Hjemmet i Hellerup er langsomt blevet mere tomt de seneste år.

Familiens fire børn har taget små forskud på arvestykkerne, når de har aflagt visit. Og de bøger, der for længst var læst, er blevet foræret til den lokale genbrug.

For Uffe Ellemann-Jensen vidste, at døden var på vej, længe før han gik bort.

Testamentet var for længst skrevet, fortalte han i marts 2021 til Kristeligt Dagblad. Og begravelsen var planlagt ned til den mindste detalje.

Livet skyldte ham ikke mere. Det eneste, han gerne ville nå at have med, var guldbrylluppet med sin hustru, Alice Vestergaard.

Det fejrede de i sommeren 2021. Og således havde den tidligere udenrigsminister og mangeårige formand for Venstre efter egne ord ikke mere til gode.

Det 80-årige liv, han nåede at leve, tog da også Uffe Ellemann-Jensen vidt omkring.

Fra de første barndomsår i Haarby på Fyn i starten af 40’erne til journalist, chefredaktør, folketingsmedlem, udenrigsminister og partiformand til langt op i 90’erne. Et mangeårigt liv som kendt ansigt, far til fire og forfatter til et tocifret antal bøger.

Blandt andet en 268 sider lang en af slagsen fyldt med ting, han gennem tiden har sagt, ment og skrevet. Blandt andet om den danske folkesjæl, sig selv og ”alt muligt”, som han selv formulerede det.

Ja, Uffe Ellemann-Jensen var i den grad kendt som en mand, der sagde, hvad han tænkte.

Det gjorde han også i 1998, måtte man dagen før folketingsvalget forstå på Ekstra Bladets forside.

Venstreformanden kæmpede dengang mod den socialdemokratiske Poul Nyrup Rasmussen om nøglerne til Statsministeriet, og meningsmålingerne antydede, at Ellemann lå ganske lunt i svinget.

Derfor mente Ellemann, at Nyrup for længst havde tabt. Det gjorde han allerede den dag, han udskrev valget, sagde Ellemann ud på de sene nattetimer til en journalist fra Ekstra Bladet.

Journalisten var budt hjem til whisky i Ellemanns Hellerup-hjem efter en af valgets sidste valgdebatter.

Da han tog derfra, var det med konklusionen: Ellemann mener, at sejren er hjemme. En konklusion, som prydede avisens forside dagen derpå sammen med et billede af den whisky-drikkende statsministerkandidat.

Selvom det altså ikke var et direkte citat, avisen valgte at bringe, og at hovedpersonen siden hårdnakket har benægtet, endte ordene med at klæbe sig til ham.

Og statsminister blev han – som en af de få Venstre-formænd gennem tiden – ikke.

- Jeg bandede den forside langt væk. Og det var der også mange andre, der gjorde, har Uffe Ellemann-Jensen siden sagt til DR.

Trods avisforsiden op til valget i 1998 roligt kan kaldes uheldig, var Ellemann kendt som en mand med ordet i sin magt.

En mand, som om nogen forstod at bruge sine talegaver foran de mange diktafoner og kameraer, der så ofte stod linet op de steder, han lagde vejen forbi.

Den egenskab fremviste han på fineste manér, da han i 1992 leverede et nøje udtænkt stykke spin-historie i forbindelse med et møde i det Europæiske Råd i Lissabon.

Mødet fandt sted få uger efter, at et snævert dansk flertal havde stemt nej til en afstemning om Maastricht-traktaten. Nu ville skæbnen, at Danmark samme aften som mødet med den europæiske top skulle møde Tyskland i finalen ved EM i fodbold.

Ellemann, som dengang var udenrigsminister og noget så nødigt ville tale om det danske nej, mødte den fremmødte verdenspresse med et rød-hvidt tørklæde viklet om nakken og ordene:

- If you can’t join them, beat them.

Roliganforklædningen såvel som ordene, der kom ud af munden på Uffe Ellemann-Jensen, var nøje orkestreret, har han siden afsløret. Og citatet, som desuden viste sig at være lånt, gik verden rundt.

Det danske nej til Maastricht fik til gengæld ikke tilnærmelsesvis den plads i spalterne, der var forventet.

Det var spin i ”sin klassiske form,” som Ellemann kaldte det i et interview med DR i 2012.

Uffe Ellemann-Jensen endte med at være formand for det gamle landmandsparti i 14 år og udenrigsminister i 11, før han efter valget i 1998 gav formandsposten videre og i 2001 forlod Folketinget.

I løbet af sin politiske karriere nåede han at inkassere intet mindre end 80 såkaldte næser, hvilket gør ham til rekordindehaver af den politiske kritikform. En titel, som Ellemann tog meget nonchalant.

- Jeg har så stor en samling af næser i forvejen, så en fra eller til gør såmænd ikke stort, lød det efter modtagelsen af endnu en i rækken.

Ellemann betegnede sågar langt de fleste som ”hædersnæser”. For de blev givet, fordi et flertal i Folketinget pålagde ham at tage forbehold i NATO-samarbejdet, hvilket han bestemt ikke brød sig om.

Ellemann kæmpede imod. Han ville samarbejdet. De åbne grænser, EU og NATO. Uden de forbehold, som det alternative sikkerhedspolitiske flertal påduttede ham og resten af den siddende regering gennem det, der blev døbt fodnoterne.

Når man fremover vil tale om, hvilket aftryk Uffe Ellemann-Jensen har efterladt i dansk politik, er det svært at komme udenom, at han har det halve af æren for Venstres nuværende formand.

Efter en Ellemann-pause på 21 år overtog sønnen Jakob Ellemann-Jensen posten i 2019.

En situation, som senior på det tidspunkt erklærede sig en smule beklemt ved. For livet som partiformand er hårdt, mente Uffe Ellemann-Jensen. Så hårdt, at det ifølge den tidligere formand var beundringsværdigt, at der overhovedet er nogen, der gider at påtage sig opgaven.

Han var dog ved sønnens udnævnelse i 2019 ikke i tvivl om, at junior har en statsministerpost i sigte et sted ude i fremtiden.

For sønnike er bedre til at få venner og til at undgå fjender, end Uffe Ellemann Jensen selv havde været det, sagde han i den forbindelse til Berlingske.

Uffe Ellemann-Jensen blev som bekendt aldrig selv statsminister. Men nederlaget i 1998 og at han efterfølgende måtte se ”sandheden i øjnene” og trække sig som formand, reddede hans liv, har han siden sagt til Altinget.

Helbredet havde ikke tilladt en eller flere perioder i Statsministeriet. For som han selv så ofte har beskrevet det, var han længe et omvandrende eksempel på lægevidenskabens formåen.

Da han i 2017 udgav biografien ’Som blad i høst. Mit liv efter politik’ beskrev han, hvordan han både havde stent i hjertet, pacemaker, prostatakræft og sukkersyge.

Til sidst var det kræften, der blev hans endeligt. Ganske få uger efter, at han ekstatisk så det forsvarsforbehold, han hadede så inderligt, blive afskaffet. Og efter at han med stolthed i stemmen roste sin søn for at have ført en fremragende kampagne.

Det var en bevægende dag for manden med EU-sokkerne. En dag, han havde ventet på i 30 år.

Uffe Ellemann-Jensen efterlader sig sin hustru, fire børn og ti børnebørn.

Tidligere Venstre-formand og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen er død efter længere tids sygdom med kræft. Det oplyser Venstre i en pressemeddelelse.

Uffe Ellemann-Jensen blev 80 år. Han efterlader sig sin hustru, Alice Vestergaard, og sine fire børn samt ti børnebørn.

Mandag oplyste hans søn og nuværende Venstre-formand, Jakob Ellemann-Jensen, at hans far var blevet indlagt på Rigshospitalet, fordi hans tilstand var forværret. Derfor rejste Jakob Ellemann-Jensen sammen med sin søster, Karen Ellemann, hjem fra Folkemødet på Bornholm for at være ved deres far.

I et Facebook-opslag søndag morgen skriver Jakob Ellemann-Jensen, at hans far sov ind i nat omgivet af sine nærmeste, der var samlet for at sige farvel.

- Uffe var en helt fantastisk far og bedstefar. Vi kommer alle sammen til at savne ham dybt, men mest af alt er vi taknemmelige for den tid, vi fik sammen med ham. Den seneste tid har – som de fleste ved – været plaget af sygdom, men til det sidste var han frisk i sindet og nærværende med sine omgivelser, skriver Jakob Ellemann-Jensen på Facebook.

I 2011 blev Uffe Ellemann-Jensen opereret succesfuldt for prostatakræft. Men han har været plaget af kræft i en årrække.

Uffe Ellemann-Jensen var formand for Venstre fra 1984 til 1998 samt Danmarks udenrigsminister fra 1982 til 1993. Han var en aktiv stemme i den politiske debat lige til det sidste, blandt andet i debatten op til folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet, der blev afholdt 1. juni. Han nåede at se danskerne afskaffe det forbehold, som han var stor modstander af.

Uffe Ellemann-Jensen fortalte sidste år til Kristeligt Dagblad, at hans kræftsygdom var begyndt at røre på sig igen.

Udover kræftsygdommen fortalte han også, at han halvandet år forinden havde fået fjernet en svulst i rygraden, som trykkede på rygmarven. Han har også lidt af en hjertesygdom og sukkersyge.

I et interview med Berlingske i marts i år italesatte Ellemann-Jensen også selv sin tilbagevendte kræftsygdom, som han var afklaret med.

- Jeg ved, at mine dage er talte, og at tiden er ved at løbe ud, sagde han til Berlingske.

- Jeg kan ikke bede om mere. Jeg har intet til gode, lød det også i interviewet.

Det kan være en god idé at tjekke udløbsdatoen på det blå sygesikringsbevis, hvis du til sommer skal uden for Danmarks grænser.

Det kan nemlig have overskredet sin udløbsdato, mens det lå i skuffen, og corona gjorde det noget nær umuligt at rejse.

600.000 kort forventes at udløbe i 2022, oplyser Udbetaling Danmark, som har ansvar for de blå sygesikringskort.

Samtidig mistænker Udbetaling Danmark, at der er færre, der har fået genansøgt i den tid, hvor coronaepidemien har besværliggjort rejser.

- Vi kan se, at vi nu har en million færre aktive kort, end vi havde i 2019.

- Derfor tænker vi, at det er relevant at opfordre danskerne til at kigge deres blå sygesikringskort efter, siger Lise Schou Hansen, centerdirektør i Udbetaling Danmark.

Det blå kort skal med, hvis man rejser i EU-lande samt Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein. Kortet giver ret til sundhedsydelser på samme niveau som dem, borgerne i det pågældende land har ret til.

Derfor kan man opleve at skulle betale hele eller dele af behandlingen selv, hvis ikke man har en privat rejseforsikring oveni. Det afhænger af sundhedssystemet i det land, man opholder sig i.

Derfor anbefaler Udbetaling Danmark, at rejsende sætter sig ind i reglerne i de lande, man besøger. Ud fra det kan man vurdere, om man har brug for en privat rejseforsikring.

Det blå sygesikringskort dækker heller ikke udgifter i forbindelse med hjemtransport.

Kortet kan bestilles på borger.dk.

- Leveringstiden på kortet er to til tre uger, så har man aktuelle rejseplaner, er det en god idé at bestille kortet i god tid til hele familien inden sommerferien, siger Lise Schou Hansen.

Skal man rejse med det samme, kan man bruge den elektroniske version af kortet, man automatisk får, når man bestiller et nyt fysisk kort. Det er tilgængeligt med det samme.

Børn skal have eget blåt sygesikringskort.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, slap lørdag uskadt fra et cykelstyrt nær sit hjem ved stranden i den østlige delstat Delaware.

- Jeg er OK, siger præsidenten på en videooptagelse, hvor han hjælpes på benene af Secret Servicemedlemmer.

Han forklarer, at hans fod satte sig fast i et spænde på pedalen.

Den 79-årige Joe Biden og hans kone Jill var på en morgentur, da præsidenten bestemte sig for at cykle hen til nogle fremmødte borgere. Efter faldet blev Biden stående og talte nogle minutter med folkene på stedet.

Præsidentparret cyklede i en park nær deres hus i Rehoboth Beach, Delaware.

Pressetalspersoner for præsidenten siger, at der ikke var nogen synlige skrammer efter Bidens fald. "Kun en masse hurlumhej for Secret Service og pressen", hed det med tilføjelsen:

- Præsidenten ser frem til at tilbringe resten af dagen sammen med sin familie.

Da Biden er USA's ældste præsident er der konstant fokus på hans helbred - ikke mindst fordi der fremsættes mange spekulationer om, hvorvidt han vil genopstille i 2024.

I november 2020 - kort efter sin valgsejr over Donald Trump - brækkede Biden en fod, da han legede med sine to schæferhunde.

I november 2021 sagde præsidentens læge, at Biden er "sund og energisk".

Region Midtjylland er klar til at begynde gennemgangen af amputationssagerne i regionen.

Derfor er regionen i gang med at indkalde fagfolk fra hele landet til at hjælpe med opgaven.

Det oplyser regionen i en pressemeddelelse fredag.

- Regionen er i gang med at rekruttere et korps af karkirurger fra hele landet til at gennemgå behandlingsforløbene.

- Disse karkirurger skal i hver sag vurdere, om gennemgangen giver anledning til, at patienterne skal vejledes om mulighed for at søge erstatning, hedder det i pressemeddelelsen.

I alt skal cirka 1580 karkirurgiske patienter have gennemgået deres behandlingsforløb. Karkirurgi beskæftiger sig med behandling af blodkarsygdomme som åreforkalkning og åreknuder.

Regionen skønner dog, at det samlede antal patientsager, der skal gennemgås, vil nå op på godt 1800, da de ældste behandlingsforløb ligger uden for it-systemet.

En ekstern analyse har vist, at op til 47 patienter om året i regionen muligvis kunne have undgået eller fået udskudt deres benampution, hvis de på et tidligere tidspunkt havde fået den nødvendige forebyggende karkirurgiske behandling.

Derfor er Region Midtjylland gået i gang med at undersøge de seneste ti års amputationer.

I den periode har hospitaler i Region Midtjylland foretaget 3673 benamputationer på i alt 2820 patienter. Tidligere blev tallet oplyst til at være godt 4000, men det er nedjusteret, fordi der har været fejl i data.

Men det er altså omkring 1580 patienter, der skal have gennemgået deres behandlingsforløb. Årsagen er, at man fra regionens side trækker patienter fra, hvis benamputation skyldtes ulykke eller kræft.

Derudover trækker man også patienter fra, som ikke har haft et karkirurgisk forløb før benamputationen.

Som stikprøve bliver der dog også gennemgået journaler på 25 patienter, som ikke har været igennem et karkirurgisk forløb før benamputationen.

Det sker for at vurdere, om de eventuelt også kan have årsag til at søge erstatning.

Hvis det bliver vurderet, at en patient kan have grund til at søge erstatning, vil patienten få besked om det via e-post eller brev.

Epidemikommissionen opjusterer nu risikoniveauet for smitte med coronavirus til 2 i Region Hovedstaden.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i et tweet.

Han oplyser, at det sker på baggrund af stigninger i smitte og indlæggelser, men han understreger, at det sker fra et lavt udgangspunkt.

Hidtil har risikoniveauet været på det laveste niveau af de fem niveauer fra 1 til 5, men nu opjusteres det altså.

I de fire øvrige danske regioner fastholder Epidemikommissionen risikoniveauet på niveau 1.

Kommissionen skriver i sin risikovurdering for uge 24, at baggrunden for at opjustere risikoniveauet i Region Hovedstaden er, at den stigning i smitten, der er set på det seneste, især er sket i Region Hovedstaden.

- Antallet af bekræftede tilfælde med covid-19 er steget fra 3805 tilfælde i uge 22 til 5830 i uge 23 svarende til en stigning på 53 procent. Stigningen i incidens ses især i Region Hovedstaden, hvor stigningen svarer til 70 procent, skriver Epidemikommissionen.

Kommissionen understreger, at meget få på nuværende tidspunkt bliver alvorligt syge af at blive smittet med coronavirus.

- Det aktuelle antal alvorligt syge og behandlingskrævende patienter med covid-19-sygdom er på et meget lavt niveau, skriver kommissionen.

Blandt andet derfor fastholder Epidemikommissionen den lavest mulige risikovurdering i fire af landets fem regioner.

- På baggrund af tegn på vækst i epidemien, som særligt er centreret i Region Hovedstaden, og som risikerer at medføre en stigning i indlæggelser, hæves til 2 for Region Hovedstaden svarende til potentiale for lav sygdomsbyrde i den kommende periode, skriver Epidemikommissionen.

På nationalt niveau fastholdes den lavest mulige risikovurdering, 1.

Betal 1200 kroner om måneden og opnå et langvarigt vægttab på 20 procent.

Det lover virksomheden Wema Health, som er stiftet af de tidligere Novo Nordisk-medarbejdere Anders Dyhr Toft og Daniel Daugaard.

Her foregår behandlingen som en kombination af medicinering og løbende kontakt med coaches, der rådgiver om kost og motion. Rådgivningen foregår udelukkende digitalt, hvor der udveksles chat- og videobeskeder med en fast coach.

- Vi vil stile mod et vægttab på op til 20 procent, måske mere. Novos forsøg med medicinen har vist et gennemsnitligt vægttab på 18 procent. Og det tror vi minimum, vi kan matche, når vi lægger intensiveret coaching oveni, siger Anders Dyhr Toft, der er chef for Wema Health.

I Danmark lever omkring 800.000 mennesker med svær overvægt. Man lever i kliniske termer med svær overvægt, når man har et bmi på 30 eller derover.

Svær overvægt er ifølge Jens Meldgaard Bruun en kronisk tilstand, der kan afhjælpes med medicin. Han er overlæge og klinisk professor i ernæring ved Steno Diabetes Center Aarhus og har tidligere været med til at forske i medicinsk behandling mod svær overvægt for Novo Nordisk.

Jens Meldgaard Bruun mener, at Wema Health er på rette spor.

- Jeg synes, det er fint, at man insisterer på, at medicinsk behandling altid skal være i kombination med livstilsændring, så medicinen ikke står alene, siger han.

Samtidig bekræfter han, at der er medicin mod svær overvægt på vej, der kan give vægttab på op mod 20 procent.

Til gengæld er han ikke sikker på, at et appsystem for klinikkens patienter er den optimale måde at være i kontakt med deres rådgivere på.

- Selve appsystemet er ikke specielt velafprøvet i forbindelse med medicinsk behandling af svær overvægt. Det er selvfølgelig billigere og nemmere, så det har fordele, men vi er ikke helt sikre på, hvor godt det virker, siger han.

Han forklarer, at selvom appsystemet er fleksibelt i en travl hverdag, så har det en bedre effekt at møde sin rådgiver fysisk.

Det lader dog ikke til at være en udfordring, der holder Anders Dyhr Toft vågen om natten.

- Vi tænker, der er ret meget erfaring med virtuel coaching. Især med videobeskeder. Det er vi overhovedet ikke bekymrede for, siger han.

Udgifterne til medicinen er ikke inkluderet i prisen af det månedlige abonnement. Det er læger tilknyttet klinikken, som udskriver medicinen til abonnenterne.

Medicinen virker ved at give patienterne mæthedsfornemmelsen tilbage.

- Folk med svær overvægt mister mæthedsfornemmelsen. Når de får medicinen, kan de pludselig mærke den igen, siger Anders Dyhr Toft.

Selvom klinikken har fokus på et langvarigt vægttab, opstår problemet, når patienterne skal stoppe på medicinen.

- Vi ved fra studierne, at du tager på, når du stopper på medicinen, siger Jens Meldgaard Bruun.

Det skyldes ifølge ham, at når mæthedsfornemmelsen vender tilbage igen, bliver patienterne ekstremt sultne. Han forklarer, at der er mange forskellige tilgange, og nogle mener, at man skal være på medicinen livslangt.

- Men det er fint at se den som en kickstart på et vægttab, hvor fokus også er på kostændringer og fysisk aktivitet, for hvis man er i 20'erne, er det mange år, man skal være på medicinen med et livslangt forløb, forklarer han.

Anders Dyhr Toft er ikke afvisende over for idéen om livsvarig medicinering.

- Vi forestiller os, at nogen vil have brug for langvarig behandling – måske endda livsvarig. Det er der faktisk ikke meget videnskabelig viden om endnu, fortæller han.

Man kender endnu ikke til de længerevarende bivirkninger ved medicinen, men det bekymrer ikke Jens Meldgaard Bruun synderligt.

- Den gamle medicin, der er på markedet nu, har vi haft i mange år, og den er vi ret trygge ved. Selvom den nye medicin er baseret på de samme principper, ved vi ikke, om effekten er den samme, siger han.

Medicinerne kommer fra Novo Nordisk og omkring 20 procent af dem, der tager den, oplever kvalme som bivirkning.

Det skal i fremtiden blandt andet afhjælpes med en app, fortæller Anders Dyhr Toft. Her skal medlemmerne kunne indberette deres bivirkninger i appen, der dermed via en "fleksibel doseringsalgoritme" kan afgøre, om de skal gå ned i dosis.

- Det kræver i dag en læge, og det kan vores software i fremtiden gøre lige så godt som en læge, siger han.

Appen skal godkendes af FDA (USA's fødevare- og lægemiddelmyndighed) og de europæiske sundhedsmyndigheder. Derfor vides det endnu ikke, hvorvidt og hvornår den bliver klar til brug.