt op inden for den gældende tidsramme, dør æggene.

Og den deadline indtræffer onsdag 6. juli i løbet af dagen. Derfor er det altså af afgørende betydning, at Sacha Weirup og kollegaen Nathanael Noer kan komme ind i klinikken.

Jo før, desto bedre.

- Vi kan ende ud i en situation, der gør, at de æg, vi har, ikke kan bruges, sagde både Nathanael Noer og Sacha Weirup til TV 2 Lorry mandag eftermiddag.

Den bedste løsning

Det, Sacha Weirup og kollega Nathaneal Noer håber på, er, at de senest i løbet af onsdag vil få adgang til klinikken, så de kan tilse æggene og få dem frosset ned eller give dem tilbage til de rette patienter.

I sagens natur kræver det, at politiet vil lukke dem ind bag afspærringen og følge dem op til deres klinik med en politieskorte, så de to kollegaer kan få lov til at passe deres arbejde. Og hjælpe de patienter med de behandlinger, der er så presserende.

- Vi er dybt påvirkede af den her situation, og nu har vi stået her et par dage, og vi har set, hvordan blomsterhavet bare er vokset og vokset. Det er så rørende, og det skal slet, slet ikke negligeres. Det er dybt traumatisk, det, der er sket, siger Sacha Weirup.

Patienter flyttet

Fertilitetsklinikken i Fields har både patienter fra ind- og udland, og det er dem, de to kollegaer forsøger at hjælpe efter bedste beskub. Klinikkens vanlige opgaver er blandt andet at hjælpe patienterne med at blive insemineret eller få taget æg ud.

Indtil videre er det lykkedes for Sacha Weirup og Nathanael Noer at omdirigere en række af de patientbehandlinger, som skulle have fundet sted i klinikken mandag 4. juli og tirsdag 5. juli til andre fertilitetsklinikker i København.

Og det har været meget afgørende for patienternes ve og vel, forklarer Sacha Weirup.

- Vi har fået hjælp af nogle andre fertilitetsklinikker til behandlingen af de patienter, vi ikke har haft mulighed for at aflyse. Der er nogen behandlingsformer, der indebærer, at man tager noget medicin forud for selve behandlingen. Og så skal der altså ske en behandling, ellers kan det give nogle bivirkninger.

Stadig ikke helt i mål

Men der er altså fortsat patienter, der har afgørende brug for deres æg, fordi de er nået til det skridt i behandlingsprocessen, hvor æggene er selve grundlaget for fortsættelsen af behandlingen.

- Man går med en speciel følelse, når man skal hen at spørge politiet, "vil i ikke nok lukke os ind?". Så tænker man lidt "er det her måske en for lille ting i forhold til det store billede", men vi bliver jo også nødt til at forholde os til vores lille klinik og vores patienter, siger Nathanael Noer.

I dialog med politiet

Efter flere timer hvor de to kollegaer gentagne gange har forhørt sig hos de tilstedeværende politibetjente, vælger de at fortsætte deres arbejde med at lave nødplan og ombooke patienter derhjemme foran computeren.

De har ikke givet op endnu, forsikrer de.

- Vi gør alt, hvad vi kan med de forhold, som vi har. Nu har vi lige talt med politiet igen, og der var desværre intet nyt. De er stadig i fuld gang med det, de skal. Vi blev opfordret til at holde øje med både politiets og Fields sociale medier, siger Sacha Weirup.

- Og vi skal mødes herude igen i morgen, sagde Nathanael Noer tirsdag.

ADVARSEL OM STÆRKE BILLEDER: TV 2 har efter en redaktionel vurdering valgt at vise billede af den formodede gerningsmand med våben i artiklen som dokumentation. Billedet kan virke voldsomme og/eller stødende.

Der er stadig rigtig meget, vi ikke ved om den 22-årige mand, som er sigtet og varetægtsfængslet for masseskyderiet i Fields søndag 3. juli.

Men vi ved, "at han er kendt af psykiatrien". Det har Københavns Politi bekræftet.

Man skal afklare, om han har været sindssyg i gerningsøjeblikket

Merete Nordentoft, overlæge ved Psykiatrisk Center København

Hertil er den formodede gerningsmand også blevet varetægtsfængslet i 24 dage på en lukket psykiatrisk afdeling.

Men hvad betyder det, at gerningsmanden har været i kontakt med psykiatrien? Og er søndagens masseskyderi et skrækeksempel på et langt større problem?

At være "kendt i psykiatrien"

Merete Nordentoft, forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab og overlæge ved Psykiatrisk Center København, vurderer, at betegnelsen, som Københavns Politi selv bruger om den 22-årige, kan betyde flere ting.

- Det kan betyde, at han har været i en skadestue, har haft et ambulant forløb eller har været indlagt. Det ved vi ikke endnu, fortæller Merete Nordentoft.

Hun forklarer dog, at det i hvert fald betyder, at den 22-årige har haft en eller flere kontakter til psykiatrien.

Netop den psykiske tilstand på den formodede gerningsmand er også ifølge Merete Nordentoft årsag til, at varetægtsfængslingen foregår på en lukket afdeling i stedet for i et fængsel.

- Man skal afklare, om han har været sindssyg i gerningsøjeblikket, siger hun og uddyber:

- Fordi så skal han dømmes på en anden måde, end hvis det var en almindelig forbrydelse. Det er derfor, man har anbragt ham på en lukket psykiatrisk afdeling, for at mentalobservationen kan udføres der.

Kritiserede medicin for ikke at virke

Domstolens beslutning om rammen for varetægtsfængslingen tyder ifølge Merete Nordentoft på, at den 22-åriges psykiske tilstand har været tvivlsom.

Det er som regel fordi, man ikke har fået behandlet sin psykiske sygdom ordentligt

Gitte Ahle, Retspsykiater og overlæge, Region H

På nuværende tidspunkt har offentligheden ikke kendskab til den formodede gerningsmands egen forklaring. Men antagelsen om en psykisk ustabil tilstand kan understøttes af den 22-åriges egne handlinger på sociale medier.

Inden skyderiet lagde den unge mand flere videoer på sociale medier, hvor han udover at posere med våben også kritiserede et særligt lægemiddel med navnet Quetiapin. Et middel, der er udviklet til behandling af psykotiske lidelser.

- Quetiapin virker ikke, skrev han på engelsk.

Lægemidlet Quetiapin anvendes i langt de fleste tilfælde som et antipsykotisk middel til at behandle hallucinationer og vrangforestillinger.

Som eksempler på kendte vrangforestillinger nævner Merete Nordentoft forestillingen om, at man bliver forfulgt, eller at man tror, man er udvalgt til en speciel mission.

Tilstande, der i værste fald kan føre til farlige situationer, hvor man kan være til fare for andre og sig selv.

Det er meget vigtigt, at man ikke sætter lighedstegn mellem psykisk sygdom og det at være farlig

Merete Nordentoft, overlæge ved Psykiatrisk Center København

Samme vurdering lyder fra Gitte Ahle, der er retspsykiater og overlæge i Region H. Her har hun selv stået for at lave en lang række mentalundersøgelser.

- Der er forskellige årsager til, at man kan gøre alvorlige handlinger. Det er som regel fordi, man ikke har fået behandlet sin psykiske sygdom ordentligt.

Gitte Ahle understreger, at hun ikke er vidende om, hvad der forholder sig i den konkrete sag om den 22-årige formodede gerningsmand.

For både Merete Nordentoft og Gitte Ahle er det vigtigt at pointere, at 99.9 procent af dem, som er i behandling, er ufarlige:

- Det er meget vigtigt, at man ikke sætter lighedstegn mellem psykisk sygdom og det at være farlig, siger Merete Nordentoft.

System med flere mangler

Men antipsykotisk medicin er ikke et mirakelmiddel.

- Det der er med antipsykotisk medicin, det er, at det ikke altid virker. Langtidsundersøgelser viser, at der er 30 procent, der, på trods af at være i medicinsk behandling, stadig har psykotiske symptomer, siger Merete Nordentoft.

Men at få den rette hjælp og behandling i den danske psykiatri er noget, begge overlæger mener, generelt kan være en udfordring.

Problemet er, at psykiatrien i adskillige år har været underprioriteret

Gitte Ahle, Retspsykiater og overlæge, Region H

Både for de psykisk syge og deres pårørende.

- De har oplevet ikke at kunne finde den rette vej ind i systemet. Det kan godt være, den var der, men det at sørge for, at det er let at få hjælp, skal være bedre, siger Merete Nordentoft.

Psykiatriens sikkerhedsnet

Derfor rejser søndagens skyderi også et bredere spørgsmål om, hvorvidt behandlingen af psykisk syge i Danmark i det hele taget er god nok.

Flere fagpersoner peger på, at systemet halter. Særligt når det kommer til de svært psykisk udfordrede. I 2019 var Gitte Ahle med til at lave en rapport, der gennemgik 218 sager fra 2016 om kriminalitet begået af psykisk syge.

Rapporten var lavet af Danske Regioner og Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet og viste, at ud af 13 sager om drab og drabsforsøg kunne 11 have været undgået, hvis behandlingen havde været tilstrækkelig.

Gitte Ahle pegede dengang på akut behov for ændringer i psykiatrien, hvis man skulle forebygge drab og alvorlig kriminalitet.

- Jeg vil vove den påstand, at jeg i dag ville kunne lave den undersøgelse og få de samme resultater, desværre.

For siden rapporten er der med Gitte Ahles egne ord "ikke sket noget som helst".

- Problemet er, at psykiatrien i adskillige år har været underprioriteret og underfinansieret, forklarer Gitte Ahle.

Det samme udtrykker Merete Nordentoft.

- Det er ikke, fordi vi ikke ved, hvad vi skal gøre. Men det er, fordi der ikke er tilstrækkelig kapacitet og kvalitet.

Tiårsplan udpeger også udfordringer

Netop kapacitet og kvalitet var to ord, der gik igen, da Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen i januar 2022 publicerede et fagligt oplæg til en tiårsplan for den samlede psykiatri på tværs af kommuner, regioner og almen praksis.

En plan, der ifølge både Merete Nordentoft og Gitte Ahle bør rykkes på.

- Jeg synes, at dem, der har de sværeste psykiske lidelser, fortjener en særlig opmærksomhed, siger Merete Nordentoft.

Region Hovedstaden skal efter aftale med Sundhedsministeriet afdække den 22-årige formodede gerningsmands kontakt til psykiatrien. Det oplyste Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse tirsdag.

Midtnorges nye Epic-system, Helseplatformen, har skabt store problemer for lægevagten i Trondheim. »Vi kalder det for Helvedesplatformen,« siger lægerne Realf Helgesen og Nils Ivar Leerand.

Den britiske premierminister Boris Johnson har tirsdag aften udnævnt Nadhim Zahawi som ny finansminister i sin konservative regering.

Det fremgår af en officiel meddelelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Zahawi, der hidtil har været uddannelsesminister, afløser Rishi Sunak, der tirsdag trak sig fra posten i protest mod Johnson.

Presset britisk økonomi

Den 55-årige Zahawi overtager som finansminister en økonomi, der lader til at have kurs mod en hård opbremsning eller ligefrem en recession.

Han vil fra dag et i sit nye embede være under pres for at yde mere økonomisk støtte til borgere, der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

Der vil desuden være et pres på finansministeren for at sænke skatterne, skriver Reuters.

Zahawi er født i Irak og kom til Storbritannien som barn med sin kurdiske familie. Siden fik han en succesfuld karriere som forretningsmand, før han gik ind i politik.

Under covid-19-pandemien opnåede han bred anerkendelse for sin styring af det britiske vaccinationsprogram.

Også ny sundhedsminister

Også sundhedsminister Sajid Javid trak sig tirsdag fra sin post i protest mod Boris Johnsons måde at lede regeringen på.

Det skete få minutter efter, at finansminister Sunak havde meddelt sin beslutning. Javid bliver afløst af Steve Barclay på posten som sundhedsminister.

Mandefaldet i regeringen fortsætter sent tirsdag aften. Alex Chalk oplyser på Twitter, at han trækker sig fra den politisk udpegede post som næstkommanderende (Solicitor General) hos rigsadvokaten.

Det meddeler han i et brev til Boris Johnson. I brevet kritiserer han Johnsons håndtering af en række kontroversielle sager.

- Jeg er bange for, at tiden er inde til at få en ny leder, skriver Alex Chalk.

Længere tids pres på Johnson

Johnson har været presset i månedsvis på grund af flere sager. Blandt andet har der været holdt fester i premierministerens embedsbolig i Downing Street 10 under coronanedlukningen i 2020.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters og flere andre internationale medier kan tirsdagens ministerfratrædelser vise sig at blive dødsstødet for den britiske regering. Den har tidligere været centrum for flere skandaler.

Inflationen stiger, og renterne sættes op i USA og Europa for at dæmpe prisstigningerne og frygten for en afmatning af verdensøkonomien.

Det medfører, at prisen på en tønde af den amerikanske referenceolie, WTI, tirsdag falder med ni procent til under 100 dollar. Det svarer til omkring 745 kroner.

Det er første gang siden 11. maj, at prisen er under det niveau, hvilket betegnes som et psykologisk referencepunkt.

- Frygten for verdensøkonomiens helbred er skyld i, at vi ser store fald i aktier, energi og industrielle metaller.

- Bekymringer for stigende inflation, højere renter og langsommere økonomisk vækst hænger over markederne, siger markedsanalytiker David Madden fra Equiti Capital.

Frygt for økonomisk afmatning

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, falder med ti procent til 102 dollar. Det sker efter et par uger med markante udsving i priserne.

Oliepriserne falder på grund af voksende bekymringer for en global økonomisk afmatning. Frygten er, at det vil komme til at betyde, at der i mindre grad er råd til at købe olie.

Oliehandlerne er bekymrede over de kraftige stigninger i omkostningerne for at tage et lån i USA.

Det skyldes, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er gået i gang med en række renteforhøjelser for at afkøle inflationen.

Tirsdag kom det frem, at tre norske oliefelter i Nordsøen lukkes midlertidigt som følge af en strejke blandt arbejderne. Strejken vil medføre, at der skrues ned for den norske olie- og gasproduktion.

Det sker på et tidspunkt med høje olie- og gaspriser, og hvor især naturgasforsyningen til Europa er presset på grund af en reducering af forsyninger fra Rusland.

Tyrkiet har tilbageholdt et russisk fragtskib med 7000 tons hvede ombord. De tyrkiske myndigheder vil undersøge ukrainske påstande om, at Rusland har stjålet hveden fra Ukraine.

Det russiske fragtskib kommer fra den ukrainske havneby Berdiansk, der ligger ud til Det Azovske Hav.

Byen er nu under russisk kontrol, og den nye, russiskudpegede ledelse behandlede det som en stor propagandasejr, da fragtskibet forlod havnen i sidste uge.

- Det første kommercielle skib, der fragter forsyninger ud fra en russiskkontrolleret havn, siden krigen begyndte, lød det fra de lokale myndigheder.

De fortalte, at hveden var på vej til ”et venligsindet land” – uden dog at sætte navn på.

De har til gengæld oplyst, at der er indgået aftaler om at levere hvede til Irak, Iran og Saudi-Arabien.

Lasten skal undersøges

Det russiske fragtskib nåede dog ikke længere end til den tyrkiske havn Karusu, der ligger ved Sortehavet lidt øst for Istanbul. Tyrkiet er nu i gang med at undersøge lasten af hvede nærmere.

Det sker på begæring fra den ukrainske regering, der beskylder det russiske fragtskib for at medvirke til ”illegal eksport af ukrainsk hvede”.

De russiskudpegede myndigheder, der har kontrol med havnebyen Berdiansk, benægter, at eksporten af hvede er imod internationale regler.

De siger, at hveden ombord på det tilbageholdte fragtskib er købt gennem frivillige aftaler fra lokale landmænd i det russiskbesatte område omkring Berdiansk, skriver det russiske nyhedsbureau TASS.

Ukraine har bedt Tyrkiet om at udtage prøver fra hvedelasten for på den måde at fastslå, hvor hveden kommer fra.

Ifølge den ukrainskes ambassadør i Tyrkiet, Vasyl Dodnar, forsøger Tyrkiet at opfylde de ukrainske ønsker.

- De samarbejder fuldt ud. Skibet ligger i øjeblikket ved indsejlingen til havnen. Det er beslaglagt af de tyrkiske toldmyndigheder, siger ambassadøren.

Masser af muligheder

Rusland og Ukraine er meget uenige om, hvem der bærer ansvaret for, at den store ukrainske hvedeeksport er gået i stå.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, sagde mandag til russisk tv, at Ukraine har masser af muligheder for at eksportere deres hvede, hvis man virkelig ønsker det.

Han remsede flere muligheder op. For det første kan Ukraine ifølge den russiske præsident fjerne alle miner fra farvandet ud for de ukrainske havne ud til Sortehavet, først og fremmest ud for den store havneby Odesa.

Ukraine har udlagt minerne i Sortehavet for at forhindre en russisk invasion fra søsiden.

For det andet kan Ukraine sende sin hvede til de havne ved Det Azovske Hav, som Rusland har erobret – for eksempel Berdiansk eller Mariupol.

- Når det gælder Ukraines hvedeeksport, så vil vi ikke stille nogen forhindringer op for det, sagde Vladimir Putin til den russiske tv-station Rossiya 1.

Han nævnte også en tredje mulighed, nemlig at Ukraine kan eksportere hvede over land gennem nabolandet Hviderusland.

Men det vil kræve, at Vesten ophæver sine sanktioner over for Hviderusland, tilføjede han.

"Stoler ikke på Rusland"

Ingen af disse muligheder er imidlertid attraktive for Ukraine.

Ukraine stoler simpelthen ikke på de russiske garantier eller aftaler med russerne, sagde den ukrainske præsident, Volodomyr Zelenskyj, mandag.

Han fortalte, at Ukraine forhandler med Tyrkiet og FN om at få andre end Rusland til at garantere for sikkerheden af den ukrainske hvedeeksport.

- Det er helt afgørende, at nogle garanterer for skibenes sikkerhed, når de er på vej til det ene eller det andet land. Udover Rusland, som vi ikke stoler på. Vi har behov for sikkerhed for de skibe, der kommer her for at laste fødevarer, sagde den ukrainske præsident ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han fortalte samtidigt, at der nu ligger 22 millioner tons hvede, der ikke kan blive eksporteret – og at høsten til efteråret vil føje yderligere 60 millioner tons hvede til det tal.

Normalt svarer landets hvedeeksport til cirka 15 procent af verdens samlede hvedeeksport.

Kære SAS-rejsende

Vi er kede af, at vi ikke kan flyve jer på sommerferie.

Hvis det stod til os, fik vi dig og din familie sikkert på ferie – hurtigst muligt

Med venlig hilsen

Piloterne i SAS

Allerede kort efter strejken blev officiel, kunne man på metrostationer og andre steder i det offentlige rum spotte annoncer med budskaber som ovenstående fra de strejkende ansatte.

Samtidigt langede SAS’ topchef ud efter piloterne i pressen, hvor han blandt andet kritiserede medarbejderne for at have en "strejkekultur".

Det store spørgsmål er nu, hvem der vinder spinkrigen? SAS eller piloterne?

Hvad er parternes budskaber?

Kernen i konflikten er, som i så mange andre konflikter mellem arbejdsgiver og ansatte, penge.

Vi ser en kæmpe spin-krig om, hvem der har skylden

Ole Krohn, TV 2s erhvervskommentator

Piloterne er utilfredse med, at SAS ansætter nye piloter på billigere overenskomster i de to datterselskaber SAS Link og SAS Connect, og det er blevet kaldt en måde at omgå den eksisterende overenskomst.

Modsat er SAS i gang med en større spareplan, som de mener skal redde selskabet – blandt andet ved at skære i omkostningerne til personale. Derfor mener de, at piloterne bør bidrage med flere penge.

Det har ført til hårde ord og beskyldninger fra begge sider. Særligt efter strejkens udmelding.

Ifølge TV 2s erhvervskommentator, Ole Krohn, der har fulgt forhandlingerne tæt, handler spin-kampen også om, hvor ansvaret for strejken skal placeres.

- SAS-ledelsen er nødt til at kigge på, om de kan nå de mål i den nuværende form, siger Ole Krohn om den udfordring, selskabet står med.

- Det lyder fint, når Dansk Metal siger, at de tilbyder 600 millioner kroner, men SAS' ledelse siger omvendt, at piloterne skal bidrage med 800 millioner kroner. Så vi ser en kæmpe spin-krig om, hvem der har skylden.

Hvad og hvem appellerer de til?

Spørger man brandingekspert Jacob Holst Mouritzen er den kamp, der udspiller sig nu centreret om en enkelt ting: Hvem der har befolkningens sympati.

- Som mennesker har vi det med at vælge side. Og i Danmark er det normalt, at vores sympati er hos de små. Vi hepper altid på David og ikke på Goliat, siger Jacob Holst Mouritzen.

Men når det kommer til lige netop krisen i SAS er billedet ifølge Jacob Holst Mouritzen en smule anderledes. For piloterne sætter kniven ind, der hvor det gør ondt. Ikke kun hos SAS, men også hos alle de danskere, der efter flere år med corona nu skal på sommerferie.

- Står man som almindelig familie, der skal afsted til Kreta rækker sympatien til piloterne ikke særligt langt.

Pandemi og nuancering i fokus

Det er noget som særligt SAS's topledelse i den grad også lægger vægt på i deres fremlægning:

- Vi har gennemlevet den værste pandemi i vores tid, forhåbentligt, lød det fra topchef Anko van der Werff, som tilføjede:

- Vi har modtaget store beløb fra skatteyderne, og det er skammeligt, at det her er piloternes tak for den generøsitet, som alle landene har udvist selskabet de sidste år.

Ifølge Jacob Holst Mouritzen er det til SAS' fordel, at vi alle godt ved, at flyselskabet har været presset og i problemer grundet pandemien.

Oven i det er piloterne ikke arbejdsgruppe, der i befolkningen opfattes som en del af "arbejderklassen".

- Piloterne har et brand som værende lidt seje og som nogle, der har det godt, siger Jacob Holst Mouritzen.

Derfor er det ifølge ham godt set af piloterne at bruge annoncer på offentlige steder til at nuancere debatten.

Et eksempel kan ses i nedenstående video:

- Piloterne er aktivt gået ud og har forsøgt at forklare sig. Det er helt afgørende at få sine budskaber ud. Ikke kun til befolkningen, men også til pressen, siger Jacob Holst Mouritzen.

For ifølge brandingeksperten kan dette også medføre et pres på ledelsen, der kritiserede medarbejderne for at have en "strejkekultur".

Hvem ser bedst ud?

Konflikten mellem de to parter har fra start været kendetegnet ved en skarp tone, som indikerer en manglende tillid fra begge sider.

Det fortæller Henny Christensen, som er redaktør på TV 2 NEWS og har dækket arbejdsmarkedsstoffet i årrække. Hun har fulgt konflikten tæt.

- Det handler jo om for de to parter om at tage sig bedst ud, så man ikke står som dem, der ødelægger danskernes ferie.

Netop den store mistillid kan skabe store problemer, hvis parterne skal til forhandlingsbordet. Derfor kan det have betydning, hvem der har folkestemningen med sig, vurderer Henny Christensen.

Det er under al kritik, at der endnu ikke er landet den tiårsplan for psykiatrien, som regeringen har lovet i årevis.

Sådan lyder opråbet fra både politikere, organisationer og fagfolk.

- Vi politikere bærer et kæmpe ansvar for, at der ikke er blevet investeret i psykiatrien. Men regeringen bærer et særligt stort ansvar, fordi vi var enige om, at der skulle laves en plan og investeres. Alligevel har regeringen udskudt og udskudt, siger SF's gruppeformand, Jacob Mark, til TV 2.

Debatten om behandling af psykisk syge i Danmark er igen blusset op, efter det kom frem, at den 22-årige formodede gerningsmand til masseskyderiet i Field's er kendt i psykiatrien.

Han er nu varetægtsfængslet på en lukket psykiatrisk afdeling.

- Det er et løftebrud

I januar offentliggjorde Sundhedsstyrelsen et udspil til en tiårsplan for psykiatrien og afleverede den til Sundhedsministeriet, men forhandlingerne er ikke kommet i gang endnu.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har blandt andet forklaret det med, at det "kræver tid at lave en ordentlig plan". Ministeren har dog gentagne gange lovet, at planen kommer i denne valgperiode.

Det giver Jacob Mark ikke meget for.

- Regeringen har indkaldt til et møde i september, men det er jo at holde folk for nar. Hvorfor ikke gøre noget nu, siger han.

SF'eren tvivler desuden på, at det overhovedet kan lade sig gøre at lande en aftale inden et valg. Radikale Venstre kræver nemlig valg udskrevet senest 4. oktober.

- Det er åbenlyst, at hvis vi lige om lidt får et valg, og man ikke har lavet den lovede plan, så er det et løftebrud.

Mette Frederiksen gik i 2019 til valg på at løfte psykiatrien - et løfte, som også er blevet skrevet ind i regeringens forståelsespapir.

Hvad har man lavet siden januar?

Enhedslistens Pernille Skipper har heller ikke megen forståelse for, at regeringen ikke har fået landet en aftale endnu.

- Jeg forstår ikke, hvad man har lavet siden januar, hvor Sundhedsstyrelsen kom med sin samlede plan for psykiatrien, siger hun.

Ifølge både SF og Enhedslisten skal der tilføres store mængder ressourcer til psykiatrien, så behandlingen kan blive bedre, og der kan blive lavet mere forskning og mere forebyggelse.

Gør en forskel

Fagfolk har i årevis råbt op om, at der mangler ressourcer i psykiatrien.

I 2019 udarbejdede Danske Regioner og Retspsykiatrisk Klinik en rapport, der gennemgik sager fra 2016 om kriminalitet begået af psykisk syge.

I 11 ud af 13 tilfælde kunne drab eller drabsforsøg være undgået, hvis den syge havde fået den rette behandling, lød konklusionen.

Ifølge Gitte Ahle, der er overlæge og retspsykiater, og som har været med til at lave rapporten, ville man få de samme resultater, hvis man lavede undersøgelsen i dag. Der er nemlig ikke sket nogen fremskridt overhovedet.

- Psykiatrien har i årevis været så underprioriteret og underfinansieret, siger hun til TV 2.

Gitte Ahle fortæller, at man dagligt må afslutte og udskrive patienter, før de er færdigbehandlede, fordi der venter nogle, som har det endnu værre, og der er ikke ressourcer til alle.

- Hvis man havde haft den tilstrækkelige ro og de rette rammer til at behandle de her mennesker, kunne nogle af de forfærdelige sager måske været undgået, siger hun til TV 2.

Har inviteret til forhandlinger

TV 2 har tirsdag forsøgt af få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke om tiårsplanen og regeringens prioritering af psykiatrien.

Ministeren vil ikke stille op til interview, men sender denne skriftlige kommentar:

- Vi har netop aftalt med Region Hovedstaden, at de sætter gang i en grundig afdækning af den formodede gerningsmands kontakt til psykiatrien, så vi kan lære af den tragiske hændelse. Der pågår netop nu en politiefterforskning, og derfor er oplysningerne om den formodede gerningsmand sparsomme, men jeg kan godt forstå, at der opstår en debat og spørgsmål vedrørende den kommende 10-års-plan for psykiatrien. Her kan jeg helt generelt oplyse, at jeg i sidste uge inviterede partierne til forhandlinger, der går i gang 9. september.

Mandag mødte Mette Frederiksen pressen foran Field's. Her blev hun blandt andet spurgt til, om regeringen underprioriterede psykiatrien.

Mette Frederiksen mente ikke, at tiden var til at snakke politisk ansvar.

- Der vil naturligt opstå nogle helt relevante diskussioner – vi hører det allerede nu i forhold til de våben, der er blevet brugt og måske psykiatrien. Dem skal vi tage, men i dag synes jeg, vi skal mindes ofrene, vise vores sympati og opbakning, lød det.