Danmark er klar med en ny teststrategi, og muligheden for at forebygge voldsomme sygdomsforløb med en ny tabletbehandling bliver undersøgt. Det fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke på onsdagens coronapressemøde.

Regeringen vil ændre teststrategien, så man satser på pcr-tests fremfor telte med lyntests, siger Heuinicke.

- Vi vil hurtigt kunne skalere op og udføre 200.000 daglige pcr-tests, hvis det bliver nødvendigt, siger Magnus Heunicke.

Ifølge sundhedsministeren er tests stadig en vigtig del af coronastrategien, da det giver mulighed for hurtig behandling af særligt ældre og udsatte.

Fokus på pcr-tests

I regeringens nye strategi for håndtering af covid-19 er der fokus på teststrategi, hvor der satses på pcr-tests fremfor lyntests. Samtidig opfordres der til, at plejepersonale i social-og ældreplejen hen over sommeren testes to gange ugentligt med antigenselvtests.

Fra 15. august genindføres anbefaling om en pcr-test hver 14. dag for plejepersonale i social-og ældrepleje.

Der er ikke længere gratis lyntests foretaget af private leverandører.

Sundhedsministeren sagde på dagens pressemøde også, at man vil se på at få coronamidlet Paxlovid til Danmark til efteråret. Et middel, der kom på markedet i november 2021, og som skulle kunne reducere hospitalsindlæggelse eller død som følge af covid-19 med hele 89 procent.

Forudsætter tidlig behandling

Det er en gamechanger, at Danmark fra efteråret får en tablet, der kan gives til coronasmittede for at undgå alvorlig sygdom. Det siger Lone Simonsen, der er epidemiolog ved Roskilde Universitet, til ritzau.

Får man tabletten tidligt i sygdomsforløbet, er den en rigtig effektiv behandling ifølge Lone Simonsen.

- Spørgsmålet er, hvordan man kan få disse piller ud til folk hurtigt nok. For hvis man ikke får den hurtigt nok, er den ikke noget værd, siger hun.

Hvis man for eksempel først bliver testet mod corona, når man er indlagt på hospitalet, mener Lone Simonsen, at det er for sent at modtage pillebehandlingen.

Det er indtil videre uklart, hvor man kan få pillen, hvem der kan få pillen, og om man kan få den allerede efter en positiv hjemmetest, påpeger Lone Simonsen. Det er ligeledes uvist, hvad prisen bliver.

"Et klart fremskridt"

Virolog Allan Randrup Thomsen kalder tabletten for et klart fremskridt. Men han er enig med Lone Simonsen i, at den skal ud hurtigt til dem, der er i risikogruppen for at blive indlagt med covid-19.

- Det er vigtigt, at vi får identificeret, hvem der skal have tabletten, fordi det er særlige målgrupper, der skal have medicinen, og det forudsætter en vejledning til de praktiserende læger, siger han.

Det er medicinalselskabet Pfizer, der står bag pillen Paxlovid. Pillebehandlingen består af 2 piller, der skal tages cirka hver 12. time i 5 døgn.

At midlet endnu ikke er kommet til Danmark, skyldes ifølge Sundhedspolitisk Tidsskrift, at indkøbsprocessen, som har været overladt til EU, er gået i stå.

Indkøbsproces gået i stå

Ifølge talsmand for EU-Kommissionen med ansvar for sundhedsområdet, Stephan de Keersmaecker, er det dog slet ikke nødvendigt at involvere EU for at få tabletterne til Danmark.

EU-lande kan nemlig selv indkøbe en række lægemidler bilateralt, fortæller talsmanden til Sundhedspolitisk Tidsskrift.

Det har dog ikke været Danmarks plan, fortalte Magnus Heunicke i maj:

- Sundhedsmyndighederne har afsøgt mulighederne for at indgå en bilateral aftale med Pfizer, men vurderer, at udsigterne på nuværende tidspunkt er dårligere end for en fælleseuropæisk aftale, lød det fra sundhedsministeren.

Men nu arbejder sundhedsmyndighederne altså på at få tabletten til Danmark til efteråret.

Alle danskere over 50 år vil blive tilbudt et fjerde stik mod coronavirus.

Det fortæller statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde i Statsministeriet onsdag.

- Det vigtigste værktøj er fortsat vaccinerne, lyder det.

Plejehjemsbeboere og særligt sårbare vil være de første, der får tilbuddet. Det gælder fra 15. september. Herefter vil alle danskere over 50 fra 1. oktober få tilbudt et fjerde stik. Der bliver ingen prioriteringsrækkefølge. Det betyder, at alle over 50 kan booke tid samtidig.

Nogle særligt sårbare danskere vil kunne få et nyt boosterstik allerede fra næste uge, fortæller statsministeren.

Årsagen til, at en lang række danskere igen skal vaccineres, er, at der forventes stigende smitte til efteråret.

Ifølge Mette Frederiksen bør vi ikke være bekymret, men varianten BA.5 er i vækst, og derfor skal vi holde nøje øje.

- Vi har en ny variant, som spreder sig hurtigt i Europa og Danmark. Sundhedsmyndighederne vurderer, at BA.5 er mere smitsom end den Omikron-variant, vi har haft, siger statsministeren på pressemødet.

Sundhedsordførere bakker op

Partiernes sundhedsordførere har været til orientering forud for pressemødet. Og der er bred enighed om at få lavet en beredskabsplan, så vi ikke risikerer, at smitten overrumpler samfundet igen.

Det fortæller de til TV 2.

Fra Venstres Martin Geertsen lyder det eksempelvis:

- Vi skal have en vaccinationsplan, så vi har styr på, hvem der skal vaccineres hvornår, og så skal der styr på beredskabet. Vi kan simpelthen ikke have, at vi endnu engang oplever, at børnene ikke kan komme i skole, og at restauranterne skal lukke klokken 22.00. Det skal der simpelthen styr på.

Ingen grund til bekymring

Statens Serum Institut (SSI) understreger, at der ikke på nuværende tidspunkt er grund til bekymring.

- Varianten ser ikke ud at gøre os mere syge, og vaccinerne beskytter godt mod alvorlig sygdom og indlæggelse. Samtidigt ser det ud til, at de, der tidligere har været smittet med Omikron-varianten, har god beskyttelse mod smitte, siger direktør i SSI, Henrik Ullum, til TV 2 og tilføjer:

- Jeg håber ikke, at det kommer til at påvirke sommeren for meget.

Statsministeriet har indkaldt til pressemøde om ”coronastrategien i de kommende måneder” onsdag formiddag klokken 10.

Det sker efter en periode med stigende smitte domineret af en ny virusvariant, den såkaldte Omikron-variant BA.5.

Men selvom smitten stiger, og statsministeriet har indkaldt til coronapressemøde for første gang siden januar, maner en ekspert til ro.

- Vi forventer at se en bølge af den her Omikron-variant. Men den bliver formodentligt ikke af den størrelsesorden, vi tidligere har set, fordi det er sommer, og det har en afdæmpende effekt, siger Allan Randrup, professor i eksperimentel virologi fra Københavns Universitet.

Ekspert er ikke bekymret

Allan Randrup er ikke bekymret for, hvordan smitten påvirker den brede befolkning.

- For langt størstedelen af befolkningen gælder det, at de tidligere vacciner og infektioners immunitet giver beskyttelse mod alvorlig sygdom og indlæggelse.

Selv de ældre og sårbare mener eksperten, at man bør vente med at vaccinere til efteråret, hvor det bliver mere nødvendigt.

- Overgangen til efteråret er det, der bekymrer os eksperter mest, fordi det er der, vi forventer at se en smittestigning, fortæller Allan Randrup til TV 2.

Og sker det, vil det ifølge eksperten primært være de ældre og sårbare, der skal fokuseres på.

- I brede termer kan man sige, at hvis smittetrykket bliver tilpas stort - og det kommer til at afhænge af omstændighederne - så kan det være, at man bliver nødt til at vaccinere dem over 60. For den øvrige del af befolkningen ser der ikke ud til at være noget behov, siger Allan Randrup Thomsen.

Efterlyser plan

Forud for dagens pressemøde håber eksperten, at der vil blive lavet en plan for, hvordan man har tænkt sig at teste fremover, lige så vel som hvornår og hvilke vacciner, der skal tages i brug.

Desuden peger han på behovet for at mere effektivt overvågningssystem, så man kan teste mere, hvis smitten stiger, selvom man i højere grad fremover vil bruge hjemmetests.

Selvom coronavirus igen er i vækst i Danmark, opfordrer Statens Serum Institut til at slå koldt vand i blodet. Her håber direktør Henrik Ullum, at vi kan komme gennem sommeren uden for store gener fra corona og opfordrer til, at man nyder sommeren og de kommende festivaler.

Epidemikommissionen har understreget, at meget få på nuværende tidspunkt bliver alvorligt syge af at blive smittet med den nye Omikronvariant.

Du kan følge med i pressemødet live på TV 2.DK lige her.

USA's præsident, Joe Biden, foreslår at indføre en grænse for nikotinindhold i cigaretter og visse andre tobaksprodukter.

Det oplyser Det Hvide Hus' budgetkontor tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Avisen The Washington Post skrev tidligere tirsdag, at reguleringen ventes at betyde, at cigaretter i fremtiden skal blive markant mindre vanedannende.

Første skridt

Forslaget kommer i kølvandet på en erklæring fra Joe Biden om at ville halvere antallet af kræftdødsfald over de næste 25 år.

Rygning forårsager omkring 30 procent af alle kræftdødsfald i USA.

Hvis det lykkes at begrænse mængden af nikotin i cigaretter, kan det få stor betydning for opfyldelsen af Bidens mål, skriver The Washington Post.

Den vigtigste politik tager lang tid, men er værd at vente på

Mitch Zeller, tidligere direktør for FDA's center for tobaksprodukter.

Udmeldingen fra Det Hvide Hus er dog blot det første skridt på vejen mod mindre vanedannende cigaretter.

Herefter er det nemlig op til den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse, FDA, at formulere et egentligt krav.

Et forslag til, hvordan det skal lyde, forventes at komme fra FDA i maj 2023.

"Den vigtigste politik tager lang tid"

Før kravet kan træde i kraft, skal styrelsen foretage en offentlig høring. Og derefter kan tobaksindustrien gå rettens vej for at modarbejde reguleringen.

Selv om det kan tage tid, er det dog værd at forfølge.

Det mener Mitch Zeller, der er tidligere direktør for FDA's center for tobaksprodukter.

- Den vigtigste politik tager lang tid, men er værd at vente på.

- I sidste ende vil de eneste cigaretter, der er tilgængelige, ikke kunne gøre fremtidige generationer af børn afhængige, siger Mitch Zeller til The Washington Post.

Stoffet nikotin forekommer naturligt i tobaksblade. Det forårsager ikke i sig selv kræft, men er stærkt vanedannende.

Nikotinen gør det derfor svært for rygere at stoppe med at ryge, selv om røgen er kræftfremkaldende.

Statsministeriet har indkaldt til pressemøde om ”coronastrategien i de kommende måneder” onsdag klokken 10. Det oplyste ministeriet tirsdag.

Årsagen er den nye Omikron-variant, BA.5, der tirsdag blev den dominerende i Danmark, og at kontakttallet er beregnet til 1,1. Det betyder, at smitten med coronavirus igen er i vækst landet over.

Men hos Statens Serum Institut (SSI) understreger man, at der ikke på nuværende tidspunkt er grund til bekymring.

- Varianten ser ikke ud at gøre os mere syge, og vaccinerne beskytter godt mod alvorlig sygdom og indlæggelse. Samtidigt ser det ud til, at de, der tidligere har været smittet med Omikron-varianten, har god beskyttelse mod smitte, siger direktør i SSI, Henrik Ullum, til TV 2.

- Jeg håber ikke, at det kommer til at påvirke sommeren for meget.

Sommeren og festival

En af udfordringerne ved den nye BA.5-variant er, at mutationer gør den i stand til bedre at ignorere de antistoffer, vi har skabt enten gennem tidligere smitte eller vacciner.

Noget, der blandt andet skyldes, at vores vacciner er varianttilpassede og udviklet til at bekæmpe BA.1- og BA.2.-varianterne.

Men selvom vi de seneste uger har set smitten stige landet over, har SSI-direktøren godt nyt til de mange danskere, der glæder sig til at nyde sommeren, eksempelvis på en af de mange festivaler: ”Det skal I bare gøre”.

- Det kan være, at vi vil se ekstra smitte i forbindelse med festivaler, men det er en mild variant. Og når mange mennesker er samlet, så er det bedre at være udenfor end indenfor, siger Henrik Ullum.

Opfordringen

Foruden immunitet fra smitte og vacciner, der til trods for den nye mutation har en effekt, så har vi også vejret og sæsonen på vores side. Derfor forventer Statens Serum Institut ikke, at smittebølgen vil blive lige så stor, som den vi havde med den oprindelige Omikron-variant i vinter.

Henrik Ullum opfordrer dog fortsat folk til at være påpasselige og følge rådene fra myndighederne, som de fleste kunne udenad for få måneder siden.

- Sørg for at holde en god hygiejne og hold afstand til andre, hvis du er syg. Det gælder særligt over for de ældre og syge med svage immunforsvar, siger han.

Det vides endnu ikke, om vi skal i gang med en ny vaccinationsrunde. Den beslutning er op til Sundhedsstyrelsen, lyder det.

19. juni døde Uffe Ellemann-Jensen. Han blev 80 år gammel.

Men inden blev der optaget et interview med den afdøde statsmand som en del af ’Det sidste ord’, og det bliver vist på TV 2 og TV 2 PLAY på søndag.

I programserien interviewer Mikael Bertelsen en række store danske personligheder. Aftalen med de medvirkende er, at programmet først må blive sendt efter deres død.

Velkommen til dagens overblik, hvor vi starter i Kyiv.

Statsministeren talte til Ukraines parlament

For her kunne ukrainske parlamentsmedlemmer høre Mette Frederiksen (S) understrege, at Danmark støtter Ukraines status som kandidatland til EU.

Den danske statsminister er blot den fjerde regeringsleder, der taler for Ukraines parlament via videolink siden Ruslands invasion af landet 24. februar.

Mette Frederiksen sammenlignede i talen også den nuværende invasion i Ukraine med Anden Verdenskrig og kaldte det for en ”definerende tid”, hvor Europa skal vise, at de "europæiske værdier ikke bare er ord".

Ukraine angreb russisk skib

Ukraine råder over så mange Harpoon-missiler, at ”vi kan sænke hele den russiske sortehavsflåde”. Sådan lød det i maj, da Ukraine modtog en stor håndfuld Harpoon-missiler fra blandt andet Danmark.

Og nu er det lykkedes ukrainerne at sænke et russisk skib med et af de donerede missiler, som kan affyres fra land og række langt ud i Sortehavet med stor præcision.

Netop den lange rækkevidde og store træfsikkerhed kan gøre missilerne til et vigtigt taktisk våben i krigen. Det vurderer militærforsker ved Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen, som forklarer, at de kan tvinge russerne til at holde deres flåde på lang afstand fra kysten.

Værste krise siden Anden Verdenskrig

Afrika står over for den værste humanitære katastrofe siden Anden Verdenskrig – en krise, der er blevet akut, fordi de afgørende forsyninger af hvede og andre fødevarer fra Ukraine nu ikke længere kan nå frem på grund af krigen.

Sådan lyder det fra FN’s Fødevareprogram (WFP), der anslår, at 800.000 mennesker allerede befinder sig i det, der defineres som ”hungersnødslignende tilstande”. De fleste af dem befinder sig i de østafrikanske lande Etiopien, Somalia og Sydsudan. Regionen er samtidig med krigen i Ukraine truet af den værste tørke i 40 år.

Ifølge WFP producerer Ukraine, der selv har 40 millioner indbyggere, mad til 400 millioner mennesker verden over, og det er også her, at FN køber halvdelen af den hvede, der distribueres som nødhjælp verden over.

Danske betjente på narkojagt

Sydspanien har med justitsminister Mattias Tesfayes (S) ord udviklet sig til "et slags europæisk centrum" for blandt andet indsmugling af narkotiske stoffer til Europa. Og derfor åbner han nu op for, at danske betjente aktivt skal kunne deltage i narkotikaefterforskninger på Solkysten.

Ministeren kunne ikke tirsdag blive mere specifik omkring, hvordan samarbejdet konkret skulle foregå, men han sagde, at der har været dialog med Spanien om muligheden.

Mattias Tesfaye var mandag og tirsdag i Sverige, hvor han også diskuterede med sin svenske ministerkollega Morgan Johansson, hvordan indsatsen mod grænseoverskridende kriminalitet mellem Danmark og Sverige kan styrkes.

Touren får konsekvenser for Rigshospitalet

Når jublende danskere stimler sammen i de københavnske gader 1. juli for at overvære startskuddet for årets Tour de France, bliver det ikke uden konsekvenser for Rigshospitalet og dets patienter.

Alle veje på nær én ind til hospitalet bliver nemlig afspærret i forbindelse med løbet. Dermed er der kun én vej ind og én vej ud for al trafik til hospitalet.

Og det giver store trafikale udfordringer, der kan få konsekvenser for fødende og traumepatienter, som skal transporteres til Riget. Derfor har Region Hovedstaden koordineret ekstraordinære tiltag med politiet og øget akutberedskabet på dagen. Her kan du se, hvordan du kan komme til Rigshospitalet, hvis der skulle blive brug for det, mens Touren er i København.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor der er godt nyt til alle dem, der nyder et godt bål til sankthans: Vejret arter sig i den grad med både tørt og klart vejr, og samtidig bliver det en aften med meget lidt vind, så røgen blot stiger direkte til vejrs.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Truslen om en global fødevarekrise kan i sidste ende tvinge Vesten til at ophæve sine sanktioner mod Rusland.

Det mener i hvert fald Margarita Simonjan, chefredaktør for det statskontrollerede russiske medie RT.

Udtalelsen faldt i forbindelse med dette års udgave af Sankt Petersborgs Internationale Økonomiske Forum, hvor Simonjan fra scenen fortalte, at hun har hørt adskillige personer i Moskva sige, at "alt vores håb ligger i hungersnød".

- Det skal forstås sådan her: Det betyder, at hungersnøden vil begynde nu, og de vil ophæve sanktionerne og blive venner med os, fordi de vil indse, at det er nødvendigt, forklarede Margarita Simonjan ifølge Forbes.

Rusland har siden begyndelsen af krigen i Ukraine blokeret for eksporten af 20 millioner ton korn fra nabolandet.

Det har fået FN til at advare om, at dele af kloden kan blive ramt af en fødevarekrise – ikke mindst Afrika, som ifølge FN står over for den værste humanitære katastrofe siden Anden Verdenskrig, fordi de afgørende forsyninger af hvede og andre fødevarer fra Ukraine nu ikke længere kan nå frem.

Vestlige lande og Ukraine har beskyldt Rusland for at gøre sult i verden til et våben i krigen i Ukraine, og ifølge Margarita Simonjan er det altså netop en bevidst strategi.

Rusland straffet

Vesten har ad flere omgange indført omfattende sanktioner mod Rusland som reaktion på russernes invasion, der blev indledt 24. februar.

USA har forbudt import af russisk olie og gas, Storbritannien udfaser al import af russisk olie inden årets udgang, og EU vil udfase al import af russisk kul samt russisk olie leveret via skibe. Derudover har Tyskland bremset godkendelsen af gasledningen Nord Stream 2.

De omfattende sanktioner har også ramt prominente enkeltpersoner, virksomheder og banker, mens store internationale virksomheder på stribe har trukket sig helt ud af Rusland som protest mod krigen i Ukraine.

I alt er 1158 personer og 98 institutioner i Rusland aktuelt omfattet af EU's indefrysning af aktiver og rejseforbud.

En af personerne på listen er netop chefredaktøren for RT, Margarita Simonjan, da hun ifølge EU er en central figur i den russiske propaganda. Mediet RT er derudover et af fem russiske medier, der er blevet forbudt i EU.

Putin vil have sanktioner løftet

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har meldt sig klar til at drøfte, hvordan Ukraine kan genoptage eksporten af hvede og andre fødevarer fra havne i Sortehavet.

Men allerede dengang antydede regeringen i Kreml, at det ville afhænge af Vestens vilje til at ophæve de økonomiske sanktioner:

- Putin har forklaret de reelle årsager til problemerne med fødevareforsyning, som er resultatet af de vestlige landes fejlagtige økonomiske og finansielle politikker, såvel som de antirussiske sanktioner, som blev pålagt af dem, lød det i en erklæring fra Kreml.

Foruden at blokere for hvedeeksporten er Rusland også blevet anklaget for at stjæle hvede fra Ukraine for selv at sælge den videre.

Stigende fødevarepriser og sult

Tidligere blev tonsvis af hvede, majs, byg, solsikkeolie og andre fødevarer udskibet fra de ukrainske havne i Sortehavet, først og fremmest havnen i Odesa.

Men den russiske blokade af havnene har lukket helt for trafikken, hvilket har ført til stigende fødevarepriser globalt – herunder i Danmark.

I de hårdest ramte dele af verden er konflikter og klimaforandringer i forvejen skyld i, at millioner af mennesker sulter.

Ifølge FN’s Fødevareprogram (WFP) befinder over 800.000 mennesker sig allerede i det, der defineres som "hungersnødslignende tilstande". De fleste af dem befinder sig i de østafrikanske lande Etiopien, Somalia og Sydsudan.

I hele den region er landbruget, og dermed befolkningens mulighederne for at brødføde sig selv, alvorligt truet af den værste tørke i 40 år.

Emma vågnede med en ubehagelig følelse i kroppen. Hun lå på en madras i en næsten tom lejlighed, som ikke var hendes egen.

Hun havde prøvet at være fuld flere gange før, men hullerne i hukommelsen var større, end de plejede at være.

Emma kom hurtigt på benene. Hun ville væk fra lejligheden i en fart. Omtumlet prøvede hun at samle sig selv og sine ting, indtil hun bemærkede, at en mand iagttog hende.

Straks genkendte hun den mere end dobbelt så gamle forretningsmand fra natklubben.

Ifølge Emma forsøgte han at overtale hende til at blive hængende og gentog især én sætning:

- Vi hyggede os jo mega meget.

Men hvad var der sket på natklubben aftenen før?

Klubkongernes krænkelser

Forretningsmanden er en af de mænd, der ifølge TV 2 ECHOs kilder skulle have krænket unge kvinder og teenagepiger i det københavnske natteliv over en årrække fra 2012 til 2019.

Mændene bliver af flere kilder beskrevet som ”klubkonger”, fordi de alle har tilknytning til en række eksklusive natklubber i København.

Ti kvinder medvirker i en ny TV 2 ECHO-dokumentarserie, hvor de fortæller om deres oplevelser med seksuelle overgreb, digitale krænkelser, drugging og udnyttelse af teenagepiger og unge kvinder. Otte af kvinderne fortæller, at de selv har været udsat for seksuelle overgreb eller digitale krænkelser, mens to af kvinderne siger, at de har været vidner til det.

Ud over de ti kvinder har TV 2 ECHO talt med 43 kilder, som alle har haft deres gang i det konkrete klubmiljø.

De 43 kilder bekræfter alle den grænseoverskridende kultur i klubmiljøet, hvor især unge kvinder var udsat.

En række af kilderne fortæller, at de selv har været udsat for fysiske overgreb af seksuel karakter eller for digitale krænkelser, mens omkring halvdelen har set billeder eller videoer af andre nøgne eller letpåklædte kvinder delt på sociale medier.

Emma er en af tre kvinder, der i dokumentarserien fortæller om oplevelser, de betegner som voldtægter.

Emma er ikke kvindens rigtige navn. TV 2 ECHO har valgt at anonymisere hende, fordi hun frygter for forretningsmandens og andre klubkongers reaktion. TV 2 ECHO er bekendt med Emmas identitet.

Emmas oplevelser gengives, sådan som hun husker dem. Alle påstande er blevet forsøgt dokumenteret i det omfang, det var muligt.

Gymnasiepige på bytur

Emma var 19 år og gik i 3. g på et gymnasium i københavnsområdet. En februaraften i 2018 var hun i byen med nogle venner på en eksklusiv natklub i København. Et af de steder, hvor man – ifølge Emma – kun blev lukket ind, hvis man var smuk, rig, kendt eller gik med de rigtige mennesker.

Ofte kunne hun springe køen til klubben over. Og inde på klubben fik hun serveret al den alkohol, hun kunne drikke, uden at være nødt til at hive dankortet frem. Sådan var det for de fleste smukke, unge piger, fortæller Emma.

Og sådan var det også for hende denne aften i februar 2018.

Det var blevet sent, og de veninder, Emma var taget i byen med, var smuttet.

Hun sad i en sofa i et af klubbens baglokaler sammen med tre andre: et kærestepar, som hun kendte i forvejen, og en fremmed mand, der så ud til at være en del ældre end hende.

Hun havde hørt om manden, men aldrig talt med ham. Han var venner og drev forretninger med folk med tilknytning til klubmiljøet. Ejerkredse, promotorer, investorer, stamkunder. En rigtig klubkonge, som Emma formulerer det.

I baglokalet tilbød en af mændene stoffet mdma, husker Emma, der selv takkede nej.

Sofabordet var fyldt med hele – og sidenhen halvtomme – flasker med alkohol.

Parret begyndte at kysse. Stemningen ændrede sig. Emma mærkede, at den ældre forretningsmand tog et fast tag i hendes hoved og pressede sine læber mod hendes.

Hun var dog ikke tiltrukket af manden, så hun skubbede ham væk.

Det var ikke første gang, at hun oplevede den slags episoder i klubmiljøet. Måske var det bare sådan, det var at gå i byen som ung kvinde, tænkte hun. Hvis man ville være en del af miljøet, måtte man finde sig i det.

Få minutter efter blev omgivelserne omkring hende mere utydelige, og derfra stod kun få glimt fra aftenen klart.

Taxa til morgenfest

Senere på natten satte Emma sig ind på bagsædet af en taxa sammen med den ældre forretningsmand. De skulle videre til en morgenfest, hvor de blandt andet skulle mødes med parret fra baglokalet, havde manden sagt.

Hun betvivlede det ikke, selvom manden få timer før havde kysset hende uden hendes samtykke. Morgenfester var helt normale i klubmiljøet, og de kunne lige så godt dele en taxa, tænkte hun.

Emma havde ofte oplevet, at der var sjove efterfester i forskellige lejligheder, hvor særligt udvalgte gæster fik lov at komme med: smukke, unge piger og magtfulde mænd. Piger, der ofte var under 18 år, og mænd, som Emma forestillede sig, havde et pænt job, når de ikke sniffede kokain til en fest klokken 8 om morgenen.

Men denne nat kørte taxaen ikke til morgenfest.

Det følgende er Emmas udlægning af, hvad der skete den nat og den efterfølgende morgen.

Madrassen på gulvet

Døren til lejligheden gik op. Lejligheden var underligt bar. Kold.

Tom for både møbler og de mennesker, der burde være til morgenfest.

Der lå kun en madras på gulvet.

Emma var forvirret. Lidt nervøs. Den ældre forretningsmand bortforklarede: De var bare lige flyttet ind, og de andre var på vej.

Men der kom aldrig nogen.

Emma og manden endte på madrassen. Hun husker ikke hvordan.

Manden prøvede at overtale hende til, at de bare skulle hygge og putte, imens de ventede på de andre.

Hun husker, at hun sagde til manden, at hun ikke havde lyst.

Det næste, Emma husker, er, at manden tvang hende til oralsex. Hun sagde nej. Bad ham om at stoppe.

Det gjorde han ikke.

Hun svævede ind og ud af bevidsthed.

Mistænkte drugging

Om morgenen vågnede Emma forvirret på madrassen. Hun havde store huller i hukommelsen, men en fornemmelse af, at der var sket noget dårligt.

Mens Emma hurtigt kom på benene, slog tanken hende: Var der nogen, der havde puttet stoffer i hendes drink aftenen før?

Manden ringede efter en taxa til Emma, der ville ud af lejligheden i en fart. Men han tog selv med.

Emma græd under hele turen. Hun husker tydeligt, hvordan manden nussede hendes lår.

Måske fulgte han hende hjem for at være en gentleman. Måske ville han sikre sig, at hun rent faktisk tog direkte hjem uden at søge hjælp, tænkte Emma.

TV 2 ECHO har kontaktet den mand, som Emma mener har voldtaget hende, for at give ham mulighed for at fortælle sin version. Han er ikke vendt tilbage på henvendelserne.

Hjemme hos sine forældre gik Emma direkte i seng. Nogle timer efter vågnede hun. Hun græd. Så meget, at hendes søster kom ind på værelset og hurtigt hentede deres mor.

Da moderen så Emma opløst af gråd, vidste hun straks, at noget var helt galt. Siddende på sin datters sengekant spurgte hun bekymret, hvad der var sket.

Emma fremstammede, at hun troede, at der var sket noget dårligt.

Moren spurgte, om de skulle gå til politiet. Emma sagde nej. For hun kunne ikke huske, præcis hvad der var sket den nat. Og hun var bange for at være til besvær eller gøre det til en større ting, end det egentlig var.

I dag fortæller Emmas mor, at hun fortryder, at hun ikke tvang sin datter til at gå til politiet med det samme. At hun ikke forstod alvoren.

Jeg gik på toilettet ti gange om dagen for at græde, så mine forældre ikke skulle høre det

Emma

Emma fortalte sig selv, at det nok ikke var så slemt. Mærkerne på hendes krop fortalte en anden historie.

Blå mærker og hævet underliv

Da Emma kiggede på sig selv i badeværelsesspejlet, havde hun blå mærker på både arme, inderlår og brystkasse, siger hun.

Også forneden var der fysiske tegn.

- Mit underliv var så hævet, at det ikke lignede et underliv, husker Emma, der havde så ondt, at hun i dagene efter ikke kunne tørre sig efter toiletbesøg.

Emma skjulte mærkerne. Når hendes mor spurgte, hvordan hun havde det, fejede Emma hende af.

- Jeg gik på toilettet ti gange om dagen for at græde, så mine forældre ikke skulle høre det, fortæller Emma.

Noget af det værste var uvisheden. Det sorte hul, der havde erstattet hendes hukommelse.

Derfor skrev hun til manden og bad om en forklaring.

Han svarede tilbage, at de bare havde hygget. Det ord igen.

Hun spurgte ind til, hvordan hun så havde fået mærkerne på sin krop, men fik ikke svar på det: De havde bare kysset og hygget, og det fik man ikke mærker af, mente han.

TV 2 ECHO har ikke set korrespondancen, da den ikke længere eksisterer. Men i Emmas journal hos Center for Seksuelle Overgreb fremgår det, at Emma i sit forløb har omtalt beskederne. En aktindsigt hos politiet bekræfter desuden beskedernes eksistens. Her fremgår det, at politiet har læst beskederne.

Emma turde ikke gå hårdere til forretningsmanden i beskederne, fordi hun ville holde sig på god fod med ham. De kom i det samme miljø i byen og havde fælles omgangskreds.

Emma var bange for, at han ville fortælle folk, at de havde været sammen. Hun væmmedes ved ham. Hvad ville folk ikke tænke om hende?

Jeg havde behov for at få at vide, at det ikke var min skyld

Emma

Både skammen og det, at hun ikke kunne fortælle, præcis hvad der var sket, gjorde, at hun ikke anmeldte voldtægten til politiet med det samme. I stedet prøvede hun at glemme alt om det. Hun vendte tilbage til der, hvor det hele startede: klubberne og alkoholens bedøvende effekt.

Flashbacks og fest

Efter en måneds forsøg på at fortrænge følelserne med fest kunne Emma konstatere, at det ikke hjalp.

Glimt og detaljer fra den aften dukkede gradvist op.

Forretningsmanden, der var overalt på hendes krop.

Nede på hende. Oven på hende. Inde i hende.

Emma, der grædende forsøgte at skubbe ham væk og sige fra.

Det siger meget om menneskerne i det her miljø. De dækker over hinanden, på trods af at de ved, hvad hinanden går og laver

Emma

Billeder på nethinden, som Emma helst ville være foruden.

Så hun skruede op for dans og drinks. Men nu begyndte hun at tale med folk i byen om, hvad der var sket.

- Jeg havde behov for at få at vide, at det ikke var min skyld, fortæller Emma.

Og da Emma først begyndte at tale, fandt hun ud af, at hun ikke var den eneste, der havde haft ubehagelige oplevelser med manden, siger hun.

Emma mødte andre piger, der kunne fortælle historier, der mindede om hendes egen.

Derfor gik hun til en person højt i hierarkiet på en af de klubber, som både hun og forretningsmanden tit kom på.

Forresten tror jeg måske, at jeg er blevet voldtaget

Emma

Hun fortalte ham om sine og andres oplevelser med forretningsmanden, og at hun overvejede at melde ham til politiet. Emma fortæller, at personen talte hende fra det. Det viste sig, at han havde en relation til forretningsmanden.

- Det siger meget om menneskerne i det her miljø. De dækker over hinanden, på trods af at de ved, hvad hinanden går og laver. De gør ikke noget for at stoppe det, mener Emma.

Emma fortæller, at hun begyndte at blive opsøgt af forretningsmanden, når hun var i byen.

- Han sagde, at jeg skulle tie stille. At jeg skulle lade være med at snakke om, hvad der var sket.

Et møde med manden resulterede ofte i, at Emma løb væk med tårer ned ad kinderne og blev siddende på et toilet, indtil hun fik styr på sin vejrtrækning og sit bankende hjerte.

Emma gik mindre og mindre i skole. Dukkede hun op, kom hun ofte for sent. Angstanfald blev hverdagskost.

En dag åbnede hun op over for en skolepsykolog.

Psykologhjælp

Emma var egentlig på vej videre til en spansktime. Men på vej ud af skolepsykologens kontor stoppede hun og vendte sig om i døråbningen.

- Forresten tror jeg måske, at jeg er blevet voldtaget, sagde Emma.

Hun nåede aldrig til spansk. Efter den dag begyndte hun at tale fast med skolepsykologen. Det første skridt mod at få bearbejdet oplevelsen.

Da sommeren og studentereksamen nærmede sig, arrangerede psykologen, at hun fik mulighed for at gennemgå et samtaleforløb hos Center for Seksuelle Overgreb – en afdeling på Rigshospitalet for overgrebsofre.

TV 2 ECHO har set Emmas journal, hvori hendes tilknytning til både skolepsykolog og Center for Seksuelle Overgreb dokumenteres.

Gennem psykologsamtalerne begyndte Emma at bearbejde oplevelsen. Som kulmination på forløbet besluttede Emma, at hun ville anmelde overgrebet til politiet. Så hun endegyldigt kunne lægge det bag sig og komme videre.

Gik til politiet

I november 2018 – ni måneder efter episoden – fortalte Emma sin historie til Københavns Politi. TV 2 ECHO har fået aktindsigt i anmeldelsesrapporten.

- ANM (anmelder red.) erindrede, at hun havde sagt nej til sex, men ANM havde alligevel en fornemmelse af, at ANM og (navn udeladt, red.) havde haft sex, da hun var hævet dagen efter og havde blå mærker på inderlårene, står der blandt andet i politiets anmeldelsesrapport.

Men fordi der var gået ni måneder siden overgrebet, og Emma aldrig var blevet undersøgt for spor, var der ingen tekniske beviser.

Det eneste, hun havde, var hendes ord og de beskeder, som hun havde skrevet med manden i dagene efter overgrebet. Beskeder, som politiet i anmeldelsesrapporten vurderede, var skrevet i ”fin og humoristisk tone”. En tone, som ifølge Emma skyldtes hendes forsigtighed over for manden.

- De sagde til mig, at det kunne fortolkes som flirten, og at beskederne derfor potentielt ville kunne bruges imod mig i en eventuel retssag, husker Emma.

Politiet vurderede, at der ikke var beviser til at få manden dømt. Episoden blev derfor efter aftale med Emma kun registreret som en hændelse.

Selvom Emma ikke fik noget ud af at gå til politiet rent juridisk, hjalp det hende alligevel:

- Jeg havde et behov for at hjælpe den næste, det sker for. Jeg ønskede, at politiet skulle have noget stående på hans navn, fortæller Emma, der langsomt fik det bedre.

Der gik et par år, hvor hun ikke længere stødte på forretningsmanden.

Men i starten af 2022 begyndte han igen at dukke op.

Det rippede op i det hele, og hun fik mareridt.

En aften, hun mødte ham i byen, tog hun en beslutning. Det skulle være slut med at lade sig påvirke af ham.

- Jeg tænkte bare, at nu skulle det stoppe. Jeg ville ikke længere flygte, fortæller Emma.

Konfronterede forretningsmanden

Emma gik hen til manden og bad om at tale med ham. De gik udenfor og hen til det hegn, der adskilte klubgæsterne fra den lange indgangskø.

Emma bad manden om at stoppe med at kontakte hende. Hun fortalte ham, hvor dårligt hun havde haft det siden den februaraften i 2018.

Manden svarede ifølge Emma, at det var synd for hende, at hun havde det så dårligt. Foreslog, at hun skulle få noget hjælp. Forsøgte at forklare, at det også var hårdt for ham, når politiet kom og bankede på. Han havde jo ikke gjort noget galt.

Emma kunne ikke forhindre tårerne i at bryde frem. Vagterne skævede hen mod Emma, der blev mere og mere oprevet. Til sidst trak en af vagterne Emma væk fra manden.

Siden den aften har Emma ikke talt med forretningsmanden. Efter konfrontationen har hun fået det bedre.

Hun fester fortsat på de københavnske klubber. De dårlige oplevelser skal ikke afholde hende fra at hygge sig med sine venner.

Hvordan kan en mand som ham stadig rende rundt i byen og vælte sig i unge piger?

Emma

Men én ting nager hende stadig:

- Hvordan kan en mand som ham stadig rende rundt i byen og vælte sig i unge piger?

Emma har valgt at fortælle sin historie i håbet om, at der vil blive sat en stopper for klubkongernes opførsel, og at det bliver mere sikkert for andre unge kvinder at færdes i nattelivet.

- Jeg håber, at flere piger tør åbne op og gå til politiet med det samme, siger Emma.

Se dokumentarserien ’Misbrugt i nattelivet' på TV 2 PLAY, Youtube og Facebook.

Har du oplevet grænseoverskridende adfærd på københavnske natklubber? Så hører TV 2 ECHO gerne fra dig. Send en mail på tipecho@tv2.dk