Den britiske premierminister Boris Johnson har tirsdag aften udnævnt Nadhim Zahawi som ny finansminister i sin konservative regering.

Det fremgår af en officiel meddelelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Zahawi, der hidtil har været uddannelsesminister, afløser Rishi Sunak, der tirsdag trak sig fra posten i protest mod Johnson.

Presset britisk økonomi

Den 55-årige Zahawi overtager som finansminister en økonomi, der lader til at have kurs mod en hård opbremsning eller ligefrem en recession.

Han vil fra dag et i sit nye embede være under pres for at yde mere økonomisk støtte til borgere, der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

Der vil desuden være et pres på finansministeren for at sænke skatterne, skriver Reuters.

Zahawi er født i Irak og kom til Storbritannien som barn med sin kurdiske familie. Siden fik han en succesfuld karriere som forretningsmand, før han gik ind i politik.

Under covid-19-pandemien opnåede han bred anerkendelse for sin styring af det britiske vaccinationsprogram.

Også ny sundhedsminister

Også sundhedsminister Sajid Javid trak sig tirsdag fra sin post i protest mod Boris Johnsons måde at lede regeringen på.

Det skete få minutter efter, at finansminister Sunak havde meddelt sin beslutning. Javid bliver afløst af Steve Barclay på posten som sundhedsminister.

Mandefaldet i regeringen fortsætter sent tirsdag aften. Alex Chalk oplyser på Twitter, at han trækker sig fra den politisk udpegede post som næstkommanderende (Solicitor General) hos rigsadvokaten.

Det meddeler han i et brev til Boris Johnson. I brevet kritiserer han Johnsons håndtering af en række kontroversielle sager.

- Jeg er bange for, at tiden er inde til at få en ny leder, skriver Alex Chalk.

Længere tids pres på Johnson

Johnson har været presset i månedsvis på grund af flere sager. Blandt andet har der været holdt fester i premierministerens embedsbolig i Downing Street 10 under coronanedlukningen i 2020.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters og flere andre internationale medier kan tirsdagens ministerfratrædelser vise sig at blive dødsstødet for den britiske regering. Den har tidligere været centrum for flere skandaler.

Inflationen stiger, og renterne sættes op i USA og Europa for at dæmpe prisstigningerne og frygten for en afmatning af verdensøkonomien.

Det medfører, at prisen på en tønde af den amerikanske referenceolie, WTI, tirsdag falder med ni procent til under 100 dollar. Det svarer til omkring 745 kroner.

Det er første gang siden 11. maj, at prisen er under det niveau, hvilket betegnes som et psykologisk referencepunkt.

- Frygten for verdensøkonomiens helbred er skyld i, at vi ser store fald i aktier, energi og industrielle metaller.

- Bekymringer for stigende inflation, højere renter og langsommere økonomisk vækst hænger over markederne, siger markedsanalytiker David Madden fra Equiti Capital.

Frygt for økonomisk afmatning

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, falder med ti procent til 102 dollar. Det sker efter et par uger med markante udsving i priserne.

Oliepriserne falder på grund af voksende bekymringer for en global økonomisk afmatning. Frygten er, at det vil komme til at betyde, at der i mindre grad er råd til at købe olie.

Oliehandlerne er bekymrede over de kraftige stigninger i omkostningerne for at tage et lån i USA.

Det skyldes, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er gået i gang med en række renteforhøjelser for at afkøle inflationen.

Tirsdag kom det frem, at tre norske oliefelter i Nordsøen lukkes midlertidigt som følge af en strejke blandt arbejderne. Strejken vil medføre, at der skrues ned for den norske olie- og gasproduktion.

Det sker på et tidspunkt med høje olie- og gaspriser, og hvor især naturgasforsyningen til Europa er presset på grund af en reducering af forsyninger fra Rusland.

Tyrkiet har tilbageholdt et russisk fragtskib med 7000 tons hvede ombord. De tyrkiske myndigheder vil undersøge ukrainske påstande om, at Rusland har stjålet hveden fra Ukraine.

Det russiske fragtskib kommer fra den ukrainske havneby Berdiansk, der ligger ud til Det Azovske Hav.

Byen er nu under russisk kontrol, og den nye, russiskudpegede ledelse behandlede det som en stor propagandasejr, da fragtskibet forlod havnen i sidste uge.

- Det første kommercielle skib, der fragter forsyninger ud fra en russiskkontrolleret havn, siden krigen begyndte, lød det fra de lokale myndigheder.

De fortalte, at hveden var på vej til ”et venligsindet land” – uden dog at sætte navn på.

De har til gengæld oplyst, at der er indgået aftaler om at levere hvede til Irak, Iran og Saudi-Arabien.

Lasten skal undersøges

Det russiske fragtskib nåede dog ikke længere end til den tyrkiske havn Karusu, der ligger ved Sortehavet lidt øst for Istanbul. Tyrkiet er nu i gang med at undersøge lasten af hvede nærmere.

Det sker på begæring fra den ukrainske regering, der beskylder det russiske fragtskib for at medvirke til ”illegal eksport af ukrainsk hvede”.

De russiskudpegede myndigheder, der har kontrol med havnebyen Berdiansk, benægter, at eksporten af hvede er imod internationale regler.

De siger, at hveden ombord på det tilbageholdte fragtskib er købt gennem frivillige aftaler fra lokale landmænd i det russiskbesatte område omkring Berdiansk, skriver det russiske nyhedsbureau TASS.

Ukraine har bedt Tyrkiet om at udtage prøver fra hvedelasten for på den måde at fastslå, hvor hveden kommer fra.

Ifølge den ukrainskes ambassadør i Tyrkiet, Vasyl Dodnar, forsøger Tyrkiet at opfylde de ukrainske ønsker.

- De samarbejder fuldt ud. Skibet ligger i øjeblikket ved indsejlingen til havnen. Det er beslaglagt af de tyrkiske toldmyndigheder, siger ambassadøren.

Masser af muligheder

Rusland og Ukraine er meget uenige om, hvem der bærer ansvaret for, at den store ukrainske hvedeeksport er gået i stå.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, sagde mandag til russisk tv, at Ukraine har masser af muligheder for at eksportere deres hvede, hvis man virkelig ønsker det.

Han remsede flere muligheder op. For det første kan Ukraine ifølge den russiske præsident fjerne alle miner fra farvandet ud for de ukrainske havne ud til Sortehavet, først og fremmest ud for den store havneby Odesa.

Ukraine har udlagt minerne i Sortehavet for at forhindre en russisk invasion fra søsiden.

For det andet kan Ukraine sende sin hvede til de havne ved Det Azovske Hav, som Rusland har erobret – for eksempel Berdiansk eller Mariupol.

- Når det gælder Ukraines hvedeeksport, så vil vi ikke stille nogen forhindringer op for det, sagde Vladimir Putin til den russiske tv-station Rossiya 1.

Han nævnte også en tredje mulighed, nemlig at Ukraine kan eksportere hvede over land gennem nabolandet Hviderusland.

Men det vil kræve, at Vesten ophæver sine sanktioner over for Hviderusland, tilføjede han.

"Stoler ikke på Rusland"

Ingen af disse muligheder er imidlertid attraktive for Ukraine.

Ukraine stoler simpelthen ikke på de russiske garantier eller aftaler med russerne, sagde den ukrainske præsident, Volodomyr Zelenskyj, mandag.

Han fortalte, at Ukraine forhandler med Tyrkiet og FN om at få andre end Rusland til at garantere for sikkerheden af den ukrainske hvedeeksport.

- Det er helt afgørende, at nogle garanterer for skibenes sikkerhed, når de er på vej til det ene eller det andet land. Udover Rusland, som vi ikke stoler på. Vi har behov for sikkerhed for de skibe, der kommer her for at laste fødevarer, sagde den ukrainske præsident ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han fortalte samtidigt, at der nu ligger 22 millioner tons hvede, der ikke kan blive eksporteret – og at høsten til efteråret vil føje yderligere 60 millioner tons hvede til det tal.

Normalt svarer landets hvedeeksport til cirka 15 procent af verdens samlede hvedeeksport.

Kære SAS-rejsende

Vi er kede af, at vi ikke kan flyve jer på sommerferie.

Hvis det stod til os, fik vi dig og din familie sikkert på ferie – hurtigst muligt

Med venlig hilsen

Piloterne i SAS

Allerede kort efter strejken blev officiel, kunne man på metrostationer og andre steder i det offentlige rum spotte annoncer med budskaber som ovenstående fra de strejkende ansatte.

Samtidigt langede SAS’ topchef ud efter piloterne i pressen, hvor han blandt andet kritiserede medarbejderne for at have en "strejkekultur".

Det store spørgsmål er nu, hvem der vinder spinkrigen? SAS eller piloterne?

Hvad er parternes budskaber?

Kernen i konflikten er, som i så mange andre konflikter mellem arbejdsgiver og ansatte, penge.

Vi ser en kæmpe spin-krig om, hvem der har skylden

Ole Krohn, TV 2s erhvervskommentator

Piloterne er utilfredse med, at SAS ansætter nye piloter på billigere overenskomster i de to datterselskaber SAS Link og SAS Connect, og det er blevet kaldt en måde at omgå den eksisterende overenskomst.

Modsat er SAS i gang med en større spareplan, som de mener skal redde selskabet – blandt andet ved at skære i omkostningerne til personale. Derfor mener de, at piloterne bør bidrage med flere penge.

Det har ført til hårde ord og beskyldninger fra begge sider. Særligt efter strejkens udmelding.

Ifølge TV 2s erhvervskommentator, Ole Krohn, der har fulgt forhandlingerne tæt, handler spin-kampen også om, hvor ansvaret for strejken skal placeres.

- SAS-ledelsen er nødt til at kigge på, om de kan nå de mål i den nuværende form, siger Ole Krohn om den udfordring, selskabet står med.

- Det lyder fint, når Dansk Metal siger, at de tilbyder 600 millioner kroner, men SAS' ledelse siger omvendt, at piloterne skal bidrage med 800 millioner kroner. Så vi ser en kæmpe spin-krig om, hvem der har skylden.

Hvad og hvem appellerer de til?

Spørger man brandingekspert Jacob Holst Mouritzen er den kamp, der udspiller sig nu centreret om en enkelt ting: Hvem der har befolkningens sympati.

- Som mennesker har vi det med at vælge side. Og i Danmark er det normalt, at vores sympati er hos de små. Vi hepper altid på David og ikke på Goliat, siger Jacob Holst Mouritzen.

Men når det kommer til lige netop krisen i SAS er billedet ifølge Jacob Holst Mouritzen en smule anderledes. For piloterne sætter kniven ind, der hvor det gør ondt. Ikke kun hos SAS, men også hos alle de danskere, der efter flere år med corona nu skal på sommerferie.

- Står man som almindelig familie, der skal afsted til Kreta rækker sympatien til piloterne ikke særligt langt.

Pandemi og nuancering i fokus

Det er noget som særligt SAS's topledelse i den grad også lægger vægt på i deres fremlægning:

- Vi har gennemlevet den værste pandemi i vores tid, forhåbentligt, lød det fra topchef Anko van der Werff, som tilføjede:

- Vi har modtaget store beløb fra skatteyderne, og det er skammeligt, at det her er piloternes tak for den generøsitet, som alle landene har udvist selskabet de sidste år.

Ifølge Jacob Holst Mouritzen er det til SAS' fordel, at vi alle godt ved, at flyselskabet har været presset og i problemer grundet pandemien.

Oven i det er piloterne ikke arbejdsgruppe, der i befolkningen opfattes som en del af "arbejderklassen".

- Piloterne har et brand som værende lidt seje og som nogle, der har det godt, siger Jacob Holst Mouritzen.

Derfor er det ifølge ham godt set af piloterne at bruge annoncer på offentlige steder til at nuancere debatten.

Et eksempel kan ses i nedenstående video:

- Piloterne er aktivt gået ud og har forsøgt at forklare sig. Det er helt afgørende at få sine budskaber ud. Ikke kun til befolkningen, men også til pressen, siger Jacob Holst Mouritzen.

For ifølge brandingeksperten kan dette også medføre et pres på ledelsen, der kritiserede medarbejderne for at have en "strejkekultur".

Hvem ser bedst ud?

Konflikten mellem de to parter har fra start været kendetegnet ved en skarp tone, som indikerer en manglende tillid fra begge sider.

Det fortæller Henny Christensen, som er redaktør på TV 2 NEWS og har dækket arbejdsmarkedsstoffet i årrække. Hun har fulgt konflikten tæt.

- Det handler jo om for de to parter om at tage sig bedst ud, så man ikke står som dem, der ødelægger danskernes ferie.

Netop den store mistillid kan skabe store problemer, hvis parterne skal til forhandlingsbordet. Derfor kan det have betydning, hvem der har folkestemningen med sig, vurderer Henny Christensen.

Det er under al kritik, at der endnu ikke er landet den tiårsplan for psykiatrien, som regeringen har lovet i årevis.

Sådan lyder opråbet fra både politikere, organisationer og fagfolk.

- Vi politikere bærer et kæmpe ansvar for, at der ikke er blevet investeret i psykiatrien. Men regeringen bærer et særligt stort ansvar, fordi vi var enige om, at der skulle laves en plan og investeres. Alligevel har regeringen udskudt og udskudt, siger SF's gruppeformand, Jacob Mark, til TV 2.

Debatten om behandling af psykisk syge i Danmark er igen blusset op, efter det kom frem, at den 22-årige formodede gerningsmand til masseskyderiet i Field's er kendt i psykiatrien.

Han er nu varetægtsfængslet på en lukket psykiatrisk afdeling.

- Det er et løftebrud

I januar offentliggjorde Sundhedsstyrelsen et udspil til en tiårsplan for psykiatrien og afleverede den til Sundhedsministeriet, men forhandlingerne er ikke kommet i gang endnu.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har blandt andet forklaret det med, at det "kræver tid at lave en ordentlig plan". Ministeren har dog gentagne gange lovet, at planen kommer i denne valgperiode.

Det giver Jacob Mark ikke meget for.

- Regeringen har indkaldt til et møde i september, men det er jo at holde folk for nar. Hvorfor ikke gøre noget nu, siger han.

SF'eren tvivler desuden på, at det overhovedet kan lade sig gøre at lande en aftale inden et valg. Radikale Venstre kræver nemlig valg udskrevet senest 4. oktober.

- Det er åbenlyst, at hvis vi lige om lidt får et valg, og man ikke har lavet den lovede plan, så er det et løftebrud.

Mette Frederiksen gik i 2019 til valg på at løfte psykiatrien - et løfte, som også er blevet skrevet ind i regeringens forståelsespapir.

Hvad har man lavet siden januar?

Enhedslistens Pernille Skipper har heller ikke megen forståelse for, at regeringen ikke har fået landet en aftale endnu.

- Jeg forstår ikke, hvad man har lavet siden januar, hvor Sundhedsstyrelsen kom med sin samlede plan for psykiatrien, siger hun.

Ifølge både SF og Enhedslisten skal der tilføres store mængder ressourcer til psykiatrien, så behandlingen kan blive bedre, og der kan blive lavet mere forskning og mere forebyggelse.

Gør en forskel

Fagfolk har i årevis råbt op om, at der mangler ressourcer i psykiatrien.

I 2019 udarbejdede Danske Regioner og Retspsykiatrisk Klinik en rapport, der gennemgik sager fra 2016 om kriminalitet begået af psykisk syge.

I 11 ud af 13 tilfælde kunne drab eller drabsforsøg være undgået, hvis den syge havde fået den rette behandling, lød konklusionen.

Ifølge Gitte Ahle, der er overlæge og retspsykiater, og som har været med til at lave rapporten, ville man få de samme resultater, hvis man lavede undersøgelsen i dag. Der er nemlig ikke sket nogen fremskridt overhovedet.

- Psykiatrien har i årevis været så underprioriteret og underfinansieret, siger hun til TV 2.

Gitte Ahle fortæller, at man dagligt må afslutte og udskrive patienter, før de er færdigbehandlede, fordi der venter nogle, som har det endnu værre, og der er ikke ressourcer til alle.

- Hvis man havde haft den tilstrækkelige ro og de rette rammer til at behandle de her mennesker, kunne nogle af de forfærdelige sager måske været undgået, siger hun til TV 2.

Har inviteret til forhandlinger

TV 2 har tirsdag forsøgt af få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke om tiårsplanen og regeringens prioritering af psykiatrien.

Ministeren vil ikke stille op til interview, men sender denne skriftlige kommentar:

- Vi har netop aftalt med Region Hovedstaden, at de sætter gang i en grundig afdækning af den formodede gerningsmands kontakt til psykiatrien, så vi kan lære af den tragiske hændelse. Der pågår netop nu en politiefterforskning, og derfor er oplysningerne om den formodede gerningsmand sparsomme, men jeg kan godt forstå, at der opstår en debat og spørgsmål vedrørende den kommende 10-års-plan for psykiatrien. Her kan jeg helt generelt oplyse, at jeg i sidste uge inviterede partierne til forhandlinger, der går i gang 9. september.

Mandag mødte Mette Frederiksen pressen foran Field's. Her blev hun blandt andet spurgt til, om regeringen underprioriterede psykiatrien.

Mette Frederiksen mente ikke, at tiden var til at snakke politisk ansvar.

- Der vil naturligt opstå nogle helt relevante diskussioner – vi hører det allerede nu i forhold til de våben, der er blevet brugt og måske psykiatrien. Dem skal vi tage, men i dag synes jeg, vi skal mindes ofrene, vise vores sympati og opbakning, lød det.

De fire personer, der blev såret af skud i Fields, er nu uden for livsfare.

Det betyder, at den ene patient, der mandag fortsat var indlagt på Rigshospitalet i kritisk tilstand, nu også er stabil.

Det oplyser Region Hovedstaden til TV 2. De tilføjer, at patienternes tilstand fortsat er et øjebliksbillede.

Tre af patienterne er indlagt på Rigshospitalet, og en patient er indlagt på Herlev Hospital.

Ti ramt af skud

I alt blev ti personer ramt af skud i storcenteret Fields i Ørestad på Amager sent søndag eftermiddag.

To 17-årige danske statsborgere – en ung mand og en ung kvinde – er blandt de dræbte. Tirsdag oplyste Nordisk Film Biografer, at en af de dræbte var en ung medarbejder i biografkædens afdeling i Fields. Den tredje dræbte er en 46-årig russisk statsborger, som var bosiddende i Danmark.

Yderligere fire personer blev kritisk såret i forbindelse med søndagens angreb: to danske kvinder på 19 og 40 år, en svensk mand på 50 år og en 16-årig svensk pige. Det er disse, der nu er i stabil tilstand, men stadig indlagt.

Desuden blev tre strejfet af skud og kom lettere til skade: en 15-årig dansk pige, en 17-årig dansk pige og en 45-årig herboende afghansk mand.

Foruden de 10 er der yderligere 20, der under flugten fra Fields har fået faldskader eller lignende.

22-årig varetægtsfængslet på lukket afdeling

Den formodede gerningsmand er en 22-årig etnisk dansker, som mandag blev varetægtsfængslet i surrogat på en lukket psykiatrisk afdeling frem til 28. juli.

Politiets foreløbige efterforskning tyder på, at han handlede alene.

Motivet er ikke fastlagt, men politiet ser på nuværende tidspunkt ingen tegn på, at der er tale om terror.

Tirsdag klokken 20.00 vil der blive afholdt en mindehøjtidelighed for de involverede i skyderiet i Fields.

ADVARSEL OM STÆRKE BILLEDER: TV 2 har efter en redaktionel vurdering valgt at vise billeder af den formodede gerningsmand med våben i artiklen som dokumentation. Billederne kan virke voldsomme og/eller stødende.

Efter søndagens skyderi ved Field's blev en 22-årig etnisk dansk mand anholdt med en riffel og ammunition på sig.

Chefpolitiinspektør Søren Thomassen oplyser, at manden sigtes for manddrab og vil blive fremstillet i grundlovsforhør mandag klokken 13.

Men hvad ved vi om den formodede gerningsmand på nuværende tidspunkt?

Politiet oplyser, at han i forvejen er kendt af psykiatrien. Politiet vil dog ikke sige noget om, hvorvidt han tidligere har søgt hjælp i psykiatrien.

Optræder på flere videoer

Kort efter skyderiet begyndte en række videoer at florere på sociale medier af en mand, der angiveligt skulle være gerningsmanden.

Her ses han posere foran kameraet med riffel og pistol, som han både tager op til tindingen og ind i munden.

Videoerne er siden blevet fjernet, men på et pressemøde bekræfter chefpolitiinspektøren, at det er den mistænkte, som agerer i nogle af videoerne, som politiet nu vil tage med i det videre arbejde.

Videoerne blev uploadet på sociale medier 2. juli, altså dagen inden skyderiet, og bar alle titlen I don't care (jeg er ligeglad, red.)

I beskrivelsen af videoerne stod: Quetiapin doesn't work (Quetiapin virker ikke, red.). Quetiapin er et antipsykotisk lægemiddel til behandling af psykotiske tilstande, herunder skizofreni, bipolar affektiv sindslidelse samt svær depression.

Derudover har den formodede gerningsmand oprettet en række playlister med titlerne Feeling sad (føler mig trist, red.), Killer music (dræbermusik, red.) og Last thing to listen to (den sidste ting at lytte til, red.).

Formodet gerningsmand forberedte angrebet

Den formodede gerningsmand blev anholdt med en riffel og en kniv på sig. Ligeledes ved politiet, at manden havde adgang til en pistol.

- Som det ser ud nu, er våbnene lovlige, men det er ikke nogle, han har haft tilladelse til, siger chefpolitiinspektør Søren Thomassen.

Politiet kan se, at der har været en form for overvejelse og forberedelse til angrebet. De kan endnu ikke udtale sig om motivet.

Dog formoder politiet, at han har arbejdet alene.

- Der er ikke noget, der peger på, at den mistænkte har arbejdet sammen med andre eller har fået hjælp fra andre, siger chefpolitiinspektør Søren Thomassen fra Københavns Politi på et pressemøde mandag klokken 8.

- Og det nærmere motiv om hævn eller andet vil jeg vente med at udtale mig om, siger chefpolitiinspektøren.

På pressemødet klokken 0.45 natten til mandag oplyste chefpolitiinspektøren, at den mistænkte var kendt af politiet i forvejen, men kun perifert.

Manden blev fundet tæt ved en motorvejsnedkørsel i nærheden af Field's, og anholdelsen forløb ifølge politiet "udramatisk". Han blev anholdt søndag aften klokken 17.48. 13 minutter efter at skyderiet i Field's havde fundet sted.

Tilfældige ofre

Politiets vurdering er, at der er tale om tilfældige ofre, og at angrebet hverken er motiveret af køn eller andet konkret.

- Den mistænkte er afhørt og har oplyst, at han har været derude, siger Søren Thomassen, som ikke vil komme nærmere ind på, hvad den mistænkte har sagt forud for grundlovsforhøret.

Skyderiet har fundet sted på to lokationer inde i Field's, lyder det videre på pressemødet mandag morgen.

I løbet af natten har politiet kigget på dokumenter og lavet ransagninger for at sikre, at der ikke er flere medskyldige.

Nogle af dokumenterne kan indgå i grundlovsforhøret senere i dag, lyder det fra politiet.

Der er ikke noget i efterforskningen, dokumenter eller vidnesbyrd, der kan underbygge, at det er terror.

Der er således ikke noget, der tyder på, at der er tale om en terrorhandling ifølge politiet.

Følsomme oplysninger om patienter fra Regions Syddanmark skal i Microsofts sky, og projektet er i fuld gang. Men regionen har ikke styr på databeskyttelsen endnu. »Misforstået blåstempling« siger Datatilsynet.

Søndag eftermiddag har der fundet et skyderi sted i storcentret Field's på Amager i Ørestaden.

Det bekræfter Københavns Politi, som modtog anmeldelsen klokken 17.36.

- Der er afgivet skud, og flere personer er ramt, lyder det.

Politiet opfordrer derfor til, at folk holder sig væk fra shoppingcentret. Personer i Field's skal blive og afvente politiet, lyder det.

På et pressemøde søndag klokken 20.45 ved Politigården i København siger chefpolitiinspektør Søren Thomassen, at der er flere dræbte og sårede i forbindelse med skyderiet.

Senere på aftenen er det kommet frem, at tre personer er dræbt. Derudover er tre såret og i kritisk tilstand.

Én person anholdt

Ifølge Københavns Politi blev en mistænkt gerningsmand kort tid efter anmeldelsen anholdt i forbindelse med skyderiet i shoppingcentret.

Der er tale om en 22-årig etnisk dansk mand, oplyser Søren Thomassen, som tilføjer, at anholdelsen foregik forholdsvis "udramatisk".

Der er endnu ingen oplysninger om, hvorvidt der er tale om mere end én gerningsmand i forbindelse med skyderiet, men politiet arbejder ud fra den tese, at manden handlede på egen hånd.

Rigshospitalet bekræfter over TV 2 søndag klokken 20, at man behandler tre patienter i forbindelse med skudepisoden. Deres tilstand er ukendt.

Flere personer, der var til stede i Field's, siger til TV 2, at der pludselig udbrød panik.

- Folk råbte, at der foregik et skyderi, siger en person, der ønsker at være anonym af hensyn til sin sikkerhed.

Person reddet ud på båre

Billeder fra stedet viser, at flere politibiler er kommet frem til Field's, og vejene omkring centeret er blevet afspærret.

Desuden ses stærkt bevæbnede betjente omkring storcentret. Lægebiler og utallige ambulancer er også kommet til storcentret. En helikopter kan også ses i luften over Field's.

Andre billeder fra stedet viser, at ambulancefolk har båret en såret person ud af storcenteret på en båre.

Københavns Politi oplyser klokken kort efter klokken 18 til TV 2, at man er i øjeblikket er "talstærkt til stede" i Field's på Amager.

- Vi er ved at danne os et overblik over situationen. Mere kan jeg ikke på nuværende tidspunkt, siger vicepolitiinspektør Lars Ole Karlsen.

Meldingen er den samme to timer senere i en pressemeddelelse udsendt af Københavns Politi.

Kriseberedskab indkaldt i København

Politiet opfordrer vidner, der har set noget eller hørt noget til skudepisoden, til at kontakte politiet ved Fields - eller ringe på telefon 114.

Desuden skriver Københavns Politi på Twitter, at personer, som har været i Field's i forbindelse med skyderiet, opfordres til at tage kontakt til sine pårørende.

I København har hovedstadens borgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), indkaldt kommunens kriseberedskab, som vil hjælpe politiet efter behov.

- Forfærdelige meldinger om skyderi i Fields. Vi ved endnu ikke med sikkerhed hvor mange, der er sårede eller døde, men det er meget alvorligt, skriver hun på Twitter.

Flygtede i panik

TV 2 har fået tilsendt en video fra Seher Yildiz, der viser billeder inde fra Field's.

I løbet af den 14 sekunder lange video kan man høre fire brag og folk, der skriger højlydt og i panik forsøger at flygte fra stedet.

Advarsel: Indholdet kan virke chokerende.

En anden video fra Field's viser, at mange folk flygter i løb ud af shoppingcentret med hænderne over hovedet.

Gerningsmand med riffel

Mahdi Al-Wazni var til stede i Field’s under skyderiet og så den mulige gerningsmand på kort afstand.

- Han var lys i ansigtet. Han gik i jagt- eller militærtøj med omvendt kasket, siger Mahdi Al-Wazni til TV 2.

Hans foto af personen viser en hvid mand i grønne shorts, der går ned over knæene. Han har en mørk top uden ærmer på og bærer et langt våben, der kunne ligne en riffel.

- Han virkede meget voldsom og sur, siger Mahdi Al-Wazni, der anslår, at han havde kontakt med ham i omkring et minut, inden den mulige gerningsmand gik i en anden retning.

- Han talte direkte til mig og sagde, at det ikke var ægte, mens jeg filmede ham. Han virkede meget stolt over det, han gjorde, forklarer han.

Hørte flere brag

TV 2 har talt med Thea Schmidt, som også var til stede i Field's søndag eftermiddag.

Hun kan fortælle følgende:

- Min veninde og jeg stod på øverste etage ved restauranten Sunset Boulevard. Vi kunne se, at mange folk pludselig løb mod udgangen, og så hørte vi et brag. Så løb vi også ud af Field's, siger hun.

Imens Thea Schmidt løb mod udgangen, hørte hun mindst yderligere to brag i shoppingcentret. Alle folk i nærheden styrtede ifølge Thea Schmidt ud, så hurtigt de kunne.

Hun vurderer, at omkring 100 personer var forsamlet uden for shoppingcentret.

Thea Schmidt er uskadt og er nu søgt i sikkerhed i en lejlighed beliggende tæt på Field's.

- Her håber jeg at være i sikkerhed, siger hun til TV 2.

Måtte gå i dækning

Svenske Evalina Östberg var et tredje øjenvidne til skyderiet.

Hun kan også berette, at panikken bredte sig med lynets hast i shoppingcentret.

- Jeg stod ved Starbucks og ser bare, at alle løber panisk ud. Personalet lukker af og siger til alle, at de skal gå i dækning. Folk skriger udenfor, siger hun til TV 2.

Svenskeren slap ud med livet i behold og har det efter omstændighederne godt.

I umiddelbar nærhed af shoppingcentret Field's ligger Royal Arena, hvor sangeren Harry Styles efter planen skulle have holdt koncert fra klokken 20.00. Koncerten blev i første omgang udskudt til klokken 21, men senere søndag aften aflyst.

Field's er et af Danmarks største indkøbscentre.

Centeret ligger lige over for metrostationen Ørestad, hvor metrotogene ikke stopper i øjeblikket. Der er ingen togdrift mellem DR Byen og Vestamager.

Arbejdet som brandmand øger risikoen for kræft.

Det fastslår en international videnskabelig udredning foretaget af verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Sammenhængen er så veldokumenteret, at brandmænds arbejde nu bliver klassificeret som "med sikkerhed kræftfremkaldende"

Johnni Hansen, seniorforsker

Konklusionerne kommer fra en international ekspertgruppe nedsat af WHO's kræftforskningsinstitut, International Agency for Research on Cancer (IARC).

Formanden for ekspertgruppens udredning er danske Johnni Hansen. Han er seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

- Sammenhængen er så veldokumenteret, at brandmænds arbejde nu bliver klassificeret som "med sikkerhed kræftfremkaldende" på IARC's liste over påvirkninger, der kan give mennesker kræft, siger han.

Højeste risikogruppe

Ekspertgruppen har det seneste år gennemgået al tilgængelig viden fra en lang række videnskabelige undersøgelser om brandmænd og kræft.

Her kunne forskerne konkludere, at arbejdet som brandmand bør klassificeres i gruppe 1. Det er den højeste risikogruppe i IARC's kategorisering over kræftfremkaldende påvirkninger.

Tidligere var erhvervet som brandmand kategoriseret som "muligvis kræftfremkaldende" i gruppe 2B.

En række undersøgelser viser, at brandmænd har en øget risiko for mindst to kræftformer - blærekræft og mesoteliom.

Også risikoen for en lang række andre kræftsygdomme er øget, men her kan det ikke udelukkes, at det skyldes andre forhold end brandmændenes arbejde.

- Ingen skal blive syg af at gå på arbejde

Ifølge Kræftens Bekæmpelse bør resultaterne bane vej for erstatning til de brandmænd, der har fået kræft på grund af deres arbejde.

- Konklusionen er så klar, at det bør føre til arbejdsskadeerstatning til de brandmænd, der har fået kræft på jobbet - ingen skal blive syg af at gå på arbejde, siger Jesper Fisker, administrerende direktør hos Kræftens Bekæmpelse.

- Og så skal man gøre alt, hvad man kan, for at beskytte brandmænd mod kræftfremkaldende påvirkninger fremover.

Hos Brandfolkenes Cancerforening vækker udredningen fra IARC glæde efter 12 års opråb.

- Det jeg håber, at det kommer til at betyde for os, og det vi fortsat vil kæmpe for, er at få en lovgivning. Så visse kræftformer også bliver anerkendt som erhvervssygdomme, siger Tommy Bækgaard Kjær, formand i Brandfolkenes Cancerforening.

- Politikerne kan blive heltenes helte ved at lave den lovgivning, siger han.