Listen over områder i Danmark, som har for høje mængder af de giftige PFAS-stoffer, bliver ved med at vokse.

Lørdag kunne TV 2 for eksempel fortælle, at alle ti vandboringer på Fanø overskred grænseværdien for, hvor meget PFAS der må være i drikkevandet. I stedet indeholder de næsten det dobbelte.

Fundet kommer bare lidt over to uger efter, at man fandt store mængder PFAS i prøver taget forskellige steder i Lemvig Kommunes badevand.

Noget, der nu har fået miljøminister Lea Wermelin (S) til at sende et brev afsted til samtlige 98 kommuner, hvor hun på det kraftigste opfordrer dem til at teste for PFAS i badevandet.

- Jeg tager de nye fund i Lemvig meget alvorligt. Fundene understreger, hvor vigtigt det er, at vi får undersøgt, hvor stort problemet med PFAS er på landsplan, siger Lea Wermelin til Jyllands-Posten lørdag.

Men selvom fundet vækker bekymring, har Styrelsen for Patientsikkerhed og Lemvig Kommune meldt ud, at det ikke er farligt at snuppe en svømmetur i Vesterhavet.

Noget, Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, til dels bakker op om.

Fraråder kontakt med havskum

Der er tale om en 32 kilometer lang kyststrækning fra Bøvling Klit i syd og op til Thyborøn, hvor man har fundet forhøjede niveauer af PFAS.

Det vigtige er, at man ikke sluger for meget havvand, og man skal bestemt ikke indtage skummet

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet

Miljøstyrelsen har på baggrund af fundet igangsat en undersøgelse af de danske kyster, hvor de vil undersøge badevandet 50 forskellige steder i landet i løbet af juli måned.

Men selvom der skulle vise sig at være endnu flere steder i Danmark med forhøjede værdier – hvilket direktør for miljø og teknik i Lemvig Kommune Claus Borg tror, er tilfældet – skal man ikke være bekymret for, at en dukkert i havvandet har sundhedsskadelige virkninger. Det understreger professor Philippe Grandjean.

- PFAS-stoffer har meget svært ved at trænge gennem huden. Det vigtige er, at man ikke sluger for meget havvand, og man skal bestemt ikke indtage skummet, siger han til TV 2.

Styrelsen for Patientsikkerhed fraråder også ”direkte kontakt med det blivende havskum, der ligger på stranden og i strandkanten” i Lemvig Kommune. Hvis man kommer i kontakt med det, anbefaler de, at man skyller sig grundigt efterfølgende.

Det skyldes ifølge Philippe Grandjean, at PFAS-stoffer ophober sig i grænseflader og danner skum, og derfor vil det typisk være at finde i netop havskum.

Men selvom professoren maner til besindighed, hvad angår hudkontakt med havet og havskummet, understreger han, at det i sig selv er bekymrende, at der findes PFAS-stoffer i havvandet.

- For hvor ender det så? Det ender i fiskene og skaldyrene, som kommer på middagsbordet. Og det er et større problem, end at vi måske kommer til at sluge en slurk havvand, siger han.

Ved ikke, hvor forureningen stammer fra

Philippe Grandjean fortæller, at når man undersøger PFAS-stoffer i fødevarer, er de altid at finde i fisk og skaldyr.

PFAS-stofferne er særdeles giftige, men de er ikke akut sundhedsskadelige.

Stofferne akkumuleres i menneskekroppen, så problemet består i, at jo mere PFAS man indtager over tid, jo mere udsat vil man være for negative helbredseffekter. Og jo mere fisk man spiser, som indeholder stofferne, desto større bliver ophobningen.

For nuværende ved Miljøstyrelsen ikke, hvor forureningen i Lemvig Kommunes badevand stammer fra.

Ifølge kontorchef i styrelsen Jane Hansen kan der være tale om diffus forurening fra eksempelvis havet eller forurening fra bestemte kilder såsom en gammel losseplads. Det har hun tidligere udtalt til Jyllands-Posten.

Philippe Grandjean fortæller også, at forureningskilderne typisk skal findes hos produktionsanlæg eller rensningsanlæg.

Opdaget flere steder i landet

I Lemvig Kommune blev de første koncentrationer af stoffer fundet på Harboøre Tange og ved en tidligere losseplads ved Thyborøn.

Kommunen har også taget prøver af jord og græs. Det har ført til en anbefaling om ikke at spise vildt fra Harboøre Tange samt et forbud mod fiskeri og badning i Thyborøn Fjord og Harboøre Fjord.

Også andre steder i landet er der blevet fundet store mængder af PFAS. I foråret 2021 kom det eksempelvis frem, at PFOS, som hører under PFAS-stofferne, havde spredt sig fra en brandskole i Korsør til en nærliggende mark.

Her gik køer fra Korsør Kogræsserforening i årevis og indtog stoffet gennem græsset. Giften spredte sig efterfølgende til aftagerne af oksekødet, som viste stærkt forhøjede værdier af PFOS.

Derudover peger en nylig kortlægning fra Danske Regioner på, at næsten 15.000 grunde i Danmark kan være forurenet med de sundhedsskadelige fluorstoffer og derfor bør undersøges.

Selv om slikcigaretter ikke sælges i supermarkedskæder som Coop og Salling Group, kan de stadig købes i mange kiosker og på campingpladser.

Men Verdenssundhedsorganisationen (WHO) opfordrer Danmark til at forbyde dem.

Det siger læge Kremlin Wickramasinghe, der er leder af WHO's europæiske afdeling for forebyggelse af ikke-smitsomme sygdomme, til DR.

Han er "alarmeret" over salget i Danmark.

- Forskning viser, at et produkt som slikcigaretter kan medvirke til, at børn udvikler en positiv holdning til rygning. Det kan være med til at gøre det mere socialt acceptabelt og normal adfærd at ryge.

- Forslaget om en tobaksfri generation, som den danske regering har stillet, vil rykke tættere på, hvis de her produkter blev fjernet, mener han.

Kremlin Wickramasinghe henviser til et forslag fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S). I marts foreslog han et forbud for salg af tobaks- og nikotinprodukter for personer født efter 2010.

Forslaget kunne dog ikke føres ud livet, fordi det var i strid med EU-regler på tobaksområdet.

Effekt af forbud er ukendt

DR har talt med firmaet Candinavia A/S, som leverer slikcigaretter. Firmaet oplyser, at den fra 1. maj sidste år til 1. maj i år solgte 71.500 pakker til det danske marked.

Det er en stigning på tre procent sammenlignet med det foregående år.

Direktøren i Candinavia A/S, Benny Ebsen, mener ikke, at cigaretterne i sig selv får unge til at ryge. De begynder af andre årsager, siger han til DR.

Kræftens Bekæmpelse er imod produktet, fordi det ifølge organisationen ligner en slags markedsføring af cigaretter.

Men da effekten af et reelt forbud er ukendt, ser Kræftens Bekæmpelse gerne, at producenter og kiosker selv beslutter at fjerne slikcigaretterne fra hylderne. Det siger projektchef Niels Them Kjær til DR.

Flere forskere og fagfolk med viden om tobaksforebyggelse forklarer over for mediet, at det sender et forkert signal, når børn får mulighed for at lege med noget, som kan inspirere dem til rygning.

Men hos Candinavia mener direktør Benny Ebsen, at slikcigaretterne udelukkende skaber et bredt sortiment med sjove varer. Han påpeger desuden, at slikcigaretter langtfra er et nyt produkt.

Den lange stenmur, der smyger sig langs Themsen i London over for parlamentet, er overmalet med røde hjerter.

De mange tusinde hjerter er til minde om de mennesker i Storbritannien, der er døde med coronavirus siden pandemiens start i januar 2020.

Et for hver af de knap 200.000 briter, der er blevet tavse og lagt i graven.

I hjerterne har efterladte med sorte tuscher skrevet de dødes navne, en varm tanke og datoerne, der blev rammen for deres liv.

Fran Hall på 66 år er en af dem, der besøger mindemuren hver fredag, og hun tøver ikke et sekund med at pege sin mands hjerte ud på muren under et platantræ, der rasler i vinden.

- Det er vanvittigt, hver gang jeg ser det, for jeg kan slet ikke fatte, han er død, siger hun.

Død tre uger efter brylluppet

Steve Mead og Fran Hall blev gift 29. september 2021 i parken foran deres hjem i Beaconsfield.

Det var en kold, men smuk efterårsdag, som de fejrede med 30 venner og familie til den lyse morgen. Steve Mead var med Fran Halls ord “en stor og flot politibetjent”, og da hun sagde ja, havde hun allerede elsket ham i ti år.

Nu kan de, der havde ansvaret under coronapandemien, ikke længere se bort fra det

Fran Halls, enke

Dagen efter var Steve Mead syg, men de troede begge, at det mest var konsekvensen af, at “han havde et champagneglas i hånden på alle billeder fra den dag”, som Fran Hall siger med et grin.

Men tre uger senere var han død med coronavirus. Dagen før sin 65 års fødselsdag.

- Han blev ved med at sige, at han ikke ville dø. Han havde så meget at leve for. Så meget han gerne ville opleve, siger Fran Hall, mens hun kigger over mod parlamentet på den anden side af floden.

Politikere fester foran knuste hjerter

Fran Hall er talsperson for gruppen for coronaefterladte i Storbritannien med navnet 'Covid-19 Bereaved Families for Justice', der har presset på for en granskning af regeringens coronahåndtering.

Og det er med vilje, at de har valgt at male de mange hjerter netop her.

Neden for parlamentets gamle mure er der bar efter bar i vandkanten med adgang for parlamentsmedlemmerne og deres gæster – og politikerne skal ifølge Fran Hall ikke kunne drikke og feste mere uden at se den omfattende smerte, der gemmer sig bag den alenlange mindemur.

- Det er et politisk statement at placere den netop her. Nu kan de, der havde ansvaret under coronapandemien, ikke længere se bort fra det og bare vende ryggen til, siger hun.

Den mand er frastødende. Som en skummel baggårdskat med en fornem accent

Linn Jones om Boris Johnson

Rent faktisk er mindemuren netop nu ulovlig, da gruppen af aktivister stadig afventer tilladelse fra St. Thomas Hospital, der ejer muren, og Lambeth Kommune, der ejer fortovet.

Men ingen har forsøgt at male hjerterne over eller fjerne aktivisterne i deres mørkeblå veste, fortæller Fran Hall:

- Ja, faktisk har vi lavet kriminel skade. Men det samme har Boris Johnson.

Boris Johnson er – modsat de efterladte her – dømt for at bryde de coronalove, han selv var med til at skrive og vedtage som premierminister. Johnson fik en bøde for at deltage i en fest i sommeren 2020, men slap for bøder efter andre fester, som der også er blevet uddelt bøder for.

Og netop det gør Fran Hall og de andre aktivister rasende.

Maler hjerter hver fredag for at overleve

70-årige Linn Jones kommer ned til Themsen for at male nye hjerter hver fredag.

Det tager hende to og en halv time i toget fra Stoke-On-Trent, men uden de sorgfulde og samtidig sjove timer sammen med andre efterladte kan hun ikke komme gennem ugen, fortæller hun.

I marts 2021 mistede hun sin mand Gareth Jones. Og hun er rasende bag de blanke øjne.

- Mens de drak og festede, måtte jeg ikke besøge min mand. Jeg fulgte reglerne, og det fortryder jeg sådan i dag. Jeg skulle have været hos ham hver dag, siger hun.

I stedet for med omhu at male flere hjerter fægter hun nu med den røde pensel, mens hun snakker.

Som en anklagende pegefinger fuld af det blod, som hun mener, Boris Johnson har på hænderne for de mange ting, han i hendes øjne har gjort galt under coronapandemien.

Storbritanniens regering ventede flere gange med at lukke ned, til smittetallene var løbet løbsk, og lavede derfor meget strenge nedlukninger.

Den sendte også coronasyge ældre patienter fra hospitalet til deres plejehjem for at frigøre senge – en skandale, der har kostet et ukendt antal liv.

Samtidig var sundhedsvæsenet i knæ efter ti års besparelser.

Det og meget andet betød, at Storbritannien havde et af verdens højeste dødstal og en af de de mest sønderskudte økonomier.

- Boris Johnson fortjener en straf

Boris Johnson afviser fortsat, at der er noget at undskylde for og fastholdt så sent som i sin fratrædelsestale torsdag, at hans regerings håndtering af coronapandemien var en succes.

Det her er Boris Johnsons arv. Knap 200.000 briter døde af coronavirus på hans vagt

Fran Halls, enke

Og netop den attitude er for meget for de efterladte til coronadøde foran mindemuren.

- Boris Johnson kunne have stoppet det, hvis han havde hørt efter. Men det gad han ikke. Den mand er frastødende. Som en skummel baggårdskat med en fornem accent, siger Linn Jones.

Med en fattet stemme og tårer, der langsomt er begyndt at trille, forklarer hun, at hendes mand blev syg i januar i 2021. Dengang sundhedseksperter endnu en gang anbefalede Boris Johnson at lukke landet ned for at spare liv – og hvor de festede i premierministerens embedsbolig Downing Street 10 og andre steder i regeringskvarteret.

- Boris Johnson har fortjent en straf, og jeg mener, han skal i fængsel for drab. Han har jo myrdet mennesker, siger hun.

En af dem er hendes mand, gentager hun om og om igen.

Regeringer verden over blev taget på sengen af corona og hundredetusindvis af mennesker er døde – ej kun i Storbritannien. Hvorfor er det Johnsons skyld, at din mand er død med coronavirus?

- Min mand blev smittet i januar, da Johnson af sundhedseksperter gentagende gange blev anbefalet at lukke ned, siger hun.

Gareth Jones, der var godt oppe i 60’erne og overvejede at lade sig pensionere som skoleinspektør, fik et brev med et tilbud om vaccinen, dagen efter at han testede positiv for coronavirus.

- Det er som et mareridt hver dag, han er borte. Som om det sker for en anden end mig, siger Linn Jones og ser ned langs den hjertemalede mur med et blik, der fortaber sig.

- Det her Boris Johnsons arv

Nu samler de to enker og resten af gruppen for coronaefterladte styrke ved tanken om, at Storbritanniens håndtering af coronapandemien endelig skal granskes.

Den afgående premierminister, Boris Johnson, er ansvarlig for den forsinkede start på den lovpligtige undersøgelse, som han havde lovet parlamentet at starte i foråret 2022.

I sidste uge blev den sat i gang.

Der er ikke noget at se frem mod for vores familier

Fran Hall

Og gruppen for coronaefterladte håber, at Boris Johnson ikke slipper uden knubs.

- Det er, som om han er kommet videre, men vi er frosset i tid, siger Fran Hall.

- Johnson kan se frem til at tjene masser af penge på avisklummer, taler ved middagsselskaber og måske endda skrive en bog. Men der er ikke noget at se frem mod for vores familier. De er blevet ødelagt af ​​hans handlinger som premierminister.

I dag fylder de håndmalede hjerter over en halv kilometer mur – mere end man kan se med det blotte øje. Og de seneste uger er smittetallene skudt i vejret i landet igen.

Hver fredag mødes de efterladte og maler flere hjerter, så det passer med de officielle dødstal i Storbritannien. Og hver gang de maler et nyt, knuses Fran Halls hjerte en smule ved tanken om, at en ny familie ramt af sorg.

- Det her er Boris Johnsons arv. Knap 200.000 briter døde af coronavirus på hans vagt.

Indbyggerne på Fanø skal ikke forvente at få rent drikkevand ud af vandhanerne inden for den nærmeste fremtid.

Vandet er nemlig forurenet med PFAS-stoffer, der har fået tilnavnet evighedskemikalier, fordi de stort set ikke bliver nedbrudt i naturen.

PFAS kan være sundhedsskadeligt, og på grund af farligheden nedsatte Miljøstyrelsen sidste år grænseværdien drastisk fra 100 nanogram per liter til 2 nanogram per liter for de fire PFAS-stoffer tilsammen.

Det bragte alle ti boringer på Fanø i vanskeligheder, fordi de indeholder rundt regnet det dobbelte af det tilladte.

Som situationen er nu, overholder drikkevandet på Fanø ganske enkelt ikke grænseværdierne.

- Det er jeg ked af. Det er træls, at vi nu skal kæmpe med det, siger borgmester Frank Jensen (R).

Det er ikke noget vi kan gøre fra dag til dag

Frank Jensen (R), borgmester på Fanø

Han peger på, at der ikke er nogen hurtig løsning i sigte.

- Nu er reglerne lavet sådan, og det er der en grund til. Det skal vi selvfølgelig leve op til. Men det er ikke noget, vi kan gøre fra dag til dag, siger borgmesteren.

TV 2 testede vandet

TV 2 Nyhederne foretog i samarbejde med laboratoriet Eurofins en test af vandet på Fanø, og resultatet var det samme, som den lokale vandforsyning Fanø Vand gang på gang kommer frem til.

Prøven viste, at drikkevandet indeholdt 3,5 nanogram PFAS per liter, og dermed var indholdet af de problematiske kemikalier et stykke over grænseværdien på to nanogram.

PFAS-kemikalier er særdeles giftige, men de er ikke akut sundhedsskadelige. Stofferne akkumuleres i menneskekroppen, så problemet består i, at jo mere PFAS man indtager over tid, jo mere udsat vil man være for negative helbredseffekter.

Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet, at borgerne på Fanø kan drikke vandet i en begrænset periode uden at definere det nærmere.

- Hvor længe denne periode strækker sig, og hvornår den stopper, det ved vi ikke, siger bestyrelsesformand Kaj Svarrer fra Fanø Vand, der leverer vandet til forbrugerne på øen.

Han vurderer, at det kommer til at tage måneder, hvis ikke år at få løst problemet med PFAS i drikkevandet.

- Vi overholder ikke de gældende regler, og det skal vi have bragt i orden hurtigst muligt. Vi skal komme med en plan for, hvordan vi vil gribe det an, siger Kaj Svarrer.

Vi overholder ikke de nugældende regler

Kaj Svarrer, bestyrelsesformand for Fanø Vand A/S Mulige løsninger

Der er grundlæggende tre muligheder.

Enten skal der bygges et renseanlæg, som kan fjerne eller nedbringe PFAS-stofferne til under grænseværdien, eller også skal ”saftevandsprincippet” i brug.

Hvis man gør brug af saftevandsprincippet, der i sin enkelthed går ud på at fortynde det forurenede vand med rent vand, skal der enten findes nye boringer på øen eller lægges en havledning ind til Esbjerg, så der kan komme rent vand til øen.

Alle tre løsninger er bekostelige, men havledningen, der er den mest robuste, er samtidig den dyreste. Den vil koste vandforbrugerne på øen omkring 40-45 millioner kroner.

Det er Esbjerg Kommune, der varetager miljøopgaven for den lille ø-kommune Fanø, og her er meldingen også, at rent vand på Fanø har lange udsigter.

Er der udsigt til, at det bliver løst i år?

- Nej, det tror jeg ikke på med nogle af de tre løsninger, der er på bordet lige nu. Der er ikke nogen af dem, der kan introduceres på et år, siger kontorchef Henrik Kikkenborg fra Natur- og Vandmiljø i Esbjerg Kommune.

PFAS overrasker

Hvor PFAS-forureningen kommer fra er uvist.

- Det aner vi ikke. Vi har ingen anelse om det, lyder det fra bestyrelsesformand Kaj Svarrer fra Fanø Vand.

Jeg får en del henvendelser fra folk om, hvorvidt det nu sikkert at drikke vandet

Kaj Svarrer, bestyrelsesformand for Fanø Vand A/S

Fanø har hverken haft brandskoler eller tung industri, som normalt kan mistænkes for at have forurenet omgivelserne med PFAS.

- Vi var meget overraskede over, at der overhovedet er PFAS herovre. Der er ikke meget produktion eller landbrug på øen, siger Kaj Svarrer.

Han fortæller, at nogle forbrugere er utrygge ved situationen.

- Jeg får en del henvendelser fra folk om, hvorvidt det nu sikkert at drikke vandet, siger Kaj Svarrer.

Men selv er han ikke bekymret.

- Jeg siger selvfølgelig til dem, at jeg har altid drukket det her vand, og det har altid været godt, fortæller Kaj Svarrer.

Den samme indstilling har borgmesteren på Fanø.

- Vi, der er født her, har jo drukket vandet hele vores liv, og vi klarer den jo endnu, siger borgmester Frank Jensen (R).

Det er ikke så godt

Foran SuperBrugsen i Nordby på Fanø er der dog delte meninger om forureningen af drikkevandet.

Ved I godt, at der er PFAS over grænseværdien i vandet herovre?

- Ja, det ved vi godt, men det er svært at tage et valg. Så går man i en periode på flasker, og det er ikke bedre, siger pensionist Bente Bjørnskov, der er ude at handle med sin mand.

Er det noget, der bekymrer jer?

- Ja, selvfølgelig er det det, siger Bente Bjørnskov, da hendes mand Steen Bjørnskov afbryder og tilføjer:

- Det er ikke noget, jeg tænker på.

- Nå. Jo, jeg bekymrer mig. Det er ikke så godt, siger Bente Bjørnskov.

Jeg bekymrer mig. Det er ikke så godt.

Pensionist Bente Bjørnskov Ingen info til turister

Selvom drikkevandet er forurenet med PFAS over grænseværdien, har hverken Esbjerg Kommune, Fanø Kommune eller Fanø Vand gjort en særlig indsats for at informere de mange tusinde - især tyske turister - der hvert år vælger at holde ferie på øen.

- Jeg vil sige, at de skal tage det forholdsvist stille og roligt, og så skal de nyde deres ferie, når de er herovre, lyder meldingen fra Fanøs borgmester.

Frank Jensen oplyser, at der ikke er nogen planer om for eksempel at omdele informationsskrivelser til de besøgende om forureningen.

- Nej, for var de kommet sidste år, så havde de fået det samme vand, og der var alt jo fint, så på den måde er det ikke blevet værre, end det var sidste år, siger borgmesteren.

En højesteret, som er "ude af kontrol", skal ikke have lov til at tage friheder fra amerikanerne.

Det siger USA's præsident, Joe Biden, i forbindelse med at han fredag har underskrevet et præsidentielt dekret om abortrettigheder.

Dekretet indskærper blandt andet over for det amerikanske sundhedsministerium, at det skal beskytte adgangen til lægemidler, der forårsager medicinske aborter.

- Vi kan ikke lade en højesteret, der er ude af kontrol og arbejder sammen med ekstremistiske elementer af Det Republikanske Parti, tage vores friheder og personlige autonomi fra os, siger han.

- Det valg, som vi som nation står over for, er et valg mellem det etablerede og det ekstreme.

Begrænsede muligheder

USA's Højesteret omstødte 24. juni den skelsættende afgørelse Roe v. Wade fra 1973. Den gav kvinder i USA ret til abort.

Afgørelsen fra højesteretten i juni åbner for, at amerikanske delstater selv kan begrænse eller forbyde abort.

Biden har erkendt, at hans muligheder for at handle i forhold til abortrettigheder er begrænsede.

Den hurtigste måde at få genskabt abortrettigheder på føderalt plan vil være at opnå et stort demokratisk flertal i Kongressen, siger Joe Biden ifølge Reuters. Herefter ville man kunne lave lovgivning på området.

- Det er mit håb og min stærke overbevisning, at kvinder vil stemme i rekordtal for at genopbygge de rettigheder, domstolen har taget fra dem, siger han.

Beskyttelse af kvinder

Det præsidentielle dekret skal også øge beskyttelsen for kvinder, der risikerer at blive straffet, hvis de rejser mellem delstater for at få foretaget en abort.

Den amerikanske højesteret består af ni dommerne, hvoraf seks af dem tilhører den konservative fløj. Tre af de konservative dommere er udpeget af tidligere præsident Donald Trump.

Højesteret kan underkende lovgivning fra Kongressen og de enkelte delstater, hvis den vurderer, at lovgivningen strider mod den amerikanske forfatning.

Da Rikke Dannemann var gravid i 24. uge, blev hun ramt af en svær svangerskabsforgiftning, og lægerne så ikke andre muligheder end at foretage et akut kejsersnit.

- Min krop var dybest set ved at stå af. Lægerne var så bange for, at min krop ikke kunne klare mere, så de blev nødt til at tage hende ud. Det var det sikreste for både hende og for mig, fortæller hun i ’Go’ morgen Danmark’.

Eva, som hendes datter hedder, blev med det samme kørt hen på neonatalafdelingen med Rikke Dannemanns mor, da hun selv var for syg til at komme med.

De næste ni timer så hun ikke sin nyfødte pige. Hun fik kun nogle få opdateringer fra sin mor, der løb frem og tilbage mellem Eva og Rikke Dannemann, fortæller hun.

- Jeg vidste jo, at jeg havde født en lille pige, men jeg vidste ikke, hvordan hun så ud. Jeg havde ikke hørt hende hverken græde eller skrige. Jeg havde dybest set ikke nogen idé om, hvordan hun havde det.

Solomor på neonatal

Det næste halve år var Eva og Rikke Dannemann indlagt på Rigshospitalet i København. En tid, der blev dokumenteret i TV 2-programmet, 'Mit lille liv'.

Og som solomor stod hun alene med de mange op- og nedture, som indlæggelsen indebar.

Rikke Dannemann forsøgte hele tiden at se de små milepæle, som Eva nåede, men de blev konstant slået tilbage til nul, og hun var bange for at miste hende.

- Det var liv og død. Der var en konstant frygt for, at vi aldrig nogensinde kom hjem sammen, siger hun.

Nu kan vi gå side om side med vores små piger

Rikke Dannemann, studerende

Som mange andre for tidligt fødte børn kæmpede Eva med en lungesygdom, som betød, at mor og datter var isolerede meget af tiden.

Og selvom det havde været rart for Rikke Dannemann at have en, der var lige så engageret i Eva som hende selv, tænkte hun ikke meget over det dengang.

Besøg fra veninde

Midt i indlæggelsen og isolationen med Eva kom der dog et særligt højdepunkt.

Rikke Dannemanns veninde Sara Jørgensen kom nemlig på besøg på hospitalet.

Det var et meget følelsesladet øjeblik, de to havde dengang. Og det fortsatte, da Rikke Dannemann fik en uventet hilsen fra Sara Jørgensen i ’Go’ morgen Danmark’.

- Du har vist så uendelig meget styrke. Eva er så kanonheldig at have dig som mor, og jeg er så sindssygt stolt af dig, lød det.

De to har kendt hinanden i mange år, og deres venskab er blevet mere specielt, efter at Eva kom til verden. Sara Jørgensen blev også mor til en lille pige næsten samtidig med Rikke Dannemann.

- Det er en drøm, jeg tror, vi begge to har haft i mange år – at få børn så tæt på hinanden. At det så skete, at vi nu kan gå side om side med vores små piger, det er bare virkelig dejligt, fortæller hun.

En lille superstjerne

Eva er i dag ni måneder gammel, og hun udvikler sig dag for dag.

Det går bedre med hendes lungesygdom, og selvom hun skal passes på, har hun det rigtig godt, fortæller Rikke Dannemann.

- Jeg er rigtig stolt af hende og af, at hun bare klarer alt som en superstjerne. Det er helt vildt, hvad sådan et lille menneske kan overkomme og stadig være glad og ville livet så meget.

Se hele interviewet med Rikke Dannemann i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY.

Opdatering 11.04: Shinzo Abe er død. Det skriver det japanske medie NHK. Følg udviklingen her.

Den tidligere japanske premierminister Shinzo Abe er blevet skudt under en tale i byen Nara i det vestlige Japan.

Den nuværende premierminister, Fumio Kishida, fortæller på et pressemøde, at Abe er i kritisk tilstand.

- Lægerne arbejder hårdt på at redde hans liv, og jeg beder af hele mit hjerte til, at Abe overlever, siger han ifølge nyhedsmediet Reuters og tilføjer:

- Det er barbarisk og ondskabsfuldt og kan overhovedet ikke tolereres. Jeg fordømmer det her på det kraftigste. Regeringen vil gøre alt for at svare igen.

Skyderiet fandt sted omkring klokken 04.30 dansk tid.

Formodet gerningsmand anholdt

Den japanske regerings ledende talsmand, Hirokazu Matsuno, oplyste på et pressemøde tidlig fredag morgen, at en mand, der formodes at stå bag skyderiet, er i politiets varetægt.

Ifølge det japanske medie NHK oplyser politiet, at de har anholdt en mand i 40'erne for drabsforsøg, og at de er ved at afhøre ham. Politiet tilføjer, at de har beslaglagt en pistol på stedet, som manden tilsyneladende havde på sig.

Shinzo Abe blev ifølge det japanske medie NHK skudt i brystet og bragt til hospitalet. Hans tilstand er ukendt.

NHK skriver samtidig, at Shinzo Abe ifølge politiet ser ud til at være blevet skudt med et haglgevær.

Den tidligere premierminister var i byen Nara for at holde en kampagnetale forud for søndagens valg til det japanske overhus.

Uklart om skyderiet vil påvirke valget

Den nuværende premierminister var på kampagnetur i Yamagata i det nordlige Japan, da skyderiet fandt sted.

Da han hørte nyheden, skyndte han sig tilbage til Tokyo. Fumio Kishida instruerede samtidig sine ministre, der er i forskellige dele af landet, om at vende tilbage til hovedstaden med det samme.

På et pressemøde fortæller Kishida, at landet "forsøger at forstå den hårde situation", og at de ikke skal "acceptere" sådanne voldelige handlinger under et valg, der er "demokratiets grundlag".

- Dette er ikke en tilgivelig handling, siger Kishida.

Han tilføjer, at myndighederne vil tage de "passende foranstaltninger for at håndtere situationen".

Det er uklart, om skyderiet vil påvirke tidspunktet for valget, som det liberale demokratiske parti – som både Kishida og Abe tilhører – forventedes at vinde.

Japans længst siddende premierminister

Japan er et land med nogle af de strengeste våbenlove blandt førende økonomier, og skyderier er sjældne.

Den 67-årige Shinzo Abe fungerede som premierminister i Japan og præsident for det liberale demokratiske parti fra 2006 til 2007 og igen fra 2012 til 2020. Han er den længst siddende premierminister i japansk historie.

Den tidligere premierminister bragte stabilitet til Japan efter en tid med seks forskellige regeringer, inklusiv en kort periode med ham selv som premierminister.

Abe er måske bedst kendt for sine planer om at genoplive Japans aftagende økonomi gennem hidtil usete monetære lempelser og reguleringsreformer, der til sidst blev betegnet som "Abenomics".

Han er blevet set som en fast hånd, der har været i stand til at overvinde skandaler, inklusiv en, der kom frem i lyset i 2017, om tvivlsomme statslige tildelinger af jord til bekendte af ham selv og hans kone Akie Abe.

Donald Trump: - En sand ven af USA

Angrebet på den tidligere verdensleder og en af Japans mest fremtrædende skikkelser har hurtigt vakt opsigt i hele verden.

Flere nuværende og tidligere statsledere har udtrykt deres sympati for den tidligere japanske premierminister. Herunder den britiske premierminister Boris Johnson, der skriver på Twitter, at hans tanker er hos Abes familie.

- Fuldstændig rystet og ked af at høre om det foragtelige angreb på Shinzo Abe, skriver han.

Også den forhenværende amerikanske præsident Donald Trump har reageret.

På det sociale medie Truth Social kalder han skyderiet for "fuldstændig rystende nyheder" og betegner Abe som en sand ven af præsidenten og af USA.

- Dette er et forfærdeligt slag for det vidunderlige japanske folk, der elskede og beundrede ham meget. Vi beder alle sammen for Shinzo og hans dejlige familie, skriver Donald Trump.

Han var skandalernes premierminister.

Men Boris Johnson lykkedes faktisk også med at vinde fire store politiske sejre som leder af Storbritannien.

- Det, der har præget hans karriere som premierminister, er drama. Både sejre og nederlag har været præget af drama, siger TV 2-korrespondent Lotte Mejlhede, der befinder sig i London lige nu.

Hun har fulgt Boris Johnson og især hans kamp med EU tæt.

Navnlig fire store politiske sejre står tilbage ifølge hende, nu hvor han er blevet tvunget til at annoncere sin tilbagetrækning efter at have siddet på posten siden 2019.

1. Den historiske jordskredssejr i december 2019

Valget endte som en historisk jordskredssejr, hvor Boris Johnson sikrede de konservative et flertal på hele 80 mandater i parlamentet. Det skete under sloganet “Get Brexit done” (Gør Brexit færdigt, red.).

Det er den største konservative valgsejr siden Margaret Thatchers storsejr i 1979.

- Han fik slået hul i “den røde mur” mod nord, hvor de altid har stemt Labour. Det er ikke lykkedes før for de konservative, siger Lotte Mejlhede.

- Det viser, at når han har medvind, har han et kæmpe vælgertække. Han havde det hele i hænderne og kunne gennemføre den politik, han selv ville med sit kæmpe flertal i parlamentet.

2. Storbritanniens endelige Brexit i januar 2020

Vælgerne i Storbritannien stemte ja til at forlade EU helt tilbage i 2016. Men i årene efter fulgte et langt og smertefuldt forhandlingsspil med EU, hvor det stod mere og mere klart, at Storbritannien ikke kunne forhandle sig til de fordele, de havde håbet.

Det sled den daværende konservative premierminister, Theresa May, ned. Hendes partikollega og udenrigsminister, Boris Johnson, endte med at vælte hende.

- Det var en pinsel for de mange briter, der gerne ville ud af EU, at det skulle tage så lang tid og blive ved og ved. Der skulle en Boris Johnson til at skubbe Brexit over målstregen, siger Lotte Mejlhede.

Storbritannien forlod formelt EU 31. januar 2020. Som det første land nogensinde.

Lotte Mejlhede tilføjer, at det stadig er en meget kontroversiel beslutning og en sag, der stadig deler befolkningen. Og så kan man også diskutere, om det er helt løst. Nordirlandsprotokollen for, hvordan grænsen skal fungere, er stadig ikke implementeret.

3. Den hurtige vaccineudrulning i december 2020

2. december 2020 kunne Boris Johnson annoncere, at Storbritannien som det første land i verden havde godkendt Pfizer-vaccinen mod coronavirus. Det var med hans ord lykkedes forskerne at lave en vaccine, der kunne udføre “biologisk jiu-jitsu” på den frygtede virus.

Få uger senere blev også den britisk producerede AstraZeneca-vaccine godkendt.

- Briterne var meget hurtige, når det kom til at producere og rulle vaccinerne ud. Men der var igen kæmpe drama i forhold til EU, siger Lotte Mejlhede.

- Mange var ikke begejstrede over, at han ikke ville dele vacciner med resten af Europa samtidig med, at han mente, at han havde krav på vacciner fra EU. Men ud fra et britisk perspektiv har de været meget tilfredse.

Den hurtige udrulning var også med til, at Storbritannien kunne lette restriktionerne før de fleste andre lande.

4. Forholdet til Ukraines præsident i 2022

Samme dag som Boris Johnson meldte sin afgang, sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, til CNN, at Johnson var “en sand ven af ​​Ukraine”.

De to ringede senere på dagen også sammen, da det stod klart, at Johnson ville træde tilbage.

- Der er ingen tvivl om, at Storbritannien har været en meget væsentlig støtte, og Zelenskyj har været meget glad for ham, siger Lotte Mejlhede.

Storbritannien er stadig en kæmpe militær spiller i Europa. Storbritannien var især i forhold til Frankrig og Tyskland meget hurtigt ud med militært isenkram til Ukraine. Blandt andet tusindvis af NLAW og Javelin-missiler, der hurtigt gjorde en forskel på slagmarken. Ukrainske soldater bliver også trænet lige nu i Storbritannien.

- Johnson kan tage en stor del af æren for det. Han har været meget markant i den sammenhæng. Onde tunger ville sige, at det var, fordi så havde han da ét punkt, hvor han slap for at tale om skandalen partygate, siger Lotte Mejlhede, som dog understreger, at Boris Johnson uden tvivl har en virkelig stor stjerne hos Zelenskyj.

Positivprocenten var på 23 i sidste uge. Det er en lille stigning på et procentpoint fra ugen før, viser Statens Serum Instituts (SSI) seneste tendensrapport om corona.

Positivprocenten dækker over, hvor mange der er smittede af dem, som bliver testet for covid-19.

Rapporten kigger på udviklingen i smitten med coronavirus i uge 25 og 26.

Koncentrationen af covid-19 i spildevandet er til gengæld blevet mindre. Den er faldet både nationalt og regionalt, viser rapporten.

BA.5 kan have toppet

Det kan ifølge rapporten være en indikation på, at smitten med undervarianten af Omikron - BA.5 - kan have nået toppen.

BA.5 er på nuværende tidspunkt den dominerende variant i Danmark.

Statens Serum Institut understreger, at det endnu ikke kan sige, hvordan større begivenheder som Roskilde Festival og Tour de France har påvirket smitten.

I de to uger, som rapporten dækker over, har positivprocenten været højest hos de 50-69-årige, hvor den er på 28 procent.

Den laveste positivprocent har været for de 3 til 15-årige, hvor positivprocenten lå omkring 7 procent i begge uger.

Faglig direktør i SSI Tyra Grove Krause siger til Jyllands-Posten, at sundhedsvæsenet på ingen måde er belastet af smittestigningen.

- Stigningen i smittetallene er forventet, for den har vi også set i andre europæiske lande, hvor BA.5 har været dominerende, siger hun til avisen.

Fjerde stik

Fra uge 25 til 26 steg smitten med 27 procent, men Statens Serum Institut hæfter sig i rapporten ved, at antallet af indlagte på sygehusene med en positiv coronatest kun er steget med 9 procent.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har tidligere sagt, at regeringen ikke forventer nogle restriktioner hen over sommeren.

Fra 1. oktober vil alle danskere over 50 år blive tilbudt et fjerde stik med en coronavaccine.

Særligt udsatte grupper har kunnet få et fjerde stik de seneste to uger. Plejehjemsbeboere og andre sårbare bliver tilbudt fjerde stik fra 15. september.