G7-ledere lancerer et kæmpe investeringsprojekt, der skal forsøge at bremse Kinas voksende indflydelse i udviklingslandene.

Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, siger på en pressekonference ved G7-topmødet i Tyskland, at Europa over de næste fem år mobiliserer 300 milliarder euro i private og offentlige penge til infrastruktur i udviklingslandene.

Det er omkring 2250 milliarder kroner.

Kina har i en årrække haft sit såkaldte nye silkevejsprojekt, kendt som "Belt and Road".

Et projekt, hvor Kina hjælper udviklingslande med eksempelvis udvikling af havne, veje, miner, og derved får Kina indflydelse.

Det prøver Vesten nu at imødegå.

- Det er op til os at give en positiv og kraftig investering til verden for at vise vore partnere i udviklingslandene, at de har et valg, siger von der Leyen som repræsentant for EU er med ved G7-topmødet.

- At vise, at vi har i sinde at træde til med solidaritet for at hjælpe med deres udviklingsbehov, siger hun.

Kaldes PGII

G7 består af de syv førende industrilande i Vesten, USA, Canada, Japan, Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Italien.

Det tyske nyhedsbureau dpa skriver, at G7-projektet kaldes Partnerskab for Global Infrastruktur (PGII).

- Udviklingslande mangler ofte nødvendig infrastruktur, som kan hjælpe med at navigere, når globale chok som en pandemi rammer, siger USA's præsident, Joe Biden, på pressekonferencen.

Han tilføjer, at USA afsætter 200 milliarder dollar til projektet. Det er 1400 milliarder kroner.

Han tilføjer, at Vesten samlet ventes at afsætte 600 milliarder dollar over de næste fem år, omkring 4200 milliarder kroner.

Fokus på projekter, der afbøder klimaforandringer

Projekterne vil fokusere på infrastruktur, der kan afbøde klimaforandringer.

Så investeringerne skal tackle klimaproblemer, de skal skaffe arbejdspladser, styrke den globale energisikkerhed og øge den digitale teknologi i udviklingslandene.

- Jeg vil gerne være tydelig, siger Biden.

- Det her er ikke bistand eller velgørenhed. Det er en investering, der giver afkast til alle, herunder det amerikanske folk og alle vore nationers indbyggere. Det vil gavne alle vore økonomier.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, siger nu til TV 2, at han er "ked af", hvis forældre har følt sig presset af styrelsens vaccinekampagne.

Sådan lyder det, efter at TV 2 har talt med seks forældre, hvoraf de fem føler, at de blev "trængt op i et hjørne" og tvunget til at træffe en beslutning på urimeligt kort tid, da Sundhedsstyrelsen anbefalede børn ned til fem år at blive vaccineret mod coronavirus.

Jeg følte ikke, at vi fik tid og lov til at tænke over det

Katrine Rosendal, mor til tre

Kritikken fra forældrene kommer, efter at Søren Brostrøm onsdag erkendte, at vi "set i bakspejlet ikke fik meget ud af udvidelsen af vaccinationsprogrammet til børn – i hvert fald ikke når det kommer til epidemikontrol, som ellers var formålet med at gøre det. Siden er vi blevet klogere, og vi ville ikke gøre det samme i dag", lyder det til forældrenes store frustration.

Forældre følte sig pressede

I juni 2021 valgte Sundhedsstyrelsen at anbefale coronavacciner til børn i alderen 12-15 år. I november fulgte så en anbefaling om også at vaccinere børn i alderen 5-11 år.

Allerede dengang lød det, at anbefalingen ikke var for børnenes skyld, men for at sikre kontrol med epidemien i Danmark.

Og for flere af de forældre, TV 2 har talt med, gav det en knude i maven lige fra begyndelsen. Det gjorde det også for Gitte Larsen, der er mor til femårige William.

Fordi han er astmaallergiker, valgte Gitte Larsen at lade sin søn vaccinere mod coronavirus.

- Det er faktisk ikke vaccinen, jeg fortryder, men jeg stiller mig enormt kritisk overfor, at jeg følte mig presset op i et hjørne på utroligt kort tid af flere forskellige instanser med noget, der på mig ikke føltes ordentligt begrundet, siger hun til TV 2.

Gitte Larsen er ikke alene med sin kritik af sundhedsmyndighedernes ageren i de måneder, hvor landets yngste blev anbefalet at få vaccinen. Også en række andre mødre og fædre har til TV 2 kunnet fortælle om at føle sig presset til at træffe en hurtig beslutning på baggrund af "aggressive" vaccinekampagner fra sundhedsmyndighederne og uden at føle sig ordentligt klædt på til at tage den.

TV 2 har forelagt Søren Brostrøm forældrenes kritik, og han medgiver, at Sundhedsstyrelsens anbefaling var "kraftig", men at styrelsen også gjorde meget ud af at understrege frivilligheden i tilbuddet over for danskerne.

- Men jeg synes faktisk også, at man som sundhedsstyrelse skylder, at befolkningen kan mærke vores anbefaling. At den er tydelig. Det var ikke nogen forbeholden anbefaling, det var faktisk en anbefaling, vi mente, der var vigtig, siger han til TV 2 og fortsætter:

- Og det er jeg ked af, hvis nogle har opfattet som for stort et pres. Det vil jeg tage med videre og fremover være endnu mere tydelig med at understrege frivilligheden og respekten for fravalget.

Skuffet over den manglende tid til debat

Gitte Larsen oplevede altså Sundhedsstyrelsens vaccinationskampagne som et pres, som hun i dag "har det anstrengt med".

Det samme gjorde Dianne Østergård Nielsen, mor til en datter på 10 og en søn på 18. Begge hendes børn er vaccineret mod coronavirus, men forud gik en periode, hvor Dianne Østergård Nielsen var meget i tvivl.

- Jeg havde virkelig følelsen af, at jeg skulle smide min datter i puljen, siger hun til TV 2.

Dianne Østergård Nielsen følte, at vi i Danmark "vaccinerede i blinde", og hun havde svært ved at danne sig et billede af, om børnenes coronavaccine var til nogen gavn.

Men selvom der blandt nogle fagfolk var delte meninger om at vaccinere børnene, var der jo grundlæggende bred opbakning til, at det var for det fælles bedste, når vi stod midt i en pandemi?

- Selvfølgelig udvikler en krise sig, og så skal man forholde sig til det, men fraværet og den manglende tid til debat er jeg virkelig skuffet over. For nu sidder jeg tilbage og kigger på de tørre tal og tænker: "Øv, var jeg virkelig en af de forældre, der sagde ja, selvom jeg havde en dårlig fornemmelse allerede dengang?".

Katrine Rosendal er mor til tre piger på 3, 9 og 11 år, hvoraf den ældste er vaccineret mod coronavirus. Også hun føler, at der var for lidt betænkningstid for forældre, da først anbefalingen kom ud.

- Jeg følte ikke, at vi fik tid og lov til at tænke over det eller undersøge vaccinen hundrede procent, før vi proppede den i vores børn.

Nærmest samtidig med Sundhedsstyrelsens anbefaling om at lade de 5 til 11-årige vaccinere kom den nye og – skulle det senere vise sig – mildere Omikron-variant til Danmark. Det fik i februar sundhedsmyndighederne til at genoverveje anbefalingen om vacciner til de yngste.

- Man må gerne skælde os ud

Søren Brostrøm anerkender over for TV 2, at det hele "gik meget stærkt", da vaccineprogrammet blev rullet ud i Danmark.

Jeg vil gerne bede folk om at overveje, om de hellere ville have haft en myndighed, der ikke indrømmer sine fejl?

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen

Alligevel fastholder han, at anbefalingen var baseret på grundige overvejelser og undersøgelser – herunder det europæiske lægemiddelagentur EMA's godkendelse – ligesom han fortæller, at Sundhedsstyrelsen undervejs har forsøgt at være åbne og ærlige omkring deres anbefaling.

- Jeg kan ikke genkende, at det har været for tyndt et grundlag. Vi har arbejdet hurtigt, ja, men vi har på ingen måde hastet. Vi anbefalede ikke vacciner til børn, før de blev godkendt af lægemiddelmyndighederne, og det var en absolut forudsætning for, at vi kunne gøre det, siger han til TV 2.

Desuden, mener han, gjorde Sundhedsstyrelsen meget ud af at understrege over for forældre i Danmark, at "et fravalg af vaccinen også skulle accepteres", ligesom han påpeger, at der undervejs var Q&A's om fordele og ulemper ved vaccinen på styrelsens Facebook- og hjemmeside.

Men kan du forstå, hvis der sidder nogle forældre tilbage, som har fået mindre tillid til jeres anbefalinger efter det her?

- Altså, jeg forstår godt, at der er nogle, som tænker: "Okay, her står en myndighed, som nu indrømmer, at de har taget fejl, eller at de ville have gjort noget andet". Det forstår jeg godt. Men jeg vil gerne bede folk om at overveje, om de hellere ville have haft en myndighed, der ikke indrømmer sine fejl? spørger Søren Brostrøm.

Da anbefalingen om at vaccinere samfundets yngste kom, var vi midt i det, direktøren kalder for "en Delta-virkelighed". Kun kort efter Sundhedsstyrelsens anbefaling kom Omikron-varianten, og den var "voldsomt bekymrende" til at begynde med. Først senere stod det klart, at den var mildere end de forudgående varianter.

- Man må gerne skælde ud på os over de beslutninger, vi har truffet, men jeg skal hele tiden stå på mål for, om vi gjorde det rigtige i situationen. Og det mener jeg stadig, at vi gjorde, baseret på hvad vi vidste på det tidspunkt, siger Søren Brostrøm.

Det her er en usædvanlig historie fra Ukraine. Den handler ikke om ødelagte byer, hårde kampe eller om mangel på våben og ammunition.

Det her er en historie om kærlighed. Den slags kærlighed, der bliver skrevet bøger og sangtekster om. Historien handler om, hvordan den kærlighed blev knust, men også forstærket, af krigen – og hvordan den forandrede to menneskers liv for altid.

Historien om Anastasia og Oleksandr er blevet fortalt i næsten alle ukrainske medier. Tusindvis af mennesker har delt deres opslag på sociale medier og udtrykt deres beundring og støtte. Nu fortæller Anastasia Blyshchyk historien til TV 2.

Hendes historie begynder i det øjeblik, hvor kærligheden blev filtret ind i krigen og efterlod to personer tilbage med minderne at klamre sig til.

Oleksandr Makhov havde ikke røget i halvandet år, men 24. februar tændte han en cigaret. Han nød det og blæste langsomt røgen op i luften. Han vidste, at køkkenet i den lille lejlighed i Kyiv snart ville være erstattet af en skyttegrav ved fronten.

Anastasia Blyshchyk kunne se, at han var bekymret. Men de prøvede begge at lade som om, at alt var, som det plejede. De små glimt af stilhed, hvor de bare sad sammen, kunne vise sig at blive værdifulde for dem begge.

Hun pakkede det, han skulle have med: et par støvler, et liggeunderlag og sovepose, en kop af metal.

De drak en kop te, inden de tog afsted til det kontor, hvor Oleksandr Makhov skulle registrere sig som soldat i krigen.

Der gik en bus til kontoret, men de valgte at gå de fire kilometer til fods. Tiden sammen måtte godt blive trukket ud. Lige inden de nåede indgangen, stoppede Oleksandr Makhov op. Han spurgte Anastasia Blyshchyk, om hun ville vente på ham til efter krigen.

- Selvfølgelig vil jeg vente på dig, svarede hun.

Han holdt hende ind til sig, fortalte hende, at han elskede hende, slap hende og gik ind på kontoret.

Et kys, der forandrede alt

Anastasia Blyshchyk og Oleksandr Makhov arbejdede sammen på en af de største tv-kanaler i Ukraine. Han havde kæmpet som soldat i det østlige Ukraine i Donbas i 2015, men de seneste syv år havde han arbejdet som korrespondent på kanalen.

I flere måneder flirtede de i det skjulte, men ingen af dem turde rigtig at handle på det. Indtil Ukraines nationaldag i august 2020.

Dagen blev fejret med en parade gennem Kyiv, hvor veteraner gik gennem gaderne. Anastasia Blyshchyk rapporterede derfra. Oleksandr Makhov og den 57. brigade var en del af optoget, og da han gik forbi Anastasia Blyshchyk, tog han mod til sig og løb op og kyssede hende på kinden på live-tv.

Hun rødmede og mistede sit fokus for et øjeblik, men blev ved med at rapportere. Nu med et endnu større smil.

En måned efter begyndte de at date. De blev kærester og flyttede sammen. Men to år efter splittede krigen dem ad.

Uanset hvad der sker, så ring til mig

I begyndelsen af marts 2022 fortsatte Anastasia Blyshchyk sit arbejde som journalist i Kyiv, mens hendes kæreste kæmpede i det østlige Ukraine.

Men selvom de geografisk var langt fra hinanden, holdt de tæt kontakt.

De talte hver morgen og aften i mindst ti sekunder. Anastasia Blyshchyk satte aldrig sin telefon på lydløs for at være sikker på, at hun ikke missede et opkald fra Oleksandr Makhov.

Men somme tider var det umuligt at holde fast i de aftalte opkald.

En pakke med en amulet

Krigen blev ved, og det samme gjorde Oleksandr Makhovs hverdag ved fronten. Alligevel var han positiv, når han talte med Anastasia Blyshchyk. Han jokede og opmuntrede hende.

Men han var bange, kunne hun mærke.

Han fortalte hende, at når han og de andre soldater var under angreb, gentog han hendes navn igen og igen for at kunne være i det.

Hun prøvede at holde hans humør oppe ved at sende pakker fra Kyiv. I en af dem var der en magnet med et billede af dem sammen.

To helt forskellige verdener

Anastasia Blyshchyk forsøgte at holde fast i sine rutiner, fra før at krigen brød ud: Hun gik på arbejde på tv-stationen og så sine venner i Kyiv. Det ønskede Oleksandr Makhov også, at hun skulle blive ved med.

Gå ud, mød folk, spis godt. Jeg er her for dig, men jeg vil have, at du lever, sagde han til hende.

Men hun var plaget af, at hans situation var helt anderledes end hendes. At han ikke fik normal mad, ikke kunne tage et bad, og at hans liv var i fare hver dag.

Er han i sikkerhed? Og uskadt?

Anastasia Blyshchyk

Det føltes forkert bare at fortsætte livet i Kyiv, som om at ingenting var forandret. Men Oleksandr Makhov holdt fast. Hun skulle fortsætte sit liv, bad han hende igen og igen.

Og i begyndelsen af april skete der noget, der ville ændre begge deres liv og binde dem endnu tættere sammen.

Vielsesringen blev en granatring

Oleksandr Makhov gik igennem tæt skov i det østlige Ukraine. Han ledte efter et sted med internetforbindelse på sin telefon. For han havde en drøm, der skulle gå i opfyldelse.

Til sidst lykkedes det. Han fik signal.

Flere hundrede kilometer derfra tikkede en video ind på Anastasia Blyshchyks Whatsapp.

På videoen stod Oleksandr Makhov i sin brune uniform med et gevær hængende på maven. I hånden havde han en ring fra en granat.

Da hun åbnede den, kunne hun ikke tro sine egne øjne.

Anastasia Blyshchyk sendte omgående en besked tilbage:

Med det samme begyndte hun at søge på internettet. For hvordan bliver man gift, når der er krig, og man er væk fra hinanden?

Hun fandt frem til, at Oleksandr Makhov skulle bruge to ting: et hvidt ark papir og en kuglepen. Han skulle skrive sit ønske om at blive gift ned, og derefter skulle hans overordnede godkende det, underskrive det og så sende det til Anastasia Blyshchyk i Kyiv. Men soldaterne havde hverken papir og kuglepen, og fordi kampene tog til, var der ikke tid til at sidde og udfylde papirer.

De talte om, at de skulle giftes, så snart de kunne. Hun skulle have en hvid kjole på med broderi, han sin militæruniform. Men Anastasia havde svært ved for alvor at forestille sig livet på den anden side af krigen.

Oleksandr Makhov derimod havde store drømme om fremtiden. Drømme om, at de to og hans søn fra et tidligere forhold skulle være en familie, og at de ville få en datter sammen.

Men da Anastasia Blyshchyks telefon ringede 3. maj, var det ikke Oleksandr Makhov, men en anden soldats stemme i telefonen.

Nogle dage var Oleksandr Makhov i kamp, og så fik han en af sine kollegaer til at ringe i stedet for. Men dette opkald var anderledes.

- Hej. Oleksandr, journalisten, bad mig om at ringe og fortælle, at han er i live, lød det fra soldaten.

- Er han i sikkerhed? Og uskadt? spurgte Anastasia Blyshchyk.

- Han er okay, svarede soldaten.

- Sig til ham, at jeg elsker ham og venter på ham, sagde hun, inden hun lagde røret på.

To dage efter en lang dag med køretimer kom Anastasia Blyshchyk hjem til sin lejlighed. Hendes venner ventede udenfor. Hun så, at en af dem havde beroligende piller i hånden.

Hun vidste, at noget var galt.

De gik ind i lejligheden, og der fik Anastasia Blyshchyk den besked, hun frygtede mest: Hendes forlovede var død.

Hun kunne ikke tro det. Hendes krop begyndte at ryste, hun græd, og til sidst slugte hun en del af pillerne for at slappe af og faldt i søvn. I det øjeblik ville hun heller ikke leve længere selv.

Tre dage senere fortalte en læge hende, at et fragment fra en granat havde ramt Oleksandr Makhov i lungen. Han døde i nærheden af byen Izyum kort før klokken 10 om formiddagen 4. maj.

Lægen fortalte hende også, at Oleksandr havde bedt ham sige til Anastasia Blyshchyk, at han elskede hende meget højt.

Lev for os begge

9. maj blev Oleksandr Makhov begravet i Kyiv, hvor mere end 100 mennesker var samlet i den guldkuplede St. Michael-katedral. Anastasiya Blyshchyk havde bedt dem om at tage blomster med, som hun stillede rundt om kisten.

Det var umuligt for hende at tage hjem til sine forældre, der boede i det besatte Kherson-område, så i stedet tog Anastasia Blyshchyk til sin søster i byen Zaporizhzhya. Der legede hun med sin lille nevø, for han kunne få hende til at smile. Selvom det kun var i få sekunder, var det en sjældenhed.

Hver dag gik hun i kirke, hvor hun bad og talte med præsterne for at få svar på de spørgsmål, der var skyllet ind over hende, efter at Oleksandr Makhov var død.

Langsomt blev der længere mellem de tidspunkter, hvor Anastasia Blyshchyk græd.

Hun skrev en liste over ting, hun altid havde udsat.

Oleksandr levede ikke bare for sig selv, men for dem begge, tænkte hun. Nu var det hendes tur til at leve for to.

Hun rejste til Kharkiv, mødte gamle venner og klippede sit hår. Hun fik taget professionelle billeder – noget, hun havde drømt om i mere end tre år. Og for nylig vendte hun for første gang tilbage til hovedstaden, Kyiv.

40 dage efter at Oleksandr Makhov døde, lagde hun friske blomster på hans grav og sagde et sidste farvel til sin forlovede.

Vi vil mødes igen

Denne historie ender, 53 dage efter at Oleksandr Makhov døde. Men det betyder ikke, at den er slut for Anastasia Blyshchyk.

Hun har indsamlet underskrifter fra borgere i Kyiv og får nu opkaldt en gade efter Oleksandr Makhov.

- Jeg tror aldrig, at jeg kommer til at elske på samme måde igen. Det føles, som om at en del af mig er forsvundet. Men jeg føler, at vi vil mødes igen, siger hun.

Indtil da holder hun fast i minderne. På ryggen har hun en tatovering, som hun fik, mens hun var kærester med Oleksandr. Men i dag har den fået en ny betydning.

Der står "Lev her og nu, ikke i går eller i morgen". For det var det, Oleksandr Makhov ville have sagt til hende.

Knap var nyheden ude, før den amerikanske højesterets historiske abortafgørelse fik konsekvenser.

Ved en abortklinik i Little Rock i delstaten Arkansas blev dørene straks lukket for patienter, hvilket udløste hulkende gråd ifølge BBC.

Arkansas er en af syv stater med allerede klargjorte love, der var klar til at træde i kraft, i det øjeblik Højesteret måtte gøre det muligt at forbyde abort.

Og det skete fredag formiddag amerikansk tid.

Personalet på klinikken i Little Rock begyndte derefter at ringe rundt til kvinder og informere dem om, at deres tider til at få en abort var aflyst.

- Uanset hvor meget vi forbereder os på dårlige nyheder, rammer det hårdt, når det endelig rammer. At skulle ringe til disse patienter og fortælle dem, at 'Roe mod Wade' er blevet omgjort, er hjerteskærende, siger sygeplejersken Ashli Hunt til BBC.

I Louisiana – en anden delstat med omgående forbud – lukkede to af delstatens tre abortklinikker og sendte personalet hjem. Den tredje og sidste klinik forblev fredag åben for at vejlede og trøste omkring 50 fremmødte patienter, skriver The Times-Picayune.

Ved den lukkede klinik i New Orleans udtalte lederen, Shemka Brown, ifølge avisen, at hendes medarbejdere var "knuste", men at de havde forberedt sig på øjeblikket, siden et udkast fra Højesteret blev lækket i begyndelsen af maj.

Mærkes overalt

Omkring halvdelen af USA's delstater ventes at indføre nye restriktioner eller forbud mod abort på baggrund af højesteretsbeslutningen, der omgør den 50 år gamle 'Roe mod Wade'-afgørelse, som sikrede kvinders ret til abort i hele USA.

Heraf har de 13 allerede forberedt love, der gør det muligt at forbyde abort omgående. I flere stater gælder forbuddet også ved incest og voldtægt.

I Texas medførte fredagens nyhed, at klinikkerne omgående lukkede for muligheden for abort, skriver CBS News.

- I dag måtte vi ringe til hundredvis af vores patienter i Texas og aflyse deres aftaler, siger Amy Hagstrom Miller, direktør for organisationen Whole Woman's Health, der driver fire abortklinikker i delstaten.

Organisationen Planned Parenthood har tilsvarende valgt at indstille alle aborter i Texas, men holder sine klinikker åbne for andre ydelser.

- Effekten af dagens ødelæggende og uretfærdige dom vil kunne mærkes overalt i vores samfund. Det vil kunne mærkes i dag af folk, der netop nu får vished om en utilsigtet graviditet, siger Jeffrey Hons fra Planned Parenthood til CBS News.

Udbydere vil fortsætte til sidste øjeblik

South Dakota har også haft et abortforbud klar til at træde i kraft, så snart det blev muligt, og her valgte Planned Parenthood allerede for en uge siden at indstille muligheden for at bestille tid til en abort på organisationens klinik, der er den eneste i delstaten.

- Vi har taget beslutningen for at undgå at sætte patienter i en situation, hvor de i sidste øjeblik skulle ud og finde alternative aftaler til en abort, som kunne tage uger at få på plads, siger talskvinden Emily Bisek til The Washington Post.

I stedet fokuserer klinikken i South Dakota ligesom abortklinikker i andre stater indsatsen på at bistå kvinder i at finde hjælpe i andre delstater, hvor der ikke er udsigt til et nærtforestående forbud.

- Vi har hørt fra nogle medlemmer, der har sat aftaler på pause, fordi de forventede, at beslutningen ville komme og et forbud træde i kraft. Andre medlemmer har sagt, at de vil fortsætte med at tilbyde ydelsen indtil det sidste øjeblik, hvor det er muligt, siger Melissa Fowler fra National Abort Federation, en sammenslutning af abortudbydere, til The Washington Post.

Mens flere delstater allerede har aktiveret forbud mod abort, er flere på vej med forbud, som ventes at træde i kraft inden for de kommende dage og uger.

Omvendt har politikerne i en række af de mere liberale delstater været ude og fastslå, at de fortsat vil beskytte retten til fri abort.

Tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti og nu løsgænger Bent Bøgsted stiller sig til rådighed for Inger Støjberg og hendes nye parti, Danmarksdemokraterne.

Det siger han til DR Nordjylland.

- Jeg forventer, at partiet vil arbejde ihærdigt for at tilgodese den almindelige dansker. Den dansker, der går ude omkring og slider og slæber for at få Danmark til at køre, siger han til mediet.

Bent Bøgsted har siddet i Folketinget siden 2001, hvor han første gang blev valgt ind for Dansk Folkeparti.

Han meddelte i slutningen af januar, at han ikke agtede at genopstille ved næste folketingsvalg. Det skyldtes alder, helbred og ønske om mere tid til familien, sagde han.

Forlod DF sammen med tre andre

Han forlod Dansk Folkeparti i februar. Det gjorde han sammen med folketingsmedlemmerne Liselott Blixt, Karina Adsbøl og Lise Bech.

De kunne ikke forlige sig med formand Morten Messerschmidts ledelsesstil. De sagde, at partistifter Pia Kjærsgaard skaber dårlig stemning og "voksenmobber".

Bøgsted har tidligere sagt, at han "sagtens" kunne se sig selv som medlem af Danmarksdemokraterne.

Fredag meddelte DF-folketingsmedlemmerne Peter Skaarup og Jens Henrik Thulesen Dahl, at de går samme vej.

Hans Kristian Skibby vil også være med i Støjbergs parti

Også Hans Kristian Skibby, som er tidligere medlem af Dansk Folkeparti og nuværende løsgænger, vil være del af Danmarksdemokraterne.

Det skriver han lørdag formiddag på Facebook.

- Jeg tilslutter mig Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg og vil med stor glæde være med til at udforme det grundlæggende politiske arbejdsprogram for Inger Støjbergs nye parti.

- Man må sige, at det er gået mere end stærkt for Inger Støjbergs nye parti. Derfor spørger flere og flere også efter en afklaring på, hvordan min fremtid ser ud i dansk politik.

Han skriver, at han meldte sig som støttemedlem torsdag aften. Tidligere samme dag havde Støjberg præsenteret partiet officielt.

Med sigte på at producere miljøvenlige alternativer til plastemballage og -beholdere til madvarer har en Rutgers-forsker udviklet en biologisk nedbrydelig, plantebaseret belægning, der kan sprøjtes på fødevarer og beskytter mod patogene og ødelæggende mikroorganismer og transportskader. Det skriver Rutgers University. Den skalerbare proces kan potentielt reducere den negative miljøpåvirkning af plastemballage til fødevarer samt beskytte […]

Bilproducent AvtoVAZ har et skarpt tilbud til russerne i denne måned.

En spritny Lada til lige over 65.000 kroner.

Det er en dræbermaskine

Viktor Pokhmelkin, formand for Ruslands motorejere

Bilen har både cigarettænder, udendørs termometer og lys i handskerummet.

Miljøet er der også tænkt på, og motoren lever op til de internationale standarder fra 1996.

Til gengæld mangler køretøjet både ABS-bremser, airbags, selestrammere, sensorer og navigationsanlæg, men det er ikke AvtoVAZ's skyld.

Det skyldes derimod de sanktioner, som USA og EU har indført mod Rusland efter landets invasion af Ukraine.

Sanktionerne har tvunget AvtoVAZ til at bygge deres nye modeller ud fra de dele, der nu er tilgængelige på det russiske marked, og det er i første omgang blevet til en vogn ved navn Lada Granta Classic.

- Det er en dræbermaskine. Jeg mener, at vi simpelthen burde forbyde produktionen af sådan nogle maskiner, hvis vi skal regnes for at være et civiliseret land. Biler uden airbags og ABS-bremser bør ikke tillades, sagde Viktor Pokhmelkin, der er formand for den russiske pendant til FDM, for nyligt til mediet Moskva Taler.

Et våben i blitzkrigen

Lada Granta Classic er bare ét eksempel på, hvordan sanktionerne er begyndt at påvirke det russiske samfund.

Firmaet AvtoVAZ var tidligere ejet af franske Renault, der trak sig ud af Rusland, fordi Ruslands præsident, Vladimir Putin, beordrede sine soldater til at invadere Ukraine, og nu bygger AvtoVAZ så Ladaer for den russiske stat.

Den økonomiske blitzkrig, der er sat i gang mod Rusland, er slået fejl

Vladimir Putin, præsident i Rusland

Dele til biler er bare et af de mange områder, hvor de vestlige sanktioner er ved at ændre det russiske samfund – en ændring, der sker i en skala, som ikke er set siden 1990'erne.

Ifølge Vladimir Putin selv har de vestlige sanktioner ikke haft den ønskede effekt.

- Den økonomiske blitzkrig, der er sat i gang mod Rusland, er slået fejl, sagde Vladimir Putin under et møde i Sankt Petersborgs økonomiske forum i sidste uge.

Lada Granta Classic viser for eksempel tydeligt, at hans land stadig er i stand til at producere biler.

Økonomien under pres

Men ifølge Vladimir Putins egne økonomer giver sanktionerne dog allerede alvorlige konsekvenser.

Den russiske økonomi ventes at skrumpe et sted mellem 7 og 15 procent i 2022, men én ting er de økonomiske udsigter, noget andet er de varer, som er forsvundet fra Rusland.

Indtil for kort tid siden befandt Rusland sig i en helt anden verden

Sergej Chemezov, chef for våbenproducenten Rostec

En del af varerne forsøger Rusland nu at producere selv, og det er derfor, at Lada Granta Classic – som egentlig blev designet i en ældre og bedre udgave 2011 – nu atter er på samlebåndet hos AvtoVAZ.

Men det er ikke alle magtfulde russere, der er lige begejstrede for de nye varer.

For eksempel skrev chefen for den russiske våbenfabrikant Rostec for lidt over en uge siden, at sanktionerne ikke kan annulleres ved, at Rusland producerer alting selv.

- Ikke et eneste udviklet land i verden gør det, skrev Rostecs chef Sergej Chemezov hos mediet RBC.

- At erstatte alt er ufornuftigt, økonomisk upraktisk og simpelthen umuligt, skrev Sergej Chemezov og tilføjede, at det efter hans mening er de vestlige landes skyld, at Rusland nu er isoleret.

Og det er ikke kun de nye biler fra Lada, der viser sanktionernes effekt.

En teknologisk udfordring

For eksempel sælger techgiganterne Apple, Samsung, Nintendo og Sony ikke længere til firmaer i Rusland.

Det har styret i Moskva forsøgt at omgå, og parlamentet har netop vedtaget en lov, der giver grønt lys til at parallelimportere varerne fra andre lande, hvilket fratager udenlandske brands muligheden for at lægge sag an for overtrædelse af varemærkelovgivningen.

Så derfor kan russerne stadig købe smartphones, spillekonsoller og lignende, der er importeret via andre lande.

Ifølge avisen Kommersant er priserne på teknologiske gadgets dog steget et sted mellem 10 og 20 procent, og importørerne må anstrenge sig for at overbevise kunderne om, at deres køb er omfattet af garanti for fejl og mangler.

En garanti, som de, der har købt nye telefoner fra sydkoreanske Samsung, formentlig får brug for, da mange af disse telefoner ikke længere virker med russiske sim-kort ifølge det russiske medie Izvesti.

De to teknologifirmaer Ericsson og Nokia udfører heller ikke længere arbejde i Rusland. De hjalp ellers med at vedligeholde Ruslands mobilnetværk og udrulle 5G for mobiltelefoner.

- I løbet af fem år vil der være et enormt hul mellem Rusland og resten af verden inden for mobilteknologi, siger Grigory Bakunov, der er ekspert i udrulningen af teknologi i Rusland, til avisen Washington Post.

Fra fly til skjorteknapper

Luftfartsindustrien er også hårdt ramt.

Ifølge en opgørelse fra Washington Post består 80 procent af Ruslands passagerfly af maskiner fra Boeing og Airbus, der ikke længere handler med Rusland, og det er formentlig kun et spørgsmål om tid, før de løber tør for reservedele.

Rusland bygger selv fly, men inde i de russiske Sukhoi Superjets sidder der flere dele, som er produceret i Vesten – for eksempel er selve den maskine, som giver flyet fremdrift, bygget med fransk assistance, skriver Washington Post.

I den helt anden ende af den teknologiske skala er der også vanskeligheder.

Direktøren for Ruslands centralalbank, Elvira Nabiullina, kom for nylig med et eksempel:

- Knapper, for eksempel. De bliver lavet mange steder, men virksomhederne fortæller os, at deres søgen efter nye partnere og nye transportformer kan tage flere måneder, lød det fra bankdirektøren.

Hun tilføjede, at der også var problemer med at producere hvidt papir, fordi det blegemiddel, Ruslands papirproducenter benytter, er importeret fra udlandet.

Det nye McDonalds

Ifølge bankdirektøren er emballageindustrien også ramt, og det kunne man formentlig se, da de tidligere McDonalds-restauranter slog dørene op i Rusland i denne uge.

McDonalds har trukket sig ud af Rusland, og restauranterne er nu genåbnet under navnet "Vkusno i Tochka" – eller på dansk "Velsmagende, og det er dét".

Billeder fra åbningen viser, at det ikke er lykkes at trykke den nye burgerkædes logo på de papæsker, der bruges til at servere pommes frites i.

Skaberne af logoet sætter formentlig også pris på den nye russiske lov om varemærkebeskyttelse, da designet uforvarende ser ud til at være kommet konflikt med logoet fra det portugisiske firma Matosmix, der producerer dyrefoder.

McDonalds er langt fra den eneste internationale virksomhed, hvor den russiske del af forretningen er blevet overtaget og omdøbt af styret i Moskva.

Det store konsulenthus PricewaterhouseCoopers LLP (PwC) er for eksempel blevet til Technologies of Trust, mens konsulenthuset Deloitte nu hedder Business Solutions and Technologies.

Modeindustrien er også ramt, og store brands som Nike og Chanel gør ikke længere forretning med Rusland.

Lokalt modetøj

Der har netop været modeuge i Moskva, og her var der ekstra megen plads til de rent russiske brands.

Her mærkes sanktionerne også.

Grundlæggeren af det russiske luksusmærke Lesyanebo, Olesja Shipovskaja, talte med mediet Euronews 23. juni og fortalte, at alt hendes tøj er importeret.

- Vores kollektioner er udelukkende lavet af materialer fra fremmede lande. Der er intet russisk ved dem ud over holdet bag. Alt andet, lige fra materialerne til knapper, tråde og symaskiner, producerer vi ikke i vores eget land, sagde Olesja Shipovskaja.

Hun tilføjede, at sanktionerne gør det vanskeligt at få udenlandske materialer ind i Rusland, men at det stadig kan lade sig gøre.

Ifølge chefen for et russisk logistikfirma, som avisen Washington Post har talt med, betyder sanktionerne højere priser og længere leveringstider på tøj fra udlandet, mens de virksomheder, der producerer tøj i Rusland, formentlig snart bliver ramt af mangel på reservedele til de samlebånd og maskiner, der er fabrikeret i vesten.

- Produktionen af sko, tøj, pølser og den slags varer kommer ikke til at standse, men vi kommer til at gå tilbage til sådan som Rusland var i 1960'erne, 1970'erne og 1980'erne, hvor kvaliteten var værre, og prisen var højere, når du fik produktet mellem hænderne, siger logistikchefen til den amerikanske avis.

Hvordan det føles at sidde bag rattet i en Lada Granta Classic, er det nok de færreste danskere, der kommer til at opleve.

Benytter man sig af det gode tilbud fra AvtoVAZ og har held med at få den leveret fra Rusland, skal der jo betales dansk registreringsafgift.

Bilens miljø- og sikkerhedsstandarder gør, at nyprisen i Danmark vil havne på lige under 265.000 kroner.

USA's højesteret har truffet en afgørelse om at annullere "Roe mod Wade", som er den beslutning, der hidtil har sikret retten til abort i USA.

Det har mødt ramaskrig fra flere fronter, og både internationale og nationale politikere fordømmer afgørelsen.

Tidligere præsident Barack Obama kalder det et angreb på millioner af amerikaneres frihed.

- I dag har Højesteret ikke kun tilbagerullet næsten 50 års præcedens, den har nedprioriteret den mest intense personlige beslutning, nogen kan træffe, til politikeres og ideologers luner, siger Obama.

Også tidligere førstedame og præsidentkandidat, Hillary Clinton, fordømmer afgørelsen.

Hun henviser til meningsmålinger, der viser, at størstedelen af amerikanerne er modstandere af at forbyde abort.

- De fleste amerikanere mener, at beslutningen om at få et barn er en af de mest hellige beslutninger, der findes, og at sådanne beslutninger bør forblive mellem patienter og deres læger, siger hun.

Danske politikere er rystede

Hillary Clinton fortsætter:

- Dagens beslutning fra højesteretten vil gå over i historien som en skændsel og et tilbageskridt for kvinders rettigheder og menneskerettigheder.

Flere danske politikere fordømmer ligeledes den amerikanske beslutning.

På Instagram kommenterer statsminister Mette Frederiksen (S) højesteretsdommen.

- Mit hjerte græder for piger og kvinder i USA. Et kæmpe tilbageskridt. Retten til fri abort er en af de mest fundamentale rettigheder, der findes.

- Må vi aldrig gå på kompromis med kvinders uindskrænkede ret til at bestemme over egen krop og fremtid, skriver statsministeren.

Også Uffe Elbæk, Pernille Skipper, Mai Villadsen, Sikandar Siddique og Lars Aslan Rasmussen kommenteret beslutningen på Twitter, hvor de kalder det for "en skændsel", "krig mod kvinders rettigheder" og "rystende".

Republikanerne fejrer beslutning

Modsat reaktionerne fra de demokratiske ledere kalder republikanerne det for en sejr for USA’s forfatning, at man nu har tilladelse til at forbyde abort.

Den republikanske mindretalsleder i Senatet, Mitch McConnell, fejrer beslutningen på Twitter.

- Det her er en historisk sejr for vores forfatning og for de svageste i samfundet, siger han.

Hans pendant i Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy, kommenterer ligeledes nyheden fra højesteretten.

- Ethvert ufødt barn er dyrebart, ekstraordinært og beskyttelsesværdigt. Jeg bifalder denne historiske dom, som vil redde utallige uskyldige liv, lyder det.

I afgørelsen fra højesteretten lød en af begrundelserne for at gøre det muligt at forbyde abort, at der intet sted i forfatningen stod skrevet, at abort var en borgerret.

- Forfatningen henviser ikke til abort, og ingen sådan ret er implicit beskyttet af nogen forfatningsbestemmelse, skrev højesteretsdommeren Samuel Alito.

Der er for mange møder, for meget snak og administration, når folk bliver ledige. Det konstaterer et politisk flertal, som fredag har indgået en aftale om at forenkle reglerne.

Desuden udpeger aftalen besparelser på beskæftigelsesområdet.

Som led i aftalen får a-kasserne fra 1. januar 2024 ansvaret for kontakten til de ledige i de første tre måneder af et ledighedsforløb.

I stedet for flere samtaler om det samme skal der være en obligatorisk samtale – en jobsamtale.

- Jeg er glad for, at det er lykkes at lande en aftale, som nytænker beskæftigelsesindsatsen og forhåbentlig får flere hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i en pressemeddelelse.

Skal medfinansiere "Arne-pension"

Det bliver med aftalen muligt at vælge samtaler digitalt efter den første obligatoriske samtale, som er et fysisk møde. Nedlukninger under pandemien de seneste par år har givet erfaringer med netop det.

Regeringen har indgået aftalen sammen med SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og fem løsgængere – alle tidligere medlemmer af DF.

Det var et mål at spare penge i beskæftigelsesindsatsen, som skal medfinansiere retten til tidlig pension. Det er den, som også kaldes Arne-pensionen.

Den netop indgåede aftale giver en besparelse på 300 millioner kroner i 2022, 750 millioner kroner i 2023 og en årlig besparelse på 1,1 milliard kroner fra 2024 og frem i jobcentrene.

Tidligere er der blevet aftalt besparelser ved at lempe proceskrav til indsatsen for modtagere af uddannelseshjælp samt mulighed for digitale samtaler efter seks måneders ledighed.

Der skal spares på jobcentrene. Aftalens fokus på a-kasser er rigtig, mener beskæftigelsesordfører Karsten Hønge i SF.

- Vi skal drive indsatsen for at få flere i beskæftigelse uden unødigt bureaukrati og formelle virkningsløse krav til processer og på den måde give de ledige bedre oplevelser på jobcentrene, siger han i en pressemeddelelse.

Reducerer central styring

Ikke alle udfordringer forsvinder dog med aftalen, mener beskæftigelsesordfører Jette Gottlieb (EL).

- Men den har flere initiativer, der vil være forbedringer i forhold til i dag, siger hun.

Med aftalen reducerer man noget af den centrale styring på området, siger beskæftigelsesordfører René Christensen (DF):

- Dansk Folkeparti forventer, at der med denne aftale bliver mere plads til dialog og til individuelle tilbud til den ledige.

Hoveddelen af aftalen træder i kraft ved årsskiftet. Det gælder dog ikke det større ansvar til a-kasserne i første del af et ledighedsforløb.