86 afhøringer af i alt 74 vidner skulle der til, før Minkkommissionen i foråret 2022 kunne sætte sig til tasterne og forfatte den beretning, som offentliggøres 30. juni.

Her vil kommissionen vurdere en række ministres involvering i minksagen. Og det vil formentlig blive afgørende for, om partierne på Christiansborg mener, at sagen skal have konsekvenser for Mette Frederiksen.

Kommissionen må ikke afsige dom, følger det af både loven om granskningskommissioner og grundlovens paragraf 61. Til gengæld må og skal den vurdere embedsmænd, styrelsers og ministeriers ansvar – men ikke ministres.

Kommissionen må dog gerne lade sin holdning i forhold til ministre ”skinne igennem”, som professor i forfatningsret Frederik Waage formulerer det.

Der stilles ikke mange krav til, hvornår Folketinget kan rejse en rigsretssag

Frederik Waage, professor i forfatningsret

TV 2 har spurgt ham, Sten Bønsing, professor i forvaltningsret, samt Jørgen Albæk Jensen, der er juridisk professor, hvad de vil holde særligt øje med, når beretningen lægges frem.

- Den absolut vigtigste opgave for kommissionen bliver at vurdere, om der kan være basis for en rigsretssag mod statsministeren eller øvrige ministre, siger Frederik Waage til TV 2.

Sten Bønsing tilføjer:

- Personligt er jeg mest interesseret i at få et svar på, hvorfor i himlens navn man i Fødevarestyrelsen om fredagen begyndte at sende afgørelser ud til minkavlerne, selvom samme ministerium var i gang med at lave det forslag, der skulle gøre det lovligt. Det, synes jeg, er det mest uforklarlige.

Groft uagtsomt eller ej?

Da afhøringerne i kommissionen startede i oktober 2021, var det store spørgsmål, om statsminister Mette Frederiksen (S) havde kendskab til, at der manglede lovhjemmel, da hun og resten af regeringens koordinationsudvalg på et møde sent ud på aftenen 3. november blev enige om, at alle mink skulle dø.

Ingen beviser eller vidner har dog indikeret ifølge de tre juridiske eksperter, at det var tilfældet.

- Jeg synes, at alt peger på, at hun ikke vidste, at det var ulovligt. Ingen af dem, der deltog i mødet i koordinationsudvalget, har påstået, at hun skulle have været klar over det, siger Jørgen Albæk Jensen.

Det ville derfor komme meget bag på dem alle, hvis kommissionen skulle nå frem til, at statsministeren handlede forsætligt, da beslutningen blev truffet.

Men det er ikke ensbetydende med, at Mette Frederiksen nødvendigvis går fri. Det mener i hvert fald Frederik Waage:

- Det helt store spørgsmål bliver, om statsministeren og Koordinationsudvalget handlede groft uagtsomt, da beslutningen blev truffet – blandt andet fordi de ikke læste alle papirerne igennem, før de traf beslutningen.

Ingen fik eller tog sig tid

Det var netop på mødet i Koordinationsudvalget og med statsminister Mette Frederiksen (S) for bordenden, at de danske mink fik dødsstødet. En beslutning, som regeringen altså siden opdagede, at den ikke havde hjemmel til at træffe.

Flertallet af ministre har forklaret, at de først blev bekendt med den manglende lovhjemmel 8. november.

Der er en hær af embedsmænd, som skulle have været opmærksomme

Sten Bønsing, professor i forvaltningsret

Men havde de taget sig tid til at læse de bilag, de modtog seks minutter før mødets start 3. november, ville de have fået et praj om, at de var nødt til at forholde sig til hjemmelsspørgsmålet.

Faktisk mener flere eksperter, at det burde have været åbenlyst for enhver, der måtte have læst bilagene.

Problemet er bare, at ingen af de ministre, der deltog på mødet, fik eller tog sig tiden til det.

Dertil kommer, at den manglende lovhjemmel ikke var nævnt i omslaget på sagsmappen, også kaldet coveret, hvor man normalt redegør for sagens vigtigste punkter, påpeger Jørgen Albæk Jensen. Og det kan have afgørende betydning.

- Det er nok almindelig kendt, at man som topembedsmand ikke får læst alle bilag. Topministre går ud fra, at hvis der er et centralt problem, så står det på coveret. Men det gjorde det ikke her, siger den juridiske professor og fortsætter:

- Jeg er meget spændt på, om kommissionen mener, at de advarsler, der faktisk indgik i materialet, var så tydelige, at statsministeren burde have opdaget det.

Ville ikke beskyldes for at sidde på viden

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) var en af mødets deltagere. Han forklarede under sin afhøring 26. november, at han først modtog stakken af papirer, da mødet i koordinationsudvalget var gået i gang. Da forsøgte han "at skimme", men fik aldrig nærlæst.

Da udspørgeren i kommissionen ville vide, om der virkelig ikke var nogen, der foreslog en læsepause, lød det kortfattede svar "nej".

Det er min klare overbevisning, at der er behov for at reagere

Statsminister Mette Frederiksen (S) under sin afhøring

Da statsminister Mette Frederiksen to uger senere som den femte minister i rækken satte sig i vidneskranken og fik samme spørgsmål, blev hun tydeligt irriteret, da udspørgeren ville vide, hvorfor hun som formand for udvalget ikke foreslog en kort læsepause.

Det kunne måske have været klaret på fem minutter, anførte han.

- Det gør jeg ikke, fordi det er min klare overbevisning, at der er behov for at reagere. Vores store bekymring var at blive beskyldt for at sidde på en viden, som hele verdenssamfundet ville være optaget af, svarede Mette Frederiksen.

Kan blive svær at frede

Ifølge Mette Frederiksens bisidder, advokat Lars Kjeldsen, var der tale om 60 siders notater og bilag, som ministrene på ingen måde kunne have læst på fem minutter.

Men udspørgeren mente reelt kun, at der var tale om otte sider vedrørende lovhjemmel, som statsministeren og den øvrige regeringstop havde behøvet at orientere sig i.

Nu er spørgsmålet ifølge Jørgen Albæk Jensen og Frederik Waage, om den manglende læsning af papirerne kan vise sig at blive afgørende for kommissionens grad af kritik.

- Der stilles ikke mange krav til, hvornår Folketinget kan rejse en rigsretssag. Spørgsmålet bliver derfor nok først og fremmest, om rapporten er så belastende for statsministeren og regeringen, at der kommer et politisk pres for en rigsretssag, siger Waage og uddyber:

- Et sådant pres vil nok kun blive en realitet, hvis det følger af betænkningen, at en eller flere ministre risikerer en dom for overtrædelse af ministeransvarlighedsloven. Og for at blive dømt skal ministrene mindst have handlet groft uagtsomt.

Embedsværkets ansvar

Professorkollegaen Sten Bønsing ser ikke samme sandsynlighed for, at spørgsmålet om grov uagtsomhed kommer til at fylde spalterne omkring ministrene. Slet ikke statsministeren.

Det er i stedet kritikken af embedsværket, han vil holde særligt øje med. Det er dem, der har forsømt at gøre statsministeren opmærksom på problemerne, forklarer han.

Men du mener ikke, at et spørgsmål om uagtsomhed kan lande hos Mette Frederiksen?

- Nej. Så skal man i princippet forestille sig, at det er uagtsomt at gå til et pressemøde og sige, at man skal slå mink ihjel uden at have tjekket 100 procent op på lovgrundlaget. Men det bliver virkelig svært at løfte, fordi det jo ikke er hende selv, der skriver sådan en tekst. Der er en hær af embedsmænd, som skulle have været opmærksomme på det.

Jørgen Albæk Jensen bakker op:

- Jeg tror ikke, at Mette Frederiksen bliver belastet voldsomt, men der er nok nogle embedsmænd, der burde have råbt højere. Jeg er spændt på, hvem de er, og hvad der sker med dem.

Minkkommissionens rapport præsenteres for Folketinget torsdag 30. juni klokken 11.00.

Danmark er fortsat et af de meget få lande, hvor man ikke kan blive syg af at blive stukket af en myg, men det kan meget snart ændre sig.

Det siger seniorforsker René Bødker fra Københavns Universitet.

Han står bag et nyt forskningsprojekt om myggebårne sygdomme.

- Den myggebårne sygdom, der er tættest på Danmark lige nu, er vestnilfeber, som blandt andet befinder sig i Nordtyskland, siger han.

- Vi regner med, at den kommer til Danmark et af de næste år.

Milde influenzasymptomer til alvorlig hjernebetændelse

Projektet har forsøgt at kortlægge såkaldte zoonotiske infektioner – eller sygdomme – som potentielt kan føre til epidemier herhjemme.

I alt har forskerne identificeret fem myggebårne infektioner, som i fremtiden får bedre levevilkår på grund af det stadig varmere klima og de stadig hyppigere skybrud.

Bliver man smittet med en af de fem sygdomme, kan det vise sig ved alt fra milde influenzasymptomer til alvorlig hjernebetændelse, som i sidste ende kan koste en livet.

Vestnilfeber er dog i den mildere kategori. Kun i ganske sjældne tilfælde kan det føre til alvorlig infektion.

Vigtigt at have plan klar

Ifølge René Bødker skal man som dansker dog ikke gå rundt og være bekymret.

Men han understreger, at det vil være vigtigt at have en plan klar i Danmark, skulle en af sygdommene begynde at udvikle sig til en regulær epidemi.

- Hvis vi bliver ramt, skal vi vide helt præcist, hvad vi skal gøre.

- Lige nu er vi et af de meget få europæiske lande, som ikke har kontrol med myg. I Sverige og Tyskland har man store firmaer, som bekæmper myg, og i Frankrig har man specielle fly til at sprøjte mod myg.

Det er ikke kun vestnilfeber, som nærmer sig de danske grænser. I Sverige er sygdommen tularæmi – eller harepest – begyndt at bevæge sig mod syd i landet.

Harepest har typisk været forbundet med jægere, som har haft direkte kontakt med harer, men bakterien overføres nu primært via myg.

Også harepest er dog en af de mildere sygdomme. Den giver for det meste milde symptomer og skal behandles med antibiotika.

De tre øvrige myggebårne sygdomme, som ifølge studiet potentielt kan lede til en epidemi i Danmark i fremtiden, er Rift Valley Fever, japansk hjernehindebetændelse og Hesteencephalitis.

Når Minkkommissionen torsdag kommer med sin længe ventede rapport, vil mange øjne være rettet mod statsminister Mette Frederiksen (S).

Kommissionen vil svare på, hvordan den vurderer regeringschefens involvering i det, som blandt andet politiske modstandere har kaldt ”minkskandalen”.

Og det vil formentlig blive afgørende for, om partierne på Christiansborg mener, at sagen skal have konsekvenser for Mette Frederiksen.

Undervejs i afhøringerne har det stået klart, at Minkkommissionen interesserer sig for forskellige udtalelser fra statsministeren i dagene omkring 4. november 2020, hvor regeringen sagde, at alle mink skulle slås ned.

TV 2 har her samlet tre af de mest centrale citater, hvor Mette Frederiksen har talt om sin egen rolle.

Her ser to juridiske eksperter på, hvilken betydning de kan få for kommissionens vurdering.

Udstedte statsministeren en ordre på pressemødet?

Citat 1:

Det er nødvendigt at aflive alle mink i Danmark. Det gælder desværre også avlsdyrene

Mette Frederiksen

Forbindelsen var grynet, men budskabet klart og alvorstungt, da Mette Frederiksen (S) tonede frem på en videoforbindelse ved pressemødet om eftermiddagen 4. november 2020.

- Det er nødvendigt at aflive alle mink i Danmark. Det gælder desværre også avlsdyrene, sagde Mette Frederiksen blandt andet.

Udtalelsen fra statsministeren blev begyndelsen på en rigtig dårlig sag for regeringen, som siden erkendte, at der manglede lovhjemmel til at slå alle mink ned. Noget, Mette Frederiksen ikke nævnte på pressemødet, men som hun efterfølgende har sagt, at hun ville have gjort, hvis hun havde vidst det.

Minkkommissionen har i sine afhøringer kredset meget om netop pressemødet. Og ifølge juraprofessor Frederik Waage fra Syddansk Universitet er Mette Frederiksens udtalelser 4. november 2020 det mest centrale i minksagen. Han mener, at der blev udstedt en ulovlig ordre om at aflive alle mink.

- Hun står på et pressemøde, hvor politidirektøren også deltager, og melder utvetydigt ud, at alle mink skal aflives. Når statsministeren gør sådan, må borgere og embedsmænd gå ud fra, at regeringen har truffet en beslutning, man skal rette sig efter, siger Frederik Waage.

Jørgen Albæk Jensen, professor emeritus ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, er ikke enig.

Han tolker ikke udtalelserne som en ordre og sammenligner med det første store pressemøde om coronanedlukninger 11. marts 2020. Her sagde Mette Frederiksen blandt andet, at skoler skulle lukke, hvorefter Folketinget fik den nødvendige lovgivning på plads.

- Jeg opfatter pressemødet som en tilkendegivelse af, hvad regeringen ønsker, siger Jørgen Albæk Jensen.

Problemet er dog, påpeger Jørgen Albæk Jensen i lighed med Frederik Waage, at Mette Frederiksens udtalelser på pressemødet endte med at danne grundlag for et brev, som Fødevarestyrelsen sendte ud til minkavlerne to dage senere.

Her fik minkavlerne i utvetydige vendinger at vide, at de skulle begynde at slå deres mink ned. Og først fire dage senere præciserede Fødevarestyrelsen, at der var tale om en opfordring, fordi der manglede lovgivning til at slå raske mink ned uden for de såkaldte smittezoner.

- Jeg synes ikke i sig selv, at pressemødet udgør en ordre, men det bliver en ordre, når alle minkavlerne får besked om, at de skal slå minkene ned, siger Jørgen Albæk Jensen.

Minkkommissionen skal i sin rapport ikke foretage retlige vurderinger af ministres ansvar. Men ifølge et lækket udkast til beretning fra kommissionen, som Weekendavisen har set, betegner kommissionen udmeldingerne på pressemødet som "groft vildledende", ligesom Statsministeriet får kritik for at have handlet "meget kritisabelt".

Regeringens beslutning, men Mogens Jensens ansvar?

Citat 2:

Når jeg sidder som statsminister og træffer en beslutning af den her karakter, har jeg jo ikke fantasi til at forestille mig, at der ikke er hjemmel til den beslutning

Mette Frederiksen

Undervejs i afhøringerne har Minkkommissionen flere gange interesseret sig for, hvad Mette Frederiksen har sagt under spørgetimer i Folketingssalen i tiden efter pressemødet.

Udtalelserne har handlet om, hvem der traf beslutningen om at slå alle mink ned. Og under spørgetimer 10. og 17. november 2020 sagde Mette Frederiksen adskillige gange, at der var ”regeringens” beslutning. I mindst ét tilfælde indsnævrede hun det endda til sig selv.

- Når jeg sidder som statsminister og træffer en beslutning af den her karakter, har jeg jo ikke fantasi til at forestille mig, at der ikke er hjemmel til den beslutning, sagde Mette Frederiksen under spørgetimen 10. november.

Da Mette Frederiksen 9. december 2021 selv blev afhørt af Minkkommissionen, ville udspørgeren gerne vide, hvem der egentlig traf beslutningen.

Mette Frederiksen forklarede, at der i regeringens koordinationsudvalg – hvor hun selv sidder for bordenden – var enighed om, at minkene skulle slås ned. Men hun sagde også, at der i Koordinationsudvalget ikke kan træffes beslutninger i formel forstand og placerede derpå ansvaret for de juridiske problemer hos resortministeren.

Det var Mogens Jensen, der var fødevareminister, da beslutningen blev truffet.

Men hvordan hænger den ansvarsplacering sammen med udtalelserne fra spørgetimerne?

- De eksempler, du nævner, er talesprog. Det ændrer ikke ved det formelle, svarede Mette Frederiksen kommissionens udspørger.

Ifølge Jørgen Albæk Jensen giver det mening at lave en skelnen mellem den juridiske og politiske beslutning.

Han siger, at det formelt var fødevareministeren, der skulle fremskaffe lovgivning på sit område og gøre beslutningen juridisk bindende. Men han pointerer også, at den politiske beslutning er regeringens, fordi det er utænkeligt, at Mogens Jensen på egen hånd tog beslutningen uden at have opbakning fra resten af regeringen.

- Nu bliver det spændende, hvordan det to ting vægtes. Der står i ministeransvarsloven, at man godt kan blive juridisk ansvarlig, hvis man har medvirket til beslutningen. Og Mette Frederiksen kan ikke løbe fra, at hun har været med til at træffe beslutningen, siger Jørgen Albæk Jensen.

Frederik Waage tilføjer:

- Man kan ikke slippe uden om ministeransvarsloven ved at lave et koordinationsudvalg, hvor man siger, at der ikke træffes juridiske beslutninger. Når Mette Frederiksen har været involveret i beslutningen, kan hun også være medansvarlig i juridisk forstand, siger Frederik Waage.

Gav sig selv ansvaret i populært tv-program

Citat 3:

Det er regeringens koordinationsudvalg, og det er mig, der har ansvaret for de beslutninger, der bliver truffet der

Mette Frederiksen

Under den næstsidste afhøringsdag 1. april i år bragte Minkkommissionen endnu en udtalelse fra Mette Frederiksen i spil.

Den er fra et interview i tv-programmet 'Go’ Aften Live' på TV 2 12. november 2020. Her blev statsministeren spurgt, hvem der traf beslutningen om at slå alle mink ned.

- Det er regeringens koordinationsudvalg, og det er mig, der har ansvaret for de beslutninger, der bliver truffet der. Men beslutningen er ikke forkert, svarede Mette Frederiksen.

Ifølge Frederik Waage står udtalelsen, der kom lidt over en uge efter pressemødet, i kontrast til, hvad Mette Frederiksen efterfølgende har sagt i Minkkommissionen.

- Klippet viser, at hun på det tidspunkt synes at være opmærksom på, hvor væsentlig en rolle hun har spillet i beslutningen. Men det er så en opfattelse, hun synes at forlade efterfølgende i kommissionen, siger Frederik Waage.

Jørgen Albæk Jensen kalder det ”indiskutabelt”, at Mette Frederiksen har en form for medansvar. Spørgsmålet er, hvad hun er medansvarlig for, siger han.

Han mener ikke, at noget som helst tyder på, at Mette Frederiksen har gjort noget forsætligt, men siger også, at der meget vel kan være tale om uagtsomhed.

Ministeransvarsloven er i forhold til uagtsomhed først overtrådt, hvis der er tale om ”grov uagtsomhed”. Og da Minkkommissionen ikke skal lave retlige vurderinger af ministres ansvar, vil de formentlig ikke vurdere graden af uagtsomhed, hvis rapporten indeholder kritik af Mette Frederiksen.

En vurdering som også kan være meget svær at lave, mener Jørgen Albæk Jensen.

- Det er ikke sådan, at man kan tage et målebånd og sige, at her går grænsen, siger han.

Hvis der er kritik af ministre, har partierne i blå blok på forhånd sagt, at de vil have uvildige advokater til at gennemgå Minkkommissionens rapport for at få en vurdering af, om ministeransvarsloven kan være overtrådt. Regeringens støttepartier vil først læse rapporten, før de tager stilling.

Airbnb forbyder fester og begivenheder i private boliger udlejet via platformen over alt i verden.

Det skriver BBC.

Dermed er et midlertidigt forbud, der blev indført under pandemien i august 2020, gjort permanent.

Ifølge Airbnb blev forbuddet taget særdeles godt imod af udlejerne, og portalen beskriver tiltaget som "meget mere end blot en sundhedsforanstaltning".

- Det udviklede sig til at blive et bærende princip i vores politikker for at støtte vores værter og deres naboer, udtaler udlejningsportalen ifølge BBC.

Airbnb skriver i en erklæring, at antallet af klager omkring fester er faldet med 44 procent, siden tiltaget blev introduceret.

Bliver muligvis udvidet

Det globale forbud vil muligvis blive udvidet til også at gælde traditionelle ferieboliger, der også udlejes via platformen.

Samtidig fjerner Airbnb et loft på antallet af personer på én booking.

I begyndelsen af pandemien indførte portalen, at maksimalt 16 personer måtte leje sig ind per feriehus. Det loft bliver nu ophævet.

- Flere typer af større boliger er i stand til at huse mere end 16 personer. Det kan for eksempel være alt fra slotte i Europa til vingårde i USA og strandvillaer i Caribien, siger Airbnb.

Virksomheden havde allerede inden pandemien begyndt at indføre festforbud. Her blev det forbudt at holde uautoriserede fester.

Det skete efter et skyderi i en udlejningsbolig i Californien i november 2019.

Under pandemien blev fester generelt forbudt på platformen.

Mere end 6600 brugere er blevet suspenderet for at bruge platformen for at overtræde reglerne.

Anti...es...logisk Afdeling?

Susanne Vibeke Lau kæmper med at udtale det latinske navn: Anæstesiologisk Afdeling.

Det er ikke nemmere at gætte sig til, hvad der gemmer sig bag navnet. Heller ikke selvom man som hun har arbejdet inden for murene i årevis. Derfor er det på tide, at hospitalet får navnene oversat til dansk, mener hun.

- Jeg har aldrig haft latin i skolen, konstaterer Susanne Vibeke Lau.

Den proces er i gang på Odense Universitetshospital, men mange navne bliver først skiftet ud, når afdelingerne flytter ud på den nye matrikel syd for Odense.

Det handler om, hvad der er rentabelt, når man er i gang med at bygge et nyt supersygehus og ikke ønsker at bruge unødige ressourcer på at skifte skilteskoven på det gamle, lyder forklaringen.

- Ting tager tid, og det her er en del af byggeprocessen, forklarer Mette With Hagensen (S), formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark.

Til gengæld har de skiftet skiltene på flere hospitaler på den anden side af Lillebæltsbroen.

- Her ser vi allerede, at det gør en forskel. Man føler sig som patient mere velkommen, når man ved, hvad det handler om, fordi der bliver skrevet og talt i et sprog, man kan forstå, fortæller Mette With Hagensen.

Samtaler i øjenhøjde

Michael Oettinger, cheflæge på Neurologisk Afdeling, tror også på, at de danske navne vil gøre en forskel for patienterne og for personalet på Nyt OUH, når de kommer op at hænge.

- Det skaber en grad af tryghed, når man ved, hvad den her afdeling laver. Det er med til at mindske afstanden mellem fagpersoner og så patienter og de pårørende. De fleste mennesker er bekymrede for, hvad det er, de skal ind og undersøges for. Mere klarhed og tydelighed i vores skiltning kan være med til at afhjælpe den bekymring, siger Michael Oettinger.

Når nyt OUH er en realitet, kan han således titulere sig cheflæge for Hjerne- og Nervesygdomme.

Han peger på, at det i øvrigt er en del af en mere omfattende strategi, der kan forbedre dialogen helt generelt.

- Man skal se det i en større sammenhæng med de indsatser, der ellers er i Region Syddanmark i de her år. Vi har et generelt fokus på kommunikationen mellem patienter og pårørende og så fagpersonale på sygehusene, som er vigtigt, siger Michael Oettinger.

Alle må dog vente mindst et år, før indsatsen udmønter sig i skilte, hvor der i stedet for Anæstesiologisk afdeling står Bedøvelse og Intensiv, når patienter møder op på afdelingen, der er specialiseret i at bedøve patienterne og passe dem, der har brug for en respirator.

Susanne Vibeke Lau glæder sig.

- Det er mere logisk, og det bliver nemmere for de ældre at finde rundt.

Pludselig tog det ene ord det andet. Så sprang bomben.

Sådan beskriver Morten Hedegaard fra Nordfyn den episode, som med ét fik ham til at indse, at noget i ham var helt galt.

Det skete en dag i efteråret sidste år, da han skulle i gang med at bygge et kaninbur sammen med sin datter og sit barnebarn. Noget, der skulle være hyggeligt, endte i et voldsomt skænderi og hårde ordudvekslinger.

Morten Hedegaard blev vred på en måde, han ikke plejede. Rystet over situationen kørte han hjem og lagde sig på sofaen.

- Jeg lå bare og stirrede ud i luften. Jeg vågnede samme sted morgenen efter og tænkte: "Der er noget ravruskende galt", fortæller Morten Hedegaard.

Han ringede til sin læge, og to dage senere sad han for første gang i sit liv foran en psykolog.

Hvis ikke jeg var kommet til psykolog, var jeg sgu havnet på den lukkede

Morten Hedegaard, forhenværende driftsleder på minkfarm

Efter i 34 år at have brugt stort set alle vågne timer blandt mink, herunder de seneste 15 år som driftsleder på 3 minkfarme, var en del af hans identitet og selvopfattelse pludselig taget fra ham. Årsagen var Folketingets beslutning om at lukke alle danske minkerhverv som følge af frygten for covid-19-smitte i november 2020.

'Morten Mink', som han igennem mange år blev kaldt af venner og kollegaer, havde ikke længere nogen mink. Knap et år efter nedlukningen var det ved at ødelægge ham.

- Jeg følte, at jeg ikke var noget værd længere. At jeg ikke kunne bruges til noget, fortæller han.

Psykologen konstaterede, at Morten Hedegaard var ramt af en depression.

Og han var langtfra den eneste dansker i minkerhvervet, der er blevet ramt af psykiske problemer efter aflivningerne af alle mink i Danmark.

Flere henvendelser til kriseberedskab

30. juni afleverer Minkkommissionen sin beretning til Folketinget, og derved vil der muligvis snart blive sat punktum i den politiske og juridiske del af minksagen.

Sideløbende må minkavlerne fortsat vente på at få udbetalt størstedelen af deres erstatning for statens tvangsnedlukning af minkfarmene – et arbejde, som først forventes færdigt ved udgangen af 2024.

Men for en del af de danskere, som enten har ejet en minkfarm, eller som Morten Hedegaard har arbejdet på en, har hele forløbet også haft psykologiske konsekvenser.

Glæden mistede vi, da hele erhvervet lukkede ned. Nu skal vi genfinde glæden ved noget nyt

Hanne Kristensen, tidligere minkavler

I Region Nordjylland, hvor langt størstedelen af den danske minkproduktion fandt sted, har det psykosociale beredskab således været i kontakt med mellem 40 og 50 personer fra minkbranchen eller pårørende til personer fra minkbranchen.

Psykiatrien i Region Midtjylland har ligeledes modtaget 14 lignende henvendelser, mens tallet for Region Syddanmark er 15.

Hvor mange avlere, der som Morten Hedegaard ikke ringede til det psykosociale beredskab, men i stedet først senere via egen læge blev henvist til psykolog, har TV 2 ikke fundet tal for.

Minkavler kunne ikke komme ud over frustrationerne

En af dem, der relativt hurtigt ringede til det psykosociale beredskab, er minkavler Hanne Kristensen.

Havde hun ikke fået hjælp tidligt, kunne hun sagtens være endt som Morten Hedegaard, fortæller hun.

- Jeg frygter, at jeg havde fået en depression eller var gået ned med stress, siger Hanne Kristensen.

Sammen med sin mand drev hun en minkfarm i Nordjylland og var stille og roligt i gang med et generationsskifte til deres søn, da nedlukningen blev en realitet.

- Mink er jo i min dna. Det har jeg altid beskæftiget mig med. Så da tæppet blev hevet væk under os, oplevede jeg en frustration, særligt rettet mod myndighederne, siger Hanne Kristensen.

Det betød, at hun og hendes mand hen over spisebordet ofte kunne hidse hinanden op og tale om, hvor forkert alting var. Men de kunne ikke finde ud af at komme videre derfra.

- Jeg manglede nogle værktøjer til at få styr på mine frustrationer og min galde, for vi følte os trådt på, fortæller Hanne Kristensen.

Derfor tog hun kontakt til psykolog Christina Mohr, der som faglig leder i det psykosociale beredskab i Region Nordjylland tilbød samtaler med minkavlerne.

Psykolog: Overbelastning kan give intense følelser

Hanne Kristensen var langtfra den eneste, som kontaktede Christina Mohr efter nedlukningen. Psykologen fortæller, at nogle blev kastet ud i en decideret livskrise, hvilket kan udgøre en risiko for det mentale helbred på længere sigt.

- Nogle har haft et behov for rådgivning i forhold til en bekymring for en nær pårørende, og for andre har vi haft nogle krisestøttende samtaler, siger Christina Mohr.

Ofte handlede henvendelser og samtaler med regionens psykologer om overbelastning og stress hos minkavlerne.

- Vi åbnede vores telefoner, fordi vi gerne ville hjælpe folk tidligt i forløbet for at forebygge, at man kommer til at sidde så meget fast, at man udvikler en depression, angst, tvangstanker eller et misbrug, siger hun.

Flere minkavlere havde svært ved at bevare overblikket og se fremad.

- Samtidig er det meget almindeligt at opleve, at ens følelser skifter meget. Det kan opleves som mere intense følelser af vrede eller at være mere ked af det over ting, end man plejer at være, siger Christina Mohr.

Netop følelserne havde Hanne Kristensen brug for værktøjer til at håndtere – og hjælpen virkede.

Psykologsamtalerne gav hende troen på, at der ventede gode tider forude.

- Jeg har fået nogle værktøjer til at håndtere livet. Det er jo vigtigt at kunne være glad og ikke hele tiden gå og skælde sin familie ud eller sætte sig i et hjørne og bryde grædende sammen, siger Hanne Kristensen.

'Morten Mink' uden mink

Selvom der stadig er dage, hvor Hanne Kristensen falder ned i det, hun kalder et dybt hul, ser både hun og hendes mand nu lyst på fremtiden.

Blandt andet har de åbnet en lille gårdbutik på den gamle minkfarm.

- Glæden mistede vi, da hele erhvervet lukkede ned. Nu skal vi genfinde glæden ved noget nyt, og det kan være svært. Men det kommer, siger Hanne Kristensen.

Også Morten Hedegaard er kommet tilbage på sporet efter omkring 20 samtaler med sin psykolog. Han er taknemmelig for, at han rakte ud til sin læge.

- Hvis ikke jeg var kommet til psykolog, var jeg sgu havnet på den lukkede, siger han.

I dag er Morten Hedegaard raskmeldt og kan igen arbejde fuldtid. Et par timer om ugen skal gå med at slå græs på minkfarmene, og ellers vil han forsøge at få forskellige småjobs rundt omkring.

- Jeg vil fremad. Ud og grave lidt fjernvarme og sådan lidt. Jeg skal nok få tiden til at gå. Nu er jeg i hvert fald fit for fight, siger han.

Og selvom der ikke længere er nogen mink, vil han for altid være 'Morten Mink'.

- Det er jeg heldigvis stadigvæk. Det hænger ved, siger Morten Hedegaard.

Den norske regering er åben for at hjælpe kriseramte SAS ved at omlægge et lån til SAS til aktier i selskabet.

Det siger den norske erhvervsminister, Jan Christian Vestre, på et pressemøde tirsdag morgen.

Siden 2018 har Norge ikke haft aktier i SAS. Men for at hjælpe selskabet gennem coronapandemien gav den norske stat under pandemien SAS et lån på halvanden milliard norske kroner.

Det er det lån, som den norske stat nu er villig til helt eller delvist at omlægge til en ejerandel i SAS.

Ikke en langsigtet ejer

SAS præsenterede i februar den redningsplan, SAS Forward, som skal holde luftfartsselskabet på vingerne.

Som en del af planen vil SAS forsøge at betale omkring 20 milliarder svenske kroner, svarende til 14,2 milliarder danske kroner, af sin gæld med SAS-aktier.

Det skal nedbringe SAS' gæld og de medfølgende udgifter.

Den norske erhvervsminister understreger dog på pressemødet, at regeringen ikke har planer om at blive en langsigtet ejer af SAS. Der er heller ikke hensigt om at skyde flere penge i selskabet.

- Regeringen har efter en grundig vurdering besluttet, at det ikke bliver aktuelt at gå ind med mere egenkapital i SAS, siger Jan Christian Vestre.

- Regeringen har også besluttet, at vi under visse forudsætninger og vilkår kan acceptere at lade hele eller dele af den udestående gæld blive omdannet til aktier, hvis det bliver nødvendigt.

- Der skal meget mere til

Hvis den norske stat igen bliver medejer af SAS, kommer Norge til at dele ejerskabet sammen med blandt andet den danske og den svenske stat.

Lige nu ejer Danmark og Sverige hver lige under 22 procent af SAS. Og ligesom Norge har begge lande allerede indvilget i at lade deres lån til SAS omlægge til aktier.

Ifølge Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank og luftfartsanalytiker, ser Danmark, Sverige og Norge ud til at ville konvertere cirka ti milliarder kroners gæld til SAS-aktier.

Men staterne kan ikke redde SAS alene, understreger han:

- Der skal meget mere til, for der er så mange puslespilsbrikker, der skal falde på plads, hvis man skal undgå en eller anden konkursbeskyttelse eller betalingsstandsning.

Kun Danmark støtter fuldt og helt op om SAS

Samtidig er det kun den danske stat, der er indstillet på at fastholde og muligvis øge sin ejerandel i SAS.

Ligesom Norge er Sverige nemlig indstillet på at skulle lade sin ejerandel skrumpe.

- Der er egentlig kun den danske regering, som bakker fuldt og helt op om SAS, og som har været ude at sige, at man gerne vil øge sin ejerdel, siger Jacob Pedersen.

Han understreger dog, at det er "et åbent spørgsmål", om Danmark kan få lov af konkurrencemyndighederne til at købe endnu mere af luftfartsselskabet.

Strejke kan bryde ud natten til onsdag

Meldingen fra den norske regering kommer samme dag, som SAS og selskabets piloter senest skal blive enige om en ny overenskomst.

Sker det ikke, bryder en strejke blandt 1000 piloter og 200 flymekanikere efter alt at dømme ud ved midnat natten til onsdag.

Ifølge Jacob Pedersen vil det formentlig betyde, at over halvdelen af SAS' tilbageværende flyvninger vil blive aflyst, hvilket vil koste selskabet i omegnen af 70 millioner kroner om dagen.

Men alligevel forventer Jacob Pedersen ikke, at der slipper noget ud fra forhandlingerne, før der enten er fundet en løsning, eller strejken bryder ud.

- Når man tænker på, hvor længe de har forhandlet, ser det ud, som om der skal et lille mirakel til, før de fly kommer på vingerne i morgen, slutter han.

Den norske erhvervsminister, Jan Christian Vestre, har indkaldt til pressemøde om flyselskabet SAS klokken 08.00 tirsdag morgen.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Siden 2018 har den norske stat ikke ejet aktier i SAS. Men for at hjælpe SAS gennem corona gav den norske stat under pandemien et lån på halvanden milliard norske kroner i krisehjælp til selskabet gennem lånegarantier.

Den norske regering har åbnet for, at lånet, der i dansk valuta svarer til cirka 1,07 milliarder kroner, kan omlægges til en aktiebeholdning i SAS. Regeringen har dog endnu ikke officielt meddelt, om den vil gå efter dette.

Kan frigøre selskabet for mindst én hovedpine

Hvis SAS kan blive frigjort fra lånet, vil det frigøre selskabet fra mindst én af de hovedpiner, som SAS slås med i øjeblikket.

Økonomien er nemlig blevet slået hårdt tilbage under corona, og derfor er SAS i gang med en stor omstruktureringplan. Den betyder blandt andet, at der skal spares en del penge, hvis flyselskabet skal holde sig på vingerne.

Derudover risikerer SAS fra natten til onsdag at blive ramt af en omfattende strejke blandt sine piloter, medmindre repræsentanter fra piloterne og SAS når frem til en løsning.

Strejken er blevet varslet, fordi piloterne er utilfredse med, at SAS efter corona er begyndt at ansætte nyt personale i to datterselskaber, hvor personalet bliver ansat på andre og billigere overenskomster.

Piloterne ønsker hellere, at SAS i stedet prioriterer at genansætte personale, der blev sagt farvel til under corona, og ansætte dem på samme vilkår som før.

SAS har imidlertid sagt, at det ikke kan lade sig gøre, hvis økonomien skal hænge sammen.

Omkring 1000 SAS-piloter fra Sverige, Norge og Danmark har varslet strejke med start fra natten til onsdag.

Piloter i de to datterselskaber i SAS har ikke varslet strejke og ventes derfor fortsat at flyve. SAS venter da også at kunne opretholde flyvninger, omend strejkerne vil have en væsentlig indflydelse på trafikken.