I forbindelse med starten på cykelløbet Tour de France i København i næste uge får 2500 bilister i byen inddraget deres p-pladser i en kortere periode.

Bilisterne har fået besked på at flytte deres biler torsdag og fredag.

- Vi har i starten af maj sendt information om Tour-starten ud til i alt 100.000 borgere og 40.000 erhvervsdrivende på og omkring ruten om, hvordan de bliver berørt. Og for 2500 betyder det, at de skal flytte deres bil torsdag og fredag, og lørdag kan måske også blive berørt, siger Mikkel Mindegaard, enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, til TV 2.

Tour de France 2022 skydes i gang fredag 1. juli med en 13 kilometer lang enkeltstart i Københavns gader.

Mikkel Mindegaard oplyser, at de første skilte med "Parkering forbudt" vil dukke op i de københavnske gader fra på onsdag i næste uge, og om torsdagen begynder politiet at fjerne de biler, der holder ulovligt.

Bøde og regning

Har man ikke flyttet bilen, inden skiltene bliver sat op, får man en parkeringsbøde, og bilen bliver fjernet på ejers regning.

Hvis man for eksempel er rejst på ferie, inden skiltene bliver sat op, og ens bil bliver flyttet under Tour-starten i København, vil det ske på kommunens regning, hvis man kan dokumentere, at bilen stod der, inden det blev forbudt at parkere, og at man har været på ferie.

De berørte bilister vil kunne parkere gratis over hele den øvrige del af Københavns Kommune fra på mandag.

Her kan du se den rute, som cykelrytterne skal køre i København.

Mikkel Mindegaard har tidligere sagt til Politiken, at der ventes mellem 300.000 og 400.000 tilskuere til Tour de France-starten.

Derfor er der ikke plads til de parkerede biler langs ruten:

- Det er en sikkerhedsrisiko, i forhold til at de kan skabe en prop de steder, hvor beredskabet skal kunne komme frem, og hvor strømmen af publikummer vil bevæge sig langs ruten, sagde Mikkel Mindegaard til Politiken i maj om baggrunden for beslutningen, som er "truffet i samarbejde med sikkerhedsmyndighederne".

Andre byer også berørt

Det er ikke kun bilejerne, der bliver berørt af Tour de France-starten.

Tidligere onsdag kunne TV 2 fortælle, at cykelløbet også får konsekvenser for patienterne på Rigshospitalet, fordi alle veje på nær én ind til hospitalet bliver afspærret i forbindelse med løbet. Du kan læse om de trafikale ændringer i København i forbindelse med Tour-starten her.

Flere andre danske byer bliver også berørt af trafikale ændringer på grund af Tour de France-etaperne i Danmark.

2. etape af løbet, der bliver kørt lørdag 2. juli, starter i Roskilde og slutter i Nyborg. Du kan se, hvordan trafikken i både de to byer og byerne på ruten bliver påvirket her.

3. etape af løbet, der bliver kørt søndag 3. juli, starter i Vejle og slutter i Sønderborg. Du kan se, hvordan trafikken i både de to byer og byerne på ruten bliver påvirket her.

Statsministeriet indkalder til pressemøde onsdag formiddag klokken 10.

Det skriver Statsministeriet i en yderst kortfattet pressemeddelelse.

Pressemødet skal handle om "coronastrategien i de kommende måneder", fremgår det.

Tidligere på dagen tirsdag meddelte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) via Twitter, at den nye Omikron-variant, BA.5, er blevet dominerende i Danmark.

Magnus Heunicke skrev desuden, at kontakttallet er beregnet til 1,1. Det betyder, at coronavirus er i vækst i det danske samfund.

De seneste uger har smitten været stigende landet over, men stigningen er størst i Region Hovedstaden.

Stigende smitte

Epidemikommissionen opjusterede den 17. juni risikoniveauet for smitte med coronavirus til 2 i Region Hovedstaden.

Kommissionen understregede dog, at meget få på nuværende tidspunkt bliver alvorligt syge af at blive smittet.

- Det aktuelle antal alvorligt syge og behandlingskrævende patienter med covid-19-sygdom er på et meget lavt niveau, skrev kommissionen.

Blandt andet derfor fastholdt Epidemikommissionen den lavest mulige risikovurdering i fire af landets fem regioner.

Der er fem niveauer, som man vurderer risiko ud fra.

På nationalt niveau fastholdes den lavest mulige risikovurdering – nemlig niveau 1.

2141 personer er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn.

Det bør altid være muligt at få et vegetarisk eller vegansk måltid på hospitaler, plejehjem og i daginstitutioner.

Det mener Dansk Vegetarisk Forening, der vil hive to kommuner og to regioner i retten for forskelsbehandling, fremgår det af en pressemeddelelse.

Til TV 2 fortæller generalsekretær Rune Christoffer Dragsdahl, at foreningen gennem mange år har fået henvendelser fra borgere, der er i klemme i det offentlige, fordi det eksempelvis ikke er muligt at få et kødfrit måltid på hospitalerne.

- Vi har prøvet at råbe både kommuner og landspolitikere op, men der sker intet. Derfor ser vi os nu nødsaget til at gå rettens vej, siger han.

Foreningen har sendt en stævning afsted mod kommunerne Jammerbugt og København samt Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Afslag på madpakke

I Jammerbugt Kommune drejer sagen sig om familien Kjær Brinkmann. Forældrene er utilfredse med, at deres datter ikke kunne få serveret et vegansk måltid i den børnehave, hvor hun var blevet tilbudt en plads i i 2020. Det skriver DR.

- Jeg havde ikke rigtig nogen forståelse af hvorfor. Det var ret voldsomt og underligt, at de ikke ville gøre det. For det er jo også sundt at spise vegansk, og vi har jo set, at det sagtens kan fungere, fortæller Mia Kjær Brinkmann til DR.

Samtidig fik forældrene afslag på, at de selv måtte smøre en madpakke til datteren. Det skyldes, at Kommunalbestyrelser i henhold til Dagtilbudsloven kun kan fritage et barn fra en madordningen på grund af lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver specialkost.

I de daginstitutioner, hvor der er en madordning, er det altså ikke muligt at fravælge den, hvis man er vegetar eller veganer.

Det er også den begrundelse, direktøren i Jammerbugt Kommunes børne- og familieforvaltning, Diana Lübbert Pedersen, kommer med over for DR.

Men det er dybt problematisk, synes Rune Christoffer Dragsdahl.

- Et er, at der ikke er et kødfrit alternativ, men at man ikke engang må smøre madpakke til sit eget barn og undlade at betale for en madordning, er ikke okay, siger han til TV 2.

I stævningen af Jammerbugt Kommune søger Dansk Vegetarisk Forening en erstatning til familien Kjær Brinkmann på 25.000 kroner.

En krænkelse af menneskerettighederne

Rune Christoffer Dragsdahl påpeger, at der måske er nogle, der vil synes, at kravet om vegetarisk eller vegansk mad er hysteri. Men det er langt fra sandheden ifølge ham.

- Der er efterhånden rigtig mange mennesker, som lever vegetarisk eller vegansk, og det er meget umoderne, at der ikke et kødfrit alternativ, siger han.

3,1 procent af danskerne, hvilket svarer til cirka 180.000 personer, anslås at leve vegetarisk. Der er ikke statistik på antallet af veganere, fordi det er for lavt til at måle.

Generalsekretæren argumenterer for, at der helt grundlæggende er brug for efteruddannelse af køkkenpersonale i offentlige institutioner, så der kan komme mere fokus på at få grønt ind i måltiderne.

Han anerkender, at det vil kræve mange ressourcer i en sektor, der i forvejen er presset på tid, personale og penge, men ifølge ham behøver det "heller ikke at være mere besværligt".

- I mange tilfælde kan man lave det samme mad, hvor kød så bare kan være en tilføjelse, siger han.

Rune Christoffer Dragsdahl håber, at afgørelsen ved domstolene vil føre til, at offentlige institutioner tvinges til at lave vegetarisk eller vegansk mad.

Den nye Omikron-undervariant, BA.5, er nu dominerende i Danmark.

Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

I forrige uge udgjorde BA.5 32 procent af alle tilfældene i landet, mens varianten i sidste uge udgjorde 59 procent, oplyser Heunicke.

Magnus Heunicke skriver desuden, at kontakttallet er beregnet til 1,1. Det betyder, at coronavirus er i vækst i det danske samfund.

- Der ses en stigning i antal nye tilfælde samt i positivprocenten. Samme stigning ses i spildevandsovervågningen, men vi er fortsat på et relativt lavt niveau sammenlignet med tidligere på året, skriver sundhedsministeren.

Opjusteret risikoniveau

De seneste uger har smitten været stigende over hele landet, men størst i Region Hovedstaden.

Det fik 17. juni Epidemikommissionen til at opjustere risikoniveauet for smitte med coronavirus fra 1 til 2 i regionen.

Kommissionen understregede dog, at meget få på nuværende tidspunkt bliver alvorligt syge af at blive smittet.

- Det aktuelle antal alvorligt syge og behandlingskrævende patienter med covid-19-sygdom er på et meget lavt niveau, skrev kommissionen.

Blandt andet derfor fastholdt Epidemikommissionen den lavest mulige risikovurdering i fire af landets fem regioner.

Storbritanniens største togstrejke i 30 år blev indledt tirsdag. Titusindvis af ansatte nedlagde arbejdet i en strid om lønninger og job, der kan føre til yderligere strejker og protestaktioner i de kommende måneder.

Over 40.000 ansatte ved de britiske jernbaner ventes at strejke tirsdag, torsdag og lørdag.

Fra tidligt på dagen samledes strejkende for at oprette afspærringer ved stationer, og tog stod stille, og store stationer lå øde hen. London Underground metro var også overvejende lukket ned som følge af en separat strejke.

Premierminister Boris Johnson er under pres for at gøre mere for at hjælpe britiske husholdninger, som står over for den værste økonomiske krise og de største prisstigninger i årtier.

- Brug for lønstigning

Johnson advarede tirsdag om, at strejken vil ramme erhvervslivet i en kritisk periode, hvor virksomheder og forretninger kæmper for at komme sig oven på pandemien.

Fagforeninger siger, at arbejdsnedlæggelserne kan blive begyndelsen på en "mismodets sommer", hvor også lærere, sanitetsarbejdere, læger og endog sagførere begynder at true med strejker på grund af voldsomt stigende priser på mad og benzin. Inflationen er oppe på 10 procent.

- Den britiske arbejder har brug for en lønstigning.

Det siger Mick Lynch, generalsekretær for transportfagforeningen Rail, Maritime and Transport Workers (RMT).

- De ansatte har brug for jobsikkerhed, anstændige forhold og betingelser og en god aftale. Hvis vi kan få det, så kan vi undgå de forstyrrelser, som vi har nu i den britiske økonomi, og som kan udvikle sig hen over hele sommeren.

Eksaminer og festival ramt

Johnson siger, at fagforeninger skader de mennesker, som de påstår, at de hjælper.

Hans regering kritiseres af oppositionen for at afvise forhandlinger om striden. Minister siger, at fagforeningerne må forhandle med arbejdsgiverne og finde frem til nye aftaler og overenskomster.

Forhandlinger mellem transportforbundet RMT og togoperatørerne kollapsede mandag.

Parterne har været uenige om blandt andet løn og arbejdsforhold.

Strejken ventes at forårsage massive trafikale problemer, skriver nyhedsbureauet AFP. Blandt andet vil det besværliggøre transporten til musikfestivalen Glastonbury og til de britiske studerendes eksamener.

Togstrejken er den største i Storbritannien siden 1989.

Krigen i Ukraine har mange ofre.

Tusindvis af disse ofre sidder så langt væk som i Afrika, og her mærker de sulten gnave.

For Afrika står ifølge FN over for den værste humanitære katastrofe siden Anden Verdenskrig – en krise, der er blevet akut, fordi de afgørende forsyninger af hvede og andre fødevarer fra Ukraine nu ikke længere kan nå frem på grund af krigen.

- Flere lande i Afrika står over for den største sultkrise i nyere tid, siger Anne Poulsen, der er Nordisk Direktør hos FN’s Fødevareprogram (WFP) til TV 2.

Ifølge WFP’s opgørelser befinder over 800.000 mennesker sig allerede i det, der defineres som "hungersnødslignende tilstande".

De fleste af dem befinder sig i de østafrikanske lande Etiopien, Somalia og Sydsudan.

I hele den region er landbruget, og dermed befolkningens mulighederne for at brødføde sig selv, alvorligt truet af den værste tørke i 40 år.

- I forvejen har Afrika gennem årtier været plaget af langstrakte konflikter, klimaforandringer og senest covid-19, der har tvunget millioner af mennesker i knæ. Så har vi fået en krig i Ukraine, der har ramt direkte ned i verdens spisekammer. Det har meget alvorlige konsekvenser, blandt andet i Østafrika, der er så afhængig af import af hvede, forklarer Anne Poulsen.

Den store leverandør

Ukraine er et kæmpestort landbrugsland og har traditionelt haft stor betydning for fødevareforsyningen til de fattigste lande i verden.

Ifølge WFP producerer Ukraine, der selv har 40 millioner indbyggere, mad til 400 millioner mennesker verden over.

For eksempel køber WFP mere end halvdelen af den hvede, som FN-organisationen distribuerer som fødevarehjælp verden over, i Ukraine.

Derfor er det afgørende distributionskanaler, der er blevet blokeret af krigen i Ukraine.

Tidligere blev tonsvis af hvede og andre fødevarer udskibet fra de ukrainske havne i Sortehavet, først og fremmest havnen i Odesa.

Den trafik er nu gået helt i stå – og begge parter i krigen siger, at det er modpartens skyld.

Ukraine og Vesten lægger skylden på Rusland, hvis krigsskibe har blokeret adgangen til de ukrainske havne.

Mandag kaldte den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, Afrika for "et gidsel" i den russiske krig mod Ukraine.

- Denne krig kan virke meget fjern for jer og jeres lande. Men de katastrofalt stigende fødevarepriser har allerede bragt krigen helt ind i millioner af afrikanske hjem, sagde den ukrainske præsident mandag i en tale til Den Afrikanske Union.

Rusland har til gengæld konsekvent sagt, at den ukrainske fødevareeksport er stoppet på grund af de vestlige sanktioner mod Rusland.

Ifølge den russiske præsident, Vladimir Putin, er Rusland parat til at garantere sikkerheden for de skibe, der henter hvede i de ukrainske havne, men det kræver, at sanktionerne mod Rusland bliver lempet.

Tog gennem Ungarn

Samtidigt med at den ukrainske præsident talte til Den Afrikanske Union, mødtes EU's medlemslande mandag for at diskutere, hvilke alternative muligheder man har for at få gang i fødevareeksporten fra Ukraine.

- Rusland må holde op med at lege med sult i verden. At blokere distributionen af korn er farligt for stabiliteten i hele verden, sagde den franske udenrigsminister, Catherine Colonna, på mødet.

Spørgsmålet er, hvad der kan gøres.

Der eksporteres allerede noget hvede i lastbiler og tog fra Ukraine over landjorden til for eksempel Polen, men det batter ikke meget i forhold til den traditionelle eksport i store fragtskibe.

Mandag tilbød Ungarn, der er et af de EU-lande med tættest forbindelse til Rusland, at man ville åbne sit transportnet for en hurtig eksportmulighed fra Ukraine.

- Hvis fødevarer skulle eksporteres fra Ukraine til Mellemøsten, så kunne det ske meget hurtigt. Der er hurtige togforbindelser fra Ungarn til havnene i det sydøstlige Europa, sagde den ungarske udenrigsminister, Peter Szijjarto.

Selvforsyning

Det er dog uklart, hvor meget eksport med tog og lastbiler kan hjælpe med at dække hullet. Før krigen lå den ukrainske eksport af korn på cirka seks millioner tons om måneden, og den eksport er nu faldet til omkring en million tons.

Samtidigt hober 23 millioner tons korn sig op i siloerne på havnen i Odesa, oplyser WFP.

- På kort sigt er løsningen nok, at man skal finde andre fragtruter. Ungarn har lige tilbudt sig. Men på langt sigt skal Afrika lære at være mere selvforsynende, siger TV 2s Afrika-korrespondent Ole Vestergaard.

Men det er en kæmpeopgave, fordi afrikansk landbrug generelt set er meget tilbagestående i forhold til for eksempel landbruget i Ukraine:

- De bruger den jord, de har, men på en helt anden måde end i Ukraine. Der ser man disse kæmpe sletter af korn, hvor mejetærskerne kører i række og høster på en meget intensiv måde. Det er jo en helt anden måde, man høster på i Afrika. Desværre, siger Ole Vestergaard.

Når jublende danskere stimler sammen i de københavnske gader 1. juli for at overvære startskuddet for årets Tour de France, bliver det ikke uden konsekvenser for Rigshospitalet og dets patienter.

Alle veje på nær én ind til hospitalet bliver nemlig afspærret i forbindelse med løbet. Dermed er der kun én vej ind og én vej ud for al trafik til hospitalet.

Og det giver store trafikale udfordringer, der kan få konsekvenser for fødende og traumepatienter, som skal transporteres til Riget, fortæller Rigshospitalet til TV 2.

- Byen er mere eller mindre lukket ned. Derfor er vi særligt opmærksomme på de fødende, der normalt selv skal transportere sig til Rigshospitalet. De kan på dagen risikere at sidde fast i trafikken midt i fødslen, siger Helen Bernt Andersen, som er sundhedsfaglig direktionskonsulent på Rigshospitalet.

Derfor har Region Hovedstaden koordineret ekstraordinære tiltag med politiet og øget akutberedskabet på dagen.

Fødende kvinder kan blive eskorteret

Under Tour de France vil der være ni såkaldte beredskabssluser på den afspærrede cykelrute. Her kan blandt andet dialysepatienter og fødende kvinder transporteres gennem med politieskorte, hvis der opstår trafikprop på de omkringliggende veje, fortæller vicedirektør i Region Hovedstadens Akutberedskab, Thomas Reimann til TV 2.

- Hvis Rigshospitalet skal have indbragt en fødende eller en anden patient, så kan vi afhente dem på deres adresse og herefter koordinere med politiet om, hvilken beredskabssluse vi skal køre til, så de kan eskortere os på tværs af ruten og hurtigere igennem, siger han.

Helen Bernt Andersen fastslår, at der ikke er grund til at være nervøs for, at de fødende ikke kan komme ind til Rigshospitalet.

- Selvom en vis bekymring er forståelig, er der ingen grund til den. De fødende vil blive eskorteret herind, hvis det bliver nødvendigt, siger direktionskonsulenten.

Hun fortæller, at Rigshospitalet vil have direkte numre til beredskabet, der kan sørge for motorcykeleskorte, ambulancer eller helikopter.

Indkaldt forstærkninger

På grund af de mange tilskuere og trafikale problemer under cykelløbet har Region Hovedstaden blandt andet indkaldt fire ekstra ambulancer og en ambulancehelikopter, der skal supplere det nuværende beredskab.

- Vi forventer omkring 500.000 tilskuere til Tour de France-enkeltstarten i København og med flere mennesker i byen, er der en større risiko for, at flere kommer til skade og bliver syge, siger Thomas Reimann.

Ambulancerne skal som udgangspunkt tage sig af tilskuerne, hvis der skulle opstå sygdom eller uheld omkring ruten, mens den ekstra helikopter blandt andet skal transportere traumepatienter hen over cykelruten. Piloten kan lande på marker, veje og parkeringspladser – også i Indre By.

- Hvis man vurderer, at patienten skal krydse de afspærrede områder af Tour de France, og at det ikke kan svare sig at køre udenom, så kan vi bruge helikopteren til at løfte patienten over løbet og lande på den anden side, hvor en ambulance tager over og kan køre dem det sidste stykke ind til hospitalet, siger Thomas Reimann.

Derudover har Akutberedskabet indsat en ekstra akutlæge. Og samtidig vil de afprøve et nyt koncept, hvor de indsætter en paramediciner på en mountainbike med akutberedskabsudstyr ved tætbefolkede områder, hvor ambulancer har sværere ved at komme igennem.

Aflysning af kontrolbesøg

Omstændighederne tvinger ligeledes flere af hospitalets 56 afdelinger til at udsætte kontrolbesøg under løbet i Hovedstaden.

- Det kan være, hvis man går til kontrol hvert halve år eller hver tredje måned, så kan man sagtens få en kontroltid ugen efter eller i dagene op til Tour de France. Vi beskytter herved vores patienter så meget, vi kan i forhold til at skulle herind, når nu København er lidt på den anden ende, fortæller Helen Bernt Andersen.

Rigshospitalet har ikke tal på, hvor mange kontrolbesøg, der bliver udskudt, men Helen Bernt Andersen fortæller, at de, som har vigtige kontrolbesøg, selvfølgelig skal ind.

Ledelserne i de 56 afdelinger vurderer selv, hvordan de vil håndtere udsættelsen af kontroller og behandlinger i dagene omkring Tour de France. De er desuden blevet bedt om at skrive ud til deres patienter om, at de skal være opmærksomme på, at det 1. juli kan være mere besværligt at komme ind til Rigshospitalet.

Hvor længe kan kontrolbesøgene risikere at blive udskudt?

- Jeg kan godt love, at patienterne ikke først bliver indkaldt til kontrol et halvt år efter deres oprindelige tid, siger Helen Bernt Andersen.

Ikke bekymret

Helen Bernt Andersen er på trods af udfordringerne 1. juli ikke bekymret for Rigshospitalets drift på dagen.

- Vi har stor tiltro til, at vores mange afdelinger med de forskellige sygdomme tager sig af patienterne og er oppe på mærkerne. Vores ansatte er selv interesserede i, at dagen skal forløbe på bedst mulig måde. De er vant til det her, og vi er klar, siger hun.

Hun slår desuden fast, at Rigshospitalet kun modtager patienter med tid, fødende og traumepatienter, derfor vil der ikke være ekstra belastning fra patienter, der henvender sig med skader, som på andre akutmodtagelser.

Vicedirektøren i Region Hovedstadens Akutberedskab, Thomas Reiman, fortæller, at beredskabet er gennemprøvet og klar på alle slags scenarier. De er vant til at arbejde med større arrangementer, men forventer – trods størrelsen – at folk er rolige kontra Distortion, siger han.

Derfor understreger Thomas Reiman også, at der er masser af hjælp at hente både som tilskuer og fødende kvinde.

Danske Patienter, som er en paraplyorganisation for patient- og pårørendeforeninger i Danmark, skriver i en besked til TV 2, at de for nuværende ikke har nogen holdning til konsekvenserne, som Tour de France skaber for Rigshospitalet og dets patienter.

Heller ikke arrangøren Grand Départ, Copenhagen har ønsket at stille op til interview om deres rolle.

På et hospital i London ligger en 12-årig dreng i koma.

Hans navn er Archie Battersbee, og hans historie er den seneste tid blevet et stort debatemne i Storbritannien.

Som hans mor ved jeg, at han stadig er derinde

Hollie Dance, mor til Archie Battersbee

Ikke mindst efter at en domstol i sidste uge besluttede, at han skal dø.

Archie Battersbee pådrog sig en hjerneskade, efter han 7. april i år blev fundet bevidstløs i sin families hjem i den engelske by Southend. Siden da har han ikke genvundet bevidstheden.

Ifølge lægerne på Royal London Hospital er han "højst sandsynligt" hjernestammedød, og derfor ønsker de at slukke for den respirator, der lige nu holder ham i live.

Men den 12-årige drengs mor, Hollie Dance, nægter sammen med resten af hans familie at give op.

Og mandag fik de et sidste håb om at få afgørelsen omgjort.

Ikke nok tid

Hollie Dance fortalte efter dommen i sidste uge ifølge BBC, at hun kan mærke, at hendes søn "stadig er derinde".

Hun sagde, at hun følte afsky ved, at både hospitalet og dommeren havde tilsidesat familiens ønske, og at hun "ikke mener, at Archie har fået nok tid".

- Hans hjerte slår stadig, han har taget min hånd, og som hans mor ved jeg, at han stadig er derinde, sagde hun.

- Indtil det er Guds vilje, vil jeg ikke acceptere, at han skal væk. Jeg har kørt om mirakler, hvor folk er kommet tilbage fra at være hjernedøde, tilføjede hun.

Ifølge familien var Archie Battersbee før ulykken i april en aktiv dreng, som gik op i kampsport og gymnastik.

Det er ikke kommet frem, hvad der førte til ulykken 7. april, men moren har tidligere fortalt til britiske medier, at hændelsen kan have forbindelse til en "kvælningsleg" blandt unge på internettet.

Dommer erklærede ham død

Da hospitalets advokater bragte sagen for retten, bad de dommeren om at tage stilling til, hvad der ville være den bedste varetagelse af Archie Battersbees interesser.

Over en tre dage lang høring i forrige uge redegjorde hospitalets specialister for, at test ikke havde vist nogen "mærkbar" hjerneaktivitet, og at dele af hans hjerne viste "betydelige områder med vævsnekrose".

Lægernes konklusion er, at han "højst sandsynligt" er hjernestammedød, og de bad derfor retten om at forholde sig til, om behandlingen bør indstilles.

Da dommer Emma Arbuthnot mandag i sidste uge afsagde sin dom, konkluderede hun, at Archie Battersbee døde 31. maj. Det skete på baggrund af hans scanningsbilleder fra den dag.

- Jeg mener, at endegyldigt ophør af hjernestammens funktion er blevet endeligt fastslået, lød hendes konklusion.

- Han har ingen glæde af livet, og hans hjerneskade er uoprettelig. Hans tilstand vil ikke blive bedre, tilføjede hun.

På den baggrund gav dommeren hospitalet tilladelse til at slukke for Archie Battersbees respirator.

Uden for enhver tvivl?

Den britiske drengs forældre var selvsagt uenige med dommen.

- At basere denne vurdering på en MR-scanning, og at han "sandsynligvis" er død, er ikke godt nok. Det må formodes at være første gang, at nogen er blevet erklæret "sandsynligvis" død baseret på en MR-scanning, udtalte moren, Hollie Dance.

Forældrene udtrykte ønske om at appellere afgørelsen, og mandag har de fået tilladelse til at prøve sagen ved appeldomstolen, skriver blandt andre Sky News.

Denne sag har rejst betydelige moralske, juridiske og medicinske spørgsmål

Andrea Williams, direktør, Christian Legal Centre

I sin argumentation fremlagde familiens advokat ni årsager til, at sagen burde blive taget op, herunder at det i stedet for en sandsynlighedsvurdering skal bevises "uden for enhver rimelig tvivl", at Archie Battersbee rent faktisk er død.

Han argumenterede også for, at dommen ikke tog hensyn til Archie og hans families kristne tro.

Dommeren afviste otte af de ni argumenter, men fastslog, at spørgsmålet om bevisbyrden var en rimelig begrundelse for at lade sagen blive afprøvet ved appeldomstolen.

Organisation: Bekymrende præcedens

Under retssagen har Archie Battersbees forældre fået opbakning fra den juridiske organisation Christian Legal Centre.

Ifølge centerets direktør, Andrea Williams, vil sidste uges dom sætte en bekymrende præcedens i samfundet.

- Denne sag er den første af sin slags ved en engelsk domstol og har rejst betydelige moralske, juridiske og medicinske spørgsmål ved, hvornår en person er død, siger hun ifølge Sky News.

Samtidig mener organisationen, at man skal respektere familiens tro og deres fortsatte ret til at bede for et mirakel.

Dødsdømte børn har før vakt debat

Historien om Archie Battersbee kommer, efter at to lignende sager fra Storbritannien har trukket overskrifter de seneste år.

Det drejer sig om den 11 måneder gamle uhelbredeligt syge dreng Charlie Gard og den ligeledes uhelbredeligt syge Alfie Evans på to år.

I begge tilfælde fastslog en domstol – mod familiernes ønske – at den livsforlængende behandling skulle indstilles og drengene dø.

I begge tilfælde vakte afgørelserne stor debat, men dommene stod ved magt.

De to små drenge døde i henholdsvis 2017 og 2018.

En af dansk politiks mest betydende skikkelser gennem mange år i dansk politik er død.

Søndag døde tidligere Venstre-formand og mangeårig udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen efter længere tids sygdom. Han blev 80 år.

Siden er reaktionerne strømmet ind fra folk, der mindes den markante politiker. Både fra familie, venner, kolleger og politiske modstandere.

Jakob Ellemann-Jensen: - Jeg savner ham allerede helt forfærdeligt

Uffe Ellemann-Jensens søn, nuværende Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen, har skrevet et opslag om sin nu afdøde far på Facebook. Her beskriver han deres forhold.

- Jeg savner ham allerede helt forfærdeligt. Vi ringede tit sammen, skriver Jakob Ellemann-Jensen.

Han fortæller, at det har været en styrke for ham, at have en, der selv har stået over for de samme udfordringer i tilværelsen - både privat og politisk.

- Vi havde en evig samtale kørende om både stort og småt. Fra store overvejelser om politik og verdens indretning til alle de små ting, som hverdagen er fuld af. Vi kunne være alvorlige. Vi kunne grine. Vi kunne det hele. Især grine.

Mette Frederiksen: Hans betydning står klarere end nogensinde

Statsminister Mette Frederiksen (S) skriver om Uffe Ellemann-Jensen, at hans stemme for et stærkt, sikkert og demokratisk Europa står klarere end nogensinde.

- Uffe Ellemann-Jensen var et humoristisk menneske med ordet i sin magt. Og glimt i øjet, skriver hun.

- Hvem husker ikke hans ord på finaledagen i EM i 1992 kort efter Danmarks nej til Maastricht-traktaten: "If you can't join them, beat them". Hans vid og lune vil blive savnet.

Mogens Lykketoft har mistet en god samtalepartner

I mange år stod Mogens Lykketoft og Uffe Ellemann-Jensen på hver deres side af Christiansborgs blokke. Men Lykketoft kom til at holde meget af Ellemann, siger han til TV 2.

- Det er meget, meget trist at miste ham også som samtalepartner. Uffe var en vældig personlighed.

Uffe Ellemann var en munter og slagfærdig kollega, og han kunne altid komme med en forløsende bemærkning selv under de mest ophedede politiske debatter, husker Lykketoft.

- Han var for mig et eksempel på, at man sagtens kan være gode venner på tværs af det politiske rum.

Fogh hylder "en kæmpe i Venstre"

Uffe Ellemann-Jensens tid som formand for Venstre og udenrigsminister satte sit præg på både Venstre og Europa – og gør det stadig den dag i dag.

Sådan lyder det fra tidligere Venstre-formand og tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen.

- Jeg vil kalde Uffe en stor europæer. En stærk, dansk politisk leder. Og en kæmpe i Venstre, siger Anders Fogh Rasmussen.

Som mange andre fremhæver Fogh Uffe Ellemanns betydning for udformningen af den europæiske politik – og især at de tre baltiske lande, Estland, Letland og Litauen, blev medlemmer af EU og NATO.

- Ser vi på det i dag, var det godt, at det skete dengang. For var det ikke sket, var de måske aldrig blevet medlemmer af hverken EU eller NATO, siger Fogh.

Hans Engell: Hans politiske eftermæle er stort

Politisk kommentator og tidligere formand for de Konservative Hans Engell kalder Uffe Ellemann-Jensen for en af "efterkrigstidens største danske profiler", som vi i dag har mistet.

- Han har sat sine særlige spor i særlig dansk udenrigspolitik. Han var om nogen den, der styrede udenrigs- og sikkerhedspolitikken i nogle afgørende år, siger han.

Hans Engell fremhæver samtidig, at Ellemann-Jensen stod bag en fornyelse af partiet Venstre, og at det var under hans tid, at partiet gik fra et klassisk landbrugsparti til et parti, der fik et større fodfæste i de større byer.

- Hans politiske eftermæle er stort og stærkt, og så vil han selvfølgelig blive husket som den stærke politiker – også en polemisk en – der kunne få mange op i det røde felt.

Holger K. Nielsen: Mange børn i Baltikum fik navnet Uffe

Som udenrigsminister tog Uffe Ellemann-Jensen initiativ til, at Danmark fik en meget offensiv politik i Baltikum.

De baltiske lande var en uomgængelig del af Uffe Ellemann-Jensens minde, siger tidligere SF-formand Holger K. Nielsen til TV 2.

- Det var sådan, at mange børn (i Baltikum, red.) fik navnet Uffe-navnet. Han var kolossalt populær deroppe, næsten kult, husker Holger K. Nielsen.

- Og det var helt fortjent. Han var en meget, meget fremtrædende politiker i forhold til at forsvare de baltiske landes interesser.

Udenrigsminister: Ellemann vigtig for optagelse af Letland

Letlands udenrigsminister, Edgars Rinkevics, kalder det trist nyt, at Uffe Ellemann-Jensen er død.

- Han var en sand europæer og en god ven af Letland, og han gjorde en stor del for at vi kom med i EU og NATO, skriver han.

Under Uffe Ellemann-Jensens ledelse i Udenrigsministeriet genoptog Danmark 24. august 1991 som det første land i verden de diplomatiske forbindelser til de tre baltiske lande, herunder Letland.

Præsident betegner Ellemann som Estlands bedste ven

Alar Karis, der er præsident i Estland, er "meget ked af" nyheden om Uffe Ellemann-Jensens død og kalder ham "Estlands bedste ven".

- Vi vil altid huske hans ekstraordinære overbevisning og engagement i genoprettelsen af Estlands uafhængighed og tilbagevenden til Europa, skriver den estiske præsident på Twitter.

Jelved kalder Ellemann en gave til Danmark

Marianne Jelved, tidligere formand for Radikale Venstre, mener, at Uffe Ellemann-Jensen har været et forbillede for mange politikere.

- Han var en gave til Danmark på mange måder. Han har virkelig skabt gode relationer rundt om i Europa gennem sin meget lange tid som udenrigsminister.

Han har præget sin tid og sin eftertid med måden, han har været minister på, og har skabt et godt renommé i Danmark, mener hun.

Mimi Jakobsen: Han var fræk som en slagterhund

Mimi Jakobsen, tidligere formand for Centrum Demokraterne, fortæller, at Uffe Ellemann-Jensen ikke interesserede sig for politisk fnidder.

- Uffe var stor. Han var en stor personlighed og en stor politiker, og jeg satte pris på, at han var en meget stor europæer. Det der småfnidder og bagateller interesserede ikke Uffe, og det var meget befriende.

- Han var et følelsesmenneske og turde vise det. Han kunne blive stiktosset og vise stor glæde, så havde han masser af humor, og han kunne være fræk som en slagterhund.

Kristian Jensen - En kæmpe er faldet

Venstres tidligere næstformand Kristian Jensen mindes også Uffe Ellemann-Jensen.

- En kæmpe er faldet, skriver han og takker for gode råd og røverhistorier.

Søren Pind husker, da Ellemann viste ham internettet

Danmark har mistet en stor mand og en afgørende skikkelse i partiet Venstre, siger tidligere Venstre-minister Søren Pind til TV 2.

- Han lykkedes med at forklare, hvad Europa og verden betød for et lille land, som førhen havde tradition for at hygge sig i smug.

Uffe Ellemann bragte Venstre ind i byerne, siger Pind.

- Han tog en hensygnende bevægelse og moderniserede den. Han skabte en moderne fortælling, som både kunne binde land og by sammen. En liberal fortælling, der handlede om frihandel, frihed og udsyn.

Søren Pind mindes samtidig, hvordan Uffe Ellemann-Jensen introducerede internettet på Christiansborg.

- Jeg kan stadig huske, da han kom hjem med en bims, der sagde ”dong-dong” – vi stod der og kiggede og det var helt vildt, siger Søren Pind.

- Sådan var han. Han var meget optaget af teknologi og det nye og fremtiden.

Søren Pape mindes en af de "absolut største"

De konservatives formand, Søren Pape Poulsen, skriver, at hans tanker går til Uffe Ellemann-Jensens familie.

- Uffe Ellemann-Jensen var en af de absolut største, og han vil blive husket sådan. Resultatorienteriet, karismatisk, samarbejdende.

- Æret være Uffes minde, afslutter den konservative leder.

Alex Vanopslagh: - Den bedste statsminister, vi aldrig fik

Danmark har mistet den bedste statsminister, vi aldrig fik, skriver Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, der kalder Uffe Ellemann-Jensen et "fyrtårn i det borgerlige Danmark".

Vanopslagh henviser til folketingsvalget i 1998, hvor Uffe Ellemann-Jensen var ét mandat fra at overtage statsministerposten fra Poul Nyrup Rasmussen (S).

Pia Olsen Dyhr: Fyrede ham på hans 70-års fødselsdag

Formand for SF, Pia Olsen Dyhr, mindes Uffe Ellemann-Jensen som en, der altid havde en frisk replik. Selv da hun fyrede ham som eksportambassadør på hans 70-års fødselsdag, skriver hun.

- Han har altid været generøs og ordentlig overfor mig - jeg vil savne ham

Vestager mindes et "gigantisk menneske"

Næstformand i Europa Kommissionen og tidligere formand for De Radikale Venstre, Margrethe Vestager, skriver på Twitter, at han var et gigantisk menneske, en stor politiker og en stærk inspiration.

Brian Mikkelsen: Han var ansigtet på en epoke

Tidligere folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti og administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, skriver, at Uffe Ellemann-Jensen var ansigtet på en epoke.

Søren Brostrøm: - Sad lige bag Uffe og følte historiens vingesus

Direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, deler på Twitter en anekdote til, at han i 1990 mødte Uffe Ellemann-Jensen til det historiske OSCE-møde i København.

- Sad lige bag Uffe og følte historiens vingesus. Slutdokumentet blev en slags grundlov for det nye Europa. Æret være hans minde, skriver han.