Den norske regering er åben for at hjælpe kriseramte SAS ved at omlægge et lån til SAS til aktier i selskabet.

Det siger den norske erhvervsminister, Jan Christian Vestre, på et pressemøde tirsdag morgen.

Siden 2018 har Norge ikke haft aktier i SAS. Men for at hjælpe selskabet gennem coronapandemien gav den norske stat under pandemien SAS et lån på halvanden milliard norske kroner.

Det er det lån, som den norske stat nu er villig til helt eller delvist at omlægge til en ejerandel i SAS.

Ikke en langsigtet ejer

SAS præsenterede i februar den redningsplan, SAS Forward, som skal holde luftfartsselskabet på vingerne.

Som en del af planen vil SAS forsøge at betale omkring 20 milliarder svenske kroner, svarende til 14,2 milliarder danske kroner, af sin gæld med SAS-aktier.

Det skal nedbringe SAS' gæld og de medfølgende udgifter.

Den norske erhvervsminister understreger dog på pressemødet, at regeringen ikke har planer om at blive en langsigtet ejer af SAS. Der er heller ikke hensigt om at skyde flere penge i selskabet.

- Regeringen har efter en grundig vurdering besluttet, at det ikke bliver aktuelt at gå ind med mere egenkapital i SAS, siger Jan Christian Vestre.

- Regeringen har også besluttet, at vi under visse forudsætninger og vilkår kan acceptere at lade hele eller dele af den udestående gæld blive omdannet til aktier, hvis det bliver nødvendigt.

- Der skal meget mere til

Hvis den norske stat igen bliver medejer af SAS, kommer Norge til at dele ejerskabet sammen med blandt andet den danske og den svenske stat.

Lige nu ejer Danmark og Sverige hver lige under 22 procent af SAS. Og ligesom Norge har begge lande allerede indvilget i at lade deres lån til SAS omlægge til aktier.

Ifølge Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank og luftfartsanalytiker, ser Danmark, Sverige og Norge ud til at ville konvertere cirka ti milliarder kroners gæld til SAS-aktier.

Men staterne kan ikke redde SAS alene, understreger han:

- Der skal meget mere til, for der er så mange puslespilsbrikker, der skal falde på plads, hvis man skal undgå en eller anden konkursbeskyttelse eller betalingsstandsning.

Kun Danmark støtter fuldt og helt op om SAS

Samtidig er det kun den danske stat, der er indstillet på at fastholde og muligvis øge sin ejerandel i SAS.

Ligesom Norge er Sverige nemlig indstillet på at skulle lade sin ejerandel skrumpe.

- Der er egentlig kun den danske regering, som bakker fuldt og helt op om SAS, og som har været ude at sige, at man gerne vil øge sin ejerdel, siger Jacob Pedersen.

Han understreger dog, at det er "et åbent spørgsmål", om Danmark kan få lov af konkurrencemyndighederne til at købe endnu mere af luftfartsselskabet.

Strejke kan bryde ud natten til onsdag

Meldingen fra den norske regering kommer samme dag, som SAS og selskabets piloter senest skal blive enige om en ny overenskomst.

Sker det ikke, bryder en strejke blandt 1000 piloter og 200 flymekanikere efter alt at dømme ud ved midnat natten til onsdag.

Ifølge Jacob Pedersen vil det formentlig betyde, at over halvdelen af SAS' tilbageværende flyvninger vil blive aflyst, hvilket vil koste selskabet i omegnen af 70 millioner kroner om dagen.

Men alligevel forventer Jacob Pedersen ikke, at der slipper noget ud fra forhandlingerne, før der enten er fundet en løsning, eller strejken bryder ud.

- Når man tænker på, hvor længe de har forhandlet, ser det ud, som om der skal et lille mirakel til, før de fly kommer på vingerne i morgen, slutter han.

Den norske erhvervsminister, Jan Christian Vestre, har indkaldt til pressemøde om flyselskabet SAS klokken 08.00 tirsdag morgen.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Siden 2018 har den norske stat ikke ejet aktier i SAS. Men for at hjælpe SAS gennem corona gav den norske stat under pandemien et lån på halvanden milliard norske kroner i krisehjælp til selskabet gennem lånegarantier.

Den norske regering har åbnet for, at lånet, der i dansk valuta svarer til cirka 1,07 milliarder kroner, kan omlægges til en aktiebeholdning i SAS. Regeringen har dog endnu ikke officielt meddelt, om den vil gå efter dette.

Kan frigøre selskabet for mindst én hovedpine

Hvis SAS kan blive frigjort fra lånet, vil det frigøre selskabet fra mindst én af de hovedpiner, som SAS slås med i øjeblikket.

Økonomien er nemlig blevet slået hårdt tilbage under corona, og derfor er SAS i gang med en stor omstruktureringplan. Den betyder blandt andet, at der skal spares en del penge, hvis flyselskabet skal holde sig på vingerne.

Derudover risikerer SAS fra natten til onsdag at blive ramt af en omfattende strejke blandt sine piloter, medmindre repræsentanter fra piloterne og SAS når frem til en løsning.

Strejken er blevet varslet, fordi piloterne er utilfredse med, at SAS efter corona er begyndt at ansætte nyt personale i to datterselskaber, hvor personalet bliver ansat på andre og billigere overenskomster.

Piloterne ønsker hellere, at SAS i stedet prioriterer at genansætte personale, der blev sagt farvel til under corona, og ansætte dem på samme vilkår som før.

SAS har imidlertid sagt, at det ikke kan lade sig gøre, hvis økonomien skal hænge sammen.

Omkring 1000 SAS-piloter fra Sverige, Norge og Danmark har varslet strejke med start fra natten til onsdag.

Piloter i de to datterselskaber i SAS har ikke varslet strejke og ventes derfor fortsat at flyve. SAS venter da også at kunne opretholde flyvninger, omend strejkerne vil have en væsentlig indflydelse på trafikken.

En dommer i den amerikanske delstat Louisiana har mandag midlertidigt blokeret et abortforbud i staten.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, efter at en af statens tre abortklinikker sagsøgte staten og sagde, at det abortforbud, der lå klar til at blive gennemført i staten, "mangler de forfatningsmæssige nødvendige garantier, der forhindrer vilkårlig håndhævelse".

Blokeringen betyder, at abortklinikker, der ikke har kunnet udføre deres arbejde siden fredag, kan genoptage arbejdet.

Omstødte skelsættende abortafgørelse

Fredag omstødte USA's Højesteret den skelsættende "Roe v. Wade"-afgørelse fra 1973, der gav kvinder ret til abort.

Fredagens afgørelse åbner for, at amerikanske delstater selv kan begrænse eller forbyde abort.

13 delstater havde allerede et forbud, der lå klart til, at højesteretten skulle komme med sin afgørelse.

En af de stater er Louisiana, og her ville man ifølge det britiske medie BBC forbyde abort uden undtagelser - også ved incest eller voldtægt.

Det har en dommer i delstaten dog sat en midlertidig stopper for. 8. juli skal der være en høring, hvor det skal besluttes, om man fortsat skal blokere håndhævelsen af abortforbuddet.

Louisianas republikanske statsadvokat, Jeff Landry, siger i en udtalelse, at hans kontor er "helt forberedt på at forsvare disse love ved vores stats domstole, ligesom vi har gjort ved vores føderale domstole".

Flere stater udfordrer forbud

Det er ikke kun i Louisiana, at abortforbud udfordres.

I Kentucky, der også havde et forbud klar, har to abortklinikker og organisationen Planned Parenthood, der blandt andet arbejder for at udbrede oplysning om seksualitet og rettigheder, også udfordret forbuddet.

Fra dem lyder det, at forbuddet krænker patienternes ret til privatliv og selvbestemmelse.

I delstaten Idaho har Planned Parenthood også bedt den højeste domstol i landet om at blokere et abortforbud, der skal træde i kræft 19. august i år.

Det har organisationen også gjort i Ohio, mens en række abortklinikker i Florida også har indbragt en sag for en domstol i staten.

Havde de stået indenfor, havde man sagt, at symbolikken drev ned ad væggene.

Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, og Canadas ditto, Justin Trudeau, med åbne skjorter, store smil og arm i arm. Frankrigs Emmanuel Macron, der har smidt blazeren, og USA's præsident, Joe Biden, der holder diskret om EU-Kommissionens Ursula von der Leyen.

Cremen af Vestens ledere er samlet til G7-møde i Tyskland og har i den forbindelse fået taget en række billeder, der skal signalere Vestens sammenhold i en tid med russisk invasion af Ukraine og et Kina, der buldrer derudaf.

Men det er ikke symbolik det hele. G7-lederne er blandt andet blevet enige om at investere 5000 milliarder kroner i verdens fattigste lande de næste fem år.

Velkommen til dagens overblik.

NATO vil have 300.000 soldater langs Ruslands grænse

Første historie omhandler også international politik, for NATO står nemlig foran den største oprustning siden Den Kolde Krig.

Det siger NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, mandag forud for alliancens topmøde i Madrid.

NATO vil forhøje antallet af soldater, som kan mobiliseres til hurtig indsats betydeligt op fra 40.000 mand i den multinationale styrke NATO Response Force til 300.000.

Jens Stoltenberg forklarer oprustningen med, at Rusland er gået fra at være en strategisk partner til en potentiel trussel:

- Rusland er nu den mest alvorlige og direkte trussel mod vores sikkerhed, slår han fast.

DF-dramaet fortsætter ufortrødent: Thulesen Dahl sender stikpille

Hjem til egen andedam og sagaen om det i sommervarmen så hurtigt nedsmeltende Dansk Folkeparti.

Søndag kaldte tidligere partiformand Pia Kjærsgaard sin afløser, Kristian Thulesen Dahl, for en tøsedreng i et Twitter-opslag.

Mandag tager sidstnævnte så genmæle i et længere opslag på sin Facebook-profil, hvor han spørger, om "det øger danskernes respekt for DF, at vi kalder hinanden for øgenavne som i skolegården".

DF's nuværende formand, Morten Messerschmidt, mener, at partiet er udsat for et koordineret angreb og har opfordret Thulesen Dahl til at gøre sin fremtid i partiet op – men i selvsamme Facebook-opslag tøver Thulesen Dahl. Han overvejer fortsat sin situation, skriver han.

Over 80 aflyste flyvninger på kun én weekend

Fløj du på ferie her i weekenden, var du en af de heldige. Sommerens første rejseweekend har budt på stribevis af aflyste flyvninger.

Ifølge mediet Check-In blev der aflyst 86 flyrejser til og fra lufthavnene i København, Billund, Aarhus og Aalborg lørdag og søndag.

Luftfartsselskabet SAS, som i øjeblikket er i konflikt med sine piloter over uenigheder om en ny overenskomst, stod alene for halvdelen af aflysningerne med 42 opgivne flyrejser til og fra Københavns Lufthavn over weekenden.

22 personer i Danmark er vaccineret mod abekopper

Tilbage i maj fik et udbrud af abekopper i Europa bekymringen til at stige hos Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Siden har vi ikke hørt meget til den potentielt dødelige sygdom, og i Danmark er der fortsat kun konstateret 18 tilfælde af abekopper.

I dag kan Sundhedsministeriet så oplyse, at 22 personer i Danmark foreløbigt er blevet vaccineret mod den sjældne sygdom.

Vaccinen gives kun efter vurdering fra en speciallæge og kun til nære kontakter med særlig risiko for at blive syg af abekopper, efter at disse er blevet eksponeret for smitten.

Danskerne har 1,3 milliarder kroner til gode i feriepenge

Har du husket at få udbetalt dine feriepenge?

Langt de fleste har allerede fået hævet deres feriepenge for det ferieår, der sluttede ved udgangen af 2021, men 350.000 danskere har stadig penge til gode. Det oplyser ATP, der står for administration af lønmodtagernes feriepenge.

Danskerne har 1,35 milliarder kroner til gode, som man kan få adgang til, hvis man søger om det via hjemmesiden borger.dk.

Man kan senest hæve sine penge 30. september. Herefter vil der være en periode, hvor man fortsat kan få adgang til beløbet, men det vil kræve, at man går igennem en mere besværlig ansøgningsproces. Hvis man ikke når det, overgår hele beløbet til statskassen, hvorefter det bliver delt ud til forskellige formål.

***

Det var alt fra dagens overblik. Tak, fordi du læste med.

De første invitationer er allerede sendt afsted efter sidste uges pressemøde, hvor Mette Frederiksen, Magnus Heunicke og Søren Brostrøm fremlagde en plan for, hvordan 2,5 millioner danskere, inden årsskiftet er omme, får tilbudt en revaccination med en coronavaccine.

Men det er stadig usikkert, præcis hvilken vaccine størstedelen af de 2,5 millioner mennesker skal have tilbudt.

Planlægningen er nemlig et kapløb med en virus, der hele tiden tilpasser sig, og en vaccine, hvis nye versioner stadig er ved at blive testet, siger Camilla Foged, der rådgiver i Sundhedsstyrelsens vaccinationsudvalg.

- Vi har jo skullet lave planen, inden vi har haft dataene for de nyeste vacciner eller ved, præcis hvor vi står til efteråret. Men sådan er vilkårene, siger hun.

Her er fire centrale spørgsmål og svar om vaccineudrulningen.

1) Hvem får tilbudt vaccine hvornår?

En af de ting, der ligger fast, er målgrupperne i revaccinationsindsatsen. Allerede fra den sidste uge i juni bliver én gruppe danskere tilbudt en revaccination.

Det er de danskere, som Sundhedsstyrelen kategoriserer som "helt særligt sårbare", som blandt andet kan være personer med immunsvigt på grund af for eksempel kræft, mennesker med nedsat funktionsevne eller svært overvægtige.

Fællesnævneren er, at de er særligt udsatte for et hårdere sygdomsforløb, hvis de bliver smittet med coronavirus. Hvem der er særligt udsat, vil i sidste ende blive afgjort af en læge, der foretager en konkret vurdering af den enkelte patients behov for vaccination med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Derudover er der to datoer, som de danske myndigheder har plottet ind i vaccinekalenderen:

15. september bliver plejehjemsbeboere og særligt sårbare ældre inviteret til fjerde stik, og fra 1. oktober får danskere over 50 år også en invitation til et boosterstik.

2) Med hvilken vaccine?

Ligesom stik nummer et, to og tre bliver det vacciner baseret på mRNA-teknologien, som vaccinationsprogrammets fjerde runde kommer til at benytte. Det er vacciner fra Pfizer og Moderna, og folk vil blive tilbudt samme vaccinetype, som de fik ved tidligere vaccinationer.

- Man har valgt at satse på mRNA-vaccinerne, blandt andet fordi teknologien er hurtig at tilpasse, siger Camilla Foged.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er Pfizer og Modernas vacciner også valgt til, fordi de flugter med vaccinestrategien.

- Vi ved, at begge vacciner er meget effektive i forhold til at forebygge mod alvorlig sygdom, indlæggelser og død, hvilket er hovedsigtet med efterårets vaccinationsindsats, lyder det fra styrelsen til TV 2.

Statens Serum Institut oplyser til TV 2, at Danmark lige nu har cirka 3,7 millioner mRNA-vaccinedoser stående. Størstedelen er fra Pfizer.

Derfor bliver de særligt sårbares boostervaccine den samme vaccine, som langt de fleste danskere allerede er blevet vaccineret med, og som er baseret på den oprindelige variant af coronavirus.

- Der er kun godkendt de ”gamle” vacciner baseret på Wuhan-stammen indtil nu, og derfor er det dem, vi har på lager, lyder det fra SSI.

Men det er ikke sikkert, at det bliver den, som størstedelen af de 2,5 millioner danskere får tilbudt.

3) Hvorfor kan det blive med en opdateret vaccine?

Selvom de oprindelige vacciner er effektive mod alvorlig sygdom, indlæggelse og dødsfald, er de blevet ringere til at forhindre smitte, i takt med at andre varianter har overtaget.

Derfor er både Pfizer og Moderna i gang med kliniske tests af vacciner, der er tilpasset Omikron-varianten. Håbet er, at en variantversion af vaccinen vil være endnu mere effektiv og i højere grad kunne forhindre smitte, forklarer Camilla Foged.

- Jeg tror, at de nye vacciner er bedre, men spørgsmålet er hvor meget bedre – og der må vi simpelthen vente og se, siger hun.

4) Hvor lang tid tager det?

Resultaterne fra de kliniske tests forventes at lande i løbet af sommeren, men der er allerede en løbende vurdering af vaccinerne i gang i Det Europæiske Lægemiddelagentur.

Når al dokumentationen er sendt ind, kan producenterne sende en officiel ansøgning, som en ekspertgruppe tager stilling til. Hvis de anbefaler vaccinen, skal EU blåstemple den.

Vaccineproducenterne skal dokumentere, at de nye variant-opdaterede vacciner er "mindst lige så gode eller bedre" til at sætte gang i dannelsen af beskyttende antistoffer som de vacciner, der allerede er på markedet, lyder det fra Lægemiddelstyrelsen. Derudover skal der være dokumentation for, at de opdaterede vacciner lever op til samme kvalitetskrav som de vacciner, der allerede er rullet ud.

Hverken Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, SSI eller Pfizer kan sige, hvordan den præcise tidshorisont for en opdateret vaccine ser ud.

- Men hvis de variantopdaterede vacciner bliver godkendt og leveret, vil Sundhedsstyrelsen hurtigt vurdere data for fordele og ulemper, med henblik på om vi skal bruge dem i Danmark og til hvilke målgrupper, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

Lige nu er det Omikron-undervarianten BA.5, der er dominerende i Danmark, men det er ikke sikkert, at situationen er den samme til september. Oven i det er Moderna og Pfizers variantvacciner udviklet til BA.1-varianten, og blandt andet derfor understreger Sundhedsstyrelsen, at intet er hugget i granit.

- Efter sommerferien vil vi have større viden om både eventuelle nye varianter og vacciner, og Sundhedsstyrelsen vil derfor genbesøge og eventuelt justere anbefalingerne, lyder det.

Indtil videre er 22 personer i Danmark blevet vaccineret mod abekopper.

Det skriver Sundhedsministeriet mandag i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen gøres der også status på, hvor mange personer der er konstateret smittet med abekopper i Danmark.

Foreløbig har Statens Serum Institut (SSI) konstateret i alt 18 tilfælde af abekopper. Men da to af de 18 smittede ikke er bosat i Danmark, tælles de ikke med som en del af den danske opgørelse.

Smitteopsporing fortsætter

Dermed er der indtil videre konstateret 16 tilfælde i den danske opgørelse. Det er tre flere end i den hidtidige opgørelse.

- Samlet har vi nu 16 tilfælde af abekopper i Danmark. De tre nye tilfælde har ikke rejsehistorik, men har alle kendt smittekilde, skriver Sundhedsministeriet.

De danske sundhedsmyndigheder foretager smitteopsporing og tilbyder helt nære kontakter at blive vaccineret mod abekopper.

Sundhedsministeriet understreger, at der ikke er samfundssmitte med abekopper i Danmark.

De står side om side med armene om hinanden og store smil.

Italienske Mario Draghi, Ursula von der Leyen, Joe Biden fra USA, tyske Olaf Scholz, Storbritanniens Boris Johnson, Justin Trudeau fra Canada, Fumio Kishida fra Japan, franske Emmanuel Macron og Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd.

Klar til at investere op mod 5000 milliarder kroner i verdens fattigste lande i løbet af de næste fem år.

De syv præsidenter og premierministre plus to repræsentanter fra EU er netop nu samlet i de sydtyske alper til det årlige G7-topmøde, hvor stemningen af enighed og fællesskab i høj grad bliver dyrket.

De store investeringer i den fattige del af verden er et forsøg på at svare igen på Kinas 'Belt and Road'-projekt, der siden 2013 har investeret i infrastrukturprojekter i mere end 100 lande verden over.

- G7-landene har over de seneste 10-15 år kunnet se, hvordan Kina gennem 'Belt and Road' har været i stand til at komme tæt på beslutningstagerne i flere fattige lande gennem investeringer i veje, broer og havne, fortæller TV 2s korrespondent Olav Christensen fra landenes topmøde i Tyskland.

De enorme kinesiske investeringer har sikret landet både politisk goodwill og indflydelse i en række lande, forklarer han:

- Kina har opnået en strategisk fordel, så de lande først er gået til Kina, hvis de har problemer.

Set fra de vestlige demokratiers synspunkt er det en farlig udvikling.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, understregede, at det på længere sigt vil være bedre for verdens fattigste lande at alliere sig med verdens store demokratier:

- For når demokratier viser, hvad vi kan gøre og har at byde på, så vil vi helt sikkert vinde konkurrencen hver gang, sagde Joe Biden.

Og formanden for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, sagde, at formålet med investeringen er at præsentere ”en positiv, kraftfuld investeringsvilje for at vise vores samarbejdspartnere i udviklingslandene, at de har et valg”.

"De gamle økonomier"

Kina er da også opmærksom på, at landets 'Belt and Road'-initiativ kan få konkurrence fra Vesten.

- Men Kina har ikke høje tanker om G7, som de betragter som de gamle industriøkonomier, fortæller TV 2s asienkorrespondent, Christina Boutrup.

Set med kinesiske øjne besidder de en svindende magt i verden. Mens G7-landene i 70’erne stod for 80 procent af verdensøkonomien, så står de i dag for 40 procent – og verdens næststørste økonomi, nemlig Kina selv, er slet ikke med i klubben.

- For Kina har investeringerne i udlandet et højere formål. Det handler om politik. Kina har ikke mange allierede rundtom i verden, og man har brug for at købe sig til venskaber. Her kan Kina bruge sine investeringer til at nå sine højere formål, siger Christina Boutrup.

Milliarder fra EU og USA

Ideen om et stort vestligt modspil til 'Belt and Road' blev lanceret på sidste års G7-topmøde, men siden er der ikke sket meget.

Nu siger landene igen, at de vil rejse pengene til at få programmet i gang.

USA vil skaffe 200 milliarder dollars over de næste fem år fra offentlige og private investeringer.

EU har allerede sagt, at man på samme måde vil rejse 300 milliarder euro.

Lægger man bidrag fra de øvrige G7-lande med, har man nu lovning på 600 milliarder dollars (svarende til cirka 5000 milliarder kroner).

Bredt formål

Målet med det vestlige investeringsprogram, der er døbt 'Partnerskab for Global Infrastruktur', er noget bredere end det kinesiske 'Belt and Road', der særligt handler om vejanlæg, havneanlæg, broer, lufthavne og byggeri.

'Partnerskab for Global Infrastruktur' skal investere i bekæmpelse af klimaforandringerne, global sundhed, digital omstilling og ligestilling mellem kønnene.

- Det er ikke noget, der nødvendigvis har noget med stål, asfalt og beton at gøre, siger Olav Christensen.

Fælles for disse områder er, at de vestlige investorer også selv har en interesse i at skubbe til udviklingen i verdens fattigste lande.

- Der er en erkendelse af, at vi kan gøre nok så meget for klimaet i vores del af verden, men det kan neutraliseres af udslip i Indien eller Indonesien. Det er G7-landenes egen interesse at hjælpe med at begrænse disse udslip.

- Det samme med vaccine mod corona. Florerer sygdommen på andre kontinenter, så kommer den også til os på et tidspunkt, forklarer han.

Sommerens første rejseweekend har budt på stribevis af aflyste flyvninger.

Ifølge mediet Check-In er der lørdag og søndag blevet aflyst 86 flyrejser til og fra lufthavnene i København, Billund, Aarhus og Aalborg.

Og luftfartsselskabet SAS, som i øjeblikket er i konflikt med sine piloter over uenigheder om en ny overenskomst, stod alene for halvdelen af aflysningerne.

Ifølge pressechefen for SAS i Danmark, Alexandra Lindgren Kaoukji, skyldes det flere faktorer.

- Vi har lige nu højt sygefravær, noget teknik på Connect (datterselskab, red.) og et forsinket fly fra Link (datterselskab, red.). Og i forvejen har vi en stram bemandingssituation, siger hun til Check-In.

Tordenvejr holdt flyene på jorden

Op mod 12.000 passagerer blev påvirket af aflysningerne, skriver mediet.

Til TV 2 fortæller Marie Louise Hansen, som er Head of Corporate Responsibility i Københavns Lufthavn, at vejret også spillede en afgørende rolle.

- Der var voldsomt tordenvejr natten mellem lørdag og søndag, så rent sikkerhedsmæssigt måtte flyene ikke lette, siger hun.

Samlet set måtte SAS opgive 42 flyrejser til og fra Københavns Lufthavn hen over weekenden.

Mulig strejke på vej

Ud over SAS har også ni andre luftfartsselskaber haft aflyste fly.

Heriblandt Ryanair, som måtte aflyse flyvninger på grund af strejkende kabinepersonale.

Hos SAS har piloterne varslet strejke allerede 29. juni, og hvis det bliver en realitet, vil SAS svare igen med lockout, skriver det norske medie NRK.

Det vil sige, at ansatte holdes uden for arbejdspladsen og ikke får løn.

Massevis af SAS-afgange kan blive aflyst

Konflikten mellem piloterne og SAS' ledelse omhandler i høj grad datterselskaberne SAS Link og SAS Connect.

Piloterne mener nemlig, at ledelsen hos SAS forsøger at presse lønnen ned med de nye selskaber og omgå den eksisterende overenskomst.

Desuden er SAS i øjeblikket i gang med en større spareplan, som skal redde selskabet fra en truende konkurs.

Aktieanalysechef i Sydbank og luftfartsanalytiker Jacob Pedersen vurderer, at mere end hver anden SAS-afgang kan blive aflyst, hvis strejken begynder 29. juni.

Derfor vil strejken også medføre enorme tab for flyselskabet, der i forvejen er økonomisk presset. Ifølge analytikeren kan en strejke medføre tab på op mod 70 millioner kroner om dagen.

Fire tidligere minkavlere, som alle er blevet afsløret i forsøg på at skjule mulig coronasmitte på deres minkfarme, har indtil nu fået udbetalt næsten 150 millioner kroner i kompensation.

Det viser tal fra Fødevarestyrelsen.

Tre af minkavlerne blev i TV 2-dokumentaren 'Minkfarmens skjulte smitte' afsløret i blandt andet at undlade at coronateste samt at bytte prøver fra muligvis smittede dyr ud med prøver fra raske, aflivede dyr.

DR har tidligere beskrevet, hvordan den fjerde avler forsøgte at skjule coronasmitte på sine farme.

Det foregik på et tidspunkt, hvor pandemien var ude af kontrol, og ingen danskere endnu var vaccineret.

Vi prøvede jo at holde det skjult

Samlever til minkavler Klaus Hermansen

De 150 millioner kroner er blandt andet uddelt som kompensation for de skind, som ikke kunne sælges på grund af risiko for coronasmitte. Dengang – i efteråret 2020 – fik avlerne langt flere penge i erstatning for skind fra mink, der var smittefri.

Beløbene er kun foreløbige, og alle fire avlere kan forvente at få yderligere erstatning i de kommende år.

Enhedslisten kalder det “horribelt”, at de fire minkavlere har fået en millionerstatning.

- Vi stod i en situation (i efteråret 2020), hvor ældre døde på plejehjemmene, fordi smitten spredtes. Det er jo fuldstændigt uacceptabelt og amoralsk, at der er avlere, som alene af hensyn til egne økonomiske interesser var villige til at risikere både samfundsøkonomi og folkesundhed, siger sundhedsordfører i Enhedslisten Peder Hvelplund.

Minkavler har fået 93 millioner – benyttede sig af "kreativ metode"

I den kommende uge venter afgørelsen fra Minkkommissionen, og et lækket udkast af kommissionens beretning, som Weekendavisen har set, har skabt forventninger om en hård kritik af regeringen.

Sideløbende med Minkkommissionens arbejde er udbetalingerne af erstatning allerede i fuld gang. Foreløbigt har Fødevarestyrelsen således udbetalt i alt 6,4 milliarder kroner i kompensation til minkavlerne for blandt andet minkskind, tempobonus og nedlukningserstatning.

I alt er der udbetalt erstatning til omkring 1000 minkvirksomheder.

Men som TV 2 nu kan dokumentere, har mindst fire af disse minkavlere på forskellig vis forsøgt at skjule, at der var smitte på deres farme.

En af disse avlere var Niels Christian Poulsen fra No nær Ringkøbing i Vestjylland, som var en af Danmarks største minkavlere indtil nedlukningen af minkerhvervet i november 2020.

Han har indtil videre fået udbetalt 93 millioner skattekroner i erstatning og er dermed en af de avlere, som foreløbigt har fået udbetalt mest.

Men i marts 2021 kunne Danmarks Radio fortælle, at Niels Christian Poulsen i et interview lavet af to journaliststuderende i efteråret 2020 indrømmede, at han benyttede sig af en såkaldt “kreativ metode”, når han skulle indsende coronaprøver af sine mink til myndighederne.

- Det er da rigtigt, at vi har da sendt et hold prøver ind, hvor det var den kreative måde, hvor vi siger, de er jo i zone, de skal aflives, det giver simpelthen ikke mening at få dem erklæret smittet. De var jo dødsdømt på det tidspunkt, sagde Niels Christian Poulsen i interviewet med de studerende.

En metode, der foregik ved at teste døde mink, som avlerne i forvejen vidste ikke var smittet med covid-19.

Testede mink, de vidste ikke var smittet

I interviewet, som er optaget på lyd, og som TV 2 også er i besiddelse af, beskriver Niels Christian Poulsen og hans søn, Henrik Poulsen, den kreative metode.

Henrik Poulsen er ligeledes minkavler og har indtil videre modtaget 7,5 millioner kroner i erstatning fra staten.

I TV 2s dokumentar 'Minkfarmens skjulte smitte' uddyber Henrik Poulsen i interviewet med de journaliststuderende:

- Vi er rædde for at miste hele vores livsværk. I og med at vi skal sende nogle tests ind af vores dyr fra vatpindeprøven fra svælget, så kan man godt blive fristet til at tage testen på nogle dyr, man allerede har testet en gang og er sikker på, ikke har covid, siger Henrik Poulsen i interviewet.

Han forklarer videre:

- Nogle gange dykker vi lidt længere ned i fryseren og tager prøver af nogle dyr der.

Men det er lidt farligt for dig at snakke om?

- Ja, det er det. Det kan være meget farligt for mig. Det kan jo være skræmmende for hele erhvervet, hvis det kommer ud jo. Så det skal man passe på med, siger Henrik Poulsen.

Han fortæller videre om årsagen til, at han og andre minkavlere benytter sig af metoden:

- I den situation, vi står i nu, føler vi os virkelig trådt på og pisset ned ad ryggen. Det gør, at de ser modstand fra vores side og kreative løsninger, siger Henrik Poulsen.

Samlever til minkavler: Vi prøvede at holde det skjult

Den tredje minkavler, TV 2 har kigget nærmere på, er Klaus Hermansen, ejer af Bøgballe Mink nær Vejle.

Han har indtil nu fået 22,7 millioner kroner i erstatning.

I dokumentaren 'Minkfarmens skjulte smitte' møder TV 2 minkavlerens samlever, som åbent fortæller, hvordan de på Klaus Hermansens minkfarm undlod at fortælle myndighederne, at besætningen var smittet.

- Så havde de jo lukket det hele ned. Pelseriet og det hele. Så vi prøvede jo at holde det skjult, siger samleveren.

Hun fortæller blandt andet, at minkvirksomheden ikke fulgte myndighedernes anvisning om, at deres døde mink skulle køres ud til massegravene, hvor mange millioner smittede mink blev begravet.

- Vi fulgte jo ikke helt ordren, vel. For vores dyr skulle jo egentlig have været oppe i den der massegrav. Men vi ville så gerne sælge de skind, så det fik en ordentlig afslutning, siger hun.

Selvom myndighederne forsøgte at ringe til minkfarmen, tog de ikke telefonen, forklarer samleveren:

- Vi blev kimet ned hele tiden. Men altså, det er jo ikke ulovligt ikke at tage telefonen, så vi tog den ikke.

Ifølge samleveren begyndte medarbejderne at ringe til farmen og fortælle, at de var blevet smittet med covid-19.

- De blev smittet af dyrene. Og så skulle vi igen finde nye medarbejdere, fortæller hun.

Så kom der nye medarbejdere?

- Ja. Og så blev de også smittet.

- Vi sagde også til medarbejderne: “Lad være med at sige det her.” For så var vi godt klar over, at så blev vi jo lukket ned, siger samleveren.

Hollænder sendte smittede dyr til pelsning

Den fjerde avler er hollænderen Jos van Deurzen, som ejer flere minkfarme i Danmark.

Indtil nu har han fået udbetalt 24,6 millioner kroner i erstatning.

En af Jos van Deurzens farme blev i efteråret 2020 omfattet af en smittezone, og derfor skulle minkene aflives og sendes til begravelse i massegravene.

Alligevel opdagede politiet, at en lastbil lastet med mink fra en af Jos van Deurzen minkfarme var på vej mod et pelseri – og ikke mod massegravene, som de ellers skulle.

En ansat på Jos van Deurzens farme, som TV 2 kender identiteten på, men som af frygt for repressalier ikke ønsker at stå frem med navn, fortæller, at minkene på farmen var smittet.

Derfor risikerede de ansatte på pelseriet at blive udsat for covid-19, når minkene ankom.

Kilden fortæller, at man fortsatte med at sende mink til pelsning, efter at han selv som beboer på farmen var konstateret smittet.

- Der kommer så et hold mere på seks rumænere og en aflivningsvogn mere, så de virkelig kan komme til at aflive. Og så kommer der to udenlandske lastbiler, fortæller kilden.

SSI: - Det er dybt uetisk

Faglig direktør i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause har set TV 2s dokumentation.

Om Henrik Poulsens kreative metoder i forbindelse med test af mink siger hun:

- Det er dybt uetisk, fordi det ikke er en opfordring, vi er kommet med for at genere minkarbejderne. Der var et stort potentielt folkesundhedsproblem i den smitte, der skete på minkfarmene.

Om udtalelserne fra Klaus Hermansens samlever siger Tyra Grove Krause:

- Når man tænker på, hvad vi ikke gør for at beskytte sundhedspersoner mod at blive smittet, når vi behandler syge patienter, så er det jo tankevækkende, at man her siger, at det er okay, man får nye medarbejdere ind, som så bliver smittet. Så det står meget i kontrast til alt, hvad jeg arbejdede for i den periode, at nogen har håndteret det så lemfældigt.

Minkavlere ønsker ikke at stille op til interview

Enhedslistens Peder Hvelplund siger, at han vil gå videre med sagen:

- Jeg kommer til at spørge ministeren, hvorvidt der er en mulighed for at sikre, at de her avlere ikke får udbetalt erstatning, og så bliver vi selvfølgelig nødt til at se reglerne efter, så vi kan sikre, at vi ikke kommer til at stå i en tilsvarende situation.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) ønsker ikke at stille op til interview, men henviser i en mail til de ansvarlige myndigheder:

- Jeg har en klar forventning om, at myndighederne er opmærksomme på – ikke bare her, men i alle sager – om der er udbetalt uberettiget kompensation, skriver han.

TV 2 har forsøgt at få et interview med Niels Christian Poulsen og Henrik Poulsen, men de ønsker ikke at stille op til interview.

Jos Van Deurzen er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelser.

Heller ikke Klaus Hermansen har ønsket at stille op til interview.

Minkavlernes formand, Tage Pedersen, siger til TV 2, at han tager afstand fra minkavlere, som bevidst har snydt eller forsøgt at snyde myndighederne. Men han ønsker ikke at kommentere de enkelte sager.

- Jeg kender kun sagerne gennem medierne. Derfor svarer jeg ikke på, hvad jeg synes om dem, siger han.