Det danske medicinalselskab Bavarian Nordic har indgået aftaler med flere lande om at levere koppevacciner.

Det skriver selskabet i en fondsbørsmeddelelse mandag aften, men holder dog igen med aftalernes præcise indhold.

Leveringen af koppevaccinen sker med henblik på at sikre tilstrækkelige forsyninger til at imødekomme de unavngivne landes behov for vaccination af personer, der er i risikogruppen for at blive smittet med abekopper.

Abekopper er en virussygdom. Den kan blandt andet give feber og udslæt med hvide blærer.

Den seneste tid har den spredt sig over de europæiske grænser. I Danmark er der indtil videre bekræftet to tilfælde.

I Europa er den danske vaccine kun godkendt til at bekæmpe kopper. Flere steder vil man dog også bruge den mod abekopper.

Aftalerne betyder, at selskabet opjusterer sine forventninger til regnskabsårets omsætning, fremgår det af meddelelsen.

Nu forventer man af omsætte for mellem 1,4 og 1,6 milliarder danske kroner. Det er 100 millioner mere end tidligere.

Bavarian Nordic har holdt igen med oplysninger om, hvem selskabets kunder er.

Senest gik Storbritannien dog offentligt ud og sagde, at man have købt 20.000 danske koppevacciner.

Foreløbig er Bavarian Nordics vaccine kun godkendt til brug mod abekopper af de amerikanske og de canadiske myndigheder. Og indtil nu var det kun USA, som havde købt selskabets vaccine til at beskytte sig mod abekopper.

Herhjemme har Sundhedsstyrelsen meddelt, at også den agter at bruge vaccinen til formålet. Man vil tilbyde vaccinen til personer, der har været i nær kontakt til smittede.

Tirsdag oplyste Bavarian Nordic, at man planlægger at søge om godkendelse til, at vaccinen må bruges mod abekopper i hele EU.

Det er tilsyneladende historien, der nægter at gå i sig selv. Eller dø.

Historien om Vladimir Putin som en dødsmærket, kræftsyg patient, der leder og regerer et land i krig.

I weekenden fik rygterne om den 69-årige præsidents vakkelvorne helbred ny næring, da fire britiske medier kunne citere en tidligere ansat i den russiske efterretningstjeneste for at kalde Putins udløbsdato nært forestående.

Og for et par uger siden betegnede en MI6-efterretningsagent – Christopher Steele – Kreml som et hajfyldt farvand, hvor færten af blod, død og undergang kan spille ind i forskydninger på magtens tinde, fordi Putin er syg.

- Han er konstant omgivet af et hold af læger, lød det fra ham i et interview med mirror.uk.

Christopher Steele har tidligere været involveret i en omdiskuteret efterretningskontrovers om Donald Trumps påståede tætte forhold til Rusland.

Rygterne om Putins kritiske helbredstilstand har fulgt krigen i Ukraine som en skygge, siden invasionen tog sin begyndelse 24. februar. Men først nu har inderkredsen omkring Ruslands præsident for første gang valgt at kommentere på den noget nær konstante rygtestrøm.

Det skete, da udenrigsminister Sergej Lavrov søndag på fransk tv kommenterede præsidentens tilstand.

- Jeg tror ikke, at fornuftige mennesker kan se eller finde tegn på sygdom hos præsidenten. Det må de mennesker, som spreder den slags løgne, tage på deres egen samvittighed, lød det fra Sergej Lavrov.

Rusland- og Putin-kenderen Samuel Rachlin ser Sergej Lavrovs reaktion som "interessant".

- At Lavrov kommenterer Putins helbredstilstand er bemærkelsesværdigt. Men sagen er, at rygterne om Putins helbred har været et tema i årevis. Det her vil bare nære og øge spekulationerne, siger TV 2s tidligere korrespondent i Moskva.

Samuel Rachlin peger på, at Putin sidste år begyndte at forandre sin fysiske fremtoning. Hvor Putin tidligere blev afbildet som en muskuløs machomand, var der nu et ældre statsoverhoved, som ifølge lægelige iagttagere kunne være i behandling med store doser af binyrebarkhormon.

Ikke desto mindre hører en blanding af rygter, hemmelighedskræmmeri og mytedannelse med til personkredsen omkring Ruslands øverste ledelse.

- Da jeg selv var korrespondent i landet, var der masser af ledere med tegn på sygdom og dårligt helbred, siger Rachlin, der både har arbejdet i det tidligere Sovjetunionen og det moderne Rusland frem til 2006.

- Man hørte aldrig noget, men aldrende statsledere som Leonid Bresjnev, Jurij Andropov og Konstantin Tjernenko begyndte jo at dø én efter én. Man kaldte ligefrem perioden for "de pompøse begravelsers tid", husker han.

Fortællingerne om Putins svigtende helbred har svirret ad flere omgange.

I 2015 fordi Putin i en periode ikke havde vist sig offentligt og derfor blev formodet syg. Men også i 2012 var der spekulationer i internationale medier, men dengang lød forklaringen fra pressemedarbejderne i Kreml, at Vladimir Putin var kommet til skade i forbindelse med sin judotræning.

På den baggrund ser Jacob Kaarsbo, der er sikkerheds- og udenrigspolitisk kommentator, ingen grund til at slå alarm over det russiske riges tilstand.

- Jeg antager, at man kan holde Putin i live, hvis der ellers er interesse for det. Ellers så forsvinder han nok, om det så er af helbredsmæssige årsager eller ej. Der kan ske underlige ting, siger Kaarsbo til TV 2.

Under krigen i Ukraine har styret i Kreml arbejdet på at bygge et informationsmæssigt skjold. Ikke bare over den "militære specialoperation" i Ukraine, men også i forhold til en præsident, som allerede under coronapandemien begyndte at lufte en ekstra lav profil.

Jeanette Serritzlev, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, peger på adfærdsmæssige ændringer hos Ruslands leder.

- Hvis man ser på Putins adfærd, kan den også sagtens være påvirket af lang tids coronaisolation. Han omgiver sig med færre mennesker og med større afstand. Det behøver altså ikke at være kræft, han lider af, siger hun til TV 2.

Er Ruslands præsident, Vladimir Putin, syg?

Svaret er nej, hvis du spørger landets udenrigsminister, Sergej Lavrov, der søndag stillede op til et interview med den franske tv-station TF1.

Her afviste Lavrov de vedvarende rygter om den russiske leders skrantende helbred.

- Jeg tror ikke, at fornuftige mennesker kan se tegn på nogen form for sygdom hos denne person, lød det fra udenrigsministeren.

Rygterne om Vladimir Putins sygdom har længe floreret. Blandt andet i november 2020, hvor Kreml afviste rygterne ifølge Reuters.

Chefen for Ukraines militære efterretningstjeneste, generalmajor Kyrylo Budanov, sagde i et interview med det ukrainske medie Ukrainska Pravda 24. maj, at Vladimir Putin ifølge deres oplysninger er syg af kræft.

- Han har flere alvorlige sygdomme, hvor en af dem er kræft, sagde han.

Ifølge Kyrylo Budanov tyder det dog på, at Vladimir Putin har adskillige år tilbage at leve i endnu på trods af sin helbredssituation.

- Han har stadig minimum nogle få år tilbage at leve i. Om vi kan lide det eller ej, så er det sandheden, lød det fra Budanov.

De ukrainske efterretninger om Putins helbred er ikke officielt bekræftet.

Det er sjældent, at 69-årige Vladimir Putins helbred bliver kommenteret offentligt fra russisk side. Men Sergej Lavrov gjorde altså en undtagelse søndag.

Her henviste han blandt andet til Putins mange offentlige optrædener i forbindelse med krigen i Ukraine.

I en kommentar fra det russiske udenrigsministerium tilføjede han, at man kan se Putin på skærmen samt læse og høre hans taler.

- Jeg overlader det til samvittigheden hos dem, der spreder sådanne rygter, lød det fra Lavrov.

Vladimir Putin er hyppigt tonet frem på skærmen i diverse russiske medier, siden han sendte tropper ind i Ukraine 24. februar.

Han har ikke selv kommenteret på rygterne om sit helbred.

Knap to måneder efter de første meldinger om akut leverbetændelse af ukendt årsag blandt børn er eksperterne stadig ikke kommet nærmere på, hvorfor børnene bliver syge.

Ifølge de seneste tal fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er der mellem 5. april og 26. maj konstateret 650 mulige tilfælde, mens yderligere 100 er ved at blive undersøgt.

- Årsagen til denne alvorlige, akutte hepatitis forbliver ukendt og er under undersøgelse, oplyser WHO.

Samtidig er tilfældene mere alvorlige. En højere andel udvikler akut leversvigt sammenlignet med tidligere tilfælde af akut hepatitis hos børn.

Indtil videre har mindst 38 børn haft brug for en levertransplantation, mens 9 er døde.

I Danmark er der konstateret syv mulige tilfælde – ingen af de danske børn har haft brug for en levertransplantation.

Der er flere årsager til, at eksperterne fortsat er på bar bund, men den altovervejende er, at der endnu ikke har tegnet sig et klart billede blandt de syge børn.

Samtidig ser der heller ikke i langt de fleste tilfælde ud til at være en forbindelse mellem sagerne.

Fra Storbritannien, USA og WHO lød det i starten af maj, at meget tydede på, at adenovirus, der er en kendt og almindelig virus blandt børn, kunne være den mulige årsag.

Men brikkerne passede stadig ikke, da heller ikke adenovirus plejer at forårsage akut leverbetændelser blandt børn, men derimod blandt andet forkølelse og milde maveproblemer.

Det fik flere eksperter til at pege på coroanvirus som en mulig årsag.

Problemet er imidlertid, at mens nogle børn er testet positiv for adenovirus, er andre ikke – herunder blandt andet de syv danske børn.

Omvendt er nogle børn testet positive for coronavirus eller har haft kendt coronasmitte, mens det ikke er tilfældet hos andre.

Ifølge WHO er der i 181 af tilfældene blevet testet for adenovirus, hvor op til 69,5 procent blev testet positiv.

Giver du steroider til et sygt barn?

I 188 af tilfældene er der testet for coronavirus, og her testede 12,2 procent positive. Derudover var der i kun 26 tilfælde undersøgt antistoffer for coronavirus, men det blev der til gengæld fundet i 73,1 procent af de testede tilfælde.

Det fremgår ikke fra WHO, hvor mange af børnene der er testet for både adenovirus og coronavirus.

- SARS-CoV-2 og/eller adenovirus er blevet fundet i en række tilfælde, selvom data rapporteret til WHO er ufuldstændige, oplyser WHO.

Trefjerdedele af tilfældene er fundet hos børn under fem år, og da de derfor endnu ikke har fået tilbudt en vaccine, udelukker eksperterne coronavaccinerne.

Der er tilfælde af ukendt og akut leverbetændelse hos børn i hele verden, men størstedelen er i Europa, og 34 procent af tilfældene er i Storbritannien og Nordirland.

Og netop fordi eksperterne stadig er på bar bund, kan eksempelvis de britiske læger ikke blive enige om behandlingen af de indtil nu 222 syge britiske børn, skriver mediet Science.

- Det har vist sig at være uhyre svært at få alle til at blive enige om, hvordan i alverden disse børn skal behandles, siger Will Irving, der er virolog ved Nottingham Universitet.

For der er tale om vidt forskellige behandlinger afhængig af, om årsagen er adenovirus eller eksempelvis en immunreaktion efter coronasmitte.

Ifølge en hypotese, som to forskere har offentliggjort i det anerkendte tidsskrift The Lancet, behøver der imidlertid ikke være tale om det ene eller det andet. De sætter nemlig spørgsmålstegn ved, om der i virkeligheden er tale om, at adenovirus har dannet et farligt parløb med coronavirus, som sætter immunforsvaret løs på leveren.

Forklaringen er kompliceret, men i flere tilfælde i Storbritannien er der tale om adenovirus-undertypen 41, som er kendt for at give maveproblemer.

På samme måde er det kendt, at coronavirus kan give maveproblemer, og ifølge studier tyder det på, at virussen befinder sig i celler i maven i lang tid efter overstået smittet.

I virkeligheden er det største problem af alle i forhold til at finde en fællesnævner for børnene måske en hel anden: Hvordan de enkelte børn bliver undersøgt og testet.

For der har ikke været en ensartet måde at gøre det på indtil nu – det gælder også blandt tilfældene i hvert enkelt land.

I Storbritannien er der ved konstatering af adenovirus eksempelvis kun i nogle af tilfældene undersøgt, hvilken type adenovirus der er tale om.

Af samme grund opfordrer WHO på det kraftigste til en ensartet indsamling og undersøgelse af prøver, men først nu oplyser organisationen, at den er ved at udvikle en midlertidig vejledning og etablere et netværk af laboratorier for at støtte lande med test.

Vi har sandsynligvis kun set toppen af isbjerget, når det gælder tilfælde med virussen abekopper.

Sådan lyder det nu fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Organisationen advarer mod, at de 200 tilfælde af abekopper, der på nuværende tidspunkt er fundet uden for Afrika, måske kun er begyndelsen, skriver The Guardian.

- Vi ved ikke, om vi kun ser toppen af isbjerget, eller der er flere tilfælde, der er uopdagede i lokalsamfund, sagde Sylvie Briand, leder af WHO's epidemi- og pandemiberedskab og forebyggelseschef, fredag under et pressemøde.

Siden Storbritannien første gang rapporterede om et bekræftet abekoppertilfælde 7. maj, er næsten 200 tilfælde blevet rapporteret til FN's Sundhedsagentur i lande langt fra de steder, hvor virussen er endemisk.

På mødet sagde Briand, at vi stadig kun er i begyndelsen, og at WHO ved, at vi vil se flere bekræftede tilfælde i de kommende dage. Men hun understregede samtidig, at der ikke er grund til "panik".

- Det her er ikke en sygdom, som den generelle befolkning skal være bekymret for. Det er ikke covid eller en anden sygdom, der spreder sig hurtigt, siger Sylvie Briand.

En lignende melding har lydt i Danmark, hvor både virologer og sundhedsmyndighederne har manet til ro med meldinger om ikke at frygte virussen.

- Sundhedsmyndighederne forventer ikke udbredt samfundssmitte i Danmark, men vi følger situationen tæt for at være bedst muligt forberedt på en eventuel udvikling i smittesituationen, lød det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) 23 maj.

Vi har dog set de første tilfælde af abekopper i Danmark, hvor i alt to personer er blevet konstateret smittede med virussen, der faktisk blev fundet første gang i 1958 i København.

De nuværende tilfælde er set i forbindelse med rejser - blandt andet har en mand fået virussen, efter han kom hjem fra en rejse til Gran Canaria.

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at man skal være opmærksom, hvis man efter at have været i udlandet eller har været i tæt kontakt med en person, der har været i udlandet, bliver syg med udslæt og blærer på kroppen.

- Abekopper giver blærer, der kan minde om dem, der ses ved skoldkopper, forklarer enhedschef i styrelsen, Bolette Søborg.

Virussen abekopper har tidligere primært været udbredt i Afrika. Det første tilfælde blev konstateret i Storbritannien 7. maj. Her mener sundhedsmyndighederne nu, at der kan være tale om samfundssmitte, oplyser det britiske sundhedsagentur UKHSA.

Der er desuden konstateret tilfælde i blandt andet Storbritannien, Spanien, Portugal, Sverige, Belgien, Holland og Tyskland.

Det største antal smittetilfælde er konstateret i Spanien, Storbritannien og Portugal.

Myndighederne lægger dog vægt på, at virussen ikke smitter nemt mellem mennesker. Virussen er dog potentielt dødelig, men med en dødelighed på omkring én til tre procent.

Tilsyneladende har de foreløbige tilfælde i Europa været milde, og det kan være karakteristisk for netop denne virustype.

Sundhedsmyndighederne mener, at abekoppevirussen let kan inddæmmes i Danmark. Blandt andet fordi sygdommen ikke smitter i inkubationstiden og er let genkendelig.

Desuden findes der både vaccine, behandlende vaccine og godkendt anti-virus medicin om nødvendigt.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, er ifølge egne ord parat til at drøfte, hvordan Ukraine kan genoptage eksporten af hvede fra havne i Sortehavet.

Rusland og Ukraine producerer tilsammen næsten en tredjedel af verdens forbrug af hvede.

Rusland er også en af verdens store eksportører af gødning. Ukraine eksporterer til gengæld masser af majs og madolie.

Eksporten af alle de vigtige produkter er hårdt ramt på grund af krigen i Ukraine.

Det skaber problemer med at skaffe tilstrækkeligt med madforsyninger flere steder i verden. Derudover får det priserne til at stige.

- Rusland er parat til at finde løsninger for uhindret eksport af korn. Herunder ukrainsk korn fra havne i Sortehavet, lyder det fra det russiske præsidentembede i Kreml.

Meddelelsen er udsendt, efter at Putin har talt i telefon med den franske præsident, Emmanuel Macron, og Olaf Scholz, Tysklands forbundskansler.

Ifølge Kreml sagde Putin over telefonen, at Rusland er parat til at øge sin eksport af gødning og landbrugsprodukter. Det kan ske, hvis en række sanktioner mod Rusland bliver lempet.

Det er, skriver, Reuters, et krav, som Putin også har rejst under samtaler med ledere fra Italien og Østrig i de seneste dage.

Vestlige lande og Ukraine beskylder Rusland for at gøre sult i verden til et våben i krigen i Ukraine.

Omvendt siger Rusland, at mangel på fødevarer globalt skyldes Vestens sanktioner og miner i ukrainske havne.

Putin har også sagt, at Rusland er parat til at genoptage dialogen med Ukraine.

Putin siger ifølge Tass, at dialogen er fastfrosset på grund af Ukraine.

Det er ikke umiddelbart klart, om der er kommet noget konkret ud af samtalen mellem de tre ledere.

Den varede ifølge det tyske kanslerkontor i 80 minutter.

Her opfordrede både Scholz og Macron Putin til at gå i "direkte og seriøse forhandlinger" med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Videre opfordrede de to vestlige ledere Rusland til at gå med til våbenhvile og til at trække russiske soldater hjem.

Folketingsmedlem og tidligere minister Mette Gjerskov (S) vender tilbage til sit arbejde i Folketinget efter længere tids sygdom.

Det skriver hun på det sociale medie Twitter.

Mette Gjerskov, der senest har været Socialdemokratiets miljøordfører og verdensmålsordfører, har siden efteråret sidste år været sygemeldt. Det skyldes alvorlig sygdom, skriver hun lørdag.

- Hurra! Tilbage i Folketinget efter længerevarende og alvorlig sygdom, skriver hun på Twitter.

- God start med Mette F. på dyrskue i dag, skriver hun videre med et billede, hvor hun står sammen med statsminister Mette Frederiksen (S) i Roskilde.

De er ude at føre kampagne forud for folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet 1. juni. Netop 1. juni bliver også den første officielle dag tilbage på Christiansborg for Gjerskov.

Mette Gjerskov har været medlem af Folketinget siden 2005 og har undervejs været minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. Det var hun fra oktober 2011 til august 2013.

Socialdemokraten er blandt andet kendt for at have gået imod sit partis linje i udlændingepolitikken.

I 2018 mistede den tidligere minister posten som udviklingsordfører, fordi hun ikke ville støtte det såkaldte burkaforbud.

Mette Gjerskov blev sidenhen taget til nåde og gjort til ordfører for miljø og verdensmål.

Ordførerskaberne havde hun indtil sin sygemelding for knap otte måneder siden, og hun får dem nu igen, i forbindelse med at hun vender tilbage. Det siger hun til Ritzau.

- Jeg træder tilbage på mine gamle poster, og så skal jeg selvfølgelig bruge en masse tid på at komme ind i sagerne igen, siger hun.

Mette Gjerskov fortæller desuden, at hun i første omgang blev sygemeldt, fordi hun skulle udredes for smerter i bevægeapparatet. Men så udviklede det sig, og en dag bristede hendes milt, og hun mistede en masse blod.

- Så det har været en alvorlig omgang. Og så kom der komplikationer efterfølgende, så det har taget lidt tid. Noget længere tid, end jeg havde regnet med.

- Nu er jeg heldigvis frisk og energisk og så meget parat til at komme i gang med arbejdet, siger hun.