Airbnb forbyder fester og begivenheder i private boliger udlejet via platformen over alt i verden.

Det skriver BBC.

Dermed er et midlertidigt forbud, der blev indført under pandemien i august 2020, gjort permanent.

Ifølge Airbnb blev forbuddet taget særdeles godt imod af udlejerne, og portalen beskriver tiltaget som "meget mere end blot en sundhedsforanstaltning".

- Det udviklede sig til at blive et bærende princip i vores politikker for at støtte vores værter og deres naboer, udtaler udlejningsportalen ifølge BBC.

Airbnb skriver i en erklæring, at antallet af klager omkring fester er faldet med 44 procent, siden tiltaget blev introduceret.

Det globale forbud vil muligvis blive udvidet til også at gælde traditionelle ferieboliger, der også udlejes via platformen.

Samtidig fjerner Airbnb et loft på antallet af personer på én booking.

I begyndelsen af pandemien indførte portalen, at maksimalt 16 personer måtte leje sig ind per feriehus. Det loft bliver nu ophævet.

- Flere typer af større boliger er i stand til at huse mere end 16 personer. Det kan for eksempel være alt fra slotte i Europa til vingårde i USA og strandvillaer i Caribien, siger Airbnb.

Virksomheden havde allerede inden pandemien begyndt at indføre festforbud. Her blev det forbudt at holde uautoriserede fester.

Det skete efter et skyderi i en udlejningsbolig i Californien i november 2019.

Under pandemien blev fester generelt forbudt på platformen.

Mere end 6600 brugere er blevet suspenderet for at bruge platformen for at overtræde reglerne.

Anti...es...logisk Afdeling?

Susanne Vibeke Lau kæmper med at udtale det latinske navn: Anæstesiologisk Afdeling.

Det er ikke nemmere at gætte sig til, hvad der gemmer sig bag navnet. Heller ikke selvom man som hun har arbejdet inden for murene i årevis. Derfor er det på tide, at hospitalet får navnene oversat til dansk, mener hun.

- Jeg har aldrig haft latin i skolen, konstaterer Susanne Vibeke Lau.

Den proces er i gang på Odense Universitetshospital, men mange navne bliver først skiftet ud, når afdelingerne flytter ud på den nye matrikel syd for Odense.

Det handler om, hvad der er rentabelt, når man er i gang med at bygge et nyt supersygehus og ikke ønsker at bruge unødige ressourcer på at skifte skilteskoven på det gamle, lyder forklaringen.

- Ting tager tid, og det her er en del af byggeprocessen, forklarer Mette With Hagensen (S), formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark.

Til gengæld har de skiftet skiltene på flere hospitaler på den anden side af Lillebæltsbroen.

- Her ser vi allerede, at det gør en forskel. Man føler sig som patient mere velkommen, når man ved, hvad det handler om, fordi der bliver skrevet og talt i et sprog, man kan forstå, fortæller Mette With Hagensen.

Michael Oettinger, cheflæge på Neurologisk Afdeling, tror også på, at de danske navne vil gøre en forskel for patienterne og for personalet på Nyt OUH, når de kommer op at hænge.

- Det skaber en grad af tryghed, når man ved, hvad den her afdeling laver. Det er med til at mindske afstanden mellem fagpersoner og så patienter og de pårørende. De fleste mennesker er bekymrede for, hvad det er, de skal ind og undersøges for. Mere klarhed og tydelighed i vores skiltning kan være med til at afhjælpe den bekymring, siger Michael Oettinger.

Når nyt OUH er en realitet, kan han således titulere sig cheflæge for Hjerne- og Nervesygdomme.

Han peger på, at det i øvrigt er en del af en mere omfattende strategi, der kan forbedre dialogen helt generelt.

- Man skal se det i en større sammenhæng med de indsatser, der ellers er i Region Syddanmark i de her år. Vi har et generelt fokus på kommunikationen mellem patienter og pårørende og så fagpersonale på sygehusene, som er vigtigt, siger Michael Oettinger.

Alle må dog vente mindst et år, før indsatsen udmønter sig i skilte, hvor der i stedet for Anæstesiologisk afdeling står Bedøvelse og Intensiv, når patienter møder op på afdelingen, der er specialiseret i at bedøve patienterne og passe dem, der har brug for en respirator.

Susanne Vibeke Lau glæder sig.

- Det er mere logisk, og det bliver nemmere for de ældre at finde rundt.

Pludselig tog det ene ord det andet. Så sprang bomben.

Sådan beskriver Morten Hedegaard fra Nordfyn den episode, som med ét fik ham til at indse, at noget i ham var helt galt.

Det skete en dag i efteråret sidste år, da han skulle i gang med at bygge et kaninbur sammen med sin datter og sit barnebarn. Noget, der skulle være hyggeligt, endte i et voldsomt skænderi og hårde ordudvekslinger.

Morten Hedegaard blev vred på en måde, han ikke plejede. Rystet over situationen kørte han hjem og lagde sig på sofaen.

- Jeg lå bare og stirrede ud i luften. Jeg vågnede samme sted morgenen efter og tænkte: "Der er noget ravruskende galt", fortæller Morten Hedegaard.

Han ringede til sin læge, og to dage senere sad han for første gang i sit liv foran en psykolog.

Hvis ikke jeg var kommet til psykolog, var jeg sgu havnet på den lukkede

Efter i 34 år at have brugt stort set alle vågne timer blandt mink, herunder de seneste 15 år som driftsleder på 3 minkfarme, var en del af hans identitet og selvopfattelse pludselig taget fra ham. Årsagen var Folketingets beslutning om at lukke alle danske minkerhverv som følge af frygten for covid-19-smitte i november 2020.

'Morten Mink', som han igennem mange år blev kaldt af venner og kollegaer, havde ikke længere nogen mink. Knap et år efter nedlukningen var det ved at ødelægge ham.

- Jeg følte, at jeg ikke var noget værd længere. At jeg ikke kunne bruges til noget, fortæller han.

Psykologen konstaterede, at Morten Hedegaard var ramt af en depression.

Og han var langtfra den eneste dansker i minkerhvervet, der er blevet ramt af psykiske problemer efter aflivningerne af alle mink i Danmark.

30. juni afleverer Minkkommissionen sin beretning til Folketinget, og derved vil der muligvis snart blive sat punktum i den politiske og juridiske del af minksagen.

Sideløbende må minkavlerne fortsat vente på at få udbetalt størstedelen af deres erstatning for statens tvangsnedlukning af minkfarmene – et arbejde, som først forventes færdigt ved udgangen af 2024.

Men for en del af de danskere, som enten har ejet en minkfarm, eller som Morten Hedegaard har arbejdet på en, har hele forløbet også haft psykologiske konsekvenser.

Glæden mistede vi, da hele erhvervet lukkede ned. Nu skal vi genfinde glæden ved noget nyt

I Region Nordjylland, hvor langt størstedelen af den danske minkproduktion fandt sted, har det psykosociale beredskab således været i kontakt med mellem 40 og 50 personer fra minkbranchen eller pårørende til personer fra minkbranchen.

Psykiatrien i Region Midtjylland har ligeledes modtaget 14 lignende henvendelser, mens tallet for Region Syddanmark er 15.

Hvor mange avlere, der som Morten Hedegaard ikke ringede til det psykosociale beredskab, men i stedet først senere via egen læge blev henvist til psykolog, har TV 2 ikke fundet tal for.

En af dem, der relativt hurtigt ringede til det psykosociale beredskab, er minkavler Hanne Kristensen.

Havde hun ikke fået hjælp tidligt, kunne hun sagtens være endt som Morten Hedegaard, fortæller hun.

- Jeg frygter, at jeg havde fået en depression eller var gået ned med stress, siger Hanne Kristensen.

Sammen med sin mand drev hun en minkfarm i Nordjylland og var stille og roligt i gang med et generationsskifte til deres søn, da nedlukningen blev en realitet.

- Mink er jo i min dna. Det har jeg altid beskæftiget mig med. Så da tæppet blev hevet væk under os, oplevede jeg en frustration, særligt rettet mod myndighederne, siger Hanne Kristensen.

Det betød, at hun og hendes mand hen over spisebordet ofte kunne hidse hinanden op og tale om, hvor forkert alting var. Men de kunne ikke finde ud af at komme videre derfra.

- Jeg manglede nogle værktøjer til at få styr på mine frustrationer og min galde, for vi følte os trådt på, fortæller Hanne Kristensen.

Derfor tog hun kontakt til psykolog Christina Mohr, der som faglig leder i det psykosociale beredskab i Region Nordjylland tilbød samtaler med minkavlerne.

Hanne Kristensen var langtfra den eneste, som kontaktede Christina Mohr efter nedlukningen. Psykologen fortæller, at nogle blev kastet ud i en decideret livskrise, hvilket kan udgøre en risiko for det mentale helbred på længere sigt.

- Nogle har haft et behov for rådgivning i forhold til en bekymring for en nær pårørende, og for andre har vi haft nogle krisestøttende samtaler, siger Christina Mohr.

Ofte handlede henvendelser og samtaler med regionens psykologer om overbelastning og stress hos minkavlerne.

- Vi åbnede vores telefoner, fordi vi gerne ville hjælpe folk tidligt i forløbet for at forebygge, at man kommer til at sidde så meget fast, at man udvikler en depression, angst, tvangstanker eller et misbrug, siger hun.

Flere minkavlere havde svært ved at bevare overblikket og se fremad.

- Samtidig er det meget almindeligt at opleve, at ens følelser skifter meget. Det kan opleves som mere intense følelser af vrede eller at være mere ked af det over ting, end man plejer at være, siger Christina Mohr.

Netop følelserne havde Hanne Kristensen brug for værktøjer til at håndtere – og hjælpen virkede.

Psykologsamtalerne gav hende troen på, at der ventede gode tider forude.

- Jeg har fået nogle værktøjer til at håndtere livet. Det er jo vigtigt at kunne være glad og ikke hele tiden gå og skælde sin familie ud eller sætte sig i et hjørne og bryde grædende sammen, siger Hanne Kristensen.

Selvom der stadig er dage, hvor Hanne Kristensen falder ned i det, hun kalder et dybt hul, ser både hun og hendes mand nu lyst på fremtiden.

Blandt andet har de åbnet en lille gårdbutik på den gamle minkfarm.

- Glæden mistede vi, da hele erhvervet lukkede ned. Nu skal vi genfinde glæden ved noget nyt, og det kan være svært. Men det kommer, siger Hanne Kristensen.

Også Morten Hedegaard er kommet tilbage på sporet efter omkring 20 samtaler med sin psykolog. Han er taknemmelig for, at han rakte ud til sin læge.

- Hvis ikke jeg var kommet til psykolog, var jeg sgu havnet på den lukkede, siger han.

I dag er Morten Hedegaard raskmeldt og kan igen arbejde fuldtid. Et par timer om ugen skal gå med at slå græs på minkfarmene, og ellers vil han forsøge at få forskellige småjobs rundt omkring.

- Jeg vil fremad. Ud og grave lidt fjernvarme og sådan lidt. Jeg skal nok få tiden til at gå. Nu er jeg i hvert fald fit for fight, siger han.

Og selvom der ikke længere er nogen mink, vil han for altid være 'Morten Mink'.

- Det er jeg heldigvis stadigvæk. Det hænger ved, siger Morten Hedegaard.

Den norske regering er åben for at hjælpe kriseramte SAS ved at omlægge et lån til SAS til aktier i selskabet.

Det siger den norske erhvervsminister, Jan Christian Vestre, på et pressemøde tirsdag morgen.

Siden 2018 har Norge ikke haft aktier i SAS. Men for at hjælpe selskabet gennem coronapandemien gav den norske stat under pandemien SAS et lån på halvanden milliard norske kroner.

Det er det lån, som den norske stat nu er villig til helt eller delvist at omlægge til en ejerandel i SAS.

SAS præsenterede i februar den redningsplan, SAS Forward, som skal holde luftfartsselskabet på vingerne.

Som en del af planen vil SAS forsøge at betale omkring 20 milliarder svenske kroner, svarende til 14,2 milliarder danske kroner, af sin gæld med SAS-aktier.

Det skal nedbringe SAS' gæld og de medfølgende udgifter.

Den norske erhvervsminister understreger dog på pressemødet, at regeringen ikke har planer om at blive en langsigtet ejer af SAS. Der er heller ikke hensigt om at skyde flere penge i selskabet.

- Regeringen har efter en grundig vurdering besluttet, at det ikke bliver aktuelt at gå ind med mere egenkapital i SAS, siger Jan Christian Vestre.

- Regeringen har også besluttet, at vi under visse forudsætninger og vilkår kan acceptere at lade hele eller dele af den udestående gæld blive omdannet til aktier, hvis det bliver nødvendigt.

Hvis den norske stat igen bliver medejer af SAS, kommer Norge til at dele ejerskabet sammen med blandt andet den danske og den svenske stat.

Lige nu ejer Danmark og Sverige hver lige under 22 procent af SAS. Og ligesom Norge har begge lande allerede indvilget i at lade deres lån til SAS omlægge til aktier.

Ifølge Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank og luftfartsanalytiker, ser Danmark, Sverige og Norge ud til at ville konvertere cirka ti milliarder kroners gæld til SAS-aktier.

Men staterne kan ikke redde SAS alene, understreger han:

- Der skal meget mere til, for der er så mange puslespilsbrikker, der skal falde på plads, hvis man skal undgå en eller anden konkursbeskyttelse eller betalingsstandsning.

Samtidig er det kun den danske stat, der er indstillet på at fastholde og muligvis øge sin ejerandel i SAS.

Ligesom Norge er Sverige nemlig indstillet på at skulle lade sin ejerandel skrumpe.

- Der er egentlig kun den danske regering, som bakker fuldt og helt op om SAS, og som har været ude at sige, at man gerne vil øge sin ejerdel, siger Jacob Pedersen.

Han understreger dog, at det er "et åbent spørgsmål", om Danmark kan få lov af konkurrencemyndighederne til at købe endnu mere af luftfartsselskabet.

Meldingen fra den norske regering kommer samme dag, som SAS og selskabets piloter senest skal blive enige om en ny overenskomst.

Sker det ikke, bryder en strejke blandt 1000 piloter og 200 flymekanikere efter alt at dømme ud ved midnat natten til onsdag.

Ifølge Jacob Pedersen vil det formentlig betyde, at over halvdelen af SAS' tilbageværende flyvninger vil blive aflyst, hvilket vil koste selskabet i omegnen af 70 millioner kroner om dagen.

Men alligevel forventer Jacob Pedersen ikke, at der slipper noget ud fra forhandlingerne, før der enten er fundet en løsning, eller strejken bryder ud.

- Når man tænker på, hvor længe de har forhandlet, ser det ud, som om der skal et lille mirakel til, før de fly kommer på vingerne i morgen, slutter han.

Den norske erhvervsminister, Jan Christian Vestre, har indkaldt til pressemøde om flyselskabet SAS klokken 08.00 tirsdag morgen.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Siden 2018 har den norske stat ikke ejet aktier i SAS. Men for at hjælpe SAS gennem corona gav den norske stat under pandemien et lån på halvanden milliard norske kroner i krisehjælp til selskabet gennem lånegarantier.

Den norske regering har åbnet for, at lånet, der i dansk valuta svarer til cirka 1,07 milliarder kroner, kan omlægges til en aktiebeholdning i SAS. Regeringen har dog endnu ikke officielt meddelt, om den vil gå efter dette.

Hvis SAS kan blive frigjort fra lånet, vil det frigøre selskabet fra mindst én af de hovedpiner, som SAS slås med i øjeblikket.

Økonomien er nemlig blevet slået hårdt tilbage under corona, og derfor er SAS i gang med en stor omstruktureringplan. Den betyder blandt andet, at der skal spares en del penge, hvis flyselskabet skal holde sig på vingerne.

Derudover risikerer SAS fra natten til onsdag at blive ramt af en omfattende strejke blandt sine piloter, medmindre repræsentanter fra piloterne og SAS når frem til en løsning.

Strejken er blevet varslet, fordi piloterne er utilfredse med, at SAS efter corona er begyndt at ansætte nyt personale i to datterselskaber, hvor personalet bliver ansat på andre og billigere overenskomster.

Piloterne ønsker hellere, at SAS i stedet prioriterer at genansætte personale, der blev sagt farvel til under corona, og ansætte dem på samme vilkår som før.

SAS har imidlertid sagt, at det ikke kan lade sig gøre, hvis økonomien skal hænge sammen.

Omkring 1000 SAS-piloter fra Sverige, Norge og Danmark har varslet strejke med start fra natten til onsdag.

Piloter i de to datterselskaber i SAS har ikke varslet strejke og ventes derfor fortsat at flyve. SAS venter da også at kunne opretholde flyvninger, omend strejkerne vil have en væsentlig indflydelse på trafikken.

En dommer i den amerikanske delstat Louisiana har mandag midlertidigt blokeret et abortforbud i staten.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, efter at en af statens tre abortklinikker sagsøgte staten og sagde, at det abortforbud, der lå klar til at blive gennemført i staten, "mangler de forfatningsmæssige nødvendige garantier, der forhindrer vilkårlig håndhævelse".

Blokeringen betyder, at abortklinikker, der ikke har kunnet udføre deres arbejde siden fredag, kan genoptage arbejdet.

Fredag omstødte USA's Højesteret den skelsættende "Roe v. Wade"-afgørelse fra 1973, der gav kvinder ret til abort.

Fredagens afgørelse åbner for, at amerikanske delstater selv kan begrænse eller forbyde abort.

13 delstater havde allerede et forbud, der lå klart til, at højesteretten skulle komme med sin afgørelse.

En af de stater er Louisiana, og her ville man ifølge det britiske medie BBC forbyde abort uden undtagelser - også ved incest eller voldtægt.

Det har en dommer i delstaten dog sat en midlertidig stopper for. 8. juli skal der være en høring, hvor det skal besluttes, om man fortsat skal blokere håndhævelsen af abortforbuddet.

Louisianas republikanske statsadvokat, Jeff Landry, siger i en udtalelse, at hans kontor er "helt forberedt på at forsvare disse love ved vores stats domstole, ligesom vi har gjort ved vores føderale domstole".

Det er ikke kun i Louisiana, at abortforbud udfordres.

I Kentucky, der også havde et forbud klar, har to abortklinikker og organisationen Planned Parenthood, der blandt andet arbejder for at udbrede oplysning om seksualitet og rettigheder, også udfordret forbuddet.

Fra dem lyder det, at forbuddet krænker patienternes ret til privatliv og selvbestemmelse.

I delstaten Idaho har Planned Parenthood også bedt den højeste domstol i landet om at blokere et abortforbud, der skal træde i kræft 19. august i år.

Det har organisationen også gjort i Ohio, mens en række abortklinikker i Florida også har indbragt en sag for en domstol i staten.

Havde de stået indenfor, havde man sagt, at symbolikken drev ned ad væggene.

Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, og Canadas ditto, Justin Trudeau, med åbne skjorter, store smil og arm i arm. Frankrigs Emmanuel Macron, der har smidt blazeren, og USA's præsident, Joe Biden, der holder diskret om EU-Kommissionens Ursula von der Leyen.

Cremen af Vestens ledere er samlet til G7-møde i Tyskland og har i den forbindelse fået taget en række billeder, der skal signalere Vestens sammenhold i en tid med russisk invasion af Ukraine og et Kina, der buldrer derudaf.

Men det er ikke symbolik det hele. G7-lederne er blandt andet blevet enige om at investere 5000 milliarder kroner i verdens fattigste lande de næste fem år.

Velkommen til dagens overblik.

Første historie omhandler også international politik, for NATO står nemlig foran den største oprustning siden Den Kolde Krig.

Det siger NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, mandag forud for alliancens topmøde i Madrid.

NATO vil forhøje antallet af soldater, som kan mobiliseres til hurtig indsats betydeligt op fra 40.000 mand i den multinationale styrke NATO Response Force til 300.000.

Jens Stoltenberg forklarer oprustningen med, at Rusland er gået fra at være en strategisk partner til en potentiel trussel:

- Rusland er nu den mest alvorlige og direkte trussel mod vores sikkerhed, slår han fast.

Hjem til egen andedam og sagaen om det i sommervarmen så hurtigt nedsmeltende Dansk Folkeparti.

Søndag kaldte tidligere partiformand Pia Kjærsgaard sin afløser, Kristian Thulesen Dahl, for en tøsedreng i et Twitter-opslag.

Mandag tager sidstnævnte så genmæle i et længere opslag på sin Facebook-profil, hvor han spørger, om "det øger danskernes respekt for DF, at vi kalder hinanden for øgenavne som i skolegården".

DF's nuværende formand, Morten Messerschmidt, mener, at partiet er udsat for et koordineret angreb og har opfordret Thulesen Dahl til at gøre sin fremtid i partiet op – men i selvsamme Facebook-opslag tøver Thulesen Dahl. Han overvejer fortsat sin situation, skriver han.

Fløj du på ferie her i weekenden, var du en af de heldige. Sommerens første rejseweekend har budt på stribevis af aflyste flyvninger.

Ifølge mediet Check-In blev der aflyst 86 flyrejser til og fra lufthavnene i København, Billund, Aarhus og Aalborg lørdag og søndag.

Luftfartsselskabet SAS, som i øjeblikket er i konflikt med sine piloter over uenigheder om en ny overenskomst, stod alene for halvdelen af aflysningerne med 42 opgivne flyrejser til og fra Københavns Lufthavn over weekenden.

Tilbage i maj fik et udbrud af abekopper i Europa bekymringen til at stige hos Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Siden har vi ikke hørt meget til den potentielt dødelige sygdom, og i Danmark er der fortsat kun konstateret 18 tilfælde af abekopper.

I dag kan Sundhedsministeriet så oplyse, at 22 personer i Danmark foreløbigt er blevet vaccineret mod den sjældne sygdom.

Vaccinen gives kun efter vurdering fra en speciallæge og kun til nære kontakter med særlig risiko for at blive syg af abekopper, efter at disse er blevet eksponeret for smitten.

Har du husket at få udbetalt dine feriepenge?

Langt de fleste har allerede fået hævet deres feriepenge for det ferieår, der sluttede ved udgangen af 2021, men 350.000 danskere har stadig penge til gode. Det oplyser ATP, der står for administration af lønmodtagernes feriepenge.

Danskerne har 1,35 milliarder kroner til gode, som man kan få adgang til, hvis man søger om det via hjemmesiden borger.dk.

Man kan senest hæve sine penge 30. september. Herefter vil der være en periode, hvor man fortsat kan få adgang til beløbet, men det vil kræve, at man går igennem en mere besværlig ansøgningsproces. Hvis man ikke når det, overgår hele beløbet til statskassen, hvorefter det bliver delt ud til forskellige formål.

***

Det var alt fra dagens overblik. Tak, fordi du læste med.