I Texas i USA har en gravid kvinde indledt en kamp mod politiet om, hvorvidt hendes foster bør tælle for en person.

Hun blev nemlig stoppet af politiet, fordi hun kørte alene i en såkaldt samkørselsbane, hvor man skal være to eller flere i bilen.

Men kvinden, der var 34 uger henne, pegede blot på sin mave og sagde:

- Åh, vi er to.

Brandy Bottone mener nemlig, at hendes foster gælder for en ekstra person, fordi abortlovgivningen i Texas anser et foster som et liv. Det skriver The Washington Post.

USA's Højesteret omstødte 24. juni den skelsættende afgørelse Roe V. Wade fra 1973. Det betyder, at det nu er op til de enkelte delstater at afgøre, om retten til abort skal forbydes.

- Tog mig ikke seriøst

For at undgå trængsel har USA i store byer indført såkaldt HOV-lane eller samkørselsbane, hvor man skal være én eller flere passagerer. Banen er også forbeholdt eksklusiv brug af køretøjer med én chauffør, herunder samkørsler, vanpools og transitbusser.

Da Brandy Bottone 29. juni blev stoppet af en betjent i Texas, brugte hun netop Roe V. Wade som begrundelse for, at hun ikke skulle have en bøde. For hvis loven anser et foster som et liv, bør det også gælde i dette tilfælde, mener hun.

- En betjent tog mig ikke seriøst, da jeg nævnte, at det ifølge alt, hvad der foregår med omstødelsen af Roe v. Wade, er et levende barn. Så jeg sagde, at jeg ikke forstår, hvorfor de ikke kan se det, siger Brandy Bottone til Dallas Morning News.

Vil efterprøve det i retten

Den 34-årige kvinde oplevede dog ikke meget forståelse fra betjenten:

- Han (betjenten, red.) virkede, som om at han ikke gad forholde sig til det. Han sagde, at det skulle være to personer uden for kroppen, forklarede Brandy Bottone.

Bottone fik udstedt en bøde på 215 dollars. Men den har hun nu tænkt sig at få efterprøvet i retten senere på måneden.

- Hvordan kan det være fair? Ifølge den nye lov er det liv, siger hun til New York Post.

Efter at Brandy Bottone fortalte om det til de amerikanske medier, har hendes historie spredt sig vidt omkring på sociale medier. Her møder hun både meget opbakning og kritik.

- Højesteret, der er ude af kontrol

Fredag underskrev USA's præsident, Joe Biden, et præsidentielt dekret om abortrettigheder. Dekretet indskærper blandt andet over for det amerikanske sundhedsministerium, at det skal beskytte adgangen til lægemidler, der forårsager medicinske aborter.

- Vi kan ikke lade en højesteret, der er ude af kontrol og arbejder sammen med ekstremistiske elementer af Det Republikanske Parti, tage vores friheder og personlige autonomi fra os, lød det fra præsidenten.

Det præsidentielle dekret skal også øge beskyttelsen for kvinder, der risikerer at blive straffet, hvis de rejser mellem delstater for at få foretaget en abort.

Senfølger efter coronasmitte udgør et stort problem. Ikke bare for patienten, men for samfundet som helhed.

Det siger den tyske sundhedsminister, Karl Lauterbach, søndag.

- Vi er ikke i nærheden af at have kapaciteten til at tage os af de mange tilfælde. Der er ikke nok speciallæger, ikke nok behandlingssteder, og vi har stadig ikke lægemidler.

- Det er også relevant for arbejdsmarkedet, fordi mange ikke vil være i stand til at vende tilbage til deres tidligere arbejdsindsats, siger han til Zeit Online, som er onlineudgaven af den tyske ugeavis Die Zeit.

Håber på Omikron-vaccine

Han tilføjer, at han håber på en vaccine, der er effektiv mod omikronvarianten, som er den dominerende variant.

- Det vil ikke bare beskytte mod alvorlig sygdom, men også mod smitte og dermed mod senfølger, siger han.

Han påpegede lørdag på det sociale medie Twitter, at enhver smitte potentielt kan medføre senfølger.

Symptomer i længere tid

Sundhedsstyrelsen i Danmark skriver på sin hjemmeside, at størstedelen af de personer, som har haft covid-19, bliver raske igen uden behandling og kan vende tilbage til en normal hverdag, "selv om det kan tage noget tid".

En del kan opleve symptomer i længere tid, tilføjes det.

De mest hyppige senfølger er ifølge styrelsen blandt andet åndenød, hoste, brystsmerter, træthed, koncentrationsbesvær, hovedpine, muskel- og ledsmerter og tab af smags- og lugtesans.

Ifølge styrelsen regner man med, at cirka ti procent af de personer, som bliver smittet med coronavirus, oplever langvarige symptomer. Det vil sige, at de varer i over fire uger efter smitten.

Det vides ikke, hvor stor en andel af dem, der fortsat oplever symptomer efter 12 uger. Hvis symptomerne varer i 12 uger eller mere, anses de som senfølger.

En af Tysklands sundhedsforsikringsselskaber offentliggjorde onsdag tal om senfølger. Ifølge selskabet oplevede en procent af dem, der blev smittet i 2020, stadig senfølger et år senere.

Flere danskere pakker i disse dage badetøjet og rejser til eksempelvis Spanien, Frankrig eller Grækenland.

Men netop på de destinationer ser man i øjeblikket, at smitten med coronavirus stiger – og det fortsætter den med flere steder i Europa.

Varianterne BA.4 og BA.5 har ført til 880.000 nye smittede på en uge i Frankrig, mens Italien har haft flere end 600.000 nye tilfælde i samme periode, skriver svenske Dagens Nyheter.

Ifølge mediet er smitten i Spanien desuden steget med 30 procent den seneste uge, og tallet er 25 procent i Grækenland.

Men bør man være bekymret, hvis man som dansker rejser på sommerferie i Europa, og skal man tage nogle særlige forbehold?

Ferie i europa

Ifølge Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, skal danskerne ikke være bekymrede, når de tager på sommerferie.

- Flyrejsen og lufthavne er nok der, man i højeste grad bliver eksponeret. Det kan være svært at undgå, men hvis man kører selv, er man lidt mere sikker. Men der er ikke grund til slet ikke at tage på ferie, siger han.

Der er på nuværende tidspunkt registreret 2414 smittede i Danmark, og positivprocenten ligger på 21,02 procent. Men Allan Randrup Thomsen fremhæver, at der ikke er mange, der skal lade sig teste, før det giver en stor procentuel stigning.

- Det antyder måske, at en del af stigningen i smitten skyldes, at folk lader sig teste mere, fordi de er blevet opmærksomme på, at vi har en sommerbølge, siger han.

Det vigtige er, at smitten ikke har omsat sig i antallet af indlæggelser og ikke belaster sundhedsvæsenet.

Også SSI's faglige direktør, Tyra Grove Krause, har givet udtryk for, at der ikke er grund til bekymring over smittetallene herhjemme.

- Stigningen i smittetallene er forventet, for den har vi også set i andre europæiske lande, hvor BA.5 har været dominerende. Eftersom folk ikke længere opfordres til at lade sig teste, medmindre de har alvorligere symptomer, er smitten formentlig langt mere udbredt, end det vi ser her hos os. Vi ser en lille stigning i antallet af indlæggelser nu, men sundhedsvæsnet er på ingen måde belastet af det, sagde hun til Jyllands-Posten.

Ifølge hende kan det være tegn på, at vi er ved at nå toppen af bølgen.

Mest eksponeret i lufthavnen

Tilbage i juni var Verdenssundhedsorganisationen (WHO) også ude at sige, at de forventede en ny bølge med coronavirus i Europa hen over sommeren.

- I takt med at lande over hele Europa har lempet deres coronarestriktioner fra tidligere, vil virussen sprede sig og nå høje niveauer hen over sommeren, lød det fra WHO-chef Hans Kluge i slutningen af juni.

Allan Randrup Thomsen understreger dog, at hvorvidt man bringer smitten med hjem som en souvenir, selvfølgelig afhænger af, hvad man laver på sin ferie.

- Rejser man til nogle af de turistmål med mange mennesker, så vil de i princippet kunne tage smitten med hjem, specielt hvis folk rejser til Frankrig, siger han.

Den mildere, men mere smitsomme Omikron-variant, kaldet BA.5, er den dominerende variant herhjemme. Og det vil være den samme variant, som vi tager med hjem, siger han.

Og fordi vi allerede er i gang med en bølge herhjemme, vurderer han, at det ikke vil gøre den store forskel for smitten.

Hos SSI forventer de, at de kommende ferieuger med nedsat aktivitet vil bremse smitten. Men det er sandsynligt, at vi hen mod slutningen af sommerferien vil se mere smitte, fordi der bliver importeret smitte fra andre lande, siger Tyra Grove Krause til Jyllands-Posten og understreger, at det afhænger af, hvilke varianter der er i omløb til den tid.

Allan Randrup Thomsen råder dog stadig folk til at tænke sig om og tage de samme hensyn, som man tager herhjemme med god håndhygiejne og at holde afstand til folk. Han opfordrer også til at tjekke op på, hvordan man er sikret, hvis man bliver syg i det land, man rejser til.

Det er ikke længere et krav at blive testet for corona. Sundhedsstyrelsen opfordrer dog personer med øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19 at blive testet.

Listen af kandidater til posten som leder af Det Konservative Parti og dermed premierminister i Storbritannien vokser og vokser.

Siden Boris Johnson torsdag annoncerede, at han trækker sig fra posten, har både erfarne ministre og mindre kendte britiske konservative blandet sig i kampen for kollegernes opbakning og partimedlemmernes gunst.

I skrivende stund har ni konservative meddelt, at de går efter at blive Storbritanniens nye leder – den seneste har lanceret sin kampagne søndag formiddag på Twitter.

Men hvem er de, og hvor gode er deres chancer? Det kan du se her, hvor rækkefølgen på kandidaterne er baseret på de seneste odds fra en af verdens største bookmakere, Bet365.

Rishi Sunak

42-årige Rishi Sunak trak sig tirsdag aften som finansminister i protest mod Boris Johnson og satte sammen med daværende sundhedsminister Sajid Javid gang i den lavine af opsigelser, der trak tæppet væk under premierministeren.

Han havde ellers siddet på posten siden begyndelsen af 2020, hvor han blev hyldet for sin økonomiske redningspakke i forbindelse med coronapandemien. Som premierminister lover Rishi Sunak at tage hånd om den økonomiske tilbagegang i landet. Men modsat mange af de andre kandidater lover han ikke skattelettelser.

Sunak er længe blevet betegnet som kronprinsen i partiet, ”en rigtig gulddreng” og er foreløbig storfavorit til titlen som leder af partiet og premierminister for landet.

Men den gyldne dreng har to skandaler i bagagen, der kan koste ham opbakning hos mange af de konservative parlamentsmedlemmer, der skal stemme i formandskampens første runder.

Du kan læse mere om storfavoritten til at afløse Boris Johnson og skeletterne i skabet her.

Penny Mordaunt

Den 49-årige Handelsminister Penny Mordaunt skrev historie, da hun blev Storbritanniens første kvindelige forsvarsminister i foråret 2019. Bare få måneder efter blev hun fyret, da Boris Johnson kom til magten.

Som en reservist af flåden havde hun allerede tjent som minister for de væbnede styrker under David Cameron, og den slags har gjort hende utrolig populær blandt det konservative partis medlemmer over hele landet.

Mordaunt har en farverig baggrund. Udover at træde sine politiske barnesko som formand for Det Konservative Partis ungdomsparti, har hun deltaget i et dykker-realityshow og arbejdet som en tryllekunstners assistent.

Mordaunt har holdt lav profil som handelsminister men anses for ambitiøs og vellidt af sine konservative parlamentskolleger, hvis stemmer hun skal bruge for at overleve de indledende runder.

Liz Truss

Udenrigsminister i Storbritannien Liz Truss går efter at blive landets næste premierminister. Det siger hun søndag til avisen The Telegraph. Det var på forhånd ventet, at hun ville gå efter posten, og søndag aften er det også blevet officielt.

Truss var en af de første til at støtte Boris Johnson, efter hans finansminister og sundhedsminister sagde op tirsdag aften, og det kan give gode point hos de parti- og parlamentsmedlemmer, der stadig er glade for Johnson.

Den erfarne minister lover at skære selskabsskatten og lette de stigende leveomkostninger.

Tom Tugendhat

Den 49-årige Tom Tugendhat er formand for parlamentets indflydelsesrige udenrigsudvalg.

Han er tidligere officer i hæren, har både kæmpet i Irak og Afghanistan og er en prominent konservativ parlamentariker. Og en mand i uniform er i høj kurs hos det konservative partis medlemmer.

- Jeg har tjent før – i hæren og i parlamentet. Nu håber jeg at besvare et nyt kald som premierminister, skriver han i en klumme i den konservative avis The Telegraph.

Tom Tugendhat har ofte kritiseret Boris Johnson og stemte blandt andet for, at Storbritannien skulle forblive medlem EU ved folkeafstemningen i 2016.

Jeremy Hunt

55-årige Jeremy Hunt positionerer sig selv som den eneste kandidat, der kan genvinde tilliden hos vælgerne.

Han har også lovet at sænke erhvervsskatten til den laveste sats i den vestlige verden. Hunt, en tidligere sundhedssekretær og udenrigsminister, er formand for den lovgivende social- og sundhedkomité i landet.

Han stillede også op i formandsvalget i 2019 og tabte i sidste runde til Boris Johnson.

Hunts venner i det konservative parti mener, at hans styrke som kandidat er, at han ikke er plettet af at være en del af Boris Johnsons regering.

Nadhim Zahawi

Den nyudnævnte finansminister Nadhim Zahawi er også en af de tunge navne i feltet.

Han er grundlægger af meningsmålingsinstituttet YouGov, og han vurderes at være et af Underhusets rigeste medlemmer. Inden posten som finansminister var han minister med ansvar for Storbritanniens succesrige vaccineudrulning.

Han er flygtning fra Irak og kom til Storbritannien som barn. Han er 55 år og har været i parlamentet siden 2010.

Kemi Badenoch

Den 42-årige Kemi Badenoch blev første gang valgt til parlamentet i 2017.

Siden har hun haft en stribe lettere ministerposter, senest som minister for ligestilling, men hun har ingen erfaring som en del af regeringens inderkreds. Badenoch går blandt andet til valg på at sænke skatterne og spare på de offentlige udgifter, hvis hun får posten som leder og premierminister – noget som mange konservative ønsker sig.

Derudover er det værd at bemærke, at Badenoch allerede i overskriften til en klumme i avisen The Times lover at sige sandheden og få et "intellektuelt greb" om at lede Storbritannien – begge klare kommentarer til Boris Johnsons lederskab.

Badenoch var blandt de første juniorministre, der sagde op, i de dramatiske dage op til Johnsons afgang.

Suella Braverman

Regeringens øverste juridiske rådgiver Suella Braverman på 42 år er en af de markante såkaldt Brexiteers i Det Konservative Parti.

Braverman førte kampagne for, at Storbritannien skulle forlade EU i 2016, og var viceminister med fokus på Brexit under tidligere premierminister Theresa May. En post hun forlod i protest, da hun mente, at Mays aftale med EU ikke brød båndene til EU tilstrækkeligt.

Det er desuden et af hendes løfter i formandskampen: At kappe båndene til EU bedre, end Boris Johnson har gjort.

Braverman er kommet under voldsom kritik i sin seneste rolle regeringens juridiske rådgiver, da hun har bakket Boris Johnson op i hans planer om at bryde internationale regler og love ved for eksempel unilateralt at lave Nordirlands-protokollen om – en international aftale, som Storbritannien forhandlede og underskrev med EU i 2019.

Sajid Javid

Sajid Javid trådte tilbage som sundhedsminister i tirsdags i protest mod Johnson og satte sammen med daværende finansminister Rishi Sunak gang i bølgen af opsigelser, som fik premierministeren til at gå af.

Javid forsøgte at blive konservativ formand i 2019, men trak sig fra formandskampen for at støtte Boris Johnson i stedet. Johnson gjorde Javid til finansminister, men de to var ofte på kant af hinanden.

Det var efter et af de opgør, at Sajid Javid sagde op som finansminister i februar 2020 – en post der derefter gik til kronprins Rishi Sunak. Et halvt år senere takkede han ja til posten som sundhedsminister.

Nu håber han, at tiden er kommet, for at han kan blive leder i Det Konservative Parti og premierminister og lover blandt andet de konservative en markant lavere indkomst- og selskabsskat med ham ved roret.

Grant Shapps

Den nuværende transportminister Grant Shapps er 53 år og har været i parlamentet siden 2005.

Shapps har meldt sit kandidatur med et løfte om at sætte en stopper for "en taktisk regering med en ofte distraheret ledelse". Han vil som premierminister blandt andet have fokus på at tage hånd om stigende leveomkostninger. Shapps har desuden været en af Johnsons loyale støtter.

Kilder: Reuters, Sky News, BBC, The Sunday Telegraph og The Guardian

Solen bager ned gennem platantræernes takkede blade, og gågaden summer af sommerglade briter i London-forstaden Uxbridge, der er en del af premierminister Boris Johnsons kreds.

På pubben The Three Tuns går snakken i et tempo, der passer med strømmen af øl denne lørdag eftermiddag, mens dagens første fodboldkampe er begyndt at løbe over skærmen.

Ved et af bordene sidder tre gode venner. Graham Payne, Eric Beazley og Raja Sharma mødes her hver lørdag for at vende ugens gang. Og i dag er det Boris Johnson.

De er alle sammen skurke, og jeg stemmer bare på den bedste skurk

Eric Beazley, 62 år og bor i Uxbridge

Skal man pege på tre konservative kernevælgere, passer de perfekt: ældre mænd fra en af de grønne småbyer henover det sydlige England.

Og de tre stemte alle på Boris Johnson ved parlamentsvalget i december 2019.

- De stak ham i ryggen

Men i dag er de rygende uenige om ham – og om han burde gå af, og det er kun de kolde fadøl, der stopper den ophedede diskussion i at koge over.

- De konservative rottede sig sammen og stak ham i ryggen. Han er en god premierminister, og jeg ville stemme på ham igen, siger Graham Payne, der er 70 år og pensioneret buschauffør.

- Hvad mener du?! Han har løjet for dronningen – og for os, siger Raja Sharma, der i kampens hede er ved at feje sin øl af bordet, da han forarget slår ud med armene.

- Man kan ikke lave coronalove, der for eksempel koster folk et sidste farvel med deres døende familiemedlemmer og så selv bryde dem ved at feste løs. Den skiderik er en politisk judas, der har forrådt den britiske befolkning, siger den 49-årige udlejer.

Skandaler koster dyrt

Raja Sharma er langtfra den eneste vælger, der tabte troen på de konservative, efter at partygate for første gang ramte avisernes forsider i november 2021.

Partygate er betegnelsen for skandalerne om de mange fester og sammenkomster, der løb af stablen i premierministerens embedsbolig i Downing Street 10 og andre steder i regeringskvarteret, mens resten af Storbritannien var underlagt coronalove, der i perioder var så strikse, at det endda var strengt forbudt at tage et hvil på en bænk i landets parker.

En undersøgelse sat i gang af regeringen viste senere, at det flere gange under pandemien flød med flasker og bræk op ad væggene, og at en af festerne endte i en slåskamp.

Men det kan ikke rokke Graham Payne og Eric Beazley ud af deres konservative tro.

- Alle brød reglerne, men pressen malede ham op som en forbryder. Som jeg ser det, har han gjort sit bedste, og han mener det jo godt, siger Eric Beazley uanfægtet.

- Sit bedste? Vi gør alle sammen vores bedste, men derfor er vi ikke alle sammen gode nok til at lede et land, siger Raja Sharma og ryster på hovedet af sin ven.

- Hvor dumme tror de, vi er?

Boris Johnson blev som den første siddende premierminister nogensinde i Storbritannien dømt for at bryde loven for at deltage i sin egen fødselsdagsfest i sommeren. Johnson slap desuden for bøder for andre fester, hvor andre deltagere er blevet dømt for at bryde loven.

- Det var jo bare en kage, og han havde ikke engang selv arrangeret den fest. Han var jo bare en god chef, der gerne ville sine medarbejdere det godt, siger Graham Payne og vender øjne af hele skandalen.

Du mener, at han blev "lokket i et bagholdsangreb med en kage", som en minister forklarede det i januar?

Graham Payne ser irriteret ud og svarer ikke, men hans ven Raja Sharma griner straks.

- Ja netop, hvor dumme tror de, vi er? Han skulle bare sagt, "hvad laver I?" og stoppet det. Som andre chefer nok har gjort det over hele landet, siger han og ser over mod Eric Bleazley, der nikker:

- Det var jo ikke kun én gang, han opførte sig, som om reglerne ikke gjaldt ham, erkender han.

Skandalen partygate er en rød klud for mange, der ellers stemmer konservativt med stolthed.

Og den har ikke kun kostet Boris Johnson dyrt.

Rasler ned i meningsmålingerne

Det Konservative Parti vandt med Boris Johnson i spidsen det største flertal siden Margaret Thatcher ved parlamentsvalget i december 2019.

Men var der valg i dag, ville de tabe til Labour – og Boris Johnson ville endda tabe sin egen kreds, der ellers har stemt konservativt, siden den blev etableret i 2010. Det viser de seneste tal fra Yougov og Britain Elects.

De konservative rottede sig sammen og stak ham i ryggen

Graham Payne, 70 år og bor i Uxbridge

Partygate var den store og flere måneder lange skandale, der pressede mange parlamentsmedlemmers tålmodighed så meget, at Boris Johnson blev udsat for en mistillidsafstemning i starten af juni.

Boris Johnson vandt den knebent – over 40 procent af hans konservative kolleger var klar til at sparke ham ud – og efter bare et par uger var den gal igen.

Boris Johnson var blevet fanget i at sno sig uden om sandheden – igen.

Løj om sexkrænkelser

Den seneste skandale om den konservative Chris Pincher var ikke engang Boris Johnsons egen. Men det blev den.

Og den endte torsdag med at koste ham posten som premierminister, da 59 konservative over et par dramatiske dage sagde op en efter en med hans finansminister Rishi Sunak og sundhedsminister Sajid Javid som de første.

"I aftes drak jeg for meget," skrev Pincher til premierministeren i et brev og sagde op som vicegruppeformand, dagen efter at han i en brandert havde befamlet en konservativ mand 29. juni i en eksklusiv medlemsklub.

De skandaler har skadet de konservative så meget, at jeg ikke kan se dem vinde det næste valg

Raja Sharma, 49 år og bor i Uxbridge

I dagene efter afviste Johnsons kontor at kende til nogen advarsler.

Men efter fem dage gav de op og erkendte, at Boris Johnson i februar 2022 gav Pincher en ledende post i partiet – selvom han var advaret om, at Pincher var kendt for at krænke mandlige og mindre magtfulde kolleger.

- Pincher by name, pincher by nature, har flere aviser i Storbritannien erfaret, at Johnson skal have sagt som en joke, da han blev konfronteret med anklagerne mod Chris Pincher for tre år siden.

At pinche betyder at knibe nogen på engelsk, og Boris Johnson og Det Konservative Parti er for alvor kommet i knibe.

Også på pubben i Uxbridge, hvor en ud af de tre venners konservative stemmer er faldet fra.

- De er alle sammen skurke

Det næste parlamentsvalg i Storbritannien skal afholdes senest 17. februar 2025, og selvom der er lang tid til, ved Raja Sharma, at han ikke kan bakke op om de konservative mere.

Men det seneste års mange skandaler får ikke hans to venner til at flytte deres kryds.

- Sådan er det med politikere. De er alle sammen skurke, og jeg stemmer bare på den bedste skurk, siger den 62-årige buschauffør Eric Beazley med et skuldertræk.

- Det er pressens skyld, at han er tvunget til at gå af. Hvorfor er I sådan efter ham? Han er en ordentlig og ærlig mand, siger han.

Men han er jo blevet fyret som journalist og som ungt parlamentsmedlem for at lyve? Og som premierminister er han blevet fanget i usandhed efter usandhed i en sådan grad, at hans egne parlamentsmedlemmer tvang ham ud i denne uge, da de opdagede, at han løj og sagde, at han ikke var blevet advaret om Chris Pinchers sexkrænkelser, selvom han var?

- Ja okay, han overser nok et par detaljer af og til, erkender Eric Beazley tøvende.

- Boris Johnson er en klovn

Det forsvar runger ned gennem gågaden lørdag eftermiddag.

Flere, der afviser at stoppe op og snakke med pressen, mener, at det netop er Storbritanniens journalister og deres jagt på bombastiske avisforsider, der har tvunget deres parlamentsmedlem ud af Downing Street 10.

Det er pressens skyld, at han er tvunget til at gå af. Hvorfor er I sådan efter ham?

Eric Beazley, 62 år og bor i Uxbridge

Men det mener den nu frafaldne konservative vælger Raja Sharma ikke.

I stedet er han gal på Boris Johnson over hvor meget, han kan ende med at koste Det Konservative Parti, der med skiftende regeringer har haft magten siden maj 2010 – og som Raja Sharma gerne ser bevare den magt.

- De skandaler har skadet de konservative så meget, at jeg ikke kan se dem vinde det næste valg, siger han og sukker.

- Det der med, at Boris Johnson er en klovn, det troede jeg bare var en facade, men det endte jo med at være sandt.

Den 11. marts angreb russiske styrker et plejehjem i det østlige Ukraine. Omkring 50 civile mistede livet, og ukrainske myndigheder lagde skylden helt og holdent på de russiske styrker.

Men Ukraine bidrog selv til tragedien, og havde et medansvar for angrebet.

Det fastslår en rapport udarbejdet af FN's højkommissær for menneskerettigheder.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Brand på plejehjem

Få dage før angrebet havde ukrainske soldater forskanset sig inde i plejehjemmet i regionen Luhansk. Dermed gjorde de i realiteten plejehjemmet og dets beboere og ansatte til et militært angrebsmål for russerne, konstaterer FN i rapporten.

Angrebet, der fandt sted godt to uger efter, at russiske styrker invaderede Ukraine, udløste en brand, som spredte sig til hele plejehjemmet, og snesevis af ældre patienter, mange af dem sengeliggende, var fanget inde i bygningen uden vand eller elektricitet.

Et mindre antal patienter og ansatte slap ud og søgte tilflugt i en skov i nærheden. Efter at have gået fem kilometer fik de hjælp fra andre.

Mindst 22 af de 71 patienter overlevede ifølge rapporten angrebet. Det præcise antal omkomne er fortsat ukendt.

Rapporten konkluderer ikke, at de ukrainske soldater eller de russiske styrker begik en krigsforbrydelse.

Men rapporten gør det klart, at slaget ved plejehjemmet er symbolsk for FN's bekymring for den potentielle brug af "menneskelige skjolde" for at forhindre angreb i krigssituationer.

Civile må ikke angribes

Mens Ruslands bombeangreb mod boligblokke, hospitaler, skoler og andre civile mål i Ukraine er hovedårsag til krigens mange civile ofre, så må Ukraine også overholde de internationale regler på slagmarken.

Det siger David Crane, en tidligere embedsmand i USA's forsvarsministerium, som har været involveret i adskillige internationale undersøgelser af krigsforbrydelser.

Han mener, at de ukrainske soldater kan have overtrådt lovene for væbnet konflikt ved ikke at evakuere plejehjemmets beboere og personale.

- Bundlinjen er, at civile ikke må angribes med vilje. Punktum. Uanset årsagen. Ukrainerne placerede disse mennesker i en drabszone. Og det må man ikke gøre, siger David Crane til AP.

Selvom det er mere end seks år siden, vil Mia Kristina Hansen aldrig glemme, hvad der skete fredag 25. marts 2016.

Hun arbejdede dengang som socialpædagog på det socialpsykiatriske bosted Lindegården og var på vagt med kollegaen Vivi Nielsen.

Der havde netop været en voldsepisode på bostedet, og de gik derfor sammen ned ad en lang gang og talte om, hvordan man skulle forebygge vold på stedet.

Senere samme dag blev Vivi Nielsen dræbt af en 30-årig mandlig beboer med en psykisk sygdom. Han stak hende med en 23 centimeter lang kniv.

- Da min kollega blev slået ihjel, var min første tanke ikke, at jeg måtte sige noget. Men da jeg hørte, at skylden blev skudt over på personalet, som blev anklaget for ikke at være godt nok klædt på, blev jeg rasende, siger Mia Kristina Hansen i dag.

Det er ifølge hende et politisk svigt, der er skyld i både Vivi Nielsens død, men også de mange andre episoder af vold i ”den udsultede psykiatri”.

De her episoder, som drabet på min kollega, sker, fordi der ikke er kapacitet nok

Mia Kristina Hansen

I kølvandet på skyderiet i Fields, hvor der er kommet oplysninger om, at den formodede gerningsmand muligvis er psykisk syg, slår hun nu i bordet én gang for alle og kræver, at politikerne forstår, at det vil koste flere menneskeliv på sigt, hvis man ikke handler.

- Vi oplever hver dag, at folk ikke får den hjælp, de har behov for, og hvordan det kan ende galt. Ofte er det mennesker, der tager livet af sig selv. Nu er det så muligvis noget, der ganske forfærdeligt er gået ud over andre mennesker, siger hun.

Bør stoppes, før det er for sent

Mia Kristina Hansen er i dag formand for landsforeningen for psykisk sundhed, SIND, og har i årevis set til, mens psykiatrien ifølge hende har været "i frit fald".

- De her episoder, som drabet på min kollega, sker, fordi der ikke er kapacitet nok. Fordi der mangler personale, og fordi der ikke er nok plads til, at de kan blive indlagt. De ender som kastebolde i systemet.

Der er ingen garanti for, at man får behandling, når man søger hjælp i psykiatrien, og derfor bliver folk mere og mere syge, mener hun. Hun understreger, at mennesker med psykiske sygdomme ikke er farlige, men at der kan opstå situationer, hvor man bliver til fare for sig selv og andre, hvis man ikke får hjælp.

Til sidst kan det gå grueligt galt. For at undgå dette er man nødt til at sætte fokus på, at mennesker med psykisk sygdom skal behandles bedre, mener Mia Kristina Hansen:

- Vi har indrettet et system ud fra, at vi kun hjælper på basis af den kapacitet og de penge, vi har, frem for at hjælpe ud fra personens behov.

Jeg synes ikke, det er korrekt, at området ikke er blevet prioriteret

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S)

Hvordan kan du være sikker på, at det udelukkende er politikernes ansvar?

- Vi er to personer til at tage os af over 30 beboere, og derfor har vi måske kun fem minutter til hver patient. Jeg er langt fra den eneste, der har råbt op om det, og man bør lytte til alle de pårørende, ansatte og de syge, der har sagt noget.

Kan det ikke skyldes mere end blot indretningen af psykiatrien?

- Dengang Vivi blev slået ihjel, talte vi om, at hvis det var en fabrik, hvor nogen mistede livet på en maskine, så var den maskine blevet lukket med det samme. Så hvis vi har et system, der ikke fungerer, som vi ved ikke fungerer, hvorfor er der så ikke nogen, som er klar til at gøre det bedre?

I en undersøgelse af 13 drab fra 2016 begået af mennesker med psykisk sygdom, som blev lavet af Danske Regioner og Retspsykiatrisk Klinik, lød konklusionen, at 11 af dem kunne være undgået.

Og drabet på Vivi Nielsen burde også være undgået, mener Mia Kristina Hansen.

- Vi kan aldrig spå om, hvad der kunne være sket. Men jeg er helt sikker på, at hvis han havde fået den rette hjælp, så havde risikoen været mindre for, at det kunne ske, siger hun.

I en ny medlemsundersøgelse fra maj foretaget af Lægeforeningen er det tydeligt, at mange fagfolk er enige i vurderingen af, at psykiatrien er under et for hårdt pres.

Otte ud af ti læger mener, at der ikke er sengepladser nok til at behandle patienter ordentligt i psykiatrien. Samtidig oplever over halvdelen af alle lægerne, at de må udskrive psykisk syge patienter, før de er raske – og derudover også afvise nye patienter på grund af pladsmangel.

Samtidig viser en undersøgelse fra juni af Overlægeforeningen, at hver femte stilling som speciallæge i psykiatrien er ledig og ikke kan blive besat.

Der mangler med andre ord både hænder og senge i psykiatrien ifølge fagfolkene. Og det er et billede, som Mia Kristina Hansen kan genkende.

Følelsen af "hvad sagde jeg"

Gerningsmanden fra 2016 hørte stemmer, der befalede ham at slå Vivi Nielsen ihjel, forklarede han under retssagen dengang. Han havde nægtet at tage sin medicin på dagen, hvor han slog hende ihjel.

TV 2 Lorry kunne senere afsløre, at der ikke havde været nok lægetilsyn på Lindegården. Den tilknyttede læge havde lavet flere medicinfejl og havde et meget højt sygefravær, hvilket gik udover beboernes behandling.

Det er blot endnu et symptom på, at psykiatrien var og er under kritisk pres, mener Mia Kristina Hansen.

- Vi er udsultede, og derfor er psykiatrien ikke et sted, der er prestige i at være. Det er svært at tiltrække nye folk. Og jo mere, vi hører om vold og drab, jo sværere bliver det også, siger hun.

Psykisk sygdom skal ligestilles med fysiske sygdomme

Mia Kristina Hansen

Med sine oplevelser i psykiatrien, hvor hun stadig arbejder den dag i dag, sidder hun med en tom fornemmelse efter masseskyderiet i Fields.

Selvom det eneste, vi ved om den formodede gerningsmand, er, at han ifølge politiet er ”kendt af psykiatrien”, har hele debatten sat tanker i gang hos Mia Kristina Hansen.

- Jeg bliver vred, ked af det og frustreret. Jeg kan næsten tænke "jeg sagde det jo" og føle, at ingen har taget mig alvorligt. At jeg er blevet set på som en hysterisk og sårbar person, siger hun og fortsætter:

- Nu skete det her i Fields, og vi kan se, hvor meget fokus, der er kommet på psykiatrien. Pludselig ringer alle medier til mig. Det gør I ellers aldrig, men min telefon har ikke stået stille siden mandag morgen. Men vold er noget, der hele tiden sker.

Derfor har hun et budskab til politikerne:

- Psykisk sygdom skal ligestilles med fysiske sygdomme. Der skal lighed i sundhed. Denne her stigmatisering af, at psykisk sygdom er noget, som kun en bestemt gruppe mennesker får, den skal vi have gjort op med.

Sundhedsministeren er uenig i kritik

Efter massivt pres fra et flertal rundt om regeringen har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) åbnet op for at fremrykke forhandlingerne om en tiårsplan for psykiatrien fra september til august.

Ministeren har ikke ønsket at kommentere denne artikel, men henviser i stedet til et interview med TV 2 fra onsdag, hvor han erklærede sig uenig i, at psykiatrien ikke er blevet prioriteret.

- Jeg synes ikke, det er korrekt, at området ikke er blevet prioriteret. I den første finanslov afsatte vi 600 millioner, der blandt andet skal blive til en masse ekstra sengepladser. Men det er rigtigt, ovenpå det skal vi lave vores tiårsplan for psykiatrien.

I dag er de sundhedsskadelige stoffer PFAS – også kendt som evighedskemikalier – så udbredte i miljøet, at ethvert barn i Danmark fødes med dem.

Senest er der blevet fundet PFAS i vandboringer på Fanø, men listen over forurenede områder forventes kun at blive længere.

Og det får professor i miljømedicin på Syddansk Universitet Philippe Grandjean til at bekymre sig for fremtidens generationer.

For stofferne er under mistanke for at forårsage flere helbredsmæssige problemer, og det bliver kun værre i takt med, at danskerne ophober flere og flere af de svært nedbrydelige stoffer.

- Vi er ikke så bekymret for dem, der allerede er voksne i dag eller de lidt større børn. Det, vi er bekymret over, er, at en del af de her voksne bliver gravide, og så starter den næste generation med de her giftstoffer i kroppen. Det er det, vi vil forebygge, siger han til TV 2.

Og ifølge professoren kan evighedskemikalierne have flere konsekvenser for børn. Det er nemlig især inden fødslen og i de første år, at mennesket er særligt følsomt over for stofferne.

Gift for immunsystemet

I 2021 besluttede Miljøstyrelsen at sænke grænseværdien markant for indholdet af fire bestemte PFAS-stoffer i det danske drikkevand fra 100 nanogram per liter til 2 nanogram per liter.

Det er simpelthen så uheldigt, som det kunne være

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet

Philippe Grandjean fortæller, at grænsen er fastsat ud fra en livslang eksponering, og at det ikke nødvendigvis har en afgørende betydning, at vi drikker vand forurenet med PFAS-stoffer i en afgrænset periode.

Hvad der til gengæld betyder noget er, at kvinderne sender det videre til deres børn. Ifølge professoren trænger de sundhedsskadelige fluorstoffer gennem moderkagen og ophober sig i fosterets vitale organer. Derudover spreder stofferne sig også til modermælken.

- Barnet fødes ikke alene med de her stoffer i kroppen, de får også stofferne i sig med modermælken. Det er simpelthen så uheldigt, som det kunne være, siger han.

Philippe Grandjean tilføjer, at PFAS specielt er gift for immunsystemet og har en negativ indvirkning på alt fra dannelsen af antistoffer til den fysiske udvikling

Risiko for flere sygdomme og indlæggelser

Mere konkret kan forhøjede mængder PFAS hos børn resultere i flere smitsomme sygdomme, flere hospitalsindlæggelser – særligt med lungebetændelse – og større risiko for kroniske sygdomme såsom fedme, type 2-diabetes og sygdomme i skjoldbruskkirtlen.

Tidligere har TV 2 for eksempel bragt historien om Kenneth Nielsen fra Korsør, hvis barnebarn i en alder af to år havde været indlagt seks gange, efter at familien i årevis havde indtaget ét af de giftige fluorstoffer gennem oksekødet fra en lokal kogræsserforening.

Philippe Grandjean har selv forsket i PFAS-stoffernes indvirkning på børn, og han fortæller, at de undersøger den skadelige påvirkning ved at kigge på børnenes effekt af klassiske børnevacciner.

- Det, vi ser, er, at jo mere PFAS børnene har været udsat for, desto dårligere virker vaccinerne. Vi finder børn, der har så lidt antistof, at de ikke er beskyttet, selvom de har fået fire vaccinationer. Det er meget uheldigt, for det tyder på, at immunsystemet ikke virker, som det skal.

Professorens forskning strækker sig dog også udover Danmarks grænser, og han er medvirkende til, at USA for nyligt har strammet grænsen markant for det tilladte niveau af PFOS – som hører under PFAS-stofferne.

Dansk grænseværdi kan ændres

Den amerikanske grænseværdi for to af PFAS-stofferne, PFOA og PFOS, er langt under det danske niveau.

Nu gælder det dog først og fremmest om at komme under grænsen på 2 nanogram

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet

Faktisk er det så lavt, at det ligger under det niveau, hvor man kan opdage stofferne i vand med almindelige analysemetoder, fortæller Philippe Grandjean.

Men selvom han står bag noget af den forskning og de beregninger, som det nye amerikanske krav bygger på, mener professoren ikke, at vi skal følge efter amerikanerne lige med det samme.

- Når amerikanerne har sagt, at de vil sænke deres grænseværdi med en faktor 1000, er det fordi, at de siger, at det her er giftigere, end vi troede. Det betyder også, at den danske grænseværdi på 2 nanogram måske ikke er endestationen, siger han og tilføjer:

- Nu gælder det dog først og fremmest om at komme under grænsen på 2 nanogram, og så må vi sænke den senere, hvis det er nødvendigt.

Ifølge Sundhedsstyrelsen bliver PFAS ikke nedbrudt i kroppen, men i stedet bliver det langsomt udskilt. Det udskilles især i urin, men også med afføring og i forbindelse med menstruation og fødsel, oplyser styrelsen på dets hjemmeside.

De skriver yderligere, at man ikke selv kan gøre noget for at øge udskillelsen, og der på nuværende tidspunkt ikke findes dokumenteret behandling, der kan øge udskillelsen.

På trods af at sommerferien kun lige er skudt i gang, kæmper mange danskere allerede med forsinket eller forsvundet bagage.

Det bekræfter to af landets største forsikringsselskaber, Tryg og Codan, over for TV 2.

- Lige nu er det næsten det eneste, vi ser. Over halvdelen af alle sager i øjeblikket er om bortkommen eller forsinket bagage, siger Jan Graversgaard, der er direktør for Motor, Indbo, Rejse & Sundhed i Codan, til TV 2.

Markant stigning

Hvis din bagage forsvinder, bliver forsinket eller beskadiget, når du er ude at flyve, er det som udgangspunkt det flyselskab, du rejser med, der har ansvaret.

Men ifølge Forbrugerrådet Tænk gælder den regel kun op til et beløb på 10.000 kroner per person, og hvis man har værdier for mere, vil det typisk være ens indbo- eller rejseforsikring, der skal i spil.

I sin seneste trafiktal oplyste Københavns Lufthavne, at der i maj fløj godt to millioner passagerer enten til eller fra lufthavnen i Kastrup. Det svarer til cirka 80 procent af det antal passagerer, der fløj i samme måned 2019, altså inden pandemien.

Men selvom der stadig er færre, der tager flyet, har forsikringsselskabet Tryg set en ”markant stigning” i antallet af anmeldelser om forsinket bagage. Det fortæller pressechef i Tryg Danmark Susanne Lindhage.

Det værste kaos

Passagertallene stiger måned for måned, og luftfarts- og rejsebranchen er på vej ud af coronakrisen. Alligevel kæmper mange dele af industrien fortsat med pandemiens efterdønninger.

Det gælder ikke mindst flyselskabet SAS, der er det klart største selskab i Danmark. Alene i denne uge er der påbegyndt en større pilotstrejke i selskabet, der betyder, at omtrent halvdelen af SAS’ daglige afgange bliver aflyst, og samtidig er fremtidsudsigterne nu så dystre, at SAS har søgt om konkursbeskyttelse i USA.

Også nogle af luftens giganter, såsom tyske Lufthansa, British Airways og AirFrance-KLM risikerer at gå konkurs inden for få år, hvis ikke udviklingen vender, skriver dagbladet Børsen.

Ydermere spøger risikoen for lange køer og lang ventetid i mange lufthavne. I maj var der således meldinger om timelange ventetider i nogle af Europas travleste lufthavne, fordi der mangler medarbejdere i særligt sikkerhedskontrollen.

Årsagen er, at mange lufthavne har afskediget personale under coronapandemien, og nu hvor passagerne vender tilbage, er det ofte svært at finde medarbejdere, ligesom oplæring kan skabe flaskehalse. I securityen i Københavns Lufthavn søger de eksempelvis over 50 medarbejdere, der kan starte til efteråret.

Alt i alt kan problemerne potentielt skabe det værste rejsekaos, ”vi nogensinde har set”, som luftfartsanalytiker og aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen tidligere har formuleret det.

Izabela Sajbor havde bange anelser i timerne op til sin død.

Hun vidste, viser hendes sms'er, at det kunne blive fatalt, hvis hun ikke fik en abort. Men så langt nåede den 30-årige frisør aldrig.

Bange for at overtræde loven

Lægerne på det lokale hospital, hvor Izabella Sajbor blev hasteindlagt, ville ikke foretage en abort. De var bange for at overtræde Polens strenge abortlovgivning, og det kom til at koste liv.

- Hendes medpatienter hørte hende sige, at hun gerne ville leve, og at hun bad om hjælp, fortæller hendes svigerinde, Barbara Skrobol, til TV 2.

Den polske lovgivning gør, at der kun må foretages en abort i det øjeblik, fosterets hjerte er holdt op med at slå, og barnet kan erklæres dødt. Og det var en medvirkende årsag til, at Izabela Sajbor mistede livet selv på grund af septisk chok.

- På grund af regeringen kan det ikke være anderledes. Hvis de skal redde mit liv, gør de måske noget, der er frygteligt, skrev Izabela Sajbor til familien kort før sin død.

1993 var skæringspunkt

Det overvejende katolske Polen har haft en meget restriktiv abortlovgivning siden kommunismens fald. Fra 1993 har det nærmest været forbudt.

Stort set alle aborter i landet de seneste snart 30 år er således udført på grund af alvorlige misdannelser. Den undtagelse fra forbuddet har i dag fået selskab.

I dag kan kvinder også få abort efter voldtægt eller incest. Eller hvis svangerskabet udgør en fare for kvindens liv, men det hjalp ikke i Izabela Sajbors tilfælde.

En del af forklaringen ligger ifølge kritikerne i den katolske kirkes indflydelse i Polen. Lægerne er bange for at komme på kant med loven. Eller i hvert fald selve tolkningen af den.

Det siger Sabrina Mana-Walasek, som er advokat og lobbyist i den polske Abortion Dream Team, der kæmper for kvinders ret til at få abort.

- Det sker ofte, at lægerne af frygt for kriminelt strafansvar venter med at hjælpe en patient, siger hun til TV 2.

Katolsk organisation afviser

Den katolske organisation Ordo Iuris afviser, at loven og håndteringen af den koster liv.

- Det skyldes, at læger ikke er vant til at fortolke loven korrekt, siger Filip Woloszcak fra Ordo Iuris til TV 2.

I efteråret gik tusindvis på gaden i demonstrationer mod en abortlovgivning, de mente var blevet skærpet yderligere.

Demonstranterne stormede katolske kirker i flere polske byer for at vise deres utilfredshed loven, der bliver anset som et de facto forbud mod abort.

Ifølge en opgørelse fra EU-parlamentet i november sidste år, har kun 300 kvinder i Polen fået adgang til abort på grund af en trussel mod liv og sundhed.

34.000 har søgt abort i udlandet

Det seneste år har organisationen Abortion without Borders hjulpet 34.000 kvinder fra Polen med at få adgang til en abort uden for landets grænser.

Den polske hjælpegruppe Abortion Dream Team melder ifølge Financial Times om markant flere henvendelser fra kvinder, som ønsker abort, men som ikke længere kan få det i Polen, når fostret har misdannelser.

Ifølge hjælpegrupper og læger, som avisen The Guardian har talt med, søger polske kvinder typisk til klinikker i Tyskland, Slovakiet, Holland og Tjekkiet for at få hjælp. Der betaler de 3-4000 kroner for en abort.

Herhjemme har både Enhedslisten, Venstre og De Radikale foreslået, at polske kvinder skal have mulighed for at få abort i Danmark.