På video efter video stod han med riffelløbet presset mod tindingen. Den 22-årige danske mand, der siden er blevet anholdt for at rette riflen mod tilfældige mennesker i Fields.

Videoerne blev delt dagene før masseskyderiet, og den formodede gerningsmand er blevet varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling. Han er desuden ”kendt af psykiatrien i forvejen”, siger Københavns Politi.

Siden de sparsomme informationer om mandens mulige psykiske tilstand kom frem, har fokus rettet sig mod psykiatrien, og flere har rejst kritik af, at man i dag ikke er i stand til at hjælpe mennesker, der har behov for det.

Nye tal viser nu, at der fra næste uge bliver lukket flere sengepladser på psykiatriske afdelinger i hele landet. Personalemanglen i hovedstadens psykiatri alene gør, at der fra mandag 11. juli og 4 uger frem vil blive lukket 64 sengepladser i de psykiatriske afdelinger, oplyser Region Hovedstaden. Det svarer til 5 procent af den samlede kapacitet i regionen.

Folk holder ikke op med at være psykisk syge, bare fordi der ikke er sengepladser til dem

Gitte Ahle, retspsykiater

Det skyldes, at der ikke er nok ansatte til at dække ind under ferie. Regionen kan ikke specifikt sige, hvilke senge der lukker. Men et internt dokument fra juni, som TV 2 er i besiddelse af, viser, at man på det tidspunkt planlagde at nedlægge 21 intensive sengepladser i de samme 4 uger blot på Psykiatrisk Center København.

- Med for stor mangel på personale er det både meget dyrt og vanskeligt at drive sengene på en forsvarlig måde, da kontinuiteten i bemandingen vil være alt for dårlig, oplyser Region Hovedstadens Psykiatri i et skriftligt svar til TV 2.

Derudover vil 34 sengepladser i både uge 27 og uge 32 være lukket i Region Hovedstaden, men størstedelen af dem er ikke i brug lige nu, fordi der ikke er nok personale til at bemande dem.

Kan være kritisk med færre sengepladser

Konsekvensen af endnu flere nedlagte sengepladser bliver, at det ikke er muligt at garantere behandling til mennesker med behov for det, siger retspsykiater Gitte Ahle, der er tidligere formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.

- Folk holder ikke op med at være psykisk syge, bare fordi der ikke er sengepladser til dem. Med det antal sengepladser, der er lukket ned i forvejen, er det meget kritisk. Det betyder, at der må afvises flere personer i vores modtagelser, og vi må udskrive meget ustabile mennesker, før de er stabiliseret.

Formand for Social- og Psykiatriudvalget i Region Hovedstaden, Peter Westermann (SF), mener, at løsningen med at lukke sengepladser over sommeren er den bedste mulighed for at holde psykiatrien kørende med de nuværende ressourcer.

- Personale er den absolut største mangelvare i psykiatrien. Alternativet til at lukke senge er at hente vikarer ind. Det er ekstra dyrt, og pengene går fra et samlet psykiatribudget, så har vi færre penge til at ansætte nye.

Problemet med mangel på sengepladser kan ses direkte ved, at folk udskrives for tidligt

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S)

Samtidig er det i regionsmedlemmets øjne ikke optimalt at lukke sengepladser ned, da han ville ønske, at han havde personale nok året rundt til at holde alle senge åbne. Men det er ifølge ham ikke nødvendigvis sengepladserne, der er den største udfordring netop nu.

- Psykiatrien er udfordret generelt. Alt er en udfordring – det kan sengepladser også være generelt. Men skal vi fokusere på de største udfordringer, er det måske ikke sengene i juli måned, siger Peter Westermann.

Vil det sige, at der ikke er nogle problemer i at lukke de her senge, når psykiatrien i forvejen er meget presset?

- Vi har bestemt ikke for mange senge i psykiatrien. Men lige nu er det samlede antal senge 1226, og dermed er det fem procent, vi lukker. Vi har en belægning på 79 procent, og derfor er 21 procent stadig ledige. Om det så skyldes, at folk udskrives for tidligt, er en diskussion, man kan tage blandt psykiatriens fagfolk.

I de øvrige regioner lukkes også sengepladser, fordi de ikke har nok ansatte i psykiatrien. I Region Syddanmark er 25 sengepladser ikke til rådighed på grund af personalemangel, og flere af dem har været utilgængelige siden 2020.

Hos Region Nordjylland har de seks sengepladser, der ikke kan bruges på grund af mangel på sygeplejersker og overlæger, mens der i Region Sjælland lukkes 15 sengepladser i tre uger grundet manglende personale til at dække for ferie.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger i et interview med TV 2, at det ikke er godt nok, at regionerne må lukke psykiatriske sengepladser over sommeren.

- Målet er, at vi skal have flere sengepladser og ikke færre. Psykisk sygdom kan ramme hele året rundt, og det gør det, siger han.

De er ikke farlige. Det er politikerne, der gør dem farlige

Sektorformand for sosu-assistenterne i FOA, Torben Klitmøller Hollmann

Ministeren vil derfor bede regionerne om en redegørelse for, hvorfor det er nødvendigt.

- Vi har aftalt med vores regioner, at vi skal have fysisk flere sengepladser i psykiatrien. Det er derfor, at vi er i gang med at bygge ekstra sengepladser, siger han og fortsætter:

- Problemet med mangel på sengepladser kan ses direkte ved, at folk udskrives for tidligt. Der er for mange genindlæggelser, fordi folk udskrives for tidligt, og inden for en måned indlægges man igen, fordi man ikke er rask. Derfor er det en hovedopgave at sikre flere sengepladser og mere personale, siger Heunicke.

Drab er symptom på en udsultet psykiatri

Skyderiet i Fields skete bare to uger efter, at en 64-årig læge blev stukket ned under et hjemmebesøg hos en 30-årig psykisk syg mand. Lægen døde sidenhen af sine kvæstelser.

Den formodede gerningsmand bag dette angreb er, ligesom den anholdte i søndags, blevet varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling.

Det er endnu ikke lagt fast, at den formodede gerningsmand fra Fields-skyderiet var psykisk syg, men generelt er disse hændelser et symptom på, at noget er ”rigtig galt” i den danske psykiatri, mener sektorformand for sosu-assistenterne i FOA, Torben Klitmøller Hollmann.

- Det er i virkeligheden en pine for borgerne. Vi lader dem gå rundt og have det så skidt, at det til sidst går galt, og det ville vi aldrig gøre, hvis det var en somatisk sygdom (legemlig sygdom, red.). De her hændelser er tydelige eksempler på, at noget er rivende galt i psykiatrien, siger Torben Klitmøller Hollmann.

I en undersøgelse fra 2019 lavet af FOA viste det sig, at hver anden sosu-assistent i psykiatrien oplever vold eller trusler om vold på sit arbejde – og sidenhen er det blevet meget værre, fortæller Torben Klitmøller Hollmann.

- Der er mere vold, og den er grovere end den, vi kendte før. Det kan vi også se på nogle af de uheldige episoder, hvor personale kommer meget slemt til skade. Vi må oftere bede politiet gribe ind, også på de lukkede afdelinger.

Det øger risikoen for, at noget går galt både i samfundet og i psykiatrien

Torben Klitmøller Hollman, sektorleder i FOA.

I en rapport fra Justitsministeriet fremgår det, at 24 procent af alle drab mellem 2012 og 2017 blev begået af mennesker med psykisk sygdom. Desuden ved man fra forskning, at mennesker med ubehandlet psykoselidelser, der også har misbrug og tidligere har begået personfarlig kriminalitet, er i høj risiko for at begå personfarlig kriminalitet igen, forklarer retspsykiater Gitte Ahle.

- Patienterne har formentlig brug for at være indlagt endnu længere for at blive tilset. I virkeligheden burde de have længere tid på afdelingen, hvis der er underbemanding, men det er svært for regionerne at få det til at gå op. Det er et kæmpe problem, at kapaciteten er blevet så ringe over årene, siger hun.

De lukkede sengepladser rammer derfor en allerede hårdt presset psykiatri, mener sektorformand Torben Klitmøller Hollmann, fordi ”hvis der ikke var behov for de pladser, var de jo lukket for lang tid siden”.

- Jo længere tid, du går med en psykisk diagnose, jo værre bliver det. Ofte stopper de (patienterne, red.) også med medicinen, og så får vi et menneske, der har det virkelig, virkelig dårligt. Det øger risikoen for, at noget går galt både i samfundet og i psykiatrien, siger han og tilføjer:

- Der er sket for mange voldelige hændelser nu til, at det kan være tilfældigheder. Det skyldes, at vi er presset økonomisk, og at vi ikke har medarbejdere nok.

Der mangler stadig en tiårsplan

Regeringen har i årevis lovet at levere en tiårsplan for at rette op på problemerne i psykiatrien, men har endnu til gode at levere.

Gitte Ahle er en af dem, der længe har råbt op for at få regeringen til at handle. Hun lavede i 2019 en undersøgelse sammen med Danske Regioner og Retspsykiatrisk Klinik, hvor man gennemgik sager fra 2016 om kriminalitet begået af mennesker med psykisk sygdom.

De konkluderede, at 11 ud af 13 tilfælde af drab eller drabsforsøg kunne være undgået, hvis den syge havde fået rette behandling.

I FOA mener man også, at flere tilfælde over en lang årrække burde være undgået.

- Selvom det er svært at sige, om det kunne være undgået, så tænker jeg over det hver gang. Det værste ved det er, at man får et blik af psykisk syge som farlige mennesker. Men de er ikke farlige. Det er politikerne, der gør dem farlige, fordi de ikke kan få behandling. Det er politikernes ansvar, siger Torben Klitmøller Hollmann.

Onsdag kunne TV 2 fortælle, at et flertal rundt om regeringen vil have skubbet forhandlingerne om tiårsplanen frem fra september til august, hvor Folketingets sommerferie slutter. Sundhedsministeren har efterfølgende åbnet for, at forhandlingerne om en psykiatriplan kan ske hurtigere.

- Hvis det kan forbedre chancerne for at lande en bred aftale, og hvis det kan lade sig gøre, så lad os gøre det, siger Magnus Heunicke.

Er der nok sygeplejersker til at passe på de akut syge, kronikerne og alle dem, der brækker armen i fremtiden?

Den manglende interesse for at blive sygeplejerske kommer på et kritisk tidspunkt

Jes Søgaard, sundhedsøkonom, SDU

Det spørgsmål stilles med fornyet styrke, efter at ansøgertallet til de videregående uddannelser blev offentliggjort tirsdag.

Tallet afslører en nedgang på hele 28 procent i førsteprioritetsansøgninger til sygeplejerskeuddannelsen fra 4703 ansøgninger i 2021 til 3373 i år.

I forvejen er der 4700 ubesatte sundheds- og sygeplejerskestillinger, og derfor er timingen uheldig, mener sundhedsøkonom Jes Søgaard, der kalder nedgangen "betydningsfuld".

- Man skal passe på med at konkludere på et enkelt tal, men fortsætter det næste år, vil det være en katastrofe. I sidste ende vil det give længere behandlingstider, køer på sygehusene og patienter, der vil blive sendt hurtigere hjem, siger han.

Allerede nu tør Jes Søgaard dog godt betegne sygeplejerskeuddannelsen som et fag i krise. Det skyldes ikke kun coronavirus og en mislykket strejke.

- Faget er ved at blegne, særligt i forhold til lægerne, og der mangler ledelsesfokus på at tale det op. Den manglende interesse for at blive sygeplejerske kommer på et kritisk tidspunkt, hvor demografien nu og de næste 25 år giver mange flere 80+-årige, og det kræver ekstra mange sygeplejersker.

Også blandt den nye generation af sygeplejersker følger man udviklingen med alvorlig mine.

- Det er ikke bare bekymrende, men alarmerende. Det er en bombe under sundhedsvæsnet, siger Charlotte Gøtstad Sørensen, der er forperson for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS).

Vi mærker allerede presset, når vi studerer

Den markante nedgang i studerende, der vil være sygeplejersker, skal ses i det større billede. På tværs af studier har hele 13.000 færre unge søgt ind på en videregående uddannelse i år i forhold til sidste år.

De manglende hænder giver et stort pres på en af søjlerne i velfærdssamfundet

Jes Søgaard, sundhedsøkonom, SDU

Den observation kan dog ikke bruges til ret meget for de nuværende studerende. Charlotte Gøtstad Sørensen frygter, at de færre kolleger blot vil betyde, at den nye generation skal løbe endnu stærkere.

- Vi mærker allerede presset nu som studerende, hvor der ikke er den fornødne tid til at trække en pause og reflektere over de ting, vi lærer, siger hun.

Selv valgte hun sygeplejerskeuddannelsen til for mere end fire år siden på et tidspunkt, hvor der var mindre fokus på arbejdsforholdene.

- Familie og venner spurgte ind til løn- og arbejdsvilkårene, men i min naive ungdomstro var jeg ikke i tvivl om, at det ville ændre sig, og sygeplejerskerne ville opnå en løn svarende til det samfundsmæssige ansvar. Den tro har jeg stadig, siger hun.

Troen deles dog ikke af alle Charlotte Gøtstad Sørensens medstuderende. Frafaldet på sygeplejeuddannelsen er på 25 procent.

Opdraget til at uddanne sig bedre end sine forældre

På Center for Uddannelsesforskning på Aalborg Universitet peger centerleder Noemi Katznelson på, at ungdomsårgangene generelt er små.

Unge er dermed ikke kun en mangelvare på sygeplejerskeuddannelsen, men alle typer af uddannelser.

Ligeledes mener Noemi Katznelson, at de unge i højere grad skeler til arbejdsmarkedet, hvor man ikke kun træffer et uddannelsesvalg, men også et erhvervsvalg.

- Det betyder, at arbejdsforholdene og fortællingen om arbejdsforholdene skal være i orden. Er den ikke det, vælger man i højere grad uddannelsen fra.

Det kan opfattes som uddannelsessnobberi påpeger hun, men fravalget falder tilbage på forældrene.

- De er blevet podet med et dna om, at de skal uddanne sig mindst på niveau med deres forældre, hvis ikke højere. Det dna har været med til at udvikle vores velfærdsstat, men det risikerer også at afvikle velfærdsstaten, fordi vi tømmer vores velfærdsuddannelser, siger Noemi Katznelson.

Jes Søgaard frygter også ultimativt for det danske velfærdssamfund, der allerede knager i fundamentet.

- De manglende hænder giver et stort pres på en af søjlerne i velfærdssamfundet, og der er en risiko for, at det bryder sammen, og at det offentlige tilbud bliver så dårligt, at de, der har råd, rykker over til private tilbud. Så det er kritisk, det her.

Anbefaling på trods

Udfordringerne for landets sygeplejersker og sygeplejerskeuddannelsen er mange.

Alligevel vil Charlotte Gøtstad Sørensen på sygeplejeuddannelsen ikke tøve med at anbefale uddannelsen.

- Selvom uddannelsen er underfinansieret, er den stadig fantastisk. Den indeholder både humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige fag, der kan føre i en masse retninger, og den åbner for mange forskellige videreuddannelser.

Samtidig driver det fortsat Charlotte Gøtstad Sørensen at kunne gøre en forskel over for patienterne.

- Det motiverer os stadig at arbejde med patienter og have den nære kontakt. Så må vi tro på, at arbejdsforholdene over tid bliver bedre, siger hun.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) åbner nu for, at forhandlingerne om en psykiatriplan kan fremrykkes.

- Hvis det kan forbedre chancerne for at lande en bred aftale, og hvis det kan lade sig gøre, så lad os gøre det, siger han i et interview med TV 2.

Psykiatrien er kommet i særligt fokus efter søndagens angreb i Fields, hvor en 22-årig formodet gerningsmand skød og dræbte tre personer. Politiet har bekræftet, at den 22-årige er kendt i psykiatrien.

Sundhedsministeren havde ellers indkaldt til forhandlinger 9. september, men onsdagen igennem har partier fortalt til TV 2, at de ønsker forhandlingerne fremrykket.

Konkret mener både Venstre, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, at forhandlingerne skal begynde start august, når sommerferien slutter. Det fortæller de alle til TV 2.

- Det er simpelthen for sølle, at regeringen intet har foretaget sig for at styrke psykiatrien. Det haster, og vi kan ikke blive ved med at vente, siger Per Larsen, sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti.

Og fra SF's gruppeformand, Jacob Mark, lyder det:

- Det er at holde folk for nar. Der er brug for handling, ikke snak, og hvis man virkelig vil psykiatrien, så lad os da mødes så hurtigt som muligt.

Det ønske lytter sundhedsministeren nu til. Han vil dog ikke garantere noget og understreger, at han er optaget af, at "det ikke bliver en hurtig aftale, men en faglig funderet aftale".

Jeg forstår simpelthen ikke, hvad man har lavet siden januar

Pernille Skipper, sundhedsordfører for Enhedslisten En god plan kræver tid

Regeringen gik til valg på en tiårsplan for psykiatrien, og Magnus Heunicke har gentagende gange lovet, at den kommer inden for valgperioden. Men alligevel har ministeren flere gange udskudt både udspil og forhandlinger.

Han har blandt andet forklaret det med, at det kræver tid at lave en ordentlig plan.

Men den køber Folketingets partier ikke.

- Jeg ved godt, Magnus Heunicke har mange undskyldninger, men den her er så dårlig, siger Morten Dahlin (V).

Han argumenter blandt andet for, at Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen allerede i januar afleverede et gennemarbejdet oplæg til en tiårsplan, som regeringen kan tage udgangspunkt i.

Det samme pointerer Enhedslistens Pernille Skipper.

- Jeg forstår simpelthen ikke, hvad man har lavet siden januar, hvor Sundhedsstyrelsen kom med sin samlede plan for psykiatrien, siger hun til TV 2.

Magnus Heunicke er bestemt ikke enig i kritikken og mener, at regeringen allerede har gjort meget for psykiatrien.

Men hvorfor er området ikke blevet prioriteret højere, oplægget fra Sundhedsstyrelsen har jo ligget i din skuffe siden januar?

- Jeg synes ikke, det er korrekt, at området ikke er blevet prioriteret. I den første finanslov afsatte vi 600 millioner, der blandt andet skal blive til en masse ekstra sengepladser. Men det er rigtigt, ovenpå det skal vi lave vores tiårsplan for psykiatrien.

Kommer til at tage tid

Også det radikale folketingsmedlem Christina Thorholm er frustreret over, at regeringen endnu ikke har præsenteret et udspil.

- Jeg er meget bekymret på psykiatriens vegne. Det vil kræve lang tid at forhandle en aftale på plads, fordi det er hele psykiatrien, der har brug for et løft, og det vil koste mange milliarder, siger hun.

Hun tvivler på, at det overhovedet lykkes at lande en aftale inden et valg, som Magnus Heunicke ellers har lovet.

Radikale Venstre kræver, at Mette Frederiksen udskriver valg senest 4. oktober, ellers vil partiet vælte regeringen. Det er altså under en måned efter, at Magnus Heunicke har indkaldt til indledende forhandlinger om en psykiatriplan.

Adspurgt om Magnus Heunicke fortsat kan garantere, at der lander en aftale inden valget, lyder svaret:

- Jeg vil gøre alt for det, men det kræver, at partierne er med. Min opgave er at tilrettelægge det sådan, at vi har alle de faglige spørgsmål afklaret, og at partierne møder op og er helt klar på, hvad der skal til for at løfte psykiatrien tilstrækkeligt.

Fields-skyderi sætter ild til debatten

Debatten om en hårdt presset psykiatri er langtfra ny, men ifølge flere af politikerne, der kritiserer Magnus Heunicke, understreger søndagens tragiske hændelse i Fields behovet for politisk handling.

Det er sundhedsministeren enig i.

Han vil dog ikke komme nærmere ind på, hvornår regeringen præsenterer det udspil, der skal forhandles ud fra, og hvor mange penge regeringen mener, der skal bruges på psykiatrien.

- Jeg kommer ikke til at gå længere ind i det her. Vi har fået det faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen, og nu skal vi have gang i de politiske forhandlinger.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) har på et bilag skrevet et forkert navn på den person, som han i sommeren 2020 var ude at spise middag med på skatteborgernes regning.

Det skriver Ekstra Bladet onsdag på baggrund af en aktindsigt.

På bilaget står journalist fra Nordjyske Stiftstidende Søren Wormslevs navn, men han afviser til Ekstra Bladet, at han nogensinde har spist middag med ministeren.

- Jeg deltager ikke i sådan nogle arrangementer, hvor politikere betaler. Og jeg har ikke været ude at spise med Rasmus Prehn, siger Søren Wormslev til Ekstra Bladet.

Havde vanvittigt travlt

Rasmus Prehn bekræfter efterfølgende til mediet, at han aldrig har spist med Wormslev. Men han kan ikke forklare fejlen.

- Jeg ved simpelthen ikke, hvad pokker der er sket, siger ministeren til Ekstra Bladet.

Han siger videre, at det skete på et tidspunkt, hvor der var "vanvittigt travlt".

Han kan dog huske, at det var en anden journalist han spiste middag med, og at det var "faglig relevant". Men han ønsker ikke at oplyse navnet på journalisten.

Beklager og undskylder

Rasmus Prehn vil nu sørge for, at han selv kommer til at betale for regningen, der lød på 1468 kroner.

- For at rette op på fejlen og for at undgå, at andre skal eksponeres sådan i offentligheden for at tale med mig over en middag, afregner jeg den pågældende regning med Udenrigsministeriet, så jeg betaler selv. Fremover vil jeg betale privat ved den slags arrangementer, skrev Rasmus Prehn på Facebook inden interviewet med Ekstra Bladet.

- Jeg beklager og undskylder både for de fejl, jeg har begået, og over for de pågældende journalister.

Middagen fandt sted, mens Rasmus Prehn var udviklingsminister, og det er derfor regningen skal afregnes i Udenrigsministeriet.

Bliver mere og mere problematisk

Det er ikke første gang, at Rasmus Prehn har været ude at spise med journalister, hvor han har brugt sit kreditkort, der er udleveret af hans ministerium.

Ekstra Bladet har afdækket, at det er sket i flere tilfælde. Efterfølgende har Prehn tilbagebetalt hele eller dele af beløbet.

Mediet har også afdækket, at kun fire ministre i regeringen har fået udleveret et tjenestekort. Og kun Prehn har måtte tilbagebetale beløb.

I en skriftlig kommentar til Ritzau siger Venstres fungerende politiske ordfører, Morten Dahlin, at Rasmus Prehn nu kaldes i samråd.

- Hele den her sag bliver mere og mere problematisk for den socialdemokratiske minister.

- Rasmus Prehn er nu afsløret i at have skrevet et forkert navn på sit eget bilag. Det kan potentielt være hamrende ulovligt, siger Morten Dahlin.

Han ønsker svar på, hvorfor der "hele tiden kommer nye sager frem", og hvem ministeren har spist middag med.

Det har været en kamp mod uret for personalet i fertilitetsklinikken Sellmer i Fields at komme ind og tilse de befrugtede æg, som kliniklaboratoriet opbevarer for deres patienter. Som TV 2 Lorry har fortalt, var det nu eller aldrig for kollegaerne Sacha Weirup og Nathanael Noer.

Deres klinik ligger nemlig inde i selve storcenteret, som siden søndagens skyderi har været lukket for offentligheden, mens politiet har udført deres arbejde på stedet.

Hvis ikke de to kollegaer fik adgang, ville æggene, der blev opbevaret på klinikken, gå tabt i dag onsdag.

Men nu kan de to embryologer ånde lettet op.

- Vi har været inde hos vores æg, og vi har fået mulighed for at flytte dem i dag (onsdag, red.). Æggene går ikke til spilde, og vi kan gøre det, som vi skal med dem. Vi er lykkelige for, at det lykkedes, siger Sacha Weirup til TV 2 Lorry.

Har ventet udenfor i 24 timer

Sacha Weirup og Nathanael Noer har siden mandag stået foran hovedindgangen til Fields.

Her har de været i løbende dialog med de politifolk, som har bevogtet centeret for at få adgang til laboratoriet i klinikken, hvor den inkubator, der opbevarer æggene, står.

I alt er det blevet til omkring 24 timers ventetid ude på gaden fordelt over de tre seneste dage, hvor æggenes skæbne længe har været uvis, forklarer de to kollegaer.

Foruden samtale med ordensmagten, har de to kollegaer brugt ventetiden på at ombooke nogle af deres patienter til andre fertilitetsklinikker i Københavnsområdet, så de kunne fortsætte deres behandling der.

Siger tak for hjælpen

Men onsdag er der altså lykkedes dem - via en politieskorte - at få lov til at komme indenfor i det mennesketomme storcenter, hvor de har haft mulighed for at tilse de dyrebare æg.

- Det er et særtilfælde, at vi har fået lov til at komme ind. Derfor vil vi rigtig gerne takke centerledelsen, vagterne og politiet, som midt i katastrofen vi står i, har haft forståelse for vores situation, siger Sacha Weirup.

(Herunder kan du se præcis hvor fertilitetsklinikken i Fields ligger. Artiklen fortsætter under billedet...)

De to kollegaer ved endnu ikke, hvornår de kan komme tilbage på deres arbejdsplads. De forklarer, at de ikke har fået andet at vide, end resten af offentligheden har.

Men indtil videre vil de fortsat opholde sig foran Fields og svare på de mange henvendelser, de har fået fra deres patienter, siger Sasha Weirup.

- Vi må tage tingene lidt ad gangen. Vi har opnået det, vi har stået her for at skulle. Vi følger selvfølgelig med på både centerets og politiets sociale medier, så vi ved, så snart der sker en udvikling.

Den seneste melding lyder, at der tidligst vil blive åbnet for centeret mandag 11 juli. Det skriver Fields på deres hjemmeside.

Hvis hjertet pludseligt stopper med at slå, står alarmcentralen klar på nummer 112 til at rykke ud med umiddelbar hjælp.

Men situationen er en helt anden, hvis det handler om alvorlige psykiske problemer. For hvem ringer man til, når sjælen gør rigtig ondt?

Et sådant tilbud findes ikke i dag, og derfor er der brug for en landsdækkende psykiatrisk akuttelefon i lighed med alarmcentralen 112.

Det mener Merete Nordentoft, der er forperson for landets psykiatere og medlem af Det Etiske Råd.

Hun forklarer, at der på det psykiatriske område findes flere frivilligt drevne akuttelefoner herhjemme, som alle gør et fantastisk stykke arbejde.

- Men de har ikke den mulighed, som professionelle drevne akuttelefoner har – nemlig at aktivere det beredskab, som vi har i psykiatrien, siger Merete Nordentoft til TV 2.

Gerningsmand forsøgte at få krisehjælp

Behovet for en landsdækkende psykiatrisk akuttelefon er blevet højaktuelt efter søndagens tragedie i storcenteret Fields på Amager.

I shoppingcentret skød den formodede gerningsmand – en 22-årig etnisk dansk mand – om sig med en riffel og ramte ti personer med sine skud. Tre blev dræbt og fire alvorligt såret.

Det er efterfølgende kommet frem, at han tidligere har været i kontakt med psykiatrien. Politiet har efter masseskyderiet oplyst, at den 22-årige er "kendt i psykiatrien", men det er uvist i hvilket omfang.

Med taxa til psykiatrisk skadestue

Merete Nordentoft mener, at den hjælp, som borgere med psykiske problemer i dag kan få via alarmcentralen på nummer 112, er utilstrækkelig.

Der er i hendes optik behov for en landsdækkende indsats i alle landets fem regioner med personale, der forstår sig på folk med alvorlige psykiatriske problemer.

Disse fagfolk skal have henvisningsmuligheder, så der eksempelvis kan sendes en læge fra et akut psykiatrisk team ud til den psykisk nødlidende.

Merete Nordentoft forklarer, at der findes mange eksempler på folk med psykiske problemer, som ringer ind til de frivilligt drevne linjer for at søge råd og hjælp.

Men for det første kan det være svært at komme igennem til hjælpelinjerne. Og lykkes det at få en fagperson i røret, kan rådene for de psykiske syge i praksis være svære at følge, og derfor er der brug for yderligere hjælp.

- Hvis man ikke selv er i stand til at ringe til sin praktiserende læge og få en henvisning, så skal der tilbydes aktiv støtte, hvor man eksempelvis kan få rekvireret en taxa til den nærmeste psykiatriske skadestue, siger Merete Nordentoft.

Venstre: Interessant forslag

TV 2 har talt med Venstres psykiatriordfører, Jane Heitmann, om muligheden for en psykiatrisk akuttelefon.

Ordføreren kalder det "et interessant forslag og en rigtig god idé".

Hun mener, at der skal oprettes en døgnbemandet telefon, som både kan bruges af psykisk syge, men også pårørende, der er bekymret for deres kære.

- Især pårørende til psykisk syge er meget overladt til sig selv, og jeg tror, der skal meget til, før de ringer 112 med deres bekymringer. Her kunne en akutlinje være oplagt, siger Jane Heitmann.

Venstres psykiatriordfører vil tage idéen om en akuttelefon med til de politiske forhandlinger om en tiårsplan for psykiatrien.

Akuttelefon 112 bør opgraderes

Hos Landsforeningen for psykisk sundhed, SIND, er man også positivt stillet over for forslaget om en psykiatrisk akuttelefon.

Formand Mia Kristina Hansen mener dog ikke, at der skal oprettes en ny telefonlinje.

I stedet forestiller hun sig, at akuttelefonen 112 bliver opgraderet, så personer med mentale sygdomme også skal ringe på det i forvejen kendte nummer.

- Hvis vi skal skabe lighed i sundhed, så er det vigtigt, at vi også skaber sammenhæng mellem mentale og fysiske problemer, siger hun.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har indkaldt partierne til forhandlingerne om en psykiatriplan 9. september.

Jane Heitmann siger til TV 2, at hun stiller sig uforstående over for, hvor regeringen på baggrund af skyderiet i Fields ikke har valgt at indkald til forhandlinger før.

Ifølge Magnus Heunicke vil der i Region Hovedstaden blive sat gang i en grundig afdækning af den formodede 22-årige gerningsmands kontakt til psykiatrien.

Normalt forbinder man ikke et storcenter med fertilitetsklinikker.

Men fertilitetsklinikken Sellmer ligger netop i shoppingcenteret Fields midt på Amager. Og den er – ligesom resten af centeret – i øjeblikket lukket som følge af søndagens masseskyderi.

Den seneste melding lyder, at der tidligst vil blive åbnet for centeret mandag 11 juli, skriver Fields på sin hjemmeside. Men det udgør en alvorlig knibe for Sacha Weirup og kollegaen Nathanael Noer. De arbejder begge på fertilitetsklinikken.

I to dage har de stået ude foran hovedindgangen til Fields.

Her har de været i løbende dialog med det politifolk, der bevogter storcenteret. Det gør de, fordi de skal have adgang til klinikken for at se til den inkubator (avanceret varme/”rugekasse” til dyrkning af æg, red.), der står derinde.

- Vi står i en situation, hvor vi rigtig gerne vil ind til vores æg oppe i vores laboratorie. Vi har stået her et par dage nu, og vi har selvfølgelig fuld forståelse for, hvad der foregår, og den efterforskning, der er i gang. Vi har bare en masse patienter, som befinder sig i et limboland, og som derfor heller ikke ved, hvad der skal ske med deres behandling, siger Sacha Weirup til TV 2 Lorry.

Sagens alvor

De befrugtede æg inde på klinikken ligger i inkubatoren i cirka fem døgn for at blive klar til at blive lagt op i livmoderen.

Herefter skal behandlingen foregå relativt prompte. Hvis ikke de bliver lagt op inden for den gældende tidsramme, dør æggene.

Og den deadline indtræffer onsdag 6. juli i løbet af dagen. Derfor er det altså af afgørende betydning, at Sacha Weirup og kollegaen Nathanael Noer kan komme ind i klinikken.

Jo før, desto bedre.

- Vi kan ende ud i en situation, der gør, at de æg, vi har, ikke kan bruges, sagde både Nathanael Noer og Sacha Weirup til TV 2 Lorry mandag eftermiddag.

Den bedste løsning

Det, Sacha Weirup og kollega Nathaneal Noer håber på, er, at de senest i løbet af onsdag vil få adgang til klinikken, så de kan tilse æggene og få dem frosset ned eller give dem tilbage til de rette patienter.

I sagens natur kræver det, at politiet vil lukke dem ind bag afspærringen og følge dem op til deres klinik med en politieskorte, så de to kollegaer kan få lov til at passe deres arbejde. Og hjælpe de patienter med de behandlinger, der er så presserende.

- Vi er dybt påvirkede af den her situation, og nu har vi stået her et par dage, og vi har set, hvordan blomsterhavet bare er vokset og vokset. Det er så rørende, og det skal slet, slet ikke negligeres. Det er dybt traumatisk, det, der er sket, siger Sacha Weirup.

Patienter flyttet

Fertilitetsklinikken i Fields har både patienter fra ind- og udland, og det er dem, de to kollegaer forsøger at hjælpe efter bedste beskub. Klinikkens vanlige opgaver er blandt andet at hjælpe patienterne med at blive insemineret eller få taget æg ud.

Indtil videre er det lykkedes for Sacha Weirup og Nathanael Noer at omdirigere en række af de patientbehandlinger, som skulle have fundet sted i klinikken mandag 4. juli og tirsdag 5. juli til andre fertilitetsklinikker i København.

Og det har været meget afgørende for patienternes ve og vel, forklarer Sacha Weirup.

- Vi har fået hjælp af nogle andre fertilitetsklinikker til behandlingen af de patienter, vi ikke har haft mulighed for at aflyse. Der er nogen behandlingsformer, der indebærer, at man tager noget medicin forud for selve behandlingen. Og så skal der altså ske en behandling, ellers kan det give nogle bivirkninger.

Stadig ikke helt i mål

Men der er altså fortsat patienter, der har afgørende brug for deres æg, fordi de er nået til det skridt i behandlingsprocessen, hvor æggene er selve grundlaget for fortsættelsen af behandlingen.

- Man går med en speciel følelse, når man skal hen at spørge politiet, "vil i ikke nok lukke os ind?". Så tænker man lidt "er det her måske en for lille ting i forhold til det store billede", men vi bliver jo også nødt til at forholde os til vores lille klinik og vores patienter, siger Nathanael Noer.

I dialog med politiet

Efter flere timer hvor de to kollegaer gentagne gange har forhørt sig hos de tilstedeværende politibetjente, vælger de at fortsætte deres arbejde med at lave nødplan og ombooke patienter derhjemme foran computeren.

De har ikke givet op endnu, forsikrer de.

- Vi gør alt, hvad vi kan med de forhold, som vi har. Nu har vi lige talt med politiet igen, og der var desværre intet nyt. De er stadig i fuld gang med det, de skal. Vi blev opfordret til at holde øje med både politiets og Fields sociale medier, siger Sacha Weirup.

- Og vi skal mødes herude igen i morgen, sagde Nathanael Noer tirsdag.

ADVARSEL OM STÆRKE BILLEDER: TV 2 har efter en redaktionel vurdering valgt at vise billede af den formodede gerningsmand med våben i artiklen som dokumentation. Billedet kan virke voldsomme og/eller stødende.

Der er stadig rigtig meget, vi ikke ved om den 22-årige mand, som er sigtet og varetægtsfængslet for masseskyderiet i Fields søndag 3. juli.

Men vi ved, "at han er kendt af psykiatrien". Det har Københavns Politi bekræftet.

Man skal afklare, om han har været sindssyg i gerningsøjeblikket

Merete Nordentoft, overlæge ved Psykiatrisk Center København

Hertil er den formodede gerningsmand også blevet varetægtsfængslet i 24 dage på en lukket psykiatrisk afdeling.

Men hvad betyder det, at gerningsmanden har været i kontakt med psykiatrien? Og er søndagens masseskyderi et skrækeksempel på et langt større problem?

At være "kendt i psykiatrien"

Merete Nordentoft, forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab og overlæge ved Psykiatrisk Center København, vurderer, at betegnelsen, som Københavns Politi selv bruger om den 22-årige, kan betyde flere ting.

- Det kan betyde, at han har været i en skadestue, har haft et ambulant forløb eller har været indlagt. Det ved vi ikke endnu, fortæller Merete Nordentoft.

Hun forklarer dog, at det i hvert fald betyder, at den 22-årige har haft en eller flere kontakter til psykiatrien.

Netop den psykiske tilstand på den formodede gerningsmand er også ifølge Merete Nordentoft årsag til, at varetægtsfængslingen foregår på en lukket afdeling i stedet for i et fængsel.

- Man skal afklare, om han har været sindssyg i gerningsøjeblikket, siger hun og uddyber:

- Fordi så skal han dømmes på en anden måde, end hvis det var en almindelig forbrydelse. Det er derfor, man har anbragt ham på en lukket psykiatrisk afdeling, for at mentalobservationen kan udføres der.

Kritiserede medicin for ikke at virke

Domstolens beslutning om rammen for varetægtsfængslingen tyder ifølge Merete Nordentoft på, at den 22-åriges psykiske tilstand har været tvivlsom.

Det er som regel fordi, man ikke har fået behandlet sin psykiske sygdom ordentligt

Gitte Ahle, Retspsykiater og overlæge, Region H

På nuværende tidspunkt har offentligheden ikke kendskab til den formodede gerningsmands egen forklaring. Men antagelsen om en psykisk ustabil tilstand kan understøttes af den 22-åriges egne handlinger på sociale medier.

Inden skyderiet lagde den unge mand flere videoer på sociale medier, hvor han udover at posere med våben også kritiserede et særligt lægemiddel med navnet Quetiapin. Et middel, der er udviklet til behandling af psykotiske lidelser.

- Quetiapin virker ikke, skrev han på engelsk.

Lægemidlet Quetiapin anvendes i langt de fleste tilfælde som et antipsykotisk middel til at behandle hallucinationer og vrangforestillinger.

Som eksempler på kendte vrangforestillinger nævner Merete Nordentoft forestillingen om, at man bliver forfulgt, eller at man tror, man er udvalgt til en speciel mission.

Tilstande, der i værste fald kan føre til farlige situationer, hvor man kan være til fare for andre og sig selv.

Det er meget vigtigt, at man ikke sætter lighedstegn mellem psykisk sygdom og det at være farlig

Merete Nordentoft, overlæge ved Psykiatrisk Center København

Samme vurdering lyder fra Gitte Ahle, der er retspsykiater og overlæge i Region H. Her har hun selv stået for at lave en lang række mentalundersøgelser.

- Der er forskellige årsager til, at man kan gøre alvorlige handlinger. Det er som regel fordi, man ikke har fået behandlet sin psykiske sygdom ordentligt.

Gitte Ahle understreger, at hun ikke er vidende om, hvad der forholder sig i den konkrete sag om den 22-årige formodede gerningsmand.

For både Merete Nordentoft og Gitte Ahle er det vigtigt at pointere, at 99.9 procent af dem, som er i behandling, er ufarlige:

- Det er meget vigtigt, at man ikke sætter lighedstegn mellem psykisk sygdom og det at være farlig, siger Merete Nordentoft.

System med flere mangler

Men antipsykotisk medicin er ikke et mirakelmiddel.

- Det der er med antipsykotisk medicin, det er, at det ikke altid virker. Langtidsundersøgelser viser, at der er 30 procent, der, på trods af at være i medicinsk behandling, stadig har psykotiske symptomer, siger Merete Nordentoft.

Men at få den rette hjælp og behandling i den danske psykiatri er noget, begge overlæger mener, generelt kan være en udfordring.

Problemet er, at psykiatrien i adskillige år har været underprioriteret

Gitte Ahle, Retspsykiater og overlæge, Region H

Både for de psykisk syge og deres pårørende.

- De har oplevet ikke at kunne finde den rette vej ind i systemet. Det kan godt være, den var der, men det at sørge for, at det er let at få hjælp, skal være bedre, siger Merete Nordentoft.

Psykiatriens sikkerhedsnet

Derfor rejser søndagens skyderi også et bredere spørgsmål om, hvorvidt behandlingen af psykisk syge i Danmark i det hele taget er god nok.

Flere fagpersoner peger på, at systemet halter. Særligt når det kommer til de svært psykisk udfordrede. I 2019 var Gitte Ahle med til at lave en rapport, der gennemgik 218 sager fra 2016 om kriminalitet begået af psykisk syge.

Rapporten var lavet af Danske Regioner og Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet og viste, at ud af 13 sager om drab og drabsforsøg kunne 11 have været undgået, hvis behandlingen havde været tilstrækkelig.

Gitte Ahle pegede dengang på akut behov for ændringer i psykiatrien, hvis man skulle forebygge drab og alvorlig kriminalitet.

- Jeg vil vove den påstand, at jeg i dag ville kunne lave den undersøgelse og få de samme resultater, desværre.

For siden rapporten er der med Gitte Ahles egne ord "ikke sket noget som helst".

- Problemet er, at psykiatrien i adskillige år har været underprioriteret og underfinansieret, forklarer Gitte Ahle.

Det samme udtrykker Merete Nordentoft.

- Det er ikke, fordi vi ikke ved, hvad vi skal gøre. Men det er, fordi der ikke er tilstrækkelig kapacitet og kvalitet.

Tiårsplan udpeger også udfordringer

Netop kapacitet og kvalitet var to ord, der gik igen, da Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen i januar 2022 publicerede et fagligt oplæg til en tiårsplan for den samlede psykiatri på tværs af kommuner, regioner og almen praksis.

En plan, der ifølge både Merete Nordentoft og Gitte Ahle bør rykkes på.

- Jeg synes, at dem, der har de sværeste psykiske lidelser, fortjener en særlig opmærksomhed, siger Merete Nordentoft.

Region Hovedstaden skal efter aftale med Sundhedsministeriet afdække den 22-årige formodede gerningsmands kontakt til psykiatrien. Det oplyste Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse tirsdag.

Midtnorges nye Epic-system, Helseplatformen, har skabt store problemer for lægevagten i Trondheim. »Vi kalder det for Helvedesplatformen,« siger lægerne Realf Helgesen og Nils Ivar Leerand.