I de varmere sommermåneder er der mindre risiko end om vinteren for at blive smittet med coronavirus. Blandt andet fordi vi opholder os mere udenfor.

Det har mange danskere under den over to år lange pandemi mærket på egen krop – smitten har været næsten forsvundet om sommeren for at vende tilbage med fuld kraft om vinteren.

Det kan godt begynde at ligne, at vi får en bølge i det tidlige efterår

Viggo Andreasen, lektor ved Roskilde Universitet

Men i eksempelvis Portugal – hvor 86 procent af befolkningen er fuldt vaccineret – udspiller der sig lige nu en anden virkelighed.

For selvom smittetallene fortsat kun udgør en tredjedel af det høje niveau fra vinteren, er der lige nu stigende smitte med coronavirus. Og det er i en sådan grad, at landet har den anden højeste smitterate i verden.

Også i Danmark kan der ifølge Viggo Andreasen, der er lektor ved Roskilde Universitet med speciale i matematisk epidemiologi, komme en ny smittebølge. Og den vil formentlig være overstået, før det bliver vinter.

- Det kan godt begynde at ligne, at vi får en bølge i det tidlige efterår, siger han til TV 2.

Ny undervariant driver smitten i vejret i flere lande

Årsagen er den nye Omikron-undervariant BA.5, der lige nu driver smittetallene i vejret ifølge de portugisiske myndigheder. Det er den samme, der i det tidlige forår gav stigende smitte i Sydafrika.

Varianten står for 90 procent af smittetilfældene i Portugal, og den er nu blevet den dominerende variant i stedet for BA.2.

- Portugal er sandsynligvis det europæiske land med det højeste antal af denne undervariant, og det forklarer delvist det høje antal tilfælde, som vi oplever, oplyste den portugisiske sundhedsminister, Marta Temido, i sidste uge.

Også i Tyskland og Schweiz er der stigende smitte med BA.5, skriver Isabella Eckerle, der er tysk virolog, professor og direktør for Center for Emerging Viral Diseases ved universitetshospitalet i Geneve, på Twitter.

I Tyskland kan der ligefrem blive tale om en sommerbølge, siger den tyske forsker Sebastian Müller til det tyske medie Handelsblatt.

Men hvorfor er der nu bekymringer om en sommerbølge, når stigende smittespredning de seneste to år er sket i efterårs- og vintermånederne?

Det er der flere forklaringer på.

Hver ny variant er blevet bedre til at smitte

Den første forklaring kan være dét, som et nyt amerikanske studie også viser: at de to nye Omikron-varianter BA.4 og BA.5 både er mere smitsomme end tidligere varianter, men også er bedre til at undvige immunitet fra vaccination og tidligere smitte – selv tidligere smitte med Omikron.

- BA.4 og BA.5 vil sandsynligvis føre til flere gennembrudsinfektioner i de kommende måneder, står der blandt andet i studiet, der endnu ikke er fagfællebedømt.

Samtidig fremgår det af studiet, at som Omikron har udviklet sig over de seneste få måneder, ”er hver efterfølgende variant tilsyneladende blevet bedre til at smitte mellem mennesker”.

Og netop det kan være en anden forklaring på, hvorfor smitten lige nu er stigende i Portugal.

For jo mere smitsom en virus er, jo mindre betydning har årstider, oplyser to eksperter til TV 2.

Jo mere smitsom, jo mindre betyder sommer og sol

Viggo Andreasen forklarer det sådan her:

- Vi har om sommeren været vant til, at den corona, vi havde, ikke var i stand til at sprede sig, fordi hver smittet nåede at smitte mindre end én ny person.

Det var tilfældet med både Alfa- og Delta-varianten. Men det kan nu have ændret sig med Omikron, der er mere smitsom end både Alfa og Delta, og hvor hver undervariant ser ud til at være mere smitsom end den forrige.

- Nu er corona blevet så smitsom, så hver smittet, selv om sommeren, kan nå at smitte mere end én. Og det vil sige, at vi godt kan få epidemier, selvom det er sommer, siger Viggo Andreasen.

Han bliver bakket op af Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet:

- Jeg kan frygte, at det er det, vi ser frem mod (stigende smitte om sommeren, red.), når det gælder Omikron-varianterne BA.4 og BA.5, siger han til TV 2.

Allan Randrup Thomsen fremhæver dog også, at varianterne endnu ikke er et problem i Danmark. For selvom varianten BA.5 er steget med 135 procent om ugen ifølge Statens Serum Institut (SSI), er den dominerende variant stadig BA.2, og smittetallene har indtil nu været faldende.

- Men på baggrund af tallene fra Portugal tyder det på, at Omikron-varianten BA.5 kan sprede sig om sommeren – selvom at man har en velvaccineret befolkning, siger han.

Tirsdag oplyste den danske sundhedsminister, Magnus Heunicke (S), at smitten nu er "stagnerende til svagt stigende", og at BA.5 forventeligt vil blive den dominerende variant i Danmark i løbet af sommeren.

Omikron opfører sig anderledes end Alfa og Delta

En tredje forklaring kan også være, at de første varianter af Omikron viste sig at være mindre sygdomsfremkaldende end Delta-varianten. Det skyldes blandt andet, at Omikron sætter sig højere op i luftvejene, end det var tilfældet med Delta-varianten.

Vi er bestemt ikke stillet bedre end Portugal

Viggo Andreasen

Hvis de nye undervarianter opfører sig som forgængerne BA.1 og BA.2, kan det også betyde, at årstiden har mindre at sige.

- De øvre luftveje ligger jo tæt på udgangen så at sige, så i hvert fald når det gælder dråbeinfektion, burde der nemmere kunne ske smittespredning på trods af årstiden, siger Allan Randrup Thomsen.

Viggo Andreasen forklarer, at eksperterne faktisk med de første coronavarianter var overraskede over, hvor lidt coronavirussen spredte sig om sommeren.

- Når vi taler om andre virusarter, er der en sommereffekt, men den er ikke helt så voldsom, som vi oplevede det med corona, siger Viggo Andreasen.

Noget tyder dog altså nu på, at det ser ud til at have udlignet sig.

Danmark er ikke bedre stillet end Portugal

Men hvordan er Danmark så stillet, hvis smittetallene i Danmark begynder at stige, som det er tilfældet i blandt andet Portugal på grund af de nye varianter?

Ikke specielt godt, lyder det.

- Vi er bestemt ikke stillet bedre end Portugal, siger Viggo Andreasen.

Det skyldes blandt andet, at smitten med Omikron BA.2 i Danmark kom samtidigt med smitte med Omikron BA.1 og Delta-varianten. I flere andre lande, også lande omkring os, blev BA.2 først dominerende på et senere tidspunkt.

Samtidig fik danskerne også på et tidligt tidspunkt boostervaccinerne.

Og det kan altså stille Danmark dårligere ifølge de to eksperter, når det gælder smittespredning, end andre lande, fordi det er længere siden, at vi har været udsat for udbredt samfundssmitte og vaccinestik.

Omvendt fremhæver Allan Randrup Thomsen også, at den danske befolkning generelt er godt stillet, når det gælder alvorlig sygdom på grund af en høj tilslutning til vaccination og smitte med varianten BA.2.

Det er endnu uvist, om de nye undervarianter er mere sygdomsfremkaldende, men Allan Randrup er ikke så bekymret for, om vaccinerne og tidligere smitte fortsat beskytter mod alvorlig sygdom. Det samme har Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fremhævet.

Samme toner lyder ligeledes fra professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet, Jens Lundgren. Det kan du læse her.

I snart to år har Jacques Prehn fra Næstved levet med uhelbredelig kræft i leveren. Han har fået fjernet to knuder med god effekt, men desværre er der nu en knude, der ikke kan fjernes.

Derfor får han livsforlængende behandling med kemo, der sprøjtes direkte ind i leveren via en sonde i lysken. Men da han skulle have sin anden behandling på Herlev Hospital 19. maj, gik noget galt.

At man kan sidde og lege gud på den måde, forstår jeg ikke

Jacques Prehn

- Jeg var gjort klar og havde fået noget beroligende og var på vej til operationsstuen. Men så blev jeg kørt tilbage igen. Forklaringen var, at de, der fremstiller kemoen, havde glemt at tjekke op på, at den skulle laves. Men jeg synes egentlig aldrig, at jeg har fået en rigtig forklaring på, hvordan det kan ske, fortæller han.

Jacques Prehn blev udskrevet med besked om at kontakte afdelingen efter weekenden. Men allerede om fredagen kontaktede Jacques Prehns hustru, Karina Prehn, afdelingen for at gøre dem opmærksom på, at det var vigtigt, at hendes mand fik en ny tid hurtigt, så kræften ikke udviklede sig unødigt.

Familien fik at vide, at de ville blive kontaktet senest om mandagen klokken 09.00, men de hørte intet fra dem. Da Jacques og Karina Prehn igen ringede til afdelingen, var der intet noteret om, at de skulle kontaktes, lød beskeden.

- Jeg bliver så vred. De har lavet en yderst alvorlig fejl, som for mit vedkommende kan have dødelig udgang før forventet. At man kan sidde og lege gud på den måde, forstår jeg ikke, siger Jacques Prehn.

Umuligt at få hjælp

Jacques Prehn fik, allerede da han første gang mødte på Herlev Hospital til sin første behandling, en fornemmelse af dårlig kommunikation. Der var lang ventetid uden forklaringer, der var travlhed, og det var umuligt at få hjælp til at komme på toilettet og få lidt at drikke.

- Fra den allerførste kontakt oplevede jeg, at kommunikationen mellem mig som patient og fagpersonalet var yderst mangelfuld, siger han.

Jacques og Karina Prehn har nu valgt at klage over forløbet til både Patientklagenævnet og til ledelsen på Herlev Hospital.

- Hvis ikke jeg havde min kone, ville jeg ikke have haft overskud til at klage. Systemet er så svært at komme igennem, og det er ikke alle, der har stærke pårørende, der kan hjælpe og råbe op. Hvis det var min Irma-butik, ville jeg ikke handle mælk der mere, men jeg har ikke andre muligheder. Det er et totalt ledelsessvigt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger Jacques Prehn.

Klagen fik cheflægen for kræftafdelingen ved Herlev Hospital, Lisa Sengeløv, til at ringe dem op og beklage meget og samtidig lytte til deres kritikpunkter.

- De gange, jeg har været på kræftafdelingen B2, er jeg blevet mødt af forskellige læger, som ikke har kendskab til mig som patient eller til min sygdom og planen for behandlingen. Min kontaktansvarlige læge har ikke været til stede. Jeg har været på både Nykøbing Falster Sygehus, Slagelse Sygehus og Rigshospitalet og har slet ikke oplevet noget lignende, fortæller Jacques Prehn.

Usædvanligt travlt

Også Karina Prehn er rystet over forløbet.

- Etikken er slet ikke i orden. Man glemmer, at man er der for patienternes skyld. Det vidner om en dårlig kultur, siger hun.

TV2 ØST har kontaktet ledelsen på Herlev Hospital for at få en forklaring på forløbet.

- Jeg beklager meget, at Jacques har haft en dårlig oplevelse hos os. Årsagen til den manglende kemo skyldes ikke en forglemmelse, men en ærgerlig teknisk fejl, da vores bestilling af kemoen ikke var gået igennem til apoteket, som laver blandingen for os. Vi undersøger i øjeblikket, hvad der er sket, men kender endnu ikke grunden, fortæller cheflæge Lisa Sengeløv.

- Hvad angår Jacques' oplevelse af mangelfuld kommunikation, skyldes det desværre, at vi 19. maj havde usædvanligt travlt på Afdelingen for Kræftbehandling med rigtig mange patienter, hvilket har betydet, at vi ikke kunne være der for Jacques i det omfang, vi og han ønskede. Vi gør alt, hvad vi kan for at lære af vores fejl, for vi arbejder hver dag for at sikre patienterne den bedst mulige behandling. Det er derfor, at vi er her, siger hun.

2. juni skulle Jacques Prehn møde til den behandling, som han mistede 19. maj. Han var i forvejen blevet kontaktet af overlægen, der fortalte, at han håbede, at det ville gå bedre denne gang.

- Men jeg er ikke ude på særbehandling. Det skal jo gælde alle patienter, at de får en god behandling. Når jeg kigger på alle de andre patienter, bliver jeg ked af det, og jeg synes, at det er synd for dem. Der ligger patienter på gangene, og der er mange, der har det meget værre end mig, fortæller han.

I andet forsøg gik behandlingen godt.

- Det gik over al forventning. Alt kørte på skinner, sådan som det skulle have været fra starten af, og min kontaktlæge var der pludselig også, siger Jacques Prehn.

Når Jacques og Karina Prehn alligevel vælger at fortælle deres historie til TV2 ​ØST, skyldes det, at de er chokerede over deres oplevelse.

- Vi ved ikke, hvad de 14 dages forsinkelse i Jacques' behandling har betydet. Hvor meget har kræften bredt sig på de 14 dage? Det kan vi ikke vide, og det er ikke i orden at bringe os i den situation. De må stramme op, siger Karina Prehn.

Tusindvis af cyklister i tætsiddende motionsdragter ventes at varme op til sommerens store cykelbegivenhed i Danmark, Tour de France-starten, når motionsløbet Tour de Storebælt lørdag triller hen ad de danske veje.

Og med cirka 16.000 cyklister følger markant mindre plads til biler, busser og anden transport.

Derfor skal man regne med markante forsinkelser i trafikken, lyder det fra både politiet, løbsarrangøren samt Sund & Bælt, der står for Storebæltsforbindelsen.

- Undgå at benytte ruten som bilist. Hvis du ikke kan undgå at benytte ruten, skal du køre i meget god tid, lyder anbefalingen på løbets hjemmeside til trafikanter.

Storebæltsbroen bliver en landevej

Som afslutning på motionsløbet krydser cyklisterne Storebæltsbroen. Broen er åben under hele løbet, men der kan ventes længere rejsetid.

Brovejens status ændres til landevej, hvor der højst må køres 80 kilometer i timen. Overhaling vil samtidig blive forbudt. Den klare besked fra Sund & Bælt er:

- Kør derfor hjemmefra i god tid, og kør gerne over Storebælt før klokken 13 eller efter klokken 21, lyder det i en pressemeddelelse.

Det er dog ikke kun trafikken over vandet, der bliver påvirket af løbet.

Propper i trafikken kan forventes langs store dele af ruten.

Kortvarige afspærringer flere steder på ruten

Cyklisterne lægger ud med at træde i pedalerne i Roskilde, hvorefter ruten fører dem over Holbæk og Odsherred til Kalundborg. Her er yderligere et startsted for den videre færd ned langs den vestsjællandske kyst.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser onsdag, at afviklingen af Tour de Storebælt vil medføre kortvarige afspærringer visse steder på ruten.

- I Holbæk, men især i Kalundborg, hvor to store hovedfærdselsårer bliver afspærret i flere timer om eftermiddagen, kan der opstå trafikale udfordringer og dermed forlænget transporttid, udtaler chefpolitiinspektør Peter Buhl.

- Politiet, hjemmeværnet og officials vil guide trafikanterne på bedste vis, men også følge trafikafviklingen under cykelløbet, så det giver færrest mulige gener for trafikanterne. Planlæg din køretur på lørdag og overvej behovet herfor, siger han i en pressemeddelelse.

Tour de France-feltet med de professionelle ryttere skal køre stort set samme rute lørdag 2. juli. Der vil derfor også her kunne forventes trafikale udfordringer.

Rusland er i fuld gang med at omdanne Mariupol til en russisk by, efter at de erobrede den for godt to uger siden.

Og i kampen for at konsolidere deres magtovertagelse er en af de afgørende opgaver ikke bare at erobre byen, men også at erobre og omvende byens borgere.

Det sker blandt andet ved at presse byens ukrainske borgere over på Ruslands side med en "speciel praksis".

Det siger Kristian Lindhardt, der er militærforsker ved Institut for Strategi og Krigsstudier hos Forsvarsakademiet, til TV 2.

- De prøver at presse lokalbefolkningen til at registrere sig som russere for at få adgang til hjælp fra Rusland som fødevarer, et pas og sådan noget. Det er en lidt speciel praksis, men det taler ind i det russiske narrativ om, at de jo er der for at befri befolkningen, der i virkeligheden er russere, siger han.

Det samme har man set på Krim-halvøen og i de områder i Donbas, som Rusland har kæmpet om siden 2014. Og set fra et russisk perspektiv giver det god mening.

- Man er jo nødt til at have en form for sikkerhedsfokus, når man overtager så stor en by som Mariupol. Ellers risikerer man, at det går hen og bliver et oprørssted, og så kan du ikke gøre brug af området og de ressourcer, der nu en gang er, siger Kristian Lindhardt.

Katastrofen truer

Som TV 2 beskrev tirsdag, er der en ny virkelighed i havnebyen Mariupol efter den russiske overtagelse for godt to uger siden.

For de cirka 100.000 tilbageværende ud af byens mere end en halv million indbyggere er deres blomstrende by ukendelig.

Ifølge et konservativt estimat fra de ukrainske myndigheder er mere end 20.000 civile døde i løbet af de seneste 2 måneders bomberegn.

Det meste af byen har stadig ingen elektricitet eller vandforsyning, og kun meget få steder har et fungerende mobilnetværk og muligheder for at oplade mobiltelefoner. Det er først og fremmest et problem for befolkningen. Men det kan også blive et problem for Rusland, mener Kristian Lindhardt.

- Hvis russerne skal have befolkningen over på deres side, er de nødt til at gøre noget ved det i praktisk forstand og skaffe de fornødenheder, som vi tager for givet, siger militærforskeren.

Derudover er mange bygninger ødelagte. De er enten helt udbrændte eller står og forfalder med åbne sår i form af flere etagers bombekratere. Og nu er både miljø og sundhed i byen truet.

Råber vagt i gevær

Mariupols eksilborgmester, Vadym Bojtjenko, har i flere uger advaret om, at byen er på randen af en epidemi af kolera og tarminfektionen dysenteri, der medfører alvorlig diarré.

Borgmesteren taler dagligt med indbyggere, som han har fået lavet en speciel hotline til. Ud fra deres oplysninger vurderer han, at byen er på randen af en sundheds- og miljømæssig katastrofe.

Der er stadig mange lig, som ikke er begravet, og mange af dem, som er begravet, ligger tæt på beboelser. Ligdele og skrald kan ende med at forurene jorden og det vand, der er nedenunder.

- Spildevandssystemet fungerer ikke, og den russiske hær har lavet massegrave, fordi de har dræbt over 20.000 indbyggere. De menneskelige levninger fra massegravene bliver ramt af regn og andre vejrforhold om sommeren, og det fører til infektionssygdomme og epidemier, siger han til TV 2.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har også råbt vagt i gevær over situationen i Mariupol.

WHO forbereder blandt andet medicin og vacciner mod kolera og forsøger at hjælpe indbyggere i Mariupol gennem frivillige.

Medicinrådet mener ikke, at det er værd at betale en dyr pris for et medicinsk præparat mod muskelsvind, fordi prisen ikke står mål med effekten.

Det påstår direktør i Muskelsvindfonden, Henrik Ib Jørgensen.

- Så denne sag markerer et af de sørgeligste kapitler i dansk sundhedshistorie, fordi Danmark har valgt at gå fuldstændig enegang i forhold til resten af verden, siger han.

Højesteret har tirsdag slået fast, at læger handlede korrekt, da de i 2017 undlod at behandle seks børn for muskelsvind med det milliondyre præparat Spinraza. Det mente familierne til børnene ikke, og de havde i Højesteret krævet erstatning for børnenes tab af vigtige funktioner.

Det var imidlertid Medicinrådet, som rådgiver Danske Regioner om brugen af medicin, der afviste at udbrede brugen af lægemidlet til en bredere gruppe patienter. Det har siden mødt kritik.

En høj pris

Konsekvenserne af, at man ikke behandler disse patienter tids nok, kan ifølge direktøren være en markant forværring af deres tilstand.

- Det, at man kan skrive på en computer, skrive en sms til sin kæreste, eller at man kan spise selv, vægtes åbenbart ikke højt nok hos Medicinrådet, siger han.

Henrik Ib Jørgensen erkender, at man ikke bare skal lukke øjnene og betale for alle de dyre medicinske specialpræparater. Han mener, at man i stedet skal forsøge at tage kampen op mod medicinalindustrien.

- Jeg kan jo godt forstå, hvorfor Medicinrådet vil have prisen længere ned. Jeg synes også, at det koster alt for mange penge, siger han.

- Men Danmark er gået enegang på det her område. Vi er det eneste vestlige land, der har sat en grænse på femårsalderen for, hvem vi vil behandle med dette middel.

Han foreslår, at man i stedet går sammen med alle andre europæiske lande for at få forhandlet en lavere pris på plads.

- Jeg ved i øvrigt, at Danmark ikke har fået den bedste pris på Spinraza, fordi man ikke vil behandle alle. Så hvis man forpligtede sig til at behandle alle, så kunne man måske også få en bedre pris, siger han.

Ikke enig i dokumentation

Spinraza er udviklet særligt til behandling af den særlige form for muskelsvind, SMA, som de seks børn alle lider af.

Medicinrådet har tidligere forklaret, at prisen spillede en rolle, da man satte en lavere aldersgrænse for behandling. Men det handlede også om at have tilstrækkeligt med dokumentation for effekten, lød det.

Den køber Henrik Ib Jørgensen dog ikke.

- Jeg er ikke enig i, at dokumentationen for effekten har været for dårlig. Det er virologer heller ikke i resten af verden. De mener, at præparatet har god værdi. På det punkt har Medicinrådet ikke været overbevist, siger han.

Indtil videre er 17 procent af de nyregistrerede, danske coronatilfælde undervarianten BA.5.

Men den andel vil stige, skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

- I øjeblikket fordobles den i Danmark hver niende dag, lyder det om den nye Omikron-variant.

BA.5's udvikling over tid gør, at myndighederne kan sætte en tidshorisont på, hvornår den nye variant vil fylde størstedelen af de danske smittestatistikker.

- SSI vurderer derfor, at BA.5 vil blive dominerende i Danmark i løbet af sommeren, skriver Magnus Heunicke.

Han tilføjer, at varianten ser ud til at være årsag til, at coronasmitten herhjemme er gået fra at være stagnerende til at være svagt stigende.

Kapløb med tiden og om viden

Undervarianten af coronavirussen ser ud til at være mere smitsom end andre, allerede smitsomme Omikron-varianter. Det viser blandt andet et amerikansk studie.

Derudover tyder det på, at variant BA.5 er bedre til at undvige immunitet, som vi har opbygget enten gennem tidligere coronasmitte eller vaccination.

Derfor bør vi i følge professor på Rigshospitalet Jens Lundgren bruge de næste måneder på at indsamle viden om den nye undervariant.

- Det er et kapløb om at få så meget viden som muligt over for de varianter, som man forventeligt kommer til at se i efteråret og vinteren, og for at finde ud af, hvordan vi bedst beskytter os imod dem, har professor Jens Lundgren for nylig sagt til TV 2.

Dukkede op i Sydafrika

Andre steder i verden har BA.5 allerede vundet indpas.

Første gang, BA.5 dukkede op, var i Sydafrika, hvor man i april oplevede en stigning i antallet af coronasmittede. Stigningen var mindre end tidligere, men stadig signifikant.

Kort efter dukkede den nye undervariant op mange tusind kilometer væk i Portugal, hvor den nu er særligt tydelig. Allerede i maj blev der registreret en smittestigning, som viste sig at skyldes BA.5.

Siden er 90 procent af alle smittetilfælde i Portugal med BA.5-varianten.

Det har blandt andet fået det europæiske center for smitteforebyggelse og -kontrol (ECDC) til at ændre undervarianternes status fra ”variant af interesse” til ”en bekymrende variant”.

Højst sandsynligt ikke end-game

Men selvom varianten vinder indpas, bør vi ikke være bekymrede, mener Magnus Heunicke. For der er endnu ingen tegn på, at man bliver mere alvorligt syg, når der er tale om BA.5.

- Vi ser ingen alvorlige tegn på overdødelighed i landene, der har mere smitte med den variant end os, skriver ministeren i sit tweet.

Ifølge Magnus Heunicke har SSI og sundhedsmyndighederne sideløbende med BA.5 "fokus på en række undervarianter" af coronavirus.

Det er i følge Jens Lundgren fornuftigt, fordi virussen endnu ikke har fundet sin endelige version.

- BA.5 er højst sandsynligt ikke “end-game” af Omikron. Vi må forvente, at der kommer yderligere undervarianter, siger han.

ADVARSEL OM ET STÆRKT BILLEDE: TV 2 har efter en redaktionel vurdering valgt at vise et billede af en massegrav som dokumentation i artiklen.

Der er en ny virkelighed i havnebyen Mariupol efter den russiske overtagelse for godt to uger siden.

For de cirka 100.000 tilbageværende ud af byens mere end en halv million indbyggere er deres blomstrende by ukendelig.

Mere end 20.000 civile er ifølge et konservativt estimat fra de ukrainske myndigheder døde i løbet af de seneste to måneders bomberegn. Til sammenligning døde 10.000 civile i byen under den to år lange tyske besættelse under Anden Verdenskrig.

Mange bygninger er ødelagte – enten helt udbrændte eller står og forfalder med åbne sår i form af flere etagers bombekratere. Og nu er både miljø og sundhed i byen truet.

Som en aparte kontrast til elendighederne er transformationen til russisk kultur og fejringen af ”befrielsen” i fuld gang.

Det fortæller flere ukrainske kilder, som TV 2 har talt med, i eller med tilknytning til Mariupol.

Bloggeren Vyacheslav Tverdoklib er født i Mariupol og boede i byen, indtil han flygtede derfra i marts. Efter krigens udbrud opholdt han sig i mere end en måned i en kælder uden elektricitet, vand, varme og mobilnetværk.

For nylig vendte han alligevel tilbage til byen som frivillig for at hjælpe med at evakuere folk. Men på det tidspunkt var det umuligt at blive lukket ind i byen gennem russernes checkpoints. Det var 25. maj.

Hvis der ikke gøres noget, vil en epidemi af kolera og dysenteri bryde ud i løbet af sommeren

Vadym Bojtjenko, Mariupols eksilborgmester

I stedet forsøger han at holde kontakt med venner og familie, der er tilbage.

- Mariupol er lukket land. Bare det at tage til den nærmeste by, Mangush, kræver en særlig tilladelse, som skal fornys hver fjerde dag, fortæller Vyacheslav Tverdoklib til TV 2 fra sit ophold i en anden ukrainsk by tæt på Mariupol.

På randen af en katastrofe

Mariupols ukrainske borgmester, Vadym Bojtjenko, der også er i eksil, fortæller det samme i et interview med TV 2.

- Den russiske besættelse har ikke lyst til at lade ukrainere rejse til steder under ukrainsk kontrol, og der er lavet filtreringslejre rundt om i Mariupol, siger han om det system, som ifølge ham og flere andre kilder udreder folks identitet, tager fingeraftryk og billeder og vurderer, om de må rejse.

Det meste af byen har stadig ingen elektricitet eller vandforsyning og kun meget få steder med mobilnetværk og muligheder for at oplade mobiltelefoner. Alligevel taler borgmesteren dagligt med indbyggere, som han har fået lavet en speciel hotline til.

Ud fra deres oplysninger vurderer han, at byen er på randen af en sundheds- og miljømæssig katastrofe. Der er stadig mange lig, som ikke er begravet, og mange af dem, som er begravet, ligger tæt på beboelser.

Ofte er de ikke gravet ret langt ned i den jord, der tidligere på året var frossen og hård, og nu dukker de op til overfladen igen. Ligdele og skrald kan ende med at forurene jorden og det vand, der er nedenunder.

- Sommeren er på vej, og hvis det regner, vil beskidt vand sive ned i grundvandet og ind i brøndene, hvorfra folk får deres vand, fortæller Vadym Bojtjenko.

I den centrale del af byen har vandforsyningen været delvist i gang igen, men vandrørene er blevet beskadiget af bombenedslagene, og kloaksystemet er oversvømmet.

Samtidig gik det galt, da de nye myndigheder forsøgte at få gang i vandforsyningen igen. Trykket var for stort, vandrørene bukkede under, og forurenet vand strømmede gennem gaderne og ud i flod og hav.

Kolera og dysenteri

Det bekymrer eksilborgmester Vadym Bojtjenko.

- Vores eksperter mener, at hvis der ikke gøres noget, vil en epidemi af kolera og dysenteri (smitsom tarminfektion, red.) bryde ud i løbet af sommeren, siger han.

Senest mandag spærrede russiske tjenestemænd i Mariupol havnebyen af og indførte karantæne af frygt for et muligt koleraudbrud, lød det fra ukrainske myndigheder ifølge The Guardian. Petro Andryuschenko, som er rådgiver for Mariupols borgmester, sagde til ukrainsk tv, at man netop forbereder sig på en epidemi med lig og affald i byen.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har også råbt vagt i gevær over situationen i Mariupol.

Dorit Nitzan, der er organisationens direktør for akutte situationer, fortalte 18. maj til journalister på en pressekonference i Kyiv, at WHO allerede forbereder medicin og vacciner mod kolera og forsøger at hjælpe indbyggere i Mariupol gennem frivillige.

- Vi har modtaget information fra ngo’er, der arbejder i Mariupol, om at gaderne er sumpede, og at kloakvand flyder sammen med drikkevand. Der er en stor risiko for, at farlige bakterier spreder sig, siger hun.

Ifølge Vyacheslav Tverdoklib er der 30 elstationer i byen, men kun to-tre af dem har en stabil forbindelse til elektricitetskilden. Og mobilnetværket er kun tilgængeligt to steder i byen.

Til gengæld er et russisk mobilselskab, Phoenix, rykket ind. Men det giver endnu ikke mulighed for at bruge netværket alle steder i byen.

De er bare glade for i det mindste ikke at blive bombarderet

Vyacheslav Tverdoklib

Anna, en indbygger i Mariupol, der nægter at forlade sin hjemby, har indvilliget i at tale med TV 2 uden brug af billeder og efternavn. Hun har som mange andre måttet gemme sig i kældre, rystende af frygt for bomberne, og har ikke set meget dagslys af den grund.

Hun har sin datter med sig, men hendes mand er død. Hendes boligblok er delvist ødelagt, men hun er alligevel vendt tilbage til sin lejlighed.

- Vi har endnu ikke elektricitet. Nogle steder i området er der vand i hanerne på de lavere etager, men folk siger, det er brunt og mudret. Vi får vand fra brønden og laver mad udenfor over åben ild sammen med naboerne. I går fangede mændene duer, som vi lavede suppe af. Det smagte godt, fortæller Anna.

Trods situationen tror hun på, at byen vil rejse sig igen.

- Her er fredeligt nu. De nye myndigheder lover, at byen bliver genopbygget, og at alt bliver godt. De siger, at Mariupol bliver en turistby, fortæller hun, men vil ikke gå ind i politiske sympatier og politik generelt.

Hun var bogholder før krigen, men har ikke noget job lige nu. Hun håber dog snart at komme i gang og fortæller, at der er kommet gang i havnen igen, og at der er planer om at genåbne stålværket Ilyich.

Lige nu er der dog kun arbejde i den kommunale service med eksempelvis gadefejning.

Byens største stålværk og arbejdsgiver, Azovstal, hvor soldater og civile havde forskanset sig i lang tid, står dog ikke til at redde, forklarede byens nye prorussiske borgmester, Konstantin Ivasjenko, 25. april.

Ved at skifte nationalitet

I et halsbrækkende tempo er Mariupol ved at skifte nationalitet til russisk. Russiske rubler cirkulerer i byen, skolerne har allerede introduceret et nyt undervisningsprogram i russisk, og indbyggere kan få russisk pas hurtigt.

Også russisk tv, som er en hjørnesten i den russiske præsident Vladimir Putins regime, er ankommet til byen. Der er installeret store tv-skærme rundt omkring, som viser lokalt og nationalt russisk stats-tv – for eksempel ved uddeling af nødhjælp, hvor folk står i kø og venter.

Desuden kører specielle køretøjer rundt i byen med skærme og højtalere, der udsender russiske budskaber om krigen og ”befrielsen” af det ukrainske folk.

Samtidig med at folk har svært ved at skaffe mad på bordet, er de nye myndigheder allerede begyndt at forsyne befolkningen med underholdning.

9. maj havde den prorussiske administration arrangeret en form for sejrsparade. Der bliver også afholdt koncerter, og for nylig blev der arrangeret en fodboldkamp mellem byens nye embedsfolk og den lokale fodboldklubs ungdomshold.

1. juni – på Børnenes Dag – besluttede myndighederne at give befolkningen en række begivenheder, der talte cykeltur, sejlads, fodboldkamp, koncert og skolearrangementer.

Venner af Vyacheslav Tverdoklib har forklaret ham om begivenhederne, men hvem kommer til sådanne begivenheder? Og hvem lever generelt videre i en ødelagt og besat by?

- Altså, i min vennekreds er der ikke nogen støtte til Rusland. Det er svært at glemme tæppebombningerne og alt det andet, som er sket. Men folk har forskellige årsager til ikke at forlade Mariupol, fordi de ikke kan eller vil, siger han.

Ifølge de kilder i Mariupol, som TV 2 har talt med, er der endnu ikke begyndt at opstå modstandsbevægelser og protester, som det er set i andre besatte byer.

- Folk, som har siddet i kældre i månedsvis under endeløse bombardementer uden lys, varme og måske uden mad og drikke, vil ikke protestere. De er bare glade for i det mindste ikke at blive bombarderet, siger Vyacheslav Tverdoklib.

Yrsa Gantzler fra Vejle er ikke, som ældre mennesker er flest.

I hvert fald ikke når det kommer til motion.

For i en alder af 99 år er hun stadig en aktiv motionist, og derfor deltog hun mandag til Royal Run i Kolding, hvor hun gik fem kilometer i tiden en time og ni minutter.

- Det gik godt, men jeg kunne mærke på hende, at hun skulle koncentrere sig mere i år end tidligere. Hun var også nervøs for, at hun ikke kunne klare det, da hun blandt andet er faldet og har haft corona siden sidst, men det gjorde også, at jeg kunne mærke stoltheden endnu mere, da vi kom i mål, siger veninden Helene Frank-Jessen.

Begyndte i fitness som 95-årig

Det lå dog ikke i kortene, at hun skulle blive en supermotionist på sine ældre dage.

For selvom Yrsa Gantzler altid har lavet småøvelser på gulvet for at holde kroppen ved lige, så blev en spontan tanke for fem år siden skelsættende for hendes fysiske form.

Dengang boede Yrsa Gantzler på plejecenteret Teglgårdsparken i Kolding, og her blev hun passet af Helene Frank-Jessen, der en dag fortalte, at hun skulle i fitnesscenteret.

Hvor de fleste 95-årige nok havde sagt "farvel og tak for i dag", så Yrsa Gantzler derimod en mulighed for at få mere motion og samvær ind i sit liv.

Og kort tid efter var de to i gang med at styrketræne.

- Det er helt utroligt, hvad Helene har fået mig til at gøre. Det er hende, der holder mig i live, og det er hende, der har hjulpet mig hertil, hvor jeg er i dag. Det kan jeg takke hende for, siger Yrsa Gantzler.

Muligvis med næste år

Selvom Yrsa Gantzler er flyttet fra Kolding til et plejecenter i Vejle, har venskabet mellem Yrsa Gantzler og Helene Frank-Jessen varet ved.

Over årene har de blandt andet reddet på en hest, stået på paddleboard og været til Royal Run to gange.

Og for Helene Frank-Jessen har det været en glæde at finde en ligesindet i Yrsa Gantzler årene til trods.

- Jeg synes, at det var fedt helt fra starten at kunne glæde et andet menneske så meget, som jeg synes, at jeg kan mærke, jeg glæder Yrsa. Og så synes jeg bare, at det er sjovt at give hende nogle oplevelser, som man ikke ligefrem plejer at få, når man er oppe i årene, siger Helene Frank-Jessen, der er jordemoderstuderende.

Om Yrsa Gantzler skal prøve kræfter med Royal Run til næste år, er dog endnu for tidligt at sige.

- Vi har snakket om, at vi skal se, hvordan hun har det til den tid. Der går jo et helt år, og når man er oppe i alderen, kan der ske meget på kort tid, men hun er i det mindste frisk på tage one-milen, siger Helene Frank-Jessen.