De første invitationer er allerede sendt afsted efter sidste uges pressemøde, hvor Mette Frederiksen, Magnus Heunicke og Søren Brostrøm fremlagde en plan for, hvordan 2,5 millioner danskere, inden årsskiftet er omme, får tilbudt en revaccination med en coronavaccine.

Men det er stadig usikkert, præcis hvilken vaccine størstedelen af de 2,5 millioner mennesker skal have tilbudt.

Planlægningen er nemlig et kapløb med en virus, der hele tiden tilpasser sig, og en vaccine, hvis nye versioner stadig er ved at blive testet, siger Camilla Foged, der rådgiver i Sundhedsstyrelsens vaccinationsudvalg.

- Vi har jo skullet lave planen, inden vi har haft dataene for de nyeste vacciner eller ved, præcis hvor vi står til efteråret. Men sådan er vilkårene, siger hun.

Her er fire centrale spørgsmål og svar om vaccineudrulningen.

1) Hvem får tilbudt vaccine hvornår?

En af de ting, der ligger fast, er målgrupperne i revaccinationsindsatsen. Allerede fra den sidste uge i juni bliver én gruppe danskere tilbudt en revaccination.

Det er de danskere, som Sundhedsstyrelen kategoriserer som "helt særligt sårbare", som blandt andet kan være personer med immunsvigt på grund af for eksempel kræft, mennesker med nedsat funktionsevne eller svært overvægtige.

Fællesnævneren er, at de er særligt udsatte for et hårdere sygdomsforløb, hvis de bliver smittet med coronavirus. Hvem der er særligt udsat, vil i sidste ende blive afgjort af en læge, der foretager en konkret vurdering af den enkelte patients behov for vaccination med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Derudover er der to datoer, som de danske myndigheder har plottet ind i vaccinekalenderen:

15. september bliver plejehjemsbeboere og særligt sårbare ældre inviteret til fjerde stik, og fra 1. oktober får danskere over 50 år også en invitation til et boosterstik.

2) Med hvilken vaccine?

Ligesom stik nummer et, to og tre bliver det vacciner baseret på mRNA-teknologien, som vaccinationsprogrammets fjerde runde kommer til at benytte. Det er vacciner fra Pfizer og Moderna, og folk vil blive tilbudt samme vaccinetype, som de fik ved tidligere vaccinationer.

- Man har valgt at satse på mRNA-vaccinerne, blandt andet fordi teknologien er hurtig at tilpasse, siger Camilla Foged.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er Pfizer og Modernas vacciner også valgt til, fordi de flugter med vaccinestrategien.

- Vi ved, at begge vacciner er meget effektive i forhold til at forebygge mod alvorlig sygdom, indlæggelser og død, hvilket er hovedsigtet med efterårets vaccinationsindsats, lyder det fra styrelsen til TV 2.

Statens Serum Institut oplyser til TV 2, at Danmark lige nu har cirka 3,7 millioner mRNA-vaccinedoser stående. Størstedelen er fra Pfizer.

Derfor bliver de særligt sårbares boostervaccine den samme vaccine, som langt de fleste danskere allerede er blevet vaccineret med, og som er baseret på den oprindelige variant af coronavirus.

- Der er kun godkendt de ”gamle” vacciner baseret på Wuhan-stammen indtil nu, og derfor er det dem, vi har på lager, lyder det fra SSI.

Men det er ikke sikkert, at det bliver den, som størstedelen af de 2,5 millioner danskere får tilbudt.

3) Hvorfor kan det blive med en opdateret vaccine?

Selvom de oprindelige vacciner er effektive mod alvorlig sygdom, indlæggelse og dødsfald, er de blevet ringere til at forhindre smitte, i takt med at andre varianter har overtaget.

Derfor er både Pfizer og Moderna i gang med kliniske tests af vacciner, der er tilpasset Omikron-varianten. Håbet er, at en variantversion af vaccinen vil være endnu mere effektiv og i højere grad kunne forhindre smitte, forklarer Camilla Foged.

- Jeg tror, at de nye vacciner er bedre, men spørgsmålet er hvor meget bedre – og der må vi simpelthen vente og se, siger hun.

4) Hvor lang tid tager det?

Resultaterne fra de kliniske tests forventes at lande i løbet af sommeren, men der er allerede en løbende vurdering af vaccinerne i gang i Det Europæiske Lægemiddelagentur.

Når al dokumentationen er sendt ind, kan producenterne sende en officiel ansøgning, som en ekspertgruppe tager stilling til. Hvis de anbefaler vaccinen, skal EU blåstemple den.

Vaccineproducenterne skal dokumentere, at de nye variant-opdaterede vacciner er "mindst lige så gode eller bedre" til at sætte gang i dannelsen af beskyttende antistoffer som de vacciner, der allerede er på markedet, lyder det fra Lægemiddelstyrelsen. Derudover skal der være dokumentation for, at de opdaterede vacciner lever op til samme kvalitetskrav som de vacciner, der allerede er rullet ud.

Hverken Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, SSI eller Pfizer kan sige, hvordan den præcise tidshorisont for en opdateret vaccine ser ud.

- Men hvis de variantopdaterede vacciner bliver godkendt og leveret, vil Sundhedsstyrelsen hurtigt vurdere data for fordele og ulemper, med henblik på om vi skal bruge dem i Danmark og til hvilke målgrupper, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

Lige nu er det Omikron-undervarianten BA.5, der er dominerende i Danmark, men det er ikke sikkert, at situationen er den samme til september. Oven i det er Moderna og Pfizers variantvacciner udviklet til BA.1-varianten, og blandt andet derfor understreger Sundhedsstyrelsen, at intet er hugget i granit.

- Efter sommerferien vil vi have større viden om både eventuelle nye varianter og vacciner, og Sundhedsstyrelsen vil derfor genbesøge og eventuelt justere anbefalingerne, lyder det.

Indtil videre er 22 personer i Danmark blevet vaccineret mod abekopper.

Det skriver Sundhedsministeriet mandag i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen gøres der også status på, hvor mange personer der er konstateret smittet med abekopper i Danmark.

Foreløbig har Statens Serum Institut (SSI) konstateret i alt 18 tilfælde af abekopper. Men da to af de 18 smittede ikke er bosat i Danmark, tælles de ikke med som en del af den danske opgørelse.

Smitteopsporing fortsætter

Dermed er der indtil videre konstateret 16 tilfælde i den danske opgørelse. Det er tre flere end i den hidtidige opgørelse.

- Samlet har vi nu 16 tilfælde af abekopper i Danmark. De tre nye tilfælde har ikke rejsehistorik, men har alle kendt smittekilde, skriver Sundhedsministeriet.

De danske sundhedsmyndigheder foretager smitteopsporing og tilbyder helt nære kontakter at blive vaccineret mod abekopper.

Sundhedsministeriet understreger, at der ikke er samfundssmitte med abekopper i Danmark.

De står side om side med armene om hinanden og store smil.

Italienske Mario Draghi, Ursula von der Leyen, Joe Biden fra USA, tyske Olaf Scholz, Storbritanniens Boris Johnson, Justin Trudeau fra Canada, Fumio Kishida fra Japan, franske Emmanuel Macron og Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd.

Klar til at investere op mod 5000 milliarder kroner i verdens fattigste lande i løbet af de næste fem år.

De syv præsidenter og premierministre plus to repræsentanter fra EU er netop nu samlet i de sydtyske alper til det årlige G7-topmøde, hvor stemningen af enighed og fællesskab i høj grad bliver dyrket.

De store investeringer i den fattige del af verden er et forsøg på at svare igen på Kinas 'Belt and Road'-projekt, der siden 2013 har investeret i infrastrukturprojekter i mere end 100 lande verden over.

- G7-landene har over de seneste 10-15 år kunnet se, hvordan Kina gennem 'Belt and Road' har været i stand til at komme tæt på beslutningstagerne i flere fattige lande gennem investeringer i veje, broer og havne, fortæller TV 2s korrespondent Olav Christensen fra landenes topmøde i Tyskland.

De enorme kinesiske investeringer har sikret landet både politisk goodwill og indflydelse i en række lande, forklarer han:

- Kina har opnået en strategisk fordel, så de lande først er gået til Kina, hvis de har problemer.

Set fra de vestlige demokratiers synspunkt er det en farlig udvikling.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, understregede, at det på længere sigt vil være bedre for verdens fattigste lande at alliere sig med verdens store demokratier:

- For når demokratier viser, hvad vi kan gøre og har at byde på, så vil vi helt sikkert vinde konkurrencen hver gang, sagde Joe Biden.

Og formanden for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, sagde, at formålet med investeringen er at præsentere ”en positiv, kraftfuld investeringsvilje for at vise vores samarbejdspartnere i udviklingslandene, at de har et valg”.

"De gamle økonomier"

Kina er da også opmærksom på, at landets 'Belt and Road'-initiativ kan få konkurrence fra Vesten.

- Men Kina har ikke høje tanker om G7, som de betragter som de gamle industriøkonomier, fortæller TV 2s asienkorrespondent, Christina Boutrup.

Set med kinesiske øjne besidder de en svindende magt i verden. Mens G7-landene i 70’erne stod for 80 procent af verdensøkonomien, så står de i dag for 40 procent – og verdens næststørste økonomi, nemlig Kina selv, er slet ikke med i klubben.

- For Kina har investeringerne i udlandet et højere formål. Det handler om politik. Kina har ikke mange allierede rundtom i verden, og man har brug for at købe sig til venskaber. Her kan Kina bruge sine investeringer til at nå sine højere formål, siger Christina Boutrup.

Milliarder fra EU og USA

Ideen om et stort vestligt modspil til 'Belt and Road' blev lanceret på sidste års G7-topmøde, men siden er der ikke sket meget.

Nu siger landene igen, at de vil rejse pengene til at få programmet i gang.

USA vil skaffe 200 milliarder dollars over de næste fem år fra offentlige og private investeringer.

EU har allerede sagt, at man på samme måde vil rejse 300 milliarder euro.

Lægger man bidrag fra de øvrige G7-lande med, har man nu lovning på 600 milliarder dollars (svarende til cirka 5000 milliarder kroner).

Bredt formål

Målet med det vestlige investeringsprogram, der er døbt 'Partnerskab for Global Infrastruktur', er noget bredere end det kinesiske 'Belt and Road', der særligt handler om vejanlæg, havneanlæg, broer, lufthavne og byggeri.

'Partnerskab for Global Infrastruktur' skal investere i bekæmpelse af klimaforandringerne, global sundhed, digital omstilling og ligestilling mellem kønnene.

- Det er ikke noget, der nødvendigvis har noget med stål, asfalt og beton at gøre, siger Olav Christensen.

Fælles for disse områder er, at de vestlige investorer også selv har en interesse i at skubbe til udviklingen i verdens fattigste lande.

- Der er en erkendelse af, at vi kan gøre nok så meget for klimaet i vores del af verden, men det kan neutraliseres af udslip i Indien eller Indonesien. Det er G7-landenes egen interesse at hjælpe med at begrænse disse udslip.

- Det samme med vaccine mod corona. Florerer sygdommen på andre kontinenter, så kommer den også til os på et tidspunkt, forklarer han.

Sommerens første rejseweekend har budt på stribevis af aflyste flyvninger.

Ifølge mediet Check-In er der lørdag og søndag blevet aflyst 86 flyrejser til og fra lufthavnene i København, Billund, Aarhus og Aalborg.

Og luftfartsselskabet SAS, som i øjeblikket er i konflikt med sine piloter over uenigheder om en ny overenskomst, stod alene for halvdelen af aflysningerne.

Ifølge pressechefen for SAS i Danmark, Alexandra Lindgren Kaoukji, skyldes det flere faktorer.

- Vi har lige nu højt sygefravær, noget teknik på Connect (datterselskab, red.) og et forsinket fly fra Link (datterselskab, red.). Og i forvejen har vi en stram bemandingssituation, siger hun til Check-In.

Tordenvejr holdt flyene på jorden

Op mod 12.000 passagerer blev påvirket af aflysningerne, skriver mediet.

Til TV 2 fortæller Marie Louise Hansen, som er Head of Corporate Responsibility i Københavns Lufthavn, at vejret også spillede en afgørende rolle.

- Der var voldsomt tordenvejr natten mellem lørdag og søndag, så rent sikkerhedsmæssigt måtte flyene ikke lette, siger hun.

Samlet set måtte SAS opgive 42 flyrejser til og fra Københavns Lufthavn hen over weekenden.

Mulig strejke på vej

Ud over SAS har også ni andre luftfartsselskaber haft aflyste fly.

Heriblandt Ryanair, som måtte aflyse flyvninger på grund af strejkende kabinepersonale.

Hos SAS har piloterne varslet strejke allerede 29. juni, og hvis det bliver en realitet, vil SAS svare igen med lockout, skriver det norske medie NRK.

Det vil sige, at ansatte holdes uden for arbejdspladsen og ikke får løn.

Massevis af SAS-afgange kan blive aflyst

Konflikten mellem piloterne og SAS' ledelse omhandler i høj grad datterselskaberne SAS Link og SAS Connect.

Piloterne mener nemlig, at ledelsen hos SAS forsøger at presse lønnen ned med de nye selskaber og omgå den eksisterende overenskomst.

Desuden er SAS i øjeblikket i gang med en større spareplan, som skal redde selskabet fra en truende konkurs.

Aktieanalysechef i Sydbank og luftfartsanalytiker Jacob Pedersen vurderer, at mere end hver anden SAS-afgang kan blive aflyst, hvis strejken begynder 29. juni.

Derfor vil strejken også medføre enorme tab for flyselskabet, der i forvejen er økonomisk presset. Ifølge analytikeren kan en strejke medføre tab på op mod 70 millioner kroner om dagen.

Fire tidligere minkavlere, som alle er blevet afsløret i forsøg på at skjule mulig coronasmitte på deres minkfarme, har indtil nu fået udbetalt næsten 150 millioner kroner i kompensation.

Det viser tal fra Fødevarestyrelsen.

Tre af minkavlerne blev i TV 2-dokumentaren 'Minkfarmens skjulte smitte' afsløret i blandt andet at undlade at coronateste samt at bytte prøver fra muligvis smittede dyr ud med prøver fra raske, aflivede dyr.

DR har tidligere beskrevet, hvordan den fjerde avler forsøgte at skjule coronasmitte på sine farme.

Det foregik på et tidspunkt, hvor pandemien var ude af kontrol, og ingen danskere endnu var vaccineret.

Vi prøvede jo at holde det skjult

Samlever til minkavler Klaus Hermansen

De 150 millioner kroner er blandt andet uddelt som kompensation for de skind, som ikke kunne sælges på grund af risiko for coronasmitte. Dengang – i efteråret 2020 – fik avlerne langt flere penge i erstatning for skind fra mink, der var smittefri.

Beløbene er kun foreløbige, og alle fire avlere kan forvente at få yderligere erstatning i de kommende år.

Enhedslisten kalder det “horribelt”, at de fire minkavlere har fået en millionerstatning.

- Vi stod i en situation (i efteråret 2020), hvor ældre døde på plejehjemmene, fordi smitten spredtes. Det er jo fuldstændigt uacceptabelt og amoralsk, at der er avlere, som alene af hensyn til egne økonomiske interesser var villige til at risikere både samfundsøkonomi og folkesundhed, siger sundhedsordfører i Enhedslisten Peder Hvelplund.

Minkavler har fået 93 millioner – benyttede sig af "kreativ metode"

I den kommende uge venter afgørelsen fra Minkkommissionen, og et lækket udkast af kommissionens beretning, som Weekendavisen har set, har skabt forventninger om en hård kritik af regeringen.

Sideløbende med Minkkommissionens arbejde er udbetalingerne af erstatning allerede i fuld gang. Foreløbigt har Fødevarestyrelsen således udbetalt i alt 6,4 milliarder kroner i kompensation til minkavlerne for blandt andet minkskind, tempobonus og nedlukningserstatning.

I alt er der udbetalt erstatning til omkring 1000 minkvirksomheder.

Men som TV 2 nu kan dokumentere, har mindst fire af disse minkavlere på forskellig vis forsøgt at skjule, at der var smitte på deres farme.

En af disse avlere var Niels Christian Poulsen fra No nær Ringkøbing i Vestjylland, som var en af Danmarks største minkavlere indtil nedlukningen af minkerhvervet i november 2020.

Han har indtil videre fået udbetalt 93 millioner skattekroner i erstatning og er dermed en af de avlere, som foreløbigt har fået udbetalt mest.

Men i marts 2021 kunne Danmarks Radio fortælle, at Niels Christian Poulsen i et interview lavet af to journaliststuderende i efteråret 2020 indrømmede, at han benyttede sig af en såkaldt “kreativ metode”, når han skulle indsende coronaprøver af sine mink til myndighederne.

- Det er da rigtigt, at vi har da sendt et hold prøver ind, hvor det var den kreative måde, hvor vi siger, de er jo i zone, de skal aflives, det giver simpelthen ikke mening at få dem erklæret smittet. De var jo dødsdømt på det tidspunkt, sagde Niels Christian Poulsen i interviewet med de studerende.

En metode, der foregik ved at teste døde mink, som avlerne i forvejen vidste ikke var smittet med covid-19.

Testede mink, de vidste ikke var smittet

I interviewet, som er optaget på lyd, og som TV 2 også er i besiddelse af, beskriver Niels Christian Poulsen og hans søn, Henrik Poulsen, den kreative metode.

Henrik Poulsen er ligeledes minkavler og har indtil videre modtaget 7,5 millioner kroner i erstatning fra staten.

I TV 2s dokumentar 'Minkfarmens skjulte smitte' uddyber Henrik Poulsen i interviewet med de journaliststuderende:

- Vi er rædde for at miste hele vores livsværk. I og med at vi skal sende nogle tests ind af vores dyr fra vatpindeprøven fra svælget, så kan man godt blive fristet til at tage testen på nogle dyr, man allerede har testet en gang og er sikker på, ikke har covid, siger Henrik Poulsen i interviewet.

Han forklarer videre:

- Nogle gange dykker vi lidt længere ned i fryseren og tager prøver af nogle dyr der.

Men det er lidt farligt for dig at snakke om?

- Ja, det er det. Det kan være meget farligt for mig. Det kan jo være skræmmende for hele erhvervet, hvis det kommer ud jo. Så det skal man passe på med, siger Henrik Poulsen.

Han fortæller videre om årsagen til, at han og andre minkavlere benytter sig af metoden:

- I den situation, vi står i nu, føler vi os virkelig trådt på og pisset ned ad ryggen. Det gør, at de ser modstand fra vores side og kreative løsninger, siger Henrik Poulsen.

Samlever til minkavler: Vi prøvede at holde det skjult

Den tredje minkavler, TV 2 har kigget nærmere på, er Klaus Hermansen, ejer af Bøgballe Mink nær Vejle.

Han har indtil nu fået 22,7 millioner kroner i erstatning.

I dokumentaren 'Minkfarmens skjulte smitte' møder TV 2 minkavlerens samlever, som åbent fortæller, hvordan de på Klaus Hermansens minkfarm undlod at fortælle myndighederne, at besætningen var smittet.

- Så havde de jo lukket det hele ned. Pelseriet og det hele. Så vi prøvede jo at holde det skjult, siger samleveren.

Hun fortæller blandt andet, at minkvirksomheden ikke fulgte myndighedernes anvisning om, at deres døde mink skulle køres ud til massegravene, hvor mange millioner smittede mink blev begravet.

- Vi fulgte jo ikke helt ordren, vel. For vores dyr skulle jo egentlig have været oppe i den der massegrav. Men vi ville så gerne sælge de skind, så det fik en ordentlig afslutning, siger hun.

Selvom myndighederne forsøgte at ringe til minkfarmen, tog de ikke telefonen, forklarer samleveren:

- Vi blev kimet ned hele tiden. Men altså, det er jo ikke ulovligt ikke at tage telefonen, så vi tog den ikke.

Ifølge samleveren begyndte medarbejderne at ringe til farmen og fortælle, at de var blevet smittet med covid-19.

- De blev smittet af dyrene. Og så skulle vi igen finde nye medarbejdere, fortæller hun.

Så kom der nye medarbejdere?

- Ja. Og så blev de også smittet.

- Vi sagde også til medarbejderne: “Lad være med at sige det her.” For så var vi godt klar over, at så blev vi jo lukket ned, siger samleveren.

Hollænder sendte smittede dyr til pelsning

Den fjerde avler er hollænderen Jos van Deurzen, som ejer flere minkfarme i Danmark.

Indtil nu har han fået udbetalt 24,6 millioner kroner i erstatning.

En af Jos van Deurzens farme blev i efteråret 2020 omfattet af en smittezone, og derfor skulle minkene aflives og sendes til begravelse i massegravene.

Alligevel opdagede politiet, at en lastbil lastet med mink fra en af Jos van Deurzen minkfarme var på vej mod et pelseri – og ikke mod massegravene, som de ellers skulle.

En ansat på Jos van Deurzens farme, som TV 2 kender identiteten på, men som af frygt for repressalier ikke ønsker at stå frem med navn, fortæller, at minkene på farmen var smittet.

Derfor risikerede de ansatte på pelseriet at blive udsat for covid-19, når minkene ankom.

Kilden fortæller, at man fortsatte med at sende mink til pelsning, efter at han selv som beboer på farmen var konstateret smittet.

- Der kommer så et hold mere på seks rumænere og en aflivningsvogn mere, så de virkelig kan komme til at aflive. Og så kommer der to udenlandske lastbiler, fortæller kilden.

SSI: - Det er dybt uetisk

Faglig direktør i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause har set TV 2s dokumentation.

Om Henrik Poulsens kreative metoder i forbindelse med test af mink siger hun:

- Det er dybt uetisk, fordi det ikke er en opfordring, vi er kommet med for at genere minkarbejderne. Der var et stort potentielt folkesundhedsproblem i den smitte, der skete på minkfarmene.

Om udtalelserne fra Klaus Hermansens samlever siger Tyra Grove Krause:

- Når man tænker på, hvad vi ikke gør for at beskytte sundhedspersoner mod at blive smittet, når vi behandler syge patienter, så er det jo tankevækkende, at man her siger, at det er okay, man får nye medarbejdere ind, som så bliver smittet. Så det står meget i kontrast til alt, hvad jeg arbejdede for i den periode, at nogen har håndteret det så lemfældigt.

Minkavlere ønsker ikke at stille op til interview

Enhedslistens Peder Hvelplund siger, at han vil gå videre med sagen:

- Jeg kommer til at spørge ministeren, hvorvidt der er en mulighed for at sikre, at de her avlere ikke får udbetalt erstatning, og så bliver vi selvfølgelig nødt til at se reglerne efter, så vi kan sikre, at vi ikke kommer til at stå i en tilsvarende situation.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) ønsker ikke at stille op til interview, men henviser i en mail til de ansvarlige myndigheder:

- Jeg har en klar forventning om, at myndighederne er opmærksomme på – ikke bare her, men i alle sager – om der er udbetalt uberettiget kompensation, skriver han.

TV 2 har forsøgt at få et interview med Niels Christian Poulsen og Henrik Poulsen, men de ønsker ikke at stille op til interview.

Jos Van Deurzen er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelser.

Heller ikke Klaus Hermansen har ønsket at stille op til interview.

Minkavlernes formand, Tage Pedersen, siger til TV 2, at han tager afstand fra minkavlere, som bevidst har snydt eller forsøgt at snyde myndighederne. Men han ønsker ikke at kommentere de enkelte sager.

- Jeg kender kun sagerne gennem medierne. Derfor svarer jeg ikke på, hvad jeg synes om dem, siger han.

G7-ledere lancerer et kæmpe investeringsprojekt, der skal forsøge at bremse Kinas voksende indflydelse i udviklingslandene.

Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, siger på en pressekonference ved G7-topmødet i Tyskland, at Europa over de næste fem år mobiliserer 300 milliarder euro i private og offentlige penge til infrastruktur i udviklingslandene.

Det er omkring 2250 milliarder kroner.

Kina har i en årrække haft sit såkaldte nye silkevejsprojekt, kendt som "Belt and Road".

Et projekt, hvor Kina hjælper udviklingslande med eksempelvis udvikling af havne, veje, miner, og derved får Kina indflydelse.

Det prøver Vesten nu at imødegå.

- Det er op til os at give en positiv og kraftig investering til verden for at vise vore partnere i udviklingslandene, at de har et valg, siger von der Leyen som repræsentant for EU er med ved G7-topmødet.

- At vise, at vi har i sinde at træde til med solidaritet for at hjælpe med deres udviklingsbehov, siger hun.

Kaldes PGII

G7 består af de syv førende industrilande i Vesten, USA, Canada, Japan, Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Italien.

Det tyske nyhedsbureau dpa skriver, at G7-projektet kaldes Partnerskab for Global Infrastruktur (PGII).

- Udviklingslande mangler ofte nødvendig infrastruktur, som kan hjælpe med at navigere, når globale chok som en pandemi rammer, siger USA's præsident, Joe Biden, på pressekonferencen.

Han tilføjer, at USA afsætter 200 milliarder dollar til projektet. Det er 1400 milliarder kroner.

Han tilføjer, at Vesten samlet ventes at afsætte 600 milliarder dollar over de næste fem år, omkring 4200 milliarder kroner.

Fokus på projekter, der afbøder klimaforandringer

Projekterne vil fokusere på infrastruktur, der kan afbøde klimaforandringer.

Så investeringerne skal tackle klimaproblemer, de skal skaffe arbejdspladser, styrke den globale energisikkerhed og øge den digitale teknologi i udviklingslandene.

- Jeg vil gerne være tydelig, siger Biden.

- Det her er ikke bistand eller velgørenhed. Det er en investering, der giver afkast til alle, herunder det amerikanske folk og alle vore nationers indbyggere. Det vil gavne alle vore økonomier.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, siger nu til TV 2, at han er "ked af", hvis forældre har følt sig presset af styrelsens vaccinekampagne.

Sådan lyder det, efter at TV 2 har talt med seks forældre, hvoraf de fem føler, at de blev "trængt op i et hjørne" og tvunget til at træffe en beslutning på urimeligt kort tid, da Sundhedsstyrelsen anbefalede børn ned til fem år at blive vaccineret mod coronavirus.

Jeg følte ikke, at vi fik tid og lov til at tænke over det

Katrine Rosendal, mor til tre

Kritikken fra forældrene kommer, efter at Søren Brostrøm onsdag erkendte, at vi "set i bakspejlet ikke fik meget ud af udvidelsen af vaccinationsprogrammet til børn – i hvert fald ikke når det kommer til epidemikontrol, som ellers var formålet med at gøre det. Siden er vi blevet klogere, og vi ville ikke gøre det samme i dag", lyder det til forældrenes store frustration.

Forældre følte sig pressede

I juni 2021 valgte Sundhedsstyrelsen at anbefale coronavacciner til børn i alderen 12-15 år. I november fulgte så en anbefaling om også at vaccinere børn i alderen 5-11 år.

Allerede dengang lød det, at anbefalingen ikke var for børnenes skyld, men for at sikre kontrol med epidemien i Danmark.

Og for flere af de forældre, TV 2 har talt med, gav det en knude i maven lige fra begyndelsen. Det gjorde det også for Gitte Larsen, der er mor til femårige William.

Fordi han er astmaallergiker, valgte Gitte Larsen at lade sin søn vaccinere mod coronavirus.

- Det er faktisk ikke vaccinen, jeg fortryder, men jeg stiller mig enormt kritisk overfor, at jeg følte mig presset op i et hjørne på utroligt kort tid af flere forskellige instanser med noget, der på mig ikke føltes ordentligt begrundet, siger hun til TV 2.

Gitte Larsen er ikke alene med sin kritik af sundhedsmyndighedernes ageren i de måneder, hvor landets yngste blev anbefalet at få vaccinen. Også en række andre mødre og fædre har til TV 2 kunnet fortælle om at føle sig presset til at træffe en hurtig beslutning på baggrund af "aggressive" vaccinekampagner fra sundhedsmyndighederne og uden at føle sig ordentligt klædt på til at tage den.

TV 2 har forelagt Søren Brostrøm forældrenes kritik, og han medgiver, at Sundhedsstyrelsens anbefaling var "kraftig", men at styrelsen også gjorde meget ud af at understrege frivilligheden i tilbuddet over for danskerne.

- Men jeg synes faktisk også, at man som sundhedsstyrelse skylder, at befolkningen kan mærke vores anbefaling. At den er tydelig. Det var ikke nogen forbeholden anbefaling, det var faktisk en anbefaling, vi mente, der var vigtig, siger han til TV 2 og fortsætter:

- Og det er jeg ked af, hvis nogle har opfattet som for stort et pres. Det vil jeg tage med videre og fremover være endnu mere tydelig med at understrege frivilligheden og respekten for fravalget.

Skuffet over den manglende tid til debat

Gitte Larsen oplevede altså Sundhedsstyrelsens vaccinationskampagne som et pres, som hun i dag "har det anstrengt med".

Det samme gjorde Dianne Østergård Nielsen, mor til en datter på 10 og en søn på 18. Begge hendes børn er vaccineret mod coronavirus, men forud gik en periode, hvor Dianne Østergård Nielsen var meget i tvivl.

- Jeg havde virkelig følelsen af, at jeg skulle smide min datter i puljen, siger hun til TV 2.

Dianne Østergård Nielsen følte, at vi i Danmark "vaccinerede i blinde", og hun havde svært ved at danne sig et billede af, om børnenes coronavaccine var til nogen gavn.

Men selvom der blandt nogle fagfolk var delte meninger om at vaccinere børnene, var der jo grundlæggende bred opbakning til, at det var for det fælles bedste, når vi stod midt i en pandemi?

- Selvfølgelig udvikler en krise sig, og så skal man forholde sig til det, men fraværet og den manglende tid til debat er jeg virkelig skuffet over. For nu sidder jeg tilbage og kigger på de tørre tal og tænker: "Øv, var jeg virkelig en af de forældre, der sagde ja, selvom jeg havde en dårlig fornemmelse allerede dengang?".

Katrine Rosendal er mor til tre piger på 3, 9 og 11 år, hvoraf den ældste er vaccineret mod coronavirus. Også hun føler, at der var for lidt betænkningstid for forældre, da først anbefalingen kom ud.

- Jeg følte ikke, at vi fik tid og lov til at tænke over det eller undersøge vaccinen hundrede procent, før vi proppede den i vores børn.

Nærmest samtidig med Sundhedsstyrelsens anbefaling om at lade de 5 til 11-årige vaccinere kom den nye og – skulle det senere vise sig – mildere Omikron-variant til Danmark. Det fik i februar sundhedsmyndighederne til at genoverveje anbefalingen om vacciner til de yngste.

- Man må gerne skælde os ud

Søren Brostrøm anerkender over for TV 2, at det hele "gik meget stærkt", da vaccineprogrammet blev rullet ud i Danmark.

Jeg vil gerne bede folk om at overveje, om de hellere ville have haft en myndighed, der ikke indrømmer sine fejl?

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen

Alligevel fastholder han, at anbefalingen var baseret på grundige overvejelser og undersøgelser – herunder det europæiske lægemiddelagentur EMA's godkendelse – ligesom han fortæller, at Sundhedsstyrelsen undervejs har forsøgt at være åbne og ærlige omkring deres anbefaling.

- Jeg kan ikke genkende, at det har været for tyndt et grundlag. Vi har arbejdet hurtigt, ja, men vi har på ingen måde hastet. Vi anbefalede ikke vacciner til børn, før de blev godkendt af lægemiddelmyndighederne, og det var en absolut forudsætning for, at vi kunne gøre det, siger han til TV 2.

Desuden, mener han, gjorde Sundhedsstyrelsen meget ud af at understrege over for forældre i Danmark, at "et fravalg af vaccinen også skulle accepteres", ligesom han påpeger, at der undervejs var Q&A's om fordele og ulemper ved vaccinen på styrelsens Facebook- og hjemmeside.

Men kan du forstå, hvis der sidder nogle forældre tilbage, som har fået mindre tillid til jeres anbefalinger efter det her?

- Altså, jeg forstår godt, at der er nogle, som tænker: "Okay, her står en myndighed, som nu indrømmer, at de har taget fejl, eller at de ville have gjort noget andet". Det forstår jeg godt. Men jeg vil gerne bede folk om at overveje, om de hellere ville have haft en myndighed, der ikke indrømmer sine fejl? spørger Søren Brostrøm.

Da anbefalingen om at vaccinere samfundets yngste kom, var vi midt i det, direktøren kalder for "en Delta-virkelighed". Kun kort efter Sundhedsstyrelsens anbefaling kom Omikron-varianten, og den var "voldsomt bekymrende" til at begynde med. Først senere stod det klart, at den var mildere end de forudgående varianter.

- Man må gerne skælde ud på os over de beslutninger, vi har truffet, men jeg skal hele tiden stå på mål for, om vi gjorde det rigtige i situationen. Og det mener jeg stadig, at vi gjorde, baseret på hvad vi vidste på det tidspunkt, siger Søren Brostrøm.

Det her er en usædvanlig historie fra Ukraine. Den handler ikke om ødelagte byer, hårde kampe eller om mangel på våben og ammunition.

Det her er en historie om kærlighed. Den slags kærlighed, der bliver skrevet bøger og sangtekster om. Historien handler om, hvordan den kærlighed blev knust, men også forstærket, af krigen – og hvordan den forandrede to menneskers liv for altid.

Historien om Anastasia og Oleksandr er blevet fortalt i næsten alle ukrainske medier. Tusindvis af mennesker har delt deres opslag på sociale medier og udtrykt deres beundring og støtte. Nu fortæller Anastasia Blyshchyk historien til TV 2.

Hendes historie begynder i det øjeblik, hvor kærligheden blev filtret ind i krigen og efterlod to personer tilbage med minderne at klamre sig til.

Oleksandr Makhov havde ikke røget i halvandet år, men 24. februar tændte han en cigaret. Han nød det og blæste langsomt røgen op i luften. Han vidste, at køkkenet i den lille lejlighed i Kyiv snart ville være erstattet af en skyttegrav ved fronten.

Anastasia Blyshchyk kunne se, at han var bekymret. Men de prøvede begge at lade som om, at alt var, som det plejede. De små glimt af stilhed, hvor de bare sad sammen, kunne vise sig at blive værdifulde for dem begge.

Hun pakkede det, han skulle have med: et par støvler, et liggeunderlag og sovepose, en kop af metal.

De drak en kop te, inden de tog afsted til det kontor, hvor Oleksandr Makhov skulle registrere sig som soldat i krigen.

Der gik en bus til kontoret, men de valgte at gå de fire kilometer til fods. Tiden sammen måtte godt blive trukket ud. Lige inden de nåede indgangen, stoppede Oleksandr Makhov op. Han spurgte Anastasia Blyshchyk, om hun ville vente på ham til efter krigen.

- Selvfølgelig vil jeg vente på dig, svarede hun.

Han holdt hende ind til sig, fortalte hende, at han elskede hende, slap hende og gik ind på kontoret.

Et kys, der forandrede alt

Anastasia Blyshchyk og Oleksandr Makhov arbejdede sammen på en af de største tv-kanaler i Ukraine. Han havde kæmpet som soldat i det østlige Ukraine i Donbas i 2015, men de seneste syv år havde han arbejdet som korrespondent på kanalen.

I flere måneder flirtede de i det skjulte, men ingen af dem turde rigtig at handle på det. Indtil Ukraines nationaldag i august 2020.

Dagen blev fejret med en parade gennem Kyiv, hvor veteraner gik gennem gaderne. Anastasia Blyshchyk rapporterede derfra. Oleksandr Makhov og den 57. brigade var en del af optoget, og da han gik forbi Anastasia Blyshchyk, tog han mod til sig og løb op og kyssede hende på kinden på live-tv.

Hun rødmede og mistede sit fokus for et øjeblik, men blev ved med at rapportere. Nu med et endnu større smil.

En måned efter begyndte de at date. De blev kærester og flyttede sammen. Men to år efter splittede krigen dem ad.

Uanset hvad der sker, så ring til mig

I begyndelsen af marts 2022 fortsatte Anastasia Blyshchyk sit arbejde som journalist i Kyiv, mens hendes kæreste kæmpede i det østlige Ukraine.

Men selvom de geografisk var langt fra hinanden, holdt de tæt kontakt.

De talte hver morgen og aften i mindst ti sekunder. Anastasia Blyshchyk satte aldrig sin telefon på lydløs for at være sikker på, at hun ikke missede et opkald fra Oleksandr Makhov.

Men somme tider var det umuligt at holde fast i de aftalte opkald.

En pakke med en amulet

Krigen blev ved, og det samme gjorde Oleksandr Makhovs hverdag ved fronten. Alligevel var han positiv, når han talte med Anastasia Blyshchyk. Han jokede og opmuntrede hende.

Men han var bange, kunne hun mærke.

Han fortalte hende, at når han og de andre soldater var under angreb, gentog han hendes navn igen og igen for at kunne være i det.

Hun prøvede at holde hans humør oppe ved at sende pakker fra Kyiv. I en af dem var der en magnet med et billede af dem sammen.

To helt forskellige verdener

Anastasia Blyshchyk forsøgte at holde fast i sine rutiner, fra før at krigen brød ud: Hun gik på arbejde på tv-stationen og så sine venner i Kyiv. Det ønskede Oleksandr Makhov også, at hun skulle blive ved med.

Gå ud, mød folk, spis godt. Jeg er her for dig, men jeg vil have, at du lever, sagde han til hende.

Men hun var plaget af, at hans situation var helt anderledes end hendes. At han ikke fik normal mad, ikke kunne tage et bad, og at hans liv var i fare hver dag.

Er han i sikkerhed? Og uskadt?

Anastasia Blyshchyk

Det føltes forkert bare at fortsætte livet i Kyiv, som om at ingenting var forandret. Men Oleksandr Makhov holdt fast. Hun skulle fortsætte sit liv, bad han hende igen og igen.

Og i begyndelsen af april skete der noget, der ville ændre begge deres liv og binde dem endnu tættere sammen.

Vielsesringen blev en granatring

Oleksandr Makhov gik igennem tæt skov i det østlige Ukraine. Han ledte efter et sted med internetforbindelse på sin telefon. For han havde en drøm, der skulle gå i opfyldelse.

Til sidst lykkedes det. Han fik signal.

Flere hundrede kilometer derfra tikkede en video ind på Anastasia Blyshchyks Whatsapp.

På videoen stod Oleksandr Makhov i sin brune uniform med et gevær hængende på maven. I hånden havde han en ring fra en granat.

Da hun åbnede den, kunne hun ikke tro sine egne øjne.

Anastasia Blyshchyk sendte omgående en besked tilbage:

Med det samme begyndte hun at søge på internettet. For hvordan bliver man gift, når der er krig, og man er væk fra hinanden?

Hun fandt frem til, at Oleksandr Makhov skulle bruge to ting: et hvidt ark papir og en kuglepen. Han skulle skrive sit ønske om at blive gift ned, og derefter skulle hans overordnede godkende det, underskrive det og så sende det til Anastasia Blyshchyk i Kyiv. Men soldaterne havde hverken papir og kuglepen, og fordi kampene tog til, var der ikke tid til at sidde og udfylde papirer.

De talte om, at de skulle giftes, så snart de kunne. Hun skulle have en hvid kjole på med broderi, han sin militæruniform. Men Anastasia havde svært ved for alvor at forestille sig livet på den anden side af krigen.

Oleksandr Makhov derimod havde store drømme om fremtiden. Drømme om, at de to og hans søn fra et tidligere forhold skulle være en familie, og at de ville få en datter sammen.

Men da Anastasia Blyshchyks telefon ringede 3. maj, var det ikke Oleksandr Makhov, men en anden soldats stemme i telefonen.

Nogle dage var Oleksandr Makhov i kamp, og så fik han en af sine kollegaer til at ringe i stedet for. Men dette opkald var anderledes.

- Hej. Oleksandr, journalisten, bad mig om at ringe og fortælle, at han er i live, lød det fra soldaten.

- Er han i sikkerhed? Og uskadt? spurgte Anastasia Blyshchyk.

- Han er okay, svarede soldaten.

- Sig til ham, at jeg elsker ham og venter på ham, sagde hun, inden hun lagde røret på.

To dage efter en lang dag med køretimer kom Anastasia Blyshchyk hjem til sin lejlighed. Hendes venner ventede udenfor. Hun så, at en af dem havde beroligende piller i hånden.

Hun vidste, at noget var galt.

De gik ind i lejligheden, og der fik Anastasia Blyshchyk den besked, hun frygtede mest: Hendes forlovede var død.

Hun kunne ikke tro det. Hendes krop begyndte at ryste, hun græd, og til sidst slugte hun en del af pillerne for at slappe af og faldt i søvn. I det øjeblik ville hun heller ikke leve længere selv.

Tre dage senere fortalte en læge hende, at et fragment fra en granat havde ramt Oleksandr Makhov i lungen. Han døde i nærheden af byen Izyum kort før klokken 10 om formiddagen 4. maj.

Lægen fortalte hende også, at Oleksandr havde bedt ham sige til Anastasia Blyshchyk, at han elskede hende meget højt.

Lev for os begge

9. maj blev Oleksandr Makhov begravet i Kyiv, hvor mere end 100 mennesker var samlet i den guldkuplede St. Michael-katedral. Anastasiya Blyshchyk havde bedt dem om at tage blomster med, som hun stillede rundt om kisten.

Det var umuligt for hende at tage hjem til sine forældre, der boede i det besatte Kherson-område, så i stedet tog Anastasia Blyshchyk til sin søster i byen Zaporizhzhya. Der legede hun med sin lille nevø, for han kunne få hende til at smile. Selvom det kun var i få sekunder, var det en sjældenhed.

Hver dag gik hun i kirke, hvor hun bad og talte med præsterne for at få svar på de spørgsmål, der var skyllet ind over hende, efter at Oleksandr Makhov var død.

Langsomt blev der længere mellem de tidspunkter, hvor Anastasia Blyshchyk græd.

Hun skrev en liste over ting, hun altid havde udsat.

Oleksandr levede ikke bare for sig selv, men for dem begge, tænkte hun. Nu var det hendes tur til at leve for to.

Hun rejste til Kharkiv, mødte gamle venner og klippede sit hår. Hun fik taget professionelle billeder – noget, hun havde drømt om i mere end tre år. Og for nylig vendte hun for første gang tilbage til hovedstaden, Kyiv.

40 dage efter at Oleksandr Makhov døde, lagde hun friske blomster på hans grav og sagde et sidste farvel til sin forlovede.

Vi vil mødes igen

Denne historie ender, 53 dage efter at Oleksandr Makhov døde. Men det betyder ikke, at den er slut for Anastasia Blyshchyk.

Hun har indsamlet underskrifter fra borgere i Kyiv og får nu opkaldt en gade efter Oleksandr Makhov.

- Jeg tror aldrig, at jeg kommer til at elske på samme måde igen. Det føles, som om at en del af mig er forsvundet. Men jeg føler, at vi vil mødes igen, siger hun.

Indtil da holder hun fast i minderne. På ryggen har hun en tatovering, som hun fik, mens hun var kærester med Oleksandr. Men i dag har den fået en ny betydning.

Der står "Lev her og nu, ikke i går eller i morgen". For det var det, Oleksandr Makhov ville have sagt til hende.

Knap var nyheden ude, før den amerikanske højesterets historiske abortafgørelse fik konsekvenser.

Ved en abortklinik i Little Rock i delstaten Arkansas blev dørene straks lukket for patienter, hvilket udløste hulkende gråd ifølge BBC.

Arkansas er en af syv stater med allerede klargjorte love, der var klar til at træde i kraft, i det øjeblik Højesteret måtte gøre det muligt at forbyde abort.

Og det skete fredag formiddag amerikansk tid.

Personalet på klinikken i Little Rock begyndte derefter at ringe rundt til kvinder og informere dem om, at deres tider til at få en abort var aflyst.

- Uanset hvor meget vi forbereder os på dårlige nyheder, rammer det hårdt, når det endelig rammer. At skulle ringe til disse patienter og fortælle dem, at 'Roe mod Wade' er blevet omgjort, er hjerteskærende, siger sygeplejersken Ashli Hunt til BBC.

I Louisiana – en anden delstat med omgående forbud – lukkede to af delstatens tre abortklinikker og sendte personalet hjem. Den tredje og sidste klinik forblev fredag åben for at vejlede og trøste omkring 50 fremmødte patienter, skriver The Times-Picayune.

Ved den lukkede klinik i New Orleans udtalte lederen, Shemka Brown, ifølge avisen, at hendes medarbejdere var "knuste", men at de havde forberedt sig på øjeblikket, siden et udkast fra Højesteret blev lækket i begyndelsen af maj.

Mærkes overalt

Omkring halvdelen af USA's delstater ventes at indføre nye restriktioner eller forbud mod abort på baggrund af højesteretsbeslutningen, der omgør den 50 år gamle 'Roe mod Wade'-afgørelse, som sikrede kvinders ret til abort i hele USA.

Heraf har de 13 allerede forberedt love, der gør det muligt at forbyde abort omgående. I flere stater gælder forbuddet også ved incest og voldtægt.

I Texas medførte fredagens nyhed, at klinikkerne omgående lukkede for muligheden for abort, skriver CBS News.

- I dag måtte vi ringe til hundredvis af vores patienter i Texas og aflyse deres aftaler, siger Amy Hagstrom Miller, direktør for organisationen Whole Woman's Health, der driver fire abortklinikker i delstaten.

Organisationen Planned Parenthood har tilsvarende valgt at indstille alle aborter i Texas, men holder sine klinikker åbne for andre ydelser.

- Effekten af dagens ødelæggende og uretfærdige dom vil kunne mærkes overalt i vores samfund. Det vil kunne mærkes i dag af folk, der netop nu får vished om en utilsigtet graviditet, siger Jeffrey Hons fra Planned Parenthood til CBS News.

Udbydere vil fortsætte til sidste øjeblik

South Dakota har også haft et abortforbud klar til at træde i kraft, så snart det blev muligt, og her valgte Planned Parenthood allerede for en uge siden at indstille muligheden for at bestille tid til en abort på organisationens klinik, der er den eneste i delstaten.

- Vi har taget beslutningen for at undgå at sætte patienter i en situation, hvor de i sidste øjeblik skulle ud og finde alternative aftaler til en abort, som kunne tage uger at få på plads, siger talskvinden Emily Bisek til The Washington Post.

I stedet fokuserer klinikken i South Dakota ligesom abortklinikker i andre stater indsatsen på at bistå kvinder i at finde hjælpe i andre delstater, hvor der ikke er udsigt til et nærtforestående forbud.

- Vi har hørt fra nogle medlemmer, der har sat aftaler på pause, fordi de forventede, at beslutningen ville komme og et forbud træde i kraft. Andre medlemmer har sagt, at de vil fortsætte med at tilbyde ydelsen indtil det sidste øjeblik, hvor det er muligt, siger Melissa Fowler fra National Abort Federation, en sammenslutning af abortudbydere, til The Washington Post.

Mens flere delstater allerede har aktiveret forbud mod abort, er flere på vej med forbud, som ventes at træde i kraft inden for de kommende dage og uger.

Omvendt har politikerne i en række af de mere liberale delstater været ude og fastslå, at de fortsat vil beskytte retten til fri abort.