- Det var midnat, da jordskælvet ramte. Børnene og jeg skreg i vilden sky, og et af vores værelser blev ødelagt. Vores naboer skreg, og vi kunne se ind i alle familiernes værelser.

Sådan fortæller en indbygger i Paktika-provinsen ved navn Fatima, hvis hus blev reduceret til murbrokker, da det voldsomme jordskælv rystede Afghanistan onsdag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Taliban-styret beder nu omverdenen om hjælp til at håndtere ødelæggelserne efter det voldsomme jordskælv, der onsdag kostede flere end 1000 mennesker livet i Afghanistan.

Da vi nåede derhen, så vi, at der var mange døde og kvæstede

Faisal, indbygger i Paktika-provinsen

Ifølge det afghanske katastrofeministerium blev mindst 1500 mennesker kvæstet, mens hundredvis af huse er jævnet med jorden. Myndighederne frygter, at dødstallet vil stige markant, som redningsarbejdet skrider frem.

Skælvet ramte Afghanistan på et tidspunkt, hvor landet kæmper med en dyb økonomisk krise i kølvandet på Talibans magtovertagelse i august sidste år, da en amerikanskledet international styrke blev trukket ud af landet efter to årtiers krig.

Økonomisk krise

Som reaktion på den islamistiske bevægelses magtovertagelse har mange af verdens regeringer indført sanktioner mod Afghanistans banksektor og stoppet milliarder af dollars i udviklingshjælp til det tilbagestående land.

Samtidig har en lang række nødhjælpsorganisationer forladt landet på grund af sikkerhedsproblemer. Derfor er Taliban-styrker nu tvunget til at række hånden ud efter hjælp.

- Regeringen er desværre ramt af sanktioner, så vi er ude af stand til at hjælpe folk i det nødvendige omfang, siger Taliban-talsmanden Abdul Qahar Balkhi til The Guardian.

Det afghanske katastrofeberedskab råder kun over et begrænset antal helikoptere og fly til at bistå redningsarbejdet i det afsidesliggende katastrofeområde.

Skælvet, der blev målt til 6,1, havde dets epicentrum nær den pakistanske grænse omkring 44 kilometer fra byen Khost i Paktika-provinsen. Det rapporterer den amerikanske overvågning Geological Survey.

Faldefærdige huse og lerhytter

Efter årtier med konflikter står den forarmede befolkning uden beskyttelse mod naturkatastrofer.

Verdensbanken siger, at over en tredjedel af den afghanske befolkning ikke er stand til at skaffe basale fødevarer.

Mange afghanere uden for byområderne bor i faldefærdige huse og lerhytter. Fotografier i lokale medier viser huse, der er reduceret til murbrokker.

En indbygger ved navn Faisal fortæller, at han blev vækket af skælvet omkring midnat.

- Det ødelagde helt vores naboers hus. Da vi nåede derhen, så vi, at der var mange døde og kvæstede, fortæller han til Reuters.

Rystelser kunne mærkes i Pakistan

Rystelserne fra jordskælvet kunne mærkes i et område, som strækker sig over 500 kilometer gennem Afghanistan, Pakistan og Indien.

Også i Pakistans hovedstad, Islamabad, kunne rystelserne mærkes, men der er ikke rapporter om sårede eller dræbte i Pakistan.

Omkring 119 millioner mennesker i Pakistan, Afghanistan og Indien kunne mærke skælvet, skriver Det Europæiske Seismologiske Middelhavscenter på Twitter.

I de seneste 10 år er over 7000 mennesker omkommet i jordskælv i Afghanistan, viser tal fra FN's Koordineringskontor for Humanitære Anliggender.

Influenzavaccination af danske børn skal betydeligt op i gear, hvis ikke vi skal risikere nedlukninger i Danmark til efterår og vinter.

Sådan lyder det fra Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme og medlem af regeringens referencegruppe om epidemihåndtering.

- Vi ved med influenza, at børnene er motor, og derfor er det afgørende at få dem vaccineret, siger han til TV 2.

Ifølge ham er det nemlig et "realistisk scenarie", at vi i Danmark til vinter kommer til at opleve en så omfattende corona- og influenzaepidemi, at hospitalsvæsenet risikerer at blive alvorligt overbelastet – hvis altså vi ikke lykkes med at få vaccineret den gruppe, der forventes at drive smitten.

Konkret har Jens Lundgren et mål om, at 90 procent af de 2-6-årige bliver vaccineret mod influenza.

Spørgsmålet er dog, hvor realistisk det er. Sidste års tal er nemlig ikke imponerende.

Tilbuddet om vaccination mod influenza til de 2-6-årige løb fra 1. oktober 2021 til 15. januar 2022. Omkring 30 procent – cirka 109.000 børn – blev vaccineret.

Det er lidt voldsomt trukket op

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen Mere information og bedre logistik

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, mener ligesom Jens Lundgren, at det er afgørende at få børnene vaccineret mod influenza, og at tallet var for lavt sidste år.

- Det vil være med til at forebygge smitte og beskytte de ældre, og derfor vil vi gerne have en højere tilslutning, end det lykkedes sidste år, siger han til TV 2.

Tilbuddet om influenzavaccine til børn vil gælde fra 1. oktober, samtidig med at der åbnes for fjerde stik mod coronavirus til alle borgere over 50 år.

Inden da skal alle sejl sættes til for at informere forældrene, så de lader deres børn vaccinere, fortæller Søren Brostrøm.

- Vi starter en informationskampagne fra midten af september, og så skal vi generelt gøre det nemmere at få vaccinen, så forældre ikke skal sætte en hel dag af, ligesom flere oplevede sidste år, siger han.

Sidste år var første gang, at Sundhedsstyrelsen anbefalede influenzavaccine til børn. Den bliver givet gennem næsespray i de fleste tilfælde hos egen læge.

Afviser nedlukninger

Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen vil vaccination mod influenza af børn på to til seks år kunne halvere antallet af tilfælde. Derfor er det langtfra ligegyldigt, at børn bliver vaccineret, mener Søren Brostrøm.

- Hvis vi både får influenza og corona og samtidig har et sundhedsvæsen, der er lidt træt, så kan det blive en udfordring, siger han.

Mener du ligesom Jens Lundgren, at det kan ende i nedlukninger, hvis ikke børn bliver vaccineret?

- Det er lidt voldsomt trukket op, men der er ingen tvivl om, at vi skal have meget fokus på corona til efterår og vinteren.

På et pressemøde onsdag med statsminister Mette Frederiksen og sundhedsmyndighederne lød det, at der vil komme en smittebølge med både corona og influenza til efteråret.

Det blev dog samtidig gentagne gange slået fast, at der ikke er udsigt til restriktioner eller nedlukninger.

Langs den jyske vestkyst – fra Fanø til Skagen – er der den seneste uge fundet døde fugle.

Fødevarestyrelsen mistænkte, at fugleinfluenza er årsag til de døde fugle og har derfor fået dem undersøgt.

Og nu er svaret kommet: Fugleinfluenza er synderen.

Mistanken var stærk, fordi de døde fugle primært var suler, og dem lever der mange af i Skotland, som er ramt af udbrud af fugleinfluenza.

- De kommer sandsynligvis fra De Britiske Øer. Sulerne fisker i Nordsøen, og hvis de dør der, kan de flyde i land i Danmark, siger Sten Mortensen, der er Veterinær Udviklingschef hos Fødevarestyrelsen.

Ingen grund til bekymring - endnu

Fødevarestyrelsen er meget opmærksom på fugleinfluenza og holder derfor øje med udviklingen. Derfor opfordrer styrelsen til, at man tipper den, hvis man ser døde fugle, for hver eneste fugl er vigtig i opsporingen, lyder det.

Der er dog ifølge Sten Mortensen ikke grund til panik.

- Vi skal holde øje med det i den kommende tid. Så længe de ligger der, er det ikke det store problem for dem, der holder fjerkræ.

Det plejer at være et vinterfænomen, som er relateret til arktiske gæs og ænder.

Sten Mortensen, Fødevarestyrelsen

Han forklarer, at fugleinfluenza i sjældne tilfælde kan smitte mennesker, så man skal ikke røre dem. Hvis man selv har fjerkræ, skal man også passe på ikke at få det med hjem. Fødevarestyrelsen har i øvrigt nogle råd til dem, der har fjerkræ:

- Fjerkræ skal fodres og vandes under tag. Man skal skifte sko, når man går ind til dem. Og så skal man skærme sit fjerkræ fra vilde fugle, siger Sten Mortensen.

Atypisk situation

Selvom vi før har haft fugleinfluenza i Danmark, er situationen denne gang anderledes. Sten Mortensen forklarer, at man ikke har set en situation om sommeren før, hvor der er udbrudt influenza blandt kolonier af havfugle.

- Det plejer at være et vinterfænomen, som er relateret til arktiske gæs og ænder.

Der er dog én ting, der kan bekymre Sten Mortensen:

- Det, vi jo nødigt vil se, er, at vi får meget fugleinfluenza blandt de vilde fugle i Danmark, for så kan det hurtigt sprede sig.

En bestemt type poliovirus, som udledes af vacciner, er blevet fundet i spildevandsprøver i London.

Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og britiske sundhedsmyndigheder.

Der er ikke påvist nogen tilfælde af polio blandt personer i Storbritannien, hvor den alvorlige sygdom blev udryddet for to årtier siden.

WHO oplyser i en erklæring, at "type 2-vaccine-udledt poliovirus (VDPV2)" er blevet fundet i miljøprøver i den britiske hovedstad.

- Det er vigtigt at understrege, at virusset kun er blevet påvist i miljøprøver, oplyser WHO.

Eksisterer frit i Afghanistan og Pakistan

Organisationen understreger, at der ikke er registreret nogen tilfælde af lammelser i forbindelse med fundene.

WHO advarer dog om, at "enhver form for poliovirus hvor som helst er en trussel mod børn over alt".

En massiv indsats på globalt plan i de seneste årtier har betydet, at polio er tæt på udryddet. Det er en lammende og potentiel dødelig virussygdom, der hovedsageligt rammer børn under fem år.

Siden 1988, hvor polio var endemisk i 125 lande, og der blev bekræftet 350.000 tilfælde på verdensplan, er antallet af smittetilfælde faldet med 99 procent.

Virusset eksisterer nu kun frit i Afghanistan og Pakistan. Dog kan en bestemt type vaccine, der indeholder små mængder af det levende virus i svækket form, lejlighedsvist forårsage udbrud andre steder.

En eller flere personer

Britiske myndigheder antager, at virusset fundet i prøver fra London stammer fra en eller flere personer, som har fået den såkaldt levende poliovaccine.

Ifølge de britiske sundhedsmyndigheder er poliovirusset fundet i spildevandsprøver indsamlet i det nordlige og østlige London mellem februar og juni i år.

Området er hjemsted for omkring fire millioner mennesker.

Med den viden, vi har i dag, fik vi ikke meget ud af at lade børn vaccinere mod coronavirus sidste år.

Det erkender Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, onsdag, hvor den fremtidige coronastrategi er blevet fremlagt.

Fra midten af juli sidste år blev de første 12-15-årige børn i Danmark inviteret til at få et vaccinestik mod coronavirus. I november blev de 5-11-årige også anbefalet at lade sig vaccinere mod virussen.

Dengang lød det, at vaccinationerne ikke overvejende var for børnenes egen skyld, men for at sikre epidemikontrol i Danmark.

Da Søren Brostrøm gæstede 'Go' aften Live' på TV 2 onsdag aften, blev han spurgt til, om det var en fejl at vaccinere børn.

- Med hvad vi ved i dag: ja. Med hvad vi vidste dengang: nej, lød svaret.

Ved pressemødet tidligere onsdag sagde Søren Brostrøm desuden, at det i foråret stod klart, at vaccinerne ikke var synderligt smitteforebyggende, men snarere forhindrede alvorlig sygdom, og at vi derfor nu må "tage læringen videre":

- Set i bakspejlet fik vi ikke meget ud af udvidelsen af vaccinationsprogrammet til børn, når det kommer til epidemikontrol. Men det er set i bakspejlet.

Et "uberettiget hårdt pres på forældrene"

Christine Stabell Benn, klinisk professor ved Syddansk Universitet, har længe været kritisk over for coronavaccinationen af børn. Hun var ikke i tvivl om, at anbefalingen var unødvendig, allerede da Danmark gik enegang og anbefalede dem til aldersgruppen 12-15 år sidste sommer.

- Vi havde nogle vacciner med en meget ukendt bivirkningsprofil, og samtidig havde vi nogle børn, som intet selv havde at vinde ved at blive vaccineret, siger hun til TV 2.

Da Sundhedsstyrelsen selv har givet udtryk for, at der var mange usikkerheder om, hvorvidt det var den rigtige beslutning, mener hun også, at styrelsen skulle have tilpasset styrken af deres kampagne. Hun opfordrer styrelsen til at revurdere, om der virkelig var grund til at "lægge så hårdt et pres på forældrene" for at få børnene vaccineret:

- Desuden ansvarliggjorde man børn for deres forældres og bedsteforældres helbred. Det, synes jeg, er urimeligt, siger Christine Stabell Benn og fortsætter:

- Jeg tror, der sidder mange forældre tilbage derude, som siger: "Hvad handlede det her egentlig om?" Der er mange forældre, som virkelig har kæmpet for at få deres børn slæbt med ned til vaccinationscentret, men til hvilken nytte?

Et brist i tilliden

I læge Bolette Friderichsens praksis mødte hun mange forældre, som stillede sig uforstående over for, at deres barn "skulle tage en for holdet" og lade sig vaccinere.

Nu, knap et år efter anbefalingerne om vacciner til børn, hæfter hun sig særligt ved, at forældrene til knap 60 procent af børnene i de pågældende aldersgrupper takkede nej til myndighedernes tilbud.

- Man må forestille sig, at de 60 procent har stået i et stort dilemma. Og jeg kan godt være bekymret for, om de familier nu har fået et brist i deres tillid til myndighederne, som vi ellers i Danmark har en høj grad af tillid til, siger Bolette Friderichsen, der også er formand Dansk Selskab for Almen Medicin, til TV 2.

Hun mener, at der derfor også må tænkes med i planen, at vi kan opnå naturlig immunitet via smitte, fordi den form for immunitet "holder længere", og indebærer en lav risiko for raske børn.

Besked fra Brostrøm

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, bakker op om den nye udmelding fra Sundhedsstyrelsen og siger, at "det nok ikke gav stor mening" at lade de yngste vaccinere, med den viden vi har i dag.

- Men det, vi skal holde fast i, er, at der ikke er sket nogen skade ved det. Det var nærmere en mistolkning af situationen på det tidspunkt, som vi blandt fagfolk vil diskutere i lang tid, siger han til TV 2.

I 'Go' aften Live' kom Søren Brostrøm med en besked til de forældre, der har ladet deres børn få coronavaccinen.

- Jeg vil se alle børneforældre, som har vaccineret deres barn, i øjnene og sige: "I gjorde det rigtige og tak, fordi I lyttede". Men samtidig – og det er det vigtige for at bevare tilliden – vil jeg indrømme og sige, at vi er blevet klogere, og vi ville ikke gøre det samme i dag. Og det kommer vi heller ikke til fremadrettet, sagde Brostrøm.

På onsdagens pressemøde kom det frem, at det kun er danskere over 50 år samt særligt sårbare, der bliver inviteret til et fjerde coronastik.

Perioder med spændingshovedpine er blevet en kedelig del af Asbjørn Shannons hverdag.

En osteopat og hans egen tandlæge anslår, at det skyldes hans ekstreme underbid, og derfor blev han i september 2020 henvist til tand-mund-kæbekirurgisk ambulatorium på Rigshospitalet, hvor han formentlig skal have foretaget en kæbeoperation, der kan rette underbiddet.

Halvlandet år senere modtog Asbjørn Shannon langt om længe en indkaldelse til konsultation. Der var bare et stort problem: Ventetiden var langtfra ovre.

Jeg frygter at stå i den forkerte kø, og jeg kommer hen til skranken og får at vide, at jeg skal stå i en anden kø

Asbjørn Shannon

Visitationen er nemlig først 6. marts 2028 – knap otte år efter tandlægens oprindelige henvisning.

For ligesom mange andre er Asbjørn Shannon ramt af de enorme ventetider, som den kæbekirurgiske afdeling er præget af på grund af manglende kapacitet og ressourcer.

Og det frustrerer ham.

Frygter, at hovedpinen bliver værre

Han frygter i høj grad, at tiden arbejder imod ham. For mens den spændingshovedpine, han oplever i dag, er til at leve med, frygter Asbjørn Shannon, at det kan ændre sig på sigt.

- Grundlæggende frygter jeg, at det udvikler sig, fra at jeg har periodevis spændingshovedpine til en mere konstant situation. I dag koster det en sygedag eller to, men det hæmmer mig ikke mere end det.

- Mit underbid er større i dag, end da jeg var 18 år, men jeg ved reelt set ikke, om det stadig vandrer og bliver endnu værre - og spændingshovedpinen dermed også gør det. Det er skrækscenariet, siger han.

Samtidig fylder det meget for ham, at han uden en konsultation ikke kan være sikker på, om afdelingens specialister overhovedet kan hjælpe ham med at gøre op med spændingshovedpinen.

- Det er sindssygt udfordrende og frustrerende, når man ender i en flaskehals, hvor man ikke kan komme videre og ikke få vejledning i, hvordan man kan komme videre. Jeg har fuld forståelse for, at der er nogle, der er mere behandlingskrævende end mig, men jeg synes, det er en fejl i systemet, at der skal gå så lang tid for at få afdækket min situation.

- Jeg frygter at stå i den forkerte kø, og jeg kommer hen til skranken og får at vide, at jeg skal stå i en anden kø. Jeg ved jo ikke med sikkerhed, hvad mit problem er. Jeg vil bare gerne udredes. Hvis jeg skal vente seks år på at få at vide, at det (kæben, red.) ikke er roden til min udfordring, vil jeg være voldsomt frustreret over, at jeg har brugt så lang tid på at vente, siger han.

Langtfra den eneste

Som TV 2 Lorry kunne fortælle i sidste uge, er Asbjørn Shannon langtfra den eneste, der har oplevet lange ventetider i mødet med Rigshospitalets tand-mund-kæbekirurgisk ambulatorium.

En af dem er 14-årige Ester Kudahl Sørensen, der har tid til konsultation på afdelingen i december 2032.

Martin Magelund Rasmusen, der er centerdirektør i HovedOrtoCentret på Rigshospitalet, fortalte i sidste uge, at de lange ventelister skyldes, at man mangler kapacitet og ressourcer.

Han forklarede samtidig, at det faktum, at de samlede patientforløb ofte kan strække sig over tre til fire år, og at patienterne skal til mange konsultationer, også spiller ind på de lange ventetider.

- Rigshospitalet er ærgerlig over de lange ventetider og tager dem meget alvorligt og er ved at undersøge, hvordan udfordringerne på området kan løses, så patienterne får hurtigere hjælp end i dag, sagde han til TV 2 Lorry.

Når 2022 bliver til 2023, er det slut med B.T. som papiravis, og en dansker bliver chef for 140.000 hos chokoladegigant.

Velkommen til dagens overblik, hvor vi dog starter hos statsministeren, der havde et positivt budskab til danskerne på onsdagens coronapressemøde.

Mette Frederiksen på coronapressemøde: Nyd sommeren

Smitten med coronavirus stiger i Danmark, men danskerne skal ikke være bekymrede for, at en sommer med festivaler, Tour de France og fælleskab endnu en gang bliver påvirket af coronavirussen.

Det slog statsminister Mette Frederiksen (S) fast på onsdagens pressemøde.

- Nyd en god sommer. Det vil vi også gerne lade være et budskab i dag: Selvom vi skal passe på de ældre og sårbare, skal vi også nyde en god sommer, sagde hun.

På pressemødet fortalte statsministeren om regeringens coronastrategi for de kommende måneder, hvilket blandt andet indeholder en ny vaccinationsplan, hvor både særligt sårbare og danskere over 50 år vil blive tilbudt et ekstra stik mod coronavirus for at beskytte dem mod den nye, smitsomme Omikron-variant, BA.5.

Rusland simulerer missilangreb mod Estland

Rusland simulerer missilangreb mod Estland, og det er en trussel mod NATO's sikkerhed.

Det siger det estiske forsvarsministerium ifølge mediet Bloomberg.

Missilsimulationen kommer, dagen efter at en russisk grænsepatrulje fløj en helikopter indover grænsen til Estland, hvor den befandt sig i to minutter uden at svare på henvendelser fra estisk militær.

Rusland har de seneste dage skærpet retorikken mod de baltiske lande, efter at Litauen indførte en blokade mod den russiske eksklave Kaliningrad.

Bliver digital efter nytår: B.T. lukker papiravisen

Fra det nye år vil B.T. ikke længere udkomme som papiravis, men kun være digital. Det oplyser Berlingske Media, der udgiver B.T.

Samtidig sker der en række ændringer på det kommende 100 procent digitale medie. Redaktionerne i Aarhus, Odense og Aalborg lukkes, og fra sommer bliver der tale om den samme udgave af B.T. i hele landet.

Med lukningen af redaktionerne og papiravisen bliver i alt 20 stillinger nedlagt, lyder det i pressemeddelelsen.

Desuden stopper chefredaktør Jonas Kuld Rathje. Ifølge avisen selv stopper han øjeblikkeligt.

Politi efterforsker "mistænkeligt dødsfald" efter fund af to døde

To personer er onsdag formiddag blevet fundet døde i en bolig i Augustenborg i Sønderborg Kommune.

Politiet kalder dødsfaldene "mistænkelige" og er i øjeblikket i gang med efterforskningen, der skal afdække, om der er sket en kriminel handling.

Når politiet har et såkaldt "mistænkeligt dødsfald", iværksætter de samme efterforskningsskridt, som hvis der var tale om et drab.

Ligene blev fundet i Kastanieparken, en villavej i Augustenborg, efter at politiet var blevet tilkaldt på grund af et "mistænkeligt forhold".

Dansker bliver chef for 140.000 ansatte på chokoladegigant

Danske Poul Weihrauch bliver til efteråret topchef i virksomheden Mars Inc.

Dermed bliver han chef for i omegnen af 140.000 medarbejdere og kommer til at sidde for bordenden, når der skal træffes beslutninger for brands som Dolmio, Bounty, Snickers og chokoladen, som det hele startede med, Mars.

Direktørskiftet sker til september, og dermed klatrer danskeren helt til tops efter 22 år hos Mars Inc., hvor han senest har været direktør for virksomhedens store dyreafdeling, Mars Petcare.

Sommerferien, festivaler og Tour de France i Danmark står for døren, mens coronasmitten er stigende.

Og skæver man mod Storbritannien, kan man få en fornemmelse af, hvad der kan vente os efter et par uger med Roskilde Festival, verdens største cykelløb og de første ugers sommerferie.

Derovre fejrede de i starten af juni Dronning Elizabeths 70 år som regent med tre dages gadefester rundt omkring i landet.

Men det var ikke kun konfetti, der spredte sig i luften mellem millioner af festglade briter. Det samme gjorde coronavirus, og i den anden uge efter fejringen steg antallet af smittede med 43 procent, skriver BBC.

Det meste af smitten skete med varianterne BA.4 og BA.5.

Men hvis en stejl stigning i smitten som den britiske skulle ske i Danmark, får det ikke sved frem på panderne af de eksperter, som TV 2 har talt med.

Fest med omtanke

For selvom den nye BA.5-variant, der er blevet dominerende i Danmark, er mere smitsom, giver den ikke et mere alvorligt sygdomsforløb.

- Vi kan acceptere relativt høje smittetal, for vaccinerne beskytter stadig mod alvorlig sygdom, siger virolog Allan Randrup Thomsen.

Det samme mener Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

- Vi skal beskytte de ældre og svage. Men de fleste af os vil opleve det som en lettere sommerforkølelse med ondt i halsen og den slags, siger Hans Jørn Kolmos.

Men selvom man ikke skal bekymre sig og ligge søvnløs om natten, opfordrer han til, at man tager til festival, studenterfester og Tour de France med en vis omtanke.

- Jeg ved godt, at det er svært, hvis man er ung og på festival, men man skal huske den gode hygiejne. Og så skal man se at komme hjem og tage en test, hvis man oplever symptomer, siger han.

Erfaringer fra sidste års fodboldfester

For Lone Simonsen, der er epidemiolog og leder af PandemiX Centret på RUC, minder Storbritanniens smittestigning om de bølger, Danmark oplevede sidste sommer under EM i fodbold.

- Men der skete jo det, at den stigning, der kom efter fodboldfesterne, ikke var starten på en ny bølge, men mere et bølgeskvulp i sig selv, siger hun.

Derudover peger både Lone Simonsen og Allan Randrup Thomsen på Portugal, hvor de stigende smittetal skabte store bekymringer for bare få uger siden.

- Men den gode nyhed fra Portugal er, at bølgen lagde sig ret hurtigt igen, siger Lone Simonsen.

Bange for senfølger?

Men selvom der ikke er den store fare for alvorlig sygdom med denne sommers dominerende coronavariant, er der stadig en risiko for senfølger.

At dømme efter et nyt og meget omfattende studie er der knap så meget hjælp at hente hos vaccinerne, som man troede.

Ifølge studiet i Nature Medicine ser vaccinering mod coronavirus nemlig kun ud til at reducere risikoen for senfølger efter smitte med coronavirus med omkring 15 procent.

Det er en markant lavere grad af beskyttelse, end tidligere og mindre studier har vist.

- Hver gang man er igennem et forløb med coronasmitte, er der risiko for senfølger. Så selvom man ikke skal være bange for alvorlig sygdom, skal man overveje, at der kan opstå senfølger, siger Hans Jørn Kolmos.

Flere eksperter har i den seneste tid advaret om, at vi i de kommende år risikerer at blive smittet med nye coronavarianter et par gange om året, selvom man har antistoffer i blodet fra vaccinering eller tidligere smitte.

Men trods det skal de fleste af os leve livet, som vi plejer, mener eksperterne. Og de nye varianter ser ikke ud til at give senfølger i samme omfang som de første.

- Vi skal lære at leve med coronavirus og ikke gemme os derhjemme bag døren. Men hvis man er bange for senfølger, så gå til lægen og få vaccinen, siger Lone Simonsen.